itchefer.dk - kit0309:Layout 1 27/05/09 14:24 Side 1 ITMAGASIN · 2015. 11. 1. · Portal- og...

Nr.03_ juni09_ side 1

KOMMUNERNES ITMAGASIN

Nr. 03 juni 09 ISSN 1399-7947

■ Ballerup indfører interaktive skoletavler

■ KMD fastholder sit jerngreb

■ UNDERSØGELSE: Økonomisystemer

TEMA : Drift: Din, min og vores

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:24 Side 1


Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEMDER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på opus.kmd.dk

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:24 Side 2


Indhold nummer 3 · juni 2009

12

3

456

KOMMUNERNES ITMAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066Flemming@kjærsdam.dk

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsidefoto: ColourboxTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: Kontrolleret af Dansk Fagpresse 8.000

Digitaliseringsmessen09:

Kommunernes nye markedsplads

side 10

KRONIK: “Multimedie-skatten peger den gale vej”

side 22

UNDERSØGELSE:ØkonomisystemerFor tre år siden gennemførte Herbert Nat-han & Co en undersøgelse markedet forØkonomisystemer eksklusivt for Kit-Magasi-net. En række kommuner og regioner haranvendt den tidligere undersøgelse til atskabe overblik i forbindelse med investeringi nye systemer. Efter flere opfordringer har vinu valgt at gentage analysen.

side 16

Leder side 5

Ballerup indfører interaktive skoletavler side 6Med et klart ønske om at møde folkeskoleeleverne i deres verden og ønsket om at udvikle kommunens skoler til morgendagens krav, investerer Ballerup Kommune nu i 300 interaktive skoletavler over de næste tre år.

Ni kommunale topchefer udpeget til arbejdsgruppe side 8Der er nu udpeget ni kommunale topchefer til at deltage i den rådgivningsgruppe, der skal bistå direktionen i Kombit A/S, så det nye fælleskommunale it-selskab og kommunerne kan få et fornuftigt samarbejde fremover.

ERP-systemer dominerer i kommunernes direktioner side 13På bare tre år er der sket mere end en tredobling i anskaffelsen af ERP-systemer i landets kommuner.

KMD fastholder sit jerngreb side 14KMD fastholder sit jerngreb indenfor økonomistyring- og ERP-systemer – her godt to år efter kommunalreformen. Virksomheden har mistet fem kommuner inden for ERP og økonomistyring på tre år.

Billund Kommune køber KMD Opus side 21Billund Kommune vælger KMD OPUS som nyt administrativt styringssystem.

Mere professionelle it-beslutninger i kommunerne side 24Sourcing ses i et overordnet strategisk perspektiv i it-afdelingerne i de danske kommuner, siger CEDI, Center for Digital Forvaltning, der har iagttaget en øget grad af professionalisering efter kommunalreformen.

Suverænitet er byttet ud med besparelser side 26Indsatsen på Egedal Kommunes biblioteker skal fokuseres yderligere på lånernes behov og arbejdet flyttes fra praktisk service til rådgivning, en udvikling fra transaktion til relation.

Hørsholm baner vejen til insourcing med fiber side 29It-chef Michael Voel, Hørsholm Kommune har ikke noget religiøst forhold til outsourcing, men it-infrastruktur, pc-lan og ip-telefoni kører kommunen selv, og det er der både god økonomi og strategi i.

Tre kommuner sammen om tandklinik side 30Center For Tandregulering er et banebrydende samarbejde mellem Ballerup-, Egedal- og Furesø Kommune om etablering af fælles kompetencecenter. De tre kommuner har gennem samarbejde skabt noget, der kan blive et nyt pejlemærke for andre kommuner fremover.

Høje Tåstrup udfordrer leverandører gennem outsourcing side 32For to år siden fik Høje Taastrup kommune implementeret et integreret løn- og økonomisystem fra Fujitsu Siemens; placeret på servere hos Silkeborg Data. Parallelt med dette har man nu gennem seks år haft al it-drift hos KMD. Men outsourcing er ikke en strategi hos Høje Taastrup. Det er derimod et blandt flere midler til at nå målet ”bedst og billigst”.

Fundament for fælles Medicinkort på plads side 34

KORT NYT fra Kit@ side 34

TEMA : Drift: Din, min og vores:

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 3


kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 4


“ leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Dette nummer af KIT-magasinet har som tema-overskrift”Drift - din, min og vores”, som refererer til den nye virke-lighed, som kendetegner kommunal virksomhed efter re-formen. Vi har i dette nummer sat fokus på at vise,hvorledes kommunerne allerede i år 2 har skabt fælles en-heder på tværs af kommune og regionale grænser løseropgaver med afsæt i vidensdeling, faglig bæredygtighed,effektiv ressourceudnyttelse, hvor det giver øget værdi forde borgere, der er kunder i butikken.

At it her spiller en afgørende rolle for at overkomme fysi-ske afstandsbegreb, smidige sagsgange og god kommuni-kation er i sig selv ikke overraskende. Men at dem, derkender til og har ansvar for forretningen på tværs af kom-munerne sætter sig ned og definerer en ny forretningsmo-del med nye måder at arbejde på, viser hvor stort etpotentiale, der er i at gentænke sit ansvarsområde digitaltset i sammenhæng med de andre offentlige myndigheder,der indgår i ens leverancekæde.

Med andre ord, det er nu på mode at bringe sin fagligeindsigt i spil til gavn for helheden og opgaveløsningen.

Når vi nu har taget proppen af flasken, er det måske påtide at gentænke hele forretningsmodellen, inklusive sy-stem- og it-arkitektur i relation til de nye opgaver, kom-munerne skal løfte og det øgede samarbejde, der skal til,for at den offentlige sektor fremstår som en sammenhæn-gende ”public service” kanal for de borgere, der har etbehov i en given situation.

Her ser KIT@, at Kombit har en rolle at spille, og vi notereros med tilfredshed direktionens inddragelse af kommu-nale chefer fra både IT og forretningssiden i prioriteringenaf de opgaver, Kombit skal løse.

Kombit vil være et godt bud på en IT-strategisk tænketankfor såvel kommunerne som for KL og Ministerierne, og se-nere i samarbejde med leverandørleddet, til at sikre reali-sering af de muligheder, der ligger lige for – hvis der ellerskan opnås politisk enighed om forretningsmodellen.

Et eksempel på en ny, fælles dagsorden kunne være: Erdet muligt at samle og automatbehandle stamoplysningerog regelbaserede normalydelser, som i dag belaster dekommunale økonomisystemer i en fællesoffentlig register-model? Herved ville transaktionsflowet med tilhørende sagsbe-handling for de 80% af borgerne, der kan klare sig selv viastraksafgørelser blive afløftet fra den enkelte kommune, li-gesom det vil sikre en ensartet behandling, næsten uansetorganisering af opgaveløsning.

Det vil i sig selv flytte fokus fra den opfattelse, at det ervigtigere for hver eneste kommune at opbygge, udbyggeog vedligeholde transaktionsorienterede styringssystemermed afsæt i enhedspriser, mængde og vareflow på alleborgernes vegne, end at have fokus på at levere service- ogrådgivningsydelser skåret til den enkelte borgers særligebehov for støtte - uanset om der er tale om handicapforan-staltninger som følge af en ulykke eller pasningsordning iydertimerne til børn.

Samtidigt vil det skabe nødvendig plads til at tænke it ind ien hel ny dimension i måden at løse samfundsrelateredeudfordringer på, nemlig hvordan man kan forudse og af-bøde omfanget af de problemer, der senere medførerbehov for behandling. Den forebyggende sundhedsindsats,beskæftigelsesindsatsen samt energi og klimaindsatsen ergode eksempler på nye kommunale forretningsområder,og her hjælper ingen lokale ERP-systemer til med at kort-lægge, hvad der skal gøres for at opnå det bedste resultat.

Vi står foran en spændende tid, hvor alle siger, de vil haveforandring. Og mulighederne for at skabe forandring haraldrig været større. Den kommende tid vil vise, om alle –Dig, mig og de andre – i fællesskab evner at kombinere deteknologiske muligheder med nye måder at tænke forret-ning på med et perspektiv der rækker en generation læng-ere ud.

”Drift - din, min og vores”

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 5


NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

eBallerup indfører interaktive skoletavler

Ballerup Kommune sender alle lærere på kursus i brugen afde interaktive skoletavler, og implementerer og vedligeholderit-satsningen fra centralt hold.

Som en del af en tre-årig it-handlingsplan indfører 19 folke-skoler og specialskoler i Ballerup Kommune nu elektronisketavler i samtlige klasselokaler. En elektronisk skoletavle proji-cerer billederne fra en computer op på en interaktiv tavle, deropfanger alle berøringer. Dansk Data Display, som leverer oginstallerer de 300 tavler, projektorer og software, oplyser, atdet koster omkring 25.000 kroner for at udstyre et klasselo-kale.

Ifølge it-ansvarlig Sebastian Larsen, Ballerup Kommune, bli-ver det it-afdelingens opgave at sikre, at de pcér, der er kobletop til de interaktive skoletavler, ved hjælp af system- og hjæl-peværktøjer kan styres fra it-afdelingen.

”Lærerne skal ikke tænke på eller bruge tid på nogen form foropdateringer af den medfølgende software til deres interak-tive skoletavler eller computerne. Det klarer it- afdelingen. Vikan også lave fejludbedringer fra centralt hold, så der ikke gårfor meget tid med at skulle ud på skolerne,” siger SebastianLarsen.

IT styres centraltFor at styre hele it-implementeringen og lette lærernes ogskolernes it-håndtering i dagligdagen, så har Ballerup Kom-mune valgt et system, hvor alt kan styres fra centralt hold. Altsoftware kan opdateres og fejl kan udbedres uden, at lærereog elever mærker nogen form for gener i forhold til undervis-ningen. Samtidig har Ballerup Kommune udarbejdet en elek-tronisk fejlmeldingsprocedure til lærerne, hvor fejl påcomputere eller software til tavlerne bliver meldt ind til ser-vice desk og kan udbedres samme dag.

Lærerne har også mulighed for at inddrage informationer franettet i undervisningen. Det betyder ifølge direktør DorritChristensen fra Ballerup Kommune, at stoffet nu kan formid-les på en helt anden måde end tidligere.

Med et klart ønske om at møde folkeskoleeleverne i deres verden og ønsket om at udvikle kommu-nens skoler til morgendagens krav, investerer Ballerup Kommune nu i 300 interaktive skoletavlerover de næste tre år. Dermed får samtlige 19 skoler del i de nye tavler. De interaktive tavler skal fåflere elever med i undervisningen, fremme kreativiteten og give undervisningen et pædagogisk løft.

Public IT SolutionsPortal- og internetløsninger for kommuner, regioner

og styrelser.

inCaptiva A/SEnglandsgade 255000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90E-mail: [email protected]: www.incaptiva.dk

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 6


”Ved at bruge elektroniske skoletavler i undervisningen, oganvendelse af pcér til lærere og elever, gør vi i højere gradden moderne teknologi til hverdag i skolerne. Dermed bliverder skabt fortrolighed med teknologien hos børn og voksne.På den måde får vi udviklet en pædagogisk praksis, som vi ikke har kunnet før. Via internettet kan vi nu inddrage infor-mationer, dele viden, synliggøre og formidle stof på en heltanden måde end vi har kunnet tidligere,” siger direktør DorritChristensen.

Samtidig med at undervisningssituationen forbedres for bør-nene gennem nye læreprocesser, så har Dorrit Christensenogså en forventning om, at de digitale løsninger i højere gradkan understøtte lærernes arbejde med at differentiere under-visningen, og dermed støtte alle børn. Også børn med vanske-ligheder.

”Vi skal sikre, at der er udfordringer til alle børn i folkeskolen.For den enkelte elev har jeg en forventning om, at it-løsnin-gerne kan støtte dem i at finde deres veje i læreprocessen vedbrug af flere forskellige redskaber. Eksempelvis når børn skalarbejde med faglige udfordringer, så er der mange fleremåder at finde frem til en løsning på. De får simpelthen ind-flydelse på deres egen læreproces, og det vil fremme kreativi-teten og nysgerrigheden,” siger Dorit Christensen.

Der bliver hængt 100 nye tavler op om året. Så ved udgangenaf 2011 vil samtlige 300 elektroniske skoletavler være i gang iklasselokalerne. Ud over de interaktive skoletavler får alle læ-rere bærbare computere, og alle 3. klasser elever skal udsty-res med bærbare computere, der følger dem til 10 klasse.

Undervisning af lærereDet er den danske virksomhed Dansk Data Display, der ind-retter de interaktive klasselokaler i Ballerup Kommune. Virk-somheden har solgt interaktive skoletavler til mere end 1000skoler i landet. For at implementeringen af de elektroniskeskoletavler også giver resultater i form af bedre undervisning,er det ifølge produktchef Peter Bræmer, Dansk Data Display,vigtigt, at lærerne også undervises i anvendelsen og mulighe-derne med de elektroniske tavler.Ballerup Kommune uddanner ca. 30 superbrugere fordelt påde 19 skoler i kommunen. Efterfølgende har lærerne på sko-lerne i Ballerup kommune mulighed for at tilmelde sig merefagrettede kurser for at løfte undervisningen inden for dereseget fag.

It-afdelingen har også ansvaret for løbende at vedligeholdeprojektorer og tavler.

■

Lærerne skal ikke tænke på ellerbruge tid på nogen form for opda-teringer af den medfølgende soft-ware til deres interaktive skole-tavler eller computerne. Det kla-rer it- afdelingen,

Sebastian Larsen, Ballerup Kommune.

“

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 7



e

Rådgivningsgruppen er bredt sammensat af kommuner medhensyn til kvalifikationer, geografi og størrelse. Der er femkommunaldirektører i rådgivningsgruppen, her i blandt adm.dir. Claus Juhl, Københavns Kommune.

Herudover har fire chefforeninger fået hver en plads i rådgiv-ningsgruppen. Kit@´s formand og centerchef for IT og Digitali-sering Jørgen Kristensen, Egedal Kommune er ligeledes blevetudpeget.

De fem kommunaldirektører: • Jane Wiis, Frederikshavn Kommune, • Bjarne Pedersen, Rudersdal Kommune, • Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune,• Adm. direktør Claus Juhl, Københavns Kommune• Stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune

De fire chefforeninger:• Foreningen af socialchefer:

Senior- og sundhedsdirektør Erik Demant, Kolding Kommune

• Kommunalteknisk chefforening:Teknisk direktør Svend W. Jensen, Næstved Kommune

• Børne- og Kulturchefforeningen:Børne- og Ungdomschef Bruno Borella, Rebild Kommune

• Foreningen af Kommunale IT-chefer, KIT@, Centerchef, IT og Digitalisering Jørgen Kristensen, Egedal Kommune.

Det første møde mellem rådgivningsgruppen og Kombits di-rektion bliver i august måned. Der er opstillet fem punkter,som bliver de forretningsmæssige opgaver Kombit og rådgiv-ningsgruppen skal beskæftige sig med.

• Prioritering af modning af projekter som Kombit skal deltage i

• Prioritering af endelige projektforslag til direktionen• Vurdering af den markedsmæssige nødvendighed.

Forretningsmodellen bygger på businesscases for hvert enkelt projekt

• Opfølgning på effekt og økonomi af produktet i og efter projektet

• Forankring blandt kommunerne af Kombits projekt- og produktportefølje

Kombits direktør Hans Berthelsen siger til Kit-Magasinet, athan glæder sig overordentligt meget til det fremtidige samar-bejde med den nye rådgivningsgruppe, som han mener, vilblive en helt central del af Kombit.

Ifølge Hans Berthelsen er den nye rådgivningsgruppe et team,der både vil få et ansvar og blive involveret i de forretnings-mæssige muligheder for det fælleskommunale selskab.

Startkapitalen i Kombit er 600 mio. kr.■

Ni kommunale topchefer udpeget til arbejdsgruppeDer er nu udpeget ni kommunale topchefer til at deltage i den rådgivningsgruppe, der skal bistå di-

rektionen i Kombit A/S, så det nye fælleskommunale it-selskab og kommunerne kan få et fornuftigt

samarbejde fremover.

Hans Berthelsen

Den nye rådgivningsgruppe vilblive en helt central del af Kombit.

“

Foto

: Jak

ob C

arls

en

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 8


Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk

Få mere info på www.ski.dk/kopiogprint2009

Med aftalen får I det hidtil største udvalg af printere, kopimaskiner og multi-

funktionsmaskiner. Det sikrer jer præcis det udstyr, I har behov for, uanset om

det er pris, kvalitet eller service, som vægter mest.

Når I er klar til at købe, kan I skrive under på købsaftalen uden at ryste på hånden. For

SKI har udarbejdet et skudsikkert aftalegrundlag, som giver jer samme gode vilkår på

alle køb – både dem til 100 kr. og dem til 100 mio. kr.

Samtidig gør aftalegrundlaget det nemmere at holde leverandørerne op mod hin-

anden og sammenligne deres priser. På den måde kan I altid fi nde den leverandør,

der bedst opfylder jeres behov og til den bedste pris. Så I kan være sikre på at gøre

et godt køb.

Den 1. juni lancerer SKI en ny rammeaftale på alt fra standardprintere til avancerede multifunktionsmaskiner. Aftalen trykker prisen, udvider sortimentet samt giver jer og andre offentlige enheder større tryghed og prisgennemsigtighed, når I køber ind.

Når I bruger SKI’s aftaler, behøver I aldrig gå i udbud, uanset hvor meget I køber.

Husk

Bruncharrangement

SKI afholder et brunchmøde om aftalen i Kø-

benhavn den 27. august fra kl. 8.30 – 11.30.

Her kan I høre mere om aftalen, stille spørgs-

mål til indholdet og nyde en lækker brunch.

Tilmeld jer på ski.dk/kopiogprintbrunch

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 9



e

Digitaliseringsmessen09: Kommunernes nye markedsplads

På Digitaliseringsmessen09 er det kommunerne, der får en nymarkedsplads og et fælles frirum med det formål at blive digi-talt inspireret og lære af løsninger, der bruges i andre kom-muner eller se nye perspektiver i samarbejder mellemkommuner eller på tværs af forvaltninger.

”Vi er medarrangører af Digitaliseringsmessen09 for at skabeviden om de mange velfungerende it-løsninger, der alleredekører i landets kommuner. Vi ser det som en ny fælles mar-kedsplads for digitale forretningsløsninger, hvor udstillingerog præsentationer sker på de kommunale beslutningstagerespræmisser mere end på leverandørernes. Det er vigtigt at

skabe et nyt frirum, hvor de kommunale kunder kan talesammen,” siger formand Jørgen Kristensen, KIT@.

24. septemberDigitaliseringsmessen09 er den første af sin art i Danmark, ogarrangørerne forventer, at det vil blive en årligt tilbageven-dende begivenhed. Messen afholdes den 24. september på Ny-borg Strand. Der forventes over 40 udstillere og mindst 400chefer, ledere og medarbejdere fra kommunerne.

- fortsættes næste side

Messer arrangeres sædvanligvis for leverandørernes skyld. Med Digitaliseringsmessen09, der ar-rangeres af KL, Borgerservice Danmark og Foreningen af Kommunale IT-cheder (KIT@), bliver dernu sat fokus på digitaliseringens betydning for forretningsudviklingen i landets kommuner.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:25 Side 10


Borgerselvbetjening på den

nye fælleskommunale it-infrastruktur

Ny generation af borgerindberetningerMed OIB Borger har kommunernes fælles it-selskab, KOMBIT A/S, skabt en fremtidssikret indberetningsløsning, der har til formål at lette og effektivisere kommunernes digitale borgerbetjening – til gavn for både kommune og borgere. Det eneste, det kræver, er en internetadgang samt en Digital Signatur eller NetId fra netbank.

Ny fælleskommunal it-infrastrukturOIB Borger er første skridt på vejen til at udvikle den nye fælleskom-munale it-infrastruktur, der skal sikre intelligent udnyttelse af data og automatiske opslag i registre. OIB Borger er baseret på fælles offentlige standarder (OIOXML) og en moderne it-platform med brugervenlige, guidede indberetningsforløb.

Læs mere på www.oib.dk

OffentligInformationsBase

Bedre borgerservice til en fornuftig prisMed OIB Borger vil din kommune kunne opnå en reel effektivi-sering og nytteværdi i form af tidsbesparelser, højere datakvalitet, færre fejl, automatisk opdatering med nye og reviderede blanket-ter, integration til ESDH via FESD-mail mv. – alt sammen til en yderst konkurrencedygtig pris.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:26 Side 11


- fortsat fra forrige side

Borgerservicecheferne i Danmark er fuldstændig på linje medKIT@ om de nye kommunale muligheder, der åbner sig ved atsamle et bredt udsnit af digitale løsninger på ét sted, hvor løs-ninger kan afprøves og sammenlignes.

”Udbuddet af digitale løsninger er stort, og det kan væresvært at vurdere om de enkelte løsninger skaber reel værdifor borgerne og medarbejderne i kommunen. Derfor er Digita-liseringsmessen09, hvor leverandørerne samles under et tag,en enestående chance for kommunerne – set som kunder – atdele viden i bred forstand mellem kommunale beslutningsta-gere, ledere og medarbejdere,” siger formand Britt Christen-sen, Borgerservice Danmark.

KL har for nylig solgt KMD, og har efter salget af virksomhe-den mulighed for at fremme udbredelsen af mere standardise-rede it-løsninger i kommunerne uafhængigt af KMD.Kommunerne oplever over en bred kam at være under presfra ministerier og centralforvaltning om at fremme digitaleborgerserviceløsninger på de administrative områder.

”Kommunerne er efter salget af KMD ikke på samme mådebundet af ejerskabet og om digitaliseringen i landets kommu-ner. Vi ønsker nu, at mange flere it-leverandører vil være medtil at udvikle den kommunale sektor. Med Digitaliseringsmes-sen09 sætter vi fokus på de kommunale behov og skaber enplatform, hvor kommunerne kan få adgang til alle relevanteit-løsninger,” siger centerchef Jakob Harder, KL.

På den måde løfter Digitaliseringsmessen09 kommunernesviden om leverandørernes løsninger og løfter leverandørernesviden om kommunernes behov.

UdstillingsvindueDigitaliseringsmessen09 bliver et udstillingsvindue af digitaleløsninger, der allerede er i brug. Det er ikke kun løsninger,der handler om borgernes selvbetjening.

”Det er vigtigt, at vi skaber et kommunalt frirum for dialog påtværs af kommuner, og hvor det ikke er centralforvaltnin-gerne eller it-leverandørerne, der sætter dagsordenen for digi-tal forvaltning i kommunerne. For os er digitalisering ikommunerne langt bredere end blot administrativ digitalise-ring. Det handler om at se nye forretningsmuligheder med it-løsninger, der gør kommunerne mere effektive. Og dendagsorden skal kommunerne sætte, fordi vi har ansvaret fordriften i hverdagen,” siger Jørgen Kristensen.

At digital ledelse af kommunerne også handler om andet ogmere end administration, kan også ses på en række områder,hvor digitale løsninger bliver en serviceydelse overfor borgereog virksomheder.

”Digitalisering peger i begge retninger. Både udad mod bor-gerne og virksomhederne, og indad mod medarbejderne. Digi-taliseringen handler om at levere gode serviceydelser,samtidig med at det effektiviserer arbejdsgangene indadtil. Ifremtiden vil vi få flere opgaver, men skal løse dem medsamme eller færre ressourcer. Derfor hænger digitalisering ogeffektiviseringer uløseligt sammen,” siger Britt Christensen.

Messen bygger bro mellem kommuner, private it-leverandø-rer og offentlige it-projekter. Ved at deltage på messen kankommunerne være på forkant med den digitale udvikling ogblive bedre i stand til at tage de strategiske valg af it-løsnin-ger.

■

Undgå computertyverier – også i ferien Virksomheder og offentlige institutioner som eksempelvis skoler er ofte udsat for indbrud. Computere og store flad-skærme er lette at komme af med, men der findes en enkelforebyggende løsning, der kan sætte en stopper for tyveri-erne, fordi man så nemt bliver afsløret.

Løsningen hedder PC Finder™ - et softwareprogram, der installeres på computeren og virker rent præventivt. Hvis computeren bliver stjålet, kan programmet afsløre, hvor den befinder sig, når der logges på nettet. Tyverisikringen koster ikke meget pr. måned og reducerer med garanti antallet af tyverier – også i ferien.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Ateas licensteam på tlf. 7025 2550

Digitaliseringsmessen09 den 24. september

på Nyborg Strand. Der forventes over 40 ud-

stillere og mindst 400 chefer, ledere og medar-

bejdere fra kommunerne. Foreningen af

Kommunale IT-chefer, KIT@, er medarrangør.

Læs mere på www.digitaliseringsmessen.dk

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:26 Side 12


Det svarer til, at de kommunale topledere i 60 procent af lan-dets kommuner kører, eller i nær fremtid vil køre, på et ERP-system. I alt 58 kommuner har besluttet sig for at baserederes ERP-løsninger på KMD Opus – fra SAP – eller FujitsusPrisme – fra Microsoft. Dermed er det verdens to største leve-randører af økonomisystemer, som udkæmper en kamp om atfå størst mulig markedsandel blandt landets kommuner.

”De fleste kommuner har efter kommunalreformen været iudbud med deres it-systemer, og kravet fra de nye topledereer, at systemerne på de forskellige områder skal snakkesamme sprog. Det giver nemlig langt bedre muligheder for athive relevant ledelsesinformation ud og praktisere god økono-mistyring. Og det er blevet vigtigere efter, at vi har fået størrekommuner, at kommunens økonomisystem og fagsystemerskal kunne samarbejde. Derfor ser vi investeringerne i ERP-systemer som et led i en naturlig udvikling,” siger chefkonsu-lent Morten Mandøe, KL´s økonomiske sekretariat.

KoncernerHerbert Nathan & Co gennemførte i samarbejde med Kit-Ma-gasinet en analyse af kommuner og regioners anvendelse af”koncernsystemer” i april 2006. Nu er en tilsvarende under-søgelse gennemført tre år efter.

I 2006 fokuserede undersøgelsen på økonomistyring. Dennegang fokuserer den i højere grad på ERP-systemer – de bredeforretningssystemer - og Best-of-Breed – de smalle forret-

ningssystemer, der for eksempel dækker løn, indkøb, ellerøkonomi. Trenden er klar ved at sammenligne udviklingen ide 98 kommuner: Kommunernes direktioner vælger i høj grad debrede forretningssystemer. Ud af de i alt 58 kommuner, der harvalgt ERP-systemer, har 41 i dag valgt KMD Opus, mens 17 har valgtFujitsu Prisme.

”Det handler ikke kun om, at der skal være interaktion mel-lem økonomisystemet og fagsystemerne. Det handler ogsåom, at der skabes bedre muligheder for at prioritere på tværsaf områderne. Man kan sige, at økonomisystemet kommer tilat fungere som en slags overligger for de forskellige fagsyste-mer. Det har eksempelvis ikke altid været lige nemt at få løn-system og økonomisystem til at snakke sammen. Med de nyeøkonomisystemer på markedet er de to typer systemer fuldtintegrerede. Det peger alt sammen i retning af at kommu-nerne i langt højere grad tænker som egentlige koncerner,”siger Morten Mandøe.

Dermed investerer landets kommuner i præcis de sammeERP-systemer som private virksomheder.Udover at ledelser i landets kommuner investerer i ERP-syste-mer, ses lignende tendenser i landets regioner. Her har to udaf fem regioner investeret i ERP-systemer.

■

ØkonomisystemerAf Flemming Kjærsdam

eERP-systemer dominerer i kommunernes direktionerPå bare tre år er der sket mere end en tredobling i anskaffelsen af ERP-systemer i landets kommu-

ner. Det viser en undersøgelse, konsulentfirmaet Herbert Nathan & Co har gennemført i kommu-

nerne. I 2006, da en lignende analyse blev foretaget, var der i alt 17 kommuner der brugte

ERP-systemer til økonomistyring, i dag tre år senere, er antallet oppe på 58 kommuner.

De fleste kommuner har efter kom-munalreformen været i udbud medderes it-systemer, og kravet fra denye topledere er, at systemerne påde forskellige områder skal snakkesamme sprog.

Morten Mandøe

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:26 Side 13


ØkonomisystemerAf Flemming Kjærsdam

eKMD fastholder sit jerngreb KMD fastholder sit jerngreb indenfor økonomistyring- og

ERP-systemer – her godt to år efter kommunalreformen.

Virksomheden har mistet fem kommuner inden for

ERP og økonomistyring på tre år.

Herbert Nathan & Co har gennemført en undersøgelse af kom-munernes valg af økonomistyring- og ERP-systemer. Sam-menlignes denne undersøgelse med den tilsvarendeundersøgelse for tre år siden (bragt i Kit-magasinet april2006), går KMD ØS ganske vist tilbage, men KMD formår istor stil at "flytte" kommunerne med over på KMD-Opus, virk-somhedens SAP-platform. Så den korte version er, at KMD ivid udstrækning fastholder sin "monopolagtige" position påkommunemarkedet.

Ifølge undersøgelsen har KMD Opus 16 kommuner som kun-der i dag. Herudover kommer 11 kommuner, der er ved at fåimplementeret KMD Opus og yderligere 14 kommuner, derhar skrevet kontrakt. I alt 41. For tre år siden havde KMD blotfem kunder på Opus. Det er en nettotilgang på 36 kunderefter kommunalreformen.

I samme periode er KMD ØS ved at miste (inkl. KMD Kom-pas/Navision red.) 41 kommuner. De kommuner som er ved atimplementere Opus eller som har tegnet kontrakt om Opus,kører i skrivende stund på KMD ØS. Disse kommuner vilkomme fra en smal platform over på en bredere ERP-løsning.

Bundlinjen er, at KMD netto har mistet fem kommuner i løbetaf tre år. Til gengæld sidder de tungere på de tilbageværendemed en SAP-løsning.

De fem kommuner, som KMD netto har tabt, har i stedet valgtPrisme fra Fujitsu, som er en Microsoft platform. Det er ogsået bredt ERP-system. Lægges KMD´s og Fujitsus tal sammen,kan det siges, at danske kommuner altovervejende vælger etERP-system fra SAP eller Microsoft. Dermed har analytikernei en tilsvarende undersøgelse for tre år siden reelt fået ret ideres antagelser: At kommunerne som konsekvens af kommunal-reformen ville investere i standard ERP-systemer til at styre øko-nomi, rekruttering, løn og administration. Det er præcis den sammeudvikling, der er sket i det private erhvervsliv.

Der vil, når de kommuner som har valgt KMD Opus også erblevet flyttet over på den nye platform, være 31 kommuner,som har KMD ØS, og som ikke længere udvikles og markeds-føres af KMD. Dermed vil næsten hver tredje danske kom-mune indenfor de følgende år skulle i udbud om valg af et nytøkonomistyringssystem.

■

Kommuner 2009 2006

KMD Opus 41 5

KMD ØS 31 72 *)

Prisme 17 12

ØSIndsigt 8 8

Oracle 1 1

98 98

inkl. *) Kompas

Bundlinjen er, at KMD netto har mistetfem kommuner i løbet af tre år. Tilgengæld sidder de tungere på de tilba-geværende med en SAP-løsning.

“

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:26 Side 14

Ki j D if h l id i dd / /Kii j D if h l id i ddKi j D if h l id i dd / // /

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:26 Side 15


ØkonomisystemerAf Torben Storgaard, Kai-Morten Rosendahl og Herbert Nathan, HerbertNathan & Co

eFor tre år siden gennemførte Herbert Nat-

han & Co en undersøgelse markedet for

Økonomisystemer eksklusivt for Kit-Maga-

sinet. En række kommuner og regioner

har anvendt den tidligere undersøgelse til

at skabe overblik i forbindelse med inve-

stering i nye systemer. Efter flere opfor-

dringer har vi nu valgt at gentage

analysen.

For tre år siden var det Økonomisystemer.

Denne gang er temaet ERP-suiter (brede

forretningssystemer) og udvalgte ”Best-of-

Breed” (BoB) (smalle forretningssyste-

mer). Det skyldes, at en række kommuner

vælger ERP, andre vælger at kombinere

forskellige punktløsninger i én samlet sy-

stemportefølje.

Analysen er gennemført i perioden marts-maj 2009.

Kriterierne for at deltage som leverandør i undersøgelsen:

Har en stor markedsandel i kommunerog/eller regioner.

Er specifikt tilpasset til at dække beho-vene i en kommune eller region.

Dækker en eller flere af nedenstående forretningsprocesser• Økonomi• Debitorer• Indkøb og logistik• Løn• Personale• Projekter

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:27 Side 16


Produkter og leverandører i alfabetisk orden efter produktnavn:

Produktnavn Leverandør Produkt kategori

EG Indsigt EG Best-of-breed – Økonomi

ILS Logica Best-of-breed – Indkøb/lager

KMD Opus KMD ERP

Prisme Fujitsu ERP

Silkeborg Løn Silkeborg Data Best-of-breed -– Løn

De fem leverandører: Med udgangspunkt har vi udvalgt 5 løsninger. Alle leverandører er blevet spurgt om deltagelse og alle har svaret ja.

Der findes også andre systemer og leverandører som har leve-ret systemer til det offentlige marked. Oracle har leveret Øko-nomisystem til Københavns Kommune, men Oracle er ikke medpå grund af begrænset markedsandel.

Analysen er gennemført ved, at vi har aflagt hver leverandør etbesøg, hvor vi har gennemgået mere end 100 forskellige eva-lueringsparametre herunder leverandørforhold, produktinforma-tioner, proces understøtning, teknologi, priser,kundeinformationer, fremtidsvisioner mm

ERP-strategi/kontra BoB

ERP-begrebet er i dag synonymt med administrative it-systemer,der understøtter virksomheders forretningsprocesser inden forsalg, indkøb, logistik, produktion, økonomi, personale med mere. Karakteristisk for de traditionelle ERP-systemer er, at de understøt-ter en bred vifte af forretningsprocesser, og at data registreret étsted har umiddelbar virkning andre relevante steder i systemet. Sy-stemerne er typisk modulopbyggede, så man kan tage dele af sy-stemet i brug gradvis, efterhånden som behovet opstår. Andrekarakteristika er, at systemerne ofte indeholder en samlet og ensar-tet datamodel, så virksomhederne bliver i stand til at understøttearbejdsprocesser på tværs af organisatoriske skel.

Som modstykke til ERP-systemerne finder vi BoB-systemerne(Best-of-Breed). Som navnet antyder, satser leverandørerne afBoB på at udvikle systemer, der kun understøtter et begrænsetantal forretningsprocesser, eksempelvis løn, personale eller indkøb.Systemerne indeholder ofte en høj grad af funktionalitet – i mangetilfælde højere end ERP-systemet inden for samme område. BoB-systemerne kan enten fungere som fritstående løsninger (standalone-løsninger) eller kan integreres til andre ERP- eller BoB-syste-mer.

Kundetilgang pct fordeling

KMD Opus ILS ØS Indsigt Prisme Silkeborg Løn

Indenfor seneste 2 år 75% 5% 0% 25% 40%

Mellem 2 og 5 år 25% 0% 0% 25% 10%

Mellem 5 og 10 år 0% 0% 15% 50% 10%

Mere end 10 år 0% 95% 85% 0% 40%

- mere på de næste sider

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:27 Side 17


De fem leverandører:

Fujitsu Prisme: “Microsoft Dynamics AX til kommuner og regioner”

Prisme er en branche tilpasset løsning baseret på det mar-kedsledende ERP-system Microsoft Dynamics AX (tidlAxapta). Dynamics AX findes hos mere end 10.000 kunderpå verdensplan og anvendes af mere end 1.000 danske pri-vate og offentlige virksomheder.

Dynamics AX udvikles i sin basis af Microsoft og sælges iDanmark af mere end 30 forskellige forhandlere. En rækkeaf disse forhandlere har udviklet særlige løsninger ovenpåDynamics, enten til udvalgte brancher eller andre tværgå-ende løsningskomponenter.

En af disse forhandlere er Fujitsu, som i 1999 begyndte atudvikle en kommuneløsning baseret på et standardsystem.Derved fik leverandøren grundfunktionaliteten forærende ogkan koncentrere sig om at udvikle de komponenter som gørløsningen særlig egnet til en Kommune eller Region.

Året efter fik Fujitsu den første kunde på løsningen og i daganvender 17 kommuner løsningen, eksempelvis Esbjerg ogAllerød kommuner. Herudover anvendes løsningen i to af re-gionerne, i Region Sjælland og SydDanmark.

Dynamics AX understøtter i sin grundbasis en lang række afprocesser, eksempelvis Økonomi, Debitorer, Projektstyring,Personale, Indkøb, Logistik mm., men også en lang rækkeprocesser som ikke er relevante i det offentlige, eksempel-vis Produktion, Marketing og Salg. Derfor er Dynamics AXog herunder Prisme løsningen en meget bred løsning, somkan udbygges på mange områder. Et område, som ikke kanunderstøttes, er offentlig løn. Her har Fujitsu indgået et stra-tegisk samarbejde med Silkeborg Data, hvor de sammenkan levere en integreret Økonomi- og Lønløsning.

60.000-70.000 udviklingstimerFujitsu har anvendt et sted imellem 60-70.000 timer på atudvikle add ons til det kommunale/regionale marked. Dissetilføjelser omfatter eksempelvis områder som kontoplan(Velfærdsministeriets), budgetposter i flere dimensioner,prisregister med fremskrivninger.Særlige momsregler, bogføring på ydelses CPR, interfacesblandt andet til KMD systemer, integrationer til NemKonto,debitorfakturering og CPR/CVR nr. integration til KMD syste-mer

Teknologisk baserer Prisme sig på Microsoft værktøjer, her-under også Microsofts infrastruktur produkter, som portal(Sharepoint) og integrationsværktøj (Bizztalk). Endvidere erløsningen baseret på, at det er nemt at udveksle data medoffice produkterne Word og Excel. Ligeledes går DynamicsAX i retning af, at brugergrænsefladen langt hen ad vejenligner Outlook, så brugere, som er vant til at anvende Out-look, finder det nemt at komme i gang med AX.

Vælger man Prisme løsningen skal man være opmærksompå, at man ikke altid nødvendigvis er på den helt nyesteversion af Dynamics AX, idet Fujitsu ofte skal anvende et årpå at overføre Prisme Add-ons til den nyeste AX løsningen.Derved opstår der et års efterslæb for at få løsningen tilpas-set. I skrivende stund er eksempelvis Prisme på DynamicsAX version 4.0. Hvis den købes på markedet uden de kom-munale/regionale tilpasninger, hedder det version 5.0 (ver-sion 2009). Prisme på den nyeste version vil derfor blivefrigivet i efteråret 2009.

Planerne er også at udvikle yderligere funktionalitet til atdække såvel kommunernes og regionernes behov samt atgøre brug af – samt integrere - til endnu flere Microsoftværktøjer.

Prisme er derfor en meget relevant løsning tilkommuner/regioner som har valgt at basere sig på Micro-soft produkter og som kan se visionen i at lægge sig i bag-hjulet på en af de største ERP-leverandører tilmid-markedet.

KMD Opus: “Den bredsporede SAP løsning”

KMD har siden etableringen i 1972 været den mest tonean-givende IT-leverandør til danske kommuner. Det har primærtværet ved hjælp af egetudviklede løsninger til såvel de per-sonale-, løn-, økonomistyring- som borgerrettede områder.

I slutningen af 90érne tog KMD de første skridt til at levereløsninger baseret på andre standardsystemer og leverededen første SAP HR løsning til en kunde. I 2005 formalise-rede KMD samarbejdet med SAP og tog dermed initiativet tildet som i dag er SAPs Opus løsning. Udvikling af KMD Opuser KMDs største enkeltstående initiativ og vurderes, at væreen helt afgørende årsag til, at EQT har købt KMD.

At KMD Opus initiativet er så stor en satsning understregesaf antallet af medarbejdere, som KMD har dedikeret til ud-vikling af løsningen. Over 300 SAP-udviklere er involveret iomlægning fra KMD´s gamle løsninger til SAP, hvilket med etslag har gjort KMD til en af Nordens største SAP huse.

Tanken med Opus er, at det skal dække meget bredere endØkonomi og Personale. Opus skal på sigt erstatte alle KMD´segne løsninger i en samlet integreret suite. På samme mådesom mange store private virksomheder har implementeretbrede ERP suiter, ser KMD muligheden for at udvikle inte-grerede løsninger til kommuner og regioner med en ogsamme datamodel.

FunktionerKMD Opus er således opdelt i en række områder. Admini-strativ Styring dækker over Økonomi, Personale, Løn, Debi-torer, Projekter, Indkøb mm. Herudover er det tanken atogså Myndigheds og Service produktion (udover den admi-nistrative styring) eksempelvis dække løsningsbehov inden-for social området. På toppen af alle løsninger er det tankenat man skal kunne udtrække ledelsesinformation på krydsog tværs samt tilgå løsningen enten som medarbejder ellerborger via en web grænseflade.

KMD valgte SAP fordi SAP er verdens største ERP leveran-dør og anvendes af tusinder af virksomheder i hele verdenindenfor mange forskellige brancher. SAP dækker alle mu-lige – og umulige – processer, alt fra økonomi over perso-nale, løn, økonomi, salg, logistik, produktion mm. På toppenaf SAPs administrative moduler har KMD foretaget en rækkebranchemæssige tilretninger indenfor eksempelvis Offentligmoms, Budgettering, Kontoplan, Integrationer samt danskestandarder for indkøb.

KMD har i dag 16 kommuner på KMD Opus platformen oger ved at implementere i 11 kommuner. I alt har KMD skre-vet kontrakt med 41 kommuner. Den eneste region, somanvender løsningen i dag, er Region Sjælland på Løn og HRområdet.

Alle kunderne anvender Økonomi-, og Personaledelen ogcirka halvdelen også Indkøbsfunktionerne. På Løn anvenderkun en kunde SAP, mens resten anvender KMD´s gamle lønløsning. Interessant er også at KMD Opus udelukkende kanerhverves som en service løsning, hvor man betaler en årligafgift for såvel licens leje, drift som vedligeholdelse KMD Opus er langt fra færdig. Der er masser af planer forvidereudvikling indenfor løn, økonomistyring, projektstyring,indkøb, tidsstyring, portaler mm. Der er således ingen tvivlom, at det skib, som KMD har søsat, er en stor damper. Maner nået et stykke, men der er fortsat lang vej til at skibet erhelt i havn.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:28 Side 18


EG ØS Indsigt:“Den kundestyrede økonomiløsning”

ØS Indsigt (tidligere ØS 2000) er en anderledes løsning endman normalt ser på markedet. Løsningen er nemlig ejet afen kreds af brugere og ikke som normalt af en IT-leveran-dør.

Ejerkredsen omfatter i alt 13 kunder, opdelt på 11 kommu-ner og 2 regioner. Eksempler på kunder (og ejere) er Glad-saxe, Hørsholm, Odense, Vejle, Herning, Region Midt ogRegion Nord. Ejerkredsen og dens fastsatte bestyrelsemødes to gange om året og fastlægger produktudviklingsstrategien for produktet. Hver kunde har i den forbindelseen stemme.

EG`s (tidligere EDB Gruppen) rolle er at varetage den prakti-ske udvikling af produktet samt varetage løbende support.Herudover har EG ansvaret for at sælge løsningen til nyekunder. Brugerne betaler i den forbindelse en årlig afgift forat være medlem, der dækker de omkostninger som EG hartil salg og udvikling. Der er således tale om en relativ billigløsning sammenholdt med de mere kommercielle løsninger.

Produktstrategien er at levere et økonomisystem med mu-lighed for at kunne etablere snitflader til omkringliggendesystemer, såvel modtage data fra subsystemer som atkunne levere data til LIS systemer. Der er således ikke pla-nen at levere et system som dækker alle tænkelige system-behov indenfor det administrative område, menudelukkende fokusere på Økonomistyring.

Løsningens historie går tilbage til 1977. I 1998 blev løsnin-gen overtaget fra daværende Dac-Data og har siden hengennemgået en teknologisk ansigtsløftning, herunder om-lægning til Java så der er i dag er tale om en relativ mo-derne løsning, som kan køre med web baseretbrugeradgang. Dette bevidner de to største installationer,Odense kommune og Region Midt om med hver cirka 3.000brugere, og hvor størstedelen af dem er decentrale.

ØS Indsigt dækker Økonomi, regnskab og debitorer. Modu-lerne omfatter eksempelvis E-bilagRegningsdebitorer, Aktiver, Budget, Rapporter, Bogføring,Udbetaling, Central og decentral kontoplan. Herudover fore-findes diverse tillægsmoduler fra EG eller eksterne partnere.Herudover er der integrationer til en række systemer frasamarbejdspartnere, eksempelvis Silkeborg Løn og SAP in-denfor Indkøbsområdet. Herudover er der naturligvis inte-gration til diverse KMD systemer, idet løsningen som altid vilskulle co-eksistere med en række KMD løsninger. Løsnin-gen er smal idet den udelukkende dækker økonomiområdet,men udmærker sig på en række områder eksempelvis medderes workflow tilgang, adviseringer, decentrale kontoplansamt rapporteringsskabeloner som følger KommunernesRevisions vejledning.

Den seneste ansigtsløftning har også bevirket, at bruger-grænsefladen er blevet mere tilgængelig og indeholder ogsåmuligheder for at tilpasse brugergrænsefladen af brugerentil egne behov.

Løsningens prismodel er som nævnt væsentlig anderledessammenholdt med de andre løsninger på markedet. Manbetaler et indmeldelsesgebyr, når man starter og herudoverbetales en årlig vedligeholdelses afgift afhængig af størrelseaf Kommune eller Region. En kommune med ca. 50.000borgere betaler i størrelsesordenen under 1 mio. kr. om året.Prisen inkluderer den årlige brugsret samt retten til nye ver-sioner.

Ønsker man en dedikeret økonomistyringsløsning er ØS Ind-sigt således et godt og billigt alternativ og hvor der er megetstor mulighed for selv at præge udviklingen sammen medde øvrige brugere.

ILS:“Målrettet Indkøb- og Lagerløsning til sygehuse”

ILS rækker tilbage til 1986. Løsningen blev oprindeligt ud-viklet af B-data i Århus i tæt samarbejde imellem sygehus-folk og tidligere KMD ansatte.

Der var tale om en dos baseret version, som fik sin førstekunde i 1988. I 1996 omlagdes løsningen til Windows ogsiden dengang er der løbende blev foretaget diverse forbed-ringer af produktet. I 2004 overtog WM-Data løsningen ogfor et par år siden Logica, da WM-Data blev lagt ind i Logicakoncernen.

I dag indgår løsningen i Logicas Healthcare gruppe, hvor derogså leveres systemer indenfor EPJ, Laboratorier, Blodbank,Landspatientregisteret, Udlån af hjælpemidler mm. I alt ottepersoner er beskæftiget med løsningen heraf varetager sekspersoner videreudvikling.

Strategien med systemet er at levere indkøb og logistik tilsygehuse i DK. Der arbejdes også på at gøre mere for kom-munerne. Et centralt element er, at videreudvikling er megetbehovsdrevet, hvor man samler kunderne to gange om året.Med henblik på at få kunderne til at køre samme vej. Tætkontakt til kunderne. Det er således hensigten at løse syge-husenes indkøbs- og logistik behov på en enkel måde.

FunktionerSystemet leveres i et antal moduler som dækker kernesy-stemet inklusive on-line rekvireringsmodel. Hertil kommerUdbudsmodul (fælles indkøb), Rapporter/statistik, Budget,Projekt og Avance modul. De specifikke opgaver, som der erbehov for på et sygehus, omfatter Operationspakker, steril-produktion (miniproduktion), Integration til autoklave sy-stem, Ultranem rekvirering for sygepleje personale,Elektroniske ordrer til leverandører, Udløbsdatoer og batch-numre.

Systemet dækker således rigtig godt behovene på et syge-hus men indeholder også en række udviklingsområder, ek-sempelvis et bedre on-line brugerinterface, integration tilwarehouse management system, forbedret enhedshåndte-ring, transportlogistik samt håndtering af fakturaer fra ud-landet.

Systemets næsten monopolagtige rolle i det danske syge-husvæsen dokumenteres af mængden af kunder. I alt 30 sy-gehuse anvender løsningen, hvilket dækker alle de femregioner. Dog er systemet ved at blive udfaset i Region Midtog flere af de andre regioner er på vej i udbud på en rækkeaf deres systemer herunder på Indkøb. Udover sygehuseneforefindes ikke andre kunder. Antallet af brugere er af Lo-gica anslået til ca. 50.000.

Systemets teknologiske basis er baseret på en Progress da-tabase, hvilket ikke hører til den mest anvendte databaseteknologi. ILS sælges på ”normale” licens vilkår, hvor manbetaler for antallet af samtidige brugere, fordelt på centraleILS brugere og on-line brugere. Endvidere skal der tillæggesen årlig vedligeholdelses- og supportpris på 12-20 procent.

Der er ingen tvivl om, at ILS er en meget fokuseret løsningsom dækker et helt specifikt behov for indkøbs- og lagersy-stem på sygehuse. Løsningen har mange år på bagen og in-deholder rigtig god funktionalitet og dækker målgruppensbehov fint. Det store spørgsmål er om ILS – i lyset af denstore udvikling der er set i andre indkøbsløsninger og denrelative lille udviklingsgruppe - kan beholde den store mar-kedsandel i de danske sygehuse.

Silkeborg Data:”Løn til det offentlige Danmark”

Silkeborg Løn udvikles af Silkeborg Data, som er et 100procent ejet datterselskab i Jyske Bank. I alt arbejder 140personer med salg, implementering, support og udvikling afløsningen.

Løsningen har været på markedet siden 1970, da virksom-heden første gang ønskede at levere et lønsystem til danskesygehuse. I 1988 kom Vagtplanlægningsdelen til (som blevudviklet af Prolog Development Center for Silkeborg Data)og i 2000 kom webdelen med, som gør det muligt at få de-central adgang til systemet.

Strategien er i dag at levere løn- og personalesystemer tilhele den offentlige sektor i Danmark. Der er tale om Saas(Software as a service red.) koncept, hvor løsningen lejes ogbetaler for service og drift. Derved står Silkeborg Data ogsåfor vedligeholdelse af overenskomster og sikrer, at kun-derne lever op til lovgivningen.

Systemets oprindelse til sygehusene gjorde, at kunderne ide første mange år var sygehusene. Først i 2002 kom denførste kommune. I dag består kunderne af syv kommuner,eksempelvis Silkeborg, Esbjerg, Høje Tåstrup, Roskilde, Alle-rød og Sønderborg og fire regioner (alle bortset fra RegionSjælland red.). Herudover findes et større antal kunderblandt gymnasier og plejehjem. Der forefindes brugergrup-per for såvel kommuner som regioner og der lægges storvægt på, at brugerne er involveret i alle udviklingsprojekter. Løsningen

Løsningen består af et antal moduler, herunder den centralelønberegner (overenskomst kartotek, personkartotek, ar-bejdstider), personale web, vagtplan modul (eneste som erbaseret på windows), Min tid (dialogbaseret vagtplanlæg-ning), datawarehouse modul, elektronisk arkiv, budgetlæg-ning, vikar håndtering, tjenestemands pensions modul,akkreditering, kursus administration, effekter og tillidshverv.Herudover er der muligheder for tilkøb af integrationer tilESDH og Økonomi

Løsningen dækker specifikt de offentlige krav ved at sikreen løbende overholdelse af lov og overenskomstmæssigeforhold, alle former for aftaler såvel lokale som på landsplansamt relevante pensionsforhold.

Løsningens fokus er således de administrative processerved løn, hvorimod de mere udviklingsmæssige processersom rekruttering, kompetencer, performance management,MUS samtaler endnu ikke er en del af løsningen. SilkeborgData vil gerne videreudvikle løsningen på dette område,men har endnu ikke set den store efterspørgsel efter dissefunktioner, som man ofte ser i private virksomheder.

En løn- og personale løsning skal altid integreres som mind-stemål med økonomisystem og ESDH. Derfor er der udvikletåbne snitflader til omverdenen, så kunden kan vælge andreløsninger. Specifikt er der udviklet integration til Prisme ogØS Indsigt.

Løsningen baseres teknologisk på Silkeborg Datas egenløsning og kører på en IBM mainframe hos søsterselskabetJN Data. På grund af den løbende videreudvikling baseresløsningen på tre forskellige databaser, henholdsvis MS SQL,DB2 og Oracle. Dette medfører en vis risiko for redundans afdata. Da der fortsat anvendes kode tilbage fra 1970, så harder også igennem et antal år foregået en reudvikling afselve lønkernen mod et mere komponentbaseret system.Sammen med forbedringer af funktionalitet, bedre bruger-grænseflade og flere partnerskaber er der ingen tvivl om, atSilkeborg Løn fortsat vil være et alternativ til KMD´s Opusløsning.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:28 Side 19


ØkonomisystemerAf Torben Storgaard, Kai-Morten Rosendahl og Herbert Nathan, HerbertNathan & Co

e

Om HerbertNathan & CoHerbertNathan & Co er et rådgivningsfirma som har specialiseret sig i rådgivningomkring anskaffelse og implementering af administrative standardsystemer (ERP-systemer, HR-systemer, CRM-systemer mm.).

HerbertNathan & Co rådgiver årligt mere end 50 kunder, såvel indenfor kommuner, regioner og private virksomheder. Udover at fungere som rådgiverfor en lang række kunder udgiver de også dybdegående publikationer som giverlæsere et overblik over markedet for systemer og leverandører. De harudgivet sådanne rapporter indenfor ERP, HR og CRM systemer.

HerbertNathan & Co beskæftiger 15 konsulenter fra kontorer i København, Århus og Göteborg.

■

Fem gode råd om anskaffelse af systemer indenfor Økonomi,Indkøb, Personale og Løn området.

1: Opstil et objektivt beslutnings-grundlag omkring hvilket sy-stem og leverandør sompasser bedst til organisatio-nen

2: Gennemfør en udbudsproces,hvor der lægges vægt på dia-log med leverandørerne. Mankøber 50 procent software og50 procent en samarbejds-partner. Derfor kan systemerikke anskaffes gennem ”papir”alene.

3: Få dokumenteret de forret-ningsmæssige behov – Menpas på med at gå i dybden, dader er tale om standardsyste-mer som har en indbyggetfunktionalitet

4: Sørg for at sætte fokus på denforandringsmæssige del afprojektet. Et nyt system vilmedføre ændrede arbejdspro-cesser og ofte tilpasninger tilorganisation, ansvar og roller.

5: Inddrag ledelse og nøglebru-gere i evalueringen. En an-skaffelse af nyeforretningssystemer kræverinvolvering af hele forretnin-gen på mange niveauer.

5Herbert Nathan

Kit-Magasinet vil i den kommende udgave følge op på undersøgelsen gennem interviews med en række kommunale beslutningstagere om grundlaget for deres strategi og anvendelse af Best-of-Breed og ERP-løsninger. Dermed vil brugernes beslutningsgrundlag og erfaringer komme frem i lyset.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 20

EG www.eg.dk

ØSIndsigtversion1.0ernetopudsendt

ØS Indsigt bygger på et 30-årigt applikationskoncept, der for ca. 7 år siden blev udgivet som et browserbaseret øko-nomisystem under navnet ØS2000. ØS Indsigt er udviklet af kommunale fagfolk til kommunale fagfolk, der ønsker at betjene de øvrige fagforvaltninger med en moderne tilgang til økonomiforvaltning i et digitalt perspektiv.

ØS Indsigt rummer faciliteter, der underbygger digital forvalt-ning med et avanceret workflowmodul; og med systemets mange muligheder for distribueret rapportering opfyldes

ønsker om decentralisering, idet den enkelte institution (fx børnehavecenter) kan opbygge sine egne kontonavne, uden at helheden derved går tabt.

I ØS Indsigt version 1.0 har systemet fået et løft med nyt design og en række nye funktioner.

Kontakt Tommy Nielsen på telefon 2085 9484 eller e-mail [email protected], hvis du vil vide mere.

Leverandørernes it-løsninger blev vurderet efter fem tilde-lingskriterier, og KMD Opus var det system, der bedst honore-rede kravene til et fuldt integreret og fremtidssikret økonomi-og lønsystem. ”Opus-løsningen giver det bedste overblik over økonomi- ogpersonaleressourcerne for vores institutioner. Den enkelte in-stitutionsleder får én brugervenlig indgang til alle informatio-ner om økonomi og løn”, siger stabschef for Personale og IT,Thomas Nejmann, Billund Kommune.

Kommunen har desuden lagt vægt på, at den nye integreredeløsning er bygget op over én fælles datamodel, som letter øko-nomistyringen.

”Det er en stor fordel i dialogen med institutioner og afdelin-ger, at vi altid har den samme information på skærmen påsamme tidspunkt”, siger stabschef for økonomi Jørgen Rye.

Dermed er KMD angiveligt oppe på 42 kommuner, der harvalgt Opus. Foruden KMD var leverandørerne Fujitsu Prisme,EG ØS Indsigt og Silkeborg Data med Lønsystemet også med iudbuddet.

Billund Kommune har lagt vægt på, at løsningen mellem øko-nomistyring og løn skulle være integreret.

■

Billund Kommune køber KMD OpusBillund Kommune vælger KMD OPUS som nyt

administrativt styringssystem. Ifølge stabschef

Jørgen Rye, Billund Kommune, var KMD Opus bedst

og billigst, da Billund Kommune holdt udbud om

anskaffelse af et nyt integreret økonomi- og lønsystem til kommunens administrative styring.


kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 21


KRONIKk

Af formand Pia Brade, SAM-DATA/HK

“Multimedieskatten peger den gale vej”

Den vil koste mange penge enten i form af ekstra udgiftereller masser af spildtid i ekstra transport. Det vil blive en dag-lig pestilens for it-chefer og it-ansatte i den offentlige og pri-vate sektor, der er afhængige af teknologien i deres dagligearbejde.

Som formand for 15.000 it-professionelle, hvoraf cirka entredjedel arbejder i kommuner, regioner og stat, vil multime-dieskatten blive en daglig pestilens for mine medlemmer. Der-for mener jeg, at multimedieskatten ikke har nogen gang påjorden og at regeringen sammen med Dansk Folkeparti børtage den af bordet.

Når regeringen så samtidig vælger at lade enkelte faggruppereller arbejdspladser få særlige vilkår i ordningen: her tænkerjeg blandt andet på hjemmehjælpere og skolelærere, som skalfritages for multimedieskatten med den begrundelse, at isærPDA’erne er et nødvendigt arbejdsredskab for hjemmehjæl-pere og pcére er et nødvendigt redskab for skolelærerne ogsidst men ikke mindst forsvaret, som nu også er undtaget. Så kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad er it, netværks-forbindelser og bærbare enheder for it-chefer og it-ansatte?Er det ikke et nødvendigt værktøj?Er vi som organisationer nu hensat til, at vi skal kæmpe forvore egne interesser og forsøge at få it-folkene undtaget? Ellerlad mig spørge på en lidt mere provokerende måde: Hvemmon tager it-folkenes parti?

Under al kritikJeg mener at denne udvikling i multimedieskattens tilblivelseer under al kritik. Jeg har svært ved at finde forståelse for,hvorfor Skat og politikerne nu vil gøre sig til smagsdommereover, hvem der bruger it som nødvendigt værktøj og dermedogså hvem, der ikke bruger it som nødvendigt værktøj.

Mange af de it-ansatte i private og kommunale organisationeroplever i stigende grad at arbejde med vagtordninger og ar-bejdspladser i hjemmet som en del af de daglige arbejdsvilkår.De står til rådighed på alle tider af døgnet, fordi kommuner ogvirksomheders åbningstider strækker sig over det meste afdøgnets timer. Her er det praktisk, men også nødvendigt, atkunne ordne tingene hjemmefra, hvis systemet står af klok-ken to om natten, og det er dig, der er på vagt.

Denne fleksibilitet, som er opnået på landets arbejdspladsergennem samarbejde, er bygget op systematisk i de senestesyv-otte år i alle landets kommuner, og er ikke mindst accele-reret efter kommunalreformen. Fleksibilitet er samtidig blevetindarbejdet i overenskomster og lokale aftaler på arbejdsplad-serne via samarbejde og forhandlinger mellem de ansatte ogderes arbejdsgivere. Det betyder efter min opfattelse, at visom interesseorganisationer må have et fælles problem medmultimedieskatten. Når vi som to parter bliver enige om gen-nem aftaler og samarbejde at anerkende, at der er behov forat øge fleksibiliteten på arbejdspladserne, så er det et klart

Regeringen og Dansk Folkepartis intentioner om at indføre en såkaldt ”multimedieskat”, der vil ud-vide skattegrundlaget fra ”fri telefon” til at omfatte alle typer it- og kommunikationsudstyr, som etled i skattereformen, vil ikke sætte digitaliseringen i Danmark i stå. Men der er en stor risiko for atsætte den fleksibilitet over styr som den ny teknologi har skabt i de senere år på landets arbejds-pladser.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 22


signal om, at vi er tættest på de daglige udfordringer. Hvorfor vil politikerne så risikere at sætte det over styr medindførelse af en multimedieskat – sagt lidt ironisk – som i bed-ste fald øger omkostningerne for kommuner, stat og virksom-heder, og i værste fald gør mange arbejdsopgaver mereusmidige og arbejdsforhold mindre fleksible.

Den fleksibilitet, vi har opbygget passer til den dagligdag, vibefinder os i. Hvilket signal er det beslutningstagerne sender,når de vedtager multimedieskatten? Den manglende fleksibi-litet kommer til at koste mange ressourcer – enten tid ellerpenge – og kommer til at besværliggøre dagligdagen både ad-ministrativt, teknisk og arbejdsmæssigt.

15.000 it-folk Som repræsentant for en organisation med 15.000 it-ansatte,sætter vi it-fagligheden på dagsordenen. Vi er meget bevidsteom it’s betydning for organisationers oppetider. Intet kører,når systemerne er nede. Ingen eller i hvert fald meget få med-arbejdere kan i dag udføre deres arbejdsopgaver effektivt ogkvalitativt forsvarligt, når systemerne er nede eller på andenmåde giver vanskeligheder.

Her mener jeg, at vi som it-ansatte, it-chefer og superbrugereaf it har en særlig forpligtelse til at tænke tværfagligt med detformål, at vi sætter digitaliseringens betydning på dagsorde-nen overfor beslutningstagere og ledere som ikke har deresfaglige udgangspunkt i it.

Jeg mener et ord som samarbejde bør gives et nyt indhold.Tænk på hvor skadeligt det er for alle borgerne, når it bliveren pestilens frem for en ægte understøttelse af medarbejder-nes måde at tænke og arbejde på.

Multimedieskatten er en rigtig sejtrækker, fordi den pegerlige præcis den gale vej. Den vil gøre det mere besværligt atløse opgaver og straffe den intelligente it-anvendelse.Så jeg mener, at både SAM-DATA og KIT@ har en fælles udfor-dring med hensyn til multimedieskatten. Vi bør samarbejdeom at få den taget af bordet, og så se om vi kan finde hinan-den i fremtiden om andre løsninger, der peger i den rigtigeretning med hensyn til digitalisering. It-fagligheden bør sæt-tes langt højere oppe på den politiske dagsorden frem for atblive skudt ned af tilfældig lovgivning, unøjagtige budgettereller digital uvidenhed.

Lad samarbejdet bære frugt til gavn for it-faglighed og kompe-tenceudvikling. Jeg inviterer jer hermed til en snak om fællesudfordringer, et styrket samarbejde og i mine øjne bedre digi-tale løsninger.

■

Multimedieskatten er en rigtig sejtrækker, fordi denpeger lige præcis den galevej. Den vil gøre det merebesværligt at løse opgaverog straffe den intelligente it-anvendelse.

“

Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 23


CEDI, Center for Digital Forvaltning holder et vågent øje medudviklingen inden for kommunal it-anvendelse. ”Som udgangspunkt er danske kommuner gode til at out-source, fordi der har været en tradition for at lægge driften afcentrale systemer hos KMD,” siger direktør Troels Andersen,CEDI. Outsourcing har i mange år været en mulighed, som de flestehar overvejet. ”Så hovedparten af de kommunale it-chefer er ikke håndsky.Outsourcing er et aspekt, som man overvejer ude i kommu-nerne – ligesom så meget andet.””Helt generelt er de fleste it-beslutningstagere pragmatiske ogløsningsorienterede,” siger Troels Andersen. Herudover har kommunalreformen med meget få undtagelsergjort kommuner og kommunale it-afdelinger større.”Derfor har CEDI set en øget grad af professionalisering ogstrategisk stillingtagen: Kommunerne agerer ud fra, hvad dergiver bl.a. økonomisk mening”.Kommunerne vurderer, om man skal outsource helt eller del-vist. ”Vi ser, at en anden overvejelse går på, om det har værdi athave en given kompetence internt i kommunen, eller om manvil bruge andres.

Generelt betragtet er kommunernes overvejelser og beslutnin-ger i dag meget mere professionelle og strategiske, siger Tro-els Andersen.

Support efter Post-it-metoden!Før kommunalreformen havde mange kommuner små it-afde-linger.”Ofte levede de små it-afdelinger nærmest fra hånden tilmunden,” siger Troels Andersen:”En deltager ved et af CEDI’s arrangementer fortalte mig en-gang, at inden hans kommune og dermed it-afdeling blev lagtsammen med en anden, holdt man overblik over brugersup-porten med ”post-it”-lapper på et whiteboard. Efter sammen-lægningen forsøgte man at køre videre på denne måde, menindså efter 1 1/2 dag, at organisationen nu var så stor, at detikke kunne lade sig gøre, og at området måtte professionalise-res”. I dag derimod er der ingen aspekter i it-afdelingen, hvor manforsøger at slumpe sig til resultater.

TEMA :Drift: Din, min og vores af Anna Eskelund

:

Mere professionelleit-beslutninger i kommunernee

Sourcing ses i et overordnet strategisk perspektiv i it-afdelingerne i de danske kommuner, siger

CEDI, Center for Digital Forvaltning, der har iagttaget en øget grad af professionalisering efter kom-

munalreformen.

CEDI - Center for Digital Forvaltning - blev grundlagt i2003 og er en privat virksomhed, der rådgiver beslutnings-tagere om effektivisering af den offentlige sektor gennem nyteknologi.CEDI udarbejder på eget initiativ eller på opdrag af myndig-heder, virksomheder og organisationer analyser om offentligit og digital forvaltning, ligesom CEDI arrangerer kurser ogholder foredrag om centrale temaer i relation til digitaliserin-gen af den offentlige sektor og er samlingspunkt for net-værksgrupper med interesse for den offentlige sektor.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 24


Kring IT Solutions A/S

Kongstedvej 4 – 4200 Slagelse

Optimér din it-drift og kom et skridt foran med moderne it-overvågning via en hosted, webbaseret løsning, der samtidig giver dig viden til at træffe rigtige beslutninger om forretningsoptimering.

Kontakt os allerede i dag på tel 70 270 650 eller [email protected] for et uforpligtende møde.

Så kan du sove roligt om natten!

IT overvågning as a service...Baseret på Microsoft System Center Operations Manager

Kom igang på en uge Skalerbar fra 1 – 800 servere Meget attraktiv prissætning Basis for proaktiv it-drift Rapportering på SLA

Telefon 70 270 650

www.kringitsolutions.dk

det digitale forretningsfokus

ervågningvomoderne itdrift og k-timér din itOp

SkalomK

teebbasered wtg via en hosan medort skridt fkom e

eera 1 800 servlerbar frm igang på en uge

j 4 – 4eedvtongsK

Kring IT Solutions

4200 Slagelse

s A/S

oligt ome rvSå kan du so

k.do@kringitsolutionsinfede i dalerontakt os alK

slutninger omrigtige beamtidig gi, der sløsningervågningvo-moderne it

k.kringitsolutions.dwww

on 70 270 650feleT

Rap

asiBMegSkal

en!ttm na

.ende mødeorpligtt ufor ek flerel 70 270 650 elag på t

timering.tningsopeorr fet træffer dig viden til aiv

teebbasered, wtg via en hos ering på SLAport

tdrif-oaktiv itor pris fsætningaktiv pristrtt age

e era 1 – 800 servlerbar fr

Troels Andersen, direktør, CEDI.

Det er helt klart en tendens, at kommunerne tager beslutnin-ger på et overordnet og mere professionelt grundlag i dag. Tilgengæld er der ikke noget entydigt billede af, om kommu-nerne in- eller outsourcer.

Alle variationer af sourcing”Vi ser alle variationer af in- og outsourcing – det er forskel-ligt fra kommune til kommune, om det giver mening at holdeit-relaterede ydelser i kommunen eller om man lægger demud”. Det er heller ikke entydigt, om kommunerne agerer aleneeller i fællesskab med andre: ”Der er mange, der agerer alene. Men vi ser også eksempler på fælles aktion. Fælles hardware-indkøb i både jyske og sjæl-landske kommuner. Her er flere kommuner indgået i fælles-skaber for at opnå en bedre forhandlingsposition ved køb afpc’er, telefoner og lignende.Vi har set en anden variant i den nordlige del af Storkøben-havn, hvor tre kommuner er gået sammen om et fælles biblio-tekssystem, og hvor de to kommuner har outsourcet driftentil den tredje”.Ud over at stå tungere ved forhandling af priser, så giverkommunernes sammenlignelige behov også andre mulighe-der:

”Der kan være økonomiske gevinster ved at gå sammen medandre kommuner. Men herudover kan fælles aftaler væreplatform for yderligere professionalisering: Når der bliveretableret tværkommunale samarbejder, kan det også skabe etstærkere fagligt miljø, fordi man udvider erfaringerne ved atlære af hinanden,” slutter Troels Andersen, direktør i CEDI.

■

Kommunernes overvejelser og beslut-ninger er i dag meget mere professio-nelle og strategiske.

“kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 25


Bibliotekschef Bente Stonor har i mere end to år været igen-nem den vanskelige proces; at have fuldstændig magt over sitit-system til at outsource driften af bibliotekets edb-system tilGentofte Bibliotek. Samtidig er ansvaret for al anden it, såsom internetforbindelser og netværk efter fusionen til EgedalKommune, lagt over i kommunens centrale it-center.”Vi har mistet en del suverænitet. Men til gengæld får vividen, sparring og besparelser, mens it-centeret opnår synergiog bedre priser,” understreger Bente Stonor.It-budgettet udgør med cirka 6,5 procent en ganske pæn del afdet totale biblioteksbudget med drift af fire biblioteker, ogoutsourcing udgør ikke mindre end 25 procent af it-budgettet.Efter kommunesammenlægningen, hvor it-centret har overta-get ansvaret for it, fremlægger Bente Stonor nu sine ønsker ogstiller sine krav. It-afdelingen prøver så at løse opgaverneinden for de aftalte rammer. Men det har taget kræfter at fådet til at fungere.”Vi har brugt tid på at finde den rigtige måde at arbejde sam-men på og finde ud af at stille de rigtige krav. Nu fungererdet, og bølgerne begynder at lægge sig siger Bente Stonor.”

I starten havde Egedal Kommune lavet den fejl, at biblioteketskulle spørge om lov, hvis der var behov for det mindste nyedelsystem, og det var ikke hensigtsmæssigt, men problemet erløst ved at indføre en økonomisk buffer, som biblioteket selvkan bestemme over, og det fungerer.”Der opstår da stadig spørgsmål om, hvad vi skal betale, oghvor kommunens it-center skal afholde udgiften, så det ersomme tider oppe til forhandling,” siger Bente Stonor.

Hun påpeger, at It-centeret har haft store ambitioner om atlave Egenettet, der binder alle decentrale og centrale enhederi kommunen sammen på kryds og tværs. Hun kan godt forstå,at it- centeret har haft svært ved at overskue de forskelligeforbindelser, der går frem og tilbage mellem kommunens bib-lioteker, som tillige var outsourcet til eksterne leverandører.”Vi kan da godt se fordelen i centraliseringen, men vi har haftvores egen lille verden, og det har givet nogen skvulp, når viskulle have det til at hænge sammen med den store helhed,”siger Bente Stonor.

Store ændringer i itHun har gennem årene været med til flere store strukturelleændringer i bibliotekernes it-drift. Den første overgang var,da bibliotekerne gik fra at være serviceret af halvstatslige le-verandører til at skulle arbejde sammen med helt private it-le-verandører.Bente Stonor: ”Dengang kendte vi ikke ordet kravspecifika-tion og var ikke forberedt på at skulle handle med privatevirksomheder, så det var en helt ny udfordring.”I forbindelse med kommunesammenlægningen opstod dennæste store udfordring:”Mange små kommuner har jo ikke haft central it og på voresbibliotek var vi langt fremme i skoene og havde lavet voresegne systemer. Så kommer kommunen og siger, at vi skal lavedet på en bestemt måde, og det kunne da godt give lidt turbu-lens. Det har været et ”giv og tag”, men undervejs har vi snak-ket os frem til en løsning. I starten var det vanskeligt, fordi vikommunikationsmæssigt befandt os på tre ben. Der var den

TEMA :Drift: Din, min og vores af Niels Torben Volqvartz

:

Suverænitet er byttet udmed besparelserIndsatsen på Egedal Kommunes biblioteker skal fokuseres yderligere på lånernes behov og arbej-

det flyttes fra praktisk service til rådgivning, en udvikling fra transaktion til relation.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 26


eksterne leverandør, kommunens it-afdeling og så bibliote-kerne. Det blev en meget vanskelig proces, hvor meget infor-mation gik tabt undervejs. Vi har nu løst det på den måde, atvi melder vores krav og ønsker ud, og så lader vi de to andreparter snakke direkte sammen. Du skal ikke være dybt inde iit-teknologien for at outsource, men dog nok til at se mulighe-der og stille krav. Jeg har tre medarbejdere med indsigt i it,”siger Bente Stonor.

Lånerne betjener sig selvI Egedal Kommunes biblioteksvæsen surfer medarbejdernemeget på nettet for at kunne servicere borgerne, og der satsesmeget på de sociale teknologier og selvbetjening.”Vi lægger vægt på, at brugerne selv kan betjene sig,” pointe-rer Bente Stonor.Biblioteket har gennem flere år haft fokus på at udnytte deteknologiske muligheder til at effektivisere og udvikle servi-cemuligheder over for borgerne. For eksempel har biblioteketi 2008 udstyret alle bibliotekernes bøger og materialer medRFID chips, der er grundlaget for selvbetjening og helt nyeservicemuligheder. Sidste år var der cirka 20 biblioteker, derhavde RFID chips i materialerne, men nu er det eksploderet,vurderer Bente Stonor.Den teknologiske løsning giver låneren mulighed for bare atlægge sine bøger på en plade, som automatisk læser informa-tionen fra chippen på op til fem bøger i en bunke, resten afsamspillet med bibliotekets it-systemer og databaser foregårherefter automatisk. Skulle en person have glemt at betjenesig selv, så hyler alarmen ved udgangen, når den bliver påvir-ket af informationen fra chipsenes antenner om, at bogenikke er registreret til udlån.”Folk er meget glade for at betjene sig selv, og de opnår en in-timitet, når der ikke er andre mennesker involveret i dereslån. Vi sparer også penge på de nye systemer, som vi gerne vilbruge til at udvikle flere relationer og udvide service over forlånerne,” understreger Bente Stonor.For tiden vurderer biblioteket et nyt system, der kan integrerebibliotekssystemet helt med hjemmesiden. Det vil betyde, atlåneren kan blive præsenteret for relevante supplerende til-bud og forslag, når vedkommende låner noget.Det vil også gøre det muligt at oplyse, at en person der harlånt en bog også har lånt en anden, så hvis en anden låner harsamme smag, er der en god mulighed at vedkommende kanhave glæde af informationen. Brugerne vil også selv kunnegive deres besyv med og anmelde en bog eller musik til glædefor andre borgere.

Elektronisk udlån vinder fremTil trods for den megen teknologi er det stadig de analoge fy-siske bøger, der udgør omkring de 80 procent af udlånet i for-hold til det digitale, men Bente Stonor vurderer hele tiden nyemuligheder i e-bøger og netmuligheder og biblioteker bruger

hele tiden flere penge på e-ressourcer og udviklingen går fratrykte materialer mod licensbetalinger for netlydbøger.”Udviklingen bevæger sig i ryk, så det er vanskeligt at dispo-nere økonomisk langsigtet. Men her høster vi en af fordeleneved outsourcing, hvor vi lettere kan få opfyldt krav til merekapacitet,” siger Bente Stonor.Biblioteket har opnået gode rationaliseringer gennem teknolo-gien, og der kunne spares penge, hvis kommunen vil opret-holde status quo for service på bibliotekerne. Bente Stonor serblandt andet også på erfaringerne fra nogle jyske biblioteker,der eksperimenterer med fri åbning, hvor lånerne får en kodeog kan betjene sig selv, når der ikke er bibliotekarer til stede.”Vi vil gerne udnytte effektiviseringen til at øge åbningstiden,arbejde mere med lånernes behov og flytte rådgivningen frapraktisk service til rådgivning. Sagt på en anden måde, ud-vikle os fra transaktion til relation,” pointerer Bente Stonor.

■

”Vi har mistet en del suverænitet.Men til gengæld får vi viden, spar-ring og besparelser, mens it-centeretopnår synergi og bedre priser.

“

Bibliotekschef Bente Stonor

Sidder du på en tikkende bombe?- Så sørg for hjælp i tide…

Er du afhængig af høj tilgængelighed på udvalgte kritiske systemer, kan du med vores koncept C2IT | KritiskBeredskab få assistance af eksperter døgnet rundt.

LAV MÅNEDLIG PRÆMIE – BETAL EFTER BEHOV.

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk

INFRASTRUKTUR DRIFT RESSOURCER SIKKERHED UDVIKLING RÅDGIVNING

gazelle 2008

- Så sørg for hjælp i tidetikkende boSidder du p

eombe?på en

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.

.VAL EFTER BEHO– BETTAV MÅNEDLIG PRÆMIE LAAV

eksperter døgnet rundt.kan du med vores koncept C2ITEr du afhængig af høj tilgængeli

- Så sørg for hjælp i tide

RHED DVIKLING ÅDGIV

dk

| KritiskBeredskab få assistance afghed på udvalgte kritiske systemer

e…

VNING

gazelle 2008

f ,r

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 27


TEMA :Drift: Din, min og vores af Niels Torben Volqvartz

:

Et kraftigt fibernet er blevet rygraden i Hørsholm Kommunesit-strategi, så kommunen selv driver It- infrastruktur, pc-lanog ip-telefoni. Men cirka 80 procent af it er outsourcet, herafudgør KMD´s fagsystemer cirka 50 procent.”Vi er meget pragmatiske, når det gælder sourcing og vurde-rer i hvert enkelt tilfælde intensivt, hvad der kan betale sig iforhold til økonomi, teknologi og service. Vi sparer mellem30-40 procent på datakommunikation og telefon ved at in-source,” understreger it-chef Michael Voel Jensen, HørsholmKommune.Før var telefonsystemet outsourcet til TDC, men i forbindelsemed udviklingen af kommunens fiberløsning som backbonefor datakommunikation, blev det teknologisk muligt at in-source ip-telefoni med store besparelser.Det kraftige fiber backbone netværk, der forbinder cirka 50decentrale institutioner, har også gjort det muligt at trækkealle servere hjem fra institutionerne, så omkring 100 servereer konsolideret til 10-12 servere gennem virtualisering. Konso-lideringen er blandt andet sket efter en Rambøll Managementanalyse, som anbefalede at fortsætte strategien med centrali-sering og konsolidering af serverparken, standardisering af it-udstyr og programmer og implementering af ny teknologisom automatisk software distribution og centralt disksystem.Hørsholm Kommune kører selv sine kontorsystemer, supportog helpdesk, og det er også planen at konsolidere pc-kraftenmed tynde klienter i institutionerne. Dette vil tillige aflaste it-organisationen.”Vi kan blandt andet yde nærservice med én bil, der service-rer alle decentrale institutioner. Private leverandører kanmåske have fordele gennem stordrift, men lønningerne erogså højere i den private sektor, og de skal jo i modsætning tilos også have fortjeneste,” siger Michael Voel Jensen.

Billig it i HørsholmDa politikere og ledelse for et par år siden ville evaluere mu-ligheden for at spare penge ved yderligere outsourcing og lodRambøll Management vurdere konsekvenserne af strategien,viste det sig at den selektive strategi for it-sourcing var hen-sigtsmæssig i Hørsholm Kommunes situation og at en bench-marking med seks andre kommuner viste, at Hørsholm komind med 31 procent lavere driftsomkostninger pr. bruger og 22procent pr. it-arbejdsplads i forhold til en gennemsnitskom-

mune. Infrastrukturens kompleksitet var lav og it-afdelingenhavde styr på de basale driftsrutiner til trods for knappe res-sourcer i it-afdelingen.Men Rambøll Managements vurdering var også, at HørsholmKommune ikke var i en gunstig position til at igangsættestørre outsourcing af it og support, da dokumentationen af sy-stemerne ikke var tilstrækkelig til at sikre en succesfuld out-sourcing.Men at kommunen i den nuværende situation lå markant la-vere med udgifter til it-drift end de andre benchmarkedekommuner.Efter analysen fik Hørsholm Kommune opgraderet it-afdelin-gen, så hverdagen Ikke er helt så stresset som tidligere, hvormedarbejderne gik ned.”En ny benchmarking er på trapperne, og vi er spændt påden. Der kommer stadig flere it-systemer, og kommunens it-budget på cirka 30 mio. kr. er blevet lidt større på grund afflere nye IT-systemer og øgede personaleressourcer. Det gørnok, at vi måske kommer til at ligge tæt på gennemsnittet,”vurderer Michael Voel Jensen.

Grænsen for outsourcing er nåetDriften af bibliotekssystemet er lagt hos Gentofte kommune.Til gengæld kører kommunen selv hjemmesiden/Intranet,tandlægesystem, miljø og GIS, e-mail og office. Kommunensparer også mange penge ved selv at køre økonomisystemetØS 2000 fra EG.”Det er langt billigere at køre eget økonomisystem end KMD´s,når vi selv tager os af driften. KMD bundler økonomisystemmed drift, og det ville blive langt dyrere for os,” siger MichaelVoel Jensen.Han påpeger, at kommunen er nær ved grænsen for, hvad derkan betale sig at outsource.

■

Hørsholm baner vejentil insourcing med fiber

It-chef Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune har ikke noget religiøst forhold til out-

sourcing, men it-infrastruktur, pc-lan og ip-telefoni kører kommunen selv, og det er der

både god økonomi og strategi i.

Det er langt billigere at køre eget økonomisystem end KMD´s, når vi selvtager os af driften.

“

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 29

Startskuddet til et fælles, kommunalt kompetencecenter fortandreguleringsopgaver, Center For Tandregulering I/S, ogsåkaldet CFT, blev givet 2006. Egedal Kommune har gennemflere år haft problemer med at skaffe specialtandlæger tiltandretning. Selvom Ballerup Kommune ikke havde haft til-svarende problemer var det åbenlyst, at der kunne være for-nuft i at samarbejde på området. De to kommunersborgmestre inviterede derfor nabokommuner til at deltage.Furesø tog handsken op, og de tre kommuner fandt derefterhurtigt hinanden.Cheftandlægerne for de tre kommuner blev bedt om at analy-sere problemstillingen og belyse, hvilke muligheder, derkunne være for samarbejdet.”Betydningen af et fremtidigt samarbejde blev meget tydeligt,da vi undersøgte Sundhedsstyrelsens data for området,” sigercheftandlæge Bjarne Nørtov, Ballerup. ”Det viste sig, at der i

Danmark kun er 146 specialtandlæger, hvoraf de 45 er over60 år. Da der samtidig kun bliver uddannet ni specialtandlæ-ger om året, stod det hurtigt klart, at vi i fællesskab måtteskabe attraktive forhold for at kunne tiltrække de eksiste-rende kompetencer”.Alle tre kommuner stod samtidig med behov for at renoverederes eksisterende klinikker for et flercifret millionbeløb, hvisde ikke blev enige om et fælles center. Det var dog ikke øko-nomi, men den principielle stillingtagen, der blev udslagsgi-vende. Og velviljen blev understreget af, at de tre kommunersdirektører meget hurtigt blev enige om at placere kompeten-cecentret i Ballerup ud fra rent praktiske argumenter om til-gængelighed til offentlige transportmidler og en beliggenhedtæt på motor/hovedvej.

■

Tre kommuner sammen om tandklinik Center For Tandregulering er et banebrydende samarbejde mellem Ballerup-, Egedal- og Furesø

Kommune om etablering af fælles kompetencecenter. De tre kommuner har gennem samarbejde

skabt noget, der kan blive et nyt pejlemærke for andre kommuner fremover.


TEMA :Drift: Din, min og vores af Lars Opsahl

:kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 30


Arbejdsgange kortlagt i detaljerProjektplanerne for det tværkommunale samar-

bejde lå til godkendelse hos kommunalbesty-

relserne i august 2007 og blev godkendt på lidt

over en måned. I den videre proces blev det

hurtigt klart, at de tre kommuner måtte skabe

et kvalificeret grundlag for udbudsrunden på

det digitale tandplejesystem til Center For

Tandregulering (CFT).

”Vi var nødt til at gå i detaljer med de helt basale arbejds-gange,” siger It-afdelingsleder i Egedal Kommune, Peter Han-sen. Hver kommune havde sit digitale tandplejesystem, ogEgedals var forskelligt fra Ballerups og Furesø. Opgaven varherefter at definere, hvordan et kommende system skulle un-derstøtte forretningsgangen og ikke mindst de data, der skulleudveksles mellem kommunernes systemer og CFT. Derfor stod

de overfor at skulle sikre integration og flow af informationerpå et helt nyt område.

Peter Hansen. ”Vi inviterede alle aktører til en workshop sam-men med det personale, som skulle være på klinikken, for atskabe en fælles definition af de mest hensigtsmæssige proces-ser.”I løbet af en dag havde de defineret arbejdsprocesserne.Næste dag satte aktørerne data på og fandt i fællesskab fremtil, hvad der skulle kunne overføres mellem CFT og de almin-delige kommunale klinikker. På to dage lå det hele klart. ”Dermed blev den største it-mæssige udfordring at skabe mu-lighed for at henvise patienter og udveksle data indbyrdes påtværs af de to systemer,” siger Peter Hansen, der har værettovholder i projektet

■

Skoleeksempel indenfor børnetandplejeMed det banebrydende samarbejde mellem de

tre københavnske forstadskommuner, har de

nu dannet skole indenfor kommunal børnetand-

pleje. Cheftandlæge Bjarne Nørtov, Ballerup

Kommune sidder også som øverste chef i Cen-

ter for Tandregulering, som barnet hedder.

”Der er store fordele ved at etablere en fælles klinik. Det stil-ler os langt bedre i kraft af stordriftsfordele på et næsten mo-nopoliseret marked. Det giver bedre adgang til indkøb påmarkedsvilkår og til langt bedre priser på sigt,” siger BjarneNørtov.Ved at ansætte Bjarne Nørtov, som øverste chef for CFT, kandet nye fælles kommunale selskab sikre faglig og kulturel eks-pertise på området for skoletandpleje. ”Med et fælles kompetencecenter opnår vi langt mindre sår-barhed,” siger Bjarne Nørtov. Men der er ikke kun fordele.Etableringen af den fælles klinik bød også på udfordringer.Foruden de it-mæssige udfordringer, har der også været sam-køring af de tre personalekulturer. Her valgte kommunerne atinddrage en ekstern konsulent, hvilket har været en betydeligstøtte og har fremmet en hurtig etablering af et fælles miljø. Desuden har det været af stor betydning, at personalet harværet engageret i arbejdsgangsanalyserne, ikke mindst ved enworkshop, hvor de selv var med til at tilrettelægge arbejds-gange og har fået langt større ejerskab til deres nye arbejds-plads og en fælles kultur.

Effektivt kørt indDet nye center er i dag effektivt kørt ind, og det kan overholdeSundhedsstyrelsens anbefaling om 10.000 patienter pr. specialtandlæge. Ligeledes overholder det anbefalingen omselvstændige, bæredygtige enheder. ”Vi har fået et kompetencecenter med et højt kvalitetsniveauog tilbyder brugerne ydelser af høj standard. Den centraleplacering i Ballerup gør selvfølgelig, at nogle patienter skalrejse lidt længere, end de ellers har været vant til, men de vilhurtigt vænne sig til det. Og set i lyset af den gode behand-ling, de nu kan få, er jeg overbevist om, at CFT vil vise sig atblive et skoleeksempel for tilsvarende initiativer for andrekommuner,” siger Bjarne Nørtov, som allerede har modtagetmange henvendelser fra interesserede kommuner, der ønskerat høre om projektet

■

Den rette selskabsmodel sikrede selvstyre

Da kommunalbestyrelserne havde besluttet at gå sammenom kompetencecentret, stod de overfor EU-lovgivning, derkræver, at sagen som helhed går i udbud på grund af inve-steringens størrelse. Det var stik imod kommunernes behovfor selv at kunne levere personale og sørge for drift af cen-tret. Men med juridisk bistand kom de frem til at etablere et§60-selskab, et I/S med selvstændig bestyrelse fra de trekommuner. Og da Statsforvaltningen Hovedstaden god-kendte selskabskonstruktionen, kunne de tre kommuner gåi gang med at etablere en bestyrelse og administration.Med blot 24 ansatte var der behov for enkel administrationpå tværs af kommunerne. Vedtægterne fastlægger derfor,at bestyrelsen består af en direktør fra hver af de tre kom-muner plus de tre cheftandlæger som observatører og ensekretær for bestyrelsen. Formanden er direktør Ole Nielsenfra Ballerup Kommune. De to øvrige direktører er social- ogsundhedsdirektøren for Egedal samt Børn og Unge direktø-ren i Furesø.

Vi var nødt til atgå i detaljer medde helt basalearbejdsgange.

“It-afdelingsleder Peter Hansen, Egedal Kommune

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 31


TEMA :Drift: Din, min og vores af Lars Opsahl

:

”Vi var godt forberedt, og implementeringen af løsningen medet integreret løn- og økonomisystem blev en succes,” fortællerøkonomidirektør Ole Kristensen, Høje Taastrup Kommune.”Siden har vi udført et stort arbejde med at sikre, at vi fik deønskede fordele”. Høje Taastrup Kommune var dengang foregangskommune påanskaffelse af et integreret system for løn og økonomi. Mendenne løsning samt det faktum, at kommunen desuden har alanden it-drift hos KMD, betyder ikke, at outsourcing er et måli sig selv.”Selve løndriften har vi fortsat in-house, så længe vi kan se enfortløbende effektivisering,” forklarer Ole Kristensen. ”For vivil hele tiden udvikle os på effektivitet og skal have mest mu-ligt ud af systemet gennem optimering af arbejdsgange ogprocesser. Formålet er at få løndriften op på markedsniveau,da det er afgørende for os, at vores egen afdeling kan bydeind, hvis vi på et tidspunkt i fremtiden vælger at gå i udbudmed denne funktion”.Og årsagen er enkel: Høje Taastrup ønsker ikke at stå i enfremtidig situation, hvor man bliver tvunget til at vælge enekstern leverandør, hvis en eventuel udbudsrunde på dennestabsfunktion skulle vise sig at give færre fordele end ønsket.Målsætningen er frihed til at kunne vælge det rigtige.

Forberedt til at træffe de afgørende valgKMD blev i 2003 valgt til at tage hånd om it-driften. På dettetidspunkt undlod den interne it-afdeling at byde på sagen,fordi den kunne se, at den ikke magtede at drive it med de ek-sisterende ressourcer. Dette fravalg var dog på ingen mådeudtryk for kommunens strategi, men baseret på de davæ-rende forhold.”Selv om de ikke bød ind, var strategien den samme dengangsom i dag,” understreger Ole Kristensen. ”Vi ønsker bedstmulig funktionalitet og service til lavest mulig pris, Centerchef for IT, Jean Rygaard supplerer ved at pege på, atden vellykkede outsourcing kræver flere ting: Is i maven, etsolidt forarbejde og konstant overvågning af leverancen.”Grundlæggende skal man ikke være bange for at prøve tin-gene af, når man kaster sig ud i spørgsmål om outsourcing,men man skal undersøge det hele grundigt. Eksempelvis erdet en god ide at foretage en risikoanalyse af eksisterende ogmulige alternative løsningsmodeller, før man går i udbud,”påpeger Jean Rygaard, som også indrømmer, at spørgsmåletom outsourcing ikke udelukkende afgøres af økonomi, menogså kan blive influeret af politiske eller praktiske beslutnin-ger.

Høje Tåstrup udfordrer leverandører gennem outsourcingFor to år siden fik Høje Taastrup kommune implementeret et integreret løn- og økonomisystem fra

Fujitsu Siemens; placeret på servere hos Silkeborg Data. Parallelt med dette har man nu gennem

seks år haft al it-drift hos KMD. Men outsourcing er ikke en strategi hos Høje Taastrup. Det er der-

imod et blandt flere midler til at nå målet ”bedst og billigst”.

Efter udbud gik Høje Taastrup for to år siden i luften med et nyt løn- og økonomisystem. Selve sy-

stemet varetager leverandøren driften af.

Centerchef for IT Jean Rygaard, Høje Taastrup Kommune.

Det ville være rart at vide, om kørendesystemer og nye implementeringer bli-ver håndteret efter ”best practice”.

“

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:29 Side 32


”Beslutningen dengang var, at hands-on it-kompetencer ikkevar en strategisk kompetence, som vi ønskede at opretholdein-house. For der er betydelig forskel på, hvilke in-housekompetencer, man har brug for, når tingene er outsorcet tilforskel fra, hvis de ligger i huset. Det skal dog ikke være afgø-rende for, hvilke valg vi træffer i fremtiden”.Jean Rygaard understreger, at outsourcing aldrig må blive ensovepude, og at næste skridt for Høje Taastrup Kommune der-for vil være at lave en undersøgelse af og business case på,hvad det vil koste, og hvad det vil betyde eventuelt at gene-tablere et in-house it-kompetencecenter. Aftalen med KMDudløber om et år. Og til den tid vil en sådan business casevære uvurderlig for at sikre, at man atter en gang træffer denrette beslutning.

Løbende fokus på kvalitet i leverancerneFor løbende at kunne holde øje med, hvorvidt der bliver leve-ret en ydelse, der holder mål, sammenligner Jean Rygaardgerne effektivitet/pris med andre. Desværre er der ingen pådet kommunale marked, som endnu har valgt en så omfat-tende outsourcing, så han er tvunget til at foretage sammen-ligning med kolleger på det private marked.”Vi udfordrer vores leverandører,” siger Jean Rygaard. ”I for-holdet til KMD sørger vi desuden for at opretholde bestem-melse over it-strategi og -handlingsplaner in-house. Og vistiller fortløbende nye opgaver og krav om effektivisering.Desuden indeholder vores aftale med KMD krav om teknolo-gisk udvikling og sikring samt midler til samme. For det erutroligt vigtigt, at man ved outsourcing sikrer sig, at leveran-døren hele tiden leverer moden teknologi.”

Jean Rygaard ser i dag aftalen med KMD i lyset af kommu-nens ønske om sikkerhed for, at eksterne leverancer lever optil gældende markedsstandarder og peger på, at kommunen dengang burde have haft en klausul med om midtvejs-audite-ring foretaget af en ekstern part. Han understreger, at Høje Tåstrup Kommune er godt tilfredsmed KMD som leverandør, men at det samtidig ville væregodt at få indblik i de forhold, som ligger bag leverancen. Detville kort sagt være rart at vide, om kørende systemer og nyeimplementeringer bliver håndteret efter ”best practice”.

Samarbejde og standardisering er fremtidenHøje Taastrup kommune har gennem en fokuseret indsats op-nået de ønskede fordele ved outsourcing. Men flere af despørgsmål man i dag kæmper med alene, ville nemmerekunne håndteres, hvis der bliver etableret nogle bredere kom-munale samarbejder.”Det ville i mange sammenhænge være en stor fordel, hvisalle kommuner kunne blive enige om en standardisering påit-siden,” siger Ole Kristensen. ”Det ville helt enkelt give langtmere effektive udbudsrunder og gennemsigtighed i leveran-cerne”.Ole Kristensen og Jean Rygaard peger på, at etablering afdriftsselskaber mellem kommunerne ligeledes er en mulig-hed, der vil sikre bedre priser ved udbud.”Problemet med at have de relativt små stabsfunktioner in-house er, at det er svært at opretholde et fagligt, dynamiskmiljø. Sammenlægning af funktioner mellem kommuner villebetyde større kompetencegrundlag og mindsket sårbarhed.Og det ville give mulighed for at spille med musklerne vedindkøb og udbud,” konkluderer økonomidirektør Ole Kristen-sen, Høje Taastrup Kommune.

■

Økonomidirektør Ole Kristensen, Høje Taastrup Kommune.

Det ville i mange sammenhængevære en stor fordel, hvis allekommuner kunne blive enige omen standardisering på it-siden.

“

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:30 Side 33


KORT NYT fra KIT@

Digital Sundhed har frigivet de grundlæggende dokumentertil Det Fælles Medicinkort (FMK). Dokumenterne er en forud-sætning for, at de medicinmoduler, der er på sygehusene kanintegreres med de praktiserende lægers tilsvarende moduler.

Fælles Medicinkort bliver en løsning der betyder, at alle bor-gere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejlerderes aktuelle medicinering.

Det betyder, at alle læger får adgang til at se og opdatere denaktuelle medicinering, så en korrekt medicinering kan findested.

Ud over lægen får adgang, kan borgeren også selv påwww.sundhed.dk se sit eget medicinkort.

Digital Sundhed understreger, at det fælles medicinkort skalanvendes af alle professionelle interessenter i sundhedssekto-ren - læger, apoteker, hospitaler og speciallæger - for at detkan komme patienterne til gode med en korrekt medicinering.

Det Fælles Medicinkort vil være klar til brug i slutningen af2009 for de praktiserende læger over hele landet.

Pernille Kræmmergaard, der er cen-trets daglige leder, har allerede igang-sat et forskningsprojekt med fokus påIT-ledelse og digitalisering i kommu-nerne, i daglig tale kaldet DISIMIT. For-målet med DISIMIT er at fremmekommunernes it-ledelsesmæssige kom-petencer for at forøge kommunernesdigitaliseringsgrad. Projektet undersø-ger mulighederne for at bringe danske

kommuner på forkant med udviklingeni forhold til it-styring og ledelse i enkommunal kontekst. I projektet udvik-les der i samarbejde med 12 danskekommuner og to konsulenthuse nyemodeller og principper til ledelse af it.

CIT har nedsat et Advisory Board, somfungerer som ekspertpanel for CIM ogbibringer Centret ny inspiration til vi-

dereudvikling af Centrets aktiviteter ognye strategiske tiltag. KIT@'s formandJørgen Kristensen indgår som medlemaf panelet.

eNYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Center for IT-LedelseDet nyetablerede Center for it-ledelse på Aalborg Universitet (CIT) har særlig interesse for KIT@

både i uddannelse og forskningssammenhæng. CIT vil gøre det navnkundige Massachusetts Insti-

tute of Technology (MIT) kunsten efter og skabe konkrete og brugbare resultater for private og of-

fentlige virksomheder.

Fundament forfælles Medicin-kort på pladsFundamentet for det Fælles Medicinkort

er nu på plads.

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:30 Side 34

SEC DataCom a/s er distributør af Websense i Danmark. SEC DataCom a/s 4810 8000 www.secdatacom.dk. Websense Danmark 3166 8595 www.websense.com

Beskyt adgangsvejene

Web 2.0

B

adadt adesBesesky

eeevvvaangsdgdgdg

ejeneejeneejene

B

t at adt aeBeesky

vvevngsangsngsdg

ejene

2.0eb W

SEC DaEC DataCoSEC DatoSEC DataCoCo

ebsense DWWWWe

om a/sebsense i

om a/som a/s er distributør af Wom a/s 4810 8000 .secdata wwwDanmark 3166 8595 .websewww

acom.dk.Danmark.

ense.com

kit0309:Layout 1 27/05/09 14:30 Side 36

Date post:	09-Sep-2020
Category:	Documents
Upload:	others
View:	0 times
Download:	0 times

itchefer.dk - kit0309:Layout 1 27/05/09 14:24 Side 1 ITMAGASIN · 2015. 11. 1. · Portal- og...

Documents