32
Medlemsblad for Dansk Sø-Restaurations Forening - Juli 2003 - 94. årgang SØ-RESTAURATIONEN 5
Med
lem
sbla
d fo
r D
ansk
Sø
-Res
taur
atio
ns F
oren
ing
- Ju
li
2003
- 9
4. å
rgan
g
SØ
-RE
ST
AU
RA
TIO
NE
N
5
2
Kontor-og foreningslokalerMose Alle 132610 RødovreKontortid: Mandag-torsdag 9-16 Fredag 9-15
Telefon 36 36 55 85Mandag - fredag 9-15
Sekretær (Vivi) 36 36 55 87Kontingent (Corlis) 36 36 55 88Faglig sekretær (Ole S.) 36 36 55 89Faglig sekretær (Christian P) 36 36 55 86Fax: 36 36 55 80Girokonto: 542-4437E-mail forening:E-mail formand:E-mail Ole S:E-mail Christian P:E-mail sekretær:E-mail kasserer:Internet:
Formand:Ole PhilipsenPrivat telefon 26 37 12 35
Arbejdsløshedskasse-Aalborg, telefon 98 16 85 00-Århus, telefon 86 13 45 11-Esbjerg, telefon 70 10 22 23-Herning, telefon 97 12 30 11-Kolding, telefon 75 54 22 00-Odense, telefon 66 11 42 60-Ringsted, telefon 57 67 66 00-Hillerød, telefon 48 24 77 24-Roskilde, telefon 46 32 55 66-Københavns kommune telefon 33 13 15 55-Københavns amt telefon 33 91 20 11
Redaktion og annoncerOle Philipsen (ansvarshavende)Ole Strandberg (opsætning)
Produktion:Special-Trykkeriet Viborg a-sLivøvej 18800 ViborgTelefon 86 62 40 33
ISSN 0 109-0267Oplag: 2.100 eksemplarer
Modtagergrupper:Sø-Restaurationspersonalet i handelsflåden,passagerskibe samt offshoreenheder. Endvide-re rederier, færgeoverfarter, skibsproviante-ringshandlere, sømandskirker m.fl.
Fra "Princess of Scandinavia" på vejind i Göteborg havn.
DSRF er partipolitisk uafhængig,og må aldrig yde støtte til nogetpolitisk parti (vedtægterne § 2).
[email protected]@dsrf.dk
[email protected]@dsrf.dk
[email protected]@dsrf.dk
www.dsrf.dk
Dansk Sø-Restaurations Forening
af dette nummersluttet den 20. juli 2003.
Stoftil september-nummeret skal være redaktio-nen i hænde senest den 24.august 2003.
Næste nummerudkommer ca. 8. september 2003.
R E D A K T I O N E N
Med få ord.................................................
Skovtur på Fyn..........................................Årsfest for bornholmerne..........................Trivsel til søs.............................................Sund mad i Nordatlanten...........................Tilbage til skolebænken.............................Fødselsdage, ind/ud, With-fonden, m.v....Foreningen orienterer................................Tillidsrepræsentantmøde Bornholm..........Mobning....................................................Ny konvention om søfarendes ID vedt......Faglige sager..............................................Rids i dansk fagbevægelses historie, afs. 2
3
4567
1014171822232428
I N D H O L D
Forside:Museumsbygningen „Natur Bornholm“ er teg-net af Henning Larsen. Store dele af huset erbeklædt med granitstykker placeret i et tråd-væv.Inde i det 3000 kvadratmeter store hus er denbornholmske naturhistorie smukt demonstrereti fortid og nutid.
3
Sakset fra ITF’s kvartalsmagasin, svenske udgave.Med få ord
1989 2001 Forøgelse i %
Antigua & Barbuda 212 840 296.2
Bahamas 724 1.312 81.2
Barbados 37 68 83.8
Belize 3 1.516 50.433.3
Bermuda 107 121 13.1
Bolivia 1 78 7.700.0
Kambodja 0 564
Cypern 1.278 1.407 10.1
Ekvatorialguinea 2 60 2.900.0
Honduras 677 1.183 74.7
Liberia 1.455 1.566 7.6
Malta 410 1.421 246.6
Panama 5.121 6.425 25.5
St. Vincent 414 1.318 218.4
Vanuatu 177 316 78.5
Hele verden 76.100 87.939 15.6
Antal skibe
Tilvækst i antal skibeblandt et udvalg afde 28 flaglande somITF klassificerer sombekvemmeligheds-flag.
Statistikkilde:Lloyds registerfor skibe over 100bruttotons.
4
SKOVTURpå Fyn
Fredag d. 29.august
I starten af august vil til-meldte modtage nærmeremeddelelse om opsam-lingssteder og tidspunkterfor bussen.
Tilmelding til foreningenskontor senest d. 5. august(36 36 55 85)
NB Skovturen er kun forforeningens med-lemmer samt ægte-fæller/samlevere.
Kontingentfrie med-lemmer og deresevt. ægtefælle skalikke betale. For alleandre koster skovtu-ren 100 kr. pr.person.
Plukket salat med varmrøget laksog frisk fennikel vendt i balsamicoog honningolie.
Helstegt oksefilet med ristedesvampe, årstidens garniture,kartoffelsoufflé med friske urter ogmild pebersauce.Mokkafromage med karamelcreme.Vine ad libitum
Kaffe med cognac eller likør.Hyggemusik under middagen ogevt. mulighed for en svingomDer afholdes lotteri om spændendegaver. Lodder udleveres ved an-komst til Hotel Faaborg Fjord.
5
City slicker night.Fra Kl. 18.00
Vi hænger ud i baren, leger cowboy’er, med lasso-kast, hestesko-kast og lign.
Ca. Kl. 19.00
Den store C.O.W. buffet.
Gunsmoke salat,Hot wings,
Western spareribs,Prærie beast (Farseret vildsvin)
Texas pot m / ris,Tortilla beef (Majspandekager m/Oksekød)
Baked beans,Cheese beans,
½ . Grill kartofler,Hjemmebagt brød m / smør.
Derefter er der:Kaffe/the og American apple pie.
Sidst på maden er der et forrygende
Western Line-Dance Show
6-12 farvestrålende dansere, fyldt med fart og swing.Når det sidste har lagt sig til rette i en velfyldt mave, skal vi ha’ gæsterne
på gulvet, og så lærer alle lige et par af de lette danse.Aftenen fortsætter med fest og dans efter bedste evne.
Ca. kl. 24 serveres der natmad
ÅRSFESTfor Bornholmerne
Lørdag den 20.septemberBusafgang fra Snelle-mark (Rønne) kl. 17.00.Opsamlingssteder meddeles senere.Tilmelding senest 31/8-2003 til foreningens kontor(36365585). Deltagelse og vilkår er det samme som Fyn-skov-turen (se siden overfor).
Klemensker
Kro
6
Det er utroligt flot at Navigatørenes Forening har startet en debat om-kring kostforhold i skibe. ET STORT TAK HERFRA.
Nogle rederier har en god kostpolitik. Andre har slet ingen. Der er re-derier der har så lavt et kostbudget, at det er umuligt at fremstille entidsvarende kost, der opfylder nutidens behov for sund ernæring.At man så også ansætter personale, uden den fornødne erfaring oguddannelse, er meget ufornuftigt overfor de besætninger, der bliverramt heraf.
I bekendtgørelse nr. 54-1983, er der flg. om kostforplejning i Danskeskibe:
Kosten skal tilbydes i et sådant omfang, at alle ombordværen-de kan blive mætte.Kosten skal være velsmagende, varieret mest muligt ogfremtræde indbydende. Kosten skal tilberedes og serveresunder forsvarlige, hygiejniske forhold.
Det er vist ikke altid, at det overholdes.
Hvis man ser på kantineudvikling i Danmark går den på sundere med-arbejdere via sund kost. Er det ikke på tide at vi søfolk, sammen medrederierne, gør en indsats for en sundere kost? Det vil tage tid at foran-dre, men jeg tror det kan og skal lykkes.
Der er kun gevinst ved dette: SUNDERE SØFOLK = Pengebesparel-se. Men vi må se i øjnene at vi skal være igangsætterne og på forkant,og selvfølgelig være villige til at følge det op. Vi må så have en tidsva-rende efteruddannelse, hvis det viser sig nødvendigt.
Jeg håber så at vi får en fælles indstilling der siger: Vi vil ha en sunderekost i fremtiden.Dette med sund kost skal ikke trækkes ned over hovedet på folk, men
indføres med fornuft og tilpasning.
Alt ombord er idag planlagt og update, lad ogsåforplejningen blive det.
Mvh,Hovmester Ole Nielsen
TRIVSEL TIL SØS
Klippene på siderne af Ole Nielsen’s indlæg ersakset fra „Navigatør 5“ juni 2003
7
Historien starter i november må-ned 2002, hvor Peer Foght fra Ro-yal Arctic Line kontaktede Silke-borg tekniske skole omkring udvik-ling af et kursus i sund mad.Det første kursus var klar til afvik-ling medio marts 2003, hvor 4 ca-tering officerer og 4 stewardessermødte op på Hotel og Restaurantskolen i Silkeborg for at deltage påsund mad kurset.Det var med stor spænding fra bå-de deltagere og undervisers side, -hvordan ville mon ugen komme tilat forløbe?
Det er efterhånden mange år si-den at cateringofficererne har væ-ret på kursus og så i sund mad!"Som om vi ikke kan det ”, og ste-wardesserne: ” hvad kommer detos ved, vi laver jo ikke mad”. Mennu da alle var mødt op, af pligt el-ler lyst, så må vi jo hellere kommei gang.Kurset starter med en snak om,hvad er sund mad generelt oghvad er sund mad for jer og på je-res skib? Hen på eftermiddagenden første dag begynder isen atbrydes, der kommer gang i lidtpraktisk arbejde med brød, saucer,lune retter, - vi smager og evalue-rer, og planlægger til næste dag .
(Se artikel ” Godt brød ” i Sø -Re-staurationen nr.4, maj 2003)
Efter et par dage finder vi en af-slappende rytme i kurset og det
SUND MAD I NORDATLANTENAf: Karsten SmithFaglærer Silkeborg Tekni-ske Skole
ene projekt tager det andet, der ar-bejdes og eksperimenteres på fuldkraft. Det er så her det sker, jeg trorat det er Hans som spørger ”Hardu nogensinde arbejdet i en ka-bys?” ”Nej da - men det kunne væ-re spændende at prøve”.Og her kom så invitationen til en turtil søs, "bare sig til - du er velkom-men ombord på en tur til Grøn-land".
Den 24-6-2003 klokken 15.00 skerskiftet fra landkok til søkok. Jeg gårombord på "Nuka Arctica" i Aal-borg. Så vidt jeg ved, så er der in-gen ombord som var med på sundmad kurset i maj måned, så jeg erspændt på, hvordan det går. OleJensen, kaptajnen, byder velkom-men. Der er lige nogle papirer somskal underskrives, vi skulle ha´ sej-let for 2 timer siden, så der er travlt.Herefter er det så kahytten på dæk8. Erling Kristensen, overstyrmand,viser vej. Her møder jeg Anja Pe-dersen, stewardesse, så der er alt-så alligevel en jeg kender, Anja varmed på kurset i marts måned. Jegsmider bagagen inden for døren ogfår en hurtig rundvisning ned til ka-byssen, hvor jeg hilser på JørgenKielsen som er cateringofficer på"Nuka Arctica". Kabyssen er min-dre end jeg havde forestillet mig."Kom ud og se" siger Jørgen, "deter så kabyssen, og herude har vikøl og tørproviant mm. men lad osnu få en kop kaffe".
Der er gået 15 minutter, vi sejler al-lerede, så er der 7 dage til der igener fast grund under fødderne. Kl16.00 står jeg iført arbejdstøj i ka-
8
byssen, „hvad gør vi nu Jørgen“?"Ja vi skal jo have aftensmad klartil kl 17.30, så skal vi finde ud af,hvad vi skal spise i morgen". ”Hvadmed brød, bager I det selv”? "jada", siger Jørgen. Vi bliver enigeom at langtids hæve noget brød tilrundstykkerne næste dag, og vifinder flere sække i tørproviantenmed bønner, linser, og kikærter."Er det nogle du har købt Jørgen"?"nej det er Holger Kofoed, jeg harikke brugt dem". Så vi bliver enigeom at tirsdag er dagen for bælg-frugternes indtog i messen på "Nu-ka Arctica".Næste dags morgen klinger medpositive kommentarer fra skibsbe-sætningen til det langtids hævedebrød, så vi fortsætter med nye eks-perimenter. Rugbrød hævet påsurdej som Holger har holdt liv i si-den marts måned.Dagen går sin gang på søen, detgynger lidt syntes jeg, men nej, detgynger ikke, siger de alle sammen.Ja tænker jeg, det bliver sjovt, hvisder begynder at blæse.Frokost, aftensmad, efterhåndenhar jeg hilst på hele besætningen.Nå! du er ham med slankemad!!De tog det pænt - linser gled nedtil aftensmaden.
Dagene går, vejret i Nordatlantener stadigt roligt, det er kun migsom syntes at det ruller lidt, kval-men kommer og går. Jørgen og jegprøver med nye tiltag af forskelligeunderlige sunde retter. Debattenomkring spisetiderne går lystigt,”hvad er nu det vi får?” ” ja smagpå det, det kan spises”. ”Nååe, detkan det da også, er det sundt”? Ja- hvad er sund mad, det er ikkekun et spørgsmål om at reducere
fedtindholdet i maden, det handlerom at skabe balance i den dagligekost, så kroppen får den energi denhar brug for.
Menneskers fedtforbrænding er for-skellig, og langt de flest menneskerved godt hvordan de forbrænder denmad de spiser. Så det handler om attilrettelægge kosten på en sådanmåde, at der er et varieret udbud iden daglige kost, og så ellers udfor-dre besætningen lidt med hensynderes spisevaner.Gensidig respekt. Det er nogle gan-ge svært at se på, at den mad manhar brugt lang tid på at lave, bliverspist på 5 minutter og så tak formad. På den anden side så er detogså surt at være godt og grundigsulten, og at have glædet sig til af-tensmaden, for så at opleve madenikke er tilberedt ordentlig og smageraf ingenting. Vi har alle et ansvar forhvad vi putter i munden.
Min oplevelse af bespisningen påRoyal Arctic Line skibene er, at dener af meget høj kvalitet og at cate-ringofficererne har frie hænder til atlave, hvad de vil. Så derfor er detvigtigt at hele besætningen ogsåsamarbejder på dette område. Huskat kommentere maden hvis den vargod eller dårlig. Husk at komme mednye indput til kabyssen. Hvis duf.eks. har set en spændende op-skrift, eller fået en sjov ret, så laddet gå videre til kabyssen. Det er ik-ke det nemmeste job i verden at væ-re hovmester på en 6 ugers tur, deter trods alt 43 dage med forskelligmad, og som ene mand i kabyssenkan man godt køre fast en gangimellem, - men at bage sit brød selver en mulighed for at holde sig selv
9
lidt i gang med nye tiltag.Jørgen og jeg havde i ugen der gikinden vi ankrede op uden for Nuuk,bagt mange slags brød, til stor glæ-de for besætningen.
Ugen gik med mange forskellige til-tag af sund mad. Hvordan det gik?Spørg besætningen når du møderen af dem: Ole, Erling, Jens, Kim,Roy, Jørgen ,Uffe, Keld, Ramon,Axel, Verner, Anja, Jan, Aputsiaq.
For mig personligt har det været enfantastisk og uforglemmelig ople-velse at arbejde ombord på "NukaArctica" i 7 dage, og blive inddrageti livet om bord på jeres skib. Mangetak til jer alle for jeres positive ind-stilling til mig og de nye tiltag.
PS: Hvis jeg nogensinde igen fårchancen for at sejle en sådan tur,bliver det svært at sige nej.
Her er et lille uddrag, af noget af maden fra ugen der gik:
Alverdens langtids hævet brød med speltmel, rugmel, grahamsmel, hvedemel, mm.Limousine hakkebøffer med sauteret blomkål - broccoli - gul peber med tomat pe-bersauce.Svinemørbrad med ristede linser, blegselleri, nye kartofler og gulerodssauce.Pærekage med chokolade.Ovnbagt rødfisk med persillepesto bagte rodurter.Hvid bønnesalat med tomat og agurk.Humus med og uden tomat.Lammeryg med spinat pakker, hvidvinsdampede gulerødder.Pølsedag med spinat tærte og linsefrikadeller.Asiatisk lørdagsaften med kød i chili, karry, paprika, urter mm.Helstegt oksehøjreb med bearnaise, braiseret kinakål og rødvins glaserede løg.Melon og artiskokhjerter med parma skinke, ovnbagte tomater, hellefisk med ca -pers dip.Omelet en surprice.Helstegt svinekam med urtegratineret blomkål, urtesauce med gulerod, porre, ci-tron.Pillerejer med hvidløg, citron.Dampet fjordlaks med gulerod og porre serveret med grøn peber sauce.
Side i bogen „Værdigt Brød - bag selv“, „Det go-de brøds herligheder. Med opskrifter fra stoltehåndværksbagere og kreative danske familier“.Bogen blev udgivet i anledning af brødets dag d.11. juni, hvor kåringen af danmarks bedstehjemmebagte brød skete.Pris 199 kr. Fås hos medlemmerne af „BrødetsBånd“, se www.broedetsbaand.com
10
Tilbage til skolebænken!Man skal lære hele livet er et udtryk somman ofte er stødt på de seneste par årtier.Bag udtrykket gemmer sig det faktum, atmange mennesker udover deres oprinde-lige grunduddannelse jævnligt deltager iforskellige kurser for at forbedre deresuddannelse og vel også for at udvikle sig.
Nu er det måske ikke ligefrem blandt DS-RFs medlemmer at denne trend er slåetmest igennem, og det er naturligvis op tilhver enkelt om man vil videreuddanne sig,men foreningen vil da bestemt opfordremedlemmerne til at overveje mulighedenfor videreuddannelse, da det i høj grad kanvære med til at forbedre den enkeltes mu-ligheder på et arbejdsmarked i konstantforandring. Det behøver ikke være særligttidskrævende, da der findes mange kur-ser med varighed fra 1 dag til en ugesvarighed, mens der naturligvis også ermulighed for at finde længerevarende kur-ser.
Markedet for efteruddannelse er temme-lig broget – der er store forskelle på ud-bud, varighed, pris og sikkert også kvali-tet fra egn til egn. Desuden er vores med-lemsskare jo også temmelig varieret medforskellige behov. Derfor vil det bedste
måske være hvis de interesserede selvundersøger mulighederne i netop deresområde. Alligevel vil vi i det følgende skit-sere nogle af mulighederne for efteruddan-nelse for medlemmerne af Dansk Sø-Re-staurations Forening.
Kurser inden for levneds-middelområdet
For kokke findes de fleste muligheder forefteruddannelse på Hotel- og Restaurant-skolen i København samt på Aalborg Tek-niske Skole. Flere af kurserne på disseskoler er identiske, således at man kanvælge skole alt efter i hvilken del af landetman bor.
Blandt kurserne som man kan tage beg-ge steder kan nævnes:
Vejen til Gastronomien 1, 2, 3Varighed: Del 1 og 2 hver touger, del 3 en uge. Adgangsbetin-gelser: Erhvervsuddannelse somkok eller smørrebrødsjomfru. Ellerdokumenteret praktisk erfaring fraet restaurantkøkken. Desuden
11
kræver f.eks. deltagelse i del 2 naturligvisat man har gennemført del 1 osv.Pris: 400 kr. per del for del 1 og 2, 200 kr.for del 3.
Grundtilberedning smørrebrødog koldtVarighed: 2 ugerAdgangsbetingelser: Erhvervsud-dannelse som kok eller smørre-brødsjomfru, eller dokumenteretpraktisk erfaring fra et restaurantkøkken.Pris: 400 kr.
Gastronomiske udfordringermed fiskVarighed: 3 dageAdgangsbetingelser: Man skalvære kok, smørrebrødsjomfru,køkkenassistent, køkkenleder el-ler cater. For de tre sidstnævntekræves desuden dokumentationfor 2 års relevant erfaring fra re-staurantlignende køkken samtgennemførelse af ovennævntekurser: Vejen til Gastronomien.Pris: 130 kr.
Begge steder udbyder desuden diverse IT-kurser, som vil blive behandlet nedenfor.
Også hos AMU Østjylland er der enkeltekurser, som henvender sig til køkkenper-sonale. Her fungerer kurserne som en-dags workshops og emnerne kan bl.a.være:
Alternative råvarer i køkkenetTraditionelle råvarer i køkkenetFrugt og grøntNye brødtyper og bagemetoder
Disse kurser finder sted i Århus.
Aalborg Tekniske Skole samt AMU Øst-jylland har ligeledes diverse kurser forslagtere og bagere.
Kurser inden for IT-området
Flere medlemmer har efterspurgt mulig-heder for deltagelse i IT-kurser. Disse fore-findes i et sandt virvar af kursustilbud defleste steder i landet. Ofte vil det derforvære nemmest selv at undersøge hvilkemuligheder, der er hvor netop du bor. Idet følgende skal vi dog nævne nogle afmulighederne.
Som nævnt har man IT-kurser på AalborgTekniske Skole og på Hotel- og Restau-rantskolen i København.
I København udbyder man kurset PC 1 –Brugerprogram, hvor man lærer nogleaf de mere basale ting i forbindelse medbrug af PC. Kurset varer i 1 uge (start 11.august 2003) og koster 750 kr. Gennem-fører man PC 1, kan man senere fortsæt-
12
te på PC 2 – Brancheanvendelse.
I Aalborg har man kurset PC Bruger (sam-me indhold som PC 1), som finder stedhenover 5 tirsdage, hvilket måske ikkepasser mange af vore medlemmer sær-ligt godt. Det samme problem gælder forkurset PC Kørekort, som ligger på man-dage. Til gengæld udbyder Aalborg Tekni-ske Skole kurset PC Kørekort som fjern-undervisning, hvilket kan være meget re-levant for vore medlemmer.
Herudover findes der diverse IT-kurserrundt omkring i landet b.la. hos AMU Vest-jylland (i Esbjerg), AMU Østjylland, AMUFyn, AMU Midtjylland, AMU Nordjyllandog AMU Nordsjælland. AMU centrene iKøbenhavn og Bornholm udbyder pt. ikkeIT-kurser, men det gør andre institutioner idisse områder utvivlsomt.
Andre kursustyperDer er sikkert andre kurser, som vil kunnevære af faglig interesse for medlemmer afDSRF – f.eks. dansk, engelsk, regnskab– og der skal da lyde en opfordring til med-lemmerne om at undersøge de lokalemuligheder, hvis man er interesseret i dis-
se kurser.
Der henvises i øvrigt til følgende hjemme-sider, hvis man vil vide mere om efterud-dannelse generelt samt nogle af ovenstå-ende kursuseksempler specifikt:
Officiel side om efteruddannelse:www.efteruddannelse.dkAMU-uddannelser: www.amu.dkAalborg Tekniske Skole: www.aats.dkHotel- og Restaurantskolen: www.hrs.dkLinks til diverse uddannelsessider:www.ni.dk/uddannelse
Herudover er man na-turligvis velkommen tilat henvende sig til un-dertegnede på konto-ret for nærmere infor-mation.
Chr.P.
Finansiering
Som medlem af DSRF har manmulighed for at søge om tilskud fraforeningens uddannelsesfond, hvisformål bl.a. er at yde støtte til med-lemmernes videre uddannelse.Støtten gives naturligvis ikke i blin-de til ethvert uddannelsesmæssigtformål, men har man en god be-grundelse, er der mulighed for atfå betalt en del af udgifterne. Hvisman har en god begrundelse gæl-der princippet ”først til mølle”. Dvs.at der i fonden er et vist beløb tilrådighed og dem der kommer førsthar altså de bedste muligheder forat opnå støtte.
13
Undertegnede medlem af DSRF bestiller hermed:
___ stk
___ stk
___ stk
Navn _________________________________________________
Adresse _______________________________________________
Postnr. og by ___________________________________________Obs.: Artiklerne sendes kun mod forudbetaling tillagt forsendelsesom-
kostninger som dækker forsendelse i Danmark
Kokkebogà kr. 490
Smørrebrødsbogà kr. 350,-
Kokke- & Smørrebrødsbogà kr. 815,-
Dessertbogà kr. 381,-
Bageri og konditorià kr. 90,-
___ stk
___ stk
Forsendelse kr. 45,-
I boghandelenkoster bøgerne:Kokkeb. 730Smørre. 510Dess. 575Bageri 220
14
Vi mindes
Hans Flemming Poulsen, f. 6/12 1949,er afgået ved døden d. 17. juni 2003
Stor var min overraskelse, atmodtage en jubilæumsgave.Jeg kender et ord som siger„sig tak for alleting“. Hermedsender jeg hjertelig TAKsigelse forjubilæumsgaven.
Med venlig hilsenBrigitte Torp
Mange tak for opmærksomheden til minfødselsdag.
Hilsen fraRita Jensen
Tak for aktiv og passiv deltagelse fraforeningens side ved min 50 års dag.
Gaven var meget flot.Op med nævernekammerater,organisation giver
sammenhold.kærlig hilsen
Allan Mandrup
Tak for vinen foreningen glæ-dede mig med på min fødsels-dag.
Venlig hilsenBrita Vilja Thomsen
Så vil jeg lige sige tak for vinen på minfestdag. Og ønsker jer en god sommeralle sammen. Tak.
Hilsen fraOve Pedersen
Tak for vinen foreningen glædede migmed på min fødselsdag.
Venlig hilsenBrita Vilja Thomsen
Tusind tak for den gode vin jeg fik til minfødselsdag.
Venlig hilsenSvend Åge Madsen
JUBILÆUM i perioden05-08-03 15-09-03
Holger Kofoed har den 10/9 2003 væretmedlem af foreningen i 40 år ogudnævnes dermed til æresmedlem.
Jeg vil hermed gerne takke for opmærk-somheden i.f.m. min fødselsdag den 1.Det var et pænt „træk“
Med venlig hilsenPoul Thomasen
Tak for bårebuketten til Carl Erik Olsensbegravelse.
Venlig hilsenKirsten Olsen
Hej AllesammenHermed sendes en stor tak til forenin-gen, for den fine gave til mit jubilæum.Den var værd at vente 25 år på.
Kammeratlig hilsenLars
15
Rundefødselsdage i perioden05-08-03 15-09-03
Preben Peder Nielsen - Nygade 154.th., 4800 Nykøbing F - fylder 60 år den8. august
Poul Erik Hansen - Nørre Alle 40, Strib,5500 Middelfart - fylder 60 år den 12.august
Else Pedersen - Classensgade 3 A2.th., 2100 København Ø - fylder 70 ården 24. august
Mogens Ernst Jensen - Lyngbygårds-vej 121 1.th., 2800 Lyngby - fylder 80 ården 25. august
Leo Ravn - Holtegårdsvej 4, Erritssø,7000 Fredericia - fylder 70 år den 3.september
Erik Fr. Nielsen - Sprotoften 58 3.tv.,5800 Nyborg - fylder 80 år den 4. sep-tember
Axel Hakon Pedersen - Digevej 2,Sønderho, 6720 Fanø - fylder 90 år den6. september
Knud O. V. Schmidt - Gillesager 2322.tv., 2605 Brøndby - fylder 80 år den12. september
Skibsprovianteringshandler
Jens og Margrethe Withs fondDansk Sø-Restaurations Forening er medbestyrer af „With-Fonden“, hvis formålifølge fondsfundatsen er ved årlige legater at støtte „værdige trængende, syge ellerfattige af søens folk“.
På grund af samfundsudviklingen siden formålet blev nedfældet for over 40 årsiden, må formålet fortolkes til at være anvendelse af midler til gavn for søens folk,således som dette må opfattes som miljø og tradition, og således udstrakt til ægte-fæller og børn af professionelle søfolk samt til gøremål og institutioner, der i bredforstand har disses bedste for øje, ligesom den sociale udvikling må medføre, atlegatet skal træde til, hvor private og offentlige støtteordninger ikke findes eller erutilstrækkelige eller blot bureaukratiske.
En del af fondens midler vil kunne udloddes som årlige legatunderstøttelser, hvordet sociale aspekt vil spille en stor rolle, men også andre opgaver f.eks. uddan-nelse, forbedring af boligforhold eller institutioner vil kunne komme på tale medhenblik på støtte fra fonden.
Ansøgningsskema fås ved personlig, telefonisk eller skriftlig henvendelse til DanskSø-Restaurations Forening.
Niels Erik Nicolajsen - Henrik RungsGade 14 st.tv., 2200 København NV -fylder 70 år den 29. august
16
01-06-2003 Petersen Jørgen Weitling A.P. Møller01-07-2003 Petersen Ingrid A.P. Møller19-05-2003 Jensen Mark Rene Bornholms Trafikken01-06-2003 Møller Alf Hjorth Bornholms Trafikken12-06-2003 Svendsen Jane Bornholms Trafikken12-06-2003 Vester Thomas Bornholms Trafikken01-07-2003 Voulgaris Spiridon Bornholms Trafikken01-05-2003 Larsen Rune Rendbæk DFDS12-05-2003 Nielsen Charlotte Haurdal DFDS20-05-2003 Christoffersen Mads Martin DFDS01-06-2003 Christensen Trine Dybdal DFDS01-06-2003 Jensen Susanne Møller DFDS01-06-2003 Jungersen Uffe DFDS01-06-2003 Nielsen Annmarie DFDS01-06-2003 Prytz Jonas Bruhn DFDS01-06-2003 Wöhlk Povl Jøker DFDS12-06-2003 Christensen Nina DFDS24-06-2003 Jensen Lone DFDS30-06-2003 Eriksen Leif DFDS01-07-2003 Frederiksen Heidi D. Karup DFDS15-05-2003 Elvig Michael Eurest20-05-2003 Bakke Kathe Anita Eurest20-05-2003 Nielsen Susanne Due Eurest01-06-2003 Hansen Pia Eurest23-06-2003 Isaksen Rene Torm
Indmeldelser i perioden 16-05-2003 til 15-07-2003
INDDSRF EFTERNAVN FORNAVN REDERI
25
Ind/Ud maj 2003
Ind 15Ud 2Netto 13
Ind/Ud juni 2003
Ind 15Ud 11Netto 4
17
FORENINGEN ORIENTERERFORENINGEN ORIENTERER
Jeg hedder Jeppe Skjøde Knudsen oger 35 år.
Jeg startede med at sejle i 1985 i DFDSog var der i to år. Derefter tog jeg udmed Dannebrog Rederi, hvor jeg endtemin uddannelse og fortsatte i fire år der-efter. Så blev det Søfartsstyrelsen og se-nere Mærsk Supply.
LUKKEDAGEKontoret holder lukket d. 29. august pga.vores årlige skovtur.
FERIEVivi Puge holder ferie i perioden fra d.21. juli til d. 11. august.
Christian Petersen holder ferie i perio-den fra d. 18. til d. 31. august
Ole Strandberg holder ferie i periodenfra d. 8. til d. 14. september
Ny suppleant for tillidsrepræsentan-ten „Duke of Scandinavia“
Efter fire år i land startede jeg igen iDFDS i februar måned 2002. Jeg harværet om bord på Duke siden den star-tede på København-Gdansk ruten i okto-ber måned sidste år.
Jeg håber jeg fremover kan være be-hjælpelig med kollegers og andres pro-blemer og spørgsmål.
Jævnfør de næste sider. Til venstre vo-res anbefalelsesværdige hyggelige pen-sion i Aakirkeby.Forneden aftenbesøg på Bornholms hø-jeste lokalitet i Almindingen.
18
Den 2. og den 3. juni samledes forenin-gens tillidsrepræsentanter til møde i Aakir-keby på Bornholm. Det praktiske omkringmødet var tilrettelagt af Jesper H. Peder-sen, og der var stor ros fra alle deltagerefor et virkeligt hyggeligt og behageligt ar-rangement, med indlagt udflugt til et stor-slået naturmuseum "Natur Bornholm",hvor en tidligere cateringchef fra BHT nuer direktør. Alene rundvisningen på "Na-
tur Bornholm" var hele rejsen værd. Detvar begejstrede mennesker som talte klip-peøen tilbage i historien med milliarder afårs udsyn, hvor øen på sin tidligst anslåe-de beliggenhed formentlig befandt sig påhavbunden udfor Argentina - eller derom-kring. På hjemturen fra Aakirkeby på vejtil natfærgen i Rønne Havn, gav voresbornholmske værter sig tid til en mere pri-vat rundvisning i forbindelse med passa-ge af den berømte gamle skov Almindin-gen.
Fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmesi-de hedder det indledningsvis om skoven:Almindingen (areal 2.412 ha eller godt 24km2) er kernen af Bornholms Statsskov-distrikt. Almindingen er en del af den tidli-
TILLIDSREPRÆSENTANTMØDE
BORNHOLMgere bornholmske højlyng, som nu erskovdækket og som med sine i alt knap6.000 ha udgør en af landets største sam-lede skovstrækninger.Navnet Almindingen henviser til, at detteklippefyldte højland i gammel tid henlåsom en vildsom fælles græsgang, mestbevokset med lyng og krat. Kongen - ellerstaten - har ejet jord på Bornholm megetlænge: En af landets første kongeborge(Lilleborg i Almindingen) er opført i 1100-tallet som modvægt mod ærkebispensHammershus. Ærkebispens broder og denvendiske fyrst Jarmer fra Rygen brændteborgen af i 1259.Oprindelig var vel hele Bornholm skov-dækket. Men århundreders rovdrift, hvorman hentede træ til husbyggeri og hus-geråd, skibe og ikke mindst brændsel oghvor den fælles græsning forhindrede nyopvækst, lagde efterhånden skoven øde.Træmangel truede øen, det blev forbudtat eksportere brænde. Adskillige forsøg påat stoppe tilbagegangen blev gjort, menuden held.
l lange tider var det da også jagten, sombetød mest: I 1630 skød man f.eks. to hun-drede stykker kronvildt til hoffets hushold-
19
ning, og Bornholm leverede også krondyrtil Jægersborg Dyrehave, dengang denblev anlagt.
Også et granitbrud blev der - for nogle afos - lejlighed til at beskue, før vi trilledeind i Rønne by, således at også Jens Vej-mand fik sin plads med på turen.På anden vis var arrangementet i sig selvenestående. Det var første gang at det lyk-kedes at samle samtlige tillidsrepræsen-tanter fra såvel DFDS som BHT.
Dagsordenen for møderne var:
FORENINGENS FREMTIDFORENINGENS TILBUD (Vælgetil og fra/Yderligere differentieretkontingent?)OBLIGATORISKE TR-VALGHVERT 2. ÅR?OVERENSKOMSTFORHAND-LINGER-2004ESSENTIELLE DAGPENGE-REGLER/SOCIALRÅDGIVER-ORDNINGEN"SKYD" PÅ KONTORETGruppeopdeling DFDS (AOP) -BHT (OS)
Indholdet fra disse diskussioner skal ikkeomtales nærmere her, men de indgår i for-eningens videre arbejdsgrundlag.
2. dags aften havde vi inviteret direktørenfor BHT, Mads Kofoed, og Administrations-og Ombordservicechef O.B. Larsen til etforedrag og snak om BHT og personale-politikken, og som Mads Kofoed sagde dahan telefonisk blev spurgt mindre end enuge før, 'jeg skal til København om dagen,men hvis det er om aftenen, så er det OK,sådan noget prioriterer vi, det er meget
vigtigt, så vi kommer'. Og det gjorde depå slaget 19.00, også OB Larsen, selvomdet var hans fødselsdag som han var påvej hjem for at fejre.
Begge oplægsholdere var oplagte, og deudstrålede en begejstret medmenneske-lig entusiasme om BHT og fremtiden, somnæsten tog pusten, syntes det, fra DFDS-tillidsrepræsentanterne. Med et lidt fortær-sket ord var der måske tale om det så-kaldte kulturchok. Spørgelysten var tilba-geholdende, nok mere af benovelse endaf mangel på lyst. Bagefter var snakkenimidlertid livlig og indtryk omkring et an-det værdisæt fik rum og plads.
Herunder er oplæg og svar refereret gan-ske kort.
Mads Kofoed startede med at fortælle omsin fortid som både sejlende navigatør ogmaskinmester i rederiet J. Lauritzen. Efteruddannelserne til maskinmester og navi-gatør, blev Mads senere uddannet til sko-leskibslærer på DTU.
BHT er nu i en tid man kunne kalde "efterbroen". Der fragtes 1,4 millioner passage-rer om året, heraf 1,2 millioner på rutenRønne-Ystad. Turen fra Rønne til Køben-havn kan gøres på 2½ time via Ystad,medens det varer 6-6½ time med natfær-gen.
Næste store udfordring er udliciteringenhvor alle EU-rederier i princippet kan by-de, og hvor der kun findes eet vinderkrite-rie, og det er prisen. For 3 år siden havdeder ikke været tvivl om udfaldet af denneudlicitering, fordi der var alt for mangeansatte. 600 ansatte er nu skåret ned til400 ansatte. Det har været en svær pro-ces og noget rigtig møg at skulle igennem,
20
fordi Bornholm er Bornholm med høj ar-bejdsløshed i forvejen. Det er en alvorligsag at fyre, og det er umuligt ikke at begåfejl. Forløbet har været i tæt parløb medtillidsrepræsentanter og ingen er blevet af-skediget udenom Samarbejdsudvalget(SU).
OB Larsen har sejlet som kok og hovme-ster i 30 år, først 13 år i J.Lauritzen, deref-ter 5 år i Grønlandsfart, før han i 1989 komtil BornholmTrafikken, først som butiksle-der på mf. Povl Anker og derefter som Se-niorpurser i Jens Kofoed og Villum Clau-sen, før han gik iland som serviceinspek-tør og senere til stillingen som personale-chef og i forbindelse med den senesteorganisationsændring pr. 1. april 2003 istillingen som Administrations- og Om-bordservicechef i BHT.
Der har været mange kanonfede år medtoldfrit salg. Nu er organisationen ved atvære trimmet til en anden virkelighed ogen anden konkurrencesituation. Gennemde sidste 2-3 år er der på hvert SU-mødehevet et af personalehåndbogens 25 punk-ter frem til evaluering og vurdering. SU
træffer bindende beslutninger om revide-ringer. Alle får udleveret et eksemplar afhåndbogen efter kort tids ansættelse. Deter nu meget godt hvad der står i håndbo-gen, men det er vigtigere hvad man gør iden virkelige virkelighed. Hver måned hol-des der møde med tillidsrepræsentanterfra "ombordservice" (DSRF-personale-grupper), der holdes også ombord-mødernår der skønnes behov for det, og så erder de stormøder hvor Mads stiller sig oppå ølkassen.
Herefter er det spredte pluk mest udenangivelse af hvem som sagde hvad.
BHT fylder rigtig meget i det bornholmskelandskab (er øens største arbejdsplads).Det betyder at det omfattende journalisti-ske søgelys ofte er baseret på rygter, oger forud for BHT's muligheder for at infor-mere om faktiske tiltag og ændringer.
BHT er konkurrencedygtige særligt pågrund af Villum Clausen, som er tidenspengemaskine. Spørgsmålstegn ved kom-bi-færgerne, som skal have mindre cate-ringpersonale end de nuværende natbå-
21
de. De konkrete skibe er endnu ikke fun-det. Nyt booking system er rigtig smart ogpersonalebesparende. Hård nød at afske-dige 33% af navigatørerne med godt sam-spil med den faglige organisation. Sejlen-de personale havner nu på 2 pr. stillinghele vejen rundt. Lige nu diskussion ometablering af A/S på hvilke realistiske vil-kår, bl.a. i forhold til finansiering af indkøbaf nye skibe.
Spørgsmål om "Drug & Alcohol tester"som i DFDS.Det garanterer vi (Mads Kofoed), at detaldrig vil blive indført i BHT. Vi har en poli-tik om at hjælpe folk med problemer. Derskal være tillid mellem de ansatte og virk-somhed. Vilkårlige tester demotiverer. Mankan ikke først bede folk om at tisse, og såtro de går op og udfører et kanonarbejdebagefter. Men selvfølgelig har vi en klarpolitik om arbejdsmæssig ædruelighed.
Spørgsmål om advarsler for "at sove oversig", igen som i DFDSDet bruger vi ikke, der er jo tale om hold-drift, og man skal nok sørge for at holdeselvjustits. Det tager vi helt roligt.
En BHT-tillidsre-præsentant:Her er vi jo merevenner alle sam-men, og har måskeen anden stil end iDFDS.
En gang om åretgennemføres "kli-maundersøgelse",hvordan er det atvære i BHT. Efterdem er folk megettilfredse, men manskal måske tageundersøgelsernemed et gran salt.
Uanset om de er anonymiserede eller ej,er folk måske alligevel bange for at mistederes job.
Kokkeelever, ny bekendtgørelse.Når nye både er i drift, kan man måskediskutere rotationsordning med Scandline.
HK-ansatte i land er med et halvt års var-sel skåret ned fra 60 til 17. De 60 er sta-digvæk i arbejde i opsigelsesperioden, ogde er forbavsende trofaste. Når det gæl-der navigatørerne har "sidst ind først ud"princippet medført seje diskussioner medDANA, fordi princippet findes som proto-kollat til DANA-overenskomsten.
Afsluttende - Mads Kofoed:BHT bliver en pengemaskine, ingen tvivlom det, men der findes allerede en be-slutning om at fortsætte med SU som nu,fordi den største ressource nu engang erpersonalet.Der vil blive satset på at ekspandere iØstersøen.BHT er i markedet for at blive der, og fort-sætte med en god personalepolitik.
OleS
22
Hvad er mobning egentlig? Man læsermeget om emnet i forskellige dagblade ogfagblade, men hvem bestemmer hvad derer mobning og hvad der er almindelig sjovarbejdskammerater imellem?
Når man ser på lister over medlemmernei vores fagforening, og tager til møder rundtomkring, hører man meget om ”de unge”,som forlader vores erhverv efter kun få ud-mønstringer. Er der overhovedet nogen,der spørger hvorfor? Kan det være fordiunge mennesker simpelthen ikke gider ståmodel til andre folks grove humor? Jeg erselv hverken ung eller ny i faget, men fratid til anden kan kollegers sjov – eller ret-tere sagt, det DE tror er sjovt – skære dybtog gøre ondt. Er jeg udsat for mobning?Igen kommer spørgsmålet. Hvem bestem-mer?
Man taler også meget om vores psykiskearbejdsmiljø, og hvor belastende det er atvære alene i flere timer med et tungt an-svar. Kun en enkelt mand på broen er foreksempel en saga blot, fordi det psykiskepres kan være for meget for en mand ale-ne.
Mig bekendt trives en kabysvagt fint ale-ne, og de kloge hoveder er stort set lige-glade med om personen er under pres el-ler ej. Det er jo kun ham selv det går udover, og hans arbejdsgiver mister hverkenpenge eller taber ansigt hvis staklen buk-ker under. Mange af jer som læser dette,kan sikkert nikke genkendende til en elleranden sort-neglet smed, som synes deter sjovt at brokke sig over, at der ”kun” er
en slags kager og en slags is, eller at detikke smager, som han synes det skal. Ta-ger man så emnet op med dem, får manat vide at det kun er ”for sjov”, og at manskal ”acceptere tingene som de er”, ellersbliver man hængt ud som ”tøsedreng” el-ler ”sart”.
Måske har maskinmestre (for det er isærdem, som efter min mening står bag denslags) et indbygget mindreværdskom-pleks, fordi de ved at de aldrig vil bliveøverste chef på skibet, og derfor kan tilla-de sig at opføre sig som de gør, uden atde nogensinde vil blive stillet til ansvar fordet. Jeg ved det ikke. Men en ting er jegtemmelig sikker på, og det er, at hvis viskal have flere unge mennesker til at gåsøvejen, og give dem lyst til at blive i læn-gere tid, så må vi til bunds med det herproblem. I 2003 er der ingen – jeg genta-ger ingen – undskyldning for mobning inogen som helst form ombord på voresskibe, og hvis skibets ledelse ikke vil blan-de sig, må DSRF indbringe medlemmer-nes klager direkte til rederierne.
Jeg vil opfordre alle som mener at de erblevet udsat for mobning, eller anden formfor chikane, til at skrive ind til vores fagfor-ening. Sålænge man tier stille om mob-ning og dens konsekvenser, vil dem sommobber stadig tro at det bare er sjov ogblive ved med at mobbe. Lad os opbyggeet kartotek om emnet. Hvis de sammenavne så dukker op gentagne gange, kanvi måske få sat en stopper for dem derprøver at være sjove på andres bekost-ning.
Ian Hunter
Læserbrev
MOBNING
23
På ILOs 91. årskonference 3. til 19. juni2003 blev en ny konvention om de søfa-rendes identitetsbeviser vedtaget, somreviderer den nugældende konvention(nr. 108) fra 1958. Den nye konventionskal sikre, at søfarende er i besiddelseaf et særligt ID-bevis, for at imødekom-me et behov om sikrere identifikation afsøfarende, som følge af terrorhandlinger-ne i september 2001. Personer med detnye ID har fri adgang til landlov uden vi-sumkrav, og lettere ind- og udrejse i for-bindelse med på- eller afmønstring afskibe. De nye ID-beviser indeholder bå-de et fotografi af indehaveren og et ma-skinlæsbart fingeraftryk.
Danmark har deltaget aktivt i udformnin-gen af konventionen, og det er Søfarts-styrelsens hensigt at udvikle de nye be-viser i samarbejde med erhvervets par-ter, og andre berørte myndigheder, hur-tigst muligt. Anvendelse af biometriskidentifikation på andre ID-beviser (pas,kreditkort, etc.) findes endnu ikke, og de
NY KONVENTION OM SØFARENDES IDENTI-
TETSBEVISER VEDTAGETnye ID-beviser for søfarende bliver derforenestående på globalt plan.
Den nye konvention træder i kraft 6 må-neder efter, at to lande har ratificeret.Der er således lagt op til en effektiv oghurtig indførelse af de nye ID-beviser.
To dage før årsskiftet blev en 52-årig specialarbejder afskediget fra en industri-virksomhed i Odense på grund af sygefravær. Han var netop vendt tilbage tilvirksomheden efter et halvt år, men selv om fraværet skyldtes en arbejdsskade,fik han besked på, at han skulle fratræde, når hans opsigelsesvarsel udløb firemåneder senere.
Det havde arbejdsgiveren overhovedet ingen ret til, har Afskedigelsesnævnet nuafgjort.
Faktisk var virksomheden „forpligtet til at undlade at afskedige medarbejderenog i stedet overføre ham til en anden afdeling med henblik på oplæring“, somnævnets formand, Mogens Hornslet, skriver i sin tilkendegivelse. En godtgørelseblev fastsat til 75.000 kroner.
Sakset fra SID/Fagbladet. Peter Andersen
24
Samsø LinienSTRIDIGHEDER NU BILAGT - TILBAGEVÆRENDESPØRGSMÅL.
Fortsat fra sidste nummer af fagbladet (det meste af detfølgende indført tilsvarende på vores hjemmeside d. 10.juni).
Fredag d. 6. juni afholdtes igen et længerevarende orga-nisationsmøde mellem DSRF og Samsø Linien A/S i Bil-færgernes Rederiforening.
Det lykkedes efter 5 timers forhandlinger at blive enigeom en protokollat-tekst, hvorefter de senere månederstrakasserier og skærmydsler er bilagt i de store træk, ogforeningen har konsekvensmæssigt trukket varsling afbebudet sag for Arbejdsretten tilbage.
De vigtigste punkter i protokollatet er som følger:
1. Samsø Linien betaler en bod på 50.000 kroner.
2. Foreningens påstande om principper for efterregule-ring af manglende timer tages til efterretning, og allere-de foretagne reguleringer nyreguleres i overensstemmel-se hermed (yderligere regulering for i alt 444,5 timer forde 10 personer for hvem reguleringskrav er rejst). Fordisse 10 personers vedkommende rejses der herefter ikkeyderligere reguleringskrav for pågældende spørgsmålsvedkommende (betaling for mindre end 155 timer må-nedligt).
3. Nyt principskema for beregning af overtid udarbejdesaf Samsø Linien og fremsendes til DSRF for accept/kom-mentarer.
v/Ole Strandbergpr. 17/7-2003. FAGLIGE SAGER
25
4. Samsø Linien regulerer overtid for alleansatte i relation til afvikling af fridage medtilbagevirkende kraft til 1. oktober 2001, ogsåledes at denne regulering foretagessenest med lønkørslen pr. 1. juli 2003 (da-toen 1. juli er efter fælles aftale udskudt til1. august). Yderligere krav - indtil 5 år til-bage - kan stilles individuelt mod doku-mentation.
Det underforstås fra møde og protokollatat et mere hensigtsmæssigt samarbejdeigen forsøges etableret mellem parterne.
Endelig ønsker foreningen at takke vorestillidsrepræsentant for et eksemplarisk ar-bejde gennem det sidste år, med at søgeoverenskomsten og dens bestemmelserrespekteret.
Efterfølgende dette blev skrevet den 10.juni, har der igen vist sig - forhåbentligmindre - uoverensstemmelser mellem re-deri og forening:
1. Ad hoc ansættelse.Det er foreningens holdning at denne nyeansættelsesform kan anvendes i forbindel-se med uventede særlige belastninger isproglig overensstemmelse med betydnin-gen af "ad hoc"-begrebet (pludselig syg-dom etc). Rederiet ønsker en videre an-vendelse af begrebet.
2. Afvikling af fridageRederiet ønsker at kunne anvende tilgo-dehavende overtid til afspadsering når dervagtplanmæssigt er behov for det (under-tid), uden anmodning om afvikling fra denenkelte som har timerne til gode. Forenin-gen mener altid dette vil kræve accept fraden enkelte.
Der var aftalt møde i Bilfærgernes Rede-
riforening d. 8. juli, men mødet blev aflystpå grund af sygdom. Der er aftalt nyt mø-de i begyndelsen af august med fælleshensigt om at samtlige forhold søges en-deligt afklaret i august måned.
Østre Landsret dom 16. juni 2003DSRF versus Arbejdsmarkedets Anke-nævn. En af de cannabis-afledte sager,hvor foreningens påstand var at A-kasseni udgangspunktet tog arbejdsgiverensstandpunkt i en saglighedsmæssig tvivl-som sag om fyring (4. juli 2000 fik voresmedlem besked om ikke-tilbagevendenefter endt ferie). Sagen har været omtaltflere gange her i fagbladet. A-kassen ud-stedte 5-ugers karantæne for selvforskyldtledighed, uagtet foreningen bestred sag-ligheden i fyringen og anlagde sag ved Sø-og Handelsretten. A-kassen fastholdt ka-rantæne men erklærede at ville genover-veje sagen såfremt foreningen vandt sa-gen ved Sø- og Handelsretten, hvilket for-eningen gjorde ved dom af 12. april 2002.FTF-A omgjorde herefter karantænen ogefterbetalte medlemmet med tillæg af ren-ter. Foreningen fastholdt imidlertid sagenmod A-kassen ved Sø- og Handelsretten,med udgangspunkt i at den oprindeligekarantæne var en fejl og havde påførtmedlemmet stort besvær med at låne sigfrem til forsørgelse m.v. A-kassen burde
26
som undertegnede ser det - imellem etsavn i vores retssystem, som bevirker atpåstande nødvendigvis skal vikles rundtomkring et erstatningssynspunkt, somkun vanskeligt kan forfølges med held pågrund af den afledte konstruktions karak-ter. Det er fortsat foreningens opfattelseat A-kassen handlede forkert med udste-delse af karantænen i år 2000. Op igen-nem ankesystemet henholdt såvel direk-toratet som Arbejdsmarkedets Ankenævnsig til underskriften på personalecirkulæ-ret, og sprang ikke særlig elegant, menstædigt og næsten hysterisk konsekvent,rundt om det faktum som foreningen præ-ciserede igen og igen, at rederiet i hen-hold til en faglig voldgift havde bevisbyr-den for saglighed hvis der blev skredetind med fyringer, som konsekvens af cir-kulæret. Og - alt andet lige - kan dennebevisbyrde kun vanskeligt løftes når derer tale om urintester og cannabis, og sletikke når der ikke er indhentet forklaringerfra den pågældende, hvilket var tilfældeti denne sag.
Det er endelig foreningens opfattelse atder ofte væves moral og ulovlighedsbe-tragtninger ind i sager hvor cannabis erinvolveret, og urintester er ikke adækva-te når det gælder påvisning af konkretnærværende "ædruelighed" i denne for-
erkende fejlen og ikke henholde sig til atomgørelsen først forudsatte at foreningenfik medhold ved Sø- og Handelsretten.Det er et spørgsmål om mangel på doku-mentation for at fyringen "overvejendeskyldtes medlemmets forhold".
Østre Landsrets dom bevæger sig ind iet underligt ligegyldigt ingenmandslandhvor ingen får egentlig ret (men A-kas-sen frifindes), og hvor sagsomkostningerikke pålignes nogen af parterne. Der er -
bindelse.
BMI-sagen.Domsforhandlet 11. juni i Sø- og Han-delsretten. Domsafsigelse kommer 12.august, og vil blive omtalt i næste num-mer af fagbladet.
Arbejdsskadesag.Som bekendt er en arbejdsulykke ofte ik-ke en arbejdsulykke efter arbejdsskadelov-givningen. I hvert fald i henhold til før-2003lovgivningens tekniske bogstaver og defi-nitioner på en ulykke. Særligt det ømtåleli-ge „forventelighedsbegreb“, har drevetmange mennesker til både fortvivlelse ogdisrespekt for „systemet“. Hvad må du for-vente i dit job? Særlig i den sociale sektorhar dette ofte ført til horrible konsekvensernår plejepersonale er kommet alvorligt tilskade på grund af pludselige bevægelserfra tunge „byrder“, i form af mennesker derikke har kontrol over deres egen krop. Derer mange alvorlige hovsa-historier som kanlede tankerne hen på et berømt missil i etsommerhusområde. Om beboerne i som-merhusområdet skulle forvente at et mis-sil blev skudt ned i området fordi en fregatøvede krig i et nærtliggende farvand, vedjeg ikke. Men jeg ved at arbejdsskadelov-givningens spidsfindigheder er tolket så-ledes at plejepersonale f.eks. skulle forven-te pludselige benspænd fra en ellers livløsmenneskelig byrde - således som det varindtil 2003. Allerede den forrige regeringhavde et fuldt færdigt ændringsforslag pa-rat til lovgivningen og med et behageligtflertal bag sig, indtil seneste folketingsvalg.Den nye regering startede herefter forfraog efter sigende er det blevet til en hæder-lig ændring som nu er gennemført medvirkning fra 1. januar 2003.
Det var imidlertid ikke sket hvis ikke fag-
27
Meningen med livet, er at detophører (Franz Kafka)
foreninger og enkeltpersoner havde tålt detene retslige nederlag efter det andet, blotfor at demonstrere hvor afmægtigt de en-kelte skadelidte måtte føle sig, når det blevafvist at en ulykke var en ulykke. I særligtudvalgte tilfælde har advokater, fagforenin-ger og enkeltpersoner, ført sager hele ve-jen igennem ankesystem og retssystemmed store ofre til følge, med henblik på atfå enten Højesteret eller Folketing til aterklære at nu kunne det være nok.
I DSRF har vi gennem de sidste par århaft vores egen sag som er ført igennemankesystemet og derefter rejst ved ØstreLandsret. Arbejdsulykken skete ultimo år2000 og dommen blev afsagt 28. maj2003.
I forbindelse med køjeredning skulle vo-res medlem rede en usædvanlig tung ogstram madras på et kammer, som ikkenormalt blev anvendt („rederkammer“).Madrassen havde stive løfteremme i sidenmod skottet, og vores medlem stødte medstor kraftanstrengelse en finger på højrehånd mod en sådan, med sprængning afet yderledbånd til følge („dropfinger“). Ska-den blev anmeldt som en arbejdsulykkesamme dag af rederiet. Vores medlemhavde kun arbejdet 5 dage på skibet, oghavde ikke tidligere skiftet lagen på netopdenne type madras. I ankeforklaringen tilDen Sociale Ankestyrelse, gjorde FTF påvores medlems vegne gældende, „at der iforbindelse med anerkendelsesspørgsmå-let må lægges afgørende vægt på, at ar-bejdsforholdene på grund af ringe plads,
Forventeligt for andet end tegneseriehel-te?
og den usædvanlig tunge madras var så-danne, at skadelidte ikke havde mulighedfor at se hvad der var af forhindringer mel-lem karm og madras, således at arbejdekunne udføres uden risiko for skade“.
Landsretten lagde i sin afgørelse voresmedlems forklaring om hændelsesforløbettil grund, og afviste ikke årsagsforklarin-gen, som andre af sagens modståendeparter tidligere havde gjort.
Derimod fandt Landsretten efter vanligpraksis ikke, at medlemmet havde væretudsat for en udefra kommende påvirkningsom gik ud over, hvad der måtte anses forforventeligt i „den ganske dagligdags ar-bejdssituation, som ikke krævede særliginstruktion“.
28
RIDS I DANSK ARBEJDERBEVÆGELSESHISTORIE
Afsnit 2
SLAGET PÅ FÆLLEDEN - baggrund
Slaget på fælleden søndag d. 5. maj 1872 er den første store mærkedag for en spæddansk fagbevægelse. Der er ikke andre i hele 1800-tallet uden septemberforliget nær forri-ge årtusindeskifte. Hvis man ikke ved bedre, får man næsten trækninger af gru, og anelserom et voldsomt dramatisk slag med associationer til Pariserkommunen i 1871, hvor 40.000dræbte og 40.000 deporterede var konsekvensen. Man ser for sig de udsultne unge arbej-dere ligge efterladte og slagtede af husarregimentet i en raseret fælledpark. Set i histori-ens lys var det nu en ganske fredsommelig affære med en del knubs og skubben ogstenkast. Formentlig var f.eks. demonstrationerne ved den amerikanske ambassade i1960'erne mod Vietnam-krigen, voldsommere sammenstød mellem politi og demonstran-ter til sammenligning. Ikke desto mindre befinder vi os denne dag i maj 1872 i brændpunk-tet for dansk fagbevægelses fødsel. 1870'erne er i Danmark industrialismens tidsalder.
Vi skal kaste et kort fragmentarisk blik tilbage. Ikke tilbage til Adam og Eva og den førsteskovl eller dampmaskinens historie, men således at de vigtigste organisatoriske forudsæt-ninger og billeder er nærværende.
1. Befolkning.
FOLKETAL1801 1850 1870 1901
Hele landet 929.001 1.414.648 1.784.741 2.449.540Hovedstaden 104.109 135.641 202.327 468.936Jylland 385.124 600.876 788.119 1.063.792
Man kan ikke i disse tal aflæse driften fra land til by i 1800-tallet. Det hele vokser i en jævntstigende fart. Byerne dog mest og hovedstaden vokser f.eks. næsten dobbelt så hurtigtsom hele landet. Landbobefolkningen antages i 1890 at udgøre 66% af befolkningen.
ANSLÅET ARBEJDERTAL I INDUSTRIEN ALENE
1855 1870 1880 1901København 5.000 7.000 12.000 27.000Provinsen 15.000 15.000 15.000 48.000
1855 1860 1870Håndværkssvende i København 11.727 11.269 11.506Ufaglærte i København 5.327 6.351 9.915
2. Laugshistorie
Laugshistorien går tilbage til den tidlige middelalder og og er i fuld blomstring i Danmark i
29
1400-tallet. Rødderne er så gamle som håndværket selv. Laugsorganisationerne var førstog fremmest protektionistisk beskyttende til fordel for fagets udøvere, og værnede bådeom den faglige stolthed som mod konkurrence udefra. Herudover var de selskabelige og tilen vis grad sociale, med muligheder for at yde hjælp når nøden bankede på.
Den originale model for en håndværksvirksomhed var en gift mester en ugift svend og enlærling. Enheden imellem disse tre var essentiel - og det hårde arbejde fælles - og konflik-ter var følgelig mest på knurren og gemytligheder. Svenden var normalt på kost og logi oglønnen var det vi i dag ville kalde lommepenge. Ad åre havde han skrabet lidt sammen oghavde fået mod på sit eget. Så måtte han bestå mesterprøven som et passende antal fiklov til, således at systemet hang sammen. Så først kom ægteskabet og foden under egetbord.
Mestre og svende havde hver især deres laugsorganisation. Mestrenes for det politiske ogalt det andet, svendenes kun for alt det andet og kun sjældent beskæftigede de sig medlønspørgsmål. Indbyrdes stridigheder handlede om retten til at rejse og dagligdagens ind-retning. Med århundrederne blev mesterorganisationerne rigtig stærke, så stærke at fleredanske enevældskonger prøvede at knække dem uden held, eller med kun kortvarig suc-ces.
Omkring 1800 er der uorden i systemet med for mange sven-de til for få mestre, og en lavsforordning af 31. marts 1800prøver at bryde isen således at en svend efter 4 års tjenestekunne blive "frimester" (uden mesterprøve), og efter 4 årsom mester få egentlige mesterrettigheder. Loven fik dog -som så mange andre forsøg - aldrig større betydning. Det erdog interessant at loven foreskriver 14 dages gensidig opsi-gelsesfrist, hvor ingen kontrakt foreligger (Københavns tøm-rer- og murermestre fik i 1812 gennemtrumfet, at ingen op-sigelse i deres fag måtte finde sted med kortere varsel end8 uger). Overtrædelse af bestemmelsen kostede mestrene2 mark i bøde for hver dag der blev opsagt for sent, men forsvenden erstatning for forvoldt skade og 4 dage på vand ogbrød (murere og tømrere 7 dage på vand og brød). For atholde snor i systemet blev det i 1814 bestemt at ingen laugssvend måtte forlade København uden at være forsynet meden afskedsseddel fra mesteren ("Fremseddel"). Sedlen blevherefter påtegnet af politidirektøren. Fra 1840'erne indførtesegentlige "Afskedsbøger", som kunne indeholde skudsmålog lignende.
Svenden som rejser på valsen i Europa er en vigtig faktor forat bringe nyt til Danmark, både fagligt og så sandelig også
socialt og politisk. Med tiden sættes der hindringer i vejen for rejseriet, både fordi de virkerdestabiliserende på det enkelte værksted, som måske har fået mere end en svend, oggrundlæggende balancer er brudt, og også fordi de rige og fine og herskende, ser en visfarlighed i påvirkningen fra det revolutionsrygende Frankrig, og måske senere (1880'erne)Bismarchs socialpolitik i Tyskland.
Rude til skomagernes laugs-hus i Odense, skænket 1583(Fuskere og bønhaser af Ken-no Pedersen)
30
I 1850'erne regnes laugssystemet for en urimelig hindring for den almindelige udvik-ling. Liberalismen og de frie kræfters spil skal have plads og der skal nye aktører påbanen med større udsyn. Et langvarigt opslidende arbejde med laugsmestre på vej tilrigsdagen i det stiveste puds, med adresse efter adresse (bønskrifter) imod lovændrin-ger, afsluttes med en lov, som efter nogle års varselstid træder i kraft 1862. Laugstvan-gen (monopolerne og eksklusivaftalerne) var hermed ophævede. Laugsorganisatio-nerne levede videre, men på lavere og lavere blus, og fra halvfjerdserne side om sidemed de nye fagforeninger. Fagforeningerne er simpelthen laugsorganisationernes børn,tilpasset en industriel udvikling.
3 Fattiglovgivning og socialt
Fattigvæsenet var siden 1799 kommunalt organiseretmed ret til forsørgelse og straf for betleri. Der skelnedesmellem vedvarende forsørgelse og midlertidig hjælpunder sygdom. Vedvarende hjælp blev ydet enten somalmisse eller mod arbejde for fattigvæsenet på fattig-gårde eller lignende, alt efter den enkeltes evne til atarbejde (vi har en topmoderne pendant i kontanthjælpmod aktivering, som pr. 1. juli 2003 er blevet til "jobtræ-ning"). Lovgivningen på området blev ikke ændret før1870'erne.
Ved forskellige love blev sygekasser begunstigede i60'erne og 70'erne. I 1870'erne blev der stablet forskel-lige forsøg på aldersforsørgelseskasser på benene.
4 Løn og arbejdstid
De tidlige industriarbejdere (ufaglærte) var længe det egentlige proletariat og regnedesmed til samfundets "bærme". Håndværkerne var de priviligerede arbejdere, indtil for-skellen efterhånden i 60'erne og 70'erne blev mindre markant og interessefællesskabspirede.
Der findes en voldsom mængde detaljerede lønangivelser bevarede fra fag til fag, mendet er noget vanskeligt at sætte dem i egentlig sammenlignelighed til vore dage. Meddet store penselsstrøg kan man nok med rette sige at arbejdslønnen, som marxismenhævdede, tenderede mod reproduktionsomkostningerne for den enkelte arbejder. Alt-så det absolut nødvendige for overlevelse og fødsel og opdræt af nye arbejdere. Konse-kvensmæssigt hævdede mange at det kun kunne svare sig at kæmpe for arbejdstidensnedsættelse. Nominelt var arbejdslønnen stort set uforandret fra 1856 til 1872, og iperioder sendte inflationsudviklingen de fattigste arbejdere på supplerende fattigdoms-hjælp også uden sygdom og arbejdsløshed tvang dem. Illustrativt er det at der opstod160 pantelånerkontorer i perioden 1855 til 1863 med renter på mellem 320 og 650%.Boligudgifter steg i perioder voldsomt på grund af stor mangel.
Den normale arbejdsdag var længe fra klokken 6 morgen til 6-7 om aftenen, 6 dage omugen, med et par timers pause. Tiden fra klokken 6-7 om aftenen fik på et tidspunkt
31
betegnelsen "slavetimen".
5 Det øvrige Europa
Danmark var bagud, langt bagud, for det øvrige Europa. Vi lå i periferien af den industrielleudvikling som havde sine kraftcentre i Frankrig, Tyskland og særlig England, med hverderes særkender. Lidt overfladisk kan man sige at Frankrig var revolutionernes arnested(hvorimod fagforeningsbevægelser gennem hele 1800-tallet var minimal), Tyskland de so-ciale forsikringssystemers og England den rå og usminkede kapitalismes smeltedigel. IEngland var udviklingen af fagforeninger næsten 100 år forud for udviklingen i Danmark. Vivar kun i ringe grad påvirkede af indtryk herfra, men så meget desto mere var vi letbevæ-gelige for alt nyt fra Tyskland. Måske ikke mindst fordi svendevandringerne hovedsageligtgik sydover og tyske håndværkere på godt og ondt prægede udviklingen i Danmark, fordidisse i ligeså stort antal vandrede hertil og blev relativt mange. Efter den ondskabsfuldekrig i 1864 blev tyske håndværkere i Danmark jaget vildt, men allerede tidligere var der stortræthed i svendekredse over deres internationale broderskab, som blev praktiseret i densåkaldte "Zünft", som var et for det enkelte fag omfattende sæt ceremonier og talemåder.Det er storebror og den plagede lillebror om igen. Tyskerne var overlegne og irriterende,men de kunne deres metier.
Lidt filosofisk kunne man sige at de vandrende svende bar rundt på fremtiden i deresrygsæk. Udover faglighed, havde de også budskaber at bringe tilbage når de f.eks. lod siglokke som strejkebrydere og fik en varm velkomst.
Et højdepunkt i engelsk fagbevægelse blev nået i 1834 med skabelsen af "Grand NationalConsolidated Trades Union" hvis virksomme skaber var Robert Owen. I løbet af nogle ugertalte konføderationen en million medlemmer. Programmet var faktisk en generalstrejke somforløber for arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne. En energisk modoffensiv ogmangel på resultater førte til bevægelsens sammenbrud samme år.
Et andet berømt år er 1844 hvor Rockdale-væverne sætter dybe spor i Europas fremtid. 28vævere åbnede den 21. december en brugsforening baseret på 3 varetyper, mel, sukkerog smør. Grundkapitalen var 28 pund. Principperne var fuldstændig lig al senere brugsbe-vægelse om åbent medlemsskab, demokrati og fordeling af udbyttet.
Engelske og franske arbejdere mødtes på verdensudstillingen i London 1862 og fra den tidregnes at ideerne omkring "Internationale" var lagt. Formelt blev organisationen dannet iLondon 1864 og forsøgte frem til 1868 at organisere alle Europas arbejdere i en fællessocialistisk bevægelse. Fra 1868 gik det mest ned af bakke på grund af indre stridigheder(principielt mellem Karl Marx og anarkistføreren Bakunin). Danske Pio var nært knyttet til"Internationale".
6. Junigrundloven
"Enevælde" var normalt i Europa fra 1600-tallet til 1800-tallets begyndelse. I Danmarkafsluttes perioden officielt med junigrundloven af 1848. Lovgivningsarbejdet blev herefteroverført til en rigsdag med to kamre, Landstinget og Folketinget, som bestod frem til 1953.De to kamre var ligestillet i lovgivningsarbejdet, men valget til Landstinget (1. kammeret)
Kontoret holder lukket 5. og 6. juni
var indirekte, og der stilledes krav om en vis indtægt før man kunne opnå valgret til dettekammer.
Af frygt for at folket skulle få magt, fik fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjolledeingen valgret. Man talte om de fem F'er.
Junigrundloven blev ikke den frie forfatning for frie mennesker, som nogen havde håbet.Selvom den blev inspireret af oplysningsfilosofien, så gav den først og fremmest borgerneret til at vælge dem, der skulle opkræve skatter og vedtage nogle love.
Grundloven blev indledt med en paragraf der kunne holde kongehuset i centrum. Det hed,og hedder stadig i §2, at "Regeringsformen er indskrænket-monarkisk" og videre i §3 at"Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening". I den tid vi taler om gjordekongen stadig grundig brug af sin ret til at sidde for bordenden.
7. Strejker før 1872 (strejke hed dengang "Skrue")
I 1733 nedlagde samtlige murere ved opførelsen af Christiansborg Slot arbejdet i 4 dage,fordi en mester korporligt revsede en efterladen svend. Ved en efterfølgende retssag fikmesteren en bøde for sin hidsighed og svendene slap med mindre bøder (man aner enutålmodig konge i baggrunden).
1734 forbydes strejker for første gang fordi stenhuggerne skrev til Tyskland for at forhindreyderligere arbejdskraft i at ankomme.
En særlig kendt tømrerstrejke 1794 fører til forordningen af 1800 om forbud under straf afforbedringshus. Strejken foranlediges af en ubetydelig hændelse mellem en mester og etpar svende. De kunne ikke få lov at rejse i utide. De svarede med strejke og blev arresteret.30 juli forlod 3-400 tømrersvende deres arbejde og samledes på Tømmerkroen i Adelgadehvor de holdt til i flere dage. Et par hundrede svende blev konsekvensmæssigt arresteret,og 125 af dem sendt med kanonbåde til Tyskland. Det satte gang i en omfattende strejke-bevægelse bl.a. med krav om benådning af de 125. Ret bekymrede forhandlede myndig-hederne sig til en løsning og de deporterede fik lov at vende hjem.
Fra omkring1800og siger lidt omarbejdstiden.
OleSfortsættes i næste nummer
Kilder: Danmarks Statistik, Den Faglige Arbej-derbevægelse i Danmark indtil 1900 - HenryBruun (1938), Sociale studier i Dansk Historieefter 1857 - Studier fra institut og historie ogsamfundsøkonomi 1930. m.v.
