Post on 26-May-2020
transcript
”The Slate High School”
Didactical Design for a High School without traditional Books
Master Thesis by Björn Munkberg, student no: 20101208
________________________________
Dansh Title: Det Bogløse Gymnasium: Didaktisk design af et gymnasium uden bøger og papir
Advisor: Associate Professor Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde University
Final examination; June 14th. 2012 Content: 143,362 STU � 59.7 standard pages
Master in ICT & Learning, Aalborg University powered by:
Det bogløse gymnasium – Didaktisk design
af et gymnasium uden bøger af papir
Master Thesis af Björn Munkberg
Studienr.: 20101208
________________________________
Vejledt af Lektor Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitet
4. Semester 2012
Afleveringstermin: 30. Maj 2012
Eksamination: 14 Juni2012
Indhold 143,362 tegn 59.7 normalsider
Master I IKT & Læring, Aalborg University
i samarbejde med:
Abstract
The purpose of this thesis is to outline a design for a Learning Environment in a newly
built Technical High school: Zealand Business College in Vordingborg. The premise for
the Design is to eliminate the use of traditional books and to enhance Collaborative
Learning.
The platform is a CSCL milieu, where TabletPC´s have substituted; Bookshelves, pencil
cases, and a general (multimedia) Toolbox. As TabletPC, the Apple iPad was chosen.
The aim of the design, is to take learning into a more motivating context, offering
students the ability to communicate and collaborate 24/7. That implies digital
editions of ordinary school books to be avoided. Instead a digital flow is pursued, from
teacher handout to student evaluation.
Through a wideangled analysis with didactical, pedagogical, and technical
observations plus specific Actionbased experiments; the predesign is outlined under
userdriven influence coming from a focus groupinterview with students having used
iPads as their learning devices. A second designround constitutes a full list of
requirements as part of the Design.
Standard Learning context proves to be inadequate and the bokless Highschool is
designed to accommodate pedagogical methods of Problem Based Learning and
Discovery Learning. These two methods within the CSCLcontext, are synthesized into:
Reality Based Learning.
Three major implications in the design have shown; The necessity to eliminate not
only paper books but paper in general, Interactive Whiteboards to be avoided as
classroom presentation tools and that iPads with their hidden filesystems have
difficulties to deliver files to arbitrary Learning Management Systems.
Keywords: Social Constructivism, Connectivism, Reality Based Learning, Problem
Based Learning, VLE, PLE, SAMR, TabletPC, iPad, Digital flow
1
Indholdsfortegnelse Forord ...................................................................................................................................... 3
Problemfeltet ........................................................................................................................... 4
Problemformulering ................................................................................................................. 5
Afgrænsning............................................................................................................................. 5
Begrebsafklaring og forkortelser .............................................................................................. 6
Web 2.0 og web 3.0 ............................................................................................................. 6
Metodik ................................................................................................................................... 7
Læringsteoretisk udgangspunkt................................................................................................ 9
Socialkonstruktivisme og Konnektivisme .............................................................................. 9
Designets centrale didaktiske/pædagogiske begreber .............................................................12
Discovery Learning ..............................................................................................................12
Problem Based Learning ......................................................................................................14
CSCL ....................................................................................................................................17
Læringsmiljøer ........................................................................................................................20
Fysiske læringsmiljøer .........................................................................................................20
Virtuelle læringsmiljøer .......................................................................................................21
Designrammen ........................................................................................................................24
Designrunde 1 .........................................................................................................................26
Kravspecifikation 1 Fra Model til virkeligt design ...............................................................26
Prædesign Didaktiske præmisser .......................................................................................26
Prædesign Teknologiske præmisser ...................................................................................33
Prædesign Brugerdrevne præmisser..................................................................................43
Prædesign Pædagogiske præmisser ..................................................................................46
Designrunde 2 .........................................................................................................................57
Detaljeret Kravspecifikation2 ..............................................................................................57
Ressourcefasen Lærerkompetencer...............................................................................57
Ressourcefasen – Indkøb af læringsmaterialer .................................................................58
Introduktionsfasen – For lærere ......................................................................................60
Introduktionsfasen – For elever .......................................................................................61
Driftsfasen .......................................................................................................................61
Eksamensfasen ................................................................................................................62
2
I gang med det didaktiske design .........................................................................................63
Designløkke1 Test af annoteringsværktøjer på TabletPC ...............................................63
Designløkke2 Test af skriftlig kommunikation i en CSCLramme .....................................65
Designløkke3 Test af elevpræsentation med TabletPC fra egen plads ...........................67
Designløkke4 Test af Reality Based Learning metodik ....................................................67
Designløkke5 Test af et præsentationsforløb med doubleloop .....................................68
Designrunde 3 .........................................................................................................................68
Design 1:1 ...........................................................................................................................68
Iterationen ..........................................................................................................................69
Konklusion ..............................................................................................................................69
Perspektivering .......................................................................................................................72
Litteraturliste ..........................................................................................................................74
Bilag ........................................................................................................................................87
Bilag 1 Pædagogisk Strategi fra ZBC ...................................................................................87
Bilag 2 – Avisartikel om det bogløse gymnasium ..................................................................89
Bilag 3 – Manuskript til fokusgruppeinterview .....................................................................90
Bilag4 Transskriberet Fokusgruppeinterview .....................................................................92
Bilag 5–Marianne Riis: Connective model for Didactic Design ............................................105
Bilag 6 – Instruktion til test af annoteringsværktøjer .........................................................108
Bilag 7 – Instruktion og materiale til test af kollaborative værktøjer ..................................112
Bilag 8 – Spørgeskema til analyse af kollaborative værktøjer .............................................115
Bilag 9 – Udvalgte Apps til bogløs og papirløs undervisning ...............................................118
3
Forord Zealand Business College (ZBC) som efter en fusion i 2010, nu omfatter både
merkantile og tekniske uddannelser, starter per 14. august 2012 et nyt teknisk
gymnasium (htx) i Vordingborg med studieretningerne; Naturvidenskabelige fag og
Innovation, Kommunikation og Innovation samt Innovativt Design og Teknologi.
ZBC har formuleret sine strategier for årene 20122014 og den pædagogiske strategi
skal operationaliseres på baggrund af fire elementer: Indlevelse, Innovation,
Digitalisering og Globalisering. ”Mantraet” for den pædagogiske strategi er
”samarbejde”, som skal binde elementerne og selve læringsmiljøet sammen.
På det nystartede htx, vil digitalisering være vitalt for ledelsens intentioner. I sagens
natur er der ingen indgroede vaner eller kutymer, og man ønsker at udnytte det
nystartede htx som spydspids for den bogløse undervisning i hele organisationen. Alle
eleverne får ved skolestart udleveres Tablet Pc’er De nye flade computere med
Touchskærme. Nogle kalder det en tavlePc og på amerikansk bruges den mundrette
betegnelse ”Slate” hvilket også indgår i rapportens engelske titel
At implementere et bogløst gymnasium, gøres ikke, ved at lave de eksisterende bøger
om til ebøger . Det kræver at man redidaktiserer den traditionelle måde at planlægge
og gennemføre undervisning på. Denne didaktisering med mere virtualitet vil kræve en
læringsplatform, hvor digitale undervisningsmaterialer opleves som lettilgængelige og
den digitale kommunikation kan foregå ubesværet.
ZBC tror på en undervisningsverden, hvor undervisningsmaterialerne er digitale og
som i høj grad bygger på visuelle præmisser og elevernes indbydes kollaboration En
undervisningsverden hvor tekstmaterialet er reduceret til fordel for eksploration,
interaktion og multimodalitet.
Jeg er 54 år og har været ansat på ZBC siden 2001 hvor jeg er underviser på EUD i
fagene: Informationsteknologi, Salg og service, Samfundsfag samt valgfag hvor
innovation er omdrejningspunktet.
Om det er fordi jeger interesseret i teknologiudnyttelse i undervisningen; eller fordi jeg
sjældent bruger bøger i undervisningen; eller fordi jeg altid er med på at prøve nye
tiltag –Så er jeg januar 2012 blevet udpeget som pædagogisk ITkoordinator på ZBC.
Denne MasterThesis, er ikke kun en interessant designcase, men er ramme alvor, da
den danner grundlaget for den didaktisk/pædagogiske køreplan som det bogløse
gymnasiums ledere og undervisere skal navigere efter.
4
Problemfeltet Den danske gymnasieverden har i starten af årtusindet været igennem et
paradigmeskift. Gymnasiereformen fra 2004 har faktuelt ligestillet de tre
gymnasieretninger (stx, hhx og htx), så de er kompetencegivende til en vilkårlig
videregående uddannelse forudsat at man opfylder fagspecifikke niveauer. Man er
gået fra eliteuddannelse til masseuddannelse (Borgnakke, 2011, p 40) og gymnasiet
skal servicere elever fra både boglige og ikkeboglige hjem.
Erhvervslivet som skal bruge de unge mennesker efter endt uddannelse, er gearet til
samarbejde og teamorientering. Derfor skal skolesystemet, udover faglighed, tilstræbe
at give de studerende kompetencer der sætter dem i stand til at være organisatorisk
samarbejdende.
Ungdomskulturen er medieorienteret mod video og billeder og de unges
dannelsesbegreb kommer i vid udstrækning fra (digitale) medier (Drotner, 2000 p 37)
hvor de studerende er storforbrugere – Ikke som skolastisk dannelse, men som tillært
gennem leg og praktisk brug (Borgnakke 2011 p 42). At de unge naturligt betjener IKT
medier kan med Borgnakkes udtryk ”Technacy” sidestilles med Prenskys term ”Digital
Literacy”(Prensky, 2001).
At de unge kan håndtere IKTmedierne er evident, hvilket rejser spørgsmålet om
underviserne og/eller selve skolesystemet er gearet til disse ”Technacies” Marc
Prensky siger skarpt med sin åbningsreplik:
”Our students have changed radically. Today’s students are no longer the
people our educational system was designed to teach”(Prensky, 2001 p1)
Hvis man ser på de unges medieforbrug, udover IT. Så bruger de primært TV og
sjældnere aviser (Svejgaard, 2009 pp 7578). Og når man ser på det konkrete forbrug,
er der stor overvægt af det underholdningsprægede (ibid.). Karin Svejgaards
undersøgelse er foretaget på hhx, men intet taler for at den ikke skulle have gyldighed
for htxstuderende.
Rigidt kan det udtrykkes, at de studerende er blevet ringere til sekventielle
læringsfunktioner, som fx læsning af curriculum fra side x til y. Nogle ville sige at de
lider af koncentrationsbesvær.
Men hvorfor ikke i stedet, acceptere at Informationsteknologi fragmenterer vores
viden og transformerer vores samfund: Privatsfæren, skolelivet, erhvervslivet og det
offentlige Danmark.
5
Det gælder om at udnytte at ungdommens kompetencer som digitale indfødte der
navigerer i løsere kontekst og med grader af multitasking. Qua søgemaskinernes
veludviklede algoritmer og Web 2.0 teknologiernes sociale medier, har det aldrig været
lettere at være ”opdagelsesrejsende”. Kan dette potentiale frigøres så de studerende,
navigerer på erhvervslivets præmisser: Det innovative og kollaborative samarbejde.
De studerende er som digitale indfødte (Prensky, 2001 pp 12) gearet til det – Værre er
det med underviserne som er digitale immigranter med en didaktik som bygger på
analoge systemer. Det kræver en redidaktisering baseret på omstillingsparathed og
remediering.
Problemformulering At redidaktisere måden at lave undervisning på i et bogløst miljø, er ensbetydende
med at der skal laves et design som medtænker den teknologi der skal erstatte de
trykte bøger. Før computernes indtog var alle grænseflader analoge. I dag lever mange
mennesker i vekselvirkende grænseflader, hvor vi modtager digitale filer som vi selv
laver analoge ved at printe dem på papir, og omvendt når vi scanner analoge
materialer for at digitalisere dem.
Tabletcomputeren som elevens primære værktøj, skal ikke kun substituere papiret,
men gerne udnytte det spændingsfelt hvor teknologien er papiret overlegent – Til
kommunikation og kollaboration. Derfor er projektets mål at undersøge:
Hvordan kan man designe gymnasiale læringsmiljøer, som kan overflødiggøre trykte
undervisningsmaterialer og som indbyder til kollaborativ læring?
I det bogløse gymnasium, er det intentionen, at det digitale forbliver digitalt. Der er
altså brug for et Interaktions Design (ID), hvor grænsefladen er den digitale teknologi
og det analoge menneske. Designet definerer sig selv som et Interaktions Design
(Sharp & Al, 2007, pp 910), der bygger videre på det Human Computer Interaction
design (HCI) (ibid.), som er fastlagt af de givne hardwarefabrikanter og diverse
softwareudviklere.
Afgrænsning Projektet har udgangspunkt i dansk empiri og en nordisk pædagogisk praksis i et
demokratisk uddannelsessystem, hvor gruppearbejder og projektorientering er en del
af elevernes dagligdag. Skolesystemer baseret på mere magtformelle kulturer vil ikke
nødvendigvis kunne implementere bogløse skolemiljøer på dette projekts præmisser.
6
Selvom designets teknologianvendelse er essentiel, vil dette projekt ikke advokere for
brug af bestemte programmer eller applikationer. Som præmisse er programmer og
applikationer inddelt i hovedområder efter deres primære funktion. I det didaktiske
design er applikationer ikke kvalificeret efter såkaldt ”Usability”, men som eksponent
for en tilsigtet og/eller ønsket funktion eller virkemåde (Squires & Preece, 1996, p 16).
Projektet er ikke undersøgende eller konkluderende i relation til specifikke
fagdidaktiske problemstillinger. Det anerkendes at nogle fags digitaliseringsproces har
store udfordringer, men det fagspecifikke skal adresseres i et samarbejde mellem
fagenes primære interessenter.
Begrebsafklaring og forkortelser
Web 2.0 og web 3.0 Web 2.0 er et flertydigt begreb fra 2004 og skal ses som inddeling af internettet i
generationer efter deres udviklingstrin. Web 1.0 var drevet af muligheden for
information, hvor web 2.0 er drevet af muligheden for kommunikation. Web 1.0 var
TopDown hvor web 2.0 er BottomUp. Omdrejningspunktet er at skabe relationer
mellem mennesker ved hjælp af såkaldt social software Kommunikationsværktøjer
som fx Weblogs, Wikis, Internetfora m.fl..
O’Reilly som er ophavsmand til udtrykket, beskriver en brainstorm fra 2004 og nævner
mange konkrete softwareeksempler. Et klart ex er: ”Web 1.0 bruger Content
Mangament Systems, web 2.0 bruger Wikis” (O’Reilly 2005 p 2). Web 2.0 anses for at
være velbegrundet som værktøjer i skolesammenhænge. Udover at det er godt til
organisering af (differentieret) undervisning og kan medvirke til motivation hos de
studerende, udfylder det et kompetencebehov på en fremtidig arbejdsplads (Dohn &
Johnsen, 2009, pp 2129)
Sir Tim BernersLee, som en af internettets opfindere, har formuleret en vision for web
3.0 – Det Semantiske web, hvor nettet fungerer som agenter der kan (re)præsentere
smarte data, relevant indhold og delt viden, for os mennesker, baseret på at
internettets underliggende databaser allerede kender os. (BernersLee & Al, 2006. At
nettet på den måde kommer til at fungere som en slagt kunstig intelligens fordi alle
data på nettet er forbundne på grund af relationer og sammenhænge (BernersLee &
Al 2009), har direkte relation til Konnektivismen, som berøres i afsnittet om det
læringsteoretiske fundament.
7
I nærvarende rapport forklares følgende begreber der derefter fremtræder som
gennemgående forkortelser:
CSCL Computer Supported
Collaborative Learning
Anvendelse af computere til direkte brug eller
støtte af læringsprocesser
IWB Interactive White Board
Elektronisk tavle som kan ændre indhold ved
brugerinteraktion
LMS Learning Management
System
Den elektroniske brugerflade til elever hvor
der kan uploades/downloades filer
PBL Problem Based Learning
Pædagogisk metode der tager afsæt i
autentiske problemer
PLE Personal Learning
Environment
Elevernes elektroniske læringsmiljø som kan
være mellem elever indbyrdes eller andre
UVM Undervisningsministeriet
Efter oktober 2011, med navnet: Ministeriet
for børn og undervisning
VLE Virtual Learning
Environment
De programmer og applikationer i et LMS
som skolen stiller til rådighed for elever
ZBC Zealand Business College
Fusioneret gymnasium/skole med merkantile
og tekniske uddannelser i DKVordingborg
Metodik Efter en kort gennemgang af det læringsteoretiske fundament som er i
spændingsfeltet mellem Socialkonstruktivisme og Konnektivisme, redegøres der for de
centrale didaktiske/ pædagogiske begreber; Discovery Learning (DL), Problem Based
Learning (PBL) og Computer Supported Collaborative Learning (CSCL), som er
elementer i det design der udfoldes i projektet
Derefter diskuteres læringsmiljøer, med udgangspunkt i fysiske og virtuelle
læringsmiljøer. De skal som udgangspunkt være indbydende og kunne motivere til
deltagelse i læring. Dette gælder fra den konkrete fysiske indretning til at omfatte et
teknologisk setup som fungerer i både det fysiske læringsmiljø og som opkoblet node i
et netværk der kan deltage i læringen uden at være i det fysiske læringsmiljø.
Overgangen fra det traditionelle gymnasium til det bogløse gymnasium diskuterer også
den redidaktisering, som får indflydelse på de pædagogikker der skal tages i
anvendelse.
8
(Designrunde 1) Fra læringsmiljøerne leder projektet over i en gennemgang af
designrammen, hvor der med udgangspunkt i en iterativ ”Simple Interaction Lifecycle
Model” (Sharp, Rogers & Preece, 2007, p 448) udfoldes et prædesign på baggrund af
den ultrakorte Kravspecifikation: ”Design et bogløst gymnasium”. Prædesignet
analyserer de fire præmisser: Didaktik, Teknologi, Pædagogik og Brugerinddragelse.
Dette prædesign er bestemmende for den videre designproces. Designpræmissen
brugerinddragelse baseres på empiri, fra et fokusgruppeinterview med studerende,
gennemført i februar 2012. De teknologiske og pædagogiske præmisser er baseret på
aktionsforskning hvor mange små eksperimenter er med til at konstituere den
udvidede kravspecifikation i designrunde 2.
(Designrunde 2) Herefter udfoldes det didaktiske design. Processen detailbeskrives
opdelt i de fire hovedområder: Kravspecifikation, Udkast til designet, Afprøvning af
designet og Evaluering af designet. Afprøvning af designet sker ved eksperimentelle
forsøg (designløkker) hvor brugerinddragelsen får stor indflydelse på det iterative
design. Der er 5 formulerede designløkker, hvor dette projekt detailbeskriver 3 af
disse. På grund af projektets deadline, indgår evalueringen af disse designløkker ikke i
projektet.
Designløkker:
1. Test af download og brug af annoteringsværktøjer som skal bruges af både
elever og lærere
2. Test af skriftlig kommunikation og læring i en CSCLramme vha. TabletPC, hvor
der samarbejdes synkront, på to adskilte lokationer
3. Test af trådløs elevpræsentation til projektor, hvor eleven sidder på egen plads
i stedet for at stå bundet ved IWB
4. Test af et Reality Based Learning som læringsmetodik et miniprojekt, hvor de
nye lærere indgår i elevernes roller (Gennemføres ved seminar ultimo juni
2012)
5. Test af præsentationsforløb med DoubleLoop Learning, hvor de nye lærere
indgår i elevernes roller. (Gennemføres ved seminar ultimo juni 2012)
På baggrund af denne 2. runde i det iterative design berøres kortfattet ”issues” som
skal inddrages i fortsatte designrunder, hvilket leder over i en konklusion gældende for
ZBC og som bør være en rettesnor ved redidaktisering og remediering på andre
institutioner.
9
Læringsteoretisk udgangspunkt Jeg ser læring som en proces, hvor internaliseret viden kan eksternaliseres
(distribueres) og derefter anvendes internaliseret (situeret) til skabelse af fælles viden,
Med Jerome Bruner ord: ”Læring og tænkning er altid afhængige af kulturens
ressourcer”(Bruner, 1998 s. 50). Den dominerende pædagogik i de nordiske lande er
baseret på demokratiske principper som samarbejde og indflydelse. Dette udmøntes
konkret gennem; gruppearbejder, projektorienteret undervisning, PBL samt en
evalueringskultur med fokus på både proces og produkt. Viden opstår i
interaktionsfelter mellem lærer og elever og mellem elever indbyrdes. Dialogen er det
bærende værktøj i processen.
Viden som begreb har været underlagt mange definitioner. Jeg har valgt at støtte mig
til Lars Qvortrups enkle definition: Viden er bekræftede observationer (Qvortrup, 2006,
pp 2224) og social viden er observation af person A som bekræftes af person B (ibid.)
Dialogen er bærende for den viden der konstrueres gennem aktiv deltagelse, men
dialogbegrebet skal ikke tolkes snævert. Dialogen kan, foregå facetoface eller på
afstand, den kan være mundtlig og skriftlig og den kan foregå asynkront med breaks og
tænkepauser. Det som er nyt, er at mit design inkluderer informationsteknologi i alle
faser. Ikke kun som et formidlingslag mellem lærere og elever, men som et teknologisk
lag, der ikke bare kan erstatte, men også augmentere og modificere den traditionelle
form for læring (med bøger). En udvikling som måske kan redefinere læreprocesserne i
gymnasieverdenen (Puentedura, 2006).
Socialkonstruktivisme og Konnektivisme PsykologenVygotskyer ophavsmand til en sociokulturel teori som sætter læring i
sammenhæng med interaktion og udvikling – At det er forholdet mellem læring og
udvikling samt interaktionen derimellem, som er grundlaget for læring (Hermansen,
2005, p 83) Med sin teori for ”Nærmeste udviklingszone” (ZPD)1, som er forskellen
mellem det niveau hvor barnet kan løse opgaver med vejledning fra voksne og det
niveau hvor det kan løse opgaverne uden vejledning(Lindqvist ed. Vygotsky, 2004 p
278).
Vygotskys originale tanker baseret på vejledning fra forældre til barn er i moderne
læringsteori skaleret op til at gælde for; lærere, eksperter og trænere samt ikke mindst
andre børn. (Gallimore & Tharp, 1988, p 35)Vygotsky mente at internalisering af
1 Her forkortet ZPD efter den engelske term ”Zone of Proximal Development” på dansk ses også
forkortelsen NUZO
10
mentale funktioner involverede interaktion med andre (forældrene) (Au, 1998, p 300)
Det vil sige at al erkendelse sker i en forståelsesramme som ikke er medfødt, men som
et resultat af den kultur man tilhører. Det er dette meningsfelt som knytter Vygotsky
sammen med Bruner.
Bruners tanker om stilladsering (Scaffolding) (Wood & Al, 1976) er netop baseret på at
håndtere ZPD hos eleverne, for på den måde at udnytte den medfødte nysgerrighed og
motivere til yderligere læring (Loewenstein, 1994pp 8082)
Det måske bedste billede på hvordan læring og viden bliver del af en
socialkonstruktivistisk proces, viser hvordan fragmenter af viden bliver til fælles
konstrueret viden (Kirschner& Al, 2006, pp 405407).
Figur 01 – Kollaborativ videnproces (Kirschner & Al, 2006, p 407)
Figuren viser at den delte viden ikke bliver konstrueret før det har været igennem en
proces med forhandling og integration. Kirschner & Al erkender at forhandling og
integration ofte sker på baggrund af ”Coerging Behaviour” (ibid.)(Kirschner & Al, 2008,
pp 405406)– At forhandlingen foregår med argumenterende kraft.
For at få maximalt udbytte af de kollaborative processer i undervisningssammenhænge
er det vigtigt at læringsmiljøet er gearet til at håndtere dette ”coerging behavour”.
Littleton& Al har observeret tre typer af samtaler når børn arbejder i grupper;
Disputerende, Kumulativ og Eksplorativ.(Littleton& Al, 2005, pp 36)(Sørensen & Al,
2010, p 137). Her er det vigtigt at læreren opbygger et læringsmiljø så man kan undgå
den disputerende samtaleform som ikke er konstruktiv i en kollaborativ proces.
Implicit er forskellen på at Collaborative Learning og Cooperative Learning, at
kollaboration er samarbejde og enighed og et fælles emne, hvor kooperation tillader at
11
gruppemedlemmerne tilfører viden uden at den er kollektivt forhandlet. (Panitz, 1997,
pp 15)
Manifestet om Konnektivisme (Siemens, 2004) definerer sig som læringsteori.
Konceptet er at viden i dag distribueres via netværker (ibid.) og at læring er opbygning
og navigation i disse netværker (Downes, 2008). Han mener at den accelererende
vidensmængde gør socialkonstruktivismen utidssvarende. Brugerne skal navigere i
computernetværker hvor viden ikke nødvendigvis skal internaliseres. Derimod kan/skal
individet bevare sin position (med tilkoblet viden) via de netværker der deltages i.
Et godt eksempel på at IT som læremidler udfordrer lærerrollen og at
navigationskompetencen er vigtig, understreges af Stephen Downes ord:
What most characterizes games and simulations is that they are not merely forms of instruction, they are environments, into which students must immerse themselves in order to participate (Downes, 2010, p 27)
Konnektivismen som læringsteori trækker tråde til tankegangen bag CSCL, som igen
kan føres tilbage til socialkonstruktivismen. Den dialogiske kontekst kan
foregåuafhængigt af tid og rum. Det som markant skiller Konnektivismen fra
Socialkonstruktivismen er ikke bare at viden kan repræsenteres af noder i netværker
(nonhumane), men at computere kan agere og interagere i menneskets læring via
evnen til at se forbindelser mellem felter og ideer, samt ikke mindst muligheden for at
computere som deltagere i beslutningsprocesser. Siemens mener at
beslutningsprocessen er en del af læreprocessen.
Konnektivismen som i nogen grad sidestiller viden og indhold er blevet kritiseret for af
læringsteoriens centrale indhold. Et dansk forskerteam stiller spørgsmålstegn ved, om
udeladelsen af den kognitive proces berettiger til at selv dynamisk opsamlet indhold i
et netværk kan sidestilles med viden (Ryberg & Al, 2012, p 9). Siemens plæderer for at
”Social, Community and Collaborative approaches to Learning are
important” (Siemens, 2006, p 8)
Men alligevel rejser Ryberg & Al spørgsmålet om Konnektivismen på vej mod
autonomisk eksistens i netværker, herunder også inhumane netværker, kan sam
eksistere med socialkonstruktivisme (Ryberg & Al, 2012, p 10) Spørgsmålet har ikke
noget enkelt svar, men er af epistemologisk og filosofisk karakter. I mit design
anerkendes socialkonstruktivismen fuldt ud, men tillader at læring kan bygges/skabes
på både socialkonstruktivistiske og konnektivistiske vilkår.
Om netværker, subsidiært noder i netværket, kan udføre en eller anden form for
syntese eller analyse på baggrund af opsamlede data Kan p.t. besvares med et
12
usikkert nej(Kurzweil & Kapor, 2009, p 463) vel vidende at forskere som fx Ray Kurzweil
arbejder på at raffinere computere så meget at de kan passere Turingtesten – At et
menneske uanset hvad, ikke kan afsløre om en vilkårlig kommunikation foretages af et
menneske eller en computer. Kurzweil spår at Turingtesten er endelig knækket i år
2029 (ibid.).
Et større pædagogisk forsøg på rent konnektivistiske vilkår, var ”Open, Connected,
Social” Et kursus for undervisere, som blev gennemført og faciliteret i 2008 på Regina
University, Canada, initieret af Alec Couros (Couros 2008). Som en demonstration blev
kommunikationen medieret via web 2.0 værktøjer og udelukkende baseret på Open
Source software. Mange forskellige web 2.0 værktøjer blev sat i spil, herunder Wikis og
weblogs. Kurset blev af kursisterne evalueret positivt og værdifuldt.
Carl Bereiter er qua sit forfatterskab et naturligt bindeled mellem
Socialkonstruktivisme og Konnektivisme. Mellem facetoface (f2f) undervisning og
CSCL. Med Scardamalia advokerer han dog for at et (Knowledge Building Environment
(KBE) adskiller sig fra et CSCLmiljø (Scardamalia & Bereiter 2003, p 4) pga. fokus på
processerne for videnskonstruktion, muligheder for idéforbedringer samt ikke mindst
evnen til at kunne præsentere fælles (bygget) viden, mens andre ser hans KBE som
foreneligt med CSCL (Hakkarainen & Al, 2004, pp 35)).
Gerry Stahl som fortaler for CSCL, støtter med sammenkædningen af KBE og CSCL,
direkte mit designs grundidé: At læringsmiljøet på det bogløse ZBC er et softwaremiljø
(Stoilescu 2007 s. 3) hvor brugere interagerer med hardware i form af TabletPC’ere.
Designets centrale didaktiske/pædagogiske begreber
Discovery Learning Udtrykket ” Learning by doing” er konstruktivismens essens. Med tankegods fra
Gestaltpsykologien og John Dewey (Jong & Jolingen, 1998, p 180) udfordrer Jerome
Bruner denne erfaringspædagogik yderligere, ved at formulere idéen om Discovery
Learning (DL) (Bruner, 1961) (Bruner, 2006, p 60). Udtrykket skal tolkes bogstaveligt, at
læring foregår ved at ”gå på opdagelse”. Samme grundkoncept som videnskaben
bygger på; Observation som undersøges for at forklare lovmæssigheder og/eller regler.
Newton tilskrives mytisk at have formuleret tankerne om tyngdeloven efter at være
ramt af et nedfaldent æble. Et sådant tankevækkende incident, er de færreste forundt.
De studerende forventes ikke at kunne opdage fx naturens lovmæssigheder uden
13
input, men kan ledes på sporet i ved at blive stillet overfor Sokratiske spørgsmål
(Hammer, 1997, p 89).
Bruners tanker om Discovery Learning, er en balancegang mellem elevens frihed til
selvstændig aktiv kognition og elevens behov for at få tilført tilstrækkelig instruktion
som kan danne brugbar viden i forhold til et fastlagt curriculum (Mayer, 2004, p 16).
Det er en svær balanceakt og selvom skolesystemerne tilbyder metodefrihed i
undervisningen, er der stadig en binding op i mod det fastlagte curriculum.
Bruner er selv bevidst om denne balance og formulerer i 1970´erne tanker om
Scaffolding (stilladsering), hvor underviseren skal facilitere de studerende. Dette giver
de studerende, ikke kun adgang til adækvat viden, men også en form for sikkerhedsnet
der kan medvirke til at fremme læreprocessen, jf. Vygotskys tanker om nærmest
udviklingszone (Lindqvist ed. Vygotsky, 2004 p 278)
Primært Discovery learning, men også PBL har været kritiseret for, at den såkaldte
”Minimal Guidance”, medfører mindre effektive tilgange til fagene og deraf ringere
resultater. Desuden har der været kritik af, at nogle studerende får forkerte opfattelser
af fx årsagssammenhænge (Kirschner Et Al, 2006, p 84)(Clark & Al 2012, pp 68). Men
et miljø, hvor det er tilladt at lave fejl, kan have en positiv effekt på de studerende
(Reiser & Al, 1998, p 51). Et af midlerne til at undgå fejlopfattelser kunne være
”Collaborative Learning, så elever i dialogisk kontekst samarbejder om opdagelser og
årsagssammenhænge og forhandling om et fælles forståelsesgrundlag. Der er lavet
forsøg som har påvist gode resultater med kollaborativ DL (Gijlers& Jong, 2005, p 280)
Discovery Learning, som havde sin epoke i 1960´erne og 1970´erne, har fået
renæssance i PC’æraen, da man både ufarligt og omkostningsbilligt kan udføre
eksplorative simulationer. Forskning i emnet har sanktioneret computermedieret som
læringsværktøj (Veermans & AL, 2000, pp 231232) Et godt ex er Nørdspillene fra
Danmarks Radios børneunivers Ramasjang, som lærer børn om fx tyngdekraft, kemi og
klimakatastrofer gennem simuleret ”Learning by doing”.
I forbindelse med sin teori om ”The Spiral Curriculum” opstiller Bruner hypotesen:
”…at der på intellektuelt set hæderlig måde kan gives undervisning i et hvilket som
helst emne til et hvilket som helst barn på et hvilket som helst udviklingstrin” (Bruner
1966 pp. 42). Det er måske de første tanker om stilladsering. Teorien udfoldes i 1974,
hvor stilladsering defineres som:
“Scaffolding” “Process that enables a child or novice to solve a problem,
carry out a task or achieve a goal which would be beyond his unassisted
efforts. This scaffolding consists essentially of the adult “controlling”
those elements of the task that are initially beyond the learner´s capacity,
14
thus permitting him to concentrate upon and complete only those
elements that are within his range of competence”(Wood, Bruner Et Ross,
1976, p 80)
Det rejser spørgsmålet om stilladsering per definition udelukker Discovery Learning.
Selv om underviseren kontrollerer hvilket univers eleven navigerer i og er parat til at
stilladsere hvis der er behov for det – Så er det ingen formel hindring for at eleven kan
træde på ukendte stier. Måske kan stilladset skabe den tryghed som er nødvendig for
at den forsigtige elev tør gå på opdagelse. Stilladsering kan udføres gennem individuel
”Guidance” (Reiser & Al, 1998, pp 47+52) og således retlede tøvende elever. Det
udelukker ikke at eventuel instruktion i metoder kan have en gavnlig effekt ved opstart
af Discovery Learning forløb.
Problem Based Learning Udtrykket Problem Based Learning skal forstås mundret, da PBL altid tager
udgangspunkt i et konkret og/eller virkelighedsnært problem. PBL har sit udspring i
Canada og blev initieret som undervisningsmetodik på lægeuddannelsen i Hamilton,
Ontario af Howard Barrows på tærsklen til 1970`erne. (Schmidt, 1995, 248). Med et
konkret problem for øje skulle de studerende (gruppevis) diskutere problemet og
samle information til en mulig afhjælpning af problemet (ibid.) Det er med til at
definere PBLkonceptet som både ”Student Centered” og socialkonstruktivistisk.
Barrows oprindelige definition lyder:
A specific problembased, selfdirected2 learning method designed to
teach medical problemsolving skills, and enhance knowledge retention
and recall. (Schmidt & Volder, 1984, p 17)
At PBLmetoden er selvstyrende (Selfdirected) indebærer at den studerende selv er
ansvarlig og selv skal navigere i det univers, hvor der kan opnås læring. Denne
frihedsgrad i forhold til traditionel lærerstyret undervisning skal motivere til yderligere
selvstyring fx ved at eleverne selv sætter mål som skal nås (Zimmerman, Bandura &
MartinezPonz, 1992, p 664) (Bandura, 1993, pp 122123). Der har været rejst kritik af
PBL som metode; At man overser instruktionens vigtighed (Kirschner & Al, 2006).
Denne kritik er modsagt og gendrevet, hvor instruktionen ligger doseret efter
individuelle elevbehov i stilladseringsprocessen (HmeloSilver & Al, 2006, pp 99102)
2 Jeg har valgt at oversætte det engelske udtryk ”Selfdirected” til ”Selvstyrende”, for ikke at bruge ordet
autodidakt som let associerer til læring uden skolekontekst.
15
Fra sundhedssektorens diagnoseproblematikker har PBL via områder med åbne
problemstillinger som fx Jura og Ingeniørbranchen, bredt sig til undervisningssektoren
hvor den bliver brugt fra folkeskole til universitetsniveau. PBL vil implicit ikke egne sig
til lukkede problemer som fx matematiske opgaver med fastlåste løsningsmodeller.
Når man bruger en ”Student Centered” metode som PBL, bliver underviserens rolle
transformeret til at være facilitator. Det giver helt andre muligheder for læring, hvor
underviseren bruges som konsulent. Det er en krævende rolle hvor man bliver
inddraget i alle mulige og umulige problemstillinger. Det kræver ofte stor paratviden
og et godt overblik over det faglige læringsfelt.
Med læreren som facilitator, vil de studerende lære på tværs af formelle Curricula
(Thompson, 2002, p 3). Det kan være stærkt motiverende for de studerende at de kan
fordybe sig i det problem de undersøger. Risikoen er dog at eleven i den sidste ende
ikke har været igennem hele Curriculum. Det kræver ekstra opmærksomhed fra lærere
og lærerteams ved planlægning af projekter m.m. Det anbefales at give bruge en
trinvis metodik til elevens PBLproces (Schmidt, 1983, p 13)
PBL som emne er stort og mangeartet, det kan være svært at fastslå faste definitioner
og konventioner. Eric de Graff og Anette Kolmos plæderer for at PBL både er teori,
metode og praksis. (Graff & Kolmos, 2003, pp 657658) og at disse kan omfatte:
Centrale teoretiske læringsprincipper, specifikke PBLundevisningsmodeller og
forskellig praksis indenfor rammerne af traditionelle undervisningsmodeller.
Barrows har i et værk fastsat 6 karakteristika som definerer og uddyber hans definition
fra 1984 og som må anses gyldige, uanset PBL adresseres teoretisk, metodisk eller i
direkte praksis (Barrows, 1996, pp 313)(Barrows & Al, 1980, pp 119). Disse
karakteristika ligger også til grund for mit didaktiske design.
A. Rammen er Studentcentered Learning
B. Læringen foregår primært i mindre grupper
C. Lærerrollen er primært som facilitator
D. Et (autentisk) problem danner basis for opgavens fokus som skal stimulere
læring
E. Problemer stimulerer udvikling og brug af problemløsende kompetencer
F. Ny viden opnås via selvstyring som middel
I følge Barrows definition skulle PBL medvirke til større læringsvolumen (retention) og
læringsdybde (recall). En metaanalyse af 43 PBLforsøg på gymnasieniveau (tertiary
education) viser at eleverne internaliserer en smule mindre viden end ved traditionel
16
undervisning, men at der er en tydelig effekt, at de er bedre til at huske den
internaliserede viden (Dochy & Al, 2003, pp 533540)
Bortset fra den fænomenologiske tilgang til læring i Discovery Learning og det bundne
autentiske problem i PBL, er der flere fællestræk. Det er ”Studentcentered” og
underviserens rolle er som facilitator (tutor) der skal stilladsere de studerende, som
forventes at være mere eller mindre selvstyrende. (Uden & Beaumont, 2006, p 195).
Det kan opfattes som at PBL er direkte socialkonstruktivistisk i sin konstruktion.
Metodefriheden vil implicit medføre at de studerende fremkommer med forskellige
løsninger, hvor det kan være svært for underviseren at kontrollere elevernes opnåede
læring (Dahlgren & Al, 1998, pp439440). Ved skriftlig aflevering kan opgaven i sig selv
agere som målepind, for hvilken læring der er opnået. Anderledes er det når læringen
skal kontrolleres på baggrund af et mundtligt output.
For at sikre, at eleverne får en fælles referenceramme til det undersøgte problem, kan
det være effektivt at bruge ”Double Loop Learning” (Argyris, 1977, pp 123124). Det
ikke alene tillader at der laves fejl, men medvirker til at den samme type fejl ikke
opstår igen, fordi hele gruppen (klassen) bevidstgøres om fejlprocessen. Professor
Inglert fra Cincinatti University er ophavsmand til den skematiske afbildning af PBL i en
doubleloop kontekst, hvor det første loop sker på gruppebasis og det næste loop i
klassekontekst:
Figur 02: PBLprocessen (Virginia Commonwealth University (Eric Inglert))
17
Hvor Argyris har argumenteret for at man søsætter projekter der kan implementere
Double Loop Learning og arbejde sig frem til Looplearning ved at sammenholde med
tidligere antagelser, mener Nonaka at det er vigtigt at DLL skal være nærværende i
dagligdagen og ikke som et projektfænomen (Nonaka & Al, 1994, p 341). At selve
processen med Knowledge Creation virker som et loop i sig selv. I PBL sammenhænge
vil det nok være Nonakas tanker som giver bedst mening At lade Double Loop
Learning være en kontinuert proces.
Det dobbelte loop som typisk foregår i klassevis plenum, kan medvirke til at udrydde
forkerte antagelser fra en gruppe (Cowan, 1998, pp 3839). Inglert bruger i sin figur
udtrykket ”Moderated Discussion”. Det må næsten per definition være en kritisk
succesfaktor, hvis der skal opnås kollaborativ læring. Her skal læreren ikke kun
facilitere. Han skal også monitorere så der kan gribes ind overfor åbenlyse
fejlslutninger samt disputerende angreb som er hindrende for den konstruktive kritik
(Wegerif & Mercer, 1997, p 5)
De åbenlyse fejlslutninger er nemme at udrydde. Værre er det med en aggressiv
disputerende adfærd. Læreren kan kun kontrollere det som sker ved hans
tilstedeværelse. PBL som metode må derfor kræve at læreren får opbygget et
klassemiljø, hvor det er OK at komme til at lave fejl.
CSCL Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) er ikke en standard, men en
fællesmængde af den forskning der har været i forbindelse med teknologiudnyttelse i
undervisningsmæssige sammenhænge. CSCL er en pædagogisk tilgang til læring, hvor
de sociale aspekter i læreprocessen sker via brug af IKT (Sorensen 2000; Dirckinck
Holmfeld 2002, p 47).
I CSCL betones vigtigheden af at koble kollaboration på læreprocessen, hvor
teknologiens opgave er at understøtte, udvikle og forme læreprocesser gennem
samarbejde, kommunikation, udvikling og konstruktion (DirckinckHolmfeld 2001 s.53)
CSCL er en kombination af netbaserede og facetoface læringsmiljøer og dermed
tilgodeses ikke bare de faglige fordele, men i høj grad elevernes egne erfaringer og
deres forskellige læringsstile. Med ZBCs ønske om en undervisning der i høj grad skal
være projektorienteret og problembaseret, er det svært at komme uden om CSCL. Det
bogløse gymnasium er ikke et fjernstudie, men en netbaseret
tilstedeværelsesuddannelse.
18
Integration af CSCL, så der er en kontinuerlig og læringsmæssig sammenhæng mellem
det der foregår i klasseværelset og det der foregår virtuelt, vil stille store krav til
undervisere, elever, teknologi og dermed hele det det didaktiske design.
Elsebeth Sorensen er ophavsmand til en model (figur 3) der viser essensen af CSL. En
kvadrantmodel hvor den tidsmæssige synkronitet/asynkronitet og den
lokationsmæssige tilstand (fysisk/virtuelt) danner basis for de fire kvadranter.
Figur 3 – CSCLkvadranten (Sorensen, 2002)
Læreprocesserne vil blive mere fleksible og kan være både synkrone og asynkrone, og
de kan være med til at frigive tid til vejledning og samarbejde med eleverne, og øge
mulighederne for at der kan ske en opbygning af en fælles vidensbase (Dirckinck
Holmfeld 2002 s. 54)
Fra Aalborg Universitet beskrives CSCL som et interdisciplinært forskningsfelt, der
integrerer læringsteori, pædagogik, sprog, kommunikation, kognition, teknologi,
design og metoder til at analysere, evaluere, forandre og designe (DirckinckHolmfeld,
2002, pp 5354) Fuld implementering af CSCL som praksismetode må derfor anses at
være en mindre revolution i forhold til den traditionelle undervisning. Udover at
undervisere skal rethinke og remediere deres undervisning, er det svært at forudsige
hvilke organisatoriske konsekvenser CSCL vil medføre.
CSCL er også en stillingtagen til hvordan viden internaliseres. Anne Sfard har
kategoriseret viden dikotomisk værende som enten tilegnelse eller deltagelse,
deltagelse her underforstået som en del af et Community of Practice (CoP)
(Hakkarainen & Al, 2004,)(Berge, 2006, p 4143). Carl Bereiter åbner op for en tredje
mulighed; Knowledge Building – det at viden er et kollaborativt output i de
studerendes læringsmiljø (Stahl & Al, 2006, p 14). Wenger som ophavsmand til CoP
begrebet bruger udtrykket at viden skabes (og deles) Wenger, 1998).
19
Nonaka som har forsket i viden på organisatoriske præmisser, har formuleret teorien
om ”Knowledge Creation”, at viden kan dannes på baggrund af: socialisering,
internalisering, eksternalisering eller en kombination af disse tre. Kardinalpunktet i
Nonakas teori er at den tavse viden (Tacit Knowledge) bringes i spil og videndeles til
andre i organisationen (Nonaka, 1994, pp 1620) (McLoughlin & Lee, 2008, p 14).
Der er mange opfattelser af begrebet viden. Opdelingen i tavs og eksplicit viden er kun
en måde at kategorisere på. Lars Qvortrup (Qvortrup, 2006 pp 2627) (Qvortrup 2004)
arbejder med vidensystematik i 4 lag og Alavi og Leidner (Alavi & Leidner, 2001 p 13)
taler om videntaksonomier, hvor tavs og eksplicit viden blot er 2 ud af mange.
Skal viden i CSCL sammenhæng, opfattes som et ontologisk produkt eller som en
epistemologisk proces. Med udgangspunkt i Alavi og Leidners inddeling i
vidensperspektiver, anerkender jeg at viden kan have mindst disse tre tilstandsformer:
Viden som objekter, viden som processer og viden som tilgængelig adgang til (Access)
(Alavi og Leidner, 1999, p 11). Med de tre tilstandsformer anerkender, jeg implicit at
CSCL kan inkludere både Socialkonstruktivisme og Konnektivisme som læringsteoretisk
fundament.
Designet at det bogløse gymnasium som bygger på kollaboration og interaktion,
henviser tilegnelse som en sekundær metode til at give eleverne viden. Viden skal
internaliseres gennem deltagelse, opbygning og skabelse. Uanset ordvalget er det et
spørgsmål om aktiv fælles deltagelse og jeg ser ingen direkte modstrid mellem
tankerne og teorierne fra hhv. Wenger, Bereiter og Nonaka)
Ofte ses begrebet Blended Learning anført på lige fod med CSCL. Blended Learning er
et flertydigt begreb: ”the effective combination of different modes of delievery, models
of teaching and styles of learning..”(Heinze & Procter, 2004, p 12) som er en opsamling
af andre forskeres definitioner. Begrebet fremstår udvandet og bliver analyseret og
beskrevet som ”Under any current definition, it is either incoherent or redundant as a
concept” (Oliver & Trigwell, 2005, p 24). Blendes Learning inkluderer IKT, men
omfatter ikke automatisk kollaboration.
Mere præcist er CSCL en delmængde af Blended Learning. og mit didaktiske design
som bygger på kollaborativ læring, må derfor præciseres som værende en CSCL
konstruktion. Den ideelle situation er at man kan motivere eleverne på det bogløse
htx, til at læring kan foregå såkaldt 24/7, med eller uden fysisk tilstedeværelse.
20
Læringsmiljøer Ambitionen for det bogløse gymnasium er at eleverne skal samarbejde om opgaverne.
Der lægges op til at CSCL og metoderne PBL og Discovery Learning skal være en
standard på ZBCs tekniske gymnasium, hvilket skal medtænkes ved indretning af
læringsrum og læringsmiljøer. Herunder fysiske lokaler, det teknologiske setup og den
del af læringsrummet som skal udfyldes af eleverne selv.
Fysiske læringsmiljøer Man kan opdele det fysiske læringsmiljø i to dele. Det bundne klassemiljø hvor den
kollektive formidling foregår og de frie læringsmiljøer, hvor de studerende inddrager
resten af skolen til både formel og uformel læring. Brugen af netværksopkoblede
computere er et virtuelt læringsmiljø, som i den moderne skole indgår mere eller
mindre i det fysiske miljø
Klasseværelset som arketypen på det det bundne miljø, har ikke forandret sig siden
Comenius i 1600tallet formulerede læring som spændingsfeltet; den didaktiske
trekant. Den mest moderne skolearkitektur bruger rektangulære rum. Den
traditionelle indretning af klasserummet er en eller tomandsborde der står i rækker
og vi har set at forskellige kulturer og/eller teknologier har ændret lidt på
bordopstillingen. Fra 60´ernes demokratiske hesteskoform til sproglaboratoriets
”enkeltmandsbur”. Skoler med stort fokus på gruppearbejder har benyttet sig af
klyngeplacering i rummet.
Uanset bordopstilling, har lærerens placering været ved tavlen. Dette lærerdomæne
har to funktioner: Det er nemt at formidle via tavlen og der er mulighed for at udøve
visuel kontrol med eleverne. I den gamle latinskole var katederpladsen forhøjet for at
via bedre overblik at øge graden af kontrol.
Skal man tillade det friktionsløse læringsrum og lade elevengagement i stedet for
lærerdiktat være driveren? (HørningJensen, 2004, p 4). Ivar Bjørgens begreb ”Ansvar
for egen læring” (ibid.) som er gældende i den danske gymnasieverden har medført at
kontrol af elevernes læring, overvejende er en evaluering af udførte opgaver. Denne
form for kontrol måler på både kvantitet og kvalitet.
Med indtoget af bærbare PC’er (Laptops), betyder det at eleverne ofte sidder gemt bag
hver sin skærm. Det har minimeret lærerens kontrolmulighed, hvilket mange lærere
oplever som en ulempe. Implementeringen af de flade TabletPCér i undervisningen
kan måske ændre på det forhold. Det bliver mere overskueligt at se om eleverne
deltager i fx mundtlig gennemgang og bruger TabletPc’en til notetagning eller om de
er engagerede i spil, Facebookopdateringm.m.
21
Moderne læring bygger på udnyttelse af dynamikker, fx gruppedynamik hvor borde i
hesteskoform udmærker sig i fag hvor diskussion er en del af pædagogikken. Det
rektangulære rum kan generere sin egen dynamik, afhængigt af situationen (Sørensen
& Al, 2010, pp 8587). For at fremme dynamikkerne er det derfor vigtigt at borde og
stole kan placeres frit i rummet. Uanset hvilken pædagogik man vil betjene sig af, vil
der være behov for en eller anden form for formidling, undervisning eller instruktion i
det klassebaserede rum.
På htx (og stx) er der klasserum, som altid er specifikt indrettede: Fysik og kemilokaler
som er indrettet med henblik på demonstration og/eller elevforsøg. I en ideel skole,
har man tilstrækkelige ressourcer til at indrette læringsrum der specifikt tjener
bestemte formål. Skal man fx undervise emnet demokrati kunne dette foregå i rum der
er indrettet som plenumrum a la folketinget. Dramaundervisning kunne foregå i lokaler
der er indrettet som et lille amfiteater. Mulighederne er uendelige, det er ressourcerne
desværre ikke.
De frie læringsmiljøer, som omfatter alle skolearealer uden for klasserummet,
inddrages af eleverne. Man taler om læringsmiljøernes ”Affordance” forstået som den
kvalitet et objekt eller et miljø har for en given handling (Sørensen & Al, 2010, pp 85
86). Nogle gange er det en del af organiseret arkitektur og indretning (bibliotek,
hyggerum, nicher med sækkestole m.m.), andre gange er det eleverne selv som finder
på at udnytte en forhåndenværende situation eller miljø til en læringsaktivitet.
TabletPc’en, som på samme tid er bog og skriveredskab, vil med sit indtog i
skolemiljøet sikkert fremme elevernes valg af de frie læringsmiljøer. Den giver en
uovertruffen mobilitet, kun begrænset af rækkevidden for skolens trådløse net. Hvis
TabletPC’erne er af typen med SIMkort kan begrænsningen af det trådløse netværks
rækkevidde ophæves.
I praksis kan man ikke redesigne skolernes fysiske rum og rammer, det kræver store
ressourcer at vælte murene. De fleste skoler er allerede færdigdesignede så det er
kun ved nybygning at man kan inkorporere indretning der understøtter kollaboration.
Det giver derimod god mening at lade eleverne selv bestemme hvor samarbejdet skal
foregå. Er eleverne småsultne kan kantinen være det bedste læringsmiljø for
samarbejdet.
Virtuelle læringsmiljøer Virtuelle læringsmiljøer (VLE) er i daglig tale underforstået som et digitalt læringsmiljø,
hvor vi interagerer op i mod en eller flere brugerflader. I praksis er den visuelle
brugerflade styrende, hvor vi med kontrollerede bevægelser navigerer rundt på
22
brugerfladen. Navigationen kan foregå med: Mus, tastatur, digitizerpen, eller som på
TabletPC’erne, det mest intuitive af alle værktøjer: fingrene.
Inddragelse af PC’er i undervisningen har været successiv fra 1970´erne som
museumsagtig demonstration til vores dages mantra; At alle elever skal have adgang til
computer. Skolemiljøerne tilbyder i dag virtuelle læringsmiljøer som kan/skal bruges i
forbindelse med tilstedeværelsen i skolens fysiske læringsmiljøer. Men også når
eleverne er offschool.
Skolerne rider med på samfundets digitaliseringsbølge og det forventes at eleverne
kan navigere i virtuel kontekst. Skolerne tilbyder VLE og den virtuelle kontekst har
indtil nu bestået af digitale skemaer, fildelingsrum for download og upload samt
portofolio. Dertil kommer en eller anden udstrækning af digitale læremidler. Det
skolemæssige VLE er defineret som:
VLE is "any combination of distance and facetoface interaction, where some kind of time and space virtuality is present". (Barajas & Owen, 2000, p40)
Både elever og lærere har tacklet denne digitalisering ved vekselvirkning mellem det
analoge papir og de digitale filer. Jeg har ved selvsyn set elever skrive kladder i hånden
som senere digitaliseres via tekstbehandling og upload til skolens server, hvorefter en
lærer har printet de samme opgaver ud for at kunne sætte rettemarkeringer på
elevernes arbejde. Det giver god grobund for at remediere det virtuelle læringsrum så
det digitale forbliver digitalt.
Hovedhjørnestenen i skolernes virtuelle læringsmiljø er Learning Management
Systems (LMS) som kan håndtere udveksling af dokumenter og filer fra lærer til elev og
vice versa. Principielt har et LMS samme funktioner som erhvervslivets Content
Management System (CMS) der fungerer som en opsamling af den organisatoriske
viden. LMS’et har så fået tilført kontrolfunktion til aflevering og evaluering.
Den amerikanske hær har som de første organiseret LMStankegangen og har indført
referenceprotokollen SCORM (Power & Al, 2005) som moderne LMS kan operere efter.
Det fungerer som en standard til deciderede elærings kurser, hvor den studerende
sidder alene med læringsmaterialet. SCORM standarden kan anvendes til ”styrede
læringsforløb” hvor elevens besvarelse, enten rigtigt eller forkert, er afgørende for
spørgsmålenes sekventielle rækkefølge subsidiært udeladelse eller gentagelse.
Standarden sikrer at styrede læringsforløb kan bruges i et vilkårligt SCORM
kompatibelt LMS
De fleste LMS har en indbygget Chatmulighed så brugerne kan kommunikere via
LMS’et, men de skal ikke henregnes som kommunikationsværktøjer. Dertil lader deres
23
funktionalitet meget tilbage at ønske. Det er fristende at sige at LMS årgang 2012, ikke
understøtter Web 2.0 tankegangen.
De fleste LMS hvor grundstammen er det tidsbestemte kursus fremstår som ufleksible
(Sclater, 2008, p 3) Det har fx den betydning at læreruploaded materiale forsvinder
automatisk når aktiviteten bliver administrativt nedlagt (kurset afsluttes). I praksis
betyder det at lærere benytter andre muligheder for repræsentation af generisk
materiale, fx blogs eller Wikis
I gymnasieverdenen, hvor LMS’et er dominant i skolernes VLEsetup, er det
ensbetydende med at LMS’ets indbyggede didaktiske koncept måske lægger op til brug
af specifikke pædagogikker (Barajas & Owen, 2000, p 42), hvilket måske kan kollidere
med skolernes egne udviklede pædagogikker og i andre tilfælde en specifik
fagpædagogik brugt af den enkelte lærer.
Overfor skolernes formelle VLE, står eleverne som ofte organiserer eller deltager i
virtuelle personlige læringsmiljøer ”Personal Learning Environments3”(PLE). Elevernes
PLE er ofte baseret på kommunikation og kollektiv adfærd. Der benyttes i vid
udstrækning Web 2.0 værktøjer, og eleverne henter viden (og dermed læring) fra
deres PLE. Skolens VLE som ikke er fleksibelt nok til at håndtere web 2.0 teknologier
accepteres af eleverne som et fildelingssværktøj, ikke som et læringsværktøj(Attwell,
2007, blog) Dette synspunkt går igen ved en undersøgelse på Masteruddannelsen MIL
fra AAU (Nielsen & Olufsen, 2012, p 259). LMS’et fungerer som ”handout” af
læremidler, men læringen foregår ofte i en bred vifte af web 2.0 kontekster (Attwell,
2007, p 4)
Opgaven må være at få skolernes VLE på og elevernes PLE til at interagere i et samspil
der lader det digitale flow foregå uhindret. Der vil formentlig altid være bindinger som
skolerne og dermed eleverne, er tvungne til at efterleve. Fx har UVM fastsat et
portofoliokrav som skal opfyldes ved at elevens opgaver (dokumenter) skal afleveres i
gængse filformater og skal gemmes på dedikererede servere.
Konsekvensen af elevernes medvirken i PLE er, at viden ikke altid konstrueres sammen
med klassekammerater, men kan være aggregeret viden fra noder i et netværk. Det
har to sammenhængende implikationer: Den tilsigtede socialkonstruktivistiske læring
er pludselig under indflydelse af den konnektivistiske læringsteori, hvilket medfører at
det unisone dannelsesbegreb er under pres når vi ikke længere får/konstruererer den
samme fælles viden. Er den gymnasiale skoleverden gearet til det.
3 PLE kaldes i noget litteratur også for PLN efter udtrykket Personal Learning Networks. Begreberne kan
sidestilles
24
Et argument for ikke at lade Konnektivismen opsluge de Socialkonstruktivistiske
tilstedeværelsesmiljøer er, at der ved elevernes (sociale) omgang, opnås transfer af
skjult viden (Tacit Knowledge) (Polanyi, 1966, p 4)(Nonaka 1994 p. 16)
Designrammen På Zealand Business College, har tidsspændet mellem UVM’s formelle tilladelser,
nybyggeriets tidshorisont og den markedsmæssige konkurrencefordel, umuliggjort at
der kunne laves et færdigt design, som kunne testes af inden opstart af det bogløse
tekniske gymnasium i august 2012. Derfor er mit design af prototypisk karakter og det
første hold vil i nogle sammenhænge være forsøgskaniner
Som model og ramme for mit design, har jeg valgt at tage afsæt i en iterativ ”Simple
Interaction Lifecycle Model” (Sharp, Rogers & Preece, 2007, p 448) Denne model (figur
04) udmærker sig ved at kunne håndtere de designloops som kommer til at foregå
undervejs i processen. Specielt vigtigt er muligheden for at kunne vælge den
interaktive fase (Build an Interactive Version) til og fra. Den kan fx vælges til ved
afprøvning i et klassemiljø) og vælges fra ved fx brainstorm i projektgruppen eller
eksperimenter med teknologi (uden elever).
Figur 04: Simple Interaction Lifecycle Model, gengivet fra Beyond Human Computer Interaction
(Sharp, Preece& Rogers, 2007 s. 448)
I forbindelse med det konceptuelle design er mit design underlagt bindinger af både
administrativ, ressourcemæssig, didaktisk og teknologisk karakter.
25
Sharp, Preece & Rogers har i forbindelse med Interaktionsdesign, opstillet 4 guidelines
såkaldte ”Key issues” (Sharp, Preece & Rogers, 2007, pp 292304) i forbindelse med
den for designet nødvendige dataindsamling:
1. At sætte mål, hvilket jeg har gjort ved at opdele det brede overordnede
mål til fire definerede områder, som repræsenterer forskellige måder 3
forskellige måder at indsamle data på: Analyse baseret på litteratur der
indgår i designprocessen
2. Relationen mellem deltagerne, hvor jeg tydeligt har understreget at min
rolle er som forsker, og at jeg ikke søger bestemte svar, men de svar som
er rigtige for hhv. mine respondenter fra fokusgruppeinterview og
interessenter jeg har indsamlet data igennem.
3. Triangulering, hvor det samme emne udsættes for forskellige
dataindsamlingsmetoder, har jeg fx benyttet ved at læse litteratur om de
samme emner som jeg selv har testet samt spurgt ind til de samme
emner i fokusgruppen.
4. Pilot studier, som kan være test på større studier. Jeg valgte at det ikke
var nødvendigt at foretage et pilotstudie i forbindelse med det ene
fokusgruppeinterview jeg har foretaget.
At bruge triangulering som metode, vil næsten selvindlysende medvirke til at minimere
fejlkilder i designet (Mathison, 1988, pp 1415)
Designrunde 1, starter med at tydeliggøre de didaktiske, teknologiske, brugerdrevne
og pædagogiske præmisser som designet er underlagt. Administrative og
Ressourcemæssige præmisser afspejles først i den endelige kravspecifikation.
Sharp, Preece & Rogers kommer med 3 gode principper for konceptuelt design: Tænk
på brugerne, diskuter ideer og erfaringer med interne og ekstern interessenter og lav
så mange loops du kan nå (Sharp, Preece & Rogers, 2007, p 540) Deres fjerde princip:
”Brug lavteknisk prototyping for at få hurtig feedback”, kommer kun undtagelsesvis i
spil i mit design, hvor både hardware og software er færdigudviklet. Princippet kan
muligvis inddrages hvis man fx forsøger at bruge software til andre opgaver end det
tiltænkte formål.
I dette afsnit behandles den didaktiske, den pædagogiske og den teknologiske
designpræmisse. Desuden gennemgås designpræmissen brugerinddragelse som er
baseret på empiri fra et fokusgruppeinterview med studerende som blev effektueret i
februar 2012. I undersøgelsen af de pædagogiske og teknologiske præmisser, har jeg
lavet eksperimenter på aktionsforskningsmæssige vilkår. Det har været nødvendigt da
26
TabletPC’ere i læringssammenhænge er så nyt, at det ikke er beskrevet
forskningsmæssigt.
I Sharp, Preece & Rogers model indgår mine fire designpræmisser som et prædesign
inden fastlæggelse af kravspecifikationen. Årsagen er at det bogløse htx på ZBC er
dannet på baggrund af en strategisk principbeslutning, hvor kravene til designet ikke
var endeligt fastlagte. Den strategiske ledelse har ikke haft nok informationer, til at
forudse hvilke implikationer og komplikationer et design ville medføre. Mit præ
design er derfor med til at definere kravspecifikationens indhold. I management
termer ville man karakterisere beslutningsprocessen og enkelte dele af mit prædesign
som ”Muddling Through” (Lindblom, 1959, pp 8183)) Med Lindbloms egne ord:
In the root method, a decision is "correct," "good," or "rational" if it can be shown to attain some specified objective, where the objective can be specified without simply describing the decision itself.
Lindblom, 1959, p 83)
Designrunde 1
Kravspecifikation 1 - Fra Model til virkeligt design Ingen modeller kan afspejle virkeligheden 100 %, heller ikke den valgte lifecyclemodel.
Den er snarere en rettesnor for hvor jeg er henne i designprocessen. Mit design starter
med den simple kravspecifikation som ZBC’s strategiske ledelse har formuleret:
”Design et bogløst teknisk gymnasium”, hvilket medfører at jeg ikke bare kan kaste mig
over et prototypisk design i størrelse 1:1. For overhovedet at løse designopgaven, har
det været nødvendigt at lave et såkaldt prædesign, hvori indgår opstilling af mange
forskellige præmisser. Først efter denne fase var det muligt at lave en operativ
kravspecifikation, som kan danne basis for det rigtige design med testfaser.
Prædesign - Didaktiske præmisser Basis for al didaktisk design er spændingsfeltet mellem underviser, elever og
læremidler, men mange faktorer spiller ind ved didaktisk planlægning af et bogløst
gymnasium. Den didaktiske planlægning er både en remediering og en redidaktisering
af det analoge læringsmiljø.
Comenius didaktiske trekant er i Marianne Riis forskning blevet til en 9sidet polygon
(Riis, 2010). Modellen er en videreudvikling af Hiim & Hippes Helhedsmodel hvor de 6
punkter: Læringsforudsætninger, Rammefaktorer, Mål, Indhold, Læreprocessen og
Vurdering er indbyrdes relaterede (Hiim & Hippe, 2002, pp 2730) Helhedsmodellen er
27
tænkt som kategorier i en undervisningsplan og ikke som et overordnet didaktisk
værktøj (ibid.). Den er kun anvendelig som et praksisværktøj for lærere.
Marianne Riis behandler de 9 punkter: Elever, lærere, indhold, mål, tid, evaluering, IKT,
aktiviteter og kontekst (figur 05), som giver god mening at medtænke i et design.
Modellen viser at der er relationer mellem punkterne, eller med Marianne Riis eget
udtryk: At punkterne er ”Interconnected” (ibid.). Rent faktisk kan det forsvares at kalde
modellens punkter for ”Interdependent”, da der er en gensidig afhængighed mellem
punkterne.
A Connective Model for
Didactic Design
A Connective Model for ICTremediated
Didactic Design
Figur 05 Konnektive modeller for didaktisk design og IKT remedieret design (Riis, 2010)
I en tid hvor UVM har bekendtgjort detaljerede rammer for de gymnasiale
uddannelser, må de 7 af punkterne næsten anses evidente. Men også punkterne:
Aktiviteter og Kontekst er væsentlige designpunkter. Designet skal modvirke at
eleverne oplever at undervisningen er kedelig og al undervisning skal ses i kontekst
med de miljøer som læringen interagerer med.
I mit design hvor PBL og Discovery Learning prioriteres højt, er det en vigtig præmisse
at konteksterne er virkelighedsnære, for på den måde at skabe et nærvær omkring
læringen. Riis nævner selv under: ”Content” at PBL og projektorientering kan baseres
på både lærer og elevers ønsker(Riis, 2010). Men at det selvfølgelig skal være i
overensstemmelse med Curriculum og mål.
Modellen med de 9 punkter, kunne væsentligt have været tilføjet et 10. Punkt:
Ressourcer. IKTbaseret undervisning hvor PBL og Discovery Learning bruges som
28
pædagogisk base, vil ofte kræve ressourcer udover IKT. Ressourcer skal her forstås som
et lag der medvirker til at facilitere den IKTbaserede undervisning. Det kan fx være:
Instrumenter til at gennemføre simulationer, høreværn til afskærmning af støj i miljøet
m.fl.)
Rent faktisk er modellen blevet til 2 modeller (figur 05)som ved første øjekast er
fuldstændig ens. Dette er tilsigtet og skal illustrere at remedieringen af IKT frigør et
potentiale for ændringer i didaktikken. Med direkte citat:
ICTremediation constitutes a potential for change, but it doesn’t happen
automatically, and changes will depend on the various types of ICT.
Walled Garden technology – like conventional LMS’/VLEs – is never
pedagogical neutral. Different types of technology have different kinds of
affordances and the user’s possibility to change or modify intrinsic ways
of communication and content creation is usually very limited (Riis, 2010)
Underforstået, at fx anerkendte Hardwarefabrikanter og LMSfirmaer er med til at
konstituere hvilken didaktik (og dermed hvilke pædagogikker)der kan anvendes under
det pågældendes designs præmisser. Riis sætter fokus på at brugerne har ringe
mulighed for at ændre måden at interagere med skolens VLE. For kommunikationens
vedkommende kan det betyde at eleverne vælger andre kanaler og værktøjer til deres
interne kommunikation. Dermed reduceres VLE’ets funktion til fildeling mellem lærer
og elev.
Den ene model i figur 05, er er stiplet med større afstand mellem stregerne.
Tilsyneladende en ubetydelig detalje, men vigtig for at forstå at: Der kan foregå
kollaborativ læring på socialkonstruktivistiske præmisser i spændingsfeltet mellem de
9 punkter, men at moderne ITteknologi netop tillader at spændingsfeltet kan tilføres
viden og læring fra andre noder i netværket. Altså at der kan foregå læring på
konnektivistiske præmisser. Dermed omdannes Riis 9 punkterplus web 2.0 muligheden
for ekstra virtuel konnektivitet til at være 10 designpræmisser.
Dermed er Marianne Riis remedieringsmodel helt i tråd med konnektivisten Alec
Couros som bruger udtrykket ”Thinning the Walls” (Couros, 2009) – At de studerende
laver deres egne ”Personal Learning Networks” (PLN) jf. PLE, baseret på den udstrakte
anvendelse af web 2.0 værktøjer. Alec Couros som konnektivist bruger udtrykket
”Open Learning” (ibid.). Det er Couros illustration af Open Learning: ”Thinning the
Walls” som indgår i denne publikations forside (nederste billede på iPad’en).
IKT som omdrejningspunkt i redidaktiseringen, må som nødvendig præmisse tjene
formålet: At de studerende får tilstrækkelig viden og læring og at både undervisere og
studerende motiveres til at udvikle og deltage i undervisningsformer der afspejler den
29
jobmæssige virkelighed. Erhvervslivet såvel som det offentlige Danmark fungerer på
digitale præmisser. Det må være en naturlig præmisse, at mit design (og den daglige
undervisning)sker i et digitalt flow.
Opgaven for det efterfølgende design er at få integreret det fysiske og de virtuelle
læringsmiljøer. Målet er, at overgangen fra det fysiske til det virtuelle og omvendt
fungerer sømløst og gnidningsløst. Ideelt kan en gruppe elever som er fysisk tilstede i
skolens fysiske miljø, inkludere og samarbejde med en elev som ikke er fysisk til stede,
således at det er nærværet og ikke tilstedeværet som er i fokus.
Nærværet kan inddeles i tre grupper: Det sociale, kognitive og lærende nærvær, som
tilsammen konstituerer de læringsmæssige oplevelser (Garrison & Al, 1999, p
89)(Akyol & Al, 2009, pp 23). Dette Community of Inquiry (COI) er ikke i opposition til
Lave & Wengers Community of Practice (CoP) men skal ses som et endnu ikke
formaliseret CoP (Nousala & Al, 2009, pp 1011)
Figur 06: COImodellen (Garrison & Al, 1999, p 88)
Venndiagrammet i figur 06 er med sine formuleringer gennemtænkt. Det lærende
nærvær hedder netop ikke, lærers nærvær, hvilket tillader at lærerrollen kan deles
mellem deltagerne i et vilkårligt COI (Akyol & Al, 2009, p 4). Det medfører at
fællesmængden af det lærende og det kognitive nærvær: ” Udvælgelse af indhold”
tillader at eleverne inddrages som meddesignere af undervisningen.
De 10+1 foregående didaktiske designpræmisser og en bevidst medtænkning af COI
modellens tre nærværsfelter samt den vedtagne præmisse at læringen på det bogløse
30
gymnasium skal indeholdes i en CSCLramme danner grundlaget for at udtænke det
redidaktiserede design. Håbet er at læring kan foregå 24/7. Riis didaktiske model kan
tilsyneladende anvendes som en tjekliste, ved både større didaktiske forløb og kortere
faglige undervisningsforløb.
Jeg har opdelt redidaktiseringen i fire faser, som igen afspejles i den udvidede
kravspecifikation: Ressourcefase, introduktionsfase, driftsfase og eksamensfase
I ressourcefasen allokeres fag til lokaler, læremidler til undervisningsforløb
(hardware/software) samt det pædagogiske personale. På ZBC ansættes helt nye
lærerkræfter på det bogløse htx. Selvom nogle fag kunne dækkes af ZBC’s nuværende
lærerstab, er det praktisk at ansætte nye lærere, som ikke kan dække sig ind under
mantraet ”Det har vi prøvet”. Så skal der ikke tages hensyn til kutymer m.m. og man
kan udvikle sin egen kultur fra scratch.
De nye lærere, har af indlysende årsager, ingen erfaring med en så gennemgribende
bogløs undervisning som den de skal arbejde med på ZBC. Jeg har derfor anbefalet, at
man allerede i ansættelsesfasen, beder ansøgere om at vedlægge en mindre didaktisk
plan for et bogløst undervisningsforløb.
Det første spadestik til det bogløse htx og de første ansættelsessamtaler, fandt sted
lige efter påske 2012. En del af den overordnede didaktik er planlægning af de faser
som et helt nyt gymnasium medfører. Det, i kombination med at man indfører helt ny
teknologi, som må formodes at være relativt ukendt for både lærere og elever,
indikerer at introduktionsperioden er en meget væsentlig del af designet.
Selv om eleverne ikke er vant til at bruge TabletPCér, forventes analogien med deres
Smartphones, at de hurtigt vænner sig til brug af den nye teknologi. Værre er det med
lærerne, for dem er det virkeligt en helt ny teknologi. De skal ikke bare mestre
teknologien som brugere, men også som didaktisk metode med de muligheder og
begrænsninger det medfører. Måske skal der inden den almindelige introperiode
(lærere og elever) være en separat didaktisk introduktion for de nye lærerkræfter.
Dette kan samtidig inspirere til den vigtige teamkultur.
I driftsfasen, skal det så hurtigt som muligt blive ”Business as usual” At man med
kraftigt indsats i starten får indarbejdet de nye pædagogikker (PBL og Discovery
Learning) i den lagte CSCLramme.
Eksamensfasen, som ligger over et år ude i fremtiden, vil formentlig byde på nye
udfordringer. Det skal afklares hvordan eleverne kan gå til eksamen, UVM er i disse år
ved at medtænke digitale medier i eksamenssituationer. Noget tyder på at UVM vil
31
tillade eksamensformer der tillader opkobling til internet. Ved skriftlige eksaminer i fx
dansk og engelsk skal eleverne tilbydes brug af almindelige Laptops.
I spændingsfeltet mellem ZBC’s nye pædagogik, de fastlagte strategier (bilag 01) og de
markedsføringsmæssige tiltag, er det vigtigt at ledelse, lærere, elever samt eksterne
partnere og ZBC’s omverden i almindelighed, kommunikeres det samme budskab.
Det er organisatorisk bestemt, at Learning Management Systemerne: (LMS) Fronter og
Lectio er skolens rygrad i det virtuelle læringsmiljø (VLE). Fronter og Lectio opfylder
UVMs krav til portofolio. Fronter udfylder sin rolle som filopbevaringssted, men er
trods indbygget funktionalitet ikke velegnet som et kollaborativt værktøj. Til styring af
studieadministration og kommunikation (kalender og skema) bruges især værktøjet
Lectio.
Ledelsen har på baggrund af sin digitaliseringsstrategi formuleret den overordnede
kravspecifikation: Det bogløse gymnasium. Den nyansatte leder ønsker læring der er
både problembaseret, Convenient og ”Ondemand” (bilag 02). Convenient skal her
forstås som 24/7, at læring kan foregå når man er motiveret og /eller har tid.. UVM har
fastlagt nogle spilleregler for htx, som lægger vægt på at eleverne skal være
eksplorative og at undervisningen skal tage afsæt i virkeligheden. ZBC med det bogløse
gymnasium er i virkeligheden ved at designe sin helt egen pædagogiske model.
Jeg har derfor valgt at syntetisere dette i en ny model: Reality Based Learning (RBL)
(figur 06). De to centrale pædagogikker i det bogløse gymnasium er selvskrevne i
modellen. De primære interessenter lærere, elever og ledelse skal via modellen kunne
identificere sig med den undervisning der forventes og gennemføres.
Reality Based Learning er baseret på de to centrale pædagogikker, hvor PBL tager
afsæt i autentiske problemer og Discovery Learning udfordrer elevernes trang til at
være eksplorative i deres omverden. Disse pædagogikker skal i en CSCLramme hvor
eleverne kan konstruere viden, der hvor de er. I skolens miljø, på projekter i ”marken”
og når de er i deres private miljøer.
Reality Based Learning som ny pædagogisk model, ville praktisk ikke være muligt uden
mobile computere, hvor netværksopkobling tillader kollaborativt samarbejde både
face to face og på adskilte lokationer, enten i realtid eller forskudt.
I modellen er der grund til at fremhæve den metodefrihed og uafhængighed af tid og
sted, som teknologien medvirker til. Uanset at eleverne har erstattet skoletaskens
indhold med en TabletPC, er den kun et redskab, der med virker til at gennemføre
undervisning og læring. Det er nærliggende at CSCL bliver næsten synonymt med 24/7
læring.
32
Figur 07 – Model af komponenterne i Reality Based Learning (Munkberg, 2012)
Om man vil kalde det Vordingborgmodellen, ZBCmodellen eller noget helt tredje er
mindre vigtigt. Det er derimod vigtigt at kommunikere essensen af modellen ud til de
lærere og elever som skal arbejde under mantraet: Reality Based Learning. I øvrigt har
RBL nogle ligheder med den såkaldte Aalborgmodel, som er udtænkt af dekan Lone
DirckinckHolmfeld. Den bruges specifikt på MILstudiet og Aalborg Universitet
generelt.(http://www.aau.dk/digitalAssets/17/17212_dk_pbl_aalborg_modellen.pdf)
ZBC’s har et slogan: ”Udvikling tættest på erhvervslivet”. Nu, hvor ZBC ikke kun er en
handelsskole, men også er en teknisk skole, kan det være relevant at reformulere
dette slogan. Jeg vil ændre det gamle slogan så man er: ”Tættest på virkeligheden”
(figur 08). Det er i tråd med intentionen bag RBL. Fordi virkeligheden er
gennemgribende i undervisningen og det forventes at eleverne skaber læring i fuld
kontakt med virkeligheden:
33
Figur 08 Forslag til slogan for ZBC’s Reality Based Learning (Munkberg 2012)
Prædesign - Teknologiske præmisser Note
4
TabletPCér er en opfindelse med nogle år på bagen. Apple lavede et forsøg med
Touchcomputeren ”Newton” i 1998. Microsofts præsenterede en TabletPC i år 2000
hvor man kunne skrive med et virtuelt tastatur eller håndholdt med en såkaldt stylus
Pen. Denne udvikledes til en hybrid Tabletcomputer, hvor skærmen kunne vendes og
dække for tastaturet. Hverken Apple eller Microsoft fik stor succes med deres
koncepter. Efter Apples store succes med iPhone, lancerede de i april 2010 den første
iPad. Året efter, havde alle de store computerproducenter udviklet deres egen Tablet
PC: Samsung, Motorola, Acer, Asus, m.fl..
iPads bruger deres eget styresystem, IOS som kun er kompatibelt med andre Apple
produkter. De fleste andre producenter samles om styresystemet Android som er
4Dette afsnit indeholder kun få akademiske referencer, da teknologierne endnu ikke er beskrevet
forskningsmæssigt. Afsnittets historiske og teknologiske specifikationer, stammer fra en bred vifte af
danske og udenlandske ”TechZines”, Internetfora, Wikipedia samt producenternes respektive websites
34
blevet en fælles standard for de fleste TabletPC producenter. Microsoft har fået
enkelte af producenterne til at lave en Windowsvariant, men succesen er udeblevet.
TabletPCér med IOS og Android, har ens funktioner og bygger gennemgående på de
samme Hardware og Softwarepatenter
Det som tydeligst adskiller modellerne er at Apple og Android TabletPCér har en
opstartstid på 1 sekund, hvor Windowsbaserede TabletPC’ere starter op på ca. 12
minutter. iPad og Android modeller er således altid klar til brug.
Den typiske TabletPC er supermobil, vejer ca. 700800 gram og har en skærm som
navigeres med MultiTouch, det vil sige at man med to fingre kan zoome ind/ud
samtidigt med at man flytter skærmbilledet i en vilkårlig retning. Der kan skrives med
et virtuelt skærmtastatur. Den fysiske Harddisk (HDD) er erstattet af en Solid State Disk
som ikke har bevægelige dele. I princippet er det et fastmonteret USBmemorystik på
op til 128 GB – Den typiske størrelse er 32 GB.
Skærmstørrelse varierer fra 5”13.1”,typisk 10”. Skærmopløsningen varierer fra
600.0003.200.00 pixels, typisk 1 mio. pixels. Brugstiden uden opladning, er for de
fleste varianter ca. 8 timer. Alle TabletPCér har såkaldt WiFi kompatibilitet og kan
tilgå trådløse netværker. Desuden har nogle modeller også 3G/4G funktionalitet og kan
via SIMkort, kobles op på de Mobile Netværker, hvilket er det optimale når man
ønsker ”Læring 24/7”.
Jeg har bemærket at flere mobilselskaber tilbyder at man uden beregning kan få
udleveret 1 eller 2 ekstra SIMkort. Elever der i forvejen har mobilabonnement med
dataforbrug fra et af disse mobilselskaber, ville kunne bruge dette til at deres
udleverede iPad var opkoblet på et mobilt netværk 24/7. Så måske skal det overvejes
at anvende iPads med plads til SIMkort. Prisforskellen er ca. 80 € per enhed
I Techbranchen hvor ”Time to Market” er mantraet, har Apple har været dygtige til at
udnytte fordelen ved at være ”First Mover”. iPad er tæt på at være et generisk begreb
for den rigtige betegnelse: TabletPC. TabletPc’en som koncept er en uovertruffen
succes og repræsenterer en af de hurtigste vækstrater i det i computerens historie.
På ZBC har man valgt at de typiske forsøg med iPadklasser springes over. I stedet
udrulles designet af det bogløse htx fra dag ét.
Det bevidste valg at bruge TabletPC som erstatning for både bøger og papir,
subsidiært også almindelige bærbare PC’er (Laptop) er ikke bare en remediering, fra
analoge til digitale medier. Det er et paradigmeskift med så mange implikationer, at
ændringen må opfattes som en redidaktisering i sig selv.
35
Paradigmeskiftet sker fordi TabletPc’en, ikke bare erstatter bøger, pen og papir. Den
kommer til at ændre den måde vi laver undervisning og den måde vi konstruerer viden
på. Fx vil ”Tale til tekst”funktionalitet gøre ordblindhed til en saga blot (Tekst til tale
har været implementeret i snart 10 år).
For at belyse nogle af implikationerne har jeg valgt at sammenstille dem i Tabel 1. I
kolonnen for TabletPCér indikerer rød tekst at der er en hindring/udfordring som skal
iagttages. Ligeledes indikerer blå tekst i kolonnen for TabletPCér at de har en styrke
som kan/bør udnyttes i det videre design.
36
Tabel no. 01: Fordele og ulemper ved analoge og digitale læremidler5
5Jf. Overblik; Vi har vænnet os til at huske efter 2D og 3D systemer. Tænk på den sidste fysiske
avisartikel du læste eller det sidste billede du så i en bog Sandsynligvis kan du genkalde dig, om det var
placeret på en venstreside eller en højreside og om den var placeret i første eller sidste halvdel af
avisen/bogen
37
Sammenstillingen i Tabel 1er ikke udtømmende. Der er fx ikke taget hensyn til
fagspecifikke egenskaber fra Geometri og Matematik, da disse funktioner også ved
papirbrug inkluderer teknologi fx lommeregnere som kan tegne simple grafer m.m.
Microsofts researchafdeling: Applied Sciences Group, har lavet et forsøg med henblik
på måling af såkaldt ”Touchscreen Latency” (skærmens træghed) som klart
demonstrerer at TabletPc’ens skærm og underliggende hardware ikke kan følge med
håndens bevægelser på touchskærmen (Applied Sciences Group, 2012,
Video)(Nielsen, 2012, Artikel). Denne forsinkelse er mærkbar ved daglig brug men ikke
voldsomt forstyrrende (Anderson & Al, 2011, p 915).
Sideløbende med udviklingen af TabletPc’en, har den analoge (sorte) tavle fået
konkurrence, først fra Projektor med tilhørende lærred og senest med Interaktive
Whiteboards (IWB), En sammenbygget enhed af projektor og berøringsfølsom tavle.
Afhængigt af model, betjenes den med enten pen eller med fingertouch. For at kunne
bruge touchfunktionen på IWB, skal der på de tilkoblede computere installeres
dedikeret software. Uden dedikeret software, kan de anvendes som almindelige
projektorer. På ZBC installeres der IWB i alle klasselokaler.
IWB er en nyere teknologi, hvor tavlen bliver til en interaktiv computeroverflade.
Mange lærere er glade for teknologien. Det er nemt at lave instruerende
anskuelsesundervisning på dem. De bliver i mindre grad (på ZBC) brugt til at eleverne
præsenterer løsninger på opgaver. Ved brug af IWB i undervisningen virker denne
elektroniske tavle som et fikspunkt. Den som skal instruere/præsentere via IWB er
bundet til at stå direkte ved ”tavlen”.
Som lærerværktøj kan IWB være praktisk, men funktionaliteten, hvor ”museklikket”
leveres med en håndholdt pen, modvirker det kollaborative. Det er kun en elev ad
gangen som kan styre pennen. Nogle modeller kan bruges uden pen, hvor det så er
pegefingeren som ”trigger” interaktionen.
Spørgsmålet er, om TabletPc’en som teknologi udfaser IWB, så de bliver en af de
hurtigst overflødige teknologier (Obsolete Technology). Der vil også fremadrettet være
behov for at kunne projicere et computerbillede op på storskærm, men nogle
hardwarefabrikanter taler allerede om, at såkaldt Wireless HDMI i en nær fremtid
bliver indbygget i TabletPc’en. I dag er teknologien udviklet, så man med små
tilkoblede enheder (transmitter og receiver), kan sende computerens skærmbillede
trådløst til en projektor.
38
Konkret har Apple fremstillet forbrugerproduktet AppleTV. En lille boks der er
beregnet til at ”streame” webindhold (film m.m.) fra en Apple computer til
fladskærmsTV. Med AppleTV kan der desuden laves spejling af computerens
skærmbillede. Det kan udnyttes så både elever og lærere kan præsentere sit indhold
trådløst til en projektor.
For at få en fornemmelse af elevernes kommende dagligdag med TabletPCér, har jeg
selv eksperimenteret med funktionalitet og usability på Apples iPad2, Lenovo Thinkpad
med Android, Acer Iconia W500 med Windows 7, samt min personlige lille 5.3”
Samsung Galaxy Note(Android) TabletPC. Alle 4 enheder er behagelige at arbejde
med. At bruge sine fingre som redskaber er instinktivt intuitivt. Jeg har ingen
bekymringer på elevernes vegne. Alle elever bør efter minimal instruktion kunne
beherske læsning og skrivning på TabletPCér.
Installation af programmer (som i TabletPC sprog hedder Apps (applikationer)) er
nemt. De installerer sig selv, så snart man vælger download af en App fra en dedikeret
”Markedsplads”: Apples AppStore eller Google Play. Det kan faktisk overvejes om man
skal lade eleverne selv, installere de Apps som skal bruges i undervisningen.
På ZBC, er det vedtaget at det bogløse ZBC, skal suppleres med interaktive lærebøger
fra forlaget Systime. I daglig tale; ibøger. De differentierer sig fra de traditionelle e
bøger som er statiske. ibogen der downloades/læses i et såkaldt embedded (indlejret)
program og virker ved at fx animationer af processer kan ses som små tegnefilm m.m..
Der kan principielt også indlejres lyd.
I princippet vil elever med: iPads, ibøger dækkende for curriculum samt udvalgte Apps
til produktion af opgaver, samt trådløs opkoblingsmulighed til skolens LMSsystemer
udgøre et læringsparat setup. Men læringsprocessens succes vil afhænge af at
teknologien ikke skaber komplikationer, flaskehalse eller andre problemer.
For at sikre, at den elektroniske læringsproces ikke virker hindrende for den kognitive
proces, har jeg splittet processen i 11 dele. Derved kan der tages stilling til om en eller
flere dele af det digitale flow virker hindrende for processen, således at der kan
iværksættes en afhjælpning. Det digitale flow (figur 09) starter med at underviseren,
producerer eller modererer et læremiddel eller en opgave. Efter mange led gives
eleven feedback på opgaven.
39
Figur 09 Det digitale flow i læringsprocessen
Flowprocessens 11punkts kæde kan i nogle situationer komme til at indeholde flere
punkter. Elevernes kollaborative arbejde kunne indebære adskillige up og downloads
til både VLE og PLE. Uanset antallet af punkter i kæden, består digitale
læringsprocesser af 6 generiske processer:
1. Lærerproduktion
2. Download og Upload af filer
3. Læsning af udleveret materiale
4. Elevernes Kollaborative processer
5. Elevproduktion – Løsning af opgaver
6. Opgaveevaluering
Jeg har valgt, så vidt det er muligt, selv at teste de digitale flowprocesser. Mine tests
har været baseret på et digitalt flow af PDFfiler. PDFformatet er platformsuafhængigt
og kan læses på både Apple, Android og Windows computere. Jeg kan af gode grunde
ikke teste en vilkårlig lærers produktion af læremidler. Hvert fag og hver lærer, har sine
egne tips og tricks og de bruger en bred vifte af læremidler, programmer og
hjælpeværktøjer.
40
Men jeg har testet hvordan lærere kan evaluere elevernes opgaver digitalt. Det kan
gøres ved at bruge såkaldte annoteringsværktøjer, hvor man kan lægge et ekstra lag
ovenpå en eksisterende PDFfil. Det ekstra lag kan bestå af noter, håndtegnet skrift,
figurer m.m.. Dette ekstra lag kan tilføres enten direkte på en TabletPC eller ved at
bruge en såkaldt ”Digitizer” hvor man med en lille pen kan tegne på en modtagelig
tavle og se resultatet i realtid på en computerskærm.
Undervisernes produktion eller moderation af læremidler er ikke begrænset til iPad.
Den enkelte lærer har også tilgang til bærbare windowsPC’er og bør problemfrit
kunne designe læremidler som opfylder det tiltænkte pædagogiske læringsmål. Dette
punkt er ingen barriere for at der kan ske et digitalt flow.
Download og Upload af filer, skal foretages af både lærere og elever. I princippet kan
der anvendes vilkårlige filtyper i nogle dele af processen, men i praksis vil det være
hensigtsmæssigt at benytte de filtyper der anerkendes som generiske og dermed
godkendes i forbindelse med opfyldelse af Portofoliokravet og anvendelsen af skolens
LMSsystemer. Det er filformater som Microsofts: Word, Excel, PowerPoint, Access
database samt Adobes PDF format.
Set med elevernes situation, at iPaden er den digitale schweizerkniv, viser det sig
problemfrit at downloade filer fra både Fronter og Lectio. Anderledes er det med
upload til de samme systemer. iPad’en kan nemt logges ind i Fronter og Lectio, men
der gives ingen mulighed for at vælge filer til upload. Efter mange forgæves forsøg og
en længere research i diverse Internetfora bliver jeg overbevist om at iPad’ens
filsystem holdes skjult for brugeren. Et bevidst valg fra Apple Computers.
Det er formentlig en del af Apples strategi, at filsystemet skal holdes skjult, for derved
at undgå direkte kompabilitet med Android. og Windowssystemer. I øvrigt vil dette
medvirke til at det er svært at programmere computervirus til iPad (og iPhone)
At elever ikke kan uploade filer til skolens LMSsystemer, er en alvorlig hindring for det
digitale flow. I mine eksperimenter, opdagede jeg at Androidbaserede TabletPCér
problemfrit kan uploade til disse LMSsystemer (Afprøvet på Samsung og Lenovo
TabletPCér).
Der er ingen nem løsning på dette problem. Jeg kan anvise tre måder som kan
afhjælpe problemet:
1. I stedet for Apples iPads, kunne det overvejes at hjemkøbe Android
baserede TabletPCér
41
eller:
2. Eleverne tvinges til at uploade filer til en mellemstation (fx egen e
mail), hvorefter filerne kan downloades på en WindowsPC for
derefter at blive uploadet til LMSsystemerne: Fronter eller Lectio.
eller:
3. Der søges om dispensation i UVM, således at det bliver tilladt at
gemme dokumenter i skyen (Wang & Laszewski, 2008, pp 34)
Begrebet hedder ”Cloud Computing” (ibid.), og betyder i praksis at
filer gemmes på store serversystemer, hvor man ikke selv har 100 %
råderet og ikke selv kan lave backup/spejling af filer m.m. P.t. er
firmaerne Google, Apple og Microsoft dominerende på området med
deres tjenester; GoogleDocs, iCloud og Skydrive.
Jeg har allerede igangsat en undersøgelse i vores ITafdeling, der skal kvalificere om
det er muligt at lave sin egen ”sky”, så ZBC kan have råderet over samtlige filer 24/7 og
kan lave backup og/eller spejlinger til andre servere. Hvis man kan lave sin egen sky,
forestiller jeg mig at dette ville kunne tilfredsstille UVM’s Portofoliokrav. Det
umiddelbare svar fra ITafdelingen er, at installation af en Dropbox server i eget ZBC
regi vil kunne garantere en backup af elevernes dokumenter og således kunne opfylde
PortFolio kravet. Det forventes at UVM vil godkende en setup med Dropbox server.
Umiddelbart er Androidbaserede TabletPCér, den løsning som giver mindst teknisk
”støj”. Til gengæld kunne det skabe utilfredse kunder, da ZBC i sin markedsføring har
udmeldt at der bruges iPads. ZBC’s ledelse bliver tvunget til at indtage et standpunkt
vedrørende dette punkt og vælge mellem de tre alternativer.
Som før nævnt balancerer designet mellem den analoge virkelighed og teknologien
digitale repræsentation af virkeligheden. Brugergrænsefladen, hvor det analoge
digitaliseres til dokumenter kan ske på følgende måder:
� Tekstinput
� Tegning med digitizer
� Stillbillede optagelse
� Lyd optagelse
� Videooptagelse
� Scanning (Karaktergenkendende (OCR) og affotografering)
42
Når dokumentet er digitaliseret, kan det frit distribueres. Punktet scanning er en
gråzone. Hvis man scanner papirmateriale via OCR teknologi, omdannes teksten til
digital tekst som kan formateres og virker dermed som et almindeligt tekstinput.
Hvis scanningen, foretages som affotografering af papirmateriale, bliver tekst fra papir
lavet om til billedfiler. Dermed opnås en ringe læsbarhed, hvor kontrastforholdet er
lille og det bliver anstrengende at læse en affotograferet tekst. Derfor skal denne form
for digitalisering, allerhelst undgås eller bruges i meget begrænset omfang.
Men da mine tests viser at det digitale flow kan fungere flydende, kan det indikere at
det bogløse gymnasium ikke bare skal være bogløst, men også papirløst. Der er således
ingen begrundelse for at opstille printere i det nye htxområde.
De små flade computere med MultiTouch har mange styrker: Mobilitet og muligheden
for at zoome ind og ud på brugerfladen er to af de mest åbenbare. Men der er en
mindre teknologisk begrænsning som skal iagttages når man designer læringsforløb til
TabletPCér. TabletPc’en kan ikke Multitaske, det vil sige at den underliggende
teknologi ikke kan køre flere programprocesser sideløbende.
Siden Microsofts Windows 95 (1995) er vi blevet vant til at computere kan håndtere
flere processer ad gangen. Typisk en proces der foregår på brugerfladen (skrivebordet)
og programmer som kører i baggrunden. Vi kan fx scanne for virus mens vi skriver et
brev i Word. Det kan TabletPc’en ikke håndtere. Begrænsningen er til for at spare på
strømforbruget og er stærkt medvirkende til batterilevetid på 89 timer mellem
opladningerne.
Både lærere og elever, skal vænne sig til at der skal prioriteres mellem hvilke opgaver
der skal løses i en given situation. Der kan fx ikke tages noter samtidig med at lyden fra
et læringsforløb optages. Elever kan fx ikke længere følge downloadede spillefilm
samtidig med at der skrives på et worddokument. TabletPc’en gennemtvinger et valg:
At eleverne er med i læringsprocessen eller vælger at stå udenfor.
Med brugen af bærbare PC’ere, har der i skoleverdenen været teknologisk kohærens
mellem de pædagogiske funktioner og de administrative funktioner. Lærere, elever og
ledelse har anvendt de samme teknologier; Windowsbaserede PC’ere og Laptops med
standard software. Lærere og elever vil hurtigt erfare TabletPc’ens muligheder og
begrænsninger. Skal man bevare bare lidt af denne kohærens, kan det være at næste
lederseminar skal medieres med TabletPC’ere.
43
Prædesign - Brugerdrevne præmisser Der gennemføres for tiden flere forsøg med iPadklasser rundt om i Danmark. Et
pressebelyst eksempel er Odder Gymnasium (www.oddergym.dk/undervisning/ikt) som har
skabt så meget ”Hype”, at Odder kommune har hjemkøbt iPads til samtlige
folkeskoleelever i kommunen – Fra 0. Klasse til 10. Klasse.
Via vores ITleverandør blev jeg på et iPadseminar opmærksom på at Birkerød
Gymnasium (BG) også har en iPadklasse. Efterfølgende har jeg haft mulighed for at
interviewe nogle af eleverne, så netop brugernes vigtige synspunkter kunne få lov at
influere designet.
Af de fire dataindsamlingsmetoder: Interview, fokusgrupper, spørgeskemaer og
feltobservation (Sharp, Preece & Rogers, 2007, p 343), har jeg valgt at gennemføre et
fokusgruppeinterview. For mig har det været vigtigt at få informationer af kvalitativ
karakter samt at få flere forskellige synspunkter frem.
Jeg sikrede mig at deltagerne i fokusgruppen vidste hvilket emne de skulle interviewes
om (Døi, 2010, p 43). Inden interviewet havde jeg klarlagt hvilke emner der skulle
berøres (bilag 03) og derfor kan mit interview også karakteriseres som et ”delvist
struktureret interview” (Andersen, 2005, p 212)
Hele det transskriberede fokusgruppeinterview er vedlagt som bilag (bilag 4) og der
henvises til det ved brug af tidskoder fra interviewet. Jeg valgte at interviewet skulle
foregå i deres klasseværelse, da det er en tryg ramme for eleverne. Samtidig var der
muligheden for at de direkte kunne demonstrere fx opstilling af møbler, placering i
rummet m.m.
Jeg har udvalgt emner fra interviewet, som er oplagte at inddrage i det videre design,
enten som vigtigt at medtænke eller som direkte advarsel om noget der bør undgås på
det bogløse ZBC.
Af samtalen fremgår det, at klasse 1M på Birkerød Gymnasium ikke er et unormalt
forsøg. Med 32 elever i klassen er alle stole optagede (01:3102:10). De beretter at de
som iPadklasse også bruger analoge bøger (02:1204:06). De lader forstå at deres
skole af hensyn til omkostninger ikke har købt ”de vildt dyre ibøger” til alle fag (02:23)
men har fået en i engelsk og at den virker som et godt undervisningsmiddel.
De fortæller også at nogle lærere ind i mellem udleverer papirer i undervisningen
(08:2608:38; 20:3921:10). Det oplever de direkte negativt og mener at er det digitalt
så skal det også være digitalt. Eleverne har vænnet sig til at iPaden er et
universalværktøj og vil ikke have papirer.
44
De udtaler sig også om lærerkompetencer angående brug af iPads, at nogle lærere har
svært ved at anvende enten teknologien eller at lærere ikke har omstillet sig til brug af
iPad’ens programmer (09:200950). Som ex nævnes det, at en lærer ikke har opfattet,
at Apples iPad ikke kan vise såkaldt ”Flash” video fra internet (36:2236:51).
I interviewet bliver der flere gange hentydet til at: Undervisere, iPads med Apps og
undervisningsmaterialer ikke går op i en højere enhed. Det er et kritisk punkt som jeg
må indtænke i mit design.
Vi lærere som oplever det negativt, når elever sidder gemt bag lodret stående skærme
på bærbare PC’ere, får uventet opbakning fra eleverne. De nævner flere gange i
interviewet at når iPaden ligger fladt på bordet, skaber det et frit rum og et anderledes
miljø (08:01; 26:33) hvor det er lettere at tale sammen.
Elevernes generelle oplevelse af iPad som både bibliotek og produktionsmiddel er at
det er nemt (07:53) at den er let (08:17) og at det er hurtigt (35:05). Men det nævnes
også at iPaden er et sart instrument. Den tåler ikke stød, da glasset let splintrer (22:02
23:27). Her nævnes en af iPad’ens klare ulemper. De fleste Androidbaserede Tablet
PC’ere har ”Corning Glass” (efter firmaet Corning) som i daglig tale kaldes gorilla glas
fordi det er direkte svært at ridse det.
Som værktøj til notetagning, har ca. 1/3 af eleverne købt trådløse tastaturer (06:08
07:38) som forbedrer skrivehastigheden væsentligt. Når ikke alle har trådløse
tastaturer kan man fx organisere sig så en elev tager noter og rundsender til andre
(25:42)
De fortæller at de udover skolerelaterede ting også bruger iPaden til privat
kommunikation og spil (29:2529:38). Med elevens ord: ”flytte fire fingre så starter
det”. Eleverne bliver fristet til at kommunikere eller spille, hvis undervisningen ikke er
tilstrækkeligt motiverende. På BG har man endda truet med at blokere for Facebook,
med henvisning til belastningen af skolens net.
Facebook som principielt bare er en kommunikationskanal, er elevernes foretrukne.
Men eleverne på BG, fortæller overraskende at de bruger email som værktøj til
skriftlig kommunikation (25:1526:26). Eleverne på BG skelner tilsyneladende mellem
faglig kommunikation og social kommunikation (Boyd, 2006)
Elever har gennemgående en positiv vurdering af iPad som det daglige værktøj. Men
da jeg i interviewet spørger ind til det digitale flow, kommer kritikken direkte og
ubønhørligt. Eleverne nævner fire gange, at det som stjæler billedet fra at være den
ultimative skoleoplevelse: Er problemet med manglende mulighed for upload direkte
til Birkerød Gymnasiums LMS: Lectio. (17:0518:09; 28:41; 30:3230:58; 35:2535:45).
45
Eleverne oplever det meget negativt, at de kun kan uploade via en PC som
mellemstation. Selvom PC’en som mellemstation, ikke direkte bryder det digitale flow,
anser eleverne det for at være hæmmende. Eleven KH, siger direkte: ”Hvis man skal
have flere skoler til at bruge iPads i undervisningen, så skal der helt sikkert laves noget
ved Lectio”
Eleverne tror fejlagtigt, at en smart App kan løse problemet(30:54) Det er desværre
ikke tilfældet, men skyldes Apples totalt lukkede filsystem. Men elevens kategoriske
udmelding skal ikke negligeres. Det kan være en kritisk succesfaktor.
Eleverne fortæller at de bruger IWB; den udgave hvor interaktionen sker via pen
(11:07) og siger samtidigt at de bruger iPaden når de præsenterer i plenum (15:59
16:18). Det vil sige at de kun bruger IWB som projektor. De fortæller også at det i
praksis kun er læreren som aktivt bruger IWB (11:3711:42). Det indikerer at Tablet
PC’ere måske er ved at gøre IWB overflødig som teknologi. Det indebærer også at
undervisningen nemt kan ændre fra lærerstyret til deltagerstyret.
Eleverne lader forstå at næsten alt i klassen foregår medieret via storskærm og jeg
spørger om ikke man kan blive ”Power Point blind” (Steen, 2008, p 531). Men det
afkræfter eleverne (12:2412:57), De medgiver dog at det er vigtigt med variation.
I interviewet prøver jeg på at få afdækket, hvorvidt man enten med overlæg eller
naturligt som følge af iPad implementeringen, har oplevet nye pædagogikker. Eleverne
fortæller at det var meningen at der skulle være trådløs kommunikation fra iPad til
storskærm (31:3533:47). Men dette forsøg er strandet.
Og da jeg som interviewer indirekte spørger om det kunne være en idé at fjerne
læreren fra pladsen ved siden af IWB, udbryder eleverne at det sikkert vil medføre
større uro og i øvrigt letter lærerens kontrol med eleverne 32:2232:30).
På spørgsmålet om de mener andre TabletPC’ere, kunne bruges, viser det sig at de
faktisk kun kender Apples iPad (21:2021:59). Her må det lige nævnes at Birkerød
Gymnasium ligger i et geografisk område i Danmark, hvor det blå segment, med
nøgleordene; Selvtillid, forbrug og ”viden er magt” (Bertelsen, 2001, p 9) er
fremherskende. Dette segment er pga. uddannelsesniveau og jobsituation et
købestærkt segment. Det kan være grunden til at netop Apples dyre produkter er
foretrukne.
Dette underbygges af at forældrene til eleverne på BG selv har stået for anskaffelsen af
iPads. Modsat ZBC, som ligger i en typisk socialdemokratisk kommune, hvor det
snarere er det rosa segment (ibid.), som dominerer. Derfor udleverer ZBC
omkostningsfrit for forældrene, TabletPCér til eleverne.
46
Blandt de gode råd fra BG’s elever, er rådet om at købe Apps med omtanke. De
nævner fx Garageband til 79 kr. per elev, som aldrig er blevet brugt (19:16). Modsat
nævner de også at de selv har fundet frem til 3 Apps (FaceTime, neu.Annotate og
Dragon Dictation) som er gratis og meget velfungerende (13:52; 23:39; 24:15)
Et andet godt råd, udspringer af at der ind i mellem har været nedbrud på det trådløse
net på BG. Derfor har åbenbart flere lærere meddelt eleverne at de skal downloade
materialet dagen før det skal bruges (37:10).
Det er både et godt og et dårligt råd. I praksis bliver ibøger ved download (modsat
online stream) lavet om til ebøger. Interaktionen i læremidlet forsvinder. Til gengæld
kan det være vældig praktisk at elever har downloadet fx artikler m.m. inden de møder
i skole. Om ikke andet kan det spare noget tid.
Ved flere lejligheder beretter eleverne om at det nogle gange er problematisk at
formatere dokumenter fra iPad til Windows Pc’er og vice versa. Inden interviewet
havde jeg fået udleveret en liste over de anvendte Apps på BG. Den viser at man på
elevernes iPads har anvendt Apples egne Officeapplikationer: Pages, Numbers og
Keynote. Det kan overvejes om nogle af formateringsproblemerne kan undgås ved at
bruge andre Officeapplikationer på elevernes iPads
Jeg slutter interviewet med et indtryk af nogle elever der er vældigt glade for at være
en del af en iPadklasse og hvis bare man kunne uploade direkte til Lectio LMS’et ville
næsten alt, være perfekt. Jeg står dog også med indtrykket, at Birkerød Gymnasium
fungerer lidt konservativt og at man ikke gennemfører forsøget udtalt progressivt.
Det kan undre lidt, at man fra Birkerød Gymnasiums, ikke har gjort mere ud af at
gennemtænke didaktikken og lavet en mere konkret pædagogisk ramme for forsøget.
Et par dogmer i forbindelse med forsøget, kunne måske have tvunget lærerstaben til at
være mere konsekvent jf. uddeling af papirer. Det fremstår tydeligt for mig, at et par
velanbragte interne dogmeregler, kan medvirke til at pushe den ønskede udvikling
igennem på det bogløse ZBC.
Prædesign - Pædagogiske præmisser Dette afsnit adresserer de præmisser som er direkte relateret til undervisning
Pædagogik opfattet som en operationalisering af didaktikken og pædagogisk strategi,
vil i gymnasiesammenhænge være knyttet til gymnasieskolernes mission og vision.
Oftest baseret på Buzzwords som: Stor faglighed, samarbejde, relation til omverdenen,
læring, kreativitet og sociale relationer.
47
Den pædagogiske strategi på ZBC (bilag 1) fordrer indlevelse, innovation, globalisering
og digitalisering alt sammen understøttet af et miljø der beror på samarbejdets
synergi. Implementering af det bogløse gymnasium, opfylder til fulde, kravet om
digitalisering.
Samarbejde og indlevelse, forstået som kompetenceudviklende i tæt samspil med
erhvervslivet, kan opfyldes ved at lægge undervisningen i en CSCLramme og ved at
basere en væsentlig del af pædagogikken på PBL. Undervisning hvor også Discovery
Learning indgår som pædagogisk element, medvirker til at feltet innovation dækkes af.
Strategiens sidste punkt: Globalisering er overladt til lærerteamet og er understøttet af
en kultur hvor man anvender studieture og (skole)venskabsbyer. Digitaliseringen bør
kunne accelerere dette punkt.
På en introaften for de kommende bogløse studerende og deres forældre, hvor den
kommende Uddannelseschef og jeg skulle informere om de konkrete tiltag på det
bogløse ZBC, valgte jeg i en PowerPoint at demonstrere forskellen på de traditionelle
gymnasier og det iPadbaserede ZBC således (figur 10)
Figur 10 – Slide fra Introaften på det bogløse ZBC (Munkberg 2012)
Et banalt billede, men med en tydelig og vigtig symbolik. Når iPaden afløser de
bærbare PC’ere, så er det ikke en erstatning, men noget helt nyt. iPads åbner helt nye
48
muligheder og nogle hidtidige rutiner bliver umuliggjort. Det skal både elever, lærere
og ledelse forstå og forholde sig til.
Begrebet Reality Based Learning, skal ikke kun være en didaktisk ramme, men være
virkelighed i den pædagogiske dagligdag. Fra gymnasiereformen fordres der et
tværfagligt samarbejde, det udmøntes fx i Studieretningsprojekt (SRP), hvor to fag
direkte og ligeligt skal influere på elevens projekt.
Lærersamarbejdet skal ikke kun aktualiseres ved større projekter, men integreres som
pædagogisk metode. Det indebærer at der skal være et ledelsesmæssigt fokus på det
tværfaglige samarbejde.
IWB som teknologi har været underlagt forskning og en sammenstilling af forskning og
den opståede litteratur (DiGregorio & SobelLojeski, 2009, pp264265)har berettiget
anskuelsen af IWB som pædagogisk metode En tretrinsraket, hvor man starter med
fase 1: ”Supported Didactic Stage” som svarer til at man bruger IWB som projektor og
sporadisk afprøver interaktionen. Derefter kommer to faser hvor interaktionen bruges
jævnligt i undervisningen (fase 2: Interactive Stage og fase 3: Enhanced Interactivity
Stage)
Meningen med IWB som pædagogisk værktøj, er at både lærere og elever skal udnytte
interaktionsmuligheden i mediet. Det er sjældent virkeligheden, hverken på ZBC eller
på BG. Det kan opfattes som om at IWB ikke når længere end fase 2 og aldrig bliver et
pædagogiskteknologisk kvantespring (Disruptive Technology). Man kan kun nå fase 3
ved at lærerrollen transformeres til at være facilitator (Ibid., p 266), hvilket må anses
uforeneligt med at lærerollen udføres fra en elektronisk tavle med den interaktive pen
i hånden.
Men ideen at storskærmsbilledet fra en projektor skal være interaktivt er
grundlæggende en god tanke. Inden IWB kom frem, havde nogle producenter
fremstillet små trådløse enheder, der tillod at man kunne skifte ”slide” i en PowerPoint
selvom man ikke stod ved tavlen eller computeren. De var relativt billige, men
interaktionen lod sig begrænse til den indbyggede logik i præsentationens opbygning.
I mit design forfølger jeg tankegangen om interaktion via storskærm og mener at
TabletPc’en kan udfylde den rolle. Indtil Wireless HDMI6 bliver indbygget standard i
TabletPC’ere kan det udføres trådløst, ved brug af forskellige teknologier.
6 HDMI (High-Definition Multimedia Interface) er en kablet metode til overførsel af
ukomprimerede digitale audio/video-signaler og WHDMI er trådløs HDMI
49
TabletPc’en kan tilsluttes en WHDMI transmitter som trådløst kan overføre billede/lyd
signal i HD kvalitet (1080 linjer), til en receiver der er kablet til en projektor eller IWB.
Denne løsning kan bruges både med TabletPC og Laptop. Dette setup fungerer uden
behov for at installere drivere og er således ”Plug&Play”. Ulempen er at WHDMI er
strømkrævende kræver separat strømforsyning.
En anden mulighed er at bruge Wireless USB (WUSB), der fungerer på næsten samme
måde. Billedet kan dog kun overføres i HDready kvalitet (720 linjer) og virker kun med
PC eller Mac Laptops, da der kræves installation af drivere. Fordelen er at
transmitteren er lille og ikke kræver separat strømforsyning. Rækkevidden for både
WHDMI og WUSB er ca. 10 meter.
En tredje mulighed, er brug af AppleTV boksen som tilsluttes til projektor/IWB via
kablet HDMI og WiFi, hvorefter alle iPads og Maccomputere trådløse kan præsentere
skærmindhold på storskærm.
Det giver fuld interaktion. Alt hvad der kan produceres og præsenteres på et vilkårligt
sted i klasselokalet, fra TabletPC’ere eller Laptops, kan ses ”live” via trådløs mediering
til storskærm. Det indebærer at elevernes skærmindhold fra TabletPC, kan indgå i
undervisningen på lige fod med underviserens computer.
Jeg har eksperimenteret med de to trådløse løsninger (Wireless HDMI og Wireless
USB) i egen undervisning (4 lektioner), hvor jeg flyttede min lærerposition ned mellem
eleverne. For mig havde det en tydelig effekt. Jeg kunne se min egen PowerPoint i
samme perspektiv som eleverne oplever den. Det betød rent faktisk at jeg flere gange
sprang ”slides” over, fordi de ikke var hensigtsmæssige på storskærm. Ligeledes blev
jeg opmærksom på at nogle ”slides” skulle forklares uddybende. På storskærm var de
ikke så i selvforklarende, som jeg havde anset dem for at være.
Eleverne oplevede disse undervisningstimer som gode. Et par elever beskrev min rolle
som mindre ”læreragtig”, og jeg oplevede at det var nemmere at være i dialog med
klassen. Det giver god anledning til at gennemtænke hvordan klasserumsundervisning
skal foregå på det bogløse ZBC.
En anden mulighed er at vende klasserummet på hovedet (flip the Classroom) hvor
formidling af præsentationer kan ske når eleverne er hjemme og bruge klasserummet
til mere samarbejde og lektielæsning (Strayer, 2007, p 9).
Der findes mange forkerte måder at gennemføre undervisning på – Men der findes
ikke en enkel patenteret opskrift på det ideelle forløb. DiGregorio og SobelLojeski så
”Enhanced Interaction” (DiGregorio & SobelLojeski, 2009, pp264265) som det højest
50
opnåelige ved brug af IWB. Det virker logisk nok, fordi interaktionen ikke kan gøre
andet end at starte en sekvens der medfører en handling eller en visning.
Brugen af TabletPC’ere, byder på helt nye muligheder. Ruben Puentedura har tænkt
på at undervisning med IKT, kan udvikles til: Fra forbedring af undervisningen, til
direkte transformation af den (Puentedura, 2006, mp3). Den teknologiske progression
skal anskues i en tidsmæssig udviklingssammenhæng (Dede, 2000, pp 1317).
Han anviser med sin SAMRmodel at det kan ske i fire tempi (figur 11): Fra første trin,
hvor computerteknologi erstatter den traditionelle undervisning, for til sidst at ende
med hidtil umulige opgaver. Opgaver der udnytter teknologiens muligheder til det
yderste. Puentedura beskriver selv sin model som trinvis, men efter mine mange
eksperimenter, er jeg overbevist om at TabletPCér, har så meget indbygget
funktionalitet at et eller flere trin kan overspringes, så der kan redefineres opgaver af
hidtil uset karakter.
Figur 11 – SAMRmodellen for teknologiudnyttelse og transformation (Puentedura, 2006)
TabletPC’ere, har udover normale PCfunktioner, også indbygget GPS, Kamera og
Mikrofon. Det betyder at man fx kunne redefinere en reportageopgave så den skal
være live og foregå ”Onlocation”. Det ville være en opgave som ikke før har været
mulig. Men modellen er god til at skabe forståelse for at TabletPC’ere kan medvirke til
en helt anden virkelighedsnær undervisning.
51
Et yderligere ex på redefineret teknologisk transformation af undervisning og
indlæring, kunne være brugen af ”voice to text” teknologi. Som en elev nævnte i
fokusgruppeinterviewet, kunne man downloade App’en ”Dragon Dictation (Bilag 4,
24:15). Med den transformeres de talte ord til tekst på skærmen. Indtil videre virker
det bedst med engelsk, men fungerer tåleligt på dansk.
Google forsker i lignende teknologi som i sammenhæng med ”Google Translate”
sætter fx elever til at tale med en vilkårlig person, selvom de ikke kender hinandens
sprog. Funktionaliteten bygger på at det indtalte budskab via mobilnettet sendes til en
server med stor regnekapacitet som oversætter stemmen til tekst, hvorefter det
returneres til TabletPc’en.
Jeg kan konstatere, at overgangen fra analoge bøger til ibøger kun er et forbedrende
(augmentation) trin 2 i Puenteduras model. Det vil sige at det bogløse gymnasium qua
den påtænkte teknologi rummer et uudnyttet potentiale som det gælder om at
medtænke.
Uddelingen af TabletPC’ere som elevens personlige værktøj, indgår i et setup hvor det
er en del af elevens PLE og som skal fungere og interagere med skolens fastlagte VLE.
Principielt er det som dengang jeg gik i det analoge gymnasium med bøger, bortset fra
at skolen pludselig bestemmer en stor del af det digitale pennalhus indhold.
Afhængigt af hvilke krav, der er til elevernes brug af TabletPC’ere skal det digitale PLE
indeholde bestemte typer Apps. En inddeling i grupper kunne se sådan ud:
� Officepakke (læse og skrive i Word, Excel og PowerPoint filer)
� Ebog og ibog værktøjer (læse PDF, ePub, ibog m.fl.)
� Noteværktøj (læse, skrive og organisere)
� Annotereringsværktøj (notere/tegne på dokumenter)
� Kommunikationsværktøjer (email, chat, m.m.)
� Kollaborative værktøjer
� Konverteringsværktøj (dokument/fil til PDF)
� Multimedieværktøjer (produktion af lyd/billede/video m.m.)
Der kan argumenteres for andre grupper og undergrupper til disse værktøjer. Nogle af
værktøjerne tjener flere funktioner. I mine eksperimenter med næsten 300 Apps hvor
jeg har udvalgt 25 (bilag 9), er jeg kommet frem til at Apps som kan annotere er meget
vigtige værktøjer. Jeg mener de medvirker til at motivere de kollaborative processer,
fordi eleverne med annoteringsværktøjer har nemt ved at tilføje deres eget lag oven
52
på et eksisterende dokument. De kan således også rubriceres som et kollaborativt
værktøj.
Der er endnu ingen dokumenteret forskning af moderne TabletPC’ere (modeller fra
2010 og frem) som redskab. Ben Wieder beskriver at der på Chatham University har
været modstand mod TabletPC’ere, fordi muligheden for input via det virtuelle
tastatur ikke er velegnet til skriftlighed i undervisningen (Wieder, 2011, pp 12).
Det tyder dog på at de ikke har lavet ordentlig research. Udover det ”indbyggede”
virtuelle tastatur, har mine eksperimenter vist, at der kan der laves input med:
� Swypetastatur7
� Trådløst Bluetooth tastatur
� Apps til håndskrift på skærm
� Apps til skalérbar håndskrift på skærm (fx Fastfinga App)
En undersøgelse fra Australien viser at eleverne værdsætter muligheden for at kunne
skrive og annotere direkte på skærmen (Dr. Neal & Davidson, 2008, p 5). Jeg vurderer
at det er fuldt forsvarligt at lade eleverne anvende TabletPC’ere som inputredskab. I
øvrigt findes der mulighed for at kopiere noter fra fx Whiteboards, ved hjælp af det
indbyggede kamera.
Som virkelighedens pennalhus, der ofte indeholder andet end blyant, kuglepen og
viskelæder, må det forventes. at eleverne i deres PLE downloader andre Apps og
bruger andre webtjenester, end de af skolen foreslåede. Det kan illustreres som på
figur 12
7 Virtuelt tastatur, hvor man ”indtaster” ved at køre rundt fra bogstav til bogstav uden at løfte fingeren
fra skærmen. Kan øge skrivehastigheden på virtuelle tastaturer betragteligt
53
Figur 12 Learner in Digital Knowledge Space ZBC udgave, (efter Tim Hand, 2007) (Munkberg, 2012)
Skolen har sit fastlagte VLEsetup, hvor elevernes PLE, kan bestå af både
skoleudleverede Apps/webtjenester samt deres egne foretrukne Apps og tjenester.
Skellet mellem VLE og PLE bør være så sømløst som muligt. For eleverne må det ikke
føles som en barriere, hver gang der skal interageres med VLE.
En lærer med indsigt og forståelse for web 2.0, vil umiddelbart have en fordel når der
skal skabes et fælles læringsmiljø. Ved at deltage i nogle af elevernes web 2.0
tjenester, kan en lærer opnå indsigt i elevernes produktions og
kommunikationsproces.
Hvis en lærer deltager i samme web 2.0 tjenester som eleverne kan eleverne også
trække på hans viden i processen. Men når læringen kan foregå 24/7, må det være
vigtigt for en lærer, at kunne sætte en grænse, så der ikke øves rovdrift på ham
Alec Couros har beskrevet og illustreret (figur 13) forskellen mellem den ”gamle”
lærerrolle og funktionen som ”networked teacher”
54
Figur 13 – Lærernetværkstyper (Couros, 2006, p 172)
Lærerrollen er ikke underlagt andre præmisser end hvad der foregår i erhvervslivet.
Moderne mennesker har udflydende grænser mellem den arbejdsmæssige sfære og
den private sfære. Det enkelte individ må selv trække en grænse.
For at fremme det kollaborative som drivkraft på det nye htx, hvor det kollaborative
drives af lærerteamet og eleverne som en større helhed, anbefaler jeg at der udvælges
funktionelle Apps som både elever og lærere kan anvende. Det vil minimere skellet
mellem skolens fastlagte VLE og elevernes autonome PLE, hvor læreren står som
bindeleddet. Et konkret forslag til disse Apps, opdelt efter funktionalitet: Læsning,
Skrivning, Annotering, Kommunikation, Kollaboration, Multimediering m.m. findes som
bilag no.9
På ZBC har man valgt at det bogløse htx indrettes i 5 nye lokaler. 3 klasselokaler á 120
m2,
samt et laboratorium og et værksted på hver 212 m2. Laboratoriet skal fungere som
typisk fysik og kemi lokale, hvor elever kan udføre forsøg. Værkstedet skal indrettes så
det kan bruges til fremstilling af diverse konstruktioner og mockups.
55
De tre klasselokaler er tænkt indrettet med IWB og såkaldte demonstrationsskranker.
Disse skranker vil primært blive anvendt af lærere, er udrustet med både gas, vand og
el. De er derfor ikke flytbare. Elevmøbler kan frit flyttes rundt i rummet og pga.
klasselokalernes størrelse er det muligt at lave forskellige bordopstillinger.
På arkitektens tegning af klasselokaler (figur 14) fremgår det at placering af
IWB/projektor er tænkt traditionelt, så storskærmsbillede vises ved lærerbordet.
Figur 14 – Klasselokaler på ZBCs bogløse htx
Pga. vinduespartier er det ikke muligt at ændre på placeringen af IWB/projektor. Det
gør det endnu mere aktuelt, at tænke i udnyttelsen af trådløse teknologier ved så
elever og lærere kan projicere til storskærm fra en vilkårlig placering i rummet.
I gymnasieskolen såvel som folkeskolen, tales der meget om at tilbyde undervisning
der tager højde for at eleverne har forskellige læringsstile. Howard Gardner har med
sin teori for multiple intelligenser (Gardner & Hatch, 1989, pp 45), overbevist om at
interpersonelle intelligente bliver klogere i sociale fællesskaber.
Indretningen med både værksted og laboratorium, indbyder naturligt til kollaborativt
arbejde og læring ofte i stående position. I klasserummet vil positionen typisk være
siddende. Desuden skal eleverne gerne favne den fysiske omverden som en del af
læringsmiljøet. Det skulle være muligt med kreativ lærertænkning og sans for
variation, at gennemføre læringsseancer der faciliterer forskellige læringsstile.
56
Undervisningen kan bl.a. ved hjælp af IKT, gøres multimodal, hvor multiple
sansepåvirkninger og abstraktionslag medvirker til forbedret læringsretention. (Dale,
1996, p 180)
Netop fordi alt er nyt på det bogløse ZBC, er det vigtigt at der skabes en fælles
platform for den pædagogiske linje der lægges. Jeg har derfor sikret mig skriftlig
tilladelse fra Professor Inglert fra Cincinatti University, til at oversætte og anvende
hans model for Problem Based Learning (figur 02), som internt
markedsføringsmateriale.
Jeg blev opmærksom, på at modellen med en enkelt ændring også kunne dække over
Discovery Learning. Det engelske ”Critical Reading” er i den danske udgave (figur 15)
ændret til ”Kritisk læsning/Undersøgelse” og dækker så hele begrebet Reality Based
Learning
Figur 15 –Reality Based Learning proces, dansk udgave efterEric Inglert (Munkberg, 2012)
Jeg forestiller mig at modellen ophængt i klasselokalerne i plakatstørrelse, kan virke
som et incitament til at lærere og elever arbejder på kollaborative vilkår.
Modellens doubleloop, udført i læringsmæssig praksis kan medvirke til at der i klassen
er fælles referencerammer for den opnåede viden, samt at der kan opnås en grad af
sikkerhed for at eleverne har været gennem curriculum.
57
Designrunde 2 Sammen med designpræmisserne fra 1. Designrunde, indgår også administrative og
ressourcemæssige præmisser i designrunde 2. Administrative præmisser er fx indirekte
krav fra ministerielle bekendtgørelser. Ressourcemæssige præmisser spænder fra
kompetencer hos de nye lærere, til indkøb af hardware, software og læremidler.
I designet opereres der med at man kan løse problemet med upload til LMSsystemer
fra Apples iPads og designet er baseret på disse computere. En ændring til Android
baserede TabletPC’ere, vil udover ændring af Apps, ikke lave radikalt om på designet.
Detaljeret Kravspecifikation2 På baggrund af prædesignet, skal den første kravspecifikation, gøres mere operationel.
Reelt er det fire kravspecifikationer – En for hver af de fire faser:
1. Ressourcefase – Kompetencer og Hardware
2. Introduktionsfaser For nye lærere og for elever
3. Driftsfase – Formaliseret undervisning og projekter
4. Eksamensfase – Skriftlig og mundtlig evaluering af elever
På baggrund af prædesignet vil særligt introduktionsfasen og driftsfasen være influeret
af brugernes oplevelser som gengivet i fokusgruppeinterviewet. Triangulerings
processen (Sharp, Preece & Rogers, 2007, p 293), hvor mine eksperimenter og tests
bakker op om elevernes oplevelse og viser at der kan gennemføres et rent digitalt
flow, har jeg valgt at designet af det nye tekniske gymnasium ikke bare skal være
bogløst, men også papirløst. PDF skal være defacto standard på det nye htx. Kreative
processer som måtte kræve papir, karton m.m., er selvfølgelig undtaget det papirløse
dogme.
Plan B på det bogløse, papirløse og trådløse ZBC, er ikke at bruge papir når netværket
går ned. Plan B er da at bruge kabling så der stadigvæk kan foregå undervisning med
præsentationer på storskærm.
Ressourcefasen - Lærerkompetencer I ansættelsesfasen er det vigtigt, at sørge for at de nye lærere har kompetencer til at
være lærer i en digital dagligdag, hvor lærerrollen i overvejende grad er som facilitator.
De skal indgå i forpligtende teamsamarbejde med kolleger og kunne mestre kunsten at
58
motivere elevernes kollaborative samarbejde. Det kræver specifikke menneskelige
egenskaber og teknologisk kompetence (Heilesen & Nielsen, 2005, pp 12)
For at sikre mig at de nye lærere har forstået hvad det for en hverdag der venter dem,
har jeg foreslået ansættelsesudvalget at udvælge ansøgere så de udover den formelle
ansøgning, skal de vedlægge en didaktisk plan for et læringsforløb, inden for eget fag.
De skal overbevise om at de kan udnytte anvendelsen af IKT og at de har forståelse for
en lærerrolle der er motiverende og faciliterende.
Ressourcefasen – Indkøb af læringsmaterialer Ledelse og medarbejdere på ZBC, har anset det naturligt, at også det nye htx skulle
have IWB’er i undervisningslokalerne. I mit design har jeg et klart fravalgt af IWB som
projektor, da denne kan være hindrende for Reality Based Learning og lærerrollen i
denne metode. Det kunne også være hindrende ved design af ”The Flipped Classroom”
(Strayer, 2007, p 9). Desuden ville IWB, med 80” skærm projicere for lille et billede til
brug i det store laboratorium.
Ved samtaler med lærerkolleger og elever, er jeg blevet bevidst om at IWB måske vil
modarbejde det kollaborative mål. Den er oftest et lærerdomæne (DiGregorio & Sobel
Lojeski, 2009, p 262). Muligheden for at sende lærerens noter (på IWB) direkte til
eleverne, bliver ofte anvendt. Det vil jeg gerne undgå, fordi det, selv at skrive sine
noter, er en proces som direkte styrker indlæringen (Emig, 1975, p 26)(Dysthe, 2001, p
2) Med Olga Dysthes egne ord: ”Writing is thinking-made-tangible”. Der skal derfor
installeres almindelige projektorer i lokalerne og ikke IWB. Det er derimod vigtigt at
projektorerne kan tilkobles HDMI og USB input for brug af diverse trådløse teknologier.
Ved møde med ZBCs strategiske ledelse (ultimo april) er det lykkedes at sætte et
planlagt indkøb af ca. 50 IWB i bero. De overvejer nu om det i virkeligheden var en
forkert beslutning
Når man bestiller TabletPC’ere, skal disse være med 3Gfunktionalitet, så eleverne kan
sætte SIMkort i enhederne og arbejde kollaborativt ”Onlocation”.
Udover iPads og ibøger som læringsmaterialer, skal der til hvert undervisningslokale
indkøbes materialer der kan understøtte de kollaborative læringsprocesser:
� Projektor med tilhørende lærred
� Apple TV boks – Trådløs WiFi opkobling fra iPad til projektor
� Wireless HDMI – Trådløs opkobling fra iPad, Android eller Laptop til projektor
� Wireless USB Trådløs opkobling fra Laptop til projektor
� iPad stander– Flytbar og kan bruges stående fra valgfri placering
59
En iPad stander, kan flytte underviserens position til en valgfri placering i
undervisningslokalet. iPadstandere findes i flere udgaver. Men der skal vælges en
model, som tillader at TabletPC’en kan anvendes både vertikalt og horisontalt(figur
16) samt at der kan reguleres på højden. I mine eksperimenter brugte jeg et
almindeligt nodestativ der fungerer på samme måde.
Figur 16 – iPad stand collage (Munkberg, 2012)
Den skal være så let at den ikke opfattes stationær og skal samtidigt være udformet så
den ikke vælter ved mindste berøring.
Dette setup vil faktuelt repræsentere en besparelse. Hvor en IWB normalt koster ca.
3300 €, vil en tilsvarende lysstærk projektor og det trådløse ekstraudstyr, kunne
erhverves for ca. 1400 €. Det kunne frigive midler til at indkøbe teknologiske udstyr,
der kan gøre den Reality Baserede Læring endnu mere undersøgende og interessant.
Som ex kunne der indkøbes ”slangekameraer med indbygget lys” som kan optage
billeder/video på ellers skjulte steder, mikroskoper som kan tilsluttes PC via USB m.m.
60
Introduktionsfasen – For lærere Når det nye lærerteam er ansat, skal der afholdes et introduktionsseminar. Ingen af
disse nye lærere ville kunne gå direkte til første lektion og gennemføre undervisning på
de beskrevne præmisser fra designrunde 1. Desuden er det vigtigt at de nye lærere
kommer til at se på sig selv som holdspillere der gennemfører undervisning i
samarbejde med kollegerne.
Det er vigtigt at pointere forskellen mellem kooperation og kollaboration (Heilesen &
Lerche Nielsen, 2005, p 4) og skabe forståelse for, at der forventes kollaboration, af
såvel lærere som elever. Kooperation hvor opgaverne bare er delt ud mellem
deltagerne, giver ikke den nødvendige fælles ”Knowledge Building. Med Heilesen og
LercheNielsens udtryk: ”Farvel til den privatpraktiserende lærer” (Heilesen & Lerche
Nielsen, 2005, p 1)
Lærernes 2dages introduktionsseminar skal indeholde følgende elementer:
1. Introduktion og Teamidentifikation
2. Forskellen mellem kooperation og kollaboration
3. Begrebet Reality Based Learning
4. Reality Based Learning som metode
5. Riis´ Connective model som rettesnor for didaktik og pædagogiske forløb
6. Det digitale flow – VLEPLE kredsløbet
7. TabletPc’ens styrker og svagheder (med Handson øvelser)
8. Paradigmeskift vha. IKT (Puentedura) fx taletiltekst
9. Installation/download af generelle værktøjer (Apps)
10. Reality Based Learning med øvelser i marken
11. Præsentationer: Reality Based Learning metode med doubleloop
12. Start på udvælgelse af faglige Apps
13. Afslutning med aftaler for det videre teamsamarbejde
Grundtanken er at de nye lærere skal igennem de samme processer som de
kommende elever. Lærerne skal selv downloade Apps og gennemføre et miniforløb
baseret på Reality Based Learning. På den måde bliver de bedst opmærksom på
metodens fordele og ulemper.
Det praktiske forløb, hvor lærerne stilles overfor et autentisk problem, som de skal
dokumentere (vha. TabletPC) og komme med forslag til løsning af problemet. Det kan
fx være forurening i lokalområdet. For underviserne, er det procesforståelsen som er
vigtig. Det er de samme processer de skal igangsætte, stilladsere og facilitere hos
eleverne.
61
Introduktionsfasen – For elever . Gennemgående er det de nye lærere som skal stå for dette forløb. Men for at sikre at
forløbet bliver en succes, vil der være direkte support og deltagelse i nogle af
elementerne. Det bliver bl.a. min rolle som pædagogisk ITkoordinator at sikre at alle
elever får forståelse for det digitale flow og at de kan betjene TabletPC’erne som
læse og skriveværktøj. Jeg vil også bistå når eleverne skal downloade Apps.
Elevernes 2 ugers introduktionsseminar skal indeholde følgende elementer:
1. Introduktion af lærere samt klasseidentifikation
2. Forskellen mellem kooperation og kollaboration
3. Reality Based Learning som metode
4. Det digitale flow – VLEPLE kredsløbet
5. Skolens regler og gode råd
6. TabletPc’ens styrker og svagheder (med Handson øvelser)
7. Installation/download af værktøjer (Apps)
8. Kollaborative kommunikation og kollaborative læring
9. Reality Based Learning med øvelser i marken
10. Præsentationer: Reality Based Learning metode med doubleloop
Punkterne 18 som skal nås på forløbets fire første dage, giver skønsmæssigt et
tidsmæssigt ”Slack” på 12 dage, hvilket skal udfyldes af det nye lærerteam. Det giver
dem en mulighed for at sætte egne fingeraftryk på introduktionsfasen
Reality Based Learning med øvelser i marken (punkterne 9 og 10), bliver elevernes
første rigtige projekt. Det skal igangsættes fredag i forløbets første uge, hvilket vil give
eleverne en mulighed for at vise at de har forstået det nye bogløse gymnasium og
Reality Based Learning. På denne fredag, vil vi opmuntre dem til at de udover at holde
fri weekend, skal organisere nogle rammer for det projekt de skal præsentere i
slutningen af forløbet.
Driftsfasen Driftsfasen er for eleverne er den normale bogløse og papirløse skolegang. Kravet er at
eleverne bliver undervist med Reality Based Learning. Det bliver en ledelsesopgave at
iagttage at processen holdes på sporet.
Når undervisningen i overvejende grad er projektorienteret og tværfaglig, skal
lærerteamet tage stilling, til hvordan man får overblik over hvilke elementer og
delelementer fra curriculum som er gennemgået. Anvendelse af DoubleLoop Learning
62
medvirker til fælles forståelse af stoffet, men det er vigtigt at lærerteamet kan
identificere hvilke ”målepinde” som er opnået.
For lærerne, er specielt det første år, en periode hvor man skal ”bygge” sin egen
kultur. Den bogløse ramme som kun dækker det nye htx, deler skole med det
bestående hhx og diverse EUDuddannelser. Det må forventes at det nogle steder i
organisationen, giver dem positiv status som progressive, men måske også negativ
status som ”de underlige”. Jeg anbefaler at man fra ledelsens side varetager opgaven
at informere ofte og rigeligt. Det kan forhindre unødig mytedannelse.
Et af de kulturtræk man gerne skulle cementere, er som en videndelingskultur. I første
omgang lærerne imellem, men skal udbredes til eleverne, så de medtænker
videndeling når de researcher. Et godt udgangspunkt, er at starte med at lærerne selv
researcher omfanget af gratis læremidler. Der findes et utal af gratis læremidler, fx e
bøger fra (http://bookboon.com/dk/studieboeger) , som er produceret med videndeling i en
større kontekst for øje.
De nye lærere vil hurtigt erfare at digital forberedelse er tidskrævende (Heilesen &
Lerche Nielsen, 2005, p 11). Ofte vil man forberede forløb som er produceret ud fra
princippet: ”Write once Use many” (Redish, 2000, pp 163166). At læringsmaterialer
er repræsenteret som objekter, der kan stykkes sammen på andre måder eller
omskrives. Det er ideelt, hvis digitale læringsforløb kan genbruges, subsidiært
anvendes af andre. Det kræver en form for (tvungen) systematisering og videndeling.
Selvom forfatteren, altid har retten til egne værker, vil der i praksis ikke være nogen
hindring for at fx ZBB køber digitale læringsforløb af undervisere, for at sikre ret til
genbrug af materialet. Et par forskere fra RUC, mener at lærere fremover kan blive
pålagt at udarbejde læringsforløb uden at kunne gøre immaterielle krav på dem
(Heilesen & Lerche Nielsen, 2005, p 11) Jeg anbefaler at man det første år giver de nye
lærere en ekstra pulje timer til at designe gode digitale læringsforløb.
Eksamensfasen På et bogløst gymnasium, der ikke har lukket den første elev gennem porten, kan der
synes langt til eksamens. På det nye htx, er det UVM som fastsætter reglerne for
afholdelse af eksamen. P.t. skal eleverne ved skriftlig eksamen, udprinte deres opgaver
i 2 eksemplarer som afleveres. Så længe det er gældende vil det være et krav i designet
at der ved skriftlige eksaminer stilles almindelige bærbare PC’ere til rådighed for
eleverne. Trods alle de gode egenskaber TabletPC’erne har, er de ikke velegnet til
større skriftlige arbejder.
63
I gang med det didaktiske design På baggrund af detaljerede kravspecifikationer, skal der udfoldes et design for det nye
bogløse gymnasium.
Jeg vælger at det indledende design skal tage udgangspunkt i et undervisningsforløb
baseret på Reality Based Learning og viderefører i princippet punkterne 710 fra
elevernes introduktionsfase. De dækker den gennemgående metodik for
undervisningen i det bogløse gymnasium:
� Download/Installation og afprøvning af værktøjer (Apps)
� Projekter baseret på Reality Based Learning
� Kollaborative kommunikation og kollaborative læring
� Præsentationer: Reality Based Learning metode med doubleloop
Designet kan ikke testes 1:1 før eleverne starter August 2012, men opdelingen
muliggør test af delområder fra den kommende undervisningsmetodik. De kan så
evalueres og indgå som designløkker i den iterative designproces.
Jeg har overordnet valgt 5 designløkker som skal testes. I test hvor der indgår et eller
flere værktøjer (Apps), skal disse opfattes som eksponent for typen af værktøj, med
mindre testen drejer sig om kvalificering af udvalgte Apps.
1. Test af download og brug af annoteringsværktøjer som skal bruges af både
elever og lærere
2. Test af skriftlig kommunikation og læring i en CSCLramme vha. TabletPC, hvor
der samarbejdes synkront på to adskilte lokationer
3. Test af elevpræsentation, hvor eleven sidder på egen plads i stedet for at stå
bundet ved tavlen
4. Test af et Reality Based Learning som læringsmetodik et miniprojekt, hvor de
nye lærere indgår i elevernes roller. (gennemføres ved seminar ultimo juni
2012)
5. Test af præsentationsforløb med DoubleLoop Learning, hvor de nye lærere
indgår i elevernes roller. (Gennemføres ved seminar ultimo juni 2012)
Designløkke1- Test af annoteringsværktøjer på Tablet-PC Annotering bliver et omdrejningspunkt ved brug af TabletPC’ere. Eleverne vil bruge
det som noteværktøj direkte i ibøger og ebøger samt udleveret materiale. Lærere vil
bruge annotering på lærermidler, vist på projektor og som retteværktøj ved evaluering
af elevopgaver.
64
Jeg har udvalgt 2 annoteringsværktøjer som jeg vil teste i en realistisk ramme.
� ”neu. Annotate” fra neu. Pen LLC
� Skitch for iPad fra Evernote
“neu. Annotate” kan annotere på PDFfiler. Skitch kan annotere på billeder, foto, web
sider, landkort og tomme sider. Det vil være meget velegnet til brug eleverne imellem.
Fælles for begge Apps, er at der kan annoteres med tekst, understregning, linjer og
frihåndstegning – Alt i farver. Umiddelbart kun fordele, men måske er det en ulempe
for nogle elever at de synes der mangler papirets ”look & feel”
Figur 17 – Brugerflader på annoteringsværktøjer, collage (Munkberg, 2012)
Med denne test ønsker jeg konkret at undersøge:
� Hvordan håndteres download/installation af ukendte Apps på TabletPC?
� Hvordan er den generelle brugeroplevelse ved annotering på TabletPC?
� Opfatter brugerne de valgte Apps som et kollaborativt værktøj
� Kan ”neu. Annotate” og Skitch kvalificeres til videre brug?
Jeg ønsker at teste 6 personer, som hver får 1 time til at gennemføre testen på en
udleveret TabletPC. De skal lave annotering på hhv. et PDFdokument og på et
65
billedes. Hvis de går i stå undervejs og ikke kan komme videre, kan de få hjælp.
Forsøgets deltagere vælges tilfældigt
Udover mundtlig instruktion, får testpersonerne udleveret en skriftlig instruktion (bilag
6) hvor tekst og illustrationer hjælper til at komme gennem testforløbet. Det
dokument og billede som skal annoteres er præinstalleret på TabletPC’en.
For at kvalificere forsøget, vil jeg observere det medieret via video og efterfølgende
med interview af testpersonerne.
Designløkke2 - Test af skriftlig kommunikation i en CSCL-ramme Kollaboration hvor, computermediering muliggør at, videnskabelse og samarbejde kan
ske selvom gruppemedlemmer befinder sig på adskilte lokationer, er en del af den
metodiske læring på det bogløse gymnasium.
Jeg har valgt at teste 2 værktøjer, som jeg mener, kan være anvendelige ved
kollaborativ læring:
� GoogleDocs fra Google Inc.
� Groupboard fra Group Technologies Inc
GoogleDocs er, ikke en App men, en webservice hvor man udover at gemme
dokumenter i ”skyen” kan sidde flere personer og redigere dokumenterne simultant.
Dokumenttyperne svarer til Word, Excel og PowerPoint og kan downloades i disse
formater. Brugerfladen lignet til forveksling Microsoft Office.
Groupboard er en App, hvor gruppemedlemmerne kan kommunikere via chat og kan
tegne/skrive simultant på et virtuelt whiteboard. Groupboard udmærker sig ved at
fungere under Apple, Android og Windows og på både små og store skærme. Ved brug
på Smartphone, vises kun en funktionalitet af gangen.
66
Figur 18 – Groupboard med chat og whiteboard, collage (Munkberg, 2012)
Værktøjerne skal testes på en klasse som deles op i grupper á 4 personer. Hver gruppe
splittes yderligere op 2 og 2 som skal samarbejde på adskilte lokationer. Da jeg p.t. ikke
har 2025 TabletPC’ere til rådighed (for en hel klasse), udføres forsøget ved, at bruge
GoogleDocs på PC (1 til hver elev) og Groupboard på elevernes egne Smartphones.
Inden forsøget skal de udvalgte elever oprette en Google profil (gmail) og installere
Groupboard App (på iPhone eller Android)
Testen skaludføres med ½ time instruktion/download, 1 time til test og ½ time
evaluering. Grupperne deles op på de to lokationer, hvor de får udleveret: Specifikke
oplysninger til opgaven. Opgaven er svær og kan formentlig kun løses ves samarbejde i
gruppen. Under testen skal kontrollanten sidde bagved eleverne og monitorere hvad
der foregår på skærmene.
Med denne test ønsker jeg at undersøge:
� Kan eleverne løse en opgave kollaborativt, når de ikke arbejder facetoface?
� Hvordan er den generelle brugeroplevelse ved IKTbaseret kollaboration?
� Opfatter brugerne de valgte værktøjer som et kollaborativt værktøj?
� Kan GoogleDocs og Groupboard kvalificeres til videre brug?
67
Eleverne vil sikkert prøve på at få flest rigtige parringer af begreber og billeder, men
det er for mig mindre vigtigt. Det egentlige formål er at undersøge, hvordan de
samarbejder med de to værktøjer. For at tvinge dem til samarbejde, har jeg valgt
begreber som ikke er en del af deres normale ordforråd.
Dataindsamlingen skal foregå kvantitativt, med brug af spørgeskema opbygget efter
Likerts attitudeskala (Maranell, 1974, p 223). Respondenter kan være er tilbøjelige, til
at undgå afkrydsning af yderpunkterne, hvilket skal iagttages ved behandling af
resultater og fejlkilder. Skriftlig instruktion med illustrationer er vedlagt som bilag 7og
spørgeskema er vedlagt som bilag 8.
Designløkke3 - Test af elevpræsentation med Tablet-PC fra egen plads At afskaffe lærerdominansen over pladsen ved IWB/tavle – med et moderne begreb:
”The Flipped Classroom” (Strayer, 2007, p 9), er et centralt element i Reality Based
Learning. En metode til at ophæve denne lærerstatus, er at udnytte muligheden for
trådløs overførsel til projektor.
Jeg har valgt i forbindelse med eksamensrepetition i faget Salg og Service at lade
klassen lave PowerPointpræsentationer fra pensum, hvor jeg udvælger 2 grupper som
præsenterer fra egne pladser i klasselokalet.
Forsøgets deltagere udvælges bekvemmeligt, for at jeg kan være sikker på at få
deltagere som normalt mangler sikkerhed ved at præsentere i plenum oppe ved
tavlen.
Dataindsamlingen har jeg valgt skal foregå som gruppeinterview, med hjælp af
spørgeteknikker fra disciplinen; Appreciative inquiry (Elliott, 1999, pp 127129) hvor
jeg vil bruge åbne spørgsmål. Meningen er at det skal ”geare” deltagerne til at se
fremadrettet på det at præsentere i plenum. Selve analysen foretages ved
lydoptagelse af gruppeinterviews. Jeg anerkender at min dobbeltrolle som lærer og
interviewer ikke er optimal og overvejer om jeg skal gennemføre forsøget i en kollegas
klasse, med for mig, ukendte elever.
Designløkke4 - Test af Reality Based Learning metodik Som test inden de nye elever møder ind 14. august 2012 har jeg valgt at de nyansatte
lærere skal gennemføre Reality Based Learning som læringsmetodik Et miniprojekt,
hvor de nye lærere indgår i elevernes roller.
68
Dette testforløb strækker sig over en 2 hele dage og skal finde sted Ultimo juni 2012.
Det indgår ikke i rammen for dette projekt, men er nævnt her for systematikkens skyld.
Designløkke5 - Test af et præsentationsforløb med double-loop På baggrund af designløkke 5, skal de nyansatte lærere også medvirke i test af
præsentationsforløb med DoubleLoop Learning. På samme vis som de kommende
elever, skal lærerne præsentere i dobbelte loops. Præmissen vil være at alle
præsentationer udføres fra positioner hvor den der præsenterer, befinder sig mellem
dem der præsenteres for.
Dette testforløb udføres på Ultimo juni 2012 og indgår ikke i rammen for dette projekt.
Det er medtaget her af hensyn til systematikken.
Designrunde 3 Designrunde 3 som baserer sig på testresultater fra designrunde 2, starter konkret:
Tirsdag den 14. August, hvor de nyansatte lærere tager imod de nyoptagne elever.
Design 1:1 Det nye bogløse htxgymnasium, starter øjensynligt med 2 klasser (56 elever) fordelt
på tre studieretninger. TabletPC’erne leveres ultimo juni, og bevirker at det er den
første reelle mulighed for at teste designet i fuld skala. Det kan synes underligt at de
nye elever er en slags forsøgskaniner. Men ethvert design har en overgang fra test til
virkelighed. Det er altid et springende punkt. I en testverden kan man tage højde for
det man tror, vil ske i virkeligheden. Men reelt kan det vise sig at den rigtige afprøvning
1:1, kræver yderligere justeringer.
Designrunde 3 som er baseret på de 5 designløkker fra designrunde 2, vil også være
influeret af input fra de nyansatte lærere. De står udover de generelle
designproblematikker også med ansvar for at designet tilpasses de specifikke fag de
underviser i. Fx er det nemt at forestille sig at, sproglærere vil satse intensivt på den
førnævnte ”Tale til tekst”teknologi. Og måske vil matematiklærere være meget
interesserede i udnyttelse af den trådløse præsentationsmulighed fra elevplads til
projektor.
Eleverne, som skal indarbejde Reality Based Learning som metode, starter allerede
introduktionsperioden med et virkelighedsnært projekt. De skal i én uge arbejde med
69
affaldshåndtering hvor de skal kortlægge miljøindsatser og anvise optimerede
løsningsmodeller. Dataindsamlingen skal foregå ”Onlocation” på Næstveds
kommunale institutioner for forbrænding, sortering og genbrug.
Næste Reality Based Projekt for eleverne er et 14 dags projekt i efteråret 2012. I
samarbejde med GEOCenter Møn, skal de arbejde med innovation: Udvikle og
innovere et kundelaboratorium. Det skulle gerne medføre at GEOCenter Møn, i
fremtiden kan byde på endnu mere interaktivitet for de besøgende turister.
Iterationen Designrunde 3, som udføres ”Full Scale”, er ikke et endeligt design. Der vil, med
næsten usvigelig sikkerhed, vise sig faktorer som i skala 1:1 ikke fungerer præcist så
gnidningsløst som i de foregående designrunder. Forhåbentlig kommer der innovative
forslag til redesign. Det vil være en fælles opgave for ledelse, lærere og mig som pæd.
ITkoordinator. Desuden skal denne fælles opgave udføres med lydhørhed overfor
brugerne – De nye elever.
Konklusion Den oprindelige simple kravspecifikation: ”Design et bogløst teknisk gymnasium”
kunne uden hensyntagen til pædagogik, løses ved at digitalisere de trykte bøger”.
Heldigvis for eleverne på det nye bogløse gymnasium, er denne løsning ikke
kompatibel med den pædagogiske strategi på ZBC. Med citat fra ZBCs strategi: ”…
pædagogisk samarbejde skal sikre læringsorienteret udfoldelse med indlevelse,
innovation, digitalisering og globalisering” som i min problemformulering blev til:
”… designe gymnasiale læringsmiljøer, som kan overflødiggøre trykte
undervisningsmaterialer og som indbyder til kollaborativ læring”
Med udgangspunkt i to kollaborative pædagogiske metodikker: Problem Based
Learning og Discovery Learning har jeg udfoldet et design som tilgodeser opgaven fra
problemformuleringen. Disse pædagogikker skulle tilpasses den teknologiske
virkelighed, hvor eleverne sidder med hypermobile flade computere som ophæver
læringsmiljøets normale afgrænsning: Klasserummet.
70
En stor del af designet, har været opgaven med at få det analoge menneske til at spille
sammen med den digitale grænseflade. Jo mindre brugerne tænker over
grænsefladen, des mere velfungerende er den.
Jeg har syntetiseret Problem Based Learning og Discovery Learning sammen med
Computer Supported Collaborative Learning til en ny pædagogisk model: Reality Based
Learning. En pædagogisk model der indbyder til kollaboration og som tillader at
samarbejdet kan foregå uafhængigt af tid og sted.
CSCLforskeren Gerry Stahl understreger, at et moderne vidensskabende miljø er et
softwaremiljø som er designet til at støtte kollaborativ læring (Stoilescu, 2007, p 3) og
mit design har været centreret omkring de digitale læringsmiljøer. Designet har haft
som mål at udviske grænserne mellem det institutionelle virtuelle læringsmiljø (VLE)
og elevernes personlige læringsmiljø (PLE). Underviseren har traditionelt stået midt i
mellem disse to læringsmiljøer.
Med et valg af software (Apps) som er ens for både undervisere og elevere, har jeg
åbnet mulighed for at eleverne kan inkludere underviserne i de læringsprocesser som
foregår udenfor skolens fysiske rammer og således udvisket nogle af grænserne
mellem VLE og PLE.
Et af designets kardinalpunkter, har været det Digitale Flow. Empirien fra et interview,
med daglige brugere af TabletPC’ere, viste at eleverne oplevede det meget negativt
når det digitale flow var besværligt. De skulle bruge en Laptop for at aflevere opgaver i
skolens LMS. De samme brugere var også meget negative over at få udleveret løse
papirer fra lærere som ikke havde taget det digitale koncept til sig. Jeg har testet det
digitale flow og set at det kan lade sig gøre at skabe et naturligt papirløst flow. Denne
testproces fortsætter; først med de nyansatte lærere på et weekendseminar og senere
i 1:1 målestok, når de nye elever møder ind til første skoledag.
Det kan synes underligt at indskrevne elever på det nye htx, er en slags forsøgskaniner.
Men jeg er overbevist om at designet vil sætte gang i læreprocesser som bygger på
kollaborative vilkår; hvor viden skabes i fællesskab. Et fællesskab som inkluderer både
lærere og elever. Der bliver ikke sjakret med elevernes læring. De skal igennem det
normale curriculum og designet er i overensstemmelse med ministerielle
bekendtgørelser og cirkulærer.
Designprocessen har medført tre uventede opdagelser (implikationer).
En implikation, er konsekvensen; At design af et bogløst gymnasium, medfører at det
også bliver et papirløst gymnasium. Empirien viste at eleverne var negative når papirer
forplumrede de digitale processer. At dette fremstår så tydeligt, må henregnes til at
71
TabletPC’ere skiller sig markant ud i forhold til fx bærbare computere. For første gang
er en computer bogstavelig talt er en elektronisk schweizerkniv. Den erstatter både
trykte læremidler, pennalhuset og traditionelle AVværktøjer.
Den anden implikation er overflødiggørelsen af den relativt nye teknologi: Interaktive
Whiteboards (IWB). Reality Based Learning, som er et syntetiseret konglomerat af tre
faciliteringstunge pædagogikker, samt den teknologiske mulighed for at både lærere
og elever trådløst kan præsentere på storskærm via projektor. Det bevirker at IWB er
fravalgt som et pædagogisk redskab på ZBC. Det er hindrende for udførelsen af Reality
Based Learning
Den tredje implikation er det skjulte filsystem på Apples iPad. Det hindrer at der kan
uploades direkte fra en iPad til et Learning Management System. Det ser ud til at
løsningen bliver en Dropboxserver, hvor ZBC kan lave backup af elevernes filmapper
og på den måde honorere portofoliokravet. En OK løsning hvor det digitale flow
”løber” uden om LMS.
Designet er en iterativ proces. Der er udfoldet nogle rammer som kan anvendes i
vidensskabende processer. Reality Based Learning baseret på autentiske projekter og
double loop learning, bør i et perfekt setup give en merværdi i forhold til et mere
traditionelt undervisningssetup.
Reality Based Learning, med udgangspunkt i virkelighedsnære problematikker og som
tillader eleverne at bruge deres digitale kompetencer uafhængigt af tid og sted, bør
motivere til at der sker læring 24/7. Men ingen pædagogik er bedre end de
undervisere som skal føre den ud i livet.
De nyansatte undervisere er digitale immigranter (Prensky, 2001, p 2), for dem er det
bogløse gymnasium virkelig et paradigmeskift. Og måske er nogle af eleverne slet ikke
så digitalt indfødte (ibid.). Fokusgruppeinterviewet fra en iPad klasse taler sit tydelige
sprog. Nogle lærere er slet ikke klar til at agere i en digital skoleverden. Det er en
ledelsesopgave at udføre intentionerne bag designet og der skal ikke hviles på
laurbærrene. Det gælder om at skabe en kultur hvor videndeling er en standard og ikke
en ønsketilstand. Blogs og Wikiteknologi er naturlige elementer at inddrage i en
videndelingskultur, for både lærere og elever.
Designet støtter sig til læring hvor ibøger indgår som en del af curriculum. Men de må
ikke dominere undervisningen, de indbyder ikke til kollaborativ læring og er kun
marginalt bedre end PDFfiler. De nyansatte lærere som skal lave digital forberedelse,
vil erfare at det er tidskrævende. Ideelt set, skal den digitale forberedelse laves som
moduler der kan stykkes sammen.
72
Måske er det en god idé at indrømme de nyansatte lærere ekstra forberedelsestid det
første år, for på den måde at sikre at der udvikles gode og interessante læremidler og
forløb.. På længere sigt skal det overvejes, hvordan man i bogløse og papirløse
læringsmiljøer, kan lave videndeling mellem underviserne – Indenfor det enkelte
gymnasium såvel som gymnasierne imellem.
Som redskab for de nye lærere, vil det give god mening at bruge Marianne Riis´
didaktiske model og desuden medtage ressourcebehovet som faktor. Et bogløst
undervisningsmiljø baseret på Reality Based Learning er afhængigt af at faciliterende
ressourcer er til stede.
En overordnet rettesnor for det teknologiske lag, har været ikke at lade verdens tre
største teknologifirmaer få dominerende indflydelse på designet. Designet er baseret
på Apple hardware, Microsofts dokumentformat og Googles kommunikative software.
Perspektivering Der bliver lavet forsøg med TabletPC’ere i undervisningen, nationalt og internationalt.
Flere forsøg viser at der kan laves spændende undervisning med TabletPCér. På ZBC
udrulles et komplet bogløst gymnasium, baseret på disse flade computere.
Som mit design viser, kan læring ske hvor som helst og når som helst – Det er jo selve
grundtanken i CSCL. Disse TabletPC’ere kan meget vel komme til at redefinere den
måde vi tænker undervisning på. Vi har givet eleverne en hypermobil computer. Et
instrument der nærmest indbyder til fravalg af tilstedeværelsesundervisning.
En konsekvens af den teknologiske implikation, hvor iPads ikke kan uploade til et LMS,
sætter spørgsmålstegn ved om LMS er det rigtige værktøj til at håndtere viden. Måske
medvirker mit design til at begrave LMS til fordel for fx Wikifunktionalitet. Det vil i så
fald støtte den kollaborative tanke.
Et springende punkt er hvornår viden er konstrueret. Socialkonstruktivismen, som
læringsteori, er udtænkt inden internettet revolutionerede måden at kommunikere på.
Socialkonstruktivismen udelukker ikke computer medieret læring, men er aktualiseret
på baggrund af teknologien. Konnektivismen definere sig selv som ny læringsteori hvor
netværkets ”noder” er samlingspunkter for viden. Det fælles omdrejningspunkt er
kollaborativ læring. Kirschner & Al plæderer, for at konstruktionen af ny viden sker på
baggrund af forhandling og integration (figur 1 side 10).
I en ”computerized” verden, hvor ophobet viden kun er klik borte, bliver det alt
sværere at kontrollere hvem der ”ejer” viden. Tim BernersLee’s semantiske web som
73
skal betjene os på bedste komfortable vis og Ray Kurzweils spådom om at Turing
testen (side 12)( Kurzweil & Kapor, 2009, p 463)er knækket endeligt i 2029, rejser flere
spørgsmål. Hvis vi vil fastholde vores status som ”Deus ex Machina” må vi fastholde en
definition på viden som en personlig mængde af informationer der er brugbare for
personer.
Vi kan interagere med computere som var det mennesker, det vil sige vi kan stille
konkrete spørgsmål og få svar. Flere firmaer, fx IKEA, har en talende ”bot” inkorporeret
på deres websites. Eleverne kan i mit design ”Indtale” en engelsk stil på deres iPad. En
underviser, som skal evaluere skriftligheden, kan ikke længere se om det er mundtlig
eller skriftlig engelsk som evalueres.
Med de nye flade TabletPC’ere kan vi hoppe ind og ud af læringskontekster som vi
lyster. Det medfører at viden skabes i et spændingsfelt mellem Socialkonstruktivisme
og Konnektivisme. Vi kan ikke diskvalificere viden som er dannet på baggrund af
forhandling og integration. Fremtidens computersystemer med underliggende
databaser, kan formentlig indgå i videnskabelse på baggrund af forhandling og
integration. Viden som bekræftede informationer (Qvortrup, 2006, pp 2224) kan så
skabes: Man to man; man to machine og machine to machine”
På længere sigt vil det ikke give mening at tale om human viden kontra maskinel viden.
Ruben Puentedura (figur 11) med sin SAMRmodel, får måske mere ret, end han
bryder sig om – Når teknologiudnyttelsen redefinerer og transformerer
undervisningens præmisser.
Vores overlegenhed overfor computere, kan ikke hævdes med viden. Hvis vi skal
hævde, os, skal det ske på baggrund af vores evne til at foretage sanseindtryk – Hvor vi
ved interaktion med virkeligheden kan registrere simultant med 56 sanser. Det kan
ingen computersystemer endnu hamle op med. Mit bidrag til denne analoge sanse
interaktion med virkeligheden, er Reality Based Learning og de projekter vi sender de
nye elever ud til.
74
Litteraturliste
Akyol, Zehra; Garrison, Randy D & Ozden, Yasar M: “Online and Blended Communities of
Inquiry: Exploring the Developmental and Perceptional Differences” (2009) Artikel fra
International Review of Research in Open and Distance LearningVol.10, No. 6Dec. 2009
ISSN: 14923831 – Retrieved Mar. 11 2012
http://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:CdtgqabokyYJ:scholar.google.com/&hl
=da&as_sdt=0
Alavi, Maryam& Leidner, Dorothy E: “ Review: Knowledge Management and Knowledge
Management Systems: Conceptual Foundations and Research Issues” (1999)(2001). MIS
Quarterly,Vol.25, No.1 march 2001 pp 107136 – Retrieved Feb 12 2012
http://flora.insead.edu/fichiersti_wp/inseadwp1999/9934.pdf
Andersen, Ib: ”Den skinbarlige virkelighed” (2005) kort ebogsudgave af Den skinbarlige
virkelighed. Vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne (samme forfatter) udgivet på
Forlag: Samfundslitteratur Retrieved Feb. 10 2012
http://www.blackdiamond.dk/HDO/HRM_Ib_Andersen_Den_Skinbarlige_Virkelighed.pdf
Anderson, Glen; Doherty, Rina & Ganapathy, Subhashini: “User Perception of Touch Screen
Latency” Kapitel/Artikel fra LECTURE NOTES IN COMPUTER SCIENCE Volume 6769, 2011, DOI:
10.1007/978364221675
6https://springerlink3.metapress.com/content/9v513v7gg811nm01/resource
secured/?target=fulltext.pdf&sid=seojxv1d0rkr1cudhvfxak4z&sh=www.springerlink.com
Argyris, Chris: ”Double loop learning in organizations” (1977) Artikel fra Harvard Business
Review sep/okt 1977 pp 115125 – Retrieved Feb 27. 2012
http://www.westernsnowandice.com/09Presos/DoubleLoop.pdf
Attwell, Graham: “Deschooling or reschooling society” (2007) Artikel fra egen blog –
Retrieved Mar. 10. 2012
http://www.pontydysgu.org/2007/04/deschoolingorreschoolingsociety/
Attwell, Graham:”Personal Learning Environments the future of eLearning?” (2007) Artikel fra
eLearning Papers 1Vol 2, Nº 1 • January 2007 • ISSN 18871542 – Retrieved Mar 10. 2012
http://elearningeuropa.info/files/media/media11561.pdf
Au, Kathryn H:”Social Constructivism and the School Literacy Learning of Students of Diverse
Backgrounds” fra Journal of Literacy Research Volume 30, Number 2, 1998, Pages 297–319 –
retrieved Feb 01 2012
ftp://jlrlibs.literacyresearchassociation.org/JLR_30_2/au.pdf
Bandura, Albert: “Perceived Selfefficacy in Cognitive Development and functioning” (1993) fra
Educational Psychologist 28(2) pp 117148 udgivet af Taylor Francis group – Retrieved Feb 25
2012 http://carmine.se.edu/cvonbergen/Perceived%20Self
Efficacy%20in%20Cognitive%20Development%20and%20Functioning.pdf
75
Barajas, Mario & Owen, Martin: “Implementing Virtual Learning Environments: Looking for
Holistic Approach (2000) Artikel fra Educational Technology & Society 3(3) 2000 ISSN 1436
4522– Retrieved Mar 02 2012
http://www.ifets.info/journals/3_3/barajas.pdf
Barrows, Howard S:“Problembased learning in medicine and beyond: A brief overview” (1996)
Artikel fra Wilkerson, L &Gijselaers, W.H. (editors). New directions for teaching and learning,
no. 68 Bringing problembased learning to higher education: Theory and practice, 313. San
Francisco: Jossey–Bass ISBN13: 9780787999346
Barrows, Howard S; Tamblyn, Robin M: “ Problem BasedLearning: An Approach to Medical
Education” (1980) Udgivet på Springer Verlag – Not retrievable, read Chapter 1 Feb 14 2012
http://www.google.dk/books?hl=da&lr=&id=9u
5DJuQq2UC&oi=fnd&pg=PR5&dq=definition+%22problem+based+learning%22&ots=k0LPjxaKk
6&sig=rWU_V1rcn
4drdzozztdujLXbZQ&redir_esc=y#v=onepage&q=definition%20%22problem%20based%20lear
ning%22&f=true
Berge, Ola: “ REUSE OF DIGITAL LEARNING RESOURCESIN COLLABORATIVE LEARNING
ENVIRONMENTS” (2006) retrieved Jan 27 2012
http://hal.inria.fr/docs/00/19/04/08/PDF/PhDBerge.pdf
BernersLee, Tim; Bizer, Christian & Heath, Tom: “Linked Data The Story So Far” (2009)
Fortryk til Artikel i: Heath, T., Hepp, M., and Bizer, C. (eds.). Special Issue on Linked Data,
International Journal on Semantic Web and Information Systems – Retrieved Feb 28 2012
(IJSWIS).
http://eprints.ecs.soton.ac.uk/21285/1/bizerheathbernersleeijswislinkeddata.pdf
BernersLee, Tim; Shadbolt, Nigel & Hall, Wendy: “The Semantic Web Revisited” (2006) Artikel
fra IEEE INTELLIGENT SYSTEMS Published by the IEEE Computer Society – retrieved Feb 22
2012
http://eprints.ecs.soton.ac.uk/12614/1/real/OLD_Semantic_Web_Revisted.pdf
Berthelsen, Leif: “Information der virker” (2001) – Retrieved Mar. 24 2012
http://www.lgbertelsen.dk/artikler/andet/information.pdf
Borgnakke, Karen: Skal Klafki nytænkes? Næste generation af livsfærdigheder mellem Literacy,
Numeracy og Technacy (2011)Retrieved Feb 12 2012 fra et festskrift til hyldest af Karsten
Schack; Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence
ISBN: 9788774302315 (Elektronisk udgave)
http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskningsprogrammer/miljoeogsundhedspaedag
ogik/publikationer/Schnack_3_.pdf#page=41
Boyd, Danah, “What i mean when i say “email is dead” in reference to teens” (2006) – Artikel
fra egen blog – Retrieved Mar 24 2012
http://www.zephoria.org/thoughts/archives/2006/11/07/what_i_mean_whe.html
76
Bruner, Jerome S: "The act of discovery"(1961) Artikel fra Harvard Educational Review 31 (1):
21–32 – Retrieved Jan 20 2012
http://psycnet.apa.org/psycinfo/196200777001
Bruner, Jerome S: “In search of pedagogy: The selected works of Jerome S. Bruner (2006)
Forlag; Routledge / Taylor Francis Group ISBN13: 9780415386821
Bruner, Jerome: Vygotsky: a historical and conceptual perspective (1985) fra Culture, communication, and cognition: Vygotskian perspectives, 2134. London: Cambridge University
Press. pp 2234
http://gismo.fi.ncsu.edu/ems792z/readings/CCC1985Bruner.pdf
Bruner, Jerome: “Uddannelsesprocessen” (1966) (org. Eng. udgave 1960) Gyldendals
Pædagogiske Bibliotek, København ISBN: 87 00 92 811 9
Bruner, Jerome: ”Uddannelseskulturen” (1998) Forlag Munksgaard, København, ISBN 9 788
741 202 846
Clark, Richard E; Kirschner, Paul A & Sweller, John: ”Putting Students on the Path to Learning –
The Case for Fully Guided Instruction” (2012) Artikel fra “American Educator – Spring 2012” pp
6 – 11 Retrieved Mar 24 2012
http://www.aft.org/pdfs/americaneducator/spring2012/Clark.pdf
Couros, Alec: “Visualizing Open/Networked Teaching” (2009) Artikel fra egen blog: Open
Thinking and Digital Pedagogy – Rants and resources from an open educator – Retrieved Okt
20. 2011
http://educationaltechnology.ca/couros/1335
Couros, Alec: EXAMINING THE OPEN MOVEMENT:POSSIBILITIES AND IMPLICATIONS FOR
EDUCATION (2006) Doctoral Thesis – Retrieved Mar 25 2012
http://www.educationaltechnology.ca/couros/publication_files/research/DissertationCouros
FINAL06WebVersion.pdf
Couros, Alec:” Open, connected, social implications for educational design” (2008) –
Retrieved Feb 01 2012
http://www.ipcp.org.br/References/Educacao/bp9sd7x00fc7gx5b234.pdf
Cowan, John: “Is There a Methodology You Can and Should Follow” (1998) Kap. 4 fra bogen :
“On Becoming an Innovative University Teacher – Reflection in Action” pp 3345 – Retrieved
Mar 12 2012
http://www.control.auc.dk/~lpj/PBL/Cowan.lit.pdf
Dahlgren, Madeleine A; Castensson, Reinhold & Dahlgren, Lars O: “PBL from the teachers’
perspective Conceptions of the tutor’s role within problem based learning” (1998) Artikel fra
Higher Education 36: 437–447, 1998.© 1998 Kluwer Academic Publishers. – Retrieved Feb 25
2012
http://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:5uZlfyvL9fkJ:scholar.google.com/&hl=
da&as_sdt=0&as_vis=1
77
Dale, Edgar: The “Cone of Experience” (1996) Artikel i D.P Ely & T. Ploms (eds.) Classic Writings
on Instructional Technology, udgivet på Englewood, Co: Libraries Unlimited
Dede, Chris: Emerging Influences of Information Technology on School Curriculum (2000)
retrieved Feb 12 2012 – from Journal of Curriculum Studies Udgiver Taylor & Francis
http://consilr.info.uaic.ro/uploads_lt4el/resources/pdfengEmerging%20Influences%20of%20In
formation%20Technology%20on%20School%20Curriculum.pdf
DiGregorio, Peter & SobelLojeski, Karen:”The Effects of Interactive Whiteboards (IWBs) on
Student Performance and Learning: A Literature Review” (2009) Artikel fra : Journal of
Educational Technology Systems, Vol. 38(3) 255312, 20092010 – Retrieved Mar 24 2012
http://www.thierrykarsenti.ca/archives/tbi
recherches/The%20Effects%20of%20Interactive%20Whiteboards%20(IWBs)%20on%20Student
%20Performance%20and%20Learning%20A%20Literature%20Review.PDF
DirckinckHolmfeld, Lone: ”CSCL Computer SupportedCollaborativeLearning
Projektpædagogiske læringsformer i virtuelle omgivelser” (2002) Artikel fra Uddannelse, læring
og IT 26 forskere og praktikere gør status på området – Retrieved Feb 16 2012
http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/5.html Hele publikationen:
http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/hel.pdf
DirckinckHolmfeld, Lone& Fibiger, Bo: “ Learning in Virtual Environments” (2002) Forlaget
Samfundslitteratur, antologi, ISBN 8759308621
Dochy, Filip; Segers, Mien; Van den Bossche, Piet & Gijbels, David: “Effects of problembased
learning: a metaanalysis” (2003) Artikel fra Learning and Instruction 13 (2003) 533–568,
elektronisk udgivet under www.elesevier.com
http://library.bjmu.cn/pbl/document/Learning%20and%20Instruction_2003_13(5)_533.pdf
Dohn, Nina Bonderup & Johnsen, Lars: ”Elæring på web 2.0” (2009) forlaget
Samfundslitteratur, Frederiksberg ISBN 9788759314432
Døi, Jørn P: ”Absalon som Medie i Undervisningen på TPU –Hvordan?” (2010) Masterprojekt
fra MILuddannelsen på Aalborg Universitet – Retrieved Feb. 10. 2012
http://projekter.aau.dk/projekter/files/32240298/Masterprojekt%20JPD.pdf
Downes, Stephen: “Places to Go: Connectivism& Connective Knowledge” (2008) – retrieved
Feb 01 2012
http://www.innovateonline.info/pdf/vol5_issue1/Places_to_Go
__Connectivism_&_Connective_Knowledge.pdf
Downes, Stephen: New Technology Supporting Informal Learning” (2010) fra JOURNAL OF
EMERGING TECHNOLOGIES IN WEB INTELLIGENCE, VOL. 2, NO. 1, FEBRUARY 2010 pp 2733 –
retrieved Feb 01 2012
http://skunkers.pbworks.com/f/New+Technology+Supporting+Informal+LEarning.pdf
78
Drotner, Kirsten: Bred mediebrug, bedre kompetencer? Om forholdet mellem
medieanvendelse og kompetencer hos de 1518 årige (2000)fra et særnummer af Mediekultur
no. 16 årgang 2000 – Retrieved Feb 12 2012
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1138/1043
Dysthe, Olga: ”The mutual challenge of writing research and the teaching of writing” (2001)
Keynote fra 18. Jun 2001 ved EATAW: The European Association for the Teaching of Academic
Writing – Retrieved Mar 01 2012
http://www.uib.no/filearchive/keynote_eataw181.pdf
Elliott, Charles: “Locating the Energy for Change: An Introduction to Appreciative Inquiry”
(1999) Bog, ISBN 1895536154Published by the International Institute for Sustainable
Development – Retrieved Apr 4 2012
http://wgbis.ces.iisc.ernet.in/biodiversity/sdev/appreciativeinquiry.pdf
Emig, Janet: Writing as a Mode of Learning (1975) Artikel fra Conference on Researching
Composition – Retrieved Feb 14 2012
http://gatodocs.its.txstate.edu/theeducationinstitute/transitions/WritingasaModeof
Learning/Writing%20as%20a%20Mode%20of%20Learning.pdf
Gallimore, Ronald & Tharp, Roland G: ”Rousing Minds to life – Teaching, learning and schooling
in social context (1988) Forlag Cambridge University Press ed. 1991 ISBN 052140603X
paperback
Gardner, Howard & Hatch, Thomas: ”Multiple Intelligences Go to School – Educational
Implications of the Theory of Multiple Intelligences” (1989) – Artikel fra Educational
Researcher, Vol. 18, No. 8 (Nov., 1989), pp. 410, stillet til rådighed af Jstor
http://www.sfu.ca/~jcnesbit/EDUC220/ThinkPaper/Gardner1989.pdf
Garrison, D. Randi; Anderson, Terry & Archer, Walther: Critical Inquiry in a TextBased
Environment: Computer Conferencing in Higher Education (2002) from The Internet and
Higher Education 2(23): 87±105 ISSN: 10967516Copyright D 2000 Elsevier Science Inc.
Retrieved Feb 12 2012
http://tccl.rit.albany.edu/knilt/images/9/90/Unit_1a.pdf
Garrison, Randy D; Anderson, Terry & Archer, Walter: “Critical Inquiry in a TextBased
Environment: Computer Conferencing in Higher Education”(1999) Artikel fra The Internet and
Higher Education 2(23): 87±105 ISSN: 10967516 – Retrieved Mar 11 2012
http://communitiesofinquiry.com/sites/communityofinquiry.com/files/Critical_Inquiry_model.
Gijlers, Hannie& deJong, Ton: “The Relation between Prior Knowledge and Students’
Collaborative Discovery Learning Processes” (2005) Artikel fra JOURNAL OF RESEARCH IN
SCIENCE TEACHING VOL. 42, NO. 3, PP. 264–282 (2005) – Retrieved Jan 15 2012
http://doc.utwente.nl/53713/1/Gijlers%2C_2005%2C_The_relation.pdf
Graaff, Eric de; Kolmos, Anette: ”Characteristics of ProblemBased Learning” (2003)Artikel fra
Int. J. Engng Ed. Vol. 19, No. 5, pp. 657±662, 2003 –Retrieved Mar 1. 2012
http://www.ijee.ie/articles/Vol195/IJEE1450.pdf
79
Hakkarainen, Kai; Paavola, Sami &Lipponen, Lasse: From Communities of Practice i innovative
Knowledge Communities (2004)(draft) fra LLine – Lifelong Learning in Europe, 9, 2/2004, 7483
– Retrieved Feb 10 2012
http://utu.academia.edu/KaiHakkarainen/Papers/314483/Draft_of_Hakkarainen_K._Paavola_
S._and_Lipponen_L._2004_._From_communities_of_practice_to_innovative_knowledge_com
munities
Hammer, David: Discovery Learning and Discovery Teaching” (1997) Artikel fra COGNITION
AND IINSTRUCTION, 15(4), 485529, Lawrence Erlbaum Associates, Inc. – Retrieved Feb 14
2012
http://jodywright.ca/wpcontent/uploads/2008/12/hammer_discoverylearningteaching.pdf
Hand, Tim: “PLE” (2007) Artikel med tilhørende illustration fra Tim Hands blog: Tech Ed
Comments – Retrieved Okt. 02. 2012
http://thand.wordpress.com/2007/05/28/ple
2/http://thand.files.wordpress.com/2007/05/mindmap3.jpg
Heilesen, Simon B & Nielsen, Jørgen Lerche: “Farvel til den ”privatpraktiserende” lærer?”
(2005) Artikel fra Tidsskrift for universiteternes efter og videreuddannelse (ISSN 16035518),
2. årgang, nr. 5, 2005 – Retrieved Apr. 1st. 2012
http://forskningsnettet.dk/sites/forskningsnettet.dk/files/File/LOM/Heilesen_Lerche_5.pdf
Heinze, Aleksej& Procter, Chris: ”Reflections On The Use Of Blended Learning” (2004) –
Uddrag fra: Education in a Changing Environment 13th
14th
September 2004Conference
Proceedings Retrieved Feb 26 2011
www.ece.salford.ac.uk/proceedings/papers/ah_04.rtf
Hermansen, Mads: “Læringens univers” (2005) forlaget Klim, 5 udgave ISBN – 87779553591
paperback
Hiim, Hilde & Hippe Else: “Undervisningsplanlægning for faglærere (2002) forlag Nordisk
Gyldendal i København efter norsk original fra 1998, ISBN 8700373222
HmeloSilver, Cindy E & Barrows, Howard S: “Goals and Strategies of a Problembased Learning
Facilitator” (2006) from Interdisciplinary Journal of Problembased Learning: Vol. 1: Issue. 1,
Article 4. – Retrieved Feb 02 2012
http://kanagawa.lti.cs.cmu.edu/olcts09/sites/default/files/PBLFacilitation.pdf
HmeloSilver, Cindy E; Duncan, Ravit Golan & Chinn, Clark A: Scaffolding and Achievement in
ProblemBased and Inquiry Learning: A Response to Kirschner, Sweller, and Clark (2006) (Year
2007) from EDUCATIONAL PSYCHOLOGIST, 42(2), 99–107, Lawrence Erlbaum Associates, Inc
Retrieved Feb 12 2012
http://www.bie.org/images/uploads/general/88edd7a074917e520e433acc12dc9538.pdf
HørningJensen, Morten: ”Elæring som didaktisk provokatør” (2004) Artikel fra Tidsskrift for
Universiteternes efter og videreuddannelse (ISSN 16035518). 1. årgang, nr. 2, 2004 –
Retrieved Feb 27 2012
http://www.itu.dk/people/metteott/ITU_stud/Speciale/L%E6ring/danmark/morten_horning_2
80
Jong, Ton de & van Jolingen, Wouter R: “Scientific Discovery Learning With Computer Simulations of Conceptual Domains” (1998) Artikel fra Review of Educational Research Summer 1998, Vol. 68, No. 2, pp. 179201 – Retrieved Feb 14 2012 http://www.cuip.net/~cac/nlu/tie512win10/articles/Scientific%20Discovery%20Learning%20with%20Computer%20Simulations%20of%20Conceptual%20Domains.pdf Kirschner, Paul A; Beers, Pieter J; Boshuizen, Henny P A Gijselaers, Wim H: “Coercing shared knowledge in collaborative learning environments” (2008) fra Computers in Human Behavior 24 (2008) 403–420 http://arno.unimaas.nl/show.cgi?fid=19141 Kirschner, Paul A; Sweller, John & Clark, Richard E: Why Minimal Guidance During Instruction Does Not Work An Analysis of the Failure of Constructivist, Discovery, ProblemBased, Experiential, and InquiryBased Teaching (2006) Paper udgivet i Educational Psychologist 41(2) pp 7586 http://www.cogtech.usc.edu/publications/kirschner_Sweller_Clark.pdf Kurzweil, Ray & Kapor, Mitchell: “A Wager on the Turing Test” Kap 27 i bogen: Parsing the Turing Test: Philosophical and Methodological Issues in the Quest for the Thinking Computer, af Epstein & Al, forlagt på Springer ISBN 9781402096242 – Retrieved in Kindle format Mar 11 2012 Lindblom, Charles E: “The Science of “Muddling Through” (1959) Artikel publiceret I Public administration Review, Vol. 19, No. 2. (Spring, 1959), pp. 7988.http://www.posgradofadu.com.ar/archivos/biblio_doc/LindblomMuddlingThrough1959.pdf Lindqvist, Gunilla (ed) Vygotsky, Lev S: ”Vygotskij om lærings som udviklingsvilkår (2004) Kapitler af Lev Vygygotskys Pædagogisk psykologi og artiklen ”Forholdet mellem oplæring og udvikling” Forlaget Klim ISBN8779550355 Originaltekster af Vygotsky udvalgt (editeret af Gunilla Lindqvist) Littleton, Karen; Mercer, Neil; Dawes, Lyn; Wegerif, Rupert; Rowe, Denise and Sams, Claire (2005).Talking and thinking together at Key Stage 1. Early Years: An International Journal of Research and Development, 25(2), 167 182. – Retrieved Jan 31 2012 http://libeprints.open.ac.uk/777/2/Early_years_paper_D2_HO_April_2004.pdf Loewenstein, George: ”The psychology of Curiosity: A review and reinterpretation” (1994) Artikel fra Psychological Bulletin 1994 vol. 116 no 1 pp 7598 – retrieved Jan 23 2012 http://www.andrew.cmu.edu/user/gl20/GeorgeLoewenstein/Papers_files/pdf/PsychofCuriosity.pdf Maranell, Gary M: “Scaling: Sourcebook for Behavioral Scientists (1974) 2. Udg 2009, ISBN 9780202361758 Mathison, Sandra: “Why Triangulate?” (1988) Artikel fra Educational Researcher March 1988 pp 1317 – Retrieved Mar 24 2012 http://mathison.edublogs.org/files/2008/01/whytirangulate.pdf
81
Mayer, Richard E: “Should There Be a ThreeStrike Rule Against Pure Discovery Learning? The Case for Guided Methods of Instruction (2004) Artikel fra American Psychologist January 2004 Vol. 59, No. 1, 14 –19 – Retrieved Feb 14 2012 http://flipteaching.com/resources/Mayer_GuidedDiscovery.pdf McLoughlin, Catherine & Lee, Mark J W: “The Three P’s of Pedagogy for the Networked Society: Personalization, Participation, and Productivity” (2008) fra International Journal of Teaching and Learning in Higher Education 2008, Volume 20, Number 1, 1027 http://www.isetl.org/ijtlhe/pdf/IJTLHE395.pdf Dr. Neal, Greg & Davidson, Kristy: “CONTESTING IDEAS OF INNOVATIVE TEACHING PRACTICE WITH TABLET PCs” 2008 from AARE 2008 Conference Brisbane, retrieved Jan 24 2012 http://aare.edu.au/08pap/nea08284.pdf Nielsen, Jens: ”Microsoft:Touchskærme burde være meget hurtigere” (2012) Artikel fra Internetavisen ComOn, uploadet Mar. 12. 2012. – Retrieved Mar. 13. 2012 http://www.comon.dk/art/214799/microsofttouchskaermeburdevaeremegethurtigere Nielsen, Jørgen Lerche & Danielsen, Oluf: ProblemOriented Project Studies: The Role of the Teacher as Supervisor for the Study Group in Its Learning Processes (2012) Kap 15 fra bogen ”Exploring the Theory, Pedagogy and Practice of Networked Learning ” ved DirckinckHolmfeld & AL (a selection of high quality research papers presented at the Networked Learning Conference, May34, 2010) – Retrieved Feb 10 2012 http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/7395/1/Problem_Oriented_Project_Studies.pdf Nonaka, Ikujiro: “A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation” (1994) fra ORGANIZATION SCIENCE/Vol. 5, No. 1, February 1994 – Retrieved Feb 25 2012 http://mzoltak.com/files/20090215_154915i._nonaka_dynamic_theory_of_knwoledge_creation.pdf Nonaka, Ikujiro; Byossiere, Philippe; Borucki, Chester C & Konno, Noburo: “Organizational Knowledge Creation Theory: A First Comprehensive Test” (1994) Artikel fra International Business Review vol. 3 no. 4 pp 337351 http://www.ai.wu.ac.at/~kaiser/birgit/NonakaPapersAlfred/IBR%20Nonaka.pdf Norman Creaney &Thérèse Charles: ”Novel Approaches to Promoting student Engagement (2008), retrieved Jan 24 2012 http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.176.7331&rep=rep1&type=pdf#page=65 Nousala, Susu; Miles, Aaron; Kilpatrick, Bill & Hall, William P: “Building Knowledge Sharing Communities Using Team Expertise Access Maps (TEAM)” (2005) Artikel fra Proceedings, KMAP05, Wellington, NZ 2829 November 2005 http://www.orgsevolutionknowledge.net/Index/DocumentKMOrgTheoryPapers/NousalaEtAl2005KnowledgeSharingCommunitesExpertiseMapping.pdf
82
O´Reilly, Tim: What Is Web 2.0 Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software” (2005) Published on O'Reilly (http://oreilly.com/) http://vision4work.com/~What%20Is%20Web%202.0.pdf Oliver, Martin &Trigwell, Keith: “Can ‘Blended Learning’ Be Redeemed?” (2005) Artikelfra University of Oxford, United Kingdom E–Learning, Volume 2, Number 1, 2005 – Retrieved Feb 16 2012 http://www.luispitta.com/mie/Blended_Learning_2005.pdf Panitz, Ted: “Collaborative versus Cooperative Learning: A Comparison of the Two Concepts Which Will Help Us Understand the Underlying Nature of Interactive Learning” (1997) Retrieved Feb 02 2012 http://www.du.edu.om/CTL/march%2019%20pdf/COLLABORATIVE%20VERSUS%20COOPERATIVE%20LEARNING.pdf Polanyi, Michael: “The Tacit Dimension” (1966) Webudgave – Retrieved Mar 12 2012 http://www.chaight.com/Wk%208%20E205B%20Polanyi%20%20Tacit%20Knowing.pdf Power, Guillermo; Davis, Hugh C; Cristea, Alexandra I & Ashman, Helen: “Goal Oriented Personalisation with SCORM” (2005) – Retrieved Mar 10. 2012 http://eprints.ecs.soton.ac.uk/10735/1/icalt05_gui.pdf Prensky, Marc: Digital natives, Digital Immigrants (2001) fra On the Horizon (MCB University Press, Vol. 9 No. 5, October 2001) retrieved Feb 01 2012 http://marcprensky.com/writing/prensky%20%20Digital%20Natives,%20Digital%20Immigrants%20%20Part1.pdf Puentedura, Ruben R: “SAMR: Guiding Development” fra Puentedura egen Weblog – Retrieved Jan 14 2012 http://www.hippasus.com/rrpweblog/archives/2012/01/19/SAMR_GuidingDevelopment.pdf Puentedura, Ruben R: “Transformation, Technology, and Education” (2006) Fra egen blog – Retrieved Jan 04. 2012 http://hippasus.com/resources/tte/ Qvortrup, Lars: “Knowledge, Education and Learning – E learning in the Knowledge Society (2006) Forlag: Samfundslitteratur, Frederiksberg ISBN13: 9788759312490 Qvortrup, Lars:” Det vidende samfund: mysteriet om viden, læring og dannelse” (2004)Udgivet som artikel i Unge Pædagoger, Kbh. Redish, Janice C: “What Is Information Design?” (2000) Artikel fra Technical COMMUNICATION, 2
nd Quarter 2000 – Retrieved Apr 2 2012
http://dwheelersite.com/PDFs/Articles%20for%20Reading%20List/Redish%20What%20Is%20Information%20Design.pdf
83
Reiser, Brian J; Copen, William A; Ranney, Michael; Hamid, Adnan & Kimberg, Daniel Y: “COGNITIVE AND MOTIVATIONAL CONSEQUENCES OF TUTORING AND DISCOVERY LEARNING” (1998) ARI Research Note fra U.S. Army Research Institute for the Behavioral and Social Sciences – Retrieved Jan 28 2012 http://www.dtic.mil/cgibin/GetTRDoc?AD=ADA347269&Location=U2&doc=GetTRDoc.pdf Riis, Marianne: Connective models for Didactic Design (2010) Artikel fra egen blog: Mariis explorations of 3D remediation – In research, teaching, and learning – Retrieved Okt 10 2011 http://milmariis.wordpress.com/2010/01/17/connectivemodelsfordidacticdesign/ Ryberg, Thomas; Buus, Lillian &Georgsen, Marianne; Differences in Understandings of Networked Learning Theory – Connectivity or Collaboration? (2012) retrieved Feb 10 2012 http://vbn.aau.dk/files/58639828/Differences_in_Understandings_of_Networked_Learning_Theory_Connectivity_or_Collaboration_pre_proof_and_typeset_version.pdf Uddrag fra L. DirckinckHolmfeld et al. (eds.), Exploring the Theory, Pedagogy and Practice 43 of Networked Learning, DOI 10.1007/9781461404965_3, © Springer Science+Business Media, LLC 2012 http://www.springer.com/education+%26+language/learning+%26+instruction/bo ok/9781461404958 Scardamalia, Marlene & Bereiter, Carl: “Knowledge Building Environments: Extending the Limits of the Possible in Education and Knowledge Work” (2003) Artikel fra Knowledge building environments: Extending the limits of the possible in education and knowledge work. In A. DiStefano, K.E. Rudestam, & R.Silverman (Eds.), Encyclopedia of distributed learning. Thousand Oaks, CA: Sage Publications. http://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:n2S_Hq7yg8J:scholar.google.com/+scardamalia+bereiter+2003+CSCL&hl=da&as_sdt=0,5 Scardamalia, Marlene & Bereiter, Carl: “Knowledge Building: Theory, Pedagogy, and Technology” (2006) In K. Sawyer (Ed.), Cambridge Handbook of the Learning Sciences (pp. 97118).New York: Cambridge University Press – Retrieved Jan 18 2012 http://ikit.org/fulltext/2006_KBTheory.pdf Schmidt, H G: “Problembased learning: rationale and description” (1983) Artikel fra Medical Education vol. 17 1983 pp 1116 – Retrieved Feb 12 2012 http://repub.eur.nl/res/pub/2745/eur_schmidt_143.pdf Schmidt, Henk G: “Problembased learning: An introduction” (1994) Artikel fra Instructional Science 22, pp 247250 Udgivet fra Klüwer Academic Publishers” Retrieved Jan 29 2012 http://publishing.eur.nl/ir/repub/asset/2697/eur_schmidt_94.pdf Schmidt, Henk G; Volder, M L de “ Tutorials in ProblemBased Learning” VanGorcum, Assen, the Netherlands (1984), pp. 16±32. Sclater, Niall: ” Web 2.0, Personal Learning Environments, and the Future of Learning Management Systems (2008) Artikel fra Research Bulletin vol. 2008 issue 13 – Retrieved Mar 04 2012 http://pages.uoregon.edu/not/LMS/future%20of%20LMSs.pdf
84
Sharp, Helen; Rogers, Yvonne & Preece, Jenny: “Interaction Design: Beyond human computer interaction” 2nd edition (2007) Forlaget John Wiley & Sons inc. Hoboken, ISBN 9780470018668 PaperBack Siemens, George: “Connectivism: A Learning Theory for the Digital Age” 2004 – Retrieved Apr 03 2012 http://www.elearnspace.org/Articles/connectivism.htm Siemens, George: “Connectivism: Learning and Knowledge Today” (2006) Artikel forlagt på Global Summit 2006; technology connected futures http://dspace.edna.edu.au/dspace/bitstream/2150/34771/1/gs2006_siemens.pdf Sørensen, Birgitte Holm; Audon, Lone & Levinsen, Karin Tweddell: ”Skole 2.0” (2010) Forlaget Klim, Århus ISBN 9788779558090 Sorensen, Elsebeth K: ”CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik” (2002) Artikel fra Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/6.html Squires, David & Preece, Jenny: Usability and Learning: Evaluating the Potential of Educational Software (1996) Artikel fra Computers educ. Vol. 27 1996, no 1, pp 1522 – Retrieved Mar 02 2012 http://www.cin.ufpe.br/~case/artigos/Outros/Usability%20and%20learning.pdf Stahl, Gerry; Koschmann, Timothy &Suthers, Dan: “Computersupported collaborative learning: An historical perspective” (2006) – Retrieved Feb 16 2012 http://www.cis.drexel.edu/faculty/gerry/hci/chls.pdf Steen, Henry L : “Effective eLearning Design” (2008) Artikel fra MERLOT Journal of Online Learning and Teaching, Vol. 4, No. 4, December 2008 pp 526532 – Retrieved Mar 24 2012 http://jolt.merlot.org/vol4no4/steen_1208.pdf Stoilescu, Dorian: “MULTIMEDIA CSCL TOOLS AND METHODS FROM AKNOWLEDGE BUILDING PERSPECTIVE” (2007) ISBN: 9789728924423 © 2007 IADIS, 2009 som webedition – Retrieved Nov. 6 2011 http://www.iadis.net/dl/final_uploads/200711c116.pdf Strayer, Jeremy F: “THE EFFECTS OF THE CLASSROOM FLIP ONTHE LEARNING ENVIRONMENT: A COMPARISON OFLEARNING ACTIVITY IN A TRADITIONAL CLASSROOM AND AFLIP CLASSROOM THAT USED AN INTELLIGENT TUTORING SYSTEM” (2007) PhD. Dissertation fra Ohio State University – Retrieved Mar. 15. 2012 http://etd.ohiolink.edu/sendpdf.cgi/Strayer%20Jeremy.pdf?osu1189523914&dl=y Svejgaard, Karin Løvenskjold: ”Fra drømmen om en erhvervsuddannelse til at være studerende på en videregående uddannelse” (2009) Empiriundersøgelse fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik – Retrieved Feb 02 2012 https://www.ucviden.dk/portalmetropol/files/9994903/Endelig_udgave_elevunders_gelse.pdf Thompson, Jennifer: “ProblemBased Learning” (2002) – Retrieved Feb 20. 2012 http://www.ohio.edu/people/jh859394/personal_site/documents/pbl_finalpaper.pdf
85
Uden, Lorna; Beaumont, Chris: “Technology and problembased learning” (2006) Forlag:
Information Science Publishing ISBN 1591407451
Veermans, Koen; van Jolingen, Wouter R & de Jong, Ton: “Promoting Self Directed Learning in
Simulation Based Discovery Learning” (2000) Artikel fra Author manuscript, published in
"Interactive Learning Environments 8 (3) (2000) 229 255"Environments through Intelligent
Support – Retrieved Feb 26 2012
http://edutice.archivesouvertes.fr/docs/00/19/73/59/PDF/VeermansKoen2000.pdf
Wang, Lizhe & Laszewski Gregor von: “Scientific Cloud Computing: Early Definition and
Experience” (2008) Artikel fra The 10th IEEE International Conference on High Performance
Computing and Communications – Retrieved Mar 15 2012
http://cyberaide.googlecode.com/svn/trunk/papers/08cloud/vonLaszewski08cloud.pdf
Wegerif, Rupert & Mercer, Neil: “A Dialogical Framework for Researching Peer Talk (1997)
A preprint draft of chapter 5 in Wegerif, R. and Mercer, N. (1997) A Dialogical Framework for
Investigating Talk. In Wegerif, R. and Scrimshaw, P. (Eds) Computers and Talk in the Primary Classroom, pp 4965. Clevedon:
Multilingual Matters. ISBN: 1853593915
http://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:pxP377kWmwgJ:scholar.google.com/
+%22disputational+talk%22&hl=da&as_sdt=0,5
Wenger, Etienne: “Communities of Practice: Learning as a Social System (1998) Published in
the "Systems Thinker," Volume 9, issue 5, June/July 1998 – Retrieved Feb 16 2012
http://www.wetlands.za.net/documents/communities%20of%20practice/Communities%20of
%20Practice%20Learning%20as%20a%20Social%20System,%20Wenger%2098.pdf
Wieder, Ben: ”iPads Could Hinder Teaching, Professors Say” (2011) Artikel fra The Chronicle of
Higher Education offentliggjort Mar 13 2011 – Retrieved Mar 03 2012
http://chronicle.com/article/iPadsforCollegeClassrooms/126681/
Wood, David; Bruner, Jerome S &Ross, Gail: “The Role of Tutoring in Problem Solving” (1976)
Artikel fra Journal Of Child Psychology And Psychiatry (1976)Volume: 17, Issue: 2, Publisher:
Wiley Online Library, Pages: 89100 – Retrieved Apr 02 2011
http://tanglefoot.cs.byu.edu/~ecliptix/Wood1976.pdf
Zimmerman, Barry J; Bandura, Albert & MartinezPonz, Manuel: “SelfMotivation for Academic
Attainment: The Role of SelfEfficacy Beliefs and Personal GoalSetting” fra American
Educational Research Journal, Vol. 29, No. 3 (Autumn, 1992), pp. 663676 – Retrieved Feb 26
2012
http://edci6304onlinespring2011.pbworks.com/f/self%20motivation%20for%20academic%20a
ttainment_The%20rolse%20of%20Self%20Efficacy.pdf
86
Her kilder som er uden forfatterangivelse:
Aalborg Universitet (2011) Beskrivelse af Aalborg–modellen – Retrieved Mar. 01 2012
http://www.aau.dk/digitalAssets/17/17212_dk_pbl_aalborg_modellen.pdf
Odder Gymnasium, artikel fra deres website – Retrieved Mar. 16 2012
http://www.oddergym.dk/undervisning/ikt/
Applied Sciences Group (2012) Video distribueret af Microsoft Research Mar 6 2012 –
Retrieved Mar 13 2012
http://www.youtube.com/watch?v=vOvQCPLkPt4&feature=player_embedded#
Faktuel information om SCORMreferencen
http://scorm.com/scormexplained/
http://scorm.com/scormexplained/oneminutescormoverview/
Ramasjang, Danmarks Radios børneunivers som indgang til Nørdspillene
http://www.dr.dk/Ramasjang/noerd/Sider/Spil/noerdspillet.htm
Virginia Commonwealth University; Center for Teaching Excellence – Artikel om PBL, med Eric
Inglert figure for PBL – Retrieved Feb 26. 2012
http://www.vcu.edu/cte/resources/nfrg/11_07_problem_based_learning.htm
87
Bilag
Bilag 1 - Pædagogisk Strategi fra ZBC Uddrag af ZBC PowerPoint, ikke offentlig publikation fra 2011
Strategi 20122014Strategieksekvering og strategiprocesser
ZBC Strategi for pædagogik
Samarbejde
Indlevelse Innovation
Globalisering Digitalisering
Strategi for pædagogik skal sikre, at lyst til at lære udfoldes i undervisning og læring og alle
pædagogiske processer.
Strategi for pædagogik skal sikre, at elever og kursister oplever ZBC som indlevende,
engageret, deltagende og kompetenceudviklende i tæt samspil med erhvervslivet.
Strategi for pædagogik skal sikre, at begrebet innovation udfoldes og udfordres på ZBC med
forundring, forandring og fornyelse i uddannelse, undervisning og i relation til læring og
udvikling.
Strategi for pædagogik skal sikre øget digitalisering og anvendelse af digitale medier og
værktøjer i undervisningen og andre læringsprocesser.
Strategi for pædagogik skal sikre, at undervisningen og læringsprocesserne har en global optik
og at uddannelse i et globalt udviklingsperspektiv kan forstærke dannelse og faglig indsigt.
Strategi for pædagogik skal sikre:
at der udvikles fælles modeller for læring og undervisning
at der arbejdes med kreative og innovative processer
at der anvendes en moderne og kritisk forståelse for læreprocesser
at anvendelse af IT som værktøj i undervisningen fremmes
at undervisningen og indsatser evalueres
88
Strategi for pædagogik skal generelt understøtte de mange og for resultatet af indsatsen
vitale læreprocesser og herunder medvirke til at kunne identificere ”det, der virker” og kunne
intensivere effekten af det, der virker.
Strategi for pædagogikskal sikre og sætte rammer for:
at læring ses som komplekse processer
at læring hviler på involvering og aktiv deltagelse
at læring bygger på rummelighed og mellemmenneskelig respekt
at læring både er lystbetonet og livsnødvendig
at læring også er aflæring – ny nysgerrighed og ny viden og erfaring
Strategi for pædagogik vil således skulle medvirke til at udvikle organisatorisk forståelse for, at
læring og ”at lære at lære” er en kompleks livslang individuel proces, som skabes i et tilpas
”forstyrrende” samspil med andre, og at læring kræver tid til indre refleksion og eftertanke
og at fælles positive forventninger, referencer og rammer har betydning for
læringsprocesserne.
Strategi for pædagogik skal med missionen som fundament sammen med en strategi for
arkitektur og æstetik sammentænkeuddannelse og læring med uddannelsessted og
læringsmiljø.
Strategi for pædagogik tager afsæt i skolens mission ”lyst til at lære”og hviler på skolens
værdier og en mangfoldig, rummelig og gensidig anerkendende læringskultur.
ZBC skal under strategi for pædagogiksamarbejde om, nytænke og innovere
i forhold til læring og læringsprocesser didaktisk og pædagogisk således, at skolen og de
enkelte uddannelsessteder, i dagligdagen og gennem digitalisering med fornyende anvendelse
af digitale medier, kommer endnu tættere på den enkelte elev eller kursist, og med indlevelse,
nærvær og faglig stolthed skaber endnu mere givende læringsprocesser med et globalt
perspektiv.
Strategi for pædagogik skal sikre, at undervisningen og læringsprocesserne er målrettede,
differentierede og pædagogisk stimulerende for både de allerdygtigste, for de demotiverede
og alle dem midtimellem.
Strategi for pædagogik skal sikre, at uddannelse, undervisning og læring starter med
indlevelse – at hjertet er med, at der er nærvær og at der etableres professionelle relationer,
samt at indlevelsen hviler på empati og faglig stolthed, som smitter, stimulerer og skaber lyst
til at lære og lyst til at lære mere.
Strategi for pædagogik skal sikre, at ZBC arbejder tæt sammen med erhvervslivet,
virksomheder, andre skoler og uddannelsesinstitutioner samt andre interessenter og på tværs
af uddannelsesstederne og uddannelsesområderne med sigte på at samarbejde er afgørende
for uddannelse i udvikling, bedre tværfaglighed og en generel højere faglig kvalitet.
Strategi for pædagogik skal sikre samarbejde på tværs af uddannelsesstederne, og det
pædagogisk samarbejde skal sikre læringsorienteret udfoldelse med indlevelse, innovation,
digitalisering og globalisering.
89
Bilag 2 – Avisartikel om det bogløse gymnasium Artikeltekst og foto fra SN.dk (Sjællands Nyheder) 16. dec. 2012
Ikke en eneste bog på nyt teknisk gymnasium
VORDINGBORG: Når ZBC Vordingborg til august 2012 slår dørene op til et splinternyt teknisk gymnasium, bliver det med en række nye spændende tilbud til alle elever - undervisning vil således blive gennemført uden brug af bøger, men i stedet via IPad. - Uddannelsen gennemføres ganske enkelt bogløst, hvor bøger er erstattet af IPads, der udleveres til samtlige elever og lærere, fortæller projektleder Carsten Toft Nielsen, ZBC Vordingborg (handelsskolen) til Sjællandske. Han tilføjer, at al skriftlig kommunikation, alle bøger og andre læremidler, alle opgaver og rettelser og al øvrig information bliver udvekslet via IPads. - De traditionelle bærbare pc'er fylder meget i et undervisningslokale og er ret uhandy at have med at gøre, og de inviterer næsten til, at den enkelte elev forskanser sig bag den bærbare. De meget mindre, men meget effektive Ipads inviterer til mere åbne undervisningsformer, der netop er et kendetegn for de mange projekter på htx-linjen.
"Convenience" og "Learning-On-Demand" er i den fagre nye lokale, åbenbart engelsksprogede undervisningsverden de grundprincipper, der vil adskille brugen af IPad fra den traditionelle brug af pc'en. - Begreberne peger på, at IPad byder på en hidtil uset brugertilgængelighed, hvor eleverne vil opleve "Convenience" og af den grund ønsker at bruge mere tid på læring. IPad er mobil og fylder ikke meget; den kan være med overalt, så læring kan foregå lige dér, hvor man opholder sig, og når man ønsker det, altså "Mobile Learning", lyder det fra projektlederen på ZBC Vordingborg. Allerede på grundforløbet i de allerførste dage får alle elever et kursus i anvendelsen af Ipads.
Projektleder Carsten Toft Nielsen bebuder en verden helt uden bøger, når ZBC Vordingborg til august 2012 slår dørene op til et splinternyt teknisk gymnasium.Foto: Sebastian Alsing
90
Bilag 3 – Manuskript til fokusgruppeinterview Følgende manuskript blev brugt ved gennemførelse af fokusgruppeinterview. De skiftende
farver, sort, rød og blå var valgt for at det skulle være nemt at skelne spørgsmålene fra
hinanden. Af samme grund var de også printet ud i skriftstørrelse 20.
Aftale TIRSDAG 22. FEBRUAR KL 14:45 – 15:45 / BIRKERØD GYMNASIUM
Manus: Velkommen jeg hedder Björn Munkberg og kommer fra Zealand Business College i
Vordingborg, hvor jeg er underviser og pædagogisk ITkoordinator.
Samtidig er jeg studerende som Jer. Jeg er ved at tage en Masteruddannelse IKT og læring fra
AAU og derfor er jeg her i dag. Klaus Jakobsen har været så venlig at finde frem til Jer som
deltagere, i mit fokusgruppeinterview.
Der er mange som laver forsøg med iPads eller andre TabletPCér, så jeg er ikke pionér, men
jeg vil i stedet for tage udgangspunkt i hvordan elever oplever at være en bogløs klasse
I kommer fra klasse 1.M, som er en Samfundsfaglig klasse på Birkerød gymnasium?
Vigtigt – Hvis I kommer i tanker om noget som I mener, er vigtigt så afbryd gerne –
Spontaniteten er en ven og ikke en fjende
Hvordan er det gået her efter de første 6 måneder?
Hvad er forventningerne til fremtiden
Hvis I vil være venlige efter tur lige at sige Jeres navn og alder, så har jeg lettere ved at
identificere hvem der sagde hvad, når jeg bagefter skal transskribere interviewet. I optræder
ikke anonymt, men kun med fornavn i den endelige rapport.
Hvor mange går der i Jeres klasse og er der nogen der er droppet ud eller har skiftet klasse pga.
forsøget?
Bruger I kun iPads eller er der nogle fag hvor I bruger bøger, I så fald – I hvilke fag bliver der
stadig brugt bøger?
Hvilke fag har haft størst glæde af at være bogløse? Og hvilket fag har haft sværest ved at være
bogløst?
Havde I selv egne computere inden i gik i gang med forsøget?
Havde I Smartphones (Touchmobiler) inden i gik i gang med forsøget?
Var det Apple eller Windows computere
Hvordan har det været for Jer med Windows computere at få iPads og PC’ere til at spille
sammen
91
Sidst jeg var her til møde med Klaus Jakobsen, var der en elev som fortalte at vistnok 5 elever
havde købt et trådløst tastatur. Hvordan har I klaret skriftligheden? – iPads er jo ikke specielt
velegnede til at skrive romaner på
Har det ændret Jeres måde at være elever på i forhold til folkeskolen hvor I kom fra?
Hvordan har lærerne tacklet det at skulle lave bogløs UV?
Hvilken type IWB har I haft i klassen – Med eller uden Pen?
Hvordan har den været brugt?
Hvis man deler UV op i tre dele. At læreren underviser ved tavlen, at eleverne løser
opgaver/lektier og at eleverne præsenterer eller afleverer opgaver
Hvordan har det været med lærernes tavleundervisning med iPads/Macbook – Bruger lærerne
MacBooks?
Hvordan har I som elever arbejdet med opgaverne, Individuelt og Gruppevist?
Har I prøvet at deltage i læring (undervisningsaktivitet) hvor en gruppe var splittet op – Så
nogle måske sad andre steder, men at der alligevel kunne samarbejdes via Skype, Google,
Facebook eller?
Hvordan har det været at præsentere/producere/aflevere opgaver som er baseret på visuelle
udtryk (billeder og video)
Hvordan har i afleveret Jeres opgaver?
Kan i nævne nogen klokkeklare fejl, så jeg måske kan undgå dem på min skole?
Kan I give 3 gode råd, som det ville være utilgiveligt hvis ikke jeg fik dem med hjem?
Har i brugt nogen teknologier for at præsentere indhold fra egne iPads op på den store
skærm? (IWB) – I så fald trådløs eller med kabel?
Ville I have valgt andre tavlePCér end iPads hvis I selv havde kunnet vælge?
Hvis I var lærere, hvad ville I have gjort anderledes?
Hvordan har i kommunikeret i Undervisningen og omkring opgaver?
Hvilke programmer har i brugt til at kommunikere med?
Har I også brugt mobiltelefoner (smartphones) i undervisningen eller til at kommunikere med?
Har I givet lærerne feedback på den UV i har fået?
Hvordan forestiller I jer fremtidens skole/gymnasium? Er det bogløst – Er der mødepligt eller?
92
Bilag4 - Transskriberet Fokusgruppeinterview Transskriberet Fokusgruppeinterview – Fra interview med 5 elever fra iPadklassen 1M på
Birkerød Gymnasium. Interviewet blev gennemført 21. februar 2012 kl. 1516
I navnekolonnen refererer bogstavet I til mig Björn Munkberg som interviewer.
Kursiveret tekst, er enten forklaring af underforstået budskab eller direkte forklaring af det
sagte
Tid Navn Tale
00:00 I Velkommen til, jeg hedder Björn og kommer nede fra Zealand Business
College i Vordingborg. Der er vi et handelsgymnasium og vi skal til at starte
et teknisk gymnasium op, et htx her per 1. August, hvor vi ikke bare har en
iPadklasse men starter hele gymnasiet op med iPads. Det er så Klaus som
har fundet frem til Jer. Der er rigtig mange der laver de her forsøg og jeg
var heroppe for en måneds tid siden og der var bl.a. et par af Jeres elever
fra klassen der var lige inde og fortælle ganske kort om det. Og jeg vil
gerne høre noget om hvordan det er gået her de første 6 måneder og jeg
kunne også godt tænke mig at høre om Jeres forventninger til fremtiden.
Hvis jeg lige kunne få jer til at tage en runde og kort bare sige navn og
alder. Så kan jeg bagefter identificere hvem der sagde hvad.
01:19 AV Anders, 17 år
01:20 CM Jeg hedder Clara og er 17
01:22 TH Therese, 16
01:23 KH Kristine, 17
01:24 MS Mathias, 18
01:31 I Så vil jeg godt spørge allerførst her. Hvor mange går der i Jeres klasse og er
der nogen som er droppet ud eller har skiftet klasse pga. forsøget?
01:36 TH Vi går 32 nu og der startede med at gå en ud efter hvor lang tid
01:40 CM En måned eller sådan noget Der gik 2 ud
01:45 KH Det havde ikke noget at gøre med forsøget, det var en som var kommet
ind i en forkert klasse
01:56 CM Og så gik der en ud til jul og så kom der 2 ind
01:58 TH Det havde heller ikke noget med forsøget at gøre
02:01 KH Der er ingen som har skiftet pga. forsøget
02:05 I Hvor mange er I så i dag
02:06 KH 32
02:10 I Så der er fuld belagt kan jeg regne ud
02:12 I Bruger i kun iPads, eller er der også nogle fag hvor I bruger bøger?
02:16 TH Matematik har vi bøger i
02:18 MS Det har vi egentlig i mange fag
02:19 CM Tysk og mediefag
02:23 TH Og engelsk, de ville gerne have de der ibooks. Det ville de gerne have men
de var vildt dyre. Engelsklæreren har faktisk fået en til os. Det virker faktisk
meget godt
93
02:32 MS Det er meget rart at have den på
02:33 TH Men vi har ikke fået det i andre fag i hvert fald
02:40 CM I matematik så der har vores lærer uploadet de der, hvad er det nu de
hedder – PDF filer hvor de ligger dem i ibooks hvor de laver nogle opgaver
og så lægger de dem derind og vi så ser opgaverne i stedet for i en bog –
Så er det på iPad
02:58 TH Det gør vores fysiklærer også, han lægger også nogle arbejdsark ud
03:04 I Det er rigtig godt
03:06 KH Men vi har bøger
03:07 TH Jamen de kopierer også på papir, for det er lidt svært at lave matematik på
iPaden
03:09 KH At tegne på den
03:11 I Det kan jeg godt forestille mig at det bliver nogle gange et problem
03:14 I Godt, så hvilke fag har mest glæde af at være bogløs, er det matematik
eller
03:22 CM Jeg vil sige at vi har stadig en grundbog. Vi har jo ikke sådan en grundbog
man kan slå op i på iPaden. Der bliver vi nødt til at have vores bøger med –
Men det ved jeg ikke hvilke fag der har mest glæde af det Samfundsfag
03:43 TH Samfundsfag, vi har slet ikke nogen bog i samfundsfag og det er jo rigtigt
at der er rigtigt meget læsning i det
03:50 KH Og det er jo nemt, han uploader bare lige en artikel. Så er det bare at
trykke på den og læse den – Også i historie
03:55 CM I historie har vi heller ikke nogen bøger
0357 TH Det er også rigtig godt
03:58 CM Torsdag er den eneste dag hvor vi ikke har bøger med
04:01 AV I dansk er det også forholdsvis nemt ikke
04:03 ? (Uforståeligt pludder)
04:06 KH Vi har en dansk bog men vi bruger den aldrig. Han lægger også bare
artikler ud
04:12 I Jeg går ud fra at I selv havde og brugte computere inden forsøget – Altså
derhjemme. Var det også Apple eller almindelige Windows PC’er
04:17 AV PC
04:19 MS Også PC
04:21 PIGER Apple, Macbook, også Macbook
04:28 KH Alle pigerne (underforstået Apple)
04:31 I Alle pigerne Yes – Godt, fordi nogen gange spiller Apples computere bedre
sammen med iPaden end PC’erne gør ikke?
04:40 TH Jeg har ikke prøvet det på andet en Apple
04:43 KH Jo det er fx med videoer eller når man har optaget noget i iTunes og hører
det på sin iPhone, så fungerer det bedre.
04:48 TH Så får man også lagt over det på en Mac
04:52 KH De har jo også de samme programmer
04:55 CM Var der ikke noget med en hun havde problemer med at få det
synkroniseret i starten fordi hun ikke havde de samme programmer
04:59 KH Jo
04:46 TH Jo da
05:02 KH Normalt ligger den på iTunes på Mac ligger iTunes og den iTunes skal vi
bruge for overhovedet at starte det op
94
05:09 I Ja det er rigtigt, du skal have en iTunes konto for at starte op
05:11 TH Det har normale computere ikke, du skal downloade iTunes først og Mac
har det bare når man får den
05:19 I Havde i Smartphones, altså Touchmobiler inden i startede her (på gymnasiet)
05:26 MS iPod Touch og Sony Ericsson
05:28 AV Nokia
05:29 Interviewet afbrydes af skolens signal for indringning
05:38 TH Jeg havde iPhone
05:41 CM Det havde jeg også (iPhone)
05:44 KH Min er også en iPhone
05:45 I Er jeg kommet til iPhoneland?
05:48 MS Det er stadig en stor forskel at gå fra iPod Touch til iPad fordi skærmen
bliver 10doblet
05:53 I Jeg har altså købt den der Galaxy Note, for at have det bedste fra begge
verdener (Min Samsung Galaxy Noteligger midt på bordet og optager interviewet) Det her er både en telefon og en tablet Men jeg er også ret
glad for den store (iPad)
06:08 I Sidst jeg var her til møde sammen med Klaus (HRchef Klaus Jacobsen er primus motor i iPadforsøget på Birkerød gymnasium) da var der en elev
som fortalte at de nok var 5 elever i klassen som havde købt et trådløst
tastatur
06:19 CM Der er flere der har købt nu
06:20 KH Nogen har fået et i julegave
06:24 I Så hvor mange har sådan et i dag?
06:30 KH (Eleven opremser meget lavt hvilke elever der har tastaturet) 78 stykker
06:36 TH 1o stk. måske
06:42 I Hvordan går det at bruge sådan et tastatur, gør det det meget nemmere
så)
06:45 TH I nogle fag fx Samfundsfag der er vores lærer meget. Vi gennemgår nogle
spørgsmål som vi har for derhjemme og og så står hun ved tavlen og
skriver ned. Det er besværligt på iPaden og du kan ikke skrive hurtigt med
touch – Så det er ret dejligt at have tastaturet
07:03 KH Det går meget hurtigere og det er meget nemmere
07:05 CM I fag hvor man skriver mange noter så synes jeg det er en klar fordel at
have et tastatur for det går, det er klart hurtigere at skrive på et
computertastur end det er at skrive med touch på iPaden
07:18: I I den forbindelse vil jeg godt lige spørge – Er der nogen af jer der har
prøvet at skrive noter med fingrene
07:20 MS Det har jeg
07:22 KH Sådan med fingrene (eleven overrasket over at det kan lade sig gøre)
07:24: TH Fingrene? (Er også overrasket)
07:25 I Der findes sådan nogle små programmer som man kan downloade så man
kan bruge en finger eller en lille pen (stylus) til at skrive på skærmen og så
laver den det selv om, til almindelig skrift – Den genkender din håndskrift.
Det er der ikke nogen af Jer der har prøvet?
07:37 CM Nej
07:38 TH Aldrig
95
07:38 Resten ryster på hovedet
07:41 I OK, jeg kan vise Jer det bagefter et af programmerne her, når vi er færdige med interviewet
07:47 I Har forsøget ændret Jeres måde at være elever på? Det her at bruge iPads sådan rimeligt meget i undervisningen
07:53 MS Helt klart når mans skal checke skemaer eller sådan noget, så er det meget nemmere at gå ind på iPaden og lige checke det i stedet for at skulle gå til nærmeste computer
07:59 AV Og den starter med det samme
08:01 TH Og den er – Ja den er meget federe at sidde med i en time. Der er ikke så meget med skærme op af tasken. Der er ikke så meget andet der forstyrrer en. Der ligger kun den og den er meget nemmere at sidde med. Den fylder jo ikke mere end en bog
08:14 CM Og det er meget smart for ellers skulle man have computer med og den vejer meget, rigtig rigtig meget
08:17 KH Ja jeg er glad for min, ellers er den (tasken) megatung
08:22 MS Og måske ikke i Matematik, men i de fleste fag har man jo også det meste samlet i iPaden, i stedet for at man sidder med 20 forskellige ting omkring sig
08::26 KH Papirer ud over det hele
08:28 TH Og papirer får man tit udleveret og så ligger det ud over det hele. Så putter man dem i en mappe og så glemmer man dem
08:38 KH Så har man nu det hele i iPaden
08:40 I Ja man har det hele på et sted
08:42 I Må jeg ikke lige i den forbindelse spørge – Hvordan laver i en backup
08:47 KH iCloud og sende email
08:50 I OK i bruger begge dele?
08:51 MS Ja
08:53 I Er der nogen af Jer der bruger GoogleDocs
08:56 TH Nej
08:57 CM Nej
09:00 AV Er det en dårlig App?
09:07 I Det er ikke en App, det er som iCloud, men man kan sidde flere og skrive i det samme dokument på samme tid og man kan så også gemme dokumenterne oppe i skyen, på samme måde som man kan i iCloud
09:18 CM Smart
09:20 I Hvordan har lærerne tacklet det at lave bogløs undervisning?
09:23 MS Der er nogen af dem der prøver at få mere og mere undervisning på iPaden. Men jeg har et indtryk at der er nogen af dem der synes det er svært at få det ind, men de prøver at få mere og mere undervisning på den dér. Så jeg tror at de har
09:42 AV Der er også nogen af dem der har svært ved det. Altså ligesom at vænne sig til teknikken og lave bogløs undervisning
09:50 TH Der er nogen af dem der er fine nok til at bruge dem, men jeg tror vores matematiklærer har svært ved at få den bragt ind i vores undervisning, fordi den netop er. Man sidder og skriver papirer og man har nogle opgaver. Det eneste der rigtig sker på den er at hun og vi har downloadet Numbers – Det skulle virke ligesom Excel
96
10:10 CM Det virker bare ikke rigtigt
10:12 KH Det gør det slet ikke
10:14 TH Det skulle virke, men det gør det ikke. Det kan ikke alt, så laver man en graf og det kan den ikke tage. Så mange grafer det kan den ikke finde ud af
10:28 I Sidder I stadig og bruger sådan en Texas TI92 ved siden af eller?
10:32 CM Nej
10:33 KH Jeg gør
10:34 TH Nå lommeregner
10:36 I En matematik lommeregner
10:37 KH Vi har fået lommeregner til den her (underforstået en App på iPaden)
10:38 CM Men jeg synes det er svært inde i hovedet, for den skriver det ikke op. Den skriver det ikke op på flere linjer og sådan noget. Jeg synes det er svært når man har skrevet parenteser og sådan noget Så kan man ikke huske hvor man har sat parenteserne og sådan. Så jeg har siddet og brugt min anden lommeregner. Det synes jeg er lettere
10:56 I Fordi så kan du se det nøjagtigt som du har tastet det ind?
10:59 CM Ja præcis
11:00 TH Det er også mere overskueligt
11:07 I Den der iPad. Der var nogen som før interviewet sagde at I har forskellige typer af Whiteboards. Bruger I den model hvor man skal bruge en pen eller den hvor man kan bruge fingrene?
11:15 KH Pen
11:16 TH Vi har pen
11:17 I Man skal bruge pen OK
11:19 I Bruger I dem meget Tavlerne
11:20 CM Ja
11:21 TH Ja meget
11:23 KH Ja da i alle timer
11:24 CM De bliver brugt rigtig meget i matematik. De er gode at bruge når hun skal tegne noget op og sådan noget og vise os det
11:35 I Hvad med Jer elever, kommer I meget op til de der tavler
1137 KH Nej det synes jeg egentlig ikke Nok et par gange – Kom op og skriv et eller andet
11:42 TH Nej ikke rigtig. Det var kun lige i AT
11:57 I Hvis nu man deler undervisningen op i tre dele og siger at der er en lærer som underviser oppe ved tavlen og eleverne løser opgaver og lektier og at eleverne præsenterer eller afleverer opgaverne. Så kan man sige det er de tre faser.
12:04 I Hvordan har lærernes undervisning så været med iPads eller MacBooks. De fleste bruger MacBooks kan jeg forstå
12:15 CM Jo, men de har også en iPad
12:20 I Så præsenterer de det oppe på skærmen der?
12:22 TH Ja
12:23 KH Ja
12:24 I Bliver I trætte af at sidde meget og se på en skærm – Den store skærm dér?
12:27 KH Aldrig
12:28 TH Nej
97
12:31 I Det jeg tænker på, at hvis man sad hele dagen og så på PowerPoints og Keynotes så ville man til sidst..
12:39 KH Nej det synes jeg faktisk ikke
12:42 CM Jamen det bliver også noget andet for di de går ind og skriver i de Power , altså Keynotes som de kan lave i stedet for at det bare er PowerPoints der kører hele tiden
12:51 I Så der er nogle aktiviteter koblet op omkring det – Det tror jeg jo er vigtigt i en eller anden grad
12:54 TH Nej det må ikke være det samme hele tiden
12:55 KH Ja varieret er godt
12:57 CM Jamen det er jo heller ikke helt tavleundervisning en hel dag eller Keynotepræsentationer der kører
13:07 I Har i dækning, det trådløse netværk, på hele skolen alle steder Lige meget hvor I er henne med de der iPads?
13:12 TH Ja alle steder
13:14 I Hvad så når I sidder og arbejder og er sammen om opgaverne. Kunne man forestille sig at I sad forskellige steder og arbejdede dybest set – Eller sidder I altid samen i grupper?
13:24 CM Når vi er inddelt i grupper – Så sidder vi også i grupper
13:29 KH Man kunne vel godt, men
13:32 TH Man arbejder bedst i grupper sammen
13:34 TH Man sidder sammen med sin gruppe
13:38 KH Det kommer også an på hvad man laver
13:40 I Jamen hvis nu en var lidt småsyg fx Bare fordi han var lidt forkølet. Så kunne kan vel godt sidde der hjemme og deltage i et eller andet fx
13:49 CM Jamen nogen har også siddet og lavet lektier over Facetime
13:52 I Hvad er Facetime for noget?
13:54 TH Jamen det er noget iPaden den har
13:57 I Det har jeg aldrig hørt om, men det må jeg lige checke op på – Det skriver jeg ned her FaceTime
14:00 KH Den App her, det er ret vigtigt, så går man ind her så er der kontakter og så kan man ringe. Her er Claras data her. Så kan man enten maile eller ringe til personen. Det er gratis og man kan se hinanden
14:17 I Åh, det er en slags IPtelefoni ligesom Skype
14:22 CM Ja som Skype
14:24 KH Det virker skidegodt
14:27 I Er den gratis?
14:28 TH Jeg tror den ligger på din iPad
14:34 KH Den lå på vores
14:38 I Laver I meget gruppearbejde generelt
14:40 TH Ja
14:41 MS En del
14:41 KH Det er rigtigt nok Det er nok vores lærer der ikke har fundet ud af det med Facetime fordi man kunne godt, hvis jeg fx var syg en dag og jeg ikke var så syg så jeg ikke kunne følge med. Så kunne jeg jo godt hvis jeg vidste de havde gruppearbejde så kunne jeg tænde for iPaden og følge med
14:58 Eleverne griner lidt over at de ikke selv havde indset hvor smart man kan bruge teknologien
98
15:00 KH Hvis ikke det er meget vigtigt, så kan man jo sidde og arbejde på+ den måde
15:03 TH Det er der nok bare ikke nogen der har tænkt på endnu
15:06 I På min skole fx, så har vi nogle gange snakket om at hvis jeg har lavet et spændende undervisningsforløb – Så kunne jeg præsentere det for min klasse og at det bliver Streamet samtidigt til en anden klasse. Altså direkte optagelse med 2 videokameraer så den anden klasse kan se hvad jeg laver samt det der er på den elektroniske tavle
15:21 KH Vi havde noget ATforløb der kørte hvor vi også sådan blev filmet
15:24 TH Var det ikke noget med at vi blev filmet og så blev det fremlagt
15:30 KH Jo jo, han tilbød at vores fremlæggelser blev filmet og så ville han bruge dem og vise dem til andre
15:36 TH Ja bruge dem igen til sådan noget
15:38 KH Og vi kunne selv se så vi havde det
15:42 I Spændende
15:48 I Hvordan når I præsenterer Går I selv meget op til tavlen. Tager I så Jeres egen iPad og går op og præsenterer – Eller hvordan fungerer det?
15:59 KH Når vi har præsentationer bruger vi iPaden
16:02 TH Hvis det er PowerPointagtigt, så har vi den der Keynote, den er også fin at bruge. Så propper vi bare det der stik i og så
16:10 MS Den popper bare op
16:18 CM Hvis vi er tre der har svaret på spørgsmål, så er der bare en der lige går op og ind i Pages og viser hvad man har svaret på spørgsmålet også
16:25 I Jeg så at I brugte også det der videoprogram. Bruger I det meget også når i præsenterer
16:30 KH Moviemaker
16:32 CM Nej
16:32 I Der kan man jo lave alle mulige sjove ting.
16:34 TH Det er mere til sådan større opgaver og man laver
16:37 AV Det er også kreativt
16:39 KH Man kan også bruges Pages i et projekt
16:43 TH Men hvis man skal lave noget kreativt i sit projekt, så er det bare meget hurtigt at filme noget på iPaden og så sætte det hurtigt ind
16:51 KH Det er ret simpelt
16:55 AV Men vi bruger det ikke så tit som vi kunne. Mest at sætte noget ind i Pages
17:05 I Hvad så når I skulle aflevere noget – Rigtige afleveringsopgaver –Hvordan har i afleveret
17:07 KH Det kan vi ikke
17:08 TH Ikke i Lectio
17:10 I Hvad gør man så
17:11 CM Så bliver man nødt til at sende til vores mail og så lægge det ind i Lectio
17:21 KH Jeg skriver på iPaden og så skriver jeg på computeren.
17:24 TH Nogen gange her i skolen har de sagt – I smider det det bare op på Lectio og det kan vi ikke
17:28 TH Via iPaden, den kan ikke
17:31 I Der er ikke nogen ordentlig App, der var en på et tidspunkt, men den virker ikke ordentligt
17:36 MS Virker det der Dropbox ikke til det , Så kan man bare smække den ind der
99
17:39 KH Men du kan ikke gøre det via iPaden. Du kan godt lægge den over i Dropboxen, men du kan ikke flytte den fra Dropbox over i Lectio. Du skal åbne den på computeren og så lægge den op i Lectio. Men du kan ikke lægge den direkte fra din iPad – Heller ikke via Apps
17:49 I Ja det er lidt ærgerligt
17:50 TH Det er rigtigt ærgerligt
17:51 CM Det ødelægger faktisk ret meget
17:56 KH Hvis den kunne det, så ville den være ideel
17:57 MS Og for mit vedkommende, når jeg flytter dokumentet fra iPad til computeren, så kommer det til at se anderledes ud
18:07 I OK, der kommer en anden formatering på eller der forsvinder ligefrem noget formatering
18:09 CM Ja, det er det
18:11 I OK, du havde en WindowsPC. Windows PC og Apples Pages snakker ikke nødvendigvis godt sammen
18:17 TH OK, hvis vores lærer lægger noget op (fra Windows PC) og vi åbner det i Pages, så kommer der en advarsel at hvis du skifter fra Word til Pages så kommer der til at mangle nogen ting. Det har noget med skrifttyper og opsætning og sådan noget
18:32 KH Vores lærer de bruger også kommentarer inde i Word som bliver vist ude til højre. Og dem kan man ikke se på iPad. Hvis der er en fejl i noget, så trykker de på ordet og markerer det. Så kommer der en boks ude til højre. Det kan vi ikke se
18:44 TH Når vi åbner det på iPad så kan vi ikke se rettelserne
18:50 I Ja det er næsten dumt at I ikke kan se rettelserne
18:55 I Så er der lige to ting til. Nu er det jer der skal være kreative her – Kan I nævne nogle klokkeklare fejl som jeg måske så kan undgå at lave på min skole når vi skal til at lave bogløs undervisning
19:09 MS En fejl ville være ikke at undersøge de Apps man bestiller til den enkelte klasse. Man skal finde ud af om det virkelig kan bruges til noget. Vi har et par
19:16 TH Vi har et par. De gav os et gavekort på 250 Kr. (til at købe Apps for) Det vil sige vi har fx fået en App der hedder Garageband
19:20 I Jeg har fået en liste over Jeres Apps
19:27 CM Lad være. Den koster 72 Kr. og vi har ikke brugt det til noget
19:32 TH Det er noget med at trykke på et klaver og sådan noget
19:37 KH Det er virkelig spild
19:40 TH Vi har ikke brugt det en eneste gang i undervisningen
19:42 CM Noget har leget med det og det er det det er brugt til
19:45 MS Et råd vil være at undersøge Appen inden man køber den
20:00 I Kan I så give mig nogle gode råd – Hvad ville være synd hvis jeg ikke fulgte Jeres gode råd?
20:10 I Hvad er hamrende vigtigt at jeg skal huske, når jeg skal til at lave bogløs undervisning
20:16 AV At gøre det kreativt eller.. hvad kan man sige
20:19 KH Jamen det må ikke være.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige
20:31 TH Hvad synes vi er helt vildt godt? Når lærerne laver noget
20:39 CM Det ved jeg heller ikke, men nogen gange – det er svært men lærere skal
100
gide det. Tysklæreren, nogen gange gad han ikke og så gav han os bare
nogle papirer. Jeg ved slet ikke hvor de er. For jeg har aldrig fået udleveret
papirer før (her på stedet)
20:53 I Så ingen papirer
20:57 TH Hvis det skal være bogløst så er det ingen papirer
21:00 I Godt det skriver jeg ned
21:04 CM Altså hvis du har, hvis du går i en normal klasse, så har du et eller andet
system til dine papirer. Det har vi jo ikke fordi vi ikke får nogen papirer.
21:10 TH Ja vi har ikke noget at sætte dem ind i, hvis vi får papirer og så ligger de
bare i tasken og roder rundt. Vi har ikke nogen mapper eller noget som
helst
21:20 I Godt, jeg ved ikke om nogen af Jer har prøvet andre TabletPCér end iPads
21:30 Alle Nej
21:35 I Så I har ikke nogen idé om at man måske kunne vælge andre TabletPC
end Apples. Der findes både LG og Samsung og flere andre
21:44 TH Jeg tror iPad er ret godt
21:46 KH Man kan sammenligne det med iPhone
21:54 I Så I er godt tilfredse med de der Macs iPad – Der er ikke nogen der vil
klage over selve computeren?
21:59 Alle Nej
22:02 I Men jeg har hørt at der ikke er Gorillaglas på iPad, så man kan nemt slå
glasset i stykker?
22:06 KH Der er nogen der faldt af cyklen her da det var glat og så gik den i stykker
22:10 TH Og Martin, han tabte den oven på tasturet. De ramte på hjørnet og så
flækkede glasset hele vejen
22:22 KH Der kommer ikke bare en lille ridse – Nej det hele flækker – Hele vejen op
og så står man selv med regningen
22:29 I Så vi skal sige til eleverne, at de må endelig sørge for at købe et
beskyttende cover
22:33 TH Jeg har et skærmbeskyttende som dig (Magnetcover til forside)
22:35 KH Det har jeg også
22:37 TH Men det hjælper ikke – Hvad hedder det – Det vil heller ikke hjælpe hvis
du taber den fordi det rammer stadig hjørnerne
22:42 I Så man skal have den inden i et gummihylster eller
22:45 KH Ja
22:48 TH Vi har fået sådan nogen i starten (peger på MS iPad af kunstlæder)men de
går hurtigt i stykker (MS demonstrer at coveret er ved at gå i stykker)
22:55 KH De beskytter fint de går bare ret hurtigt i stykker)
23:00 TH Nogen er ret sart med det og har skiftet 23 gange. Men jeg har stadig mit
på
23:04 KH Men det går hurtigt i stykker ikke – Men det beskytter fint
23:13 MS Vi fik det udleveret af skolen
23:19 TH Ikke alle – de der kom ind i klassen efter jul fik ikke – Da havde de fået
mange klager over det
23:27 KH De kan ikke stå op når de er i stykker
23:32 I Når I nu siger det, at man skal undersøge Apps, har I så selv været inde og
finde nogle gode Apps hvor I siger; De er faktisk rigtigt gode at bruge
23:39 MS Et godt råd
101
23:39 KH Neu. Annotate, den er rigtig god
23:43 I Den har jeg selv fundet, den er nemlig rigtig god når man skal skrive på
PDF filer
23:47 TH Og den havde vi ikke i starten og den er gratis
23:52 AV Der er også en der hedder PDF Notes
23:59 KH Hvad med den der Storyboards – Den brugte vi i mediefag. Det var bare en
gratis App vi fandt. Men vi har mediefag og så er den ret god fordi man
kan så tegne et storyboard i den
24:15 MS Jeg har også lige fundet en som gør det godt og nemt når man skal skrive
noter; Dragon Dictation – Så man bare kan tale til sin iPad – Så skriver den
noterne ned
24:23 I Nej hvor fedt – Det er lidt som Siri (til iPhone) næsten
24:33 KH Vi havde også i AT forløbet noget der hed noget med Crazy
24:40 TH Crazy Book Builder
24:44 I OK tak, jeg skal jo suge til mig alt det jeg kan
24:50 KH Den er faktisk ret sjov. Man laver sin egen bog og eksporterer den bagefter
til iBooks på iPaden Der bestemte du helt selv hvordan din bog skulle være
25:01 MS Men også selv få lavet noget research på nettet og finde ud af hvad der er
godt og sådan noget. Det er derinde man finder ud af om der er gode
anmeldelser af Apps. Så kan gå ind og kigge på den og se om den er værd
at downloade
25:15 I Hvad har I brugt til at kommunikere indbyrdes – Der er jo ikke der sender
emails mere
25:22 CM Jo vi sender da rigtig mange emails til hinanden
25:25 TH iPad og emails er nemt. Hvis du sætter den rigtigt op så er du klar på 2
sekunder. Så åbner du Pages og klikker i øverste hjørne og siger send.
25:38 I Så emails fungerer rigtig godt når man har en iPad?
25:40 MS Man kan også bruge beskeder
25:42 KH Nogen gange fx, jeg har tastatur og er hurtig til at skrive noter. Det har
Clara fx ikke og hvis hun ikke lige kan følge med på touch Så har vi en
aftale om at jeg skriver det hele ned og sender til hende
26:05 I Er I blevet bedre ti l at samarbejde efter i har fået iPads
26:10 TH Det tror jeg faktisk jeg vil sige at jeg er
26:13 I Hvad med dig (Henvendt til AV)
26:15 AV Jeg synes ikke jeg er blevet bedre til samarbejde, men jeg synes at
gruppeopgaver og projekter er blevet nemmere at lave
26:21 CM Ja
26:22 MS Helt klart
26:26 KH Det tror jeg ikke, for vi lavede også meget gruppearbejde i 10klasse
26:33 TH Men det er på en måde blevet lettere at tale sammen. Jeg har fx fundet
noget godt og så kan jeg læse det op og. Så sidder man ikke nede i
computerskærmen. Det er nemmere at tale til (med) folk
26:45 I Jeg kan sige – Vi lærere er jo glade for det – Vi hader at eleverne sidder
gemt bag hver sin computerskærm. Det giver sådan en distance nærmest
26:55 TH Ja
26:56 I Har I også brugt mobiltelefoner i undervisningen?
26:58 KH Nej aldrig
27:00 I SMS kan jo bruges i stedet for email
102
27:05 TH Efter den sidste opdatering, har vi fået beskeder altså iMessages, så kan
man fx Hvis hun ikke kan finde et billede på Google, som jeg kan finde, så
kan jeg sende det til hende
27:26 MS Det ligner faktisk Mobilbeskeder, hvis du har en iPhone ligner det
fuldstændig dine beskeder (SMS)
27:40 I Har I givet lærerne Feedback på den der nye undervisning I har fået Har I
været igennem nogle undersøgelser eller noget?
27:47 AV Vi skulle svare på sådan nogle spørgeskemaer de havde lavet
27:49 KH Det var i engelsk ikke
27:55 AV Jo og i matematik
28:02 KH Der har været nogle problemer med den tavle der ikke virkede og den der
pen som ikke kunne skrive. Så skulle vi se en film og så kunne den ikke
finde ud af det
28:10 I Så der har nogen gange været lidt teknologiproblemer?
28:18 TH Det har også været svært at komme i gang – Om morgenen man er ikke
vant til det og det tror jeg heller ikke med lærerne. De kender ikke
programmerne så godt. Man kan ikke bare gøre det uden at tænke sig om
28:25 I Som noget af det sidste her – Hvordan bliver fremtidens gymnasium?
28:32 CM Hvad mener du
28:35 I Kommer det her med TabletPCér til at danne skole så det bliver
standarden fremover?
28:39 TH Jeg tror jeg tror altså
28:41 MS Det kommer an på hvor god teknologien bliver, hvis man får lavet de der
Apps som mangler i dag – Det kommer garanteret til fx Apps så man
direkte kan få afleveret sine opgaver. Så det bliver lidt nemmere at få
skrevet en ordentlig graf på den her iPad
29:00 I Så der mangler stadig nogle værktøjer
29:03 MS Men jeg er sikker på at de kommer
29:05 KH Men en iPad kan ikke erstatte en computer – Altså ikke endnu og det er
også derfor vi i Matematik stadigvæk er nødt til at tage vores computer
med en gang i mellem hvis vi skal tegne grafer. Det kan den ikke
29:25 TH Men jeg synes også at det stadig kan være useriøst, at der er lidt for meget
uro i timerne fordi vi har iPads. Man spiller, det er jo svært, det er bare at
flytte fire fingre så starter det
29:38 KH De har også snakket om de skulle lukke for Facebook men det er jo svært
ikke at gå på Facebook hele tiden
29:40 I Jeg for min del tror ikke på at det hjælper at forbyde tingene. Man skal vel
lære eleverne at navigere i det samfund der er. Altså ude i erhvervslivet,
der slukker man jo ikke for Facebook
29:53 TH Det belastede skolens net
30:00 TH Jeg har været glad for at have den helt vildt. Det gør det ret meget lettere
30:10 AV Man får mere overskud til tingene synes jeg
30:17 I Men hvorfor kan den ikke erstatte en computer
30:20 KH Det kan den ikke fordi – Jeg skriver aldrig opgaver på den og de skal hele
tiden lægges op på Lectio og det kan den jo ikke – hvis du har skrevet
30:32 I Jeg kan forstå at det er et stort handicap at man ikke bare kan lægge det
ind i Lectio
30:38 TH Det er jo ikke lavet i Danmark, de kender jo ikke Lectio
103
30:42 KH Hvis mange flere skoler skal til at bruge iPads i undervisningen, så skal der
helt sikkert laves noget ved Lectio
30:54 MS En smart App eller – Noget må de gøre
30:58 KH Ja det ville være dejligt
31:03 CM Men om det vil være fremtiden – Der bliver startet et par ny Jeg tror nok
der kommer et par, to nye iPadklasser næste år (på Birkerød Gymnasium)
31:13 TH Det synes jeg ville være en god idé – Der bliver hele tiden udviklet ny
teknologi indenfor det her. De bliver ved med at forbedre dem og på et
eller andet tidspunkt tror jeg de når …
31:25 KH Det er meget bedre end at have en computer med
31:28 I Er det lærerens bord det her? (peger på et lidt større bord ved den elektroniske tavle)
31:30 TH Ja
31:35 I Jeg har sådan en idé om at læreren ikke skal have sin plads ved siden af
tavlen. At læreren skal sidde ned i klassen sammen med eleverne – Ville
det være smart – Kunne I forestille Jer at man kunne sidde nede på sin
plads og alligevel vise noget der kommer op på den store skærm?
31:48 KH Jamen det var meningen dengang vi startede at de skulle finde ud af
hvordan den kunne vise det på tavlen trådløst – Men det har de ikke
kunnet få op at køre endnu. Det er planen at det skal fungere trådløst så
ikke man behøver at stå oppe ved siden af tavlen og så skifte og trykke på
sin iPad når man skal videre
32:00 TH Jeg tror der bliver mere uro, hvis læreren sidder her og jeg bare kan
snakke med den ved siden af. Når læreren ikke står deroppe og har et
overblik
32:22 MS Jeg tror også man følger mere med når læreren står deroppe og man kan
se at han holder øje med en
32:30 I OK, den der traditionelle undervisning at læreren står og snakker mens
han viser noget på tavlen. Eller skal fremtidens skole være at vi giver
eleverne nogle opgaver og siger ”Her er et problem – Prøv at finde en
løsning” og så har eleverne i princippet frie hænder
32:57 TH Lidt ligesom projektarbejde – Det minder meget om projektarbejde, gøre
det ikke?
33:04 I Jo en lille smule
33:07 TH Det bliver mere brugt, der hvor man siger ”Nu har vi projektuge” Det bliver
ikke brugt i undervisningen særligt meget
33:17 I Er det godt at bruge iPads når man har projekter?
33:22 MS I AT var det i hvert fald godt
33:27 KH Det er jo let, man kan lynhurtigt gå ind og informationssøge eller
33:30 TH Og man kan gå et andet sted hen, man behøver ikke sidde herinde
33:33 I Ja man er meget mobil med sådan en iPad. Det er en af de stærke sider
33:36 MS Den er som en bog
33:39 CM Man behøver ikke engang et bord
33:44 AV Man kan sidde på gulvet og læet op ad væggen hvis man vil
33:47 TH Engang var det også meningen at vi skulle have haft sådan nogle store Fat
Boys (sækkestole) Så kunne man sidde i dem når man havde
gruppearbejde og sådan
34:00 I Nu kan det være at nogen af Jer lige siger – Av for resten det her vil jeg
104
gerne have sagt inde interviewet er slut – Så er chancen der nu
34:12 KH Jeg har ikke rigtigt noget
34:13 MS Nej
34:15 I Bruger I den også rigtigt meget privat – er den sådan Jeres nye sutteklud
34:20 CM Nej jeg bruger også meget computer derhjemme
34:25 KH Der er lavet en Facebook App, men jeg synes ikke den kan finde ud af det.
Fordi jeg bruger min computer derhjemme mest til Facebook og sådan
noget. Den har Facebook, men det er ikke ligeså nemt at overskue som på
computer. Jeg bruger den når jeg skal lave lektier
34:40 CM Og når jeg ikke har et tastatur, så savner jeg rigtig meget et tastatur
34:50 TH Men det er meget rart hvis man lige hurtigt skal checke, hvor skal jeg være
i første time i morgen. Så er det nemmere end at starte computeren op.
Det tager kun 2 sekunder
35:05 KH Skal man lige checke noget på nettet meget hurtigt, så er det smart. Min
søster hun tager den tit og skal lige checke et eller andet hurtigt.
35:12 TH Min mor har også købt en, efter at jeg har fået den
35:25 MS Men det ville bare være så meget nemmere hvis der var en Lectio App
eller noget i den stil
35:30 I Det vil sige jeg burde faktisk kontakte Lectio når vi nu skal køre et helt
gymnasium bogløst og høre hvor langt de er kommet med en App så man
kan uploade sine opgaver
35:39 TH Ja hvis det er et helt gymnasium, ja så skal du
35:45 KH Ja det ville gøre det meget lettere, hvis den kunne det så ville det være
ideelt
3539 I Er der nogen af Jer der er stødt på andre ting (begrænsninger). Både
Apples og Android tabletter kan ikke Java eller Flash. Vi har fx et program
til at krydse eleverne tilstedeværelse af, nede hos os og det kan jeg ikke
bruge med en TabletPC fordi det kræver Java. Så jeg kan ikke bare bruge
den i klasseværelset
36:12 TH Det tror jeg godt Lectio kan
36:22 KH Hvornår var det vi skulle se Horisont eller et eller andet og det kunne vi
ikke
36:26 CM Nå ja det kunne vi ikke se fordi det kørte via Flash
36:32 I Så der er nogle begrænsninger
36:40 TH Ja nogle af vores lærere underviser efter det og har forberedt noget
derhjemme og så kan man bare ikke det – Så ved ikke rigtig hvad de skal
lave
36:51 MS Nogen gange kan man se at de er i tvivl om det overhovedet duer på iPad
37:01 I OK, så man skal have en plan B, når teknikken svigter
37:10 KH Ja og nogen gange er nettet bede på hele skolen eller Lectio har været
nede. De papirer man normalt deler ud i klassen, dem lægger lærerne jo
bar ud i Lectio og så henter vi det bare ned. De siger også vi skal
downloade det dagen før ellers Og det gør vi også
37:35 MS Og hvis Lectio ikke duer, hvad fanden skal man så gøre
37:48 I Så vil jeg ikke gøre mere ved det i dag og slukker den her. Jeg siger mange
tak for Jeres deltagelse
37:50 KH Selv tak
105
Bilag 5–Marianne Riis: Connective model for Didactic Design Artikelaf Marianne Riis fraegenblog http://milmaris.wordpress.com
In my PhDproject I currently have data from 4 completed research cycles and I’ve decided to
use modified versions of the Hiim&Hippe model as part of my analytical strategy, which will
consist of several phases progressing from a general to a more specific focus on didactic
elements I find relevant in my particular case. Throughout the different phases I will be using
different models, but as I find Hiim&Hippe’s model useful in depicting important relations and
elements for general analysis, I’ll start by presenting this model briefly.
As mentioned above the model shows 6 important elements in a teaching/learning situation,
these elements are interrelated and so influence each other in various ways and to various
degrees. Even though I find the concept of depicting interrelated elements valuable, I don’t
agree on the chosen elements, the description/content of the elements and the semantics in
general. In my dissertation I will of course elaborate on this, but for now I will turn to my own
revised models.
At the Master Programme in ICT and Learning (MIL), where I conduct most of my teaching and
research, my colleagues, Bo Fibiger (19452008) and Birgitte Holm Sørensen originally
conceived the concept of Didactic Design and combined with the use of Information and
Communication Technology (ICT), Sørensen today defines it as: “The process by which the
purpose, the goals and the content is determined, and where the planning, the organization
and the arena for teaching and learning is shaped based on theories and in relation to ICT
106
based practice in a context.” I agree on the essence of the definition, but I also see Didactic
Design as a result/product and sometime down the line I will also work on revising this
definition. For now, the important point is that I consider my work to be part of the emerging
field of Didactics combined with ICT and as a consequence my revised model is aimed at
Didactic Design as depicted below:
In line with Hiim&Hippe’s model, my model also portrays important didactic elements, but I
have chosen to add a few more elements, substitute one and rename some of them. I also
prefer to speak of connections instead of relations, while the latter to me implies some sort of
personalized bond that I don’t see between all the elements that are interconnected. I suspect
that the major reason as to why Hiim&Hippe’s model has gained such popularity has to do
with the fact that the elements are quite generic and thus enable the user of the model to
define subelements depending on own needs and purpose. One could argue that the
elements I’ve added already are part of Hiim&Hippe’s model as subelements, but by
highlighting them I believe greater emphasis can be obtained. While I do consider the
elements in my model to be generic too and that my work with the model will refine the
content/subelements, I do have some preliminary reflections.
ICT – in Hiim&Hippe’s model part of the setting. In my point of view the use of ICT has the
potential of changing the Didactic Design quite dramatically and should as such not just be a
107
subelement. Furthermore the use of ICT has been written into the curricular of most
educational practices from preschools to HE in Denmark.
Teacher(s) & Learner(s) – in Hiim&Hippe’s model people are absent at first glance. The Teacher
is considered to be part of the setting and I guess that since the model is aimed at describing
learning conditions and learning processes the student is somehow inherent. Based on my own
teaching experience I, however consider the people involved in the Didactic Design to be the
most influential element. This does not mean that I don’t consider the conditions (e.g.
prerequisites) for teaching and learning to be important. On the contrary, but I think there is
an acute need to focus on teachers’ conditions separately – especially when we combine
Didactics with ICT.
Goals – in formal education goals are dominated by curriculum, but depending on theoretical
foundation they can be formulated and attained more or less teacherdriven. One of the major
advantages of a Problem Based approach is exactly the possibility of sharing the responsibility
for this element between all participants in the Didactic Design.
Content – another element typically determined by curriculum and goals, but again within a
Problem Based and especially Project Oriented approach this element can be based on
collective decisions.
Contexts – teaching and learning doesn’t happen in a vacuum. Didactic Design is always
situated, but not restricted to physical buildings or formal settings.
Activities – another very important element that shapes the teaching and learning processes
possible and therefore also potential outcome.
Evaluation – Hiim&Hippe use the word assessment, which I think mainly relates to the learners
and I do believe that a critical review on the teacher(s) and the teaching also is an important
part of sustaining quality and I think that evaluation better covers this.
Time – is a crucial element, but is often missing in models and theories of teaching and
learning despite the fact that there seems to be consensus on the fact that learning at a certain
level actually takes a lot of time. Besides the time available for learners another subelement
could be time available for the teacher(s). In my experience many teachers/trainers find
especially ICTintegration difficult and frustrating precisely because they don’t feel that they
have sufficient time to learn to master the technologies and subsequent practices.
Besides revising the number and to some extend the content of the elements, I’ve also chosen
to place the elements within a frame illustrating the point that Didactic Designs within formal
education generally function as quite closed systems with very little permeability. Usually the
influence from external factors (e.g. political, economical and other societal factors) is much
greater than the other way.
108
Bilag 6 – Instruktion til test af annoteringsværktøjer Dokumentet er åbnet på en bærbar PC, så testperson hele tiden kan se instruksen.
Instruks – Download og test af annoteringsværktøjer
Måske er ordet annotering nyt for dig, men det betyder bare: ”Forsyne med
forklarende noter”. I den digitale verden, vil det sige at vi, tilføjer noter oven på
eksisterende dokumenter (fx breve eller billeder).
I dette test forløb skal du:
1. Downloade App’en Skitchfra Apples AppStore
2. Annotere et billede ved at bruge App’en Skitch som du selv har downloadet
3. Annotere et PDF dokument ved hjælp af App’en: neu.Annotate som er
installeret
Du har max 1 time til rådighed, men er færdig med testen når du har løst opgaverne.
Opgaverne står på hver sin side og du skal bare følge de enkelte punkter for at løse
opgaven.
Hvis du kører fast må du godt spørge om hjælp for at komme videre. Her kan du se de
et billede af de ikoner du skal arbejde med:
AppStore Skitch neu.Annotate
Instruksen fortsætter på næste side
109
Download fra AppStore
1A – Klik dig ind i AppStore på den udleverede iPad. Hvis du klikke forkert kan du altid
komme tilbage ved at trykke på den store runde knap på iPad’en
1B Download Skitch ved at klikke digind i AppStore på den udleverede iPad. Tryk
inde i søgefeltet øverst til højre i AppStore. – Når du har trykket en gang kommer
tastaturet frem.
1D – Skriv ”Skitch” i søgefeltet og søg
1D – Tryk på ikonet for Skitch og vælg installer, hvorefter App’en installerer sig selv
Instruksen fortsætter på næste side
110
Annotering med Skitch
2A – Åbn Skitch ved at klikke på ikonet på iPad’en
2B Klik på ”Photos” ikonet som på Skitch brugerflade 1
2C – Vælg billedet ”Daisy New Year” og du er klar til at annotere (Skitch brugerflade 2)
Skitch brugerflade 1 Skitch brugerflade 2
Fortryd en annotering, kan du klikke på ”pil tilbage”
2D – Tegn en grøn cirkel rundt om tupilakkerne på skrivebordet
2E – Vis med en gul pil, at der også er en lampe i det bageste værelse
2F – Lav en taleboble og indsæt en nytårshilsen
2G–Gem det annoterede billede
Instruksen fortsætter på næste side
111
Annotering med neu. Annotate
3A – Åbn neu. Annotate ved at klikke på ikonet på iPad’en
3B – Åbn PDFdokumentet ”Forretningsmodeller” som skal annoteres. Det skal se ud
som på billedet herunder. Læg mærke til at ikonet ”den lille skrå firkant” er et
viskelæder hvor du kan fjerne fejlagtige annoteringer.
3C–Du skal sætte en rød ring om alle henvisninger til websteder (fx dmi.dk)
3D – Du skal markere alle engelske ord i dokumentet med gule overstregninger
3E – Du skal indsætte en note (din egen tekst) om hvad en forretningsmodel er
3F – Gem det annoterede dokument
Du er nu helt færdig. Tak for din hjælp
112
Bilag 7 – Instruktion og materiale til test af kollaborative værktøjer
Instruks – Samarbejdsøvelse med Groupboard og GoogleDocs
I denne øvelse, skal Jeres gruppe deles i 2 undergrupper og sidde i hver sit
klasseværelse. Under øvelsen må I kun kommunikere via Groupboard og GoogleDocs
I Groupboard kan I både Chatte og tegne på fælles whiteboard.
I GoogleDocs kan I se opgavens informationer og hele gruppen kan skrive i
dokumentet Endda på samme tid. I har 1 time til at løse opgaven
Jeres opgave er at sætte 12 billeder og 12 begreber rigtigt sammen. Det gør i ved at
skrive det rigtige begreb under hvert billede, samt 2 linjers tekst som forklarer
begrebet
I GoogleDocs kan I se:
� 1 tekstcollage med de12 begreber som ord
� 1 billedcollage med miniaturebilleder af de 12 begreber
� 12 tekststykker som fortæller noget om begreberne uden at nævne dem
� 12 billeder som illustrerer hvert sit begreb
Som eksempel kan du her se hvordan opgaven er opbygget: Begreber i tekst og billede
og på sidste billede en korrekt løsning med kort forklaring
Måske synes du opgave er svær, men hvis I prøver at kommunikere indbyrdes med
Groupboard og GoogleDocs, så tror vi godt I kan løse opgaven på den fastsatte tid
På næste side kan du se afbildning af de to collager som du støder på i GoogleDocs
Når du får linket til GoogleDocs tilsendt på din gmail, begynder opgaven
113
Collage – 12 begreber som billeder
Collage – 12 begreber som tekst
114
Beskrivelse af de 12 begreber
Trods manglen på videnskabelig anerkendelse har mange forsøgt at fastslå evnen til at svæve ved egen kraft som en kendsgerning. De fleste religioner omtaler levitation som en egenskab, der var almindelig hos hellige kvinder og mænd
Et læremiddel med en høj grad af didaktisering faciliterer eller kompenserer for læring gennem læsning hos eleverne gennem de metoder, der anvendes i undervisningen. Læremiddelproducenten kan derfor med fordel anbefale redskaber eller metoder til elever og undervisere
Blasfemi straffes efter Straffelovens § 140, hvis spotten/forhånelsen sker offentligt, dvs. til en større kreds af personer, ved et møde eller i et medie. Ethvert lovligt religionssamfund i Danmark er beskyttet. Bestemmelsen omfatter et trossamfunds indre og ydre religiøse liv, dvs. trossætningerne samt de institutioner, skikke, personer, rituelle handlinger, ting mv., ved hvilke gudsdyrkelse finder sted.
Randomisering, statistisk udtryk for tilfældige opdeling i to eller flere grupper, såsom opdeling af fag i testen og kontrolgrupper i kliniske forsøg. Randomisering indtager en central rolle i den eksperimentelle metode
Purifikation er gennem børnelitteraturens historie blevet benyttet af forlag eller forfattere til at ”beskytte” barnet. Det er vores opfattelse, at purifikationen i høj grad er lagt på hylden i den nyere børnelitteratur.
… stigmatisering, inden for samfundsvidenskaberne et begreb, der anvendes i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige
Profylakse, (af gr. prophylaxis 'forebyggelse', af pro og phylaxis 'beskyttelse'), sygdomsforebyggelse, fx i form af forebyggende lægeundersøgelser af gravide og børn, børnevaccinationer og almene hygiejniske foranstaltninger. Glimmerbøssen har været et problem i landbrugets frøavl, idet dens gnav i knopperne af forskellige kål har bevirket dårlig frugtsætning og dermed nedsat frøudbytte. I haven kan glimmerbøsse træffes i mange forskellige blomster
Idiosynkrasi, tidligere brugt betegnelse for overfølsomhed, inden for lægevidenskab blev betegnelsen især brugt om allergi. I overført betydning anvendes ordet fortsat om et vist irrationelt ubehag.
Ved referendum deltager befolkningen direkte i den politiske beslutningsproces på den måde, at en beslutning, der er vedtaget eller påtænkes vedtaget af parlamentet, gøres til genstand for en afstemning blandt vælgerne.
Tidligere er vi stødt på mange kommunaldirektører og borgmestre, der var meget forbeholdne over for åbenheden. De troede, at det ville skabe mange praktiske problemer, men det virker som om, det er ved at være slut med den gummiglasnost,« siger Ole Skydt.
Maleteknik hvor farverne sættes på lærredet med små prikker således at billedet dannes ved at blive betragtet på afstand. Pointillisme er delvis gennemført i impressionistisk Kunst.
115
Bilag 8 – Spørgeskema til analyse af kollaborative værktøjer
Spørgeskema – Brug af Groupboard og GoogleDocs
Der må kun sættes et kryds per spørgsmål
A1 Jeg er elev på uddannelsen:
� hg
� ssi
� hhx
A2 Mit køn er:
� Kvinde
� Mand
A3 Min alder:
� 17 år
� 18 år
� 19 år
� 20 år
� Over 20 år
B1 Mit kendskab til Groupboard inden opgaven var:
� Ukendt
� Hørt om
� Prøvet før
� Bruger
� Superbruger
B2 At bruge Groupboard er:
� Meget svært
� Svært
� Muligt
� Nemt
� Meget nemt
C1 Mit kendskab til GoogleDocs inden opgaven:
�
Ukendt
� Hørt om
� Prøvet før
� Bruger
� Superbruger
116
C2 At bruge GoogleDocs er:
� Meget svært
� Svært
� Muligt
� Nemt
� Meget nemt
D1 I opgaven skulle I matche 12 billeder med 12 begreber. Hvor mange
rigtige tror du at Jeres gruppe opnåede
� 02 rigtige
� 35 rigtige
� 68 rigtige
� 911 rigtige
� 12 rigtige
D2 Jeg synes at vejledningen inden opgaven med begreberne var:
� Meget ringe
� Ringe
� Acceptabel
� God
� Meget god
D3 Jeg mener at opgaven med begreberne havde sværhedsgraden:
� Meget svær
� Svær
� Tilpas
� Nem
� Meget nem
E1 Hvordan vurderer du at gruppens samarbejde:
�
Meget ringe
� Ringe
� Acceptabelt
� Godt
� Meget godt
E2 Hvordan vurderer du din egen arbejdsindsats omkring opgaven
�
Meget ringe
�
Ringe
�
Acceptabel
�
God
�
Meget God
E3 Jeg savnede mundtlig kommunikation med resten af gruppen:
�
Hele tiden
�
Flere gange
�
Ja én gang
�
Næsten ikke
�
Slet ikke
117
E4 – Hvad Gruppemedlemmerne i det andet lokale mente, forstod jeg:
�
Slet ikke
�
Næsten ikke
�
OK
�
Nemt
�
Meget nemt
F1 – Hvorfor var det en god/dårlig opgave?
F2 – Hvilke andre programmer eller tjenester kunne man have brugt til
opgaven?
F3 – Hvordan er det som elev at skulle samarbejde med nogen man ikke
er i nærheden af?
Kære elev Tak for din deltagelse
118
Bilag 9 – Udvalgte Apps til bogløs og papirløs undervisning Dette dokument møder eleverne på første skoledag og er det første dokument de skal
downloade fra ZBCs LMS.________________________________________________________
August 2012
Dit Personlige læringsmiljø
Velkommen – Her på ZBCs bogløse htx, er det vigtigt at have en ordentlig digital værktøjskasse.
I dette dokument, kan du se de værktøjer du får brug for her på ZBC. Din værktøjskasse består
af Apps og Webservices.
På din iPad er der præinstallerede Apps, men ikke nok til skolebrug. Derfor denne liste, hvor du
skal downloade 25Apps under mottoet: ”WorkSmarter not Harder”.Det forventes at du har
installeret alle Apps til i morgen.
Der er Apps til: Læsning, Produktion, Noter og annotering, Kommunikation og samarbejde,
MultimediaApps, Sjove værktøjer og Fagspecifikke Apps.
Dine lærere vil anvise dig hvilke Apps du skal downloade specielt til deres fag. Webservices er
tjenester som du bruger direkte i browseren. De skal altså ikke downloades, men det kan være
smart at ”bookmarke” dem.
For at downloade Apps fra iTunes, skal du oprette en konto. Nogle Apps er ikke gratis, og du
skal derfor betale med eget eller forældres kreditkort (Visa, Mastercard m.fl.) angive
kontonummer hvor iTunes kan trække pengene. Skolen dækker Apps for Kr. 250,. Alt udover
dette beløb er for egen regning. Lad være med at dele private oplysninger som fx
kreditkortoplysninger, selvom I synes at I kender hinanden!
Björn Munkberg
Pæd. ITkoordinator
119
APPLISTEN (version Maj 2012)
iBooks: Virtuel bogreol, som også kan gemme PDF filer. Kan bl.a.
bruges som statisk backup af din ibøger. Pris: Gratis
QuickOffice Pro HD: Officepakke som kan oprette Microsoft
filformater: Word, Excel og PowerPoint, samt læse PDF filformat.
100 % kompatibelt med Dropbox (s.d.) Pris: 120 Kr.
Save2PDF for iPad: App som kan aggregere indhold fra andre
dokumenter og gemme det i PDF format. Pris: 34 Kr.
Evernote: MultiApp til notetagning, noter kan være tekst,
håndskrift, billeder og websites. 100 % kompatibelt med Skitch, s.d.
Pris: Gratis
neu. Annotate: Værktøj som lader dig ”annotere” på alle PDFfiler.
Du kan indsætte noter, skrive direkte på dokumentet med tekst
eller håndskrift. Du kan også tegne frihånds i 4 farver. Dine lærere
bruger denne App til at rette/evaluere dine afleveringer. Pris: 6 Kr.
Skitch: Annoteringsværktøj som lader dig skrive på fx websites,
landkort, billeder, tomme dokumenter m.m. Pris: Gratis
Fastfinga: Værktøj til frihåndsnoter direkte på skærmen. Det smarte
er at du skriver med store tegn og App’en laver det om til små
håndskrevne linjer. Pris: 12 Kr.
Idea Sketch: App til at lave Mindmaps hvor du kan organisere og
strukturere ideer. App’en kan også lave diagrammer. Pris: Gratis
120
Corkolous: App til små noter og huskesedler (som tekst eller billeder) Skærmbilledet kan zoomes 12 gange og du kan på den måde få overblik over alle dine noter på en gang. Pris: Gratis
ToDo+: App som på en overskuelig måde lader dig holde øje med Kalender, Todo lister og simple noter. Pris: gratis
Groupboard: App, hvor en gruppe (max 5) kan dele et rum med Chat og Whiteboard. Meget anvendelig. Virker på alle platforme Pris: Gratis
Dropbox: FildelingsApp, hvor filerne ligger i ”skyen”. Smart værktøj når flere skal have adgang til dokumenter som ikke kan gemmes i GoogleDocs (s.d.)
GoogleDocs: Dette er en webservice. Det kræver oprettelse af Google konto (gmail). Genialservice hvor Docx, Excel og PowerPoint samt OpenOffice dokumenter gemmes i ”skyen” og En
gruppe kan skrive/redigere i det samme dokument på samme tid
Skype for iPad: Kommunikationsværktøj med Chat og tale. Kan bruges til små webkonferencer. Kræver oprettelse af Skypekonto. Virker på alle platforme Pris: Gratis
Whatsapp Messenger: Værktøj der virker som SMS, men som også kan bruges til at sende: Billeder, audionoter og videonoter. Kræver oprettelse. Virker på alle mobile platforme. Pris: Gratis
Dragon Dictation: Speech 2 Text Tale til Tekst. App som problemfrit skriver det du siger. Virker perfekt til engelsk (hvis din udtale er i orden) og fungerer rimeligt på dansk. Pris: Gratis
Adobe PS Express: PS står for Photo Shop og er en App som nemt lader dig redigere i billeder. Pris: Gratis
121
Educreations: Med denne App, kan du ”optage” det der sker på skærmen. Det kan fx vise en kammerat hvordan man bruger et program eller som et indslag i præsentationer. Pris: Gratis
YouTube Producer: App til produktion og upload af videoer til YouTube. Pris: Gratis
2X Client: App der lader dig logge ind på en Windows Terminal Server via iPad, så du i en snæver vending kan køre Windows programmer via WTS. Pris: Gratis
dv Prompter: Teleprompter og lysavis. Kan vise tekststream i mange farver, flere tekststørrelser. Hastigheden kan varieres og kan også understøtte præsentationer. Pris: Gratis
Avid Studio: App som gør det nemt at redigere videoer på iPad. Du kan være din egen filminstruktør. Pris: 30 Kr.
Logmein: Med Logmein, kan du fjernstyre din PC eller Mac som står derhjemme (kræver de er tændt). På den måde kan du få adgang til tjenester som normalt ikke kan betjenes fra iPad. Pris: Gratis
MathView Plus: Avanceret matematik ”lommeregner” som også kan omregne enheder (unit converter) Pris: 6 kr.
Study Free Elements: App der viser det periodiske system, med mange detaljer. Der er også indbygget en Quiz så du kan teste dig selv eller dine klassekammerater. Pris: Gratis
�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������