Officerernes Fagblad | 02 | Marts 2013

ww

w.hod.dk

Fokus på FAUK – den militære anklagemyndighed

Ophedet debat: Justitsmordet er fuldbyrdet

Højtat flyve

Leder2 • nr. 05/2012

Denmark’s commitment to national and global maritime security demands the most reliable multi-role helicopter. One that’s operationally proven at sea and around the world. With advanced mission systems for complete situational awareness. That employs network-enabled data links for information sharing and instant decision making among allies. A helicopter that’s in full production, globally supported and whose costs are based on fact.

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

310-60736_MH60R_Denmark_DO.indd 1 3/28/11 2:35 PM

„Leder nr. 02/2013 • 3

Massive frustrationer

Det er svært at spå ... især om fremtiden ...Storm P.

Kontrolleret oplag: 5.712 i pe-rioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljø-mærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljø-kontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materia-ler, som lever op til skrappe miljøkrav.

HOD yder ikke økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitiske formål.

Nr. 02-2013, 22. årgangISSN 1399-7572Udgivet af Hovedorganisationenaf Officerer i Danmark (HOD)Olof Palmes Gade 102100 København Ø.Tlf. +45 33 15 02 33.Fax: +45 33 14 46 26.www.hod.dkm.hod.dkFb: Hovedorganisationen af Of-ficerer i Danmark

Redaktionens E-mailadresse:lahrmann@hod.dkRedaktion:• Henning Lahrmann, Djfb.(sygemeldt)Mobil: +45 40 53 18 10Privat tlf.: +45 33 31 04 41• Alice Binns, Djfb. (vikar)E-mail: lahrmann@hod.dk• Kommandør Bent Fabricius(ansv.h.)Mobil: +45 51 22 60 88Privat tlf.: +45 45 86 60 14E-mail: bent@hod.dk

Grafisk design: Woer+GregoriusTryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Annoncer:Kontaktansvarlig:Ocean MediaG.A. Hagemannsvej 29A3070 Snekkersten Telefon: 31540300E-mail: cha@oceanmedia.dkAnnoncechef: Casper Aistrup

Annoncepriser:1/1 side: kr. 9.4501/2 side: kr. 5.8501/4 side: kr. 3.5001/8 side: kr. 2.350Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd.

Abonnement: 497,- kr. pr. år.

Deadline for indlæg og annoncer:Blad nr. 3/2013: 22. aprilSom udkommer 22. majBlad nr. 4/2013: 29. juliSom udkommer: 21. augustBlad nr. 5/2013: 23. septemberSom udkommer: 16. oktoberBlad nr. 6/2013: 18. novemberSom udkommer: 11. december

Dette blad er afleveret til post-ekspedition den 26. marts.

Off

icer

ern

es F

ag

bla

d

Med fuld kraft frem implementerer forsvaret det nye forlig. Vi fokuserer alle på besparelser og evt. lukning/sammenlægning af etablisse-menter. Vigtigere er, at forsvaret står over for en række paradigmeskift, som vil forandre for-svaret for altid. Og uden sikkerhed for succes!For det første er der lagt op til en decentrali-sering på personaleområdet. Opgaver skub-

bes ud af Forsvarskommandoen og Forsvarets Personeltjeneste til bl.a. de operative kommandoer og de funktionelle tjenester. Om opgaverne skubbes videre til de lokale chefer på kaserner, flåde- og flyvestationer, skoler m.fl., er endnu uvist. Dog står det klart, at den lokale chef får ansvaret for at sætte sit hold. Forhåbent-lig gives samme chef også ansvaret for at sætte sin organisation, altså at fastlægge stillingsniveau og -antal inden for den givne lønsum. Ligeledes er det håbet, at den lokale chef også får råde-rum over sin tildelte lønsum. Det vil give helt andre muligheder i relation til den lokale opgaveløsning. Imidlertid må der ikke herske tvivl om, at denne decentralise-ring har til formål dels at styrke den effektive opgaveløsning, dels at skabe rum for effektiviseringsgevinster til gavn for hele forsvaret. For det andet er ”egen lykkes smed” et udtryk for, at service i form af udstikkere fjernes helt. Chefen skal fremover være den enkeltes vejleder i relation til tjeneste- og karriereplanlægning, søgning af videreuddannelse etc. Om chefen kan løfte den op-gave, vil tiden vise. Ingen ved det, og hvis ikke – hvad så? Ansøg-ningssystemet er en essentiel del heraf, om end det langsomt, men sikkert ser ud til at blive udhulet. Så er der snarere tale om stillingstilkendegivelsessystem? For det tredje ændres personelstrukturen. Tjenestemandsbe-grebet afskaffes, og officersuddannelser ændres radikalt. Ingen hø-jeste pensionsalder, ingen beordringsret. En med sikkerhed større vandring mod det civile, idet bindingerne til forsvaret forsvinder sammen med tjenestemandssystemet. Det vil få konsekvenser for korpsånd, loyalitet og andre bløde værdier. Begreber, som ikke kan måles, men som er uvurderlige for den operative opgaveløsning. Ja, spørgsmålene hober sig op, men svarene får vi først, når det nye forsvar er løbet i gang. Der mangler nemlig en grundlæg-gende analyse for disse områder. Forsvarets situation er alvorlig. Besparelsen på 2,7 milliarder er ikke i sig selv et problem. Organisationen løser pålagte opga-ver uanset, hvor håbløse, vanskelige eller udfordrende de er. Jeg betvivler ikke et sekund, at besparelsen bliver hentet, men ikke nødvendigvis præcis på de i forliget anviste områder. Papir er som

bekendt mere taknemmeligt end virkeligheden. Håbet er selv-sagt, at de operative kapaciteter friholdes. Uagtet, at forsvaret opretholder de nuværende operative kapaciteter, vil de tre paradigmeskift give et helt andet forsvar end det, vi kender i dag. Et forsvar, som forhåbentlig er lige så effektivt, men vi ved det ikke.

Herfra er der flere gange udtrykt en positiv holdning til bestræ-belserne på at bevare flest mulige operative kapaciteter. Efter forligets indgåelse har informationsniveauet nået det sædvan-lige høje niveau i forsvaret. Den militære ledelse er åben og klar til at drøfte alle problemstillinger i relation til forsvaret og HR-strategien. Tak for det. I kølvandet på de flere end 100 direktiver, der dels skal tilve-jebringe besparelser, dels skal implementere flere paradigme-skift på personelområdet, følger frustrationer. Somme steder voldsomme frustrationer. Disse bliver ikke mindre af, at for-svaret denne gang ikke kan udarbejde en masterplan og derfor gennemfører implementeringen i en fortløbende proces, hvor de enkelte myndigheder får ansvaret for at udmønte direkti-verne inden for egen myndighed. Derfor har kun få det fulde overblik over konsekvenserne. Myndighedsinddragelsen udfordrer også den enkelte myn-dighed til nøje at overveje afledte konsekvenser for andre myndigheder. Et helhedssyn er ikke bare ønskværdigt, men en nødvendighed, som myndighedscheferne må vænne sig til. Frustrationerne kan også kædes sammen med selve pro-cessen, hvor lukkethed har været den fremherskende præmis. Den tillidsskabende foranstaltning, at medinddrage medarbej-derne og deres chefer, har ikke fundet sted. En sær kontrast til Regeringens principper om åbenhed og legitimitet i forhold til den aktivistiske udenrigspolitik. Så er det vel ikke underligt, at medarbejderne og desværre også mange chefer grundet mang-lende tillid til ledelsen er frustrerede og afviser medejerskab. Derfor er opgaven, ud over at implementere besparelserne, at genoprette tilliden for at få medarbejdere og chefer til at fokusere på mulighederne i de paradigmeskift, der ligger foran os. Se muligheder og ikke alene begrænsninger!

HilsenBent Fabricius

Denmark’s commitment to national and global maritime security demands the most reliable multi-role helicopter. One that’s operationally proven at sea and around the world. With advanced mission systems for complete situational awareness. That employs network-enabled data links for information sharing and instant decision making among allies. A helicopter that’s in full production, globally supported and whose costs are based on fact.

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

310-60736_MH60R_Denmark_DO.indd 1 3/28/11 2:35 PM

4 • nr. 02/2013 Vores HOD

Sådan spotter kameraet med infrarød strå-ling alt levende både nat og dag.

Foto: Fototjenesten Skrydstrup

Fighter Wing Skrydstrup øger flysikkerheden

I „meget gamle dage“ blev der snildt nedlagt 50-70 harer under haretramp på flyfeltet på Flyvestation Skrydstrup. Nu om stunder er det, som jægerne får på tasken, snarere en tiendedel efter traveturen frem og tilbage. Men harerne er der. Det viser et nyt „våben“, Fighter Wing Skrydstrup har taget i brug i form af et kamera, der opererer med infra-rød stråling – altså varme, som kameraet opfanger fra alt levende. Efter to timers jagt med brug af termokameraet lå der 20 harer til parade, hvor man i foråret var tre måneder om at få skudt blot fire harer. FLIR hedder systemet, som langt hen ad vejen er iden-tisk med det, redningshelikopterne og Fennec-helikopterne anvender for at lokalisere mennesker i nød til lands eller søværts. Når systemet rykker ind i brandmandens patrulje-vogn på flyvestationen, er det, fordi han også er mågejæ-ger med ansvar for at holde fuglevildt borte fra startbanen, så vidt det lader sig gøre. Og råvildt tillige, som kan være en alvorlig trussel for en F16-jager på vej op eller ned. Og da ikke mindst om natten. Indførelsen af det nye system hænger da også sammen med et par uheldige episoder med råvildt på banen under F16-takeoff. - Især hvis vi skal have F16-afvisningsberedskabet på vingerne om natten, er det vigtigt at kunne afsøge hele banen i en fart, fortæller brandmand Tonny Andersen på FTK`s hjemmeside. Skryd-strup er den første flyvestation herhjemme, hvor det nye system er indført.

-lon

1) God presseskikHOD’s formand tegner organisationen. Han er an-svarshavende redaktør for alle HOD’s medier. HOD’s medier og officielle talerør omfatter fagbladet ”Dan-ske Officerer”, hjemmesiden www.hod.dk, mobilsitet m.hod.dk, det elektroniske nyhedsbrev ”HOD-News” samt HOD’s profil på Facebook. Som ansvarshavende redaktør skal formanden sik-re, at indholdet i HOD’s medier er i overensstemmelse med god presseskik, jfr. medieansvarsloven. Generelt omfatter god presseskik, at der er ytrings-frihed, hvor der bl.a. skal tages hensyn til den enkel-tes krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.

2) HOD’s medlemmerHOD’s medlemmer har adgang til at få debatindlæg optaget i fagbladet. Redaktionen ønsker ikke at cen-surere debatindlæg fra medlemmer, der er kritiske over for HOD’s aktiviteter, organisation, sekretariatet, tillidsrepræsentanter, hoved- og lokalafdelingsbesty-relser eller medlemmer af disse.

Redaktionen forbeholder sig ret til at tilbyde/opfordre andre debattører, herunder HOD’s formand, værnsfor-mænd og HOD‘s konsulenter, til at svare i bladet, hvor det vurderes, at det kan fremme debatten/afklaringen af en sag. Debatindlæg til fagbladet og på HOD’s profil på Facebook skal indeholde fulde navn og e-mail. Redak-tionen forbeholder sig ret til at fjerne et indlæg, hvis det er lovstridigt (f.eks. ærekrænkende/injurierende/ra-cistisk, overtræder ophavsretsloven m.v.).

3) HB-medlemmerMedlemmer af hovedbestyrelsen har ret til personligt at ytre sig i fagbladet. Her gælder et loyalitetskrav over for hovedbestyrelsens vedtagne politiker, Perspektiv-planen, Handlingsplanen og øvrige beslutninger. Indlæg/kommentarer fra HB-medlemmer på HOD’s profil på Facebook skal være i overensstemmelse med HOD’s officielle holdning. Hvis et HB-medlem ønsker at publicere en kom-mentar på HOD’s profil på Facebook, skal det af sig-naturen fremgå, hvorvidt indlægget bringes personligt eller som HB-medlem.

I konkrete sager kan formanden af forhandlingsfortro-lige og kommercielle hensyn pålægge hovedbestyrel-sens medlemmer tavshedspligt.

Nyt våben mod vildt på afveje

Policy for debatindlæg i fagbla-det ”Danske Officerer”, HOD’s hjemmeside og HOD’s profil på Facebook m.m.

Vores HOD nr. 02/2013 • 5

Foto: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Hovedredaktion

At den pansrede mandskabsvogn og alle andre køretøjer kommer over „Mark-strøm“ uden at få våde „larvefødder“, skyldes en professionel og hurtig indsats af 2. Mekaniserede Panseringeniørkompagni. Kompagniet slog bro over vandvejen gennem øvelsesterrænet i Oksbøl under 2. Brigades store feltøvelse sidste efterår. Forsvaret råder over en halv snes broslagningsvogne, som er specialbyggede Leopard 1A5-kampvogne, der i løbet af ingen tid kan slå den 20 meter lange bro over et vandløb. -lon

Princippet er sådan set enkelt. Man lægger et antal flade „luftmadrasser“ oven på hinanden, pumper luft i - og vupti er den genstand, man øn-sker i højden, på plads. F.eks. et jagerfly eller en Hercules. I princippet i hvert fald. Tættest på med anvendelse af dette tyske løf-tegrej var man i Karup, da en russisk Antonov 124 rullede af banen og skulle flyttes tilbage. - Men så fandt man en anden løsning, erindrer flyverspecialist S.V. Nielsen, som også er spe-cialisten på luftmadrasserne, som flyvestationen og Flyservice har haft siden 2006, uden at de har været i brug for alvor. De ligger dog klar på en lastbilanhænger til udrykning i påkomne tilfælde til en hvilken som helst flyvestation herhjemme. På Flyvestation Karup blev løftepuderne luftet og demonstreret for ledere af brand- og rednings-tjenesten på de jyske militære flyvestationer. Grejet beviste sin formåen, og en til lejligheden rekvireret Draken-jager fik for første gang i årevis igen luft under vingerne.

Tørskoet passage

Luft under vingerne

I en tid med politisk polemik om kasernelukninger væl-tede en kaserne med et gevaldigt brag i det nordjyske. Den store hovedbygning på Rørdal Kaserne ved Aalborg var nu langt fra at være med i den aktuelle kaserne-reduktion. Den blev nedrivningstruet allerede for små fem år siden, da Værkstedsområde Rørdal blev taget ud af drift. Tyskerne byggede den enorme bygning som hangar un-der krigen på Flugplatz Aalborg Ost. Siden rykkede flygt-ninge ind, inden forsvaret tog over i 1968 og inddrog Rørdal i Nordjyske Parkområde under HMAK.

- Løftepuderne har et utroligt anvendelsespotentiale, siger S.V. Niel-sen. De stiller ikke krav til undergrunden og er skånsomme under en flytning, fordi trykket fordeles over så stort et areal.

-lon

Operationen lykkedes. I november fik Draken-jageren igen luft under vingerne.

Foto: Frank Larsen, Helicopter Wing Karup

Færdigt arbejde – næsten. Værkstedsområde Rørdals absolut største byg-ning på 3.000 kvadratmeter er på vej ned. En epoke er slut. Foto: FBE

Frem for at sprænge bygningskomplekset blev det svækket ved, at nedbrydningsfirmaet savede i de kraftige bærende træsøjler. Efter at skråstiverne var nappet med en vis for-sigtighed, kunne to gravemaskiner med meget lange arme give et sidste alvorligt ment skub, som fik den oprindelige hangar til at opgive ævred og falde sammen helt efter be-regningerne i en enorm støvsky og et stort brag, som blev overværet af bl.a. tidligere medarbejdere inviteret til sean-cen. Efter en miljørigtig oprydning overdrages området igen til F.L. Smidth, som forsvaret havde lejet arealerne af. - Kun forurenede materialer bliver til affald. Resten går til genbrug. Med nedrivningen markerede vi afslutningen på en epoke, siger projektleder ved Forsvarets Bygnings- og Etab-lissementstjeneste Børge Hansen på FBE`s hjemmeside.

-lon

Rørdal Kaserne er væltet

6 • nr. 01/2013 Forsvarsforliget

WITH A MISSION TOMAKE PEOPLE SAFEFOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the boundaries of technology to stay ahead of developments and to anticipate what is likely to come next. And in terms of technology, inventing it if necessary.

Through this approach, we constantly develop, adopt and improve new technology to meet changing customer needs and demands.

Today, we supply the global market of governments, authorities and corporations with products, services and solutions for military defence, commercial aviation and civil security. Based on leading military technology,

we have developed a broad range of solutions for civil use to mirror the safety needs of today – and tomorrow.

By looking beyond the horizon we strive to anticipate tomorrow.

Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces and the Saab Group has been established in Denmark for many years.

www.saabgroup.com

READ MORE AT: www.saabgroup.com

SAAB THE MOVIE

nr. 02/2013 • 7

En kedelig dag er en god dag Major Jens Jakobsen tager ikke på international mission for spændingens skyld. Tværtimod foretrækker han de kedelige dage, for de betyder, at ingen menne-sker er kommet til skade. For tiden er han en del af FN’s mission i Sydsudan. Før den har han været på seks internationale missioner

Internationale missioner

Da Jens Jakobsen i 1998 for tredje gang var på en mission i Bosnien, var der en tydelig forskel fra første

gang i 1993-94. Den første gang var han forbindelsesof-ficer til UNHCR og skulle monitorere konvojer med nød-hjælp. Han blev blandt andet sendt op til Maglaj-tunnelen, hvor nødhjælpsarbejdere, chauffører og ubevæbnede mili-tære observatører blev beskudt. - Jeg troede, jeg var en hård nyser, men jeg kunne be-stemt ikke lide at blive skudt på, siger han i dag, næsten 20 år og yderlige seks missioner senere. På den første mission var det ikke nemt at købe mad, så de udsendte fik ikke meget at spise, og dette kombineret med stress gjorde, at han tabte sig 8-10 kilo. - Jeg kan ikke huske, at jeg har været bange, men jeg har været irriteret, siger han.I alle hans udsendelser har jobbet drejet sig om samarbejde med og støtte til lokalbefolkningen, og han nævner, at hvis han alligevel ikke taler samme sprog som de lokale, prøver han at tale dansk til folk. Man ved jo aldrig, hvad der sker, og hvordan folk reagerer. - Og måske virker det at tale dansk. Jeg er jo da ikke ble-vet skudt endnu, konstaterer han. Tricket er også brugt, når han bliver tilbageholdt af diverse myndigheder. Det er han blevet mange gange. Hvis det er muligt at tale sammen, handler det om at finde en fornuftig indgangsvinkel til en samtale. Det kan ofte være om fodbold, og tit har navnene Schmeichel eller Laudrup været med til at få en samtale i gang.

Lene blev gravidNogle år efter, at han var færdig på officersskolen, bad han om at blive udsendt – bare for at prøve det. Han ville gerne til Cypern, men så blev hans kone, Lene, gravid, og udsendelsen blev ikke til noget. Men i 1993 kom han på sin første mission til Bosnien. Her var han i otte måneder som stabsofficer ved Bosnia Herzegovina Command hovedkvarteret i Kiseljak. - Men som enhver kan se i dag, havde FN et alt for svagt mandat, siger han. Efter tre dage hjemme kom han af sted igen til Bosnien og Kroatien som observatør i et halvt år. Denne gang til et teamsite i Visoko ganske tæt ved Kiseljak.Her var ordnede forhold. Han boede i et lejet hus blandt ci-vilbefolkningen sammen med de øvrige teammedlemmer. - Der var en ordentlig debriefing. Vi både lo og græd, og ingen kom derfra med sår på sjælen. Ingen normale men-nesker kan opleve krigens rædsler uden at blive påvirket. Det gælder især – som i Bosnien og Kroatien, hvor man så

civilbefolkningen lide overlast – hvis man er ude af stand til at gribe ind, siger han. Hans primære opgave som observatør var at tale med folk i isolerede landsbyer og registrere effekten af krigen – mangel på mad, strøm og vand. Efter 14 måneder havde han fået nok. - Det var hårdt hele tiden at risikere at blive beskudt af snigskytter, siger han.

Psykologer var det sværesteDengang syntes han, at noget af det sværeste var at skulle tale med en psykolog. Det var spild af tid. - Det var tifold vigtigere at snakke tingene igennem med kollegerne. Ingen normale mennesker, der ikke har set det, kan forstå den ondskab, vi oplevede, siger han. - Men psykologerne i dag er blevet meget, meget bedre, og hvis alle havde fået så gode psykologsamtaler, som man får i dag, tror jeg, vi havde undgået mange problemer og traumer hos tidligere udsendte.

To minutter om måneden Dengang var kommunikationen hjem dårlig. E-mail eksiste-rede ikke, så Jens og Lene havde to minutters satellitsam-tale om måneden. - Jeg sagde til Lene, at her var stille og roligt. Men hun fulgte jo med i medierne og vidste godt, at det ikke var sandt, fortæller han. - Jeg stolede jo på, når Jens sagde, at alt var OK, og håbede på, at pressen overdrev, siger Lene Jakobsen og un-derstreger, at det betyder meget, at han nu kan ringe hjem og fortælle, at han har det godt, selvom pressen fortæller om dramatiske begivenheder. Til gengæld betyder SMS,

fortsæ

ttes /////A

f jo

ur

na

list

In

gr

id P

eder

sen

Foto

s: P

riv

ate

WITH A MISSION TOMAKE PEOPLE SAFEFOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the boundaries of technology to stay ahead of developments and to anticipate what is likely to come next. And in terms of technology, inventing it if necessary.

Through this approach, we constantly develop, adopt and improve new technology to meet changing customer needs and demands.

Today, we supply the global market of governments, authorities and corporations with products, services and solutions for military defence, commercial aviation and civil security. Based on leading military technology,

we have developed a broad range of solutions for civil use to mirror the safety needs of today – and tomorrow.

By looking beyond the horizon we strive to anticipate tomorrow.

Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces and the Saab Group has been established in Denmark for many years.

www.saabgroup.com

READ MORE AT: www.saabgroup.com

SAAB THE MOVIE

Projektoverdragelse i Afghanistan.

8 • nr. 02/2013 Internationale missioner

///// Skype og internet, at familien kan blive bekymret, hvis den ikke hører noget. Før i tiden kunne man vente et par dage – til situationen var faldet lidt til ro -, før man ringede hjem. I dag lukkes kommunikationsvejene somme tider, så oplys-ninger ikke kommer til familien på en forkert måde. I sommeren 1993 fløj Lene og de to døtre til Split i Kroa-tien, så familien kunne holde ferie samlet der.- Det var en god oplevelse. Det gav børnene tryghed, sam-tidig med at de kunne forstå alvoren i Jens’ arbejde, siger Lene Jakobsen. En af døtrene erklærede engang, da hun var fem år, at hun ville ønske, at hendes far var postbud. - Somme tider forstår jeg hende godt, siger Lene, der også erklærer, at hun gennem årene har vænnet sig til at styre hjemmet – et nedlagt landbrug uden for Hobro. Hun har også selv et godt og spændende arbejde som sosuhjælper. - Så det er ikke sådan, at jeg kun lever, når Jens er hjem-me, understreger hun. Jens Jakobsen nævner, at forsvaret er blevet meget bedre til at tænke på familierne, mens en mor eller far er udsendt. Mange flere soldater har været udsendt, og forsvaret har fået mere erfaring også på det område.

Normalt samfundI 1998 var han igen i Bosnien. Denne gang som stabsofficer i SFOR. - Der var stadig konflikter, men det var dejligt at se, at Bosnien var på vej tilbage til at blive et normalt samfund. Folk havde fået livsgnisten tilbage. De pløjede jorden, gra-vede haven … Og jeg tænkte, at det var godt, at NATO greb ind i 1994, for FN-mandatet var for svagt og duede ikke, siger han. Hans næste arbejdsopgave var i Polen, hvor han også arbejdede med civilt-militært samarbejde, CIMIC. Her var familien med, og mellem missionerne har han arbejdet med at uddanne andre – både i Danmark og i udlandet – til sam-arbejde mellem militæret og civile institutioner. Da Jens kom tilbage fra Polen, fik han ansvaret for inter-nationale CIMIC-kurser, som de nordiske lande samarbejder om. Han har været med i uddannelsen af dansk CIMIC-per-sonel til udsendelse i internationale missioner siden 2002 kun afbrudt af udsendelserne i Irak og Afghanistan.

Bedre end pigtrådI 2003 var han et halvt år i Irak, hvor arbejdet bl.a. var at have forbindelse til de humanitære organisationer. - Med civilt-militært samarbejde kan man med få midler opnå meget, siger han. CIMIC-folk kan løse opgaver, som ikke er militære, eksempelvis støtte retablering af en sundhedsklinik, et community-center eller et rådhus. - Jeg har også oplevet at kunne skaffe en pakning til en vandpumpe, så 7.000 mennesker igen kunne få rent vand, siger han. Ofte bestod arbejdet i at sikre renovering af sko-ler og uddannelsesinstitutioner eller eskortere transporter med gas og brændstof for at sikre, at det ikke blev smuglet over grænsen og solgt.

Den næste mission var i Afghanistan, hvor der var brug for en CIMIC-officer, og selv om Lene ikke var så begejstret for, at Jens skulle dertil, drømte hun ikke om at sige nej. - Han brænder for sit arbejde. Det har jeg accepteret, og jeg har besluttet, at jeg ikke vil være bange – uanset hvor han er, siger hun. Jens Jakobsen forstår godt, at opgaverne set fra Danmark kan se farlige ud. - Engang jeg var hjemme på leave fra Irak, havde tv et indslag om ballade i Irak. Billederne viste demonstrationer uden for CIMIC’s hovedkvarter. Men de var 10 dage gamle, og situationen havde ikke virket specielt faretruende, mens jeg var der. Også her drejede arbejdet sig om at være med til at sikre civilbefolkningen rent drikkevand og støtte de organisatio-ner, der laver vandprojekter. - Det er vigtigt at sikre lokalt ejerskab til projekterne, så de også kan fungere, når der ikke er internationale organisa-tioner til stede, understreger han. Han var i et område om-kring Feiyzabad, hvor der var næsten fri bevægelighed. - Vi var helt derude, hvor kvinder og børn flygtede, når de så os. De lokale mænd stimlede sammen. Vi snakkede med dem om, hvordan det gik, og om, hvad vi kunne gøre for at hjælpe dem, siger den 55-årige major. Et enkelt sted havde et jordskred ødelagt vandforsynin-gen. Det kunne løses med nogle poser cement og lidt for-handlinger. Vi leverede cementen, de leverede arbejdskraf-ten – og så havde området vand igen, fortæller han. De mange små og store projekter, der indgår i CIMIC, er en støtte til hele operationen i Afghanistan, og han nævner, at han har hørt en general sige, at CIMIC har givet mere force-protection end kilometervis af pigtråd. Omvendt har han også hørt humanitære organisationer tage afstand fra sammenblandingen af humanitære og militære opgaver.

Ud igenEfter treethalvt år hjemme på Varde Kaserne ringede han til sin udstikker. Han ville gerne ud igen. Denne gang blev det Monrovia i Liberia, hvor danske Ellen Margrethe Løj var chef for FN-missionen. Her var han med til at forberede transitionsprocessen, hvor FN skal aflevere alle opgaver tilbage til de liberianske sikkerhedsorganisationer. Der var tre danske stabsofficerer og to observatører i Liberia på det tidspunkt. - Lige nu er jeg i Sydsudan. Her er opgaven også at sikre støtte til lokalsamfundet. For mit vedkommende kan der være tale om at sikre en dæmning over en flodseng, så børn kan komme i skole, og syge kan komme til lægen. Sidste år døde seks mennesker af slangebid, når de vadede over floden. Overordnet set er FN’s opgave her at støtte landets op-bygning som ny selvstændig nation, og CIMIC er bare et lille bidrag til det. De fleste – men ikke alle – hans udsendelser har været i FN-regi, og Jens Jakobsen glæder sig over, at udviklingen går i retning af at styrke FN’s mandat. - Det kan godt være frustrerende, at vi ikke har så man-

nr. 02/2013 • 9Internationale missioner

20% rabat på alle vore advokatydelser

Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD, har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer.

Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt, blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for.

Ring på 7020 7083 og hør om dine muligheder.HUSK - et godt råd er ganske gratis.

Claus RehlAdvokatcr@advogreve.dk

Thykier & Rahbek AdvokataktieselskabGreve Strandvej 162670 Grevewww.advogreve.dkTlf./fax: 7020 7083/7020 7086

Peter ThykierAdvokatpt@advogreve.dk

FieldFox Spectrum AnalyzersFour models up to 26.5 GHz

MIL-PRF-28800F Class 2 rugged

Agrees with benchtop measurements± 0.5 dB amplitude accuracy (full band)

Your team depends on you for mission-critical accuracy. And you can depend on the compact Agilent FieldFox spectrum analyzer. At only 6.6 lbs., it ensures peak accuracy without warm-up time and its precise measurements agree with trusted benchtop results. Which means, you’ll always be ready to accelerate your team’s success.

High pressure, time sensitive, mission critical.

It’s all in a day’s work.

Learn about interference analysis and more with our application note serieswww.agilent.com/find/FF_SA

See how FieldFox measures up — watch the video. Scan the code or visithttp://qrs.ly/8s20pq5

Email: kunde.service@altoo.dkPhone: 45 801215

© Agilent Technologies, Inc. 2012

FieldFox Spectrum AnalyzerA4-Altoo.indd 1 3/8/2013 9:41:11 AM

Major Jens Jakobsen foran et af Saddam Hussains paladser i Basra. Gennem årene har Lene vænnet sig til selv at styre hjemmet, et nedlagt landbrug uden for

Hobro. - Men jeg forstod godt vores datter, da hun engang sagde, at hun ville ønske, at hendes

far var postbud, siger hun.

ge handlemuligheder. I NATO er beslutningerne meget hur-tigere, siger han. - Min helt private holdning til missioner i Afrika er, at de i højere grad skal over i African Union-regi, og at vores bidrag ikke skal bestå af militære styrker, men af uddan-nelse og kapacitetsopbygning, så de afrikanske lande selv kan bidrage mere til missionerne og selv have glæde af de erfaringer, de får fra dem, siger han. |||||

10 • nr. 01/2013 Forsvarsforliget

Mercuri Urval konsulentAmbitiøs linjeofficer – er du klar til et karriereskift?

Bliv en del af vores succesVi har travlt på vores kontorer og søger dygtige og højt motiverede kolleger til at bidrage til den yderligere vækst. Du bliver en del af et team af konsulenter, som arbejder med en bred vifte af opgaver inden for alle dele af vores konsulentydelser. Du vil efter en grundig introduktion og oplæring i vores testværktøjer og koncepter indgå i samar-bejdet i teamet om levering af opgaver til vores eksisterende kunder, sideløbende med at du opsøger og udvikler dine egne kunder.

Linjeofficer med stærk lederprofil Du er linjeofficer og har erhvervet stærke taktiske og organi-satoriske kompetencer samt opbygget en solid ledererfaring fra tjeneste i ind- og udland. Du har formentlig afsluttet din VUT-I, og ideelt set har du herefter haft en god periode som underafdelingschef. Nu synes du, at tiden er kommet til at sætte din egen udvikling i fokus med et jobskifte til det private erhvervsliv.

Du er analytisk stærk i kontakten og den relationsskabende rådgivning og har mod på at udvikle og sælge konsulent-ydelser til topledere og ledergrupper i dansk erhvervsliv.

Du kan begå dig ubesværet på engelsk i skrift og tale, og du har lysten og viljen til at arbejde som managementkonsulent.

Fordi mennesker betyder altMercuri Urval tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsliv, hvor du er tæt på erhvervslivets beslutningsta-gere og medvirker til at skabe konkrete resultater og værdi for kunderne og for de ledere og specialister, som du er med til at ansætte og udvikle. Du vil opleve en markant udvikling af dine kompetencer, og du vil få et sjældent indblik i dansk erhvervsliv i takt med de opgaver, som du løser.

Du vil få en solid grunduddannelse i vores værktøjer og koncepter via Mercuri Urval Business School samt løbende træning og uddannelse i nye koncepter for at opretholde et højt kompetenceniveau.

Vi tilbyder velordnende ansættelsesforhold i et moderne kon-tormiljø, hvor vi i dagligdagen lægger vægt på en stor grad af indflydelse og frihed i forhold til egne opgaver, udvikling og trivsel. Du vil få en travl hverdag blandt højt motiverede og stolte kolleger og mulighed for at arbejde med såvel nationale som internationale kunder.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-499-49984). Angiv venligst, om du er interesseret i jobbet i Kolding eller i Aarhus.

Har du spørgsmål vedrørende jobbet i Kolding, kan du kontakte Anders Holmgaard på tlf. 2084 0834.Har du spørgsmål vedrørende jobbet i Aarhus, kan du kontakte Søren Eckhardt på tlf. 3061 1149.

Mercuri Urval Danmark er et markedsledende konsulenthus, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palet af HR-løsninger. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling

og målbare resultater. Det gør vi ved at arbejde med nationale og internationale opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister, individuelle lederudviklingsprogrammer, ledergruppeudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer

vi, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer. Vi har de senere år intensiveret samarbejdet med danske virksomheder både regionalt i Europa og globalt i USA, Østeuropa og Asien. Vi arbejder i den forbindelse sammen

med vores søsterselskaber med over 70 kontorer i 24 lande og har løst opgaver for vores kunder i over 60 lande på fem kontinenter. Globalt er vi ca. 800 dedikerede kolleger, og i Danmark er vi 130 ansatte på fire kontorer.

Til vores kontorer i Kolding og Aarhus søger vi nu nye kolleger.

nr. 02/2013 • 1 1Forsvarsforliget

Risikoen for fyringer af officerer er massiv. På græn-sen til det sikre. Sådan betragter Mikkel Vedby Rasmus-

sen forsvarets spareplaner. Han er forsker på Center for Mi-litære Studier, og mens partierne forhandler om at spænde forsvarets livrem et hak ind, bakkes han op af Berlingske, som har erfaret, at der er planer om at nedlægge 1.500 stil-linger. Der er dog ikke sat faggrupper på. - Halvdelen af forsvarets budget går til lønninger, så der må være fyringer i det her. Ser man i økonomiredegørelsen, så skal man have smartere arbejdsgange og frigøre res-sourcer andre steder. Men den måde, man for alvor sparer penge på, er ved at fyre mennesker. Mange af de opgaver, man ser på i dag, bliver typisk varetaget af majorer, og det taler for besparelser i officerskorpset, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Forskeren peger på, at en hel eller delvis afskaffelse af værnepligten vil gøre strukturen fladere og dermed også ramme officerskorpset.- Så man kommer ikke uden om officersfyringer. Man kan diskutere størrelsen, men der vil være nogle. En fyring betyder ikke, at arbejdslivet slutter. Officerer har fået kompetencer i forsvaret, som gør, at de fyrede of-ficerer er eftertragtede. Men virksomhederne har ikke umid-delbart et ledigt skrivebord klar til den første officer, som banker på døren, for det kræver en omstilling at gå fra for-svaret og ind i et civilt job.

Fyring kræver omstillingDen første tid vil være svær. Officerer binder meget af de-res identitet op på jobbet og deres rang, og derfor vil over-gangen være hårdere for officerer end andre faggrupper. Ikke mindst, fordi de ofte ser jobbet som officer som eneste jobmulighed. Det mener Akademikernes A-kasse, som er A-kasse for HOD‘s medlemmer, og karrierekonsulent Anne Simonsen forklarer, at mennesker bliver ramt på deres identitet, hvis de bliver fyret: - Man bliver mærket af fyringen, selvom der er forskel på chokket, man får, hvis man bliver fyret. I den første tid vil officeren gennemgå en personlig pro-ces. Han skal pludselig se andre veje og måske omdefinere hele sit forhold til, hvad han skal lave og står for. - Der skal en masse personligt på plads, inden man skal ud og søge nyt job. Jo mere, man identificerer sig med sit arbejde, jo sværere er det, at arbejdet forsvinder, og man skal tænke i nye baner. Officerer har dog en fordel frem for andre, der bliver fy-ret som følge af stillingsnedlæggelse: Som tjenestemænd får de tre års løn, og det giver tid til at håndtere krisen og komme videre, før de skal tænke på økonomien. Og bagef-

Forsvaret skal spare 2,7 milliarder kroner og kan ikke undgå fyringer blandt officerer. Fordi officerer i høj grad binder deres identitet op på jobbet, risikerer de fritstillede at få en krise, men der er jobmuligheder uden for forsvaret, for officerer har særlige kompetencer

Fyrede officerer er i høj kurs

Teks

t o

g f

oto

: jo

ur

na

list

Mo

rte

n T

ho

mse

n

ter venter tjenestemandspensionen, hvis de stadig ikke har fået job. Forudsætningen er, at tjenestemanden har mindst 10 års pensionsalder inklusive perioden på rådighedsløn.Det kan hjælpe på omstillingen at snakke med eksempel-vis en coach, hvor officeren fortæller, hvad der er vigtigt for ham/hende, hvilke kvalifikationer han/hun har, og hvilke job man kan tænke sig. - Man skal komme frem til at sige, at der er nye spæn-dende muligheder andre steder, og det kræver, at man er meget bevidst om, hvad man har at tilbyde: Hvad er der brug for? Og hvad kan man byde ind med? Kompetencerne skal vendes om og tilpasses, forklarer Anne Simonsen. Det er især vigtigt på et marked, hvor der er mange flere ledige danskere, end der er jobannoncer. - Finanskrisen spiller meget ind. Det er arbejdsgivers marked i øjeblikket, og de kan vælge og vrage. De fokuse-rer mere på, hvad de vil have og plejer at få, så det kræver et større arbejde. Man skal være meget mere skarp på, hvad man kan tilbyde, end man skulle for tre-fire år siden, siger Anne Simonsen.

Mulighederne ligger i det civileOfficerer har unikke kompetencer, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen: - Der er stor respekt for officerer og de kompetencer, de har. Og har man felterfaring fra Afghanistan, piratjagt og lignende, er der også en samfundsmæssig respekt. Det er desværre nok ikke sådan længere, at forsvarets lederuddan-nelser er omgærdet af særlig mystik og er det eneste sted, man kan få den slags. Officerer har unikke kompetencer, men deres ledelseskompetencer er nok ikke rigtig unikke længere, siger han. Hos Jobzonen nikker man genkendende til, at officerer har kompetencer, som virksomheder efterspørger. Malene Langkilde er marketingchef, og hun fremhæver, at fyrede officerer ikke vil blive „stamkunder“ i jobcentret. - Jeg tror absolut, at officerer er i høj kurs. For virksom-hederne ved, at der kommer et menneske med disciplin og arbejdsmoral. Det er et stempel at være officer, ligesom det er at tage eksempelvis en HD. Men det vil altid være afvej-ning af kompetencer og kemi, hvad virksomheden mangler, og hvad virksomheden vil investere i, siger hun. For hvis officeren mangler værktøjer, skal virksomhe-den omskole ham til det konkrete job. Og her kan det være lettere at vælge en anden kandidat til jobbet. Derfor kan den fritstillede officer gøre sig selv en tjeneste ved at få de konkrete værktøjer. Først handler det dog om at finde ud af, hvilken retning man ønsker at arbejde indenfor. - Det er vigtigt, at man starter med at blive afklaret om, hvad man vil i fremtiden. Vi ser ofte, at denne fase bliver

fortsæ

ttes /////

12 • nr. 02/2013

/////

Forsvarsforliget

|||||

sprunget over. Det er helt naturligt, at man går i panik, når man bliver fyret, for dels er det et chok, og dels er den før-ste reaktion for mange, at der skal handles, fortæller Ma-lene Langkilde. - Men nogle knækker på det, fordi de egentlig ikke har forberedt, i hvilken retning de skal ud og søge, og så bliver det et hårdt slag at få afslag efter afslag. Men afslagene kan mindskes, hvis man har indkredset sine kompetencer i forhold til de job, man søger. Derfor er det vigtigt at give sig selv tid til at overveje, hvor man ser sine forcer. Officerens styrker er – ud over disciplin og arbejdsmoral –, at han har erfaring i ledelse samt planlægning og ekse-kvering. Derfor ser både Malene Langkilde og Anne Simon-sen, at officerers oplagte mulighed er inden for ledelse. Ek-sempelvis en HR-afdeling med personaleledelse. Og der er mange muligheder, også selv om der er finanskrise. - Officerer er gode til at eksekvere. Og det er nøgle-ord lige nu, for virksomhederne skal eksekvere for at være i vækst. Men det er ikke nok at have ledelseskompeten-cerne, man skal også have kompetencerne til at forstå for-retningen og hvilke parametre, der skal i spil for at vinde over konkurrenterne. Det kræver indsigt i forretningsstrategi og markedsforståelse. Der er dog mange uddannelsesmu-ligheder for at tilegne sig disse kompetencer, siger Malene Langkilde og fortsætter: - Der er virkelig kamp om specialisterne derude, og hvis officerer tillærer sig værktøjer, vil de bestemt opgradere sig.

Officerer er tjenestemænd, og derfor gælder der særlige

regler, hvis man bliver fyret. Her er et lille overblik, men

tag kontakt til A-kassen og HOD for at få at vide, hvad en

fyring betyder for netop dig.

Ved afsked som følge af stillingsnedlæggelse får man

rådighedsløn i tre år.

Efter de tre år kan man melde sig ledig. Der er flg. krav

til at modtage dagpenge:

- Medlemskab af A-kasse i et år

- 1.924 timers arbejde i de seneste tre år

- Aktivt jobsøgende

Har du tjenestemandspension, vil der ske en modregning i

dagpengene.

Modregningen afhænger af, hvor megen pension du har

optjent, og er afhængig af, hvor lang tid du har været på

arbejdsmarkedet.

Hvis en tjenestemand får 200.000 kr. om året i tjene-

stemandspension, vil vedkommende kunne få 103.532 kr.

om året i dagpenge. Er tjenestemandspensionen 150.000

kr., kan vedkommende få 128.440 kr. om året.

Selvom kun en lille del af din indkomst er dagpenge, er

reglerne de samme: Du skal søge job og være til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Står du til efterløn, vil tjenestemandspensionen også

blive modregnet med den.

Du kan vælge at droppe dagpengene og have eksem-

pelvis et deltidsjob ved siden af tjenestemandspensionen.

Hvis du har et deltidsjob ved siden af dagpengene, vil der

blive modregnet én times dagpenge for hver arbejdstime.

- Alle, der bliver fyret, vil få en personlig krise, påpeger Anne Simonsen fra Akademi-kernes A-kasse.Foto: Morten Thomsen

- Man kan ikke komme uden om at fyre offi-cerer, når der skal spares 2,7 milliarder kroner, forklarer forsker Mikkel Vedby Rasmussen. Men ingen ved endnu hvor mange.

Malene Langkilde fra Jobzonen forklarer, at virksomheder efterspørger de kompetencer,

som officerer har.Foto: Morten Thomsen

Hvilke økonomiske konsekvenser har en fyring?

Internationalt nr. 02/2013 • 13

USA’s nye forsvarsminister var gruppefører i VietnamChuck Hagels oplevelse af krig på tæt hold har gjort ham mere påpasselig med at involvere amerikansk militær uden for landets grænser

I starten af marts fik USA den første forsvarsmini-ster, der har kæmpet som soldat i en krig. Nyudnævnte

forsvarsminister Chuck Hagel var gruppefører i Vietnam i 1968 – det mest blodige år for USA. Oplevelsen af krig på tæt hold har haft stor betydning for udformningen af Hagels syn på USA’s militære engagement i verden. I de første 30 år efter tjenesten i Vietnam forblev han en tro tilhænger af krigen. Men efter hans valg til republikansk senator i 1997 og især efter præsident George W. Bushs invasion af Irak i 2003 begyndte en tvivl at vokse i Hagel. - Hagel har udviklet et meget underdrejet og afdæmpet syn på anvendelsen af USA’s globale militære magt, siger journalist James Traub fra Foreign Policy Magazine, der in-terviewede Hagel i 2009 og 2011. - Han anser det for indlysende, at USA er mindre i stand til at forme verden, end amerikanerne går rundt og bilder sig ind.

Kritisk over for AfghanistanHagel står vicepræsident Joe Biden og nyudnævnte uden-rigsminister John Kerry meget nær. De tre politikere har i årevis i USA’s senat samarbejdet om forsvars- og udenrigs-politiske anliggender, og de nærer alle en sund skepsis over for militære eventyr som dem i Vietnam og i Irak. - Måske endnu vigtigere, siger James Traub – der jævn-ligt har haft kontakt med John Kerry – er, at de tre mænd var imod præsident Barack Obamas beslutning i 2009 om at udvide USA’s militære tilstedeværelse i Afghanistan med yderligere 30.000 soldater. Under flere besøg i Det Hvide Hus i 2009 frarådede Ha-gel præsidenten på det kraftigste at optrappe den militære indsats i en krig, som han anså for at være umulig at vinde.Som forsvarsminister vil én af Hagels hovedopgaver blive at stå i spidsen for en tilbagetrækning af næsten alle ameri-kanske styrker i Afghanistan. Set med europæiske øjne kan Hagels meninger forment-lig virke fornuftige og tilforladelige. Sådan bliver de dog ikke opfattet i Washington, D.C. Det er grunden til, at Hagel kun med nød og næppe blev godkendt til posten af Senatet, hvor alle hans gamle partikammerater på nær fire stemte imod. - Selv nogle demokratiske senatorer anser Hagel for at ligge uden for mainstream, påpeger Traub.Listen over Hagels angivelige ”synder” er lang.• Isitsidsteårsomsenatori2008stemtehanimoden

stramning af de økonomiske sanktioner mod Iran og opfordrede Bush-regeringen til at åbne en ambassade i Teheran. Han har udtrykt massiv modstand mod et luft-angreb på landet, hvis det udvikler en atombombe.

• I2003kritiseredehanBush-regeringensplaneromatisolere Nordkorea med nye sanktioner.

• IndtiloprøretogborgerkrigeniSyrienstøttedeHagelen

dialog med Bashar al-Assads styre, men i dag er han ligesom Obama modstander af en væb-net amerikansk interven-tion i Syrien.

• Hagelharudtaltstøttetil, at USA fører direkte samtaler med Hamas i Gaza og Hizbollah i Liba-non, hvilket ville være et brud med tidligere præ-sidenters pro-israelske linje, herunder Obamas.

Ligesom Obama tilhører Hagel den realistiske skole i amerikansk udenrigspolitik. Det betyder, at begge politikere mener, at USA’s udenrigspolitik bør være uideologisk og pri-mært baseret på landets nationale sikkerhedsinteresser. Også på budgetfronten er den nye forsvarsministers indstilling usædvanlig. I et interview for halvandet år siden kaldte han forsvarsbudgettet for ”opsvulmet” og gjorde sig til talsmand for nedskæringer af dyre og overflødige våben-programmer. Nogle få dage efter Hagels tiltrædelse trådte planlagte automatiske besparelser på forbundsbudgettet, der vil ram-me Forsvarsministeriet særlig hårdt, i kraft. Hans forgæn-ger, Leon Panetta, beklagede nedskæringerne og kritise-rede Kongressen for at bruge en økse. Men Hagel afstod fra at tage afstand fra besparelserne.

Smæk for skillingen- En del af mit ansvar som forsvarsminister vil være at tale ministeriets sag over for offentligheden, men det betyder ikke, at jeg kan fralægge mig et ansvar for at bruge skatte-ydernes penge så effektivt som muligt, sagde Hagel under en høring i Senatet. - Jeg er ikke overbevist om, at Hagel har erfaring og vi-den til at udfylde den rolle, siger Gordon Adams, professor ved American University og ansvarlig for planlægning af for-svarsbudgettet i Det Hvide Hus under præsident Bill Clinton. Efter Adams’ mening bliver Hagels vigtigste opgave at holde de galoperende forsvarsudgifter i stramme tøjler.- Efter „11. september“ har vi ikke haft budgetdisciplin. For-svarsministeriet og politikerne har bevilget penge uden at tænke på strategi. Panetta var ikke en god leder, og jeg er ikke sikker på, at Hagel har dyb nok indsigt i budgettet og i militære operationer til at gøre det nødvendige. Gordon Adams konkluderer: - At han har været soldat i en krig er fra et moralsk synspunkt relevant, men det er ikke relevant for hans udfordringer som minister.

Af

Ma

rti

n B

ur

cha

rth

, N

ew Y

or

k

|||||

Som forsvarsminister vil Chuck Hagel stå i spidsen for en tilba-

getrækning af næsten alle ameri-kanske styrker i Afghanistan.Foto: Carolyn Kaster/Polfoto

14 • nr. 02/2013 Internationalt

FN‘s sikkerhedsråd er verdens mest magtfulde politiske or-gan. Det består i øjeblikket af 15 lande, hvoraf de fem er

permanente. Landenes repræsentanter i rådet er FN-ambassadørerne, men i påkrævede situationer kan de re-

spektive medlemslande også vælge at lade sig repræsentere af sin regering, typisk udenrigsministeren. Rådets medlemmer bestemmer, hvornår det er lovligt for lande at føre krig, og hvornår andre nationer må blande sig for at sikre verdensfreden. Rådets fem permanente medlemmer råder over nogle af verdens stærkeste militære styrker: USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina. Udover rådet er nedsat en The Military Staff Committee, hvor kun officerer fra de fem lande er repræsenteret. Tallene for landenes militære kapaciteter er fra hjemmesi-den globalfirepower.com. De er hovedsageligt fra 2011, så der skal tages forbehold for, at tallene kan være ændrede.

USA: General Raymond T. OdiernoRaymond T. Odierno går altid rundt med et guldur og en schweizerkniv. Det var hans farfar, der gav Odierno uret. Han havde det med over Atlanterhavet, da han emigrerede fra Italien til USA. Schweizerkniven fik Odierno af sin far, da han blev fær-dig på West Point som officer. Den 58-årige amerikanske forsvarschef tiltrådte i 2011, da general Petraeus blev udnævnt til leder af CIA, og med sine 196 cm tårner Odierno sig over de fleste. Han siges at være en hård officer, men hans direkte stil har ført til forfremmelse på forfremmelse, indtil han nu er den militære øverstbefalen-de for hele det amerikanske forsvar. Det skyldes også, at han aldrig har været bange for at være i kamphandlinger. Odierno har haft kommandoen over en bataljon under ope-ration Ørkenstorm og været 56 måneder i kamp i Irak, og som militærrådgiver for sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice var han manden, som fremlagde en plan i 2006, der skulle øge antallet af soldater i Irak for at øge sikkerheden i det ustabile land, hvor de fleste politikere ønskede at få amerikanske sol-dater ud så hurtigt som muligt. Hans strategi virkede. Odiernos opgave som forsvarschef er ikke let. Han skal skære hårdt i forsvarsbudgettet, samtidig med at han skal im-plementere en ny overordnet strategi, der skifter fokus mod Stillehavet for at imødekomme Kinas ekspansion. Han skal også afslutte to krige, uden at de lokale regeringer vil miste kontrollen med deres lande.

Storbritannien: General Sir Peter Anthony WallDen britiske øverstkommanderende for forsvaret, Sir Peter Anthony Wall, har en bemærkelsesværdig karriere i forhold til sine fire kolleger.

Verdens mest magtfulde officerer

Af

jou

rn

ali

st M

orte

n T

ho

mse

n

Præsentation af de officerer, der står i spidsen for de gigantiske militære styrker i de fem per-manente medlemslande i FN‘s sikkerhedsråd

Han er uddannet officer fra Royal Military Academy Sandhurst, men studerede herefter til ingeniør på Cambridge Universitet. Det påfaldende ved den 57-årige generals karriere er, at selvom han er steget hurtigt i graderne, har han stort set ikke været i en krigszone, før han i 2003 som generalma-jor fik kommandoen over en panserdivision i Irak. Og herfra gik det slag i slag med forfremmelser og vigtige poster. I september 2010 endte han i sin nuværende post som ’Chief of the general staff’, men allerede året efter kom han i uføre, da han offentligt kritiserede premiereminister David Camerons håndtering af konflikten i Afghanistan. Samme år blev forsvaret reorganiseret, og Anthony Wall mistede sin plads i det magtfulde organ ’the Defensive Board’, hvor de af-gørende politiske beslutninger om militæret bliver truffet. Walls udfordringer består hovedsagelig i at skære dybt i for-svarsbudgettet, samtidig med at han skal afslutte krigen i Af-ghanistan og efterlade landet i stand til at forsvare sig selv.

Frankrig: Admiral Édouard GuillaudÉdouard Guillauds første opgave som officer fandt sted i 1978, hvor han fra sin patruljebåd overværede atomprøvespræng-ninger i Stillehavet. Både havet og atomvåben kom til at fylde meget i hans karriere. I dag er han admiral og er blevet chef for forsvarsstaben og dermed øverstkommanderende. Igennem sin karriere har Guillaud specialiseret sig i atomteknik, mens han sideløbende fik kommandoen over stadig mere slagkraftige skibe som minebåd, destroyer og et hangarskib, der sejlede ud for konfliktområder som Iran, Libanon og Irak. Han gjorde sig dog først for alvor bemærket, da han fik ansvaret for at designe Charles de Gaulle – Frankrigs eneste atomhangarskib. Han fik senere kommandoen over skibet. Fra 2002 fik han i stigende grad politiske roller som rådgiver eller chef for dele af forsvaret, før han endelig blev forsvars-chef 2010. Derfor var det ham, der havde kommandoen over de franske styrker, da de håndhævede Libyens ikke-flyve-zo-ne, som bragte Ghadaffi til fald. Ligesom sine vestlige allierede er én af Guillauds opgaver at tilpasse forsvaret mindre budgetter.

Rusland: General Valerij GerasimovDet kan gå hurtigt i toppen af russisk politik. Det må Valerij Gerasimov sande, efter han 9. november 2012 blev udpeget

nr. 02/2013 • 15Internationalt

|||||

som ny forsvarschef. Hans udpegning følger i kølvandet på, at Rusland har fået ny forsvars-minister, Sergei Shoigu, da den gamle måtte gå på grund af en korruptionsskandale, og Shoigu ville sætte sit eget team. Offentligheden ved endnu ikke meget om Gerasimov ud over, at han havde komman-doen over den 58. russiske hærenhed, der blev kastet ind i krigen i Tjetjenien i 1999. Og i 2000 gik han aktivt ind for arrestationen af en rus-sisk officer, der kidnappede, voldtog og dræbte en tjetjensk 18-årig kvinde. En kontroversiel beslutning, men rost af vestlige iagttagere. Valerij Gerasimov har to store opgaver: Den ene er at modernisere hele det rus-siske forsvar. Her har han fået en check på over 3.600 milliarder kroner til formålet, men analytikere tvivler på, at pengene vil blive udbetalt. Og moderniseringen må ikke gå for hurtigt, for hans anden opgave er at forbedre forholdet til den russiske forsvarsindustri, som var meget anstrengt under den tidligere for-svarsminister. Industrien er nemlig ikke fulgt med teknologisk og kan derfor ikke levere de nyeste våben, som skal til for at modernisere forsvaret.

Kina: General Chen BingdeStormagten Kina er den nation, hvis militær er i størst vækst. Budgettet vokser med tocif-rede procentpoint hvert år, mens de moderni-serer deres styrker. I spidsen for den store opgave står den ældste af forsvarscheferne i FN‘s sikkerheds-råd – 71-årige Chen Bingde. Han har været i hæren, siden han var 19 år, men gjorde sig først bemærket i 1980’erne i det kinesiske mi-litær, da han steg hurtigt i graderne i Nanking-regionen. Regionen er en af landets strategisk vigtigste, da den ligger ud for Taiwan, hvor resterne af nationalisterne flygtede til i 1950, efter at de havde tabt Kinas borgerkrig. Bingde har siden hen også stået for Kinas

The Military Staff Committee

De fem permanente lande i FN‘s sikkerhedsråd har ikke kun hver deres

militære slagkraftige styrker. De har også en samlet styrke i FN, der

koordineres af The Military Staff Committee, hvor kun officerer fra de

fem lande er repræsenteret. Komitéen skal planlægge FN‘s militære

operationer, men på grund af Den Kolde Krig har komitéen ikke fået

den magt, den var tiltænkt fra starten af.

I komitéen sidder: Generalløjtnant Terry A. Wolff fra USA, general-

major Buster Howes fra Storbritannien, brigadegeneral Jean-Luc Fried-

ling fra Frankrig, oberst Jevgenij V. Prokopenko fra Rusland og general-

major Zhang Juanguo fra Kina.

Sikkerhedsrådets permanente medlemmers militære kapaciteter:

Land USA Storbritannien Frankrig Rusland Kina

Militære

medarbejdere 1.477.896 224.500 362.485 1.200.000 2.285.000

Landbaserede

våben 56.269 11.630 10.621 91.715 47.575

Flådefartøjer 2.384 99 289 233 972

Fly 18.234 1.663 1.757 2.749 5.176

Budget

(i dollar) 692 mia 73,7 mia 62,7 mia 56 mia 100 mia

Fra venstre mod højre: General Ray-mond T. Odierno, General Sir Peter An-thony Wall, Admiral Édouard Guillaud, General Valerij Gerasimov, General Chen Bingde

rumprogram og andre vigtige strategiske områder. I 2008 blev Kinas mili-tære chefer skiftet ud i hemmelighed, og de nye topofficerer, som overtog de ledige stole, har alle været involveret i at håndtere Taiwan. Det blev set som et stærkt signal over for Taiwan. Bingde blev sat for enden af bordet, og under ham har Kina fået sit før-ste hangarskib og stealth-fly. Selvom han har besøgt USA for at tø båndene mellem stormagterne op, ved befolkningen ikke meget om Bingde ud over hans officielle CV.

Kompetenceudvikling16 • nr. 02/2013

Er vi som ledere og chefer klar til den nye HR strategi med et chefvirke med øget ansvar for kompetenceudvik-

ling af medarbejderne og på samme tid at forøge effektivi-teten i organisationen? Svaret er mere komplekst end som så, og jeg vil afholde mig fra et enten/eller-svar. I stedet vil jeg give et bud på, hvordan en strategisk planlægning af opgaveløsningen i ledelsesvirket kan kombinere kompetenceudvikling af både medarbejdere og udvikling af organisationen på samme tid. Jeg vil anvende mit eget kompetenceudviklingsforløb med uddannelse ved Aalborg Universitet, Master i Organisato-risk Coaching (MOC) som eksempel og dermed inspirere til udmøntning af den nye HR-strategi hos den enkelte leder.

Master i Organisatorisk CoachingMOC har fokus på forandringsprocesser på alle niveauer i organisationen og behandler en række teoretiske og prakti-ske redskaber til at udvikle læringskulturer, som sætter kur-sisten i stand til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser, hvor læring og viden adresseres og forankres på flere niveauer i organisationen på samme tid.

Forberedelse og aftale om studiumMit ønske med et kompetenceløft var at udvikle min teo-retiske viden i ledelsesvirket. Først overvejede jeg mine fremtidige jobønsker, som jeg sammenholdt med mine kompetencer, for at finde ud af, om det kunne forenes med studievalget. Endvidere gjorde jeg mig klart, hvilke vilkår jeg fandt vigtige at få opfyldt, både m.h.t. min familie og arbejdsplads, før jeg kunne påbegynde et deltidsstudium parallelt med mit fuldtidsarbejde. Herefter overvejede jeg, hvordan og hvad min chef og forsvaret kunne opnå med en uddannelsesaftale med mig, hvilket jeg fulgte op med samtaler med min forrige og se-nere med min nuværende chef. Gennem samtalerne med min chef blev det klart, at mine overvejelser og mit ønske om et kompetenceløft var realistisk. Min chef delte min antagelse om, at uddannelsen kunne tilføre forsvaret og mit aktuelle ansvarsområde værdi sideløbende med mit kompetenceløft. Han var villig til at justere på mine ansvarsområder, så studiets uddannelsesfo-kus i størst muligt omfang kunne integreres og transforme-res tilbage i de daglige arbejds- og udviklingsopgaver, som organisationen stod over for at skulle løse. Metoden til udvikling af organisationen parallelt med mit studium var altså at stille målene for organisationens ud-viklingsområder op over for min uddannelses fokusområder og derefter formulere en opgave, der i størst muligt omfang

Tør du tage ansvar for udvikling?

Orlogskaptajn (MA) Peter Gandrup, ledelses- og udviklingskonsulent på Forsvarsakademiet, opfordrer medarbejdere, ledere og chefer til at tage ansvar for en større forankring af ud-dannelsesaktiviteter i organisationen

opfyldte både uddannelsens krav og samtidig bidrog til ud-vikling af organisationen og ikke udelukkende til opgaveløs-ningen.

En fælles visionMed dette udgangspunkt drøftede vi de arbejdsrelaterede udfordringer, f.eks. økonomi, arbejdsopgaver, arbejdstid m.v., så vilkårene for min deltagelse på uddannelsen var af-talt før uddannelsesstart. Med andre ord blev der skabt en fælles forståelse – en fælles vision – for, hvilket mål der skulle stræbes efter, og hvordan mit kompetenceløft kunne forløbe sammen med opgaveløsningen og udvikling af organisationen.Med baggrund i forventningsafstemningen aftalte vi, at jeg i 2011 startede på MOC, og vi forpligtede os til løbende at drøfte, hvordan de enkelte semestres uddannelsesfokus kunne inddrages i den daglige opgaveløsning. To eksempler på studiets integration med min daglige arbejdspraksis:Ved studiestart skiftede jeg stilling fra Forsvarets Personel-tjeneste til Forsvarsakademiet, Institut for Ledelse og Orga-nisation, hvor jeg blev uddannelsesansvarlig for instituttets uddannelser på Stabskursus (Master i Militære Studier, som er forsvarets uddannelse på masterniveau). Min nye chef valgte at fortsætte uddannelsesaftalen uden væsentlige ændringer, og vi kunne derfor hurtigt fast-sætte mål for, hvordan første semester på min uddannelse, som havde fokus på interpersonel læring, kunne adresseres i min nye funktion. Målet blev at tilpasse leder- og ledelsesudviklingsuddan-nelsen på Stabskursus mod en mere refleksiv læringskultur, som kursisterne efter masteruddannelsen kunne bringe re-tur til deres fremtidige job. Formålet med justeringen af ud-dannelsen var at udvikle kursistens kompetencer til at lede og styre processer. Fokus var på at udvikle en læringskultur, hvor det var naturligt at overveje spørgsmålene: gør vi det rigtige, og gør vi det rigtigt? Fjerde semester på mit studium var masterafhandlingen. Her blev jeg bedt om at behandle uddannelsesudvikling. Målet blev at lede en proces, som skulle skabe grundlaget og et fælles udgangspunkt for udvikling af Stabskursus fra et fuldtidsstudium til et deltidsstudium i lighed med øvrige masteruddannelser. Samtidig skulle resultatet opfylde et krav om mulighed for fleksibilitet i uddannelsestilrettelæg-gelsen for kursisterne. Resultatet af processen blev dels en kortlægning af om-råder, der måtte arbejdes yderligere med i mindre grupper, og dels en overordnet foreløbig uddannelsesmodel, som kunne danne grundlag for det videre arbejde med omlæg-ningen af uddannelsen i de enkelte institutter, der bidrager til Stabskursus. Det væsentligste resultat var et fælles stra-tegisk mål for udviklingen af Stabskursus, som gjorde det muligt at ressourceoptimere organisationens kræfter i en fælles retning.

nr. 02/2013 • 17Kompetenceudvikling

|||||

Hvis du vil vide mere

om uddannelsen Master i Organisatorisk Coaching ved Aalborg Universitet: Link: http://www.evu.aau.dk/master/moc/ Peter Gandrups masterafhandling ”Diskursiv metode i uddannelsesudvikling” og artikel ”Diskursiv opmærk-somhed”, et perspektiv med diskursiv opmærksomhed som ledelsesværktøj, kan findes på link: http://pure.fak.dk/portal/da/persons/peter-gandrup(570c9478-19b0-48d9-8a95-a601a29861f8).html

Strategisk udvikling med succés - et perspektiv fra Peter Gandrup

Forsvarets medarbejdere, ledere og chefer løser opga-ver på strategisk, operativt og taktisk niveau i operativ og administrativ tjeneste. Jeg mener, at vi må udvikle os og blive endnu tydeligere i kommunikationen mellem niveauerne. Her tænker jeg specielt på anvendelse af personellet til integrationen af niveauerne. For det første mener jeg, at kompetencerne blandt ledere og medarbejdere har yderligere potentiale. Det må vi benytte os af. Det kræver procesledelse, hvor medarbejdere og ledere opnår en reflekteret forståelse af sig selv som leder og medarbejder, og hvad de kan bidrage med – også uden for den formelle forventning til opgaveløsningen. Der er behov for fokus på de inter-personelle relationer. For det andet bør vi oftere anvende grupper/teams i vores opgaveløsning, hvor det er muligt. Medarbejdere og ledere kan udvikle, supplere og nyttiggøre hinan-dens kompetencer i sådanne arbejdsfællesskaber. Det kræver tillid og støtte. Gode arbejdsfællesskaber må fremhæves, og grupper/teams skal tillades at udvikle arbejdsprocesser, hvor de udnytter et reelt råderum og kan anvende og udvikle arbejdsrelationer inden for en anvist retning og ramme. For det tredje må ovenstående altid relateres til or-ganisationens udvikling. Det kræver mod. Her må stra-tegiske mål kommunikeres gentagne gange. Det må tillades, at ”plejer-mentaliteten” sættes til side, så der bliver plads til at ændre på praksis (f.eks. kommunika-tion, ledelse m.v.), så medarbejderne gennem handling får mulighed for at ændre praksis. Herved skabes mu-lighed for nytænkning, der er knyttet til de strategiske mål og har baggrund i de samlede kompetencer, der er til rådighed i organisationen. Lad os derfor fokusere på, hvad vi gør med vores ledelse. Fokusér på ledelse gennem hensigten frem for ledelse gennem instruks, så vi kan få udnyttet kompe-tencerne på alle niveauer i organisationen.

Dette blev opnået gennem et fokus på at gøre deltagerne bevidste om, hvor de var enige og uenige i de forskellige

Peter Gandrup er Master i læreprocesser med speciale

i organisatorisk coaching.

Dialog om samstemning af organisation og ud-dannelsesmål med kommandørkaptajn Alan Damm og major Claes Visby-Carlsen, der er henholdsvis chef og sektionschef i ILO.

temaer. Fokus var på, at alle opnåede forståelse for hinan-dens argumenter i temaerne. Gennem denne proces blev de individuelle holdninger samstemt til et fælles mål og ret-ning for udviklingen af Stabskursus. Min uddannelses fokus på læringskultur på flere niveauer i organisationen blev på denne måde udnyttet optimalt i orga-nisationen både på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

Effekter af den strategiske planlægning Den strategiske tilgang til en uddannelsesaftale, hvor orga-nisationens mål sammen med et individuelt kompetenceud-viklingsforløb kobles til konkrete opgaver og udviklingsom-råder i organisationen, medførte i dette eksempel, at viden og metode fra universitetet blev bragt reflekteret ind i or-ganisationen via medarbejderen. Jeg vil fremhæve, at også kolleger og medarbejdere blev inspireret af forløbet til at se på opgaver og organisationen i et fornyet perspektiv, hvor udvikling af processer og læringskulturer samt nedbrydning af selvfølgeligheder m.v. blev til virkelighed. De konkrete resultater af uddannelsesaftalen medførte gode resultater både for mig og organisationen. Min ma-sterafhandling blev bedømt til 12, men særligt blev orga-nisationen i højere grad bevidst om de strategiske mål på udvalgte områder både for enkeltmand, grupper/teams og som organisation i sin helhed. Med dette eksempel til inspiration vil jeg opfordre kolle-ger til at spørge sig selv, om I oplever jer selv og jeres orga-nisation klar til at tage fat på udfordringerne for forsvaret?

18 • nr. 02/2013 Kompetenceudvikling

- Kompleksiteten i nutidige konfliktområder fordrer alle soldater, menige som officerer, til at tænke mere

kreativt og mere kritisk både før, under og efter opgave-løsning. Spørgsmålet er, om vi uddanner soldaterne til at kunne skabe værdifuld mening i sådan komplekse ”behæn-dighedsbaner”? Det er den danske major Nicolai Schat-Eppers, der for-tæller om sin baggrund for at blive optaget på et akademisk udfordrende kursus, “Local Dynamics of Warfare” (LDW), på Command and General Staff College, Fort Leavenworth, Kansas. Han er den første internationale officer på det amerikan-ske VUT-II/L - Kurset har kun eksisteret siden 2012 og er en af de tre retninger, der findes på stabskursets overbygningsdel, der ligger efter grundkurset, Common Core. De to øvrige ret-ninger er Art of War (AOW) og Advanced Operations Course (AOC), sidstnævnte er den obligatoriske retning for alle på VUT/II-L, fortæller Nicolai Schat-Eppers.

Integration af den akademiske videnskabMajor Schat-Eppers forklarer, at kurset er på forkant med den militære praksis om at integrere flerfaglig civil, akade-misk videnskab i den militære opgaveplanlægning og ind-sættelse. - Formålet er at skabe forståelse for, hvorledes mange-artede faktorer påvirker og har indflydelse på tolkningen af og intervention i det operative miljø. Denne forståelse ska-bes ved at inddrage den akademiske verdens mangeartede tolkningsmuligheder med henblik på at berige den militære professions forståelse af det operative miljø. Integratio-nen sker løbende som en naturlig del af Operational Art og Design. (Red.: Disse to begreber kan studeres nærmere i artiklen “Kunst på det operative niveau”, Hans Henrik Møl-ler, Militært Tidsskrift nr. 4, december 2012 eller i artiklen ”Dansk officer på prestigefuldt amerikansk kursus”, Danske Officerer s. 18, nr. 10/2012). - LDW udsprang fra et ønske om at udvikle officerer, der på alle niveauer var bedre i stand til at rådgive førere og støtte stabe med at indsætte midler for at opnå en mere

effektiv påvirkning af miljøet i retning af en bedre tilstand. Sekundært skulle uddannelsen støtte op om amerikaner-nes filosofi og ånd bag Mission Command, hvor kreativ og kritisk tækning ses som fundamental for evnen til at kunne tilpasse sig forandring (Adaptablity).

De mangeartede faktorer – kursets indhold- LDW er seks måneder langt og opbygget af 15 modu-ler, der omhandler emner som akademisk videnskabsteori, magt og dens anvendelse, økonomi, kultur, politik, institu-tionalisering, religion, identitet, etik, udvikling, regerings-førelse, sociale-politiske skel, kompleksitet og strategisk indgriben. I forløbet afholdes der tre øvelser af en uges varighed, hvor eleverne bringer deres nyvundne viden i spil over for en given problemstilling, fortæller Nicolai Schat-Eppers. - Sideløbende udarbejder eleverne et Master-projekt el-ler et akademisk skrift omhandlende et emne fra et virkeligt problemfelt i det militære spektrum på tværs af niveauer, f.eks. vigtigheden i at tilegne strategisk prioritet til lokal in-stitutionsdannelse.Det forventes, at disse værker publiceres i enten et aner-kendt militært eller akademisk tidsskrift. Såfremt der udar-bejdes et publiceret Master-projekt, tildeles der en Master of Arts (MA) i militær videnskab. LDW gennemføres to gange om året. Der er kun plads til otte deltagere, og disse udtages blandt elever fra den amerikanske hær, flyvevåben, søværn, marinekorps, natio-nal garde, statslige ministerier og institutioner samt blandt de internationale officerer. På nuværende hold er der seks amerikanske hærofficerer, alle med en MA fra enten West Point eller et civilt universitet, én fra Defense Intelligence Agency og så en dansker, siger major Schat-Eppers, som understreger, at alle elever gennemgår en krævende udvæl-gelsesproces. - Den består af en personudtalelse fra officerens nærme-ste foresatte, en sproglig test, et essay omhandlende et til-delt emne, en motiveret ansøgning og sluttelig et interview. Samtlige kandidater bliver udvalgt af skolens næstkom-manderende, der har rang af generalmajor.

Opfordring til at søge en VUT-II/L i udlandet

Af

jou

rn

ali

st A

lice

Bin

ns

Den danske officer, Nicolai Schat-Eppers fortæller om de muligheder, der er ved at tage en udenlandsk VUT-II/L. Ud-dannelsen i USA er helt uden for normen af den klassiske VUT-II/L, siger han

Kompetenceudvikling nr. 02/2013 • 19

Opfordring til at søge en VUT-II/L i udlandet „“We operate where our enemies, indigenous populations, culture, politics and religion intersect and where the fog and friction of war persists.”

General Martin Dempsey,

Chairman of the Joint Chiefs of Staff, USA

Enhedens Battlespace AgilityNicolai Schat-Eppers fremhæver, at efter endt uddannelse er anvendelsesmuligheder-ne mangfoldige, og officeren kan arbejde på tværs af såvel det strategiske som de opera-tionelle organisatoriske niveauer. - Officeren kendetegnes ved at kunne bi-drage med en dybere forståelse for en given problemstilling ved at søge alternative kilder og integrere ekspertviden med henblik på at styrke forklaringskraften, intellektuelle vaner og i særdeleshed enhedens Battlespace Agili-ty. (Red.: For uddybende forklaring: Se artiklen ”Operationalizing Battlespace Agility”, Dr. Wil-liam Mitchell, Militært Tidsskrift nr. 4, decem-ber 2012.).

Master-projekt om dansk sikkerhedspolitik

Major Nicolai Schat-Eppers er udstatio-neret i USA sammen med hustruen Ma-lene og deres døtre, Rebecca og Ronja. Nicolai Schat-Eppers har tidligere gjort tjeneste som delingsfører, næst-kommanderende og kompagnichef ved Den Kongelige Livgarde. Han var senest udsendt som kompagnichef for det me-kaniserede infanterikompagni på ISAF 8, Afghanistan. Før VUT–I/L gjorde Nicolai Schat-Ep-pers tjeneste på Hærens Kampskole som lærer på reserveofficersuddannelsen og faglærer i infanteriuddannelse. Forud for tjenesten i USA gjorde han tjeneste på Hærens Officersskole som lærer i taktik og periodevis i ledelse. Under gennemgang af VUT-II/L I USA blev Schat-Eppers udvalgt blandt 250 ansøgere til at gennemgå kurset i Lo-cal Dynamics of Warfare. I forbindelse med kurset udarbejder Schat-Eppers et Master-projekt i strategi, omhandlende hvorledes en fuldstædigt dansk sikker-hedspolitisk strategi kunne formuleres. Majoren påregner at returnere til Dan-mark efter endt uddannelse med håb om at bringe de nye kvalifikationer i spil.

|||||

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five pre-mium extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.See us now or visit our website to get detailed information about thislimited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver andpassenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and HighPerformance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and VolvoXC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.diplomat.volvocars.com

Volvo for life

bilia.dk

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 OfficeSales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir& Diplomat Sales ks@bilia.dk +45 45803181

20 • nr. 02/2013 Min arbejdsuge

Torsdag Jeg mødte ind i Karup tidligt på dagen. Jeg bor i Aarhus,

så det passer godt, at SAR-vagterne altid møder i Karup, og sammen med fartøjschefen, 1. teknikeren og MSO’en (systemoperatøren) fløj vi til Roskilde, hvor jeg har vagt i de kommende seks dage. Og jeg kan godt allerede nu afsløre, at det blev en meget, meget usædvanlig vagt. Der er tale om en dobbeltvagt, normalt er man kun på vagt tre døgn ad gangen. I løbet af de seks dage blev vi kun kaldt ud én eneste gang. I gennemsnit bliver vi kaldt ud næsten en gang i døgnet. De tre helikoptere bliver sendt ud cirka 900 gange i løbet af et år. Det er selvfølgelig godt, at ingen mennesker har været syge og i livsfare under denne vagt. Men det er klart, at det er mere tilfredsstillende, når vi rent faktisk er ude at hjælpe folk. SAR-vagterne, search-and-rescue, er placeret tre for-skellige steder i landet – Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Vi kan alle få vagter alle tre steder, men som sagt er møde-stedet for os alle Flyvestation Karup. Tre af flyvevåbnets 14 EH101-helikoptere er konstant i brug for redningstjenesten, og de er altid bemandet og klar.Når det drejer sig om redninger på vand, er det altid os, der tager os af det, mens de almindelige små lægehelikoptere i nogle tilfælde træder til, når der for eksempel er tale om færdselsuheld og folk med blodpropper og lignende, der hurtigt skal til et af de store hospitaler. I Roskilde bliver hele besætningen samlet. Den består af seks personer: to piloter, to teknikere, hvoraf den ene også fungerer som redder, og MSO’en, Missions System Opera-tør, der også fungerer som reserveredder. Jeg er 2. pilot, og det skal man være i 5-15 år, før man bliver fartøjschef. Det er meget individuelt, hvor hurtigt det går med at få rollen som fartøjschef. Desuden har vi en læge med. Han passer normalt andet arbejde på flyvestationerne og kommer kø-rende, når klokken lyder. Vi hører, hvordan den foregående vagt var gået, og inden det hold, vi afløser, tager hjem, køber vi ind til hele vagten. Vi laver selv mad, men når vi er på vagt, må vi ikke forlade stedet, så alle madindkøb skal være foretaget, inden de an-dre tager hjem.

Fredag Vagterne kan være virkelig forskellige. Denne er jo en af de helt usædvanligt stilfærdige, men det er ikke så længe si-den, at vi afløste et hold, der havde været ude alle tre næt-ter under deres vagt. Det tærer på kræfterne, blandt andet fordi vi har tungt udstyr på vores hjelm, når vi flyver om natten. Den giver os natsyn, men også en slags kikkertsyn, så vi hele tiden skal dreje hovedet. Det trætter, så de var klar til at blive afløst.

Som sagt ringede den røde klokke heller ikke i dag, så vi lavede en øvelse. Vi skal jo have 10 timers flyvning på to måneder og 160 timer om året, så vi fløj ud for at øve sam-men med marinehjemmeværnet og søværnet, der var i gang med farvandsovervågning. Når der er tale om search-and-rescue, skal vi tit samarbejde med dem, så vi trænede i at flyve hen til skibet og holde stille over det. Her kan man også lave forskellige øvelser som for eksempel at sende en redder ned over dækket. Hvis ikke det kan lade sig gøre at lande på et skibs dæk, kan vi sende en lille gummibåd ned, hægte den på skibet og sænke redderen ned i den. Det gør vi tit. I nogle tilfælde sænker vi redderen ned med et såkaldt sling. Derved kan vi have den person, vi samler op af vandet, hængende vandret – ofte sammen med redderen. Hvis de er hypotermiske, kan det være for stor en belastning for kroppen at hænge lodret, og så må vi have en båre ned til dem. Det er sådanne procedurer, der er vigtige at have på rygra-den, når det virkelig gælder, så derfor øver vi dem konstant. Alle i Danmark kender jo til Præstø-ulykken for to år siden. Blandt min kolleger er der flere, der var med den dag, og i vores fællesrum her i Roskilde har vi et stort billede af alle de unge mennesker sammen med dem, der reddede dem. Ulykken skete, netop som der var vagtskifte her i Ros-kilde. Det betød, at vi kunne sende to helikoptere, som var hurtigt fremme. Siden kom dem fra Aalborg og Skrydstrup. Nogle af de unge blev fløjet til Aalborg, der har udviklet en metode til at behandle folk, der er underafkølede. Det siges, at hvis ulykken var sket for 5-10 år siden, hav-de man ikke kunnet redde dem. Det er forskelligt, hvilket hospital vi flyver folk til. Det afhænger af, om der er tale om hjertestop, brandsår eller underafkøling. Hospitalerne har forskellige specialer.

LørdagSom det fremgår, er der ikke så meget arbejde på denne vagt, så jeg har noget læsestof med for at udfylde tiden på vagterne med noget fornuftigt. Jeg er i gang med at læse HD i ledelse og organisation. Jeg har selvfølgelig en le-deruddannelse fra forsvaret, men jeg udøver ikke ledelse. Tværtimod er jeg som 2. pilot i mange tilfælde den laveste i hierarkiet her på jobbet grundet min relativt begrænsede erfaring. I andre job i forsvaret ville en person på min alder have op til 30-35 personer under sig. Der er andre sideopgaver forbundet med at være pilot. Eksempelvis er en af disse at følge med udviklingen inden for FON, flyvnings- og nødudstyr. Andre har opgaver med at få puslespillet med flyvetimer og vagtskemaer til at gå op. I dag var min maddag. Det er klart, at vi går rimelig me-

Vi er bare en slags taxichauffører

Af

jou

rn

ali

st I

ng

rid

Ped

erse

n

Foto

: P

eter

Eil

erts

en

Premierløjtnant Kristoffer Dahl Jensens arbejdsliv kan være fyldt med dramatik. Han er helikopterpilot i Eskadrille 722, der redder folk op af vandet, når de er faldet over bord, og flyver alvorligt syge, underafkølede eller forbrændte mennesker til hospitalet. Denne arbejdsuge var dog usædvanligt fredelig

nr. 02/2013 • 21Min arbejdsuge

Vi er bare en slags taxichauffører

get op i maden, når vi er på vagt. Jeg lavede noget kyllinge-bryst omviklet med parmaskinke og med pesto til. Der sker somme tider det, at vi laver en flot treretters menu, og netop, som vi skal til at spise, bliver vi kaldt ud, og så er den kold, når vi kommer tilbage. Det skete ikke i dag, men senere på natten kom vagtens eneste opkald. Flere forskellige mennesker havde obser-veret redningsraketter på Korsør Nor. Det er et rimelig af-grænset område, så vi kunne hurtigt konstatere, at der ikke var folk i vandet. Vi observerede lidt i området og bemær-kede nogle personer, der gik med en taske. Det kunne være nogle, der har affyret nødraketter „for sjov“. Det skal man ikke. Det gjorde en mand i sommeren 2010, og han blev se-nere dømt til at betale erstatning. Det kostede ham 162.365 kroner plus sagsomkostninger på 34.000 kroner. Vi fandt som sagt ikke nogen ved Noret, men tiden var ikke spildt. Der var lidt øvelse i det for os.

SøndagDagen gik med træning og læsning. Mange af os kender hinanden, men vi arbejder ikke i faste team, så under en vagt er der ofte snak om tidligere opgaver. Ofte hører vi ikke, hvad der sker med folk, efter at vi har afleveret dem på hospitalet, men det kunne være dejligt, hvis vi efterfølgende havde mulighed for at få at vide, hvad der skete med dem. Det kan vi kun, hvis der er så meget drama, at ulykken kommer i avisen. Vores kernekompetence er at samle folk op, der er nød-stedt til havs, og vi kan flyve i mere ekstremt vejr og under dårligere forhold end f.eks. lægehelikopterne kan. For nogen tid siden var jeg selv med til at hente en ældre mand på Ærø, der havde fået et hjertetilfælde. Der sejler ingen

færger fra Ærø om natten, og færgetransport tager i øvrigt alt for lang tid. Derfor fløj vi ned og hentede ham og fløj ham til Odense Universitetshospital. Det foregår nøjagtigt, ligesom når vi øver, så for mig er der ikke så megen dramatik i det, selv om vi selvfølgelig er klar over, at det handler om liv og død. Men mens operationen står på, er vi jo bare en slags taxichauffører. Det er dem nede bagved, der oplever al dramatikken. Vi transporterer tit alvorligt syge patienter fra øerne til et af de store hospitaler, og selv om Bornholm har eget sygehus, bliver vi brugt, når der er tale om opgaver, som Rønne Sy-gehus ikke kan klare. Det er klart, at helikopterberedskabet er dyrt. Men det giver mange mennesker langt fra de store byer mulighed for at komme på hospitalet i tide. Det er i øvrigt interessant, at vi har fået flere opgaver, efter at tre af regionerne selv har fået en lægehelikopter. Mens jeg var føl – altså før jeg selv blev 2. pilot –, har jeg været med til at hente nogle drenge ind. De var kæntret med en båd. De havde redningsveste på og fik sikkert en kæmpe skideballe af deres far, da de kom ind.

MandagOgså en dag uden dramatik. Jeg læste og brugte moti-onsrummet. Når vi har vagt, må vi ikke forlade stedet her bortset fra at flyve træningsture. Om dagen skal vi være i luften, 15 minutter efter at vi får alarmen, om natten må vi bruge en halv time. Men i begge tilfælde bruger vi som re-gel kun det halve. I dagtimerne er vi ofte i luften, når der er gået syv minutter. Vi har jo altid en læge med, og helikopteren er indrettet som en komplet ambulance, så hvis folk er i live, når vi fin-der dem, har de gode overlevelseschancer. Tirsdag Endnu en dag uden opkald, så vi tog på endnu en trænings-tur. Denne gang havde vi en fotograf og en journalist med fra vores fagblad, Danske Officerer, så vi fløj en tur hen over Rigshospitalet. Mange af vore transporter går der-til, og alle kender vist helikopterplatformen på taget. Fra jorden ser den lille ud, men det er den faktisk ikke. Den er nem at lande på, for den er helt jævn, og der er god afstand til bygninger og andet. Det er meget sværere, når vi skal lande ude i terrænet, hvor man ikke altid kan se, om det er ujævnt, og hvor det kan være svært at få placeret helikop-teren blandt eventuelle træer tæt på den. Jeg fløj tæt på helipad’en på Riget, og vi gav fotografen en sele på, så vi kunne åbne døren for at gøre øvelsen så realistisk som muligt. Derefter fløj vi ud over Roskilde Fjord, hvor vi lavede en smule hoist-øvelser. Vi gik tæt ned til et gammelt vrag, der ligger ved en af øerne i fjorden. Det kunne godt agere et skib, der havde brug for hjælp. Vi har i øvrigt også lænse-pumper, vi kan kaste ned til skibe, der tager vand ind. Så kan de selv klare situationen – og redde både livet og deres skib.

OnsdagVi afsluttede vagten og lavede det nødvendige papirarbejde og var i Karup midt på eftermiddagen.

Premierløjtnant Kristoffer Dahl Jensen, 27 år

2013 Helikopterpilot ved Eskadrille 722, SAR-operationer

2012 Træning til at flyve EH1012010-2011 Stabsarbejde i Helicopter Wing Karup2008-2009 Pilotuddannelse på Fort Rucker, Enterprise,

Alabama 2006-2008 Flyvevåbnets Officersskole i Jonstrup2006 Elementærkursus, Flyveskolen, Karup 2005 Sergentskole, Karup2004-2005 Værnepligtig i hæren, Hvorup Kaserne,

Aalborg

|||||

22 • nr. 02/2013 En arbejdsplads

Helikopterplatformen på toppen af Rigshospitalet blev indviet 2. november 2007. Den kostede 31 millioner kroner og blev finansieret af en privat fond. De første år var det forsvarets helikoptere, der trans-porterede de tilskadekomne, men siden 2010 er de blevet suppleret med lægebemandede akuthelikoptere. Det har øget antallet af landinger fra 222 i 2008 til mere end det tredobbelte, nemlig 682, i 2012. Landing direkte på Rigshospitalet betyder, at lægerne i traumecentret kan gå i gang med livreddende behand-ling af syge og tilskadekomne allerede fem minutter efter, at helikopteren er landet. Tidligere landede heli-kopteren i Fælledparken, der ligger ved siden af Rigsho-spitalet, men det kunne tage mere end 30 minutter, fra helikopteren var landet, til den syge kom under behand-ling. Allerede mens den er på vej, kommunikerer Rigsho-spitalets og helikopterens personale, så lægerne er for-beredt, når patienten lander. Samtidig med, at flere end tre gange så mange bli-ver transporteret med helikopterne, er dødeligheden for svært tilskadekomne, der bliver bragt til Rigshospitalet

med dem, faldet fra 29 procent til 14 procent. Det skriver læge og ph.d. Rasmus Hesselfeldt i en helt ny afhand-ling.

MinilufthavnPlatformen er registreret som en lufthavn, og det betyder, a