Abstrakteraf artikler skrevet af Statens Planteavlsforsøgs medarbejdere i 1992 i internationale tidsskrifter pågrundlag af primære forskningsdata.

Afdeling for Biometri og InformatikJørgensen, J.; Kristensen, K.; De Prins, H. & Stei-ner, A. M. 1992. Studies on variation between re-sults of repeated germination tests made in thesame laboratory, Seed Sei. & Technol., 20, 281-287.

Data fra gentagne spiringstests udført i detsamme laboratorium blev indsamlet fra en rækkeISTA stationer. ISTA stationerne benyttede allespiringsmetoder, som var foreskrevet eller anbe-falet i ISTA regler. De 1759 prøver, der blev be-nyttet, blev udvalgt tilfældigt som et rutinecheckaf laboratoriets arbejde.

Analyse af data fra disse prøver viste, at varia-tionen mellem testene ikke kunne forklares vedden variation, der måtte forventes, på grund afprøveudtagning. Den ekstra variation, der fand-tes, steg, når spiringsprocenten ændrede sig fra0% eller 100% mod 50%. Den totale variationkunne beskrives ved

S' = 1.22a + 0.169a2

hvor §' er spredningen på de gentagne spirings-tests, a = Va (100-a)/n er den spredning, derforventes på grund af prøveudtagningsvariatio-nen, a er den fundne spireprocent, og n er den be-nyttede prøvestørrelse, n var 400 i de flesteprøver.

Petersen, P.E.H.& Krutz, G. W. 1992. Weed seedidenfication by shape and texture analysis ofmicroscope images. Seed Sei. & Technol. 20,193-208.

Undersøgelse af automatisk identifikation afukrudtsfrø har stor betydning for frøkontrol og

landbrugets ukrudtsforsøg. Segmentering ogteksturanalyse er 2 hovedbestanddele i en sådanundersøgelse. En generel procedure til segmen-tering af digitale farvebilleder med både mørkeog lyse ukrudtsfrø er beskrevet. Til teksturanaly-sen udvalgtes frø fra 4 ukrudtsarter med omtrentsamme frøfarve, heraf 2 arter med glat frøover-flade. I forhold til sort/hvid billeder gav farvebil-lederne en forbedret identifikation. En billedpa-rameter, som afspejler frøets farve, øgedeidentifikationen fra 43% for sort/hvid til 89% forfarvebillederne. Den bedste enkelte teksturpara-meter i denne undersøgelse var Run Percentagemed 97,5% korrekt identifikation, mens den bed-ste parameter for sort/hvid billeder var Long RunEmphasis med en identifikationsprocent på 88,3.

Fordelingen af fejlidentificerede frø viste, atforskellen mellem frø med glat overflade og frømed struktureret overflade kom bedst til udtrykved anvendelse af farvebilleder fremfor sort/hvidbilleder.

Afdeling for KulturteknikAndersen, M. N.; Jensen, C. R. & Lösch, R. 1992.The interaction effects of potassium and droughtin field-grown barley. I. Yield, water-use effici-ency and growth. Acta Agric. Scand., Sect. B, Soiland Plant Sei. 42, 34-44.

For at undersøge vekselvirkningen mellem K-til-deling og tørke blev der gennemført markforsøgmed vårbyg (Hordeum distichum L. cv. Gunnar)i årene 1985-87. Forsøgene udførtes på engrovsandet jord med lavt indhold af K og lavvandkapacitet. Tørke optrådte naturligt ellerblev påført behandlingerne ved hjælp afoverdækninger i kernefyldningsfasen. K blevtilført som KC1 i mængder svarende til 50,125 el-

543

ler 200 kg K/ha ved fremspiring. Høj K-tilførsel(125 og 200 kg K/ha) gav en signifikant øgetvæksthastighed af afgrødens vegetative del. Vedhøj K-tildeling var bladarealet øget med op til26% ved skridning og mængden af skudtørstofmed op til 15% mellem skridning og mælkemo-denhed (st. 11.1). Dette resulterede i ca. 10%større halmudbytte ved høst. Antallet af aks blevligeledes forøget ved høj K-tilførsel, men kerne-udbyttet ved høst var upåvirket heraf i fuldt van-dede led. Tørke i kernefyldningsperioden ned-satte kerneudbyttet som følge af mindre kernerog et mindre antal kerner pr. aks. Der var imid-lertid tendens til, at høj K-tilførsel ved moderattørke mindskede udbyttetabet.

Vandudnyttelsen for produktion af tørstof blevøget med op til 12%, imidlertid var den upåvirketmed hensyn til kerneproduktion. Høj K-tilførselgav en signifikant øget rodtæthed i underjorden idet våde år 1987, medens der i det tørre år 1986ikke kunne registreres forskelle mellem K-ni-veauerne. På trods af den minimale effekt af højK-tildeling på kerneudbyttet er forøgelsen af dentotale tørstofproduktion af økonomisk betydningved høst af grønbyg/helsæd til kvægfoder.

Andersen, M. N.; Jensen, C. R. & Lösch, R. 1992.The interaction effects of potassium and droughtin field-grown barley. II. Nutrient relations, tissuewater content and morphological development.Acta Agric. Scand., Sect. B, Soil and Plant Sei. 42,45-56.

Effekten af K-tilførsler på 50 (K-niveau 1), 125(K-niveau 2) og 200 (K-niveau 3) kg K/ha i KC1på næringsstofoptagelse og -koncentration, vand-indhold i væv og morfologisk udvikling hos byg(Hordeum distichum L. cv. Gunnar) blev un-dersøgt i 3 vækstsæsoner.

Endvidere undersøgtes vekselvirkningen mel-lem K-tilførsel og tørke i tidlig kernefyld-ningsfase. Jorden var grovsandet med lavt ind-hold af K og lav vandkapacitet.

Mængden af optaget K var størst ved afsluttetblomstring og nåede da op på 140 til 200 kg/ha iK-niveau 1 og 210 til 280 kg/ha i K-niveau 2 og 3.I skuddets vævsvæske øgedes K-koncentrationenmed øget K-tildeling og varierede fra 200 til 250mM inden modning. Skuddenes vandindholdøgedes også med øget K-tilførsel og var 5-20%større ved K-niveau 3 end ved K-niveau 1.1 skud-

dannelsesfasen øgedes antallet af skud med øgetK-tildeling, hvilket resulterede i et højere antalaks ved de høje K-niveauer. Der blev observeretforskelle mellem tørre og 'våde' år på kaliums ef-fekt på skuddannelsen, idet høj K-tilførsel ikkeøgede skudantallet under de sidstnævnte forhold.Høj K-tildeling øgede bladstørrelsen og bladare-alindekset (LAI) af de øvre blade, hvilket resul-terede i et større LAI i kernefyldningsperiodenog under tørke end ved lav K-tilførsel. Det speci-fikke bladareal (SLA) øgedes med niveauet forK-tildeling sandsynligvis som følge af øget vand-indhold og cellestørrelse. SLA aftog i en sæsonmed høj lysintensitet og voksede ved lav lysinten-sitet.

Djurhuus, J. & Lind, A.-M. 1992. N-transforma-tion and N-transport in a sandy loam and a coarsesandy soil cropped with spring barley. I. Descrip-tion of the experimental areas, plant productionand mineral N in soil. Beretning nr. S 2213.48pp.

Som en del af et N-balanceprojekt, hvor der ermålt denitrifikation, N-mineralisering og nitrat-udvaskning igennem en 3-årig periode fra foråret1987 til foråret 1990, er der gennemført en grund-læggende fysisk og kemisk karakterisering af de 2anvendte forsøgsarealer, en grov sandblandet ler-jord (Askov) og en grovsandet jord (Jyndevad).Hovedafgrøden var vårbyg suppleret med en be-handling med efterafgrøde på den grovsandedejord. I Askov var behandlingerne: ugødet; 100 kgNH4±N/ha i svinegylle tilført om foråret og 133kg N/ha i handelsgødning. I Jyndevad var be-handlingerne: ugødet; 50 og 100 kg NH4+N/ha isvinegylle tilført om foråret; 100 kg NH4±N/ha isvinegylle tilført om efteråret; 100 kg NH4±N/hai svinegylle tilført om foråret og med rajgræs somisået efterafgrøde samt 120 kg N/ha i handelsgød-ning.

Klimabeskrivelser er givet på grundlag af auto-matiske registreringer. Udbytteresultaterne visergenerelt, at der kan opnås samme udbytte medtilførsel af svinegylle som med handelsgødning,når man sammenligner på basis af tilført uorga-nisk - kvælstof. Udbyttet efter tilførsel af gylle iefteråret var kun svagt højere end udbyttet i detugødede led. Udbytte og N-optagelse i behand-lingen med efterafgrøde var i nogle år højere endi den tilsvarende behandling uden efterafgrøde.

544

Denne effekt kan tilskrives mineralisering af ef-terafgrøden i vårbyggens vækstperiode.

Om foråret var der i Askov ingen signifikantforskel mellem jordens indhold af uorganisk N ide enkelte behandlinger, og i gennemsnit af allebehandlinger pr. dato var jordens indhold af uor-ganisk N til 100 cm's dybde på 32 til 46 kg N/ha. IJyndevad om foråret var indholdet af uorganiskN til 80 cm's dybde lavt, og der var kun små for-skelle mellem behandlingerne, med undtagelse afbehandlingen med efterårstilført gylle. I gennem-snit af alle led pr. dato minus det led, der fik gylleom efteråret, varierede jordens indhold af uorga-nisk N til 80 cm's dybde fra 11 til 26 kg N/ha. Vedhøst var der generelt kun små forskelle i uorga-nisk N i jorden mellem de led, der havde fået 'op-timale' mængder af henholdsvis gylle og handels-gødning. I Askov varierede indholdet af uorga-nisk N pr. dato til 100 cm's dybde i det handels-gødede led fra 21 til 55 kg N/ha. I Jyndevad op-gjort til 80 cm's dybde var den tilsvarende varia-tion mellem årene 17 til 24 kg N/ha.

Jacobsen, O. H.; Lei], F. J. & van Genuchten, M.Th. 1992. Lysimeter study of anion transportduring steady flow through layered coarse-textured soil profiles. Soil Sei. 154,196-205.

Transport af Cl og NO3 blev undersøgt ved kon-stant vandfluks i adskillige lysimetre (1 m x 1 m,1,6 m dyb) fyldt med enten grovsand eller finsandblandet lerjord. Vandprøver til koncentra-tionsbestemmelse blev udtaget med sugekopper i6 dybder i de lagdelte lysimetre samt opsamlet frabunden af lysimetrene. Transportparametreneblev bestemt ved at tilpasse konvektions-dis-persionsligningen til data og ved enten at antage,at jordprofilen var ensartet eller delt i 2 lag. Somventet gav modellen for en 2-lagsprofil en bedrebeskrivelse af data end den for en ensartetjordprofil. Dette var især tydeligt for lysimetrenemed sand, hvor den estimerede porevandshastig-hed var omkring 60% højere i underjorden sam-menlignet med overjorden. Den gennemsnitligedispersivitet (dispersionskoefficient/porevands-hastighed) for den sandblandede lerjord var 1,9cm for overjorden og 1,3 cm for underjorden. Forden grovsandede jord kunne en dispersivitet på0,58 cm bruges for hele jordprofilen. Det ud-strømmende stof i bunden af lysimetrene blevpredikteret godt ved brug af transportparame-

trene bestemt på data fra sugekopperne. Dis-persionskoefficienter estimeret på det udstrøm-mende stof var generelt lidt større end dem be-stemt på stof udtaget med sugekopper. Der varingen signifikant virkning på dispersiviteten afforskellige input-koncentrationer eller vand-flukse. Der blev heller ikke fundet nogen signifi-kant forskel mellem Cl og NO3 som transporteretstof, selv om dispersiviteten for Cl i alle tilfældevar en smule højere end dem for NO3.

Jacobsen, O. H.; Lei], F. J. & van Genuchten, M.Th. 1992. Parameter determination for Chlorideand Tritnim transport in undisturbed lysimetersduring steady flow. Nordic Hydrology 23, 89-104.

Transport af Cl og 3H2O blev undersøgt ved kon-stant vandfluks i 5 monolitter (længde: 100 cm;diameter: 20 cm) indeholdende grovsand iuforstyrret lejring. Data blev analyseret meden 2-parameter konvektions-dispersionsligning(KDL), som inkluderede effekten af anion-eks-klusion, samt en 4-parameter KDL, som inklude-rede effekten af både anion-eksklusion og immo-bilt vand. Selv om monolitterne blev udtaget iden samme mark, udviste de betydelig variation itransportparametrene. 4-parameter KDL gav enmeget bedre tilpasning i forhold til 2-parameterKDL for 3 monolitter, mens 4-parameter KDLkun gav en lille forbedring for de 2 resterendemonolitter. Genelt kan immobilt vand ikke und-lades i modellerne, da det i gennemsnit blev esti-meret til at udgøre 14% af det samlede vandind-hold. I gennemsnit var »forsinkelsesfaktoren«10% lavere for Cl end 3H2O, hvilket kan forkla-res med anion-eksklusion. Modelparametreneblev estimeret ved henholdsvis mindste kvadra-ters metode og ved tidsmomentanalyse. Parame-tre estimeret ved mindste kvadraters metode be-skrev de eksperimentelle data bedst. Mentidsmomentanalyse viste sig at være et værdifuldtinstrument til at kvantificere udstrømnings-kurver, selv om højere ordens tidsmomenter ermeget følsomme over for eksperimentel usikker-hed i målte data for større tidsperioder.

Jensen, C. R.; Andersen, M. N. & Lösch, R. 1992.Leaf water relations characteristics of differentlypotassium fertilized and watered field grown bar-ley plants. Plant and Soil 140, 225-239.

545

Bladvandsrelationerne hos fuldt vandet vårbyg(Hordeum distichum L. cv. Gunnar) blev un-dersøgt over sæsonen. Afgrøden var gødet medlavt (50 kg K/ha) eller højt (200 kg K/ha) kalium-niveau tilført i KC1. Undersøgelsen blev gennem-ført fra ca. 14 dage før skridning indtil midten afkernefyldningsperioden i blade med forskelligplacering og alder. Yderligere blev effekten afsvær tørkestress på bladvandsrelationer un-dersøgt i midten af kernefyldningsperioden ivårbyg (cv. Alis). Bladvandsrelationerne blev be-stemt med trykvolumen teknikken.

Vandrelationerne for blad nr. 7 hos fuldt van-dede planter blev sammenlignet med vandrela-tionerne hos langsomt udtørrede planter (cv.Alis). Blad osmotisk potential ved fuld turgor(^K100) aftog 0,1 til 0,3 MPa i tørkestressedeblade, hvilket indikerer en begrænset osmotisktilpasning ved akkumulering af osmotica. Bladosmotisk potential ved turgortabspunktet 0^°)var ca. -2,2 MPa i fuldt vandede planter og -2,6MPa i tørkestressede planter. Det relative vand-indhold ved turgortabspunktet (R°) faldt med 0,1enhed i svært tørkestressede blade. Der var ten-dens til, at forholdet mellem turgid bladvægt ogtørvægt (TW/DW) blev øget af tørke. Bladvævetselasticitetmodulus (e) aftog i tørkestressede plan-ter og muliggjorde sammen med osmotisk tilpas-ning opretholdelse af turgor under tørke. Derblev fundet en ensartet effekt af tørke i lav og højK planter bortset fra, at værdierne for R° og 8 varnoget større i høj K planterne. Det kan konklu-deres, at under tørke muliggør en begrænset os-motisk tilpasning og forøgelse af bladvævets ela-sticitet opretholdelse af turgor. Disse effekter varkun svagt påvirket af høj K-tilførsel.

Analysen over sæsonen i fuldt vandede planter(cv. Gunnar) viste at inden for 14 dage fra bladesdannelse faldt ^ ^ f r a ca. -0,9 til -1,6 MPa i bladnr. 7 og fra ca. -1,1 til -1,9 i blad nr. 8 (flagbladet)på grund af akkumulering af osmotica. Et tilsva-rende fald fandtes for *¥n° bortset fra, at 4^° lå pået ca. 0,2-0,3 MPa lavere niveau. Både for *¥n

m

og 4^° var der tendens til, at de var 0,05-0,10MPa lavere i høj K end i lav K planter. R° var ca.0,8 til 0,9 og var uafhængig af bladposition og al-der, men syntes at være størst i høj K planter.Forholdet TW/DW faldt fra ca. 5,5 i blad nr. 6 til4,5 i blad nr. 7 og 3,8 i blad nr. 8. TW/DW var 4 til10% større i høj K planter end i lav K planter,hvilket indikerer større cellestørrelse i deførstnævnte. Det apoplastiske vandindhold (V )

ved fuld turgor udgjorde ca. 15% i blad nr. 7. £ varstørst ved fuld turgor og varierede fra omkring 11til 34 MPa. Der var tendens til, at e var størst i højK planter. Det kan konkluderes, at der i fuldtvandede planter skete en ontogenetisk bestemtakkumulering af osmotica (sandsynligvis organi-ske, som omtant i artiklen) uafhængigt af K-tilførsel. Hovedeffekten af høj K-tilførsel påvandrelationerne var en forøgelse af vandindhol-det i blade og en svag sænkning af bladenes Wn.Effekten af K-status på vækst og tørkemod-standsdygtighed diskuteres i artiklen.

Lösch, R.; Jensen, C. R. & Andersen, M. N. 1992.Diurnal courses and factorial dependencies ofleaf conductance and transpiration of differentlypotassium fertilized and watered field grown bar-ley plants. Plant and Soil 140,205-224.

Igennem kernefyldningsperioden fulgte vi dag-lige forløb af bladvandspotential (4^), osmotiskpotential i blade (4/

J[), transpiration (E), bladled-ningsevne for vanddamp (g) og mikroklimatiskeparametre i markforsøg med vårbyg (Hordeumdistichum L. cv. Gunnar). Afgrøden blev dyrketpå grovsandet jord ved lavt (50 kg/ha) eller højt(200 kg/ha) niveau af kalium tilført som KC1. Un-dersøgelsen blev foretaget ved fuld vanding ellerunder tørke. Tørke blev påført i begyndelsen afkernefyldningsf asen.

Bladledningsevnen og transpirationshastighe-den var højere i flagbladet end i de laveresid-dende blade. Transpirationshastigheden i stakvar af samme størrelsesorden som i flagbladet be-regnet på tørvægtsbasis. På klare dage lå transpi-rationshastigheden i fuldt vandede bygplanter pået højt niveau gennem det meste af dagen. Tran-spirationen gik kun ned ved lave lysitensiteter.Transpirationshastigheden var høj på trods af, atbladvandspotentialet faldt til forholdsvis laveværdier på grund af store fordampningskrav. Itørkestressede planter faldt transpirationen, ogder forekom en middags-sænkning i transpiratio-nen. Normalt var det dagligt akkumuleredevandtab som følge af transpiration lavere i høj Kblade end i lav K blade, og generelt var blad-vandsrelationerne mere gunstige i høj K planterend i lav K planter.

Den faktorielle afhængighed i flagbladets led-ningsevne af bladvandspotential, lysintensitet,

546

bladtemperatur og blad-til-luft vanddamps-kon-centrations-forskel (AW) blev analyseret ud fraet sæt af markforsøgsdata. I disse data blev obs-ervationer med ensartede mikroklimatiske for-hold grupperet, og bladledningsevnens afhængig-hed af de forskellige miljøparametre udledt. Deresulterende matematiske funktioner blev kom-bineret i en empirisk simuleringsmodel. Model-lens resultater blev testet mod andre sæt af måltedata. Afvigelser mellem målt og simuleret blad-ledningsevne forekom ved lave lysintensiteter. Iflagbladet reducerede vandpotentialer under -1,6MPa stomataåbningen og bestemte den øvregrænse for bladledningsevne. I laveresiddendeblade blev ledningsevnen allerede reduceret vedhøjere bladvandspotentialer. Bladledningsevnenblev øget hyperbolsk, når den fotosyntese-aktivestråling (PAR) øgedes fra mørke til fuldt lys.Bladledningsevnen som funktion af bladtempe-ratur fulgte en Optimumskurve, som i modellenblev erstattet af 2 regressionslinjer, der skar hin-anden ved optimum-temperaturen 23,4°C. Øgetblad-til-luft vanddamps-koncentrations-forskelbevirkede et lineært fald i bladledningsevnen.Bladledningsevnen blev reduceret en lille smulemere af lave vandpotentialer i lav K planter. Sto-matas lukning som følge af temperaturskift vækfra optimum var mere sensitiv i høj K planter, li-gesom også sænkningen i bladledningsevne vedaftagende relativ luftfugtighed var mere følsom ihøj K planter. Under forhold, som var gunstigemed hensyn til høj bladledningsevne, forårsagedeøgede fordampningskrav således en ca. 10%større aftagen i bladledningsevne i høj K planterend i lav K planter.

Stomatas størrelse og tæthed i flagbladet varforskellig i lav og høj K planter. I planter med del-vis åbne stomata var bladledningsevnen, bereg-net fra stomataåbningernes størrelse, op til 10%lavere i høj K planter end i lav K planter. En til-svarende reduktion i bladledningsevne i høj Kplanter blev målt med porometer. Det blev kon-kluderet, at den gavnlige effekt af K-tilførsel påvandudnyttelsen, fundet i tidligere undersøgel-ser, først tog fremmest var et resultat af ændretstomatastørrelse og -tæthed.

Schjønning, P. 1992. Size distribution of dispersedand aggregated particles and of soil pores in 12Danish soils. Acta Agric. Scand., Sect. B, Soil andPlant Sei. 42, 26-33.

Tekstur, aggregater i forskellige størrelsesklassersamt vandretention ved en række vandpotentia-ler blev målt på 12 danske landbrugsjorde i såvelpløjelag som underjord. Størrelsesfordeling fordispergerede jordpartikler (tekstur), for aggrege-rede jordpartikler samt for jordens porer blev be-regnet med numeriske differentieringsmetoderfra digitaliserede sumkurver, som etableredes viainterpolationsprocedurer på de målte data.Jorde, der geologisk er aflejret under indflydelseaf vand (hedeslette samt yoldia- og marskaflej-ringer) fandtes at have en snæver, omtrent loga-ritmisk normalfordelt størrelsesfordeling af bådedispergerede jordpartikler og porer. Dette af-spejler vandets sorterende virkning på jorden.Morænejorde havde i modsætning hertil 'bredeog flade' størrelsesfordelinger for dispergeredejordpartikler, og disse fordelinger var oftest 2-toppede eller skæve i en semi-logaritmisk præ-sentation. Porestørrelsesfordelingen for dissejorde var typisk 2-toppede, hvilket svarer til, atjordens pore volumen især udgøres af porer meddiameter omkring de 2 toppe. Jordens aggrege-ringsgrad bestemtes primært af lerindholdet, idetmere end ca. 10% ler gav anledning til stabile ma-kroaggregater over 2 mm diameter. For de vand-aflejrede jorde fandtes et generaliseret matema-tisk udtryk for sammenhæng mellem pore-størrelse og vandindhold at give en god beskri-velse af de fundne porestørrelsesfordelinger.Derimod gav en sådan model en dårlig beskri-velse af de 2-toppede porestørrelsesfordelingerfor morænejordene. Den dårlige tilpasning af-dækkes især ved betragtning af frekvenskurver -som i denne undersøgelse - i modsætning til vur-dering alene på sumkurver.

Afdeling for Jordbiologi og -kemiAsmar, F.; Eiland, F., & Nielsen, N. E. 1992. In-terrelationship between extracellular enzymeactivity, ATP content, total counts of bacteria andCO2 evolution. Biol. Fertil. Soils. 14, 288-292.

I et inkuberingsforsøg var jord tilsat let omsætte-ligt organisk materiale for at inducere ændringeri mikrobiel vækst og enzymproduktion. Den op-løselige fraktion af nyligt produceret protease(extracellulær enzym) blev adskilt fra jorden medet sterilt milliporefilter. Total og opløselig prote-ase aktivitet, ATP indhold, antal af acridin oran-

35 547

gefarvede bakterier, og CO2 udvikling i jordeblev analyseret igennem inkuberingsperioden.Stigninger i opløselig og total protease aktivitet ijorder tilsat agar og glukose svarede til stigningeri ATP indhold, totalt antal bakterier, svampe-vækst og CO2 udvikling. I jorde tilsat substrat varaktiviteten af opløselig extracellulær proteaseomkring 30% af den totale protease aktivitet.Opløselig extracellulær protease aktivitet varhøjt korreleret med total protease aktivitet(r=0,78, P<0,01), ATP indhold (r=0,74, P<0,01),og totalt antal bakterier (r=0,94, P<0,01) igen-nem de 6 første dages inkubering. Derfor vistemålingerne af den mikrobielle biomasse sig atvære et index for niveauet af extracellulære en-zymer i jord.

Bøgh, P S. 1992. Identification af earthworms(Lumbricidae): Choice of method and distinctioncriteria. Megadrilogica. 4(10), 163-174.

Hensigten med en given undersøgelse er af-gørende for, hvorvidt man ønsker at vælge enmorfologisk og/eller en biokemisk bestemmelse-smetode. I denne artikel betragtes en dyre-gruppe, hvor der er begrundet tvivl om sikkerhe-den ved en morfologisk artsbestemmelse. Dettepå trods af, at en rimelig simpel morfologisk bes-temmelses-nøgle normalt kan adskille de danskesexuel modne (adulte og subadulte) arter aleneved et kendetegn (tubercula pubertatis). Denmorfologiske metode har vist sig anvendelig somkalibreringsmetode til senere brug ved bestem-melse ved stivelsesgel-elektroforese. Electrofo-rese anbefales til rutinebestemmelse, også når etstort antal individer ønskes bestemt fra felt-forsøg. Den morfologiske bestemmelse syneskun at være anvendelig, når der ikke forekommerjuvenile, døende regnorm, fragmenter af reg-norm eller ny-lagte kokoner. Den elektrofore-tiske bestemmelse, hvor man bruger 3 enzym-systemer (LAP; GPI; EST), har vist sig egnede tilartsbestemmelse undtagen for slægten Lumbri-cus. Hvis disse også ønskes separeret, må etfjerde enzym anvendes. Indsamlinger af prøverfra 3 marker med en maksimal afstand på 500 me-ter viser nogen genetisk variation. Dog holderden sig genkendelig inden for den særlig un-dersøgte art Aporrectodea caliginosa Sav.

A. caliginosa og A. longa har så klare af-grænsede bånd og dermed definition, at disse

data kunne være denne artikels bidrag til et zoo-logisk-enzymatisk bibliotek. Denne artikel be-handler følgende aspekter for at bestemme regn-ormene sikkert: genetisk variation, udviklings-stadium, fragmentering, parasitisme, metodernestekniske standardisering og praktiske omstæn-digheder.

Elmholt, S. 1992. Effect of Propiconazole on Sub-strate Amended Soil Respiration Following La-boratory and Field Application. Pestic. Sei. 34(2),139-146.

Effekten af fungicidet propiconazol (Tilt 250EC™) på substratberiget jordrespiration blevundersøgt i dosis-respons forsøg efter tilsætningaf fungicidet under mark- og laboratorieforhold.Markforsøget blev suppleret med afsætnings-målinger, som viste at 15-45% af sprøjtevæskenblev afsat på jorden, afhængigt af sprøjtetids-punkt. Når propiconazol blev tilsat jorden i lavedoseringer under laboratorieforhold, stimulere-des jordrespirationen. Selv ved meget høje oglandbrugsmæssigt urealistiske doseringer underlaboratorieforhold, restitueredes den gennem-snitlige, daglige jordrespiration næsten inden forinkubationsperioden på 30 dage. Under de givneomstændigheder viste resultaterne dog endvi-dere, at side-effekter efter tilsætning af fungicidetblev udløst ved lavere doseringer under markfor-hold, og at de havde en betydeligt længere varig-hed end under laboratorieforhold, hvilket anty-der, at indirekte effekter af fungicidsprøjtningsandsynligvis spiller en vigtig rolle under mark-forhold. Mulige årsager til at dosis-respons for-holdet under markforhold var anderledes endunder labororatorieforhold diskuteres.

Vinther, F. P 1992. Denitrification from a coarsesandy soil and a sandy loam soil in Denmark.Measured and simulated. Biol. Fertil. Soils. 14,43-48.

Tabet af kvælstof ved denitrifikation blev måltover en 3-årig periode i henholdsvis en grovsan-det jord (Jyndevad) og en sandblandet lerjord(Ødum). Afgrøden var vårbyg kombineret medrajgræs som efterafgrøde. Denitrifikationstabetaf kvælstof blev estimeret dels på grundlag afmarkmålinger og dels ved hjælp af en simpel de-

548

nitrifikationsmodel. Modellen var baseret påsammenhængen mellem denitrifikationsaktivitetog jordens vandindhold og jordtemperatur. Mo-dellen brugte målte værdier for jordtemperatur,hvorimod jordens vandindhold blev afledt viavandbalanceberegninger med EVA-CROP.

På grundlag af markmålinger blev der bereg-net et denitrifikationstab i den grovsandede jordpå 0,6 kg N ha"1 år1, og modelberegningerne gav1-2 kg N ha"1 år1.1 den sandblandede lerjord blevder målt et dentrifikationstab på henholdsvis 2,3og 13 kg N ha4 år1 i årene 1988,1989 og 1990. Detilsvarende modelberegninger gav henholdsvis14, 9 og 14 kg N ha4 år1.

Afdeling for Planteernæring og -fysiologiBonde, T. A.; Christensen, B. T. & Cerri, C. C.1992. Dynamics of soil organic matter as reflec-ted by natural 13C abundance in particle size frac-tions of forested and cultivated Oxisols. Soil Biol.Biochem. 24, 275-277.

Jordprøver blev indsamlet i det sydøstlige Brasi-lien fra arealer med regnskov og ryddet regnskov,hvor der havde været dyrket sukkerrør i hen-holdsvis 12 eller 50 år. Såvel prøver af hel jordsom af ler, silt og sand blev analyseret for 13C ind-hold. Idet regnskovsvegetationen er domineret afplanter med C3-fotosyntese, og sukkerrør harC4-fotosyntese, muliggør analyse af 12C/13C endirekte bestemmelse af omsætningshastighedenaf jordens organiske startpuljer.

Opdyrkningen af regnskov medførte alleredeefter 12 år en halvering af indholdet af organiskstof i jorden. Fra 12 til 50 års opdyrkning faldtindholdet kun lidt. Selv efter 50 års dyrkning medsukkerrør hidrørte ca. 50% af det lerbundne or-ganiske stof fra den tidligere regnskov. For silt ogfinsand 1 (20-63 |im) var andelen henholdsvis 28og 32%, mens der for de grovere sandfraktionerkun var 6-10% af det organiske stof, der hidrørtefra den tidligere regnskovsvegetation.

I modsætning til de hidtil undersøgte tempere-rede jorde blev det for denne tropiske, lerrige ogstærkt kaolinitholdige jord fundet, at det meststabile organiske stof var knyttet til lerfraktio-nen.

Den her afprøvede forsøgsmetodik anvendesnu på 4 danske jorder, der tidligere har væretdyrket med C3-afgrøder, men som nu dyrkes medmajs (C4-fotosyntese).

Christensen, B. T. 1992. Physical fractionation ofsoil and organic matter in primary particle sizeand density separates. Adv. Soil Sei. 20,1-90.Metodemæssige aspekter ved anvendelse affysisk fraktionering af jord til karakterisering afjordens indhold af organisk stof og dets om-sætning og stabilisering gennemgås i detaljer.Mens opdeling af jord i organo-mineralske frak-tioner efter partikelstørrelse kan gennemføresmed allerede udviklede metoder, kræver en op-deling af jordens organiske stof i en mineralbun-det og en »fri« pulje af organisk stof en fortsatmetodeudvikling. Ved opdeling efter partikels-tørrelse anbefales anvendelse af ultralydsdisper-gering.

Baseret på det foreliggende litteraturmaterialeog egne undersøgelser kan det konkluderes, atpartikler <5 um er mest beriget med organiskstof, og at <2 um fraktioner sædvanligvis inde-holder >50% af jordens organiske stof. Silt (2-20um) indeholder typisk 20-40%. Lerbundet orga-nisk stof har et lavere C/N forhold og et højereindhold af diaminopimelinsyre, af sukkerstoffermed mikrobiel oprindelse og af alifatiske forbin-delser end organisk stof isoleret i siltfraktionen.Kulstof, kvælstof og svovl mineraliseres hurtigerefra ler end fra silt. Undersøgelser baseret på jordinkuberet med isotopmærkede plantematerialerantyder, at lerbundet organisk stof i tempereredejorder spiller en større rolle i den samlede årligeomsætning af organisk stof end siltbundet orga-nisk stof, der udgør den mest stabile fraktion.

Gennemgangen af undersøgelser baseret påfysisk fraktionering af jord peger på, at en størreforståelse af samspillet mellem jordens organiskeog mineralske bestanddele (såvel primære somsekundære organo-mineralske komplekser) erafgørende for en operationel kvantificering (dvs.modellering) af omsætningsprocesserne i jorden.Nyere matematisk formulerede og biologisk fun-derede modeller søger således at indbygge betyd-ningen af dette samspil. Der er imidlertid et klartbehov for eksperimentelle undersøgelser, dermed udgangspunkt i jordens struktur kvantifice-rer omsætningen af jorders forskellige puljer aforganisk stof.

Husted, S.; Jensen, L. S. & Storgaard Jørgensen,S. 1991. Reducing ammonia loss from cattleslurry by the use of acidifying additives: The roleof the buffer system. J. Sei. Food Agric. 57, 335-349.

35* 549

Der blev udført en titrimetrisk analyse afkvæggylle, der havde været lagret i 8 måneder.Ammonium, bicarbonat og en fast fase af calci-umcarbonat viste sig at være de væsentligste buf-ferkomponenter. Der blev udviklet en kemiskmodel, der kunne beskrive buffersystemets sam-mensætning. pH stabiliteten efter tilsætning afHC1, superfosfat, FeCl3, Ca (NO3) og CaCl2 i sti-gende mængder blev undersøgt. Efter beluftningsteg pH hurtigt med 0,4-1,5 enheder for alle addi-tiver og niveauer med undtagelse af det tilfælde,hvor HC1 blev tilsat i en mængde, som ækvivale-rer gyllens totalalkalinitet. Ved dette niveau blevder opnået en stabil pH værdi på 4,2. Ammoniak-fordampningen faldt med stigende tilsætning afhhv. HC1 og CaQ2, men HC1 viste sig at væremere effektiv end CaCl2. Undersøgelsen bekræf-ter således, at totalalkaliniteten er en vigtig fak-tor med hensyn til regulering af det potentielleammoniaktab fra kvæggylle. Tilsætning af HC1og CaCl2 i mængder, der ækvivalerer totalalkali-niteten nedsatte det potentielle ammoniaktab tilhhv. 0 og 15% af tabet fra ubehandlet gylle.

Mortensen, J.; Eriksen, J. & Nielsen, J. D. 1992.Sulfur deficiency and amino acid composition inseeds and grass. I: Specialbind: Progress in sulfurmetabolism of higher plants, Phyton (Horn, Au-stria) 32, 85-90.

Svovlmangel forårsagede nedgang i de svovlhol-dige aminosyrer, methionin og cystein, set i rela-tion til kvælstofindholdet, i frø af raps, kerne afbyg og hvede, og blade af italiensk rajgræs. Ind-holdet af andre aminosyrer, set i relation tilkvælstofindholdet, var også påvirket af svovl-mangel, fx var der en nedgang i lysin. For ært vareffekten af svovlmangel på aminosyreindholdetmeget mindre udtalt.

I blade af italiensk rajgræs forårsagede stærksvovlmangel en dramatisk forøgelse i indholdetaf asparaginsyre (+asparagin). Størstedelen afdette indhold var til stede i form af asparagin somfri aminosyre.

Schjørring, J. K.; Sommer, S. G. & Ferm, M. 1992.A simple passive sampler for measuring ammo-nia emission in the field. Water Air Soil Pollut.62,13-24.

En ny type passiv ammoniakabsorber til bestem-melse af ammoniakfordampningen fra jorden ogfra gyllebeholdere blev afprøvet i en mikrome-teorologisk massebalancemetode. Den passiveabsorber består af 2 glasrør, der er 10 cm lange ogmed indre diameter på 0,7 cm. De 2 glasrør for-bindes i serie med en silikoneslange, og i den eneende sættes en tynd stålplade med et 1 mmcirkulært hul i centret. Den indre overflade er co-ated med oxalsyre. Undersøgelsen viste, at denpassive ammoniakabsorber kan benyttes til atgive præcise bestemmelser af ammoniakford-ampningen.

Sommer, S. G., Kjellerup, V. K. & Kristiansen, O.1992. Determination of ammonium nitrogen inpig and cattle slurry: Sample preparation andanalysis. Acta. Agric. Scand. Sect. B, Soil PlantSei. 42,146-151.

Ved bestemmelse af ammonium i gylle er der ri-siko for interferens af organisk kvælstof og effektaf ionstyrken. 5 forskellige metoder til bestem-melse af ammonium i gylle blev derfor testet pågylle fra 18 forskellige kvæg- og svinebesætningerog resultaterne sammenlignet med den traditio-nelle manuelle MgO-destillering og titreringsteknik. Kolorimetrisk ammoniumbestemmelseved brug af en autoanalyzer og automatisk de-stillering titrering ved brug af MgO var meget ak-kurat og med en præcision tæt på 1%. Destille-ring med NaOH medførte interferens medhydrolyserbare organiske kvælstofforbindelser.En ammonium elektrode kunne bruges, men varikke akkurat. Hvis man ønskede at forberedemange prøver forud for ammoniumbestemmelseved automatisk destillering titrering skulle prøv-erne umiddelbart overføres til kjeldahl kolberneeller forsures for at undgå tab af ammoniak fraprøverne, ellers skulle prøverne analyseres iløbet af en halv time.

Sommer, S. G. & Christensen, B. T. 1992. Ammo-nia volatilization after injection of anhydrous am-monia into arable soils of different moisture lev-els. Plant Soil. 142,143-146.

Ammoniaktab ved nedfældning af flydende am-moniak blev bestemt med en vindtunnelteknik.Undersøgelsen viste, at ammoniaktabet var ube-

550

tydeligt ved nedfældning i en fugtig jord tjenlig tiljordbearbejdning. Ved nedfældning i en tør elleren våd jord er der risiko for betydelige tab af am-moniak. En kort beskrivelse af forsøgsresulta-terne kan findes i Grøn Viden, Landbrug nr. 79fra 1991.

Afdeling for Arealdata og KortlægningAndersson, Lotta; Einarsson, Kristinn; Ekholm,Matti; Faanes, Turid; Jutman, Torbjörn & Mielby,Susie 1992. Use and Availability of Digital Geo-graphical Databases for Hydrological Modelling.A survey for the Nordic countries. NHP-rapportnr. 30. Nordisk Hydrologisk Konference 1992,Alta, Norge, 4.-6. august. ISBN 82-7216-763-8.

Et sammendrag af svarene fra en spørgerundedækkende anvendelsen af digitale databaser forhydrologisk og hydrokemisk modellering i denordiske lande er givet. Nuværende og planlagteaktiviteter er beskrevet set i lyset af forventnin-ger, tilsagn og vanskeligheder ved introduktion afGIS og telemåling i hydrologisk modellering.Der er lavet en oversigt af anvendeligheden ogbrugen af relevante geografiske databaser, inklu-derende information om meteorologi, geologi,arealanvendelse, punktkilder, vand i jord og un-dergrund og overfladevand. Det anvendte udstyrog de anvendte modeller er også nævnt.

Madsen, Henrik Breuning & Jensen, Niels Henrik1992. Pedological Regional Variations in Well-drained Soils in Denmark. Geografisk Tidsskrift92, 61-69.

Der er blevet udført jordprofilundersøgelser i etlandsdækkende 7 km grid net. Jordprofilerneblev klassificeret efter FAO-Unesco's Soil Classi-fication System fra 1974. Denne artikel beskriverde regionale variationer i jordbundsudvikling ogde dertil relaterede dominerende jordbundsdan-nende processer.

Afdeling for GrønsagerMcCall, Douglas 1992. Betydningen af tilskuds-lys for væksten af tomatsmåplanter og ef-tervirkninger på udbyttet.

Tomatsmåplanter (Lycopersicon esculentumMill.) af sorterne 'Matador' og 'Blizzard' blevdyrket med tilskudslys ved 3 lysintensiteter (30,60 og 90 umol m~2 s"1) og 3 konstante tempera-turer (17, 19 og 21°C). Hensigten var at be-stemme lysniveauets indvirkning på plantevæks-ten og eftervirkningerne på udbyttet samteventuelle vekselvirkninger med sort og tempe-ratur.

Plantehøjde, antal blade, bladareal og tørvægtaf overjordiske plantedele blev signifikant for-øget med stigende lysintensitet. Der blev opnåetstørre udbytte og større salgsværdi i den tidligedel af høstperioden med stigende lysintensitet in-den udplantning som følge af et større antal frug-ter. Det større udbytte og den større salgsværdiholdt sig også efter 16 ugers høst. Forøget lysin-tensitet inden udplantning forringede frugtkvali-teten tidligt i høstperioden, men efter 16 ugershøst var der ingen forskelle. Der var ingen signi-fikante vekselvirkninger med temperatur og sort.

Sørensen, J. N. 1992. Effekt of catch crops on thecontent of soil mineral nitrogen before and afterwinter leaching. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 155,61-66.

Da store mængder kvælstof kan nedvaskes i løbetaf vinterperioden er der gennemført undersøgel-ser af forskellige fangafgrøders evne til at samlekvælstof i løbet af efteråret. Plantearterne hon-ningurt, solsikke og italiensk rajgræs blev sået på3 forskellige tidspunkter i løbet af sensommeren.Jordens indhold af mineralsk kvælstof blev ana-lyseret i november før indarbejdning af fang-afgrøderne og i midten af april det følgende år.

Jo senere planterne blev sået, des mindre vartørstofproduktionen og N-optagelsen. Honning-urt og italiensk rajgræs, sået i midten af juli eller ibegyndelsen af august, kunne optage 150 kg N pr.ha.

Indholdet af mineralsk kvælstof i jorden i nov-ember kunne reduceres ved dyrkning af fangaf-grøder i løbet af efteråret. Indholdet af mineralskkvælstof øgedes, når fangafgrødernes vækstperi-ode aftog. Indholdet af mineralsk kvælstof i detøverste 50 cm jordlag i april måned øgedes veddyrkning af fangafgrøder.

Når der ikke blev dyrket nogen fangaf grøde,indikerede forskellen mellem indholdet af mine-ralsk kvælstof i 0-100 cm dybde før og efter vin-

551

terperioden et nettotab på 144 kg N pr. ha. Nåritaliensk rajgræs blev sået i midten af juli det fo-regående år, var indholdet af mineralsk kvælstof iapril måned 59 kg pr. ha større end indholdet fun-det i november måned.

Sørensen, J. N. & Thorup-Kristensen, K. 1993. Ni-trogen effects of non-legume catch crops. Z.Pflanzenernähr. Bodenk. 156, 55-59.

Nitratnedvaskning i løbet af vinterperioden kanreduceres og ofte forhindres ved dyrkning affangafgrøder efter høst af hovedafgrøden. Fang-afgrøder, der er effektive til at optage kvælstof, erdog ikke nødvendigvis gode til at forsyne en ef-terfølgende hovedafgrøde med næringsstoffer.

Formålet med dette forsøg var at undersøge,hvorledes indholdet af mineralsk kvælstof om fo-råret var påvirket af tidspunktet for indarbejd-ning af fangafgrøder, der ikke er N-fixerende, oghvordan udbyttet og N-optagelsen af en efterføl-gende hovedafgrøde påvirkes.

Udbyttet af såede løg og hvidkål øgedes signi-fikant efter dyrkning af fangafgrøder det fore-gående efterår. Kvælstof effekten af italiensk raj-græs svarede til 50-100 kg N pr. ha. Udbyttet afvårbyg var dog ikke signifikant påvirket af kvæl-stof frigjort fra fangaf grøderne. Under nedbryd-ning af fangafgrøder, dyrket ved et højt kvælstof-niveau, fandt der ikke nogen kvælstof immobili-sering sted.

I egne, hvor gennemsnitstemperaturen i løbetaf vinteren er lav og jorden ofte frossen, behøverfangafgrøderne ikke at overvintre, men kan ind-arbejdes sent på efteråret uden risiko for øget ni-tratnedvaskning.

Afdeling for Planteskoleplanter ogLaboratoriet for GartneriteknikBrander, Poul Erik. Selection and breeding forgood seed sources of trees and shrubs for gree-nery. Acta Horticulturae 320, 57-62.

Mange træer og buske beregnet for grønne områ-der formeres ved frø uden eller kun med ringekendskab til frøets oprindelse.

På baggrund heraf har forsøgsarbejde indenfor disse aspekter været udført over en periode af

20 år med arter som for eksempel Betula pendulaog Betula pubescens.

Afkomsforsøgene viste tydeligt, at nogle frø-kilder gav planter af høj kvalitet, mens andrefrøkilder generelt var af en dårlig kvalitet medstore variationer mellem de enkelte planter.

For at opnå et bedre og mere ensartet plante-materiale blev der udvalgt enkelte, positive plan-ter med hensyn til klimatisk egnethed, sundhedog krav til vokseegenskaber.

Krydsning af forskellige kloner under kontrol-lerede forhold og prøver af afkom viste, at nogleaf de udvalgte kloner gav et tilfredsstillende re-sultat med gode vokseegenskaber, mens kryds-ning mellem andre kloner gav et ringe afkom.

På basis af disse resultater benyttes godt frø afudvalgte kloner i vid udstrækning i danske plan-teskoler.

Andersson, N. E. 1992. Evapotranspiration in thegreenhouse under different shading screen mate-rials. Acta Agric. Scand., Sect. B, Soil and PlantSei. 42:184-188.

Evapotranspiration, damptryk og luft- og blad-temperatur blev målt under skyggegardiner medforskellig skyggefaktor og permeabilitet. Denhøjeste gennemsnitlige evapotranspiration blevfundet under gardinmaterialet LS14, mens dengennemsnitlige evapotranspiration var ens undergardinmaterialerne DGT4b og LS16. Den høje-ste damptryksforskel blev målt under DGT4b ogden laveste under LS16. Kun små forskelle ilufttemperatur blev målt under skyggegardi-nerne.

Andersson, N. E. 1992. Cutting production underdifferent shading screen materials. Actas del XIICongresso International De Plasticos en Agricul-tura.

Hedera helix c. Alke og moderplanter af Den-dranthema grandiflora cv. Surf blev dyrket under3 forskellige skyggegardinmaterialer (DGT4b,LSI4 og LSI6) eller uden skygge.

Damptryksdeficit, luft- og bladtemperaturblev målt under skyggegardinerne og foruskygget. Antallet af Dendranthema stiklingersom blev produceret og frisk- og tørvægt af stik-lingerne var upåvirket af skyggegardinmateriale.

552

Tørstofindholdet steg med aftagende skygge-faktor. Den højeste lufttemperatur blev målt un-der uskyggede dyrkningsforhold og den lavesteunder lufttemperatur blev målt under skygge-gardinmaterialet LSI6. Den højeste bladtempe-ratur blev målt på planter dyrket uden skygge,mens der kun blev målt små forskelle i bladtem-peratur under de forskellige skyggegardinmateri-aler. Det højeste damptryksdeficit blev målt un-der DGT4b og det laveste under LS16. Denhøjeste evapotranspiration målt på Hedera helixblev målt under LS14 og på uskyggede planter.Den laveste evapotranspiration blev målt underDGT4b og LS16.

Månedlige inokulationer af 'Stevnsbær' træerpå friland resulterede i nekroser i bark ogvækstlag på grene, der var inokuleret i periodenseptember til marts. De største skader blev regi-streret efter inokulation i november og decem-ber, når træerne var i hvile.

Antallet af infektioner gennem bladarreneaftog, jo længere tid der gik mellem fjernelse afbladene til inokulation med bakterieopløsning.

En metode til afprøvning af resistens modPsmp ved inokulation af afklippede grene blevafprøvet, men flerårige observationer af surkirs-ebærsorter i plantagen er en bedre metode til atbedømme modtagelighed for Psmp.

Jacobsen, Lars H. & Amsen, Marius G 1992. Theeffect of temperature and light quality on stemelongation of Chrysanthemum. Acta Horicul-turae 305,45-50.

Det har været en almindelig antagelse, at over-gangen fra nat- til dagtemperatur skal være sam-menfaldende med daggry for at opnå en mindrestrækningsvækst ved negativ DIF (lav dag-/højnat-temperatur). Udluftning ved solopgang ernødvendig for at få et hurtigt temperaturfald.Dette resulterer i et højere energiforbrug ved ne-gativ DIR

Forsøg under kontrollerede forhold i Labora-toriet for Gartneriteknik har imidlertid vist, at in-ternodielængden på Dendranthema grandiflorakan reduceres betydeligt, når lavtemperatur-pe-rioden påbegyndes 2 timer før daggry. Belysningmed rødt lys i disse timer ændrede ikke resultatet.

Afdeling for PlantepatologiBech, K. 1992. Susceptibility to bacterial cankerin sour cherry varieties. Orchard observationsand inoculation trials. J. Phytopathology 134,238-246.

Modtagelighed for stenfrugttræ bakteriekræft,der forårsages af bakterien Pseudomonas syrin-gae pv. mors-prunorum, er undersøgt i sortsfor-søg med 32 surkirsebærsorter. Sorterne 'Fanal','Nefris' og 'Rexelle' var meget modtagelige fornaturlig infektion. 'Stevnsbær' (hovedsort i Dan-mark), 'Skyggemorel' og 'Kelleriis 16' blev ikkeangrebet i observationsperioden, som var 6 år.

Bødker, L.; Lewis, B. G; Coddington, A. & Sme-degaard, V. 1992. Discovery in Europe and char-acterization of Fusarium oxysporum f.sp. pisirace 6. Ist European Conference on Grain Le-gumes, Angers, 367-368.

En 3-årig undersøgelse vedrørende forekomst ogbetydning af rodpatogene svampe på ært i Dan-mark viste, at E oxysporum f.sp. pisi hyppigtkunne isoleres fra læsioner på rødderne. De mestpatogene isolater udviste et virulensspektrumidentisk med race 6 ved inokulering af ettestsortiment. Race 6 har ikke tidligere været iso-leret fra planter dyrket i Europa. RFLP analyserviste, at svampen med stor sandsynlighed er for-skellig fra nogen af de hidtil kendte racer.

Afdeling for JordbrugszoologiRavn, Hans Peter & Jensen, Erik Steen 1992. Ef-fect of pea and bean weevil (Sitona lineatus L.) onN2-fixation and yield in peas. Proceedings of 1stEuropean Conference on Grain Legumes, 1-3Juli 1992, Angers, 347-348.

Effekten af voksne bladrandbillers bladgnav oglarvernes gnav i rodknoldene på ærteplanterneskvælstoffiksering blev undersøgt i karforsøg. N2-fikseringsaktivitet, tørstofproduktion og den to-tale mængde af kvælstof i planterne blev signifi-kant reduceret, når rodknoldene blev angrebet afbladrandbillelarver og bladene begnavet af devoksne bladrandbiller. Bladgnav alene påvirkedeikke disse vækstparametre. Ved et markforsøgblev bladrandbillerne bekæmpet ved bejdsning af

553

frøene med furathiocarb. Dette resulterede i entre ganges forøgelse af N2-fikseringsaktivitetenog 10% øget frøudbytte. Imidlertid varierer re-sultater af bekæmpelsesforsøg meget. Af 105forsøg med bekæmpelse ved hjælp af pyrethroidog 83 med furathiocarb-frøbejdsning var det kun61%, henholdsvis 43%, der gav nettome rudbyt-ter.

Afdeling for UkrudtsbekæmpelseJensen, P. K. 1992. Split application of herbicidesin peas. Weed Research 32, 295-302.

Effekten af split sprøjtning mod urkudt i ærter isammenligning med effekten af en enkelt be-handling med samme totale dosering blev un-dersøgt i markforsøg. Resultaterne af 4 effekt-forsøg og 2 toleranceforsøg med nogle af de mestanvendte herbicid tankblandinger præsenteres.Tankblandingerne bestod af cyanazin eller pendi-methalin i blanding med bentazon, benta-zone/MCPA, MCPB eller MCPA. Split sprøjt-ning forøgede ukrudtseffekten sammenlignetmed den effekt, der blev opnået ved enkeltbe-handling ved samme dosering. Den forbedredeukrudtseffekt ved splitbehandling skal forment-lig fortrinsvis tilskrives det faktum, at det ved deltbehandling er muligt at ramme en langt større delaf ukrudtet på det følsomme kimbladstadium,end med enkeltbehandling, der må udsættes ind-til hovedparten af ukrudtet er fremspiret. Anven-delsen af splitbehandling gjorde ukrudtsbekæm-pelsen mere sikker, idet der blev opnået en højeffekt, hvis blot en af behandlingerne blev udførtpå et effektmæssigt gunstigt tidspunkt. Toleran-ceforsøgene viste, at der grundet større afgrøde-skader efter enkeltbehandling var en tendens tilbedre afgrødetolerance og højere udbytte, nårder blev anvendt splitbehandling.

Jensen, P. K. 1992. First Danish experiences withphotocontrol of weeds. Z. PflKrankh. PflSchutz,Sonderheft XIII; 631-636.

Et potteforsøg og 4 markforsøg blev udført for atundersøge effekten af lysintensitet underjordtil-beredning på spiringen af ukrudtsfrø. Forsøgeneviste, at antallet af ukrudtsplanter blev reduceret,når jordbearbejdning og såning blev udført i

mørke i forhold til, hvor de samme behandlingervar gennemført i dagslys. Yderligere forårsagedesåbedstilberedningen i mørke en forsinkelse ifremspiringen for en del af populationen, hvilketi forsøgene viste sig at have negativ konkurrence-mæssig betydning for disse ukrudtsplanter i enafgrødesituation.

Nordbo, Ebbe 1992. Effects of nozzle size, travelspeed and air assistance on deposition on artifi-cial vertical and horizontal targets in laboratoryexperiments. Crop Protection: Vol. 11 June 1992:272-278.

Små vandrette og lodrette objekter blev placeretunder en indendørs model af en Hardi Twinmarksprøjte og sprøjtet med og uden luftassis-tance og ved forskellig kørehastighed. Ved konv-entionel sprøjtning blev afsætningen på lodretteobjekter øget ved høj kørehastighed og smådråbespektra, mens afsætningen på vandrette ob-jekter var ret upåvirket af sprøjtens indstillinger.Luftassistance ændrede dette billede og gav ge-nerelt en øget afsætning med mindre variation.Mulighederne diskuteres for at mindske vandvo-luminet ved sprøjtning.

Rasmussen, J. 1992. Testing harrows for mechani-cal control of weeds in agricultural crops. WeedResearch 32: 267-274.

5 forskellige ukrudtsharvers selektive virkemådeer sammenlignet i 6 forsøg. Selektivitet er define-ret som forholdet imellem bekæmpelseseffekt ogafgrødeskade, hvor afgrødeskade udtrykkes somden andel af kornets bladareal, der dækkes medjord ved harvning. Det vises, at selektiviteten erafhængig af harveintensiteten. Foretages sam-menligninger derfor ved forskellige behandlings-intensiteter, kan forskelle både skyldes behand-lingsintensitet og redskabets virkemåde. Der erudarbejdet en testmetode, hvormed det kan af-gøres, om forskelle imellem redskabers selektivi-tet skyldes grundlæggende forskelle i deres virke-måde (kvalitative forskelle), eller blot atredskaberne arbejder med forskellig intensitet(kvantitative forskelle). I ingen af forsøgenekunne der påvises forskelle i redskabernes virke-måde med hensyn til selektivitet, når sammenlig-ningerne blev foretaget ved en given bekæmpels-

554

eseffekt. Alle harvninger blev udført i korns tid-lige vækststadier. Dette resultat er i modstridmed en udbredt opfattelse äf, at nye typerukrudtsharver er mere skånsomme over for afg-røden end ældre typer. Resultaterne er dog i ov-erensstemmelse med tidligere selektivitetsunder-søgelser.

Rasmussen, J. 1992. Experimental approaches tomechanical weed control in field peas. IXémeColloque International sur la Biologie des mauva-ises herbes: 129-138.

Kvalitative versus kvantitative forsøgsmetodersamenlignes og diskuteres i relation til mekaniskukrudtsbekæmpelse. Det vises, at der er storefordele forbundet med anvendelse af kvantita-tive metoder baseret på regressionsanalyser ogsimple modelleringer. Det gælder især for en me-tode som ukrudtsharvning, hvor ikke blot ukrud-tet påvirkes af behandlingen, men ofte også afg-røden. I forsøg med harvning i ærter på for-skellige udviklingstrin og med cirka 100 raps-planter pr. m2 som ukrudt, sammenlignes 2 for-skellige analysemetoder, som tidligere er præsen-teret i mere grundlæggende artikler. Den eneanalysemetode fordrer, at man registrerer, hvorstor en andel af afgrøden der tildækkes med jordved harvning i modsætning til den anden metode.Begge analysemetoder gav anledning til desamme konklusioner. Forsøget viste, at der vedharvning omkring ærternes fremspiring kunneopnås 85% bekæmpelseseffekt. Det gav anled-ning til 31% udbyttestigning. Harvning i ærternes2-bladstadie gav derimod ikke anledning til mer-udbytte på grund af meget store afgrødeskader.Der blev opnået 51% udbyttestigning ved anven-delse af herbicider.

Afdeling for Pesticidanalyser og ØkotoksikologiFelding, Gitte 1992. Leaching of Atrazine intoGround Water. Pesticide Science, 1992,35,39-43.

Udvaskningen af atrazin fra 2 jorde i Danmarkmed høj hydraulisk ledningsevne viste, at den øv-erste meter af grundvandszonen kun indeholdtmeget små mængder af stoffet. De behandledemarker var beliggende i et fladt område medhøjtliggende grundvandsspejl og dæklag af sand.Vandprøverne blev udtaget fra de øverste 1,5 me-

ter af grundvandszonen i 3 veldefinerede niv-eauer. Atrazinkoncentrationen lå mellem 0,01 og0,05 ug/1, de højeste koncentrationer var at findei toppen af grundvandszonen.

Felding, Gitte 1992. Leaching of Atrazine andHexazinone from Abies nordmanniana (Steven)Spach Plantations. Pesticide Science, 1992, 35,271-275.

Indholdet af herbiciderne atrazin og hexazinon idrænvand fra 2 tiårige juletræskulturer belig-gende på lerjord blev undersøgt gennem en 2-årigperiode. Koncentrationerne af atrazin varieredemellem 0,06 og 7,79 ug/l. Koncentrationen afhexazinon varierede mellem ée 2 lokaliteter, påBremersvold lå koncentrationerne mellem 0,07og 2,09 ug/l i Køge mellem 3,47 og 42,66 ug/l. Me-tabolitter af begge herbicider blev identificeret.

Helweg, A. 1992. Residues of Pesticides in waterin Denmark: Proc. IUPAC Workshop, August1991, Hamburg "Pesticides in Surface Waters"(Dobbs, A. J.; Peijnenburg, W. J. G. M.; Roberts,T. R. and Waldman, M. eds) 101-105.

Pesticidforureninger er påvist i brønde, boringerog i højtliggende grundvand. I brønde og borin-ger er der fundet høje koncentrationer af pestici-der, som stammer fra direkte forureninger underfyldning og rensning af sprøjter.

Overfladevand er analyseret for 10 almindeligtanvendte pesticider. Koncentrationerne var i defleste tilfælde fra 0,01 til 0,6 |ig pr. 1. Resultaternetyder på, at overfladisk afstrømning og vinddrifter vigtige kilder til forurening af overfladevand,og for pesticider, som er særlig toxiske for vand-organismer, er der etableret en 10 meters bes-kyttelseszone.

Udvaskning af pesticider til 1-3 meters dybdeer undersøgt ved at måle forekomsten af 10 for-skellige pesticider i 765 analyser. I 141 prøverblev der påvist pesticider i koncentrationer fra0,01 til 1,4 ug pr. 1. Dog blev der fundet højerekoncentrationer af atrazin og hexazinon underjuletræsplantager behandlet med disse herbicider(op til henholdsvis 8 og 43 ug pr. 1).

Beskyttelse mod vandforurening med pestici-der bliver foretaget ved midlernes godkendelse.Den baseres på midlernes udvaskelighed, og des-

36 555

uden har man mulighed for at forbyde anven-delse af særlig farlige stoffer nær vandløb og søer.Der anvendes ikke modelberegninger til at simu-lere risikoen for grundvand.

Danmark søger generelt at overholde reglerneom et højeste indhold af pesticider i drikkevandpå 0,1 ug pr. 1, og hele Danmark betragtes somgrundvandsbeskyttelses-zone, idet ca. 60% afDanmarks areal jævnligt behandles med pestici-der.

Helweg, A. 1992. Degradation of pesticides insubsurface soil. Proc. The International Sympo-sium on Environmental Aspects of Pesticide Mi-crobiology, 17-21 August, 1992, Sigtuna Sweden(Anderson, J. P. E; Arnold, D. J.; Lewis, F. andTorstensson, L. eds).

Påvisning af pesticider i grundvand og drænvandhar forøget interessen for at måle nedbrydningenaf pesticider i jordlagene under rodzonen. Enlitteraturgennemgang viste, at nedbrydningen afca. 20 pesticider er beskrevet i dette miljø - enteni umættet eller i mættet zone.

Resultaterne viser, at i de fleste tilfælde foregårder nedbrydning i underjorden. Både kemisk ogmikrobiologisk nedbrydning kan finde sted; menogså i dette miljø er den biologiske nedbrydningvigtigst.

Nedbrydningshastigheden er i de fleste tilfældemeget langsommere end i overfladejorden, selvom nedbrydningen kan variere fra en hurtighydrolyse til langsom kemisk eller mikrobiolo-gisk nedbrydning. Halveringstiderne er ofte mel-lem 5 og 20 gange længere i underjorden end ipløjelaget.

Helweg, A. 1992. Degradation of 14C-labelled at-razin in subsurface soil. Proc. The InternationalSymposium on Environmental Aspects of Pesti-cide Microbiology, 17-21 August, Sigtuna, Swe-den. (Anderson, J. P. E.; Arnold, D. J.; Lewis, F.and Torstensson, L. eds.) 291.

Nedbrydningen af 14C-ring mærket atrazin ermålt i 2 grovsandede jorde, udtaget i 1 metersdybde. Jordprøverne er inkuberet 626 dage ved10°Ci N2-atmosfære.

Rustfri stålrør med uforstyrrede jordsøjler(200 cm3) blev tilsat 14C atrazin (0,1 og 0,02 mg pr.

kg) og gennemblæst med N2 2 gange pr. uge. Ud-skilt 14CO2 blev opsamlet i KOH, og ved for-søgets afslutning blev jordprøverne ekstrahere-de.

Fra jordprøver tilsat 0,1 mg pr. kg blev der ud-skilt 17,17 og 5% 14C i CO2 fra den ene jordtype,og 8,10 og 26 fra den anden, efter 626 dage. Frajordprøver tilsat 0,02 mg pr. kg blev der udskilt22,12 og 13% fra den ene jordtype og 11, 33 og5% fra den anden.

Undersøgelsen viste, at atrazin blev langsomtnedbrudt i jord udtaget under rodzonen. Vedforsøgets afslutning kunne der genfindes mellem30 og 40% af det tilsatte atrazin i ekstrakter frajordprøver og 5-10% af en uidentificeret metabo-lit.

BioteknologigruppenUlvskov, Peter; Nielsen, Tom H.; Seiden, Piet &Marcussen, Jan 1992. Cytokinins and leaf devel-opment in sweet pepper (Capsicum annuum L.) ISpatial distribution of endogenous cytokinins inrelation to leaf growth. Planta 188: 70-77.

Zeatin, dihydrozeatin samt cytokininer af iso-pentenylfamilien blev isoleret fra ekspanderendeblade af sød peber ved hjælp af immunoaffini-tetsoprensning på ét monoklonalt antistof. Iso-pentenyladenosine, zeatin, zeatinriboside og N9-glucosider af zeatin og isopentenyladenine kunnepåvises at være de dominerende endogene cyto-kininer, mens forekomsten af dihydrozeatin cyto-kininer ikke kunne fastslås. Blade blev udvalgt tilanalyse på et tidspunkt, hvor en række udvik-lingsstadier var repræsenteret inden for det en-kelte blad. Fordelingen af endogne cytokininer ihurtigt ekspanderende blade viste sig at væremarkant forskellig fra fordelingen i fuldt udvoks-ede blade. Indholdet af zeatin og zeatinribosidviste sig at være korreleret til ekspansionshastig-heden, som er høj (~40%/24h) i bladbasis og lav(~10%/24h) nær spidsen. Tilførte hormonerkunne stimulere bladdisks til en ekspansionsrate,som var sammenlignelig med hastigheden in situ.De tilførte hormoner påvirkede derimod ikkebladvævets evne til at tilbageholde assimileredeaminosyrer. Disse resultater diskuteres i relationtil hypotesen om sinkstyrkestimulering som enmulig rolle for cytokininer i bladudvikling.

556

Nielsen, Tom H.& Ulvskov, Peter 1992. Cytoki-nins and leaf development in sweet pepper (Cap-sicum annuum L.) 211 Sink metabolism in rela-tion to cytokinin-promoted leaf expansion.Planta 188: 78-84

Cytokinins stimulering af bladekspansion blevundersøgt i isolerede bladdisks af sød peber medhovedvægten på vævets ressourceudnyttelse.Bladdisks blev inkuberet på opløsninger afsucrose plus tilsatte vækstfaktorer. Benzyladeninstimulerede bladvæksten. 100 mM sucrose resul-terede i større ekspansionsrate end 10 mMsucrose. Sucrosekoncentrationen havde imid-lertid ingen indflydelse på effekten af benzylade-nin. Behandling med benzyladenine i 24 h havdeingen indflydelse på optagelse af sucrose, ej hel-ler på fordelingen af det optagne kulstof i bla-dene. Benzyladenin påvirkede heller ikke surinvertase eller den pyrophosphatafhængige phos-phofructokinase i bladdiskene. Vi konkluderer,at den observerede stimulering af bladekspan-sion af tilført bensyladenine ikke medieres viapåvirkning af optagelse af sucrose eller om-sætning af kulhydrater i bladvævet.

Ulv skov, Peter; Marcussen, Jan; Seiden, Piet &Olsen, Carl Erik 1992. Immunoaffinity purifica-tion using monoclonal antibodies for the isola-tion of indole auxins from elongation zones ofepicotyls of red-light-grown Alaska peas. Planta188:182-189.

Endogene indol-auxiner fra rødtlysdyrkede ærter(Pisum sativum L.) blev undersøgt. Immunoaffi-nitetesoprensning af indole-3-eddikesyre (IAA)og dens methylester opnåedes ved hjælp af 2 for-skellige monoklonale antistoffer. Antistoffermod fri IAA blev fremstillet mod IAA-C-5-BSA,et hapten-carrier-konjugat som giver antistoffermed høj specificitet over for indol-auxiner medfri eddikesyre funktion i position 3. Immunoaffi-nitetsmatricer fremstillet med disse antistofferkunne bruges i en ét-trinsoprensning af IAA fraepikotylvævet efterfulgt af kvantisering vha.HPLC med on-line fluorescensdetektion. Mo-noklonale antistoffer mod et hapten-carrier-kon-jugat med IAA koblet til bovint serumalbumin(BSA) via syregruppen (IAA-Cl'-BSA) blevbrugt til isolering af estre af IAA. IAA blevpåvist i strækningszonen, mens 4-Chloro-IAA,

som findes i umodne ærtefrø og regnes for et me-get kraftigt auxin ikke fandtes i strækningszonen.Adskillige stoffer blev tilbageholdt af en affini-tetskolonne baseres på antistoffet mod (IAA-Cl'-BSA). Blandt disse blev IAA-methylesterpåvist ved hjælp af HPLC, tyndstlagchromato-grafi og gaschromatografi koblet til et masses-pektrometer. Methylesteren af IAA stimuleredestrækningsvækst meget effektivt. Tilført IAA-methylester blev hurtigt omsat til IAA og børderfor anses for et labilt IAA-konjugat.

Johansen, E.; Kohnen, P.D.; Dougherty, W.G.&Hampton, R.O. 1992. Analysis of seed transmis-sion using infectious transcripts of pea seedbornemosaic potyvirus. Phytopathology 82,1111.

Frøbåret ærtemosaikvirus har 3 pathotyper PI,P2 og P4. Disse er karakteriseret ved deres inter-aktion med ærteresistensgenerne sbm-1, sbm-2,sbm-3 og sbm-4. Patotyperne kan desuden ad-skilles serologisk, symptommæssigt og ved frø-overførselsfrekvensen i ært. PI frøoverføres medhøj frekvens (5-50% afhængig af ærtesorten),mens P4 frøoverføres med meget lav frekvens (0-2% afhængig af ærtesorten). Fuldlængde kom-plementært DNA af PI RNA er blevet samlet i etplasmid vektor til in vitro transkription. RNAtranskriberet fra dette molekyle var infektiøst ogvirus partikel morfologi, symptom udvikling ogfrøoverførsel af det transkript afledte virus varidentisk med det oprindelige PI virus. Nucleotidsekvensen af PI og P4 er blevet sammenlignet, ogdele af PI sekvensen i fuldlængde klonen erblevet udskiftet med de homologe sekvenser fraP4 for at identificere områder af virus genomet,som påvirker frøoverførslen.

Nicolaisen, M.; Johansen, E.; Poulsen, G. B. &Borkhardt, B. 1992. The 5' untranslated regionfrom pea seedborne mosaic potyvirus RNA as atranslational enhancer in pea and tobacco pro-toplasts. FEBS 303,169-172.

På translationsniveau er effektiv genekspressionbl.a. påvirket af den ikke-translaterede leaderse-kvens, som findes foran lærerammen i mRNA'et.Den ikke-translaterede 5'-leader af henholdsvisfrøbåret ærtemosaikvirus (PSbMV), tobaccoetch potyvirus (TEV) og tobakmosaikvirus(TMV) er blevet indsat foran reporter genet

36* 557

GUS i plasmid vektorer til transcient ekspression tyvirus-leadersekvenserne er vært-uafhængige,i protoplaster. De 3 leadersekvensers virkning på De 2 potyvirus leadersekvenser gav en transla-translationen (målt som GUS aktivitet) blev sam- tionsforstærkning på samme nivau som TMVs le-menlignet i både ærte- og tobaksprotoplaster. adersekvens. Dette betyder, at potyvirus leaders-Leadersekvenserne øgede translationen signifi- ekvenser kan anvendes somkant i forhold til en konstruktion uden virus lea- translationsforstærkere ved genetisk transforma-der. Translationsforstærkningen af TEV- og PS- tion af planter.bMV-leaderen var sammenlignelig i både ærte-og tobaksprotoplaster, hvilket tyder på, at po-

558