Institut for økonomi Forfattere:

Bachelorafhandling Martin M. Henriksen

HA almen 6. semester Kenneth Søjberg

Vejleder:

Karsten Wiborg

Analyse af Danske Bank – med fokus på CSR

Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

Maj 2012

Summary

This thesis investigates the subject Corporate Social Responsibility with based on

Danske Bank’s CSR reporting about their social responsibility. Danske Bank’s posi-

tion and size in the society has made the foundation behind choosing Danske Bank as

a subject of analysis. The main complex of issue was based on the meaning of and the

reason why Danske Bank act their CSR reporting in its current form.

As an answer to this main complex, chapter one treats the fundamental theory for

CSR with a continual discussion of the individual theoretical positions. The two ex-

tremities to a corporation’s social responsibility, shareholder value and stakeholder

value theory, accentuates as two contradicting approaches for a corporation’s social

responsibility. Where shareholder value theory demands of a corporation that it exclu-

sively should concentrate on the creation of profit in context with rules of the law, the

consideration to society is being considered in form of the corporations’ creation of

workplaces, which again contributes to increased tax revenues and a lesser burden for

society.

The opposite approach, stakeholder value theory takes the corporations surroundings

into consideration. Here it is not enough for the corporation to make profit anymore; it

also has to take an extra concern to those segments in society, which are influenced by

the activities of the corporations.

The increased globalization has resulted in that the corporations’ CSR labor has

earned an increased meaning to society. As a result of this, the legislation about cor-

porations’ CSR reporting has begun being introduced. In Denmark was the largest

corporations imposed to deal with their social responsibility in 2009, but there is to

this date not a legislative commitment that the corporations work actively with CSR.

Danske Bank’s CSR reporting is being analyzed in chapter 2, where the most relevant

parts of the CSR report is being emphasized. The approach to the analysis is social

constructivism approach, which shall make the foundation of an estimation of the

content in the individual CSR initiatives. The individual initiatives in Danske Bank’s

CSR report is being emphasized with a critical approach and there is being distin-

guished between Danske Bank’s explication and the contents effect on society. The

overall topics from Danske Bank’s CSR report, which is being treated in the chapter,

are Danske Bank’s policy in terms of investments, purveyors, environment and cli-

mate, children and adolescents, co-workers and tax. These areas are selected, because

that it is in these areas that Danske Banks’s CSR report contents a distinct policy.

The thesis concludes that Danske Bank’s CSR reporting gives the impression that

they maintain a definite social responsibility, however is it concluded that additional

of the initiatives are more of a businesslike character than direct social accountable

initiatives. The importance of CSR to Danske Bank must be said to be limited, in this

way has Danske Bank elaborated a CSR report with a distinct mark of a shareholder

value theory approach. That Danske Bank acts their CSR reporting in this way remain

on that the pressure from the different stakeholders is not critical or large enough to

force the bank to chance their policy and reporting.

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 1

Problemformulering ....................................................................................................... 3

Afgrænsning ................................................................................................................... 4

Metodevalg .................................................................................................................... 5

Struktur .......................................................................................................................... 6

Begrebsafklaring ............................................................................................................ 7

Kapitel 1: Corporate social responsibility...................................................................... 8

Udviklingen indenfor CSR ......................................................................................... 8

Shareholder value theory .......................................................................................... 12

Styrker ved shareholder value .............................................................................. 12

Svagheder ved shareholder value ......................................................................... 13

Stakeholder theory.................................................................................................... 14

Styrker ved Stakeholder theory ............................................................................ 15

Svagheder ved Stakeholder theory ....................................................................... 16

The pyramid of corporate social responsibility ........................................................ 17

Lovkrav til CSR rapportering ................................................................................... 19

Corporate social responsibility og globaliseringen .................................................. 22

Etik og lovgivning ................................................................................................ 22

Den økonomiske udvikling og investeringer ........................................................ 23

Kapitel 2: Danske Bank ............................................................................................... 26

Virksomhedsbeskrivelse........................................................................................... 26

Økonomiske forhold ............................................................................................. 27

Bankpakkerne ....................................................................................................... 29

Ejerforhold og sammensætning ............................................................................ 31

Strategiske forhold ................................................................................................ 32

Danske Banks CSR rapportering ............................................................................. 33

Investering ............................................................................................................ 33

Leverandør ............................................................................................................ 36

Miljø og klima ...................................................................................................... 39

Børn og unge ........................................................................................................ 42

Medarbejdere ........................................................................................................ 44

Skat ....................................................................................................................... 45

Samlet vurdering af CSR Danske Banks rapportering ............................................. 46

Konklusion ................................................................................................................... 49

Litteraturliste ................................................................................................................ 51

Bilag 1: ......................................................................................................................... 57

1

Indledning

Corporate social responsibility(CSR) er ikke noget nyt fænomen, og diskussionen om denne

kan spores langt tilbage i tiden. Det er dog udviklingen i de seneste fem årtier, der sammen

med globaliseringen og en deraf følgende øget sammenhandel har skabt CSR som det kendes

i dag. I 1960erne begynder flere virksomheder at integrere CSR i deres forretning, efter at

flere teoretikere igennem et årti har forsøg at komme med en klar definition på CSR, dog

uden held(McGuire 1963). Man skal frem til slutningen af 1980erne, hvor specielt William C.

Frederick satte dagsordenen for CSR, før integrationen af CSR i virksomhedernes forretning,

for alvor tager fart (Frederick 2006). Den globale mediedækning, er med til at skabe en øget

opmærksomhed på virksomheders etik, eller mangel på samme. I samme periode er der også

en øget fokus på menneskerettigheder, og befolkningens boykotning af virksomheder der har

sammenhandel med apartheidstyret i Sydafrika, sætter ekstra gang i arbejdet med CSR i virk-

somhederne(Crane et al. 2008). Der har løbende gennem årene været en diskussion om hvil-

ken tilgang virksomhederne bør have til CSR.

Da Milton Friedman(Friedman 1970) i 1970 skrev artiklen med titlen ”The social Responsibi-

lity of business is to Increase Profits” i The New York Times Magazine, argumenterede han i

brede træk for, at virksomhedernes eneste forpligtelse, er at de skal stå til regnskab overfor

deres retsmæssige ejere. Dermed fremførte han det synspunkt, at virksomheder udelukkende

skulle have fokus på profitskabelse, da dette ville komme samfundet til gode i form af øget

beskæftigelse og generelt færre byrder. Friedmans argumentation, som udspringer i sharehol-

der value teorien, har traditionelt set en kritisk tilgang til virksomhedernes sociale ansvar.

R. Edward. Freeman og Jeanne M. Liedtka har i deres artikel fra 1991(Freeman, Liedtka

1991) en kritisk holdning til CSRs daværende fokus på shareholder value. Specielt Friedmans

argumentation blev udsat for kritik. De argumenterer for, at virksomhederne er ansvarlige,

overfor alle parter der påvirkes af virksomhedernes aktiviteter, direkte som indirekte. Dermed

går Freeman og Liedtka det skridt videre i definitionen af virksomheders samfundsansvar end

Friedman og fortalerne for shareholder value tilgangen.

2

I 2009 blev danske virksomheder i regnskabsklasse store C og op, pålagt at have et selvstæn-

digt afsnit om deres samfundsansvar i ledelsesberetningen. Bestemmelserne for den danske

finanssektors samfundsrapportering, er specificeret i ”Bekendtgørelse om finansielle rapporter

for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl” § 135.

Lovgivningskravet kan ses som et resultat af en øget globalisering af verdenshandlen, hvor-

ved det blev en nødvendighed at globale koncerner blev tvunget til at arbejde med rapporte-

ring af samfundsansvar. United Nations har fastlagt ti overordnede globale principper for

virksomheders arbejde med samfundsansvar, kaldet United Nations Global Compact. De ti

principper omhandler, menneskerettigheder, arbejderrettigheder, miljø samt bekæmpelse af

korruption(United Nations Global Compact).

I forbindelse med Danske Banks offentliggørelse af årsrapporten for 2011, udgav Ugebrevet

A4 en artikel med en kritisk tilgang til Danske Banks størrelse og dominans på det danske

bankmarked. Danske Bank overholde de ti førnævnte principper, dog er der en diskussion om

hvorvidt de overholder deres sociale samfundsansvar(Anders Pedersen 2012). Danske Banks

årsrapport for 2011 viser en balance på 3.424 milliarder kroner(Danske Bank A/S 2011), sva-

reende til 192 procent af Danmarks BNP(Danmarks Statistik 2012). Danske Banks størrelse

er med til at skabe diskussion i artiklen, om hvorvidt banken bevidst udnytter sin dominerede

markedsposition. Caspar Rose, Professor ved Copenhagen Business School argumenterede

for, at Danske Bank har et incitament til at drage fordel af sin situation og indirekte udnytte

sin position i samfundet. Rose mener ydermere at Danske bank driver bank med den forud-

sætning at staten kommer til undsætning, hvis de igen kommer i økonomiske problemer. Der-

for er han enig med flere politikere i, at regeringen bør skærpe reglerne for finansiel drift, så

det ikke ender med at være skatteyderne som skal betale regningen for spekulation og sekto-

rens grådighed(Anders Pedersen 2012).

Alt dette bakker op om debatten om bankers størrelse, og i særdeleshed store banker der di-

rekte udgør en risiko for samfundet, da en eventuelt konkurs vil koste samfundet dyrt. Der-

med er banksektoren en interessant sektor, der rummer mange dilemmaer og problemstillinger

med relevans indenfor emnet CSR. Danske Bank egner sig derfor som et udgangspunkt for

videre analyse, da Danske Bank netop har en speciel rolle i det danske samfund.

3

Problemformulering

Overstående indledning giver anledning til yderligere spørgsmål til Danske Banks tilgang til

deres CSR rapportering. Når banker i dag når en sådan størrelse, at de direkte udgør en stor

risiko for samfundet, er forholdet mellem bank og samfund givetvis forandret, i form af den

ekstra risiko samfundet har, alene i kraft af bankens størrelse. Derfor ønskes det at belyse, om

Danske Bank tager et ansvar overfor samfundet med deres CSR arbejde. På baggrund af over-

stående er der udfærdiget følgende hovedspørgsmål og tilhørende underspørgsmål.

Hovedspørgsmål:

Hvorfor har CSR en betydning for Danske Bank, og hvorfor aflægger Danske Bank deres

CSR rapportering i sin nuværende form?

Underspørgsmål:

Hvordan er Danske Banks økonomiske og strategiske situation?

Hvori består sammenhænget mellem at drive en effektiv forretning, og på samme

tid tilgodese et samfundsansvar?

Hvordan kan CSR i en bank som Danske Bank, komme ud over ”shareholder va-

lue theory” stadiet?

4

Afgrænsning

I afhandlingens analyse afsnit vedrørende Danske Bank, vil teorien og analysen primært om-

handle virksomheder af samme størrelse som Danske Bank. Det vil sige at lovgivning og reg-

ler for mindre virksomheder ikke vil blive medtaget eller beskrevet i afhandlingen, med min-

dre de samme er gældende for multinationale virksomheder.

Ydermere beskæftiger afhandlingen sig kun med den lovgivning som Danske Bank er under-

lagt. Det vil sige at diskussionen er taget på baggrund af den lovgivning, der er gældende for

Danske Bank, og ikke hvordan den er i andre brancher eller lande. Der vil heller ikke i af-

handlingen blive sammenlignet med anden lovgivning som Danske Bank ikke er underlagt.

Danske Bank anvender blandt andet The Global Reporting Initiative (GRI) som retningslinje

for udarbejdelse af deres CSR rapportering. GRI er globale retningslinjer til rapportering af

virksomheders bæredygtighed, og bliver anvendt som en guideline for en ensartet og sam-

menlignelig global rapportering. Afhandlingen vil blot nævne, men ikke gå yderligere i dyb-

den med GRI, da denne ikke direkte har en påvirkning på Danske Banks CSR politik. Derfor

findes det væsentligere at se på indholdet af Danske banks CSR rapportering, frem for ret-

ningslinjerne for rapporteringen.

5

Metodevalg

Afhandlingens metode, er grundlæggende baseret på en kritisk tilgang, med et tilhørende kri-

tisk perspektiv til den anvendte empiri i form af Danske Banks oplysninger om deres CSR

politik.

Selve begrebet Corporate Social Responsibility er i sig selv et socialt konstrueret begreb, der

bygger på mange forskellige definitioner afhængig af hvilket perspektiv og overbevisning

man anvender. CSR har løbende udviklet sig i dens definition og forståelse i takt med at de-

batten i samfundet har udviklet sig, hvorefter de mere generelle syn og tilgange til CSR har

ændret karakter. Der er med andre ord ikke en entydig definition af hvad CSR i virkeligheden

er, hvorefter det er oplagt at anvende en metodologi der er baseret på dette forhold. En natur-

videnskabelig tilgang, vil derimod ikke være fordelagtigt at anvende, da CSR ikke direkte kan

måles og vejes ud fra et empirisk grundlag.

Denne afhandling vil vurdere Danske Banks CSR rapportering ud fra en kritisk socialkon-

struktivistisk tilgang. Vurderingen sker på baggrund af socialt konstruerede teorier, om vær-

dien og tilgangen til CSR, der ud fra adfærden i samfundet, bliver til reglen(Wenneberg

2002). Socialkonstruktivismen giver ligeledes udtryk for forskellige teoretikeres standpunkter

og holdninger til CSR. Hvorved Danske Banks CSR rapportering kommer til at blive vurderet

og bedømt ud fra disse. På denne måde kommer man under overfladen i Danske Banks CSR

rapportering, og dybere ned i selve indholdet.

Den kritiske tilgang er nødvendig for at sikre en belysning af den ønskede problemstilling i en

sådan grad, at indholdet af Danske Banks CSR rapportering sikres en detaljeret og nuanceret

vurdering. Det er vigtigt, at de mest relevante dele af selve CSR rapporteringen individuelt,

bliver bedømt og vurderet således at det bagvedliggende indhold bliver belyst. Derved opnås

det, at der skelnes mellem Danske Banks perspektiv og et mere objektivt perspektiv der kri-

tisk stiller spørgsmål ved deres rapportering.

6

Struktur

Denne afhandling vil være struktureret i en opdeling med to centrale kapitler, med en efter-

følgende konklusion som en afslutning på hele afhandlingen. Kapitel 1 indledes med afhand-

lingens indledning, selve definitionen af afhandlingens problemstilling, metodevalg samt af-

grænsning. Derefter gennemgåes de relevante teorier indenfor CSR samt udviklingen i tidens

løb. Der vil gennem kapitlet blive sat fokus på flere grundlæggende begreber inden for CSR.

To radikalt forskellige tilgange til CSR, shareholder og stakeholder teorierne, vil blive sat op

mod hinanden, og der vil være en diskussion af begge. Derudover vil kapitlet også diskutere

globaliseringens påvirkning af begrebet CSR, samt udbredelsen og anvendelsen af CSR. Ka-

pitlet vil være overvejende beskrivende, men der er inddraget en løbende diskussion af teori-

erne. Formålet med kapitlet er at skabe en grundlæggende viden og forståelse af CSR, til an-

vendelse i den videre diskussion i kapitel 2.

Kapitel 2 vil analysere Danske Banks CSR rapportering, og teorien vil blive inddraget yderli-

gere i diskussionen af indholdet af rapporteringen. Kapitlet om Danske banks CSR rapporte-

ring er opdelt i seks overordnede punkter, efter de emner CSR rapporteringen indeholder.

Gennemgangen vil have en kritisk tilgang til rapporteringen og de beskrevne tiltag. Det er

vigtigt at understrege, at den relevante teori og empiri vil blive anvendt hvor det findes rele-

vant og naturligt for den givne diskussion. Dermed opnås der et kontinuerligt flow i afhand-

lingens struktur, der skal give et indtryk af en ensartet udvikling. Det skal gerne undgås, at det

bliver nødvendigt for læseren at springe rundt i afhandling og finde den samme problemstil-

ling omtalt flere gange. Ydermere skal en løbende diskussion medvirke til, at der er en konti-

nuerlig udvikling gennem afhandlingen.

Afslutningsvis vil afhandlingen konkludere på Danske Banks CSR rapportering med ud-

gangspunkt i den opstillede problemstilling.

7

Begrebsafklaring

Etik er vanskeligt at definere præcist, og der findes lige så mange forskellige opfattelser af

etik, som der er mennesker. Ydermere har opfattelsen af, hvad der er etisk korrekt også æn-

dret sig gennem årene sammen med udviklingen. Derfor er det valgt i denne afhandling at

definere virksomhedernes etik ud fra United Nations Global Compact og Principles for Re-

sponsible Investments henholdsvis 10 og 6 etiske principper, og da afhandlingen hovedsagligt

beskæftiger sig med de seneste 15 år, anses principperne for at være relevante. Det vil sige at

handlinger som ikke overholder disse principper anses for at være uetiske handlinger.

En virksomheds lokalsamfund, anses i denne afhandling, som det samfund som bliver berørt

af virksomhedens aktiviteter. Det vil sige at definitionen af lokalsamfundets størrelse, ændrer

sig sammen med virksomheden størrelse. Hvis der er tale om en mindre virksomhed vil lokal-

samfundet typisk begrænse sig til byen eller området hvori virksomheden ligger. Er det der-

imod tale om en stor international virksomhed, bliver lokalt samfundet anset for at være om-

råder fordelt i flere lande, og derfor vil det ikke være de samme typer af ressourcer og samme

type indsats, som kan anvendes for at leve op til sit samfundsmæssige ansvar.

Danske Bank kalder den offentliggjorte CSR rapport for CR rapporten. Der vil gennem af-

handlingen kun blive anvendt begrebet ”Danske Banks CSR rapport” når der henvises til den

konkrete rapport fra Danske Bank om deres samfundsansvar.

I afhandlingens diskussioner, ses CSR defineret ud fra et stakeholder perspektiv, hvor virk-

somhederne skal iværksætte tiltag der kommer ud over ejernes interesser før betegnelsen CSR

kan benyttes.

8

Kapitel 1: Corporate social responsibility

Dette kapitel har til formål at give en grundlæggende forståelse for og gennemgang af CSR

begrebet. Dette gøres med henblik på at forstå den udvikling CSR har gennemgået, både i

forhold til indhold og udbredelse. Samtidig gives en præsentation af de grundlæggende teorier

indenfor CSR. Dette gøres med en kronologisk gennemgang af de seneste årtiers udvikling.

Hvorefter begreberne shareholder value theory og stakeholder theory vil blive gennemgået og

diskuteret mere uddybende.

Udviklingen indenfor CSR

Corporate social responsibility(CSR) som begreb har været kendt og brugt i mange år, men

det er svært præcist at spore begrebets oprindelse, både i tid og sted.. De første veldokumente-

rede eksempler er fra England og Amerika, hvor velhavende virksomheder under den indu-

strielle revolution i slutningen af 1800 tallet, tilbød bedre forhold for deres ansatte(Crane et al.

2008). Den industrielle revolution medførte store sociale problemer omkring virksomhederne,

f.eks. usikkerhed om arbejde, fattigdom, slum samt kvinde- og børnearbejde, da alle på dette

tidspunkt søger mod byerne for at finde arbejde(Wren 2005). Flere virksomheder begynder at

afhjælpe det stigende antal sociale problemer. Det var og er stadig svært at se hvad virksom-

hederne gør af forretningsmæssige årsager, f.eks. gør de ansatte mere produktive, eller af so-

ciale årsager, ved f.eks. at være et givende medlem af samfundet og hjælpe med at dække

nogle af de behov der forefindes.

Virksomhedernes formål med deres CSR arbejde, har skabt mange diskussioner gennem ti-

den(Wren 2005).

Der er i midlertidigt langt fra CSR i slutningen af 1800 tallet, til som vi kender CSR i dag. I

1950erne begynder CSR begrebet som det kendes i nutiden at tage form. Howard R. Bowen,

som beskrives som ”the farther of Corporate Social Responsibility”(Carroll 1991), er en af de

første til at skrive om CSR eller nærmere SR, som han beskriver således:

9

”It (SR) refers to the obligations of businessmen to pursue those policies, to make those deci-

sions, or to follow those lines of action which are desirable in terms of the objectives and val-

ues of our society” (Bowen 1953)

I hans bog Social Responsibilities of the businessman fra 1953, udtrykker han sin holdning til

CSR. Howard R. Bowen mener, at de hundrede største virksomheder i Amerika på det tids-

punkt havde den vitale størrelse og styrke til, at tage beslutninger som ville kunne påvirke de

civiles liv i mange år frem i tiden. Derfor rejser han blandt andet også spørgsmålet: Hvilket

ansvar overfor samfundet, må det være rimeligt at forvente at en virksomhed påtager sig? Den

følgende diskussion i kapitlet om CSR viser, at vi den dag i dag, ikke er nået ret meget nær-

mere et endeligt svar på dette spørgsmål.

Bowen ønskede at virksomheder skulle tage mere ansvar for de voksende sociale problemer,

og at denne diskussion skulle tages i virksomhedernes bestyrelse. Men han var forud for sin

tid, da denne periode var præget af virksomhedernes manglende accept af CSR, og der var

mere snak end handling. Patrick E. Murphy argumenterede derfor også for, at perioden frem

til 1953 var den filantropiske æra, hvor virksomheder donerende til velgørenhed frem for at

tage stilling til deres CSR politik(Murphy 1978).

Perioden fra 1953 til 1967 klassificerer Murphy som bevidsthedsæraen, hvor virksomhederne

begynder at erkende deres ansvar overfor de sociale problemer i samfundet, og CSR. En af

dem der forsøger at give en klar definition, i denne periode, er Keith Davis, som beskriver

CSR således:

”Businessmen`s decisions and actions taken for reasons at least partially beyond the firm`s

direct economic or technical interest.”(Davis 1960)

Davis mener at CSR isoleret set, er en uklar størrelse og derfor bør ses i en sammenhæng.

Med CSR i en sammenhæng eller proces, mener han at implementering af CSR har gode

chancer for en økonomisk gevinst til virksomheden på lang sigt. Denne definition kommer til

at være bredt accepteret og bliver brugt som reference i de følgende årtier.

10

Der er langt fra enighed om definitionen på CSR, og først og fremmest er virksomhedens an-

svar grundlag for diskussion. Frederick argumenterer for at, virksomhederne forsat skal drives

rentabelt, med fokus på økonomien. Men på samme tid har de også et socialt ansvar, og bør

hjælpe samfundet omkring dem. Ydermere mener Frederick at den enkelte virksomheds an-

svars burde hænge sammen med virksomheden størrelse, jo større virksomhed, jo mere an-

svar(Frederick 2006).

Uenigheden ses også tydeligt i Davis revurdering af sin definition på CSR. Han indleder med

at citere to økonomers meget markante holdning til CSR, først citerer han Friedmans meget

kendte holdning til CSR. Friedman mener, at det underminerer selve grundlaget for det frie

samfund, når en leder i virksomheden accepterer et socialt ansvar ud over at tjene så mange

penge som muligt til sine ejere(Friedman 1970). Friedman argumenterede for, at hvis ejerne

tjente penge, ville det også komme samfundet til gode. Det andet citat var af Poul Samuelson,

som var af en helt anden opfattelse. Han mener at de store virksomheder ikke bare må tage

deres del af det sociale ansvar, men at de ”damm well better try to do so”(Samuelson 1971).

Davis revurderede definition ligger imellem de to økonomers holdning og han diskuterer både

fordele og ulemper ved at virksomhederne har et socialt ansvar:

”For purpose of this discussion it [CSR] refers to the firm`s consideration of, and response

to, issues beyond the narrow economic, technical, and legal requirements of the firm.”(Davis

1960)

Murphy beskriver perioden fra 1968-1973 som erkendelsesæraen, hvor virksomhederne bliver

opmærksomme på de sociale problemer. Den følgende periode interesseæraen fra 1974-1978,

er den periode hvor nogle af virksomhederne i bred udstrækning begynder at integrere CSR i

virksomhederne, og griber ind over for nogle af de sociale problemer. Frederick var med til at

sætte dagsordnen for CSR i 1980erne, hvor fokus var på virksomhedernes etik(Crane et al.

2008). På denne måde blev der sat fokus på vigtigheden af virksomhedernes forurening, dis-

krimination ved ansættelse, medarbejdernes helbred og sikkerhed, og ikke mindst kvaliteten

af deres arbejdsliv. Freeman er af samme opfattelse, og i hans bog fra 1984 om stakeholder

teorien, kommer han med to nye begreber inden for CSR, disse er stakeholder teori og virk-

somheds etik(Freeman 1984).

11

Ydermere kommer globalisering og medierne, til at spille en stor rolle i udviklingen af mange

virksomheders CSR politik. Globaliseringen i 1980erne har sammen med mediernes ekspone-

ring af de forhold der arbejdes under visse steder, er i udpræget grad med til at påvirke for-

brugerne og virksomhederne. Sager som eksplosionen i 1984 på Union Carbide Bhopal i Indi-

en, hvor tusinde blev dræbt, og ikke mindst Apartheid-styret i Sydafrika, var med til at udløse

en reaktion blandt forbrugerne, hvor flere virksomheder oplevede at blive boykottet alene på

grund af deres leverandører. Derfor opstår der en øget interesse for CSR, og nye begreber som

global social investment, corporate reputation, community partnership og corporate social

policy, opstår i kølevandet på denne opmærksomhed. Op gennem 1990erne oprettedes der

flere organisationer som har til formål at hjælpe virksomhederne med at definere CSR poli-

tikker, strategier og fremgangsmåder for brugen heraf(Crane et al. 2008).

I de seneste årtier har der været en stadig stigende opmærksomhed på CSR. Dog findes der

stadig ikke en entydigt teoretisk definition på begrebet, og heller ikke på hvordan virksomhe-

derne bør udmønte anvendelsen af CSR i driften. Mange virksomheder har fået integreret

CSR i f.eks. strategien, og der foreligger typisk en særskilt rapportering om CSR hos de stør-

ste virksomheder, eller den kan ses ud af virksomheden mission eller vision. Imidlertid er der

stadig en diskussion om hvorvidt man bør følge Friedmans tilgang, hvor ejernes tilgodeses,

eller Freemans tilgang hvor der er fokus på de faktiske sociale problemer.

I den følgende del af kapitlet vil Friedman og Freemans meget forskellige opfattelser af CSR

blive diskuteret nærmere. Der startes med Friedmans Shareholder value teorien, hvor fokus er

på virksomhedens ejer, for dernæst at se på Freeman Stakeholder tilgang, hvor det er omver-

denen der er i fokus.

12

Shareholder value theory

Shareholder value teorien er en betegnelsen indenfor CSR, hvor opfattelsen af virksomheders

forpligtelser overfor samfundet begrænses til det absolut kun mest nødvendige. Tilhængere af

shareholder value tankegangen mener, at den eneste opgave forbundet med at drive virksom-

hed er profitskabelse, og dermed at skabe værdi for ejerne. Samfundet stiller rammerne i form

af infrastruktur, lovgivning mv. tilgængelig for virksomhederne, hvorefter virksomhederne

udelukkende betaler tilbage i form af arbejdspladser. På denne måde er de indirekte medvir-

kende til øget velstand i samfundet. Ledelsen bør ikke spilde ejernes ressourcer på aktiviteter

der ikke direkte medfører en værdiskabelse for ejerne(Friedman 1970).

Når shareholder value begrebet nævnes, er der specielt én kendt nobelprismodtager i økono-

mi, Friedman som tegner denne tilgang til CSR. Hans argumenterer i sin berømte artikel i

New York Times Magazine fra 1970, for at kun fysiske personer kan have forpligtelser over-

for samfundet, og ikke virksomheder, da disse betegnes som juridiske enheder(Friedman

1970). Friedman argumenterer for, at virksomheders eneste sociale ansvar er at optimere an-

vendelsen af ressourcerne, således at der skabes den størst mulig profit. Han indbygger dog

den forudsætning, at det selvfølgelig skal være indenfor de lovgivningsmæssige rammer i

samfundet. Denne opstilling af virksomheders samfundsansvar, er tydeligt præget af en libe-

ral tilgang, der klart foretrækker mindst mulig regulering fra myndighederne.

Styrker ved shareholder value

Der er ingen tvivl om, at fokus på profitskabelse også medfører klare fordele. En ledelsesfilo-

sofi der tager udgangspunkt i shareholder value-teorien eller management, gør i de fleste til-

fælde det den er bedst til, at skabe værdi for ejerne. Shareholder value tilgangens formål, er

også dens største styrke. I hovedtræk er dette at have et meget koncentreret fokus på værdi-

skabelse for ejerne. Med et øget fokus på effektivitet og lave omkostninger, skabes der profit

til ejerne og dermed også til fremtidige ekspansion. Argumentet går igen på, at forøgelsen af

ejernes velstand i sidste ende har en indirekte effekt på hele samfundet. Den indirekte effekt

består af f.eks. øgede skatteindtægter fra såvel virksomheden selv, beskatning af ejernes af-

kast samt ikke mindst skatteindtægterne fra de ansatte i virksomheden. Den vestlige verdens

13

markante forøgelse i levestandarten op gennem 1900 tallet, ville være tvivlsomt uden udbre-

delsen af shareholder value tilgangen(Jensen 2000).

Svagheder ved shareholder value

En markant ulempe ved shareholder value tilgangen, er den manglende stillingtagen til hvor-

dan virksomhedernes profit skabes. Friedman forholder sig ikke til denne problemstilling i sin

artikel i New York Times Magazine. Dermed ignorerer shareholder value fortalerne mange

dele af begrebet samfundsansvar, da profitten står over alt andet(Friedman 1970). Miljø, etik

og hvordan virksomheden anvender ressourcerne, er områder hvor shareholder value teorien

ikke tager stilling, ud over at det skal være inden for lovgivningens rammer. Disse rammer

bør ifølge samme, dog være videst mulige. Shareholder value tager dermed ikke højde for

indvirkningen på omgivelserne fra stakeholders, som f.eks. medarbejderne og kunder mv., og

deres betydning for profitskabelsen. Et fornuftigt samspil mellem virksomhed og stakeholders

er givetvis i nogle situationer en nødvendighed for succes, på kort såvel som på langt sigt, da

virksomhedens handlinger påvirker dens omgivelser(Kay 1995). Specielt det absolutte fokus

på skabelse af værdi for ejerne, kan skabe en uheldig situation på kort sigt, hvor specielt ud-

viklingen af en grådighedskultur hos lederne af virksomhederne kan være uhensigtsmæs-

sig(Vorster 2010). Teorien bidrager til et øget fokus på kortsigtede beslutninger udført af le-

delsen. Dermed kan der f.eks. opstå problemer, med yderst irrationelle beslutninger taget af

ledelsen, ved udstedelse af aflønning i form af aktieoptioner. Der kan ikke herske tvivl om, at

en udbredt anvendelse af shareholder value tilgangen i virksomhedens drift, kræver en plan

der sikrer at virksomhederne undgår at blive drevet med et kortsigtet fokus og med for lidt

fokus på de risici de kortsigtede beslutninger medfører på længere sigt.

14

Stakeholder theory

I modsætning til shareholder value teorien, tager lederfilosofien ved stakeholder teorien højde

for alle interessenter som har en interesse i virksomheden. I denne tilgang til CSR, har virk-

somhederne et ansvar udover det, de har overfor deres shareholder. Derfor mener Thomas M.

Jones, at virksomhederne har en forpligtigelse til at tilgodese andre i samfundet end deres

shareholders, også udover hvad lovgivningen og fagforeningerne foreskriver(Jones 1980).

Freeman og Liedtka er begge, store fortalere for at virksomhedernes CSR politik bør fokusere

mere på stakeholderne. Dog mener de ikke at man kan definere stakeholders som den lokale

omverden, leverandør, medarbejder, kunder og kreditorer, som ellers er den mere brede opfat-

telse. Derimod mener de, at man bør definere stakeholders ud fra to synspunkter. Et smalt

synspunkt hvor stakeholderne er, dem som er vitale for virksomhedens overlevelse og succes.

Mens det ved det brede synspunkt er alle grupper eller individer som påvirker, eller bliver

berørt af virksomhedernes aktiviteter, og overfor hvem virksomhederne har et an-

svar(Freeman, Liedtka 1991). Freeman(Freeman 1984) argumenterer ydermere for at Stake-

holder theory ikke bør ses som en direkte CSR politik, men mere som en selvstændig aktivi-

tet, der bør være pålagt virksomhederne. Han beskriver det som: ”Company stakeholder re-

sponsibility” hvis eneste formål udover at drive en profitabel virksomhed, er at skabe værdi

for virksomhedens stakeholders, og samtidig opretholde en høj etik i virksomheden(Freeman

1984). Denne tilgang giver virksomhedens ledelse en helt ny tilgang til deres strategi, fremfor

shareholder tilgangen som længe har været den mest anvendte strategi, hvor argumentet er at

en styrket omverden, kan give en styrket virksomhed.

Definitionerne af stakeholder theory er mange, blandt andet beskriver Max Clarkson den så-

ledes:

”The firm is a system of stakeholders operating within the larger system of the host society

that provides the necessary legal and market infrastructure for the firm activities. The pur-

pose of the firm is to create wealth or value for its stakeholders by converting their stakes into

goods and service” (Clarkson 1995)

15

Dog argumenterer Clarkson også for, at det er en meget fin balancegang at tilgodese alle

stakeholderes interesser, hvorfor han mener at man bør afhjælpe problemet ud fra følgende:

“Business executives have positive duties to promote the interests of all stakeholders. (These

are prima facie duties.) But the duties to some stakeholders are more important than the du-

ties to other stakeholders. Thus, sometimes lesser interests of more important stakeholders

take precedence over the greater interests of less important stakeholders. Positive duties to

stakeholders are constrained by negatives duties not to lie or break the law, etc.”

Men på trods af alle argumenterne og definitionerne, ses Stakeholder teorien som en CSR

teori, da den danner rammen for social ansvarligt forretning mod samfundet(Crane et al.

2008).

Styrker ved Stakeholder theory

Stakeholder teorien har flere styrker, bland andet det faktum, at virksomhederne tilgodeser

deres stakeholders mere end hvad fagforeningerne og lovgivningen forskriver, og på denne

måde skaber en gensidig respekt. Charles Handy mener at en succesfuld stakeholder teori kan

skabes, hvis virksomheden og samfundet ”taler samme sprog”. Hvorved en stakeholder ikke

bare anses for at være en del af den forretningsmæssige drift, men også er en interessent med

en holdning til virksomheden gøren og laden. Alt i alt anses kommunikationen de to parter

imellem, for meget vigtig. Handy underbygger denne påstand således:

”A good business is a community with purpose, and a community is not something to be

“owned”. A community has members, and those members have rights, including the right to

vote or express their views on major issues” (Handy 1997)

En anden styrke er, at virksomhederne har mulighed for at koncentrere indsatsen mod en be-

stemt stakeholder, som er særlig påvirket af virksomhedens aktiviteter(Clarkson 1995, Blair

1995)

Ydermere styrker denne tilgang også virksomhedens image, ved at vise en mere etisk og re-

spektfuld holdning til sine stakeholders. Især menneskerettighederne har været et meget om-

16

diskuteret emne de seneste to årtier, hvor det bliver anset som et problem hvis virksomheden

ikke overholder menneskerettighederne. Med en stakeholder tilgang til CSR, har virksomhe-

derne en guideline som kan lede til forretningsmæssig succes på langt sigt(Collins, Porras

2000).

Svagheder ved Stakeholder theory

En svaghed som hyppigt bliver omtalt af kritikerne, er at denne teori anses for at være for

optimistisk. På trods af at virksomhederne ønsker at tilgodese alle stakeholders, er dette reelt

ikke muligt. Hvilket ofte fører til en diskussion om hvorvidt virksomhedernes bestyrelser har

en egoistisk tankegang, og derfor vælger at tilgodese de stakeholders som giver den største

fordel for virksomhederne(Jensen 2000, Marcoux 2000, Sternberg 2000). Prøver virksomhe-

derne at tilgodese alle, mener(Phillips, Freeman & Wicks 2003) at alle vil tabe på det, og in-

gen vil blive tilgodeset.

Ydermere kritiser Michael Jensen også stakeholder teorien for ikke at være en tilstrækkelig

specifik objektfunktion for virksomhedens mål. Da en afvejning af de berørte par-

ters interesser, giver et objektivt grundlag for at vurdere de forretningsmæssige tiltag, og der-

ved ikke giver et brugbart mål for funktionen. Kritikken grunder i, at han ikke mener det er

muligt præcist at værdisætte bidraget til den enkelte stakeholder, kontra f.eks. aktiekursen, og

dermed er det svært at anvende som mål i virksomhedens objektfunktion(Jensen 2000).

Det anses også af kritikkerne som et problem, hvis der er for mange stakeholders repræsente-

ret når beslutningerne vedrørende virksomhedens drift skal tages, der kan være en interesse-

konflikt mellem stakeholderne i forhold til de beslutninger der skal tages. Dette kan have en

negativ effekt på virksomhedens økonomiske situation(Etzioni 1998).

17

The pyramid of corporate social responsibility

Archie B. Carroll tager i sin artikel The Pyramid of Corporate Social Responsibility: Toward

the Moral Management of Organizational Stakeholders fra 1991, fat i stakeholder/shareholder

value diskussionen og prøver at skabe rammer for denne. Virksomhederne har i mange år

kæmpet med at finde en balancegang i deres CSR arbejde og det er denne problemstilling som

Carrolls CSR pyramide forsøger at afhjælpe. Carroll opstiller nogle vejledende rammer, for

hvordan virksomhederne bør arbejde med deres CSR politik(Carroll 1991).

Figur 1 - The pyramid of Corporate Social Responsibility

Kilde: (Carroll 1991)

Carroll har opdelt pyramiden, i hvad der efter hans mening beskriver CSR, i fire elementer

som hver beskriver et socialt samfundsansvar, og som tilsammen danner en pyramide. Præcis

som ved Marlow´s behovspyramide er det de grundlæggende behov der først og fremmest

skal være opfyldt, før de overliggende behov kan opfyldes. Carroll argumenterer derfor også

for at virksomhederne først skal være profitable og overholde de lovmæssige krav, før man

18

kan beskæftige sig med sit etiske- og filantropiske samfundsansvar(Carroll 1991). Det øko-

nomiske og lovmæssige samfundsansvar ligger der ikke så meget i, virksomhederne bør selv-

sagt tjene penge inden for loven rammer hvis de ønsker at være en going concern. Denne

CSR politik stemmer overens med Friedmans tilgang til CSR, hvor han mener at virksomhe-

derne skal koncentrere sig om at tjene penge til den retmæssige ejer inden for de lovmæssige

rammer. Carroll mener dog at Friedman er fejltolket i sin tilgang til shareholder value teorien,

og ser på hans berømte sætning:

”… to make as much money as possible while conforming to the basic rules of society, both

those embodied in the law and those embodied in ethical custom”(Friedman 1970)

Altså påpeger Carroll, at Friedman også mener at virksomheden har et etisk samfundsansvar.

Det skal være usagt i hvor stort et omfang dette ansvar er ifølge Friedman, men man kommer

ikke højere op i pyramiden hvis man følger hans tilgang til CSR. Når det etiske samfundsan-

svar i pyramiden diskuteres, sker der en ændring i virksomhedernes CSR politik, fokus flyttes

fra at være på shareholders til at være på stakeholders(Carroll 1991).

Udover det etiske samfundsansvar ser modellen også på det filantropiske samfundsansvar, der

beskrives som virksomhedens evne til at være en god Corporate Citizen(Carroll 1991). Det

filantropiske samfundsansvar bygger sammen med det etiske samfundsansvar på stakeholder

teorien, hvor der er et større fokus på lokalsamfundet. Denne del af pyramiden stemmer

overens med filosoffen Freemans tilgang til CSR, hvilket vil sige at virksomhederne selv bør

deltage i at skabe et bedre lokalsamfund(Freeman, Velamur & Moriarty 2006). Den filantro-

piske CSR tilgang bygger på ”menneskekærlighed” og donationer, altså at skabe et bedre

samfund ved at donere finansielle ressourcer eller andre ressourcer til for eksempel uddannel-

se, kunst mv. til samfundet(Carroll 1991). Men det er ikke bare lokalsamfundet, der bør til-

godeses, Freeman og Liedtka argumenterer som tidligere nævnt for at virksomhedernes stake-

holders alle er individer som påvirker, eller bliver påvirket af virksomhedernes aktivite-

ter(Freeman, Liedtka 1991).

Ingen modeller er perfekte, således heller ikke CSR pyramiden. Der er en interessekonflikt

mellem flere af pyramidens niveauer af samfundsansvar. Tydeligst er det mellem det økono-

19

miske ansvar og filantropiske ansvar, hvor modellen er med til at skabe en evig tilbageven-

dende diskussion om virksomhedernes CSR politik. ”Concern for profits versus Concern for

society”, altså shareholder value- vs stakeholder value diskussionen igen. Dog kan CSR py-

ramiden ses som en hjælp til at finde en balance mellem de forskellige niveauer af samfunds-

ansvar(Carroll 1991).

Lovkrav til CSR rapportering

Det danske Folketing vedtog i 2008 en tilføjelse til Årsregnskabsloven § 99 omhandlende

virksomheders rapportering af samfundsansvar. Indholdet i Årsregnskabsloven § 99a, har det

samme indhold, som den tilsvarende bestemmelse i Finanstilsynets ”Bekendtgørelse om fi-

nansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl” § 135, jf. bilag 1, som

er den tilsvarende lov for den finansielle sektor. Lovændringen havde effekt fra 2009, hvor de

største virksomheder blev omfattet af lovgivningen(Samfundsansvar.dk 2009).

De virksomheder som er omfattet af lovændringen for den finansielle sektor, er imidlertid

ikke defineret på samme måde som i Årsregnskabslovens § 99a. Ifølge Finanstilsynets be-

kendtgørelse på området, er de virksomheder der er omfattet af lovgivningen defineret som:

”Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-

land”. I Årsregnskabslovens § 99a, er det virksomheder i regnskabsklasse store C og op, der

går ind under lovbestemmelserne for samfundsansvar(Økonomi- og Erhvervsministeriet

2009a).

Det er helt centralt og specielt for lovgivningen, at den aktivt går ind og definer hvad et sam-

fundsansvar omfatter. Ifølge både Årsregnskabslovens § 99a og Bekendtgørelse om finansiel-

le rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl § 135, er en virksomhed sam-

fundsansvarlig hvis: den frivilligt integrerer hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold,

miljø- og klima samt korruption i deres forretning(Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009a).

Dermed har den danske lovgivning klart og tydeligt lagt fast hvad der i lovgivningssammen-

hæng menes med at være en samfundsansvarlig virksomhed. At loven tydeligt går ind og

kortlægger hvad samfundsansvar konkret består af, er med til at gøre den danske lovgivning

klar og tydelig overfor både virksomhederne samt stakeholders. Det må klart anses som en

fordel for lovgivningens chancer for succes, med en så klar og tydelig definition, da virksom-

20

hederne dermed undgår at selv at skulle definere begrebet samfundsansvar. Der kan på den

anden side argumenteres for, at denne lovmæssige definition bare er en hurtig oversættelse af

UN´s global Compact ti principper(United Nations Global Compact). Hvorved den ikke frem-

står som en selvstændig og effektiv lov, da flere virksomheder i forvejen har tilsluttet sig

principperne i UN´s Global Compact(United Nations Global Compact 2012).

Lovgivningens krav til de oplysninger som de finansielle virksomheder skal give, er som

nævnt opstillet i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler-

selskaber m.fl § 135 stk. 2. Det interessante, er lovens centrale brug af ordet redegørelse. Der

er ikke tale om deciderede krav til virksomhederne, men derimod skal der redegøres for op-

lysninger om:

De førte politikker omhandlende samfundsansvar fra virksomhedens side, nærmere

bestemt hvilke standarter, principper eller retningslinjer virksomheden arbejder ud fra.

Lovteksten giver sig selv, her skal der altså redegøres for virksomhedens aktive arbej-

de med samfundsansvar.

En handlingsplan for udførelsen af arbejdet med samfundsansvar. Denne del af rede-

gørelsen, går ind og ser på hvordan virksomheden vil omsætte sin vision om sam-

fundsansvar til operationel handling.

Den sidste del består af en selvstændig vurdering af resultaterne, som er opnået som

en følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar samt forventningerne til frem-

tiden.

De centrale dele af lovgivningens påkrav om oplysning om virksomhedernes samfundsansvar

er det ovenfor nævnte. Virksomhederne skal altså ikke nødvendigvis have store tiltag i deres

CSR politik, men derimod blot forholde sig til deres samfundsansvar. Det er vigtigt at fastslå,

at loven ikke er et påbud om arbejde med samfundsansvar og CSR, men et forsøg på frivilligt

at opfordre virksomheder til at arbejde med deres samfundsansvar. Det bør overvejes, om

denne tilgang kan anses for dristig nok til at have den ønskede effekt på både virksomhederne

og samfundet(Hausen 2012). Hvis virksomhederne ikke selv direkte indser behovet for aktivt

at arbejde med CSR, kan det formodes at lovgivningen får svært ved at opfylde sin hensigt.

21

Som udgangspunkt, tager lovgivningen omkring redegørelsen af virksomheders samfundsan-

svar ikke direkte forbehold for afvigelser i de forskellige brancher. Det er selvfølgelig et svært

element i en lovgivning, men kravene for redegørelse til Carlsberg A/S, og en bank koncern

som Danske Bank er på nuværende tidspunkt ens. Forskellige brancher kan meget vel tænkes

at have en forskellig indflydelse på samfundet, hvorved det kan undre, at kravene til rapporte-

ring af samfundsansvar ikke varierer fra branche til branche.

Det er næsten umuligt ikke at omtale UN´s Global Compact principper, i forbindelse med den

danske lovgivning indenfor redegørelse af virksomheders samfundsansvar. Det er tydeligt at

se, at lovgivningen er inspireret af de fire kerneområder i UN Global Compact. Her tænkes på

§ 135, stk. 1 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler-

selskaber m.fl., der direkte omtaler emner som menneskerettigheder, sociale forhold, miljø-

og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption, som mål for virksomhedernes ar-

bejde med samfundsansvar. Den danske lovgivning ligger sig dermed tæt op af UN´s Global

Compact. Danske virksomheder undgår ved udarbejdelse af en såkaldt fremskridtrapport,

samt ved tilslutning til UN´s Global Compact eller UN Principles for Responsible Investment,

at redegøre for deres samfundsansvar som det ellers står beskrevet i lovgivningen(Økonomi-

og Erhvervsministeriet 2009b).

Danmark har med sin lovgivning indenfor rapportering af samfundsansvar, forsøgt at sætte

gang i en proces, der skal etablere et øget fokus på denne del af virksomhedernes rapportering

til omverdenen. Den danske lovgivning har givet virksomhederne et kærligt skub, i retning af

mere åbenhed om arbejdet med samfundsansvar. Om lovgivningen på sigt har den ønskede

effekt, vil fremtiden vise, men indtil videre er det første skridt taget til at stille krav til virk-

somhedernes indenfor arbejdet med samfundsansvar.

22

Corporate social responsibility og globaliseringen

Globalisering er et af tidens mest citerede ord, og beskriver processen med en øget sammen-

handel, videns deling og sociale relationer på tværs af områder og grænser. Den øgede ekspo-

nering af goder, kapital og viden, skyldes en mere liberal politik i mange lande efter 2. ver-

denskrig(Crane et al. 2008). Især en liberaliseret handelspolitik som General Agreement on

Tariffs and Trade(GATT) og senere World Trade Organization(WTO) var forkæmper for, har

medført en verdensomspændende sammenhandel. Ydermere har kommunismens fald i Østeu-

ropa i 1980erne, medført færre handelsbarrierer, og gjort den verdensomspændende sammen-

handel mere fuldendt.

Den teknologiske udvikling, i måden at dele viden, kommunikere og lave transaktioner på,

har også medvirket til øget globalisering(Perraton et al. 1998). De øgede økonomiske og soci-

ale aktiviteter mellem lokaliteter fjernt fra hinanden, medfører mange ændringer i samfundet,

og skaber diskussion om de problemstillinger som globaliseringen medfører. Yderligere er der

en interesse i at gøre den globale kapitalisme mere human(Vogel 2005). Ud over dette skabes

der også globale risici som f.eks. drivhuseffekten eller pandemier. Det følgende afsnit vil be-

skrive og diskutere nogle af de relevante problemstillinger, som globalisering skaber i en CSR

sammenhæng.

Etik og lovgivning

Sammen med den øgede globalisering og outsourcing, opstår der en diskussion om virksom-

hedernes etik. Virksomhederne outsourcer dele af deres produktion til udviklingslande, for at

få nemmere og billigere adgang til råvarer og arbejdskraft. Derved kan der produceres til en

mere konkurrencedygtig pris, men har disse virksomheder et ansvar udover den regionale

lovgivning?

Ifølge teoretikere som f.eks. Friedman, Sundaram og Inkpen, så nej. Deres holdning er klar,

virksomheden bør og skal, som privat aktør, fokusere på at skabe profit til deres ejere altså

shareholders, hvorimod myndighederne i landet skal tage sig af det sociale ansvar(Friedman

2002, Sundaram, Inkpen 2004). De mener også at det er myndighedernes forpligtelse at sørge

23

for markedssikkerhed og forbedre infrastrukturen, uden at virksomheden skal give andet igen

end at skabe profit, betale skatter og overholde de lovmæssige krav.

Diskussionen om CSR slutter ikke her, der er mange andre teoretikere der har en holdning til

emnet(Vogel 2005), men også den almindelige forbrugere har en holdning til emnet. På trods

af at virksomhederne reelt ikke gør noget forkert og overholder lovgivningen i de lande de har

outsourcet til, finder vi os som forbrugere ikke i børnearbejde, farligt arbejde hvor sikkerhed

og miljøkrav ikke bliver respekteret eller underbetalt arbejde(Vogel 2005).

Senest er det Apple, der har været truet af en forbruger-boykot. Det var kommet frem, at flere

af deres kinesiske underleverandører tilbød deres ansatte helt urimelige arbejdsforhold med

lave lønninger, og i løbet af det sidste år er to personer omkommet ved en eksplosi-

on(Pedersen 2012). Det er især underleverandøren Foxconn der fremstiller mange af de popu-

lære Apple produkter, som har fået meget negativ omtale. Ifølge forbrugerne og medierne

lever virksomheden ikke op til UN´s global Compacts anvisninger om menneskerettigheder,

mens Apple forsvarer det med, at der tilbydes fine vilkår i forhold til kinesisk standard. Det er

dog lykkedes Apple indtil videre at slippe uden om en boykot, men de er ikke sluppet fra sa-

gen uden ridser i lakken(Kjær 2012).

Medierne en stor rolle i dette spil. De har i takt med den teknologiske udvikling sammen med

globaliseringen også gennemgået en rivende udvikling, og kan på få minutter formidle en

nyhed på verdensplan. Hvis et medie opsnapper en information som ikke var tiltænkt omver-

den, kan de ved at afsløre og dække denne historie, forårsage stor skade for den givne virk-

somhed. I den næste del af afsnittet, ses der nærmere hvordan mediernes dækning har påvir-

ket, hvad der ellers så ud som en god investering, kundernes opfattelse af flere virksomheders

samfundsansvar.

Den økonomiske udvikling og investeringer

Blandt de investeringer der af virksomheder bliver foretaget i udviklingen af ulandene, findes

der flere eksempler på investeringer der ikke stemmer overens med virksomhedernes CSR

politik. Ved disse investeringer har virksomhederne mere fokus på afkastet af investeringen

end på at overholde den etiske del af deres CSR politik.

24

Tre af Danmarks største banker, Nordea, Jyske Bank og Danske Bank tilbød i et samarbejde,

deres kunder at investere i strukturerede obligationer. Obligationerne var baseret på fødevare-

priserne i Uganda(Bengtsen, Bjerregaard 2011). Samlet blev der investeret for 1,3 milliarder

kr. i disse obligationer, hvor det, ifølge statistik fra Nationalbanken, skønnes at private hus-

holdninger står for 70 procent af disse investeringer. Hvad bankerne ikke fortæller deres kun-

der er, at denne strukturerede investering er baseret på en spekulation i udviklingen i råvare-

priserne, og således medvirker til at drive priserne på råvarerne i vejret. Ifølge Verdensbanken

og FN er fødevarespekulation i basale fødevarer, såsom hvede og majs, med til at øge pris-

stigningerne. Prisstigningen på fødevarer, der sker på baggrund af øget udsving i priserne som

i værste fald kan medføre en prisboble, er medvirkende til at mange tusinde bliver drevet ud i

fattigdom og sult(Bengtsen, Bjerregaard 2011).

Den omtalte investeringsmulighed blev tilbudt af landets tre største banker som profilerer sig

på samfundsansvar og har tilsluttet sig de FN støttede principper for ansvarlige investeringer.

Nordea og Danske Bank har også tilsluttet sig FN’s Global Compact, som siger, at virksom-

heder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og

sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af disse(United Nations Global Compact). Hvis man

går lidt dybere ned i menneskerettighederne, har alle mennesker ret til mad, ifølge FN’s Ver-

denserklæring om Menneskerettighederne og FN’s konvention om økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder(Bengtsen, Bjerregaard 2011). Det er tydeligt at denne form for investe-

ring ikke stemmer overens med hvordan bankerne ønsker at profilere deres samfundsansvar.

Efterfølgende har kundernes og pressens protester medført at Nordea, som stod for ca. 1 mil-

liard af de investerede 1,3 milliarder kroner, har valgt at droppe spekulationen i fødevarer på

trods af den værdi det skabte for investorerne(Bengtsen 2012).

En CSR politik med fokus på stakeholders bliver mere og mere anvendt, og man har i de se-

nere år set at flere virksomheder påtager sig et socialt ansvar. Dette har blandt andet Freeman

længe har været fortaler for. Et begreb som ”Fair Trade” kan ses som et resultat af kundernes

efterspørgsel efter mere etiske produkter(Fair Trade Danmark). En fremgang i et handelssam-

arbejde der er baseret på dialog, gennemsigtighed, respekt samt det at skabe økonomiske mu-

ligheder for dårligt stillede producenter i udviklingslande, viser hvor stor påvirkning forbru-

gerne har overfor virksomhederne(Vogel 2005). Mens det i sidste ende typisk er forbrugerne

25

der påvirker virksomhederne til at have mere fokus på deres sociale ansvar, spiller non-

governmental organizations (NGOer) også en vigtig rolle. NGO´ernes rolle og indflydelse er

vokset de senere år, og sammen med internettet er de medvirkende til at skabe mere gennem-

sigtighed i forhold til virksomhedernes adfærd(Scherer, Palazzo 2007). Men på trods af denne

påvirkning, er det langt fra alle virksomheder der tager deres samfundsansvar ind som en del

af den daglige forretning.

Virksomhedernes sociale ansvar presses ydermere af politisk lovgivning, dog uden at denne

har den store effekt(Habermas 2001). På trods skærpet lovgivning på området, mindskes den

politiske indflydelse på de store multinationale virksomheder. De største multinationale virk-

somheder har stor mobilitet, og de er allerede repræsenteret i mange lande i forvejen. De har

således mulighed for at flytte deres produktion, efter hvor der er den arbejdskraft, råvarer og

den politik og dermed lovgivning de ønsker at producere under(Roach 2005, Scherer, Palazzo

& Baumann 2006). Det er ikke i alle store multinationale virksomheder dette er tilfældet, men

der findes mange eksempler som i det beskrevne tilfælde med Apple.

26

Kapitel 2: Danske Bank

Kapitel 1 behandlede og diskuterede udvalgte dele af selve CSR teorien, og forsøgte at stille

de enkelte teoriers grundlæggende synspunkter op mod hinanden. Kapitel 2 behandler Danske

Banks CSR politik. Formålet er at se om Danske Banks CSR rapportering har en substans, der

lever op til hvad der bør kræves af en koncern af denne størrelse. Udgangspunktet for diskus-

sionen af Danske Banks CSR rapportering, og informationsmaterialet til baggrund for kapit-

let, er Danske Banks Corporate Responsibility 2011 rapport som er den officielle rapportering

af koncernens samlede CSR politik. Ud over Corporate Responsibility 2011 rapporten, benyt-

tes der relevant information fra Danske Banks Corporate Responsibility Fact Book 2011 samt

fra deres hjemmeside.

Formålet er at tage de mest aktuelle og relevante dele af Danske Banks Corporate Responsibi-

lity rapport ud, hvorefter indholdet vil blive diskuteret og vurderet. Det er afgørende at der

skelnes mellem den officielle udmelding fra Danske Bank og den reelle virkelighed. Med

andre ord, er en kritisk tilgang nødvendig for at kunne opnå en vurdering af CSR politikkens

substans og indhold. Kapitlet skal resultere i en klarhed over Danske Banks CSR rapporte-

ring, og skabe et overblik over Danske Banks måde at anvende og drage nytte af CSR.

Virksomhedsbeskrivelse

Danske Banks historie strækker sig mange år tilbage, nærmere bestemt til år 1846, banken

voksede sig stor gennem en del fusioner og ved naturlig konsolidering i branchen(Danske

Bank A/S 2012g). I dag er der ingen tvivl om at Danske Bank koncernen må betegnes som

markedsdominerende på det danske marked med en udlånsportefølje på 1698 mia.

Kr.(Danske Bank A/S 2011). Danske Banks forretningsområder kan opsplittes i fire overord-

nede forretningssegmenter(Danske Bank A/S 2011):

Bankaktiviteter: Segmentet er opdelt i Retail og Corporate & Institutional Ban-

king(CIB). Retail omfatter både privat samt erhvervskunder. Koncernens realkreditak-

27

tiviteter er ligeledes herunder. Formidling af køb og salg af fast ejendom i Danmark

udbydes igennem Home-kæden ligeledes indenfor Retail området. CIB varetager de

største erhvervskunder samt generelle corporate finance aktiviteter.

Danske Markets og Treasury: Forretningssegmentet relater sig til Danske Bank

koncernens handelsaktiviteter på de finansielle markeder.

Danske Capital: Dette forretningssegment står hovedsageligt for udviklingen af kapi-

talforvaltningsprodukter og ydelser. Disse produkter distribueres typisk via koncer-

nens filialnetværk.

Danica Pension: Forretningssegmentet har ansvaret for koncernens livs- og pensions-

forsikrings produkter. Forretningsområdet henvender sig både til private og erhvervs-

drivende, dette sker både via Bankaktiviteternes filialnet og sælgere tilhørende Danica

Pension.

Som det fremgår, er Danske Bank via sine forretningsområder markant repræsenteret i ud-

buddet af finansielle ydelser og services, både indenfor bolighandel, pension og forsikringer,

samt normale bankaktiviteter. Det gør det hermed muligt for Danske Bank, at tilbyde kunder-

ne mange komplementerende ydelser og services.

Ledelsesmæssigt har Danske Bank koncernen i en lang årrække haft Peter Straarup som ord-

førende direktør, han blev i februar 2012 afløst af Eivind Kolding, der kommer fra en stilling

som skibsreder og CEO hos Maersk Line. Dermed er der sket et markant lederskifte i en tid,

hvor koncernen har bebudet et stort fokus på omkostningsoptimering(Hansen 2012).

Økonomiske forhold

For at kunne vurderer Danske Banks situation som en helhed, er det nødvendigt med en kort

gennemgang Danske Banks økonomiske tilstand. De økonomiske resultater er medvirkende

til at danne et helhedsbillede af koncernen. Der gennemgås de seneste seks år regnskabstal,

således tiden før den globale finanskrise ramte, kan tages med i vurderingen.

Nøgletal: Danske Bank har de senere år været presset på indtjening og soliditet. Finanskrisen

har ikke overraskende haft en stor påvirkning på koncernens situation, da selve krisen netop

28

udsprang fra den internationale finanssektor. Det ses tydeligt jf. nøgletallene i tabel 1, at Dan-

ske Bank de senere år har haft store udfordringer. At omsætningen er svingende og svag, er

ikke unaturligt i en lavkonjunktur periode. Derimod er det kritisk for koncernen, at bankakti-

viteterne har foretaget så markante nedskrivninger på udlån. Nedskrivningerne er et resultat af

en udlånspolitik, med en markant risikovillighed. Nedturen på det danske og irske boligmar-

ked, har specielt medvirket til disse store nedskrivninger, det er også i disse to lande at klart

de største nedskrivninger finder sted(Danske Bank A/S 2011). De store tab på udlån, har sat

sit præg på aktionærernes forretning af deres investering. Egenkapitalforrentningen er faldet

drastisk fra tocifrede tal til noget der kan karakteriseres som ikke tilfredsstillende set fra et

aktionærsynspunkt. Forrentning af egenkapitalen, er lav sammenlignet med konkurrenten

Nordea. Nordea koncernen formåede at forrente egenkapitalen med 11,5 % i 2010 og 10,6 % i

2011(Nordea Bank AB 2012), dette er væsentligt højere end hvad Danske Bank har præsteret.

Tabel 1 - Udvalgte nøgletal

Kilde: Danske Banks Årsrapport 2010 og 2011

Årets resultat er faldet fra et overskud, fra på 14.8 mia. kr. i 2007, til et resultat på 1.0 mia. kr.

i 2008.

29

Rating: I forlængelse af Danske Banks dårlige resultater sænker de tre store kreditvurderings-

institutter, Moody´s, Standard & Poor´s og Fitch, som vurderer Danske Bank, deres rating.

Kreditvurderingsinstitutterne opgave er at bedømme banker, lande og andre låntagere efter

deres kreditværdighed. Ved at sænke Dansk Banks rating gør kreditvurderingsinstitutterne det

også dyrere for Danske Bank at låne penge, og med et i forvejen nedadgående resultat, presser

dette yderligere bankdriften hos Danske Bank(Danske Bank A/S 2012i).

Aktiekursen: Når man ser på udviklingen i Danske Banks nøgletal, er det ikke nogen overra-

skelse at udviklingen i aktiekursen har været negativ siden den globale finanskrise satte ind i

2008. Aktiekursen bekræfter dermed til det helhedsbillede, at Danske Bank uden tvivl er inde

i en periode med udfordringer.

Figur 2 Danske Banks aktiekurs

Kilde: (Danske Bank A/S 2012j)

Bankpakkerne

I kølvandet på den internationale finanskrise, vedtog regeringen i 2008 Bankpakke 1. Denne

første bankpakke var en stabilitetspakke og havde til formål at stabilisere den finansielle sek-

tor ved at staten sikrede indeståender i de tilmeldte pengeinstitutter. Samtidig blev der oprettet

et statsligt selskab til afvikling af de krakkede banker. Finansiel Stabilitet, som det kommer til

at hedde, finansieres ved at pengeinstitutterne selv bidrager til ordningen med 35 milliar-

der(Beim 2011). Danske Bank tilmelder sig denne stabilitetspakke og var med til, i perioden

frem til den ophører pr. 1. oktober 2010, at finansiere Finansiel Stabilitet med 5 milliarder,

30

foruden 3,3 milliarder til andre krakkede banker som Finansiel Stabilitet overtog(Danske

Bank A/S 2012d).

Den 18. januar 2009 indgik regeringen aftale om bankpakke 2, som kaldes kreditpakken.

Denne pakke tilfører den finansielle sektor op mod 100 milliarder i lån, til ca. 9,6 % i rente.

Danske Bank vælger at optage lån på sammenlagt 26 milliarder til indfrielse den 12. april

2014(Danske Bank A/S 2012d).

I de følgende to år vedtages der yderligere tre bankpakker. Bankpakke 3 er en afviklingspakke

der skal gøre det mere fordelagtig for andre pengeinstitutter at overtage de nødlidende penge-

institutter, og således at afviklingen sker på en kontrolleret måde. I forlængelse af bankpakke

3 kommer bankpakke 4 med nye tiltag for overtagelse af de nødlidende pengeinstitutter. Den-

ne pakke gør det muligt at opkøbe den sunde del af de nødlidende pengeinstitutter, og lade

Finansiel Stabilitet overtage den usunde del. Bankpakke 5 er en udviklingspakke, som har til

formål at sikre finansiering til de danske virksomheder(Danske Bank A/S 2012d).

Undervejs og efterfølgende skaber bankpakkerne en del diskussion. Hvorvidt bankpakkerne

er en støtte til erhvervslivet som regeringen hævder eller en støtte til bankerne, diskuteres

bredt i det offentlige forum(Olesen 2010). Dermed skabes der også en diskussion om, hvor-

vidt det er staten eller bankerne der kommer til at betale for de krakkede banker. Både penge-

institutterne og staten har en interesse i at proklamere, at staten kommer til at tjene på bank-

pakkerne(Andersen 2009). Bankerne har i forlængelse af finanskrisen, ikke så stærkt et image

som i perioden før krisen, og Danske Bank lider især. Da finanskrisen ramte hele verden, vok-

sede en enorm uvilje mod den finansielle sektor. Da Danske Bank under krisen blev fremstil-

let som arrogant og utilnærmelig, og samtidig havde store økonomiske tab, blev de ramt

hårdt(Karkov 2011). Derfor ønsker de ikke at være skyld i at staten taber penge, hvilket vil

skade deres image endnu mere, men det vides reelt ikke hvem der ender som taberen, da kre-

ditpakken udløber og det endelige regnskab gøres op. Samtidig må det heller ikke ende som

en omkostning for Danske Bank, da deres rating er sænket og resultaterne heller ikke er im-

ponerende.

31

Ejerforhold og sammensætning

Danske Bank koncernen, har ud over en masse små aktionærer, tre store aktionærer der til-

sammen ejer en markant del af virksomheden, og betegnes som storaktionærer. De tre største

aktionærer er følgende(Danske Bank A/S 2011):

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og sel-

skaber i A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Ejerandel på tilsammen 22,84 pct. af aktierne.

Realdania, ejer 10,07 pct. af aktierne.

Cevian Capital II GP Limited har et ejerskab på 5,02 pct. af aktierne.

Det er alment kendt, at A.P. Møller koncernen, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal, har en markant ejerandel af Danske Bank. Mere interessant

er det at den svenske kapitalfond Cevian Capital gik ind og meldte sin status som storaktionær

i 2011. Cevian Capital er kendt som en kapitalfond der forfølger rollen som en aktiv aktionær,

og selv søger indflydelse og medbestemmelse(Kongskov, Friis 2011). Realdania er en filan-

tropisk forening, der er de tilbageværende rester af fusionen mellem Realkredit Danmark og

Danske Bank(Realdania 2012).

Alt dette skal ses i et CSR sammenhæng. En nedgang i de finansielle resultater, bør alt andet

lige ikke resultere i en nedprioritering af en virksomheds CSR politik, hvis der ellers er tale

om en gennemført og langsigtet CSR strategi. Det ville være fristende for Danske Bank, med

de nuværende udfordringer, at forsøge at vende forretningen ved at skifte til en shareholder-

value inspireret tilgang. Denne påstand kan bakkes op af flere udmeldinger fra den for nyligt

tiltrådte Ordførende direktør Eivind Kolding. Han har offentlig udtalt at han anså aktiekursen

for undervurderet samt at Danske Bank vil fastholde fokus på forbedring af indtjeningen og

reduktion af omkostningerne(Jørgensen 2011)

32

Strategiske forhold

Danske Bank begyndte aktivt at arbejde med CSR i år 2006, da man på dette tidspunkt indfør-

te en politik på området. I forbindelse med arbejdet med CSR politikken, oprettede Danske

Bank i 2006 et CSR-Board, der havde ansvaret for arbejdet med CSR i organisationen(Danske

Bank A/S 2006). Danske Bank tilsluttede sig først i år 2007 UN´s Global Compact, mens

UN´s Principles for Responsible Investment, PRI, først blev aktuelt for nyligt, da den første

rapportering til PRI blev indsendt i marts 2011(Danske Bank A/S 2012h). Det er bemærkel-

sesværdigt, at Danske Bank først aktivt går ind og tilslutter sig sådanne initiativer på den an-

den side af finanskrisen, hvor branchens og Danske Banks image har været under pres.

Danske Bank har ført en vækst strategi med opkøb og fusioner af både danske og europæiske

banker. Eksempler på strategiske fusioner i Danmark, er fusionen mellem Handelsbanken,

Provinsbanken og Den Danske Bank i 1990, hvor resultatet af denne fusion ledte til en samlet

koncern under navnet Den Danske Bank(Danske Bank A/S 2012g). I år 2000 blev Realkredit

Danmark opkøbt og fusioneret ind i Danske Bank koncernen(Realdania 2012).

Internationalt er de mest bemærkelsesværdige, af Danske Banks opkøb sket i Irland og Nord-

irland. I 2004 blev selskabet bag Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland

opkøbt. Danske Bank gjorde dermed et markant indtog i det nordirske og irske marked. Den

totale investering endte med en pris på 17,4 mia. kr.(Danske Bank A/S 2005). Det skal næv-

nes, at Danske Bank gjorde sine investeringer på de nordirske og irske markeder under høj-

konjunktur, hvor specielt irsk økonomi havde store vækstrater, og et boligmarked der senere

viste sig voldsomt overophedet. Dermed købte Danske Bank dyrt, og har efter finanskrisen

brød ud i 2008 og frem til i dag måtte tage store nedskrivninger på de nordirske og irske akti-

viteter. Nedskrivninger i den irske bankforretning udgjorde i 2011 6,3 mia. kr., hvor der til

sammenligning var nedskrivninger i Danmark på 4,3 mia. kr. Den irske forretning er i dag

blevet et sort hul, som pengene må siges at fosse ned i. Resultatet før nedskrivninger i Irland

var i 2011 på 336 mio. kr.(Danske Bank A/S 2011).

33

Danske Banks CSR rapportering

Virksomhedernes rapportering af CSR, er som tidligere nævnt ikke en proces der kan karakte-

riseres som ens på tværs af brancher. Der opstår forskellige samfundsmæssige dilemmaer og

problemstillinger afhængig af den enkelte virksomheds påvirkning på samfundet. Man skal

med andre ord tage stilling til hvilken metode, der skal rapporteres efter, hvilket ikke er enty-

digt lovgivningsmæssigt fastlagt. Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning for redegørelse af sam-

fundsansvar, lægges der op til et metodeafsæt i Global Reporting Initiative, UN Global Com-

pact samt AA1000 som vejledning til rapporteringen(Erhvervsstyrelsen 2009). Det er en nød-

vendighed med en vejledning på området, da der ikke foreligger et konkret paradigme for

rapporteringen af samfundsansvar indenfor lovgivningens rammer. Denne mangel på et para-

digme, kan de forskellige metoderammer afhjælpe, ved at opstille rammer og gøre disse til-

gængelige for virksomhederne. Set fra et stakeholder perspektiv, må der være en interesse for

en standardisering af rapporteringen af CSR. Udover GRI, er UN´s Global Compact ligeledes

en standard Danske Bank anvender og ifølge dem selv efterlever. Disse standarter og guide-

lines, er rammer hvori CSR rapporteringen kan blive mere struktureret og sammenlignelig

virksomheder imellem. Gennemgangen af Danske Banks CSR rapportering er opdelt efter

overordnede emner og bliver dermed ikke en slavisk gennemgang af rapporten.

Investering

I dette afsnit af afhandlingen vil der blive set nærmere på nogle af de investeringsmuligheder

Danske Bank tilbyder deres kunder. Her vil blive set nærmere på de ændringer Danske Banks

investeringspolitik har gennemgået de foregående år, samt hvordan den ser ud i dag.

I marts 2011 rapporterede Danske Bank for første gang til The United Nati-

ons Principles of Responsible Investment (UN PRI), som er et netværk af internationale inve-

storer, der samarbejder om at udbrede seks principper om ansvarlig investering. UN PRI har i

dag over 1000 investeringsorganisationer som medlemmer. UN PRI startede i 2005, da United

Nations Secretary-General inviterede 20 af de største internationale investorer til at deltage i

et samarbejde om at udvikle principper for ansvarlig investering(United Nations Principles for

Responsible Investments 2012). Dette samarbejde havde og har stadig flere formål, først og

34

fremmest var det at udarbejde de seks principper, der tager fat i emnerne miljø, sociale vilkår

og ansvarlig virksomhedsledelse. De seks principper skal alle på sigt opfyldes af en given

virksomhed, før investeringsorganisationer forsat vil investere i denne. Derudover bidrager

samarbejdet også til, at UN PRI kan lægge et større pres på de virksomheder der ikke lever op

til en eller flere af principperne(United Nations Principles for Responsible Investments 2012).

Derved skal man se UN PRIs medlemmer som aktive ejer af virksomhederne, og deres formål

er at skabe en dialog, og forhåbentlig en forbedring af de foreliggende problemstillinger. Hver

virksomhed bliver screenet, og findes der forhold som ikke lever op til UN PRIs principper,

indledes en dialog med virksomheden. Hjælper dialogen ikke, bliver virksomheden blacklistet

og ingen af UN PRI medlemmerne vil herefter investere i virksomheden. Det er indlysende, at

hvis så mange investeringsorganisationer vender en virksomhed ryggen, har dette en påvirk-

ning på aktiekursen.

Danske Bank bestræber sig også på at følge blandt andet OECD Guidelines for Multinational

Enterprises og UN´s global Compact, som er en kategorisering af samfundsansvar opdelt i fire

grupperinger, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption((Danske

Bank A/S 2012c).

Danske Bank udtrykker en helt klar investerings politik i deres CSR-rapport, som de kalder

socially responsible investment (SRI) policy, da de screener deres kommende investeringer

med overnævnte guidelines og principper, hvilket også underbygges med følgende på deres

hjemmeside:

”The SRI policy means that we do not invest customer funds in securities issued by companies

that violate standards and guidelines for human rights, weapons, employee rights, the envi-

ronment and anti-corruption” (Danske Bank A/S 2012f).

Men er Danske Banks SRI politik bare varm luft og et forsøg forbedre deres image ved at

rapportere politikken i deres CSR- rapport?

Under alle omstændigheder er der sket noget omkring 2009, hvor Danske Bank for første

gang havde investering med i deres CSR rapportering.

35

I årene op til 2009 kom der meget fokus, fra medierne og efterfølgende kunderne, på hvad

Danske Bank og den norske afdeling(Fokus Bank) havde valgt at investere kundernes penge i.

Denne opmærksomhed på bankens investeringer, kom efter flere år hvor Danske Bank har

oplevet nedgang i deres brand værdi, på grund af image problemer(Karkov 2011). Medierne

blev opmærksomme på, at blandt andet Danica Pension havde investeret kundernes pensions-

penge i virksomheder, der var med til at fremstille atomvåben, klyngebomber og landminer.

På trods af at det var en mindre del af de investerede pensionspenge, skabte det alligevel en

del kritik af, at Danske Bank ikke havde etiske retningslinjer for deres investerin-

ger(Kronenberg 2007). Men da Danmark i december 2009 underskriver, sammen med over

halvdelen af verdens lande, den internationale konvention mod klyngevåben, som også kaldes

Oslo-aftalen, skete der noget. Konventionen indebærer et forbud mod produktion, brug, over-

førsel og lagring af klyngebomber(Seidenfaden, Frandsen,Ditte M.,Skjerning,Anne 2009).

Danske Bank indså at kritikken skadede deres image, og valgte efterfølgende at sælge de om-

talte aktier, samtidig med at de i 2009, fremlagde en ny etisk strategi for investeringer. Ifølge

Henrik Ramlau-Hansen, der på daværende tidspunkt var direktør i Danske Banks pensions-

afdeling, Danica Pension, var det en erkendelse af en øget efterspørgsel efter etiske investe-

ringer, hvilket må være den pæne måde at beskrive kritikken på(Høyrup 2008).

Siden 2009 er der sket meget med hensyn til Danske Banks investeringspolitik, hvilket har

påvirket deres image i en positiv retning. Deres investeringspolitik har et meget større fokus

på stakeholder værdierne, frem for bare at skabe profit. Men der er stadig lang vej til en 100

% etisk investeringspolitik.

Dette skyldes hovedsagelig to ting. 1. en svag lovgivning indenfor CSR rapportering, og 2.

Danske Banks holdning til investeringspolitikken.

Lovgivningen om CSR rapportering er, som denne fremmestilling tidligere været inde på,

forholdsvis svag. Virksomheder, som er omfattet af denne lov, skal tage stilling til deres CSR

politik, men der er ikke faste normer de skal opfylde, ud over at tage stilling til emnet jf. af-

snittet i kapitel 1. Reelt kan virksomhederne rapportere at de ikke ønsker at bidrage til sam-

fundet med et socialt ansvar. Dette er sjældent holdningen, da denne bliver offentliggjort, der-

imod gives der oftest tilsagn om at tage del i løsningen af det sociale ansvar dog med forbe-

36

hold. Dette er også tilfældet med Danske Banks investeringspolitik. F.eks. er der taget forbe-

hold for de investeringer, der er lavet via en af Danske Banks investeringspuljer, og derefter

er investeret videre i en international investeringspulje. Ved denne form for investeringer ta-

ger Danske Bank ikke ansvar for at de etiske principper og normer er overholdt(Danske Bank

A/S 2012f).

Senest har Danske Bank sammen med Nordea og Jyske Bank, investeret deres kunders penge

i fødevare obligationer hvilket, som også nævnt tidligere afhandlingen, medførte stigende

fødevarepriser, og dermed skubbede flere ud i fattigdom og sult(Bengtsen, Bjerregaard 2011).

Danske Banks investeringspolitik kan således ikke siges at være 100 % etisk, men der er be-

stemt taget stilling og lavet handlinger til en fremtidig investeringspolitik.

Forfatterne af denne afhandling mener, at Danske Banks nye tiltag i deres investeringspolitik

medvirker til en sundere CSR politik, som både tilgodeser deres stakeholders og shareholders.

Leverandør

I det følgende afsnit af afhandlingen vil der blive set på hvilken CSR politik Danske Bank

benytter overfor deres leverandører. I forlængelse af deres investeringspolitik, indeholder

Danske Banks CSR rapport et afsnit om deres leverandørpolitik, som der her vil blive set

nærmere på. Danske Bank har gennem en årrække før og under finanskrisen oplevet en meget

kraftig tilbagegang i deres brand værdi, og var i 2009 klart den bank med den laveste brand

værdi af de seks største banker i Danmark(Nyholm 2010). Blandt andet forholdet til og valget

af leverandører er blevet kritiseret, og som en følge af dette, er der sket flere tiltag i deres

CSR politik. I 2010 kommer det første udkast til Danske Banks leverandør politik.

De seneste årtiers globalisering og øgede outsourcing har medført en bred og omfattende for-

syningskæde blandt de store multinationale virksomheder, som udnytter muligheden for lave-

re produktionspriser og lempeligere lovgivning. Denne udvikling har medvirket til en udvik-

ling i lovgivningen omkring de social- og miljømæssige forhold, der har været gældende for

de leverandører der oftest er lokaliseret i lande med svage lovgivninger(Sobczak 2006) Dette

har også rejst diskussionen om CSR politikken i forsyningskæden(Roberts 2003). Roberts

37

forsætter med spørgsmålet om hvorvidt virksomheden kan blive holdt ansvarlig for deres le-

verandørers handlinger? Dette giver Hall følgende svar på:

”the responsibility for regulations rests on the firm engaged in the polluting activity. Firms

therefore have a limited responsibility toward the environmental activities of their suppliers.

Customer firms may be liable for purchased products or services, but they are not legally

responsible for their supplier´s other activities” (Hall 2000)

Det er sandt, at virksomheder generelt ikke er forpligtet i forhold til leverandørens andre akti-

viteter, men kan virksomhederne bare se igennem fingrene med disse aktiviteter? Ikke hvis

man tager flere variabler, udover lovgivningen, med ind i sine overvejelser. En meget vigtig

variabel for de store multinationale virksomheder er deres brand image, og hver gang der

kommer en dårlig sag frem, f.eks. om en af deres leverandører, skader det deres brand ima-

ge(Humphrey,J.,Schmitz,H. 2001).Hvorfor outsourcing også bør ses som en stor risiko for

virksomheden, som kan skade virksomhedens brand image. Som tidligere nævnt findes der

mange eksempler på hvordan en forkert leverandør kan skade virksomhedens image, lige me-

get om virksomheden har kendt til forholdene og set gennem fingrene med dem eller ikke.

Store multinationale virksomheder som Nike og Ecco, har oplevet en stor tilbagegang i deres

brand værdi, efter at de dårlige arbejdsforhold hos nogle af deres leverandører kom frem i

medierne(Frandsen 2009).

Det er virksomhedernes stakeholdere, der påvirker virksomhedernes brand værdi og på denne

måde spiller en vigtig rolle i virksomheden CSR udvikling. Ser man nærmere på hvilke stake-

holders der påvirker virksomhedens fokus på leverandørpolitikken, så har forbrugerne en stor

indflydelse. Forbrugerne anvender typisk to strategier for at påvirke virksomheden til at for-

bedre deres leverandør politik, en negativ og en positiv. Den negative strategi vil være at,

kunderne stoppede deres støtte, eller direkte boykot’er et produkt eller en virksomhed med

manglende fokus på miljø og sociale problemer i forsyningskæden. Benytter kunderne den

positive strategi, er det ved en øget efterspørgsel efter miljø og socialt ansvarlige produkter og

services, der har en indvirkning på virksomhedens politik. Vi har blandt andet set en markant

stigning i salget af ”Fair Trade” produkter, på baggrund af denne efterspørgsel(Roberts 2003).

38

Danske Bank har også oplevet en øget efterspørgsel på miljø og socialt ansvarlige produkter,

fra deres ansvarsbeviste kunder(Danske Bank A/S 2012c), som en følge heraf har Danske

Bank valgt at øge indsatsen på dette område.

Det er som nævnt forbrugerne, som ultimativt påvirker virksomheden til at implementere

”ethical supply chain management”, men to andre stakeholders har også en meget stor rolle i

denne påvirkning. Den første er medierne, som denne afhandling allerede har været ind på i

kapitel 1, der spiller en stor rolle ved at viderebringe budskabet. Men også NGOerne har en

nøglerolle, når det gælder ændringer af virksomhedernes leverandør politik. Der findes mange

NGOer som beskæftiger sig med arbejdsvilkår og miljøproblemer, og hvis største opgave er at

motivere og lede virksomhederne(Roberts 2003). NGOerne opererer på en række forskellige

måder, nogle er aggressive og anvender aktioner og medierne til at motivere virksomhederne,

så som f.eks. Greenpeace, mens andre indgår i et samarbejde og dialog med virksomhederne.

Danske Bank udformede i 2010 en rapport for deres optimerede leverandørpolitik og begynd-

te i 2011 med at ”screene” deres leverandører i et samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk

Handel(DIEH), efter UN Global Compact’s ti principper. DIEHs opgave er på vegne af Dan-

ske Bank, at screene deres leverandører og at være et bindeled mellem virksomheden,

NGO´erne, fagforeninger og de offentlige instanser(DIEH 2012). Derudover har Danske Bank

oprettet en gruppe af medarbejdere som i samarbejde med DIEH, skal sikre en forsat udvik-

ling i screeningen og dialogen med deres leverandører. Hver leverandør bliver screenet og

vurderet, og findes de ikke at leve op til kravene, påbegyndes der en dialog med leverandøren

over flere omgange. Har dialogen ingen effekt, vurderes risikoen for at det skader Danske

Banks brand værdi af firmaet Maplecroft, og et forsat samarbejde med leverandøren overvejes

endnu en gang(Danske Bank A/S 2012f).

Danske Banks image oplevede i årene op til finanskrisen og gennem krisen, en stor tilbage-

gang. Danske Banks brand værdi, som ellers igennem mange år har lagt i toppen af de store

danske banker, oplevede et stort fald i værdien. Derfor indså Danske Bank ledelsen, at der

skulle nye tiltag til for at forbedre deres image, og en forbedret CSR politik var et af disse

tiltag(Karkov 2011). Det kan dog stadig diskuteres hvorvidt den nye leverandør politik er en

CSR politik, eller en nødvendighed for at redde og genoprette deres brand værdi. Davis ar-

gumenter for, at en handling ikke er CSR, hvis denne kun udføres i virksomheden interesse og

39

ikke tilgodeser virksomhedens omverden(Davis 1960). Altså bør man se på om det kun er

Danske Bank som får værdi ud af denne handling. Danske Bank screenede i 2011 429 leve-

randør og fandt at 26 var høj risiko leverandører, hvorfor der er indledt yderligere dialog med

disse leverandører(Danske Bank A/S 2012c). I samme periode er kundetilfredsheden gået op

fra 7,4 til 7,7 på deres 10 pointsystem, som er baseret på telefoninterviews, spørgeskemaer

mv.(Danske Bank A/S 2012b). Dog er der mange ting, der spiller ind på kundernes opfattelse

af Danske Bank, og der er givet andet end deres leverandørpolitik der påvirker Danske Banks

image hos kunderne, hvorfor det er meget svært at konkludere entydigt i forhold til Davis

teori.

Men hvor stor værdien af leverandørpolitikken er for deres stakeholderne, må siges at være

begrænset. Hvorfor afhandlingen ud fra diskussionen, vil påpege, at det til trods for Danske

Banks formulerede ønske om en stakeholder tilgang i deres leverandør politik, har politikken

reelt en mere shareholder value baseret tilgang. I sidste ende, mener forfatterne af denne af-

handling at politikken er udarbejdet med ejerne i fokus, hvor et ønske om øget brand værdi og

dermed indirekte en styrket aktiekurs er førsteprioritet, frem for at stoppe samarbejdet med

uetiske leverandører.

Miljø og klima

I det følgende afsnit vil afhandlingen se nærmere på Danske Banks miljøpolitik. Danske Bank

opsatte i år 2007 et mål om at være en CO2-neutral virksomhed inden udgangen af 2009, hvil-

ket også lykkedes for Danske Bank(Danske Bank A/S 2012c). Samtidig fylder miljøpolitik-

ken også en stor del af deres CSR rapportering. Der vil på baggrund af denne blive vurderet

det etiske aspekt i måden Danske Bank er blevet CO2-neutral.

Danske Bank udleder i 2011 52.511 tons CO2, hvilket er et fald på ca. 6 % i forhold til året

før. Samlet har Danske Bank reduceret deres CO2 udslip med 12 % siden 2009, og målet er en

reduktion på 20 % i 2014(Danske Bank A/S 2012c). Forbedringen er sket på baggrund af en

lang række tiltag på miljøområdet. Som det også var tilfældet ved deres investerings og leve-

randør politikker, kommer denne øgede fokus på CSR og miljøpolitikken på baggrund af en

periode med modgang, og stor ned gang i deres image(Nyholm 2010). Som det også var til-

40

fældet i de to forrige afsnit, ligger tiltagene op til en diskussion om hvilken tilgang Danske

Bank har haft til forbedringerne.

Danske bank har i 2011 skiftet belysning på mange af deres kontorer og afdelinger, fra halo-

gen spots til LED spots. Udskiftning fra 35 watt spots til 6 watt spots, har givet en besparing

på ca. 50.000 kWh. Ydermere har Danske Bank sparet ca. 4 gWh. på overvågning af deres

strømforbrug på ventilations- og it-systemer, samt udnyttet den udledte energi mere effek-

tiv(Danske Bank A/S 2012c).

Næste overskrift i miljødelen af Danske Bank CSR rapportering er: Digitalisering hjælper

klimaet. Danske Bank har i årene 2010 og 2011 øget indsatses for at få deres kunder og for-

retningspartnere til at anvende de digitale muligheder der forefindes. Især netbanken er blevet

promoveret, og sammen med en udvikling af denne, som har gjort det muligt at f.eks. under-

skrive kontrakter, lån mv. online, har Danske Bank nedsat antallet af sendte breve med ca. 50

% fra året før, og papirforbruget med 37 %. Hvilket de påpeger, hjælper til et bedre kli-

ma(Danske Bank A/S 2012c). Danske Bank vil i de følgende år fortsætte udbredelsen af de

digitale tiltag. Målet er, at få så mange kunder til at bruge denne løsning, at der kan skæres i

antal afdelinger og personale, hvilket vil give en yderligere CO2 besparing.

Der er ingen tvivl om at disse tiltag som beskrevet i Danske Banks CSR rapportering gavner

miljøet, men den gavner også Danske Banks bundlinje. Denne del af Danske banks miljø-

politik har en klar shareholder value tilgang, dog ikke helt efter Friedman tilgang, hvor virk-

somheden eneste opgave er at tjene penge til aktionærerne. Danske Banks miljøpolitik tilgo-

deser også en del af deres øvrige interessenter, dele af deres kunder, miljø bevidste NGOér,

staten mv. Men i den sidste ende er det Danske Banks ejere der får den største værdi ud af

tiltagene, i form af reducerede årlige omkostninger og et forbedret image. Der skal ikke ar-

gumenteres for at virksomheden ikke skal tjene penge, for det skal den selvsagt for at overle-

ve. Men kigger man på Carrolls ”The Pyramid of Corpoate Social Responsibility”, og Danske

Bank årsregnskab fra 2011, så havde de et resultat før skat på 1.7 milliarder. Derfor kan man

argumentere for, at de bør tage en større del af det etiske og filantropiske samfundsansvar end

de gør. At kalde miljø delen af CSR politikken for en ren shareholder value tilgang, vil være

41

en overdrivelse, men en stakeholder tilgang med en klar overvægt i at tilgodese shareholders

må kunne anses som en rimelig fordeling.

Et reduceret udslip på ca. 3.000 ton CO2, gør ikke Danske Bank til en CO2-neutral virksom-

hed. Danske Bank havde et CO2 udslip på 53.000 ton CO2 i 2011, hvorfor de køber CO2 kre-

ditter, for på den måde bliver CO2-neutral(Danske Bank A/S 2012c).

En CO2 kredit eller et CDM-projekter(Clean Development Mechanism) er en investeringer

man laver på baggrund af den såkaldte ”Kyoto-protokol” som i forlængelse af UN´s Klima-

konvention i 1997 blev vedtaget. Den indeholder en række juridisk bindende mål for 38 indu-

strialiserede landes reduktion af CO2 og fem andre drivhusgasser over årene 2008-2012. Prin-

cippet bag, er at forbedringen på det globale miljø er den samme, uanset hvor i verden man

reducerer udledningen af CO2. Kan de enkelte lande ikke nå deres reduktionsmål gennem

egne reduceringer, kan de købe kreditter fra andre lande. På denne måde investere man typisk,

i et bæredygtigt projekt i udviklingslandene, og kan trække det fra i virksomhedens CO2 regn-

skab(Minus CO2 2012). Hvorvidt alle de godkendte projekter er bæredygtige vil denne af-

handling ikke tage stilling til, men der har længe været en diskussion om emnet, hvor flere

NGOér sætter spørgsmålstegn ved bæredygtigheden(Nielsen 2011). Danske Bank har for at

blive CO2-neutral købt CO2-kreditter i flere projekter, blandt andet i biogas anlæg i Indien og

vindmøller både i Litauen og Tyrkiet og kalder sig derfor CO2-neutral(Danske Bank A/S

2012a).

Udad til ser det godt ud, Danske Bank bruger penge på at hjælpe det globale miljø og reduce-

rer udledningen af drivhusgasser. Men kigger man lidt nærmere på CO2-kreditterne, kan de

sammenlignes med andre værdipapirer. De bliver handlet på børser og gennem handelssel-

skaber, og kurserne går op og ned afhængig af udbud, efterspørgsel og risiko(Minus CO2

2012). Derfor bør de også ses som en investering for Danske Bank, og en mulighed for spe-

kulation i kursen. Hvorfor forfatterne af denne fremstilling, på baggrund af diskussionen, vil

påpege at denne del af deres CSR politik tilgodeser flere af banken interessenter, men har en

overvejende shareholder inspireret tilgang.

42

Børn og unge

Dette afsnit vil behandle og tage stilling til Danske Banks CSR politik indenfor området børn

og unge. Det fremgår af Danske Banks CSR rapport, at banken har iværksat mange aktiviteter

med fokus på denne befolkningsgruppe. Titlen på afsnittet børn og unge er taget fra afsnittet

”Society” i selve CSR rapporten, der i store træk har børn og unge som et gennemgående te-

ma. Disse aktiviteter og tilbud til børn og unge, er områder der både indebærer en mulig etisk

problemstilling samt åbner op for forskellige forretningsmuligheder for Danske Bank.

Spørgsmålet er dog, om det direkte kan karakteriseres som CSR, og om Danske Bank ved at

inkludere dette område i deres CSR rapport, er ude på et sidespor med disse aktiviteter målret-

tet børn og unge.

Danske Bank har udarbejdet forskellige læringsprodukter til børn og unge afhængig af alders-

gruppen. Der startes med et tiltag til de fem-ni årige, kaldet Pengeby.dk som skal forsøge at

lære børn om nogle af de mest fundamentale ting relateret til penge og økonomi. I målgrup-

pen 10-15 år, går spillet Control Your Money skridtet videre og informerer på et aldersmæs-

sigt tilsvarende niveau. Med spillet til de 15-17 årige, kaldet Dream On, sker der en markant

forandring. Her trækker Danske Bank linjen, og begynder aktivt at brande spillet med logoer

og slogans. Argumentet for denne beslutning, er at unge i den alder kan tilbydes bankproduk-

ter og at unge i den alder kan forventes at foretage en individuel købsproces ifølge Danske

Bank(Danske Bank A/S 2012c). De 18-27 årige tilbydes ligeledes en hjemmeside, hvor ind-

holdet af informationsmaterialet er tilpasset typiske problemstiller for denne aldersgruppe.

Det kunne f.eks. være budgettering ved ferierejser, udgifter ved at flytte hjemmefra mv.

Der er næppe tvivl om, hvad Danske Banks ide med disse spil og tiltag er. Danske Bank øn-

sker at komme i kontakt med potentielle kunder, så tidligt som muligt i deres livsperiode.

Selvom Danske Bank skriver, at man ikke aktivt brander Pengeby.dk eller andre initiativer til

børn under 15 år, mener forfatterne at disse tiltag indirekte fungerer som en form for reklame

for Danske Bank, hvis ikke direkte overfor børnene, så overfor forældrene.

Om hvorvidt det er en banks opgave at informere denne befolkningsgruppe, kan der stilles

spørgsmålstegn ved. I bund og grund går Danske Bank ind og påtager sig et ansvar som sam-

43

fundet i forvejen dækker i uddannelsessystemet, da unge i den aldersgruppe har afsluttet 9.

klasse og bør have de grundlæggende forudsætninger for en fornuftig tilgang til sin privat-

økonomi. Dog bør en undersøgelse foretaget i USA, omkring teenagers finansielle forståelse,

motivere de større finansielle virksomheder, til at informere på dette område (Danes, Haber-

man 2007), da de unges viden ikke er fyldestgørende.

Danske Bank har i Danmark, Finland, Sverige, Norge Nordirland samt Irland fået lavet flere

undersøgelser af YouGov omhandlende børn og unges generelle viden indenfor penge og

økonomi. Der er lavet undersøgelser tilpasset de forskellige målgrupper, der er med andre ord

ikke anvendt én bred undersøgelse. Danske Bank anvender resultaterne som argumentation

for deres initiativer overfor blandt andet den helt unge målgruppe på fem-ni år. Undersøgelsen

foretaget på forældre til børn i alderen fem-syv år, viser at 25 % har en ringe forståelse for

penge samt at 92 % af forældrene mener at deres børn har gavn af at lære mere på områ-

det(YouGov Zapera & Epinio 2008). Resultaterne af undersøgelserne bør ses fra to vinkler.

Den ene side når til den konklusion at der uden tvivl er et grundlag for Danske Bank til at

informere mere på dette område. Der kan også argumenteres for, at niveauet af økonomisk

viden ikke naturligt skal forventes at være fuldkommen udbredt i befolkningen. Pointen er, at

resultaterne af undersøgelserne kan tolkes forskelligt, afhængig af i hvilken sammenhæng den

ønskes anvendt. Hvorvidt dette såkaldte samfundsproblem, bør være et argument for at Dan-

ske Bank tilbyder deres viden og information er Michael Porter og Mark Kramer fortalere for.

De argumenterer for, at jo tættere samfundsproblemet relater sig til virksomhedens forretning,

des større er fordelene for begge parter(Porter, Kramer 2006).

Hele Danske Banks arbejde med at lære børn og unge om penge og økonomi, har selvfølgelig

også en velbegrundet bagtanke. De mange hjemmesider med onlinespil bliver f.eks. i Dream

On´s tilfælde også anvendt til indsamling af information om brugerens Facebook profil samt

brugerens indtastede spilinformation(Danske Bank A/S 2012e). Danske Bank har dermed

mulighed for at indsamle detaljeret markedsinformation om potentielle kunder. Det kan i sig

selv være vigtig information, da der kan argumenteres for at dette kunne indgå som en vær-

diskabende del af Danske Banks forretning. Ud fra denne tilgang, kan Danske Banks tiltag

overfor børn og unge betegnes som en form for CSR, hvor både samfundet og virksomheden

drager nytte af projektet(Porter, Kramer 2006). Danske Bank anvender på den måde CSR som

44

en strategisk del af deres forretning, da CSR arbejdet med børn og unge kan bidrage til grund-

laget for at forstå og møde fremtidens kunder, og i sidste ende forhåbentligt skabe en konkur-

rencemæssig fordel overfor konkurrenterne. Derudover kan samfundet ligeså drage fordel af

Danske Banks ”hjælp” til samfundet. Dette er dog forudsat, at samfundet i sidste ende også

drager nytte af Danske Banks initiativer til børn og unge, dog må fremtidige undersøgelser

bidrage til klarlægning af dette.

Medarbejdere

Danske Bank har ikke overraskende ligeledes et afsnit i deres CSR rapport omhandlende ban-

kens politik overfor medarbejderne. Afsnittet er opbygget med information omhandlende

Danske Banks initiativer og tilbud til medarbejderne, samt bankens målsætninger på området.

Eksempler på initiativer i Danske Banks CSR rapport målrettet medarbejderne:

Kompetence udvikling: Indenfor udviklingen af medarbejdernes kompetencer, har Danske

Bank, igangsat et projekt kaldet Project Insight. Projektet har til formål at identificere medar-

bejdernes kompetencer, så både banken og medarbejderen selv kan drage bedre nytte af disse

i fremtiden. Ligeledes angives det, at formålet også var at forberede medarbejderne på at de-

res job muligvis ikke ville eksistere i fremtiden(Danske Bank A/S 2012c).

Kvinder i lederstillinger: Her går Danske Bank aktivt ind og definerer klare mål for antallet af

kvinder i det øvre ledelseslag. Målet er en andel på 36 % af kvinder i ledelsen. Om dette kan

karakteriseres som et samfundsansvarligt initiativ er tvivlsomt. For at besvare det spørgsmål,

er en længere diskussion om ligestilling nødvendig. Det er dog svært at se denne del af CSR

rapportens direkte parallel til CSR. Danske Banks stillingstagen til kvinder i ledelsen, er må-

ske nærmere en måde at imødegå den konflikt , som debatten i samfundet om kvinders ret-

tigheder og deres repræsentation i bestyrelser kan udløse.

Helbredsundersøgelser samt forsikring: Danske Bank tilbyder deres ansatte et sundhedstjek

og forsikring, dette er ikke noget ekstraordinært og må siges at ligge på det yderste af grænsen

for hvad der kan gå ind under CSR. Danske Bank ville sandsynligvis under alle omstændig-

heder have tilbudt deres medarbejdere dette(Lederne 2011).

45

Medarbejdernes tilfredshed: Danske Bank oplyser i deres CSR rapport om resultaterne af

medarbejdernes tilfredshed. Resultaterne af undersøgelserne viser en generel høj tilfredshed

blandt medarbejderne. Der kan argumenteres for, at et sådant initiativ i forvejen ville være en

naturlig del af den daglige drift i en koncern af Danske Banks størrelse.

Uden medarbejderne, ville Danske Bank naturligt nok ikke have fundamentet til sin drift.

Hvorved det i forvejen er naturligt for Danske Bank at have en medarbejderpolitik. Det er

svært at se forskellen mellem det Danske Bank anfører i CSR rapporten, og hvad der kan be-

tegnes som en ganske normal medarbejderpolitik. Selve indholdet af den anførte politik over-

for medarbejderne, er næppe noget der kan betegnes som bare det mindste ekstraordinært. Af

Danske Bank og samfundet, er det klart Danske Bank der får størst nytte af deres medarbej-

derpolitik. Det er ikke samfundets behov der har førsteprioritet, men nærmere Danske Banks

sikring af forretningen. Hvis man tager den synsvinkel til Danske Banks CSR politik på med-

arbejder området, kan det ikke direkte karakteriseres som CSR jf. (Davis 1960). Davis mener

at virksomhedernes beslutninger kun kan betegnes som CSR hvis de rækker ud over virksom-

hedernes økonomiske eller tekniske interesse. Som eksempler kan nævnes, at Danske Bank

uden tvivl har store interesser i medarbejdernes helbred og velvære, men samfundet drager

ligeledes nytte af borgere med et godt helbred, derfor anser Davis det ikke for CSR. Men ser

man derimod på Porter og Kramers opfattelse anses det for at være strategisk CSR, hvis både

samfundet og virksomheden drager fordel af tiltaget på sigt(Porter, Kramer 2006). Dog er

hensynet til samfundet ikke større end, at Danske Bank fortsat holder fast i deres spareplan

med en reduktion af medarbejderantallet med 2.000 ansatte. Danske Bank har tidligere under

højkonjunkturen vist sig at være i stand til at tjene fornuftige penge, men nu hvor indtjeningen

er presset ser en reduktion af omkostningerne ud til at være bankens løsning på problemerne.

Skat

Danske Bank skriver i skattedelen af deres CSR rapportering, at der er tale om transparente

skattebetalinger. Danske Bank ønsker denne tilgang på baggrund af en øget interesse i Danske

Banks skattebetaling, fra deres omverden. I regnskab året 2011 udgjorde koncernens sel-

skabsbeskatning ca. 2,5 milliarder kr., hvortil CSR rapporten også påpeger at staten modtog

yderligere ca. 4.6 milliarder fra de ansatte i Danske Bank og ca. 11 milliarder i beskatning fra

deres leverandører(Danske Bank A/S 2012c). Ydermere proklamerer Danske Bank at de beta-

46

ler skat efter den danske lovgivning, og ønsker at give noget tilbage til deres stakeholder. At

Danske Bank ønsker at fremvise en transparent skattebetaling, kommer sikkert af de seneste

års kritik af den måde de har valgt at tilrettelægge deres skattebetaling på. De har siden inve-

steringerne i Irland og Nordirland udnyttet reglerne om international sambeskatning, og har

på den måde sluppet med at betale meget lidt i dansk selskabsskat. Da de irske filialer gav

overskud, lod Danske Bank dette overskud i Irland beskatte efter Irlands lave selskabsskat på

12,5 % i stedet for til 25 % i Danmark. Senere da det blev til et milliardunderskud i Irland

skiftede Danske Bank til international sambeskatning, og kunne dermed fratrække de seneste

års milliardunderskud og andre udenlandske aktiviteter i den danske selskabsskat. Det anslås

til at være en skattebesparelse på ca. 3 milliarder i 2010 og 2011(Fastrup 2011). Dette har

skabt en bred diskussion om skattereglerne og om Danske Bank. Som det også har været til-

fældet ved flere af de øvrige tiltag i deres CSR rapportering, kan man diskutere, hvorvidt

Danske Banks fremhævelse af skattebetalingen i deres CSR rapportering er en reel erkendelse

af et samfundsansvar.

Samlet vurdering af CSR Danske Banks rapportering

På baggrund af bearbejdningen af Danske Banks CSR rapportering, ønskes et overblik over

deres samlede CSR politik, og hvad banken kan gøre for at føre en mere stakeholder oriente-

ret CSR politik.

Danske Bank har flere gode og fornuftige tiltag i deres CSR rapport. Dog kan det være svært

at se en rød tråd i den rapporterede CSR politik. Det virker ikke til, at de mange individuelle

tiltag arbejder frem mod et fælles mål. Den komplimenterende effekt udebliver, således den

samlede gennemslagskraft ikke fremstår tydeligt. Dette medfører at mange af de enkelte tiltag

ikke kommer til sin ret. F.eks. bruger Danske Bank mange penge på at blive CO2 neutral, og

ønsker dermed at fremstå som en virksomhed der tager et ansvar for verdens miljøudfordrin-

ger. Men samtidig viser det sig, at der er mulighed for spekulation med investeringerne i CO2

kreditter, hvorved de kan få en modsatrettet effekt. Ydermere fremhæver Danske Bank flere

miljøforbedrende initiativer som CSR relaterede aktiviteter. Udskiftning af belysning samt

overgangen til elektronisk post og e-banking, det kan igen diskuteres, om hvorvidt det er af

miljøhensyn, optimering af interne forretningsprocesser eller simpelthen bare er et udtryk for

47

at Danske Bank følger med tidens udvikling. Danske Bank valgte under højkonjunkturen at

udnytte muligheden for irsk skattebetalinger, hvorved de har betalt et minimum i selskabsskat

i Danmark. Hvorefter de i en periode med global økonomisk lavkonjunktur begynder at be-

nytte mulighederne for international sambeskatning. På samme tid vælger de i en trængt pe-

riode at sige farvel til mange medarbejdere, som herefter muligvis vil påføre samfundet en

byrde. Den økonomiske nødvendighed af at gennemføre disse tiltag kan i krisens optik ikke

diskuteres og hvis tiltagene ikke blev gennemført, ville Danske Banks overlevelse og sårbar-

hed overfor konkurrenterne være i spil. Alt i alt ligner det, at Danske Bank brander nogle for-

retningsmæssige tiltag som CSR.

Danske Banks CSR rapport kan give et indtryk af, at banken ønsker at tilgodese deres stake-

holders, men indholdet og ambitionerne stemmer ikke overens. På baggrund af deres CSR

rapport, virker selve CSR politikken som et glansbillede. Formålet med CSR rapporten virker

mere til at skulle sprede et opstillet budskab om Danske Banks samfundsansvar, end at de

egentlig påtager sig et samfundsansvar. Det er ikke sikkert at Danske Banks ledelse ønsker at

tage et større samfundsansvar end det absolut mest nødvendige, og CSR kunne ligne et red-

skab der anvendes til at styrke deres brand udadtil. Flere af tiltagene i CSR rapporteringen

kommer som et resultat af en længerevarende kritik i medierne, og der går relativ lang tid in-

den Danske Bank reagerer på omverdenens kritik. Med Danske Banks position og størrelse i

banksektoren, er de et oplagt mål for kritisk medieopmærksomhed. Danske Bank er typisk

blandt de banker der bliver fremhævet, når der er uro i branchen, hvorfor banken med fordel

kunne have været forgangsfigur indenfor arbejdet med CSR i den finansielle sektor.

Danske Banks første prioritet er at overleve som virksomhed, men hvis banken har ambitioner

om en CSR politik der kommer ud over shareholder value tilgangen, er det nødvendigt med

en mere samlet indsats. Danske Bank bør på de fleste områder tage mere fat på problemstil-

linger, der har en større effekt på samfundet end dem selv. Samfundets interesser bør sidestil-

les Danske Banks egne interesser, og på denne måde komme til at udgøre et mere jævnbyrdigt

forhold.

Danske Bank undlader at tage stilling til sin markante position i samfundet i kraft af sin stør-

relse. Den økonomiske krise har vist den uheldige side af at have banker i samfundet, hvis

påvirkning på denne er så stor. Det har i Danmark, som tidligere nævnt, medført adskillige

48

bankpakker, hvor staten har stillet ekstra ressourcer til rådighed for banksektoren. Samfundet

har dermed taget et nødvendigt ansvar overfor banksektoren, hvorfor det bør kunne forventes

at sektoren ligeledes tager et tilsvarende ansvar. I Danske Banks tilfælde, kunne de forholde

sig til hvordan man undgår fortidens fejltagelser og sikre sig bedre mod disse. Det ville være

en ressourcekrævende proces, men det anses som værende en nødvendighed, hvis Danske

Bank skal komme ud over en shareholder value tilgang i deres CSR politik.

Danske Bank kunne med fordel fokusere på at gå forret i arbejdet med CSR, dette ville natur-

ligt bidrage til, at Danske Bank kommer ud over et shareholder value niveau med deres sam-

fundsansvar. En kombination af at være nytænkende og innovativ på dette område, ville have

potentialet til at Danske Bank kunne styrke sin konkurrencemæssige position heriblandt deres

brand.

49

Konklusion

Corporate Social Responsibility begrebet har medvirket til en forandring af de forudsætninger

hvorpå virksomheder i dag driver deres forretning. Virksomhedernes plads i samfundet, samt

deres betydning har nødvendiggjort en stillingstagen til deres samfundsansvar, hvilket skal ses

som et resultat af den udvikling samfundet har gennemgået. Danske Bank er ligeledes udsat

for denne udvikling.

CSR har udviklet sig meget siden det begyndte at komme på dagsordenen i 1960´erne, hvor

debatten om CSR breder sig. I løbet af de næste to årtier begynder virksomhederne at interes-

sere sig for CSR, og det bliver langsomt til en del af forretningsgangen i virksomhederne.

Man skal dog helt frem til 1980´erne før udviklingen indenfor virksomhedernes arbejde med

CSR for alvor begynder at tage fart. Den øgede globalisering og samhandel i 1980´erne med-

førte globale problemstillinger som virksomhederne blev tvunget til at tage stilling til. Sam-

men med mediernes udvikling medfører dette at virksomhederne i stadig større grad bliver

stillet til ansvar for deres handlinger overfor samfundet. Dette tvinger dem til at arbejde med

deres samfundsansvar. I forbindelse med at forbrugerne bliver mere oplyste, og begreber som

børnearbejde, miljøkrav samt usikre arbejdsforhold jævnligt er en del af nyhedsfladen, bliver

virksomhederne nød til at forholde sig deres ansvar overfor samfundet. Samtidig er der en

øget efterspørgsel blandt forbrugere efter mere etisk korrekte produkter.

Alt dette har selvsagt en betydning for Danske Bank. Danske Bank kan i kraft sin størrelse

ikke ignorere sine stakeholders, da begge parter er afhængige af hinanden. Forventningerne

fra stakeholders gør, at Danske Bank er tvunget til at tage stilling til flere og flere samfundsre-

levante problemstillinger. Danske Banks størrelse og påvirkning på samfundet gør at de ofte

bliver fremhævet i medierne når problemstillinger opstår i finanssektoren, hvilket lægger et

yderligere pres på Danske Bank om at forholde sig til deres samfundsansvar. Det er ikke bare

Danske Banks egen CSR politik de skal forholde sig til, deres størrelse og omdømme giver

også en forventning om, at de forholder sig til f.eks. deres leverandørers CSR politik. De kan

ikke se ignorere forholdene i deres forsyningskæde, dette vil have en betydning for deres

image.

50

CSR giver ikke kun begrænsninger, det åbner også op for strategiske muligheder i en koncern

som Danske Bank. CSR kan have betydning for den fremtidige udvikling af Danske Banks

forretning. Hvis CSR integreres mere aktivt i strategien, kan der skabes en komplimenterende

effekt mellem forretningen og Danske Banks samfundsansvar.

Danske Banks CSR rapport i dens nuværende form, er et resultat af flere forhold. Lovgivnin-

gen stiller krav om at virksomhederne forholder sig til CSR. Den danske lovgivning indehol-

der en konkret definition af begrebet CSR, og pålægger virksomhederne at forholde sig til

deres samfundsansvar, men virksomhederne er ikke pålagt at tage et konkret samfundsansvar.

Lovgivningen er i dag så bred, at det er muligt for Danske Bank at inddrage andre tiltag i CSR

rapporten under den lovgivningsmæssige betegnelse for CSR. Der kan herskes tvivl om man-

ge af de nævnte tiltag fra Danske Banks side er CSR, eller om det udelukkende er forret-

ningsmæssige tiltag. Visse af tiltagene indeholder dele af CSR, men som afhandlingen tidlige-

re har argumenteret for, bliver de igangsat i forlængelse af en længerevarende kritik, og ses

derfor som en forretningsmæssig nødvendighed og ikke nødvendigvis CSR. Derved giver det

samlede billede af Danske Banks CSR tiltag ikke et indtryk af en sammenhængende CSR

politik.

Danske Banks CSR rapportering er udtryk for et pres fra omverdenen, hvilket vil sige stake-

holderne herunder de offentlige myndigheder. Det er de lovgivningsmæssige krav kombineret

med et, skulle man formode, naturligt ønske fra Danske Banks stakeholders der leder frem til

at Danske Banks CSR rapportering i dag er udformet som den er. Indholdet er et udtryk for, at

det forventes og kræves at Danske Bank rapporter om CSR, men indholdet virker i store træk

mere til at have det formål at tilfredsstille Danske Banks shareholders.

51

Litteraturliste

Anders Pedersen 2012, Danske Bank er for stor til Danmark, 1st edn, Ugebrevet A4, København.

Andersen, C. 2009, 03/01-last update, Hvad er er i bankpakkerne? [Homepage of Sydbank A/S], [Online]. Avai-

lable: http://www.sydbank.dk/privat/artikler/hvad-er-der-i-bankpakkerne [2012, 04/16].

Beim, J. 2011, 10/10/2011-last update, Fakta: Få overblik over bankpakkerne [Homepage of Dagbladet Politik-

ken], [Online]. Available: http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-

bankpakkerne/ [2012, 04/13].

Bengtsen, P. 2012, 04/20/2012-last update, Nordea dropper spekulation i fødevarer [Homepage of DanWatch],

[Online]. Available: http://danwatch.dk/da/artikler/nordea-dropper-spekulation-i-foedevarer/172 [2012,

04/15].

Bengtsen, P. & Bjerregaard, L. 2011, 09/23/2011-last update, Danske banker tjener på sult [Homepage of Dan-

Watch.dk], [Online]. Available: http://danwatch.dk/da/artikler/danske-banker-tjener-paa-sult/75 [2012,

04/15].

Blair, M.M. 1995, Ownership and Control: Rethinking Corporate Governance for the Twenty-First Century,

Brookings Institution, Washington.

Bowen, H.R. 1953, Social responsibilities of the businessman, 1st edn, New York: Harper & Row.

Carroll, A.B. 1991, "The pyramid of corporate social responsibility: Toward the moral management of organiza-

tional stakeholders", Business horizons, vol. 34, no. 4, pp. 39.

Clarkson, M.B.E. 1995, "A Stakeholder Framework for Analyzing and Evaluating Corporate Social Perfor-

mance", Academy of Management Review - LA English, vol. 20, no. 1, pp. 92.

Collins, J.C. & Porras, J.I. 2000, Built to last : successful habits of visionary companies, 3. edition edn, Random

House Business, London.

Crane, A., McWilliams, A., Matten, D., Moon, J. & Siegel, D.S. 2008, The Oxford handbook of corporate social

responsibility, Oxford University Press Inc., Oxford.

Danes, S.M. & Haberman, H.R. 2007, "Teen Financial Knowledge, Self-Efficacy, and Behavior: A Gendered

View", Financial Counseling and Planning - LA English, vol. 18, no. 2, pp. 48.

Danmarks Statistik 2012, Nationalregnskab, Bruttonationalprodukt for 4. kvartal 2011, Danmarks Statistik,

Danmark.

Danske Bank A/S 2012a, , CO2-kreditprojekter [Homepage of Danske Bank A/S], [Online]. Available:

http://www.danskebank.com/da-dk/CSR/Klima/Pages/CO2-kreditter.aspx [2012, 04/10].

Danske Bank A/S 2012b, Corporate Responsibility Fact Book 2011, Danske Bank A/S, København.

Danske Bank A/S 2012c, Corporate Responsibility Report 2011, Danske Bank, København.

Danske Bank A/S 2012d, 03/23-last update, Danske støttepakker. Available: http://www.danskebank.com/da-

dk/ir/Regulering/Bankpakker/Pages/Bankpakker.aspx [2012, 04/17].

52

Danske Bank A/S 2012e, , Dream On FAQ [Homepage of Danske Bank A/S], [Online]. Available:

www.dreamonthegame.dk [2012, 04/14].

Danske Bank A/S 2012f, 10/06/2011-last update, Group SRI policy [Homepage of Danske Bank A/S], [Online].

Available: http://www.danskebank.com/en-uk/CSR/business/SRI/Pages/SRI-policy.aspx [2012, 04/11].

Danske Bank A/S 2012g, , Historie [Homepage of Danske Bank A/S], [Online]. Available:

http://danskebank.dk/da-dk/Om-banken/Kort-om-os/Pages/Historie.aspx04/15].

Danske Bank A/S 2012h, 02/09-last update, PRI [Homepage of Danske Bank A/S], [Online]. Available:

http://danskebank.com/da-dk/CSR/Forretning/SRI/Pages/pri.aspx [2012, 04/15].

Danske Bank A/S 2012i, 02/20/2012-last update, Ratings. Available: http://www.danskebank.com/da-

dk/ir/gaeld/Ratings/Pages/ratings.aspx [2012, 04/15].

Danske Bank A/S 2012j, 04/30/2012-last update, Share monitor [Homepage of Danske Bank A/S], [Online].

Available: http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Aktien/share-monitor/Pages/share-monitor.aspx [2012,

16/04].

Danske Bank A/S 2011, Årsrapport 2011, Danske Bank, København.

Danske Bank A/S 2011, Årsrapport 2010, Danske Bank, København.

Danske Bank A/S 2006, Samfundsansvar 2006, Danske Bank, København.

Danske Bank A/S 2005, Årsrapport 2004, Danske Bank, København.

Davis, K. 1960, "CAN BUSINESS AFFORD TO IGNORE SOCIAL RESPONSIBILITIES?", California Man-

agement Review (pre-1986) - LA English, vol. 2, no. 000003, pp. 70.

DIEH 2012, , Medlemsfordele [Homepage of Dansk initiativ for etisk handel], [Online]. Available:

http://dieh.dk/medlemskab/medlemsfordele/ [2012, 04/15].

Erhvervsstyrelsen 2009, Redegørelse for samfundsansvar - Praktisk vejledning og inspiration, Erhvervsstyrel-

sen.

Etzioni, A. 1998, "A Communitarian Note on Stakeholder Theory", Business Ethics Quarterly, vol. 8, no. 4, pp.

679.

Fair Trade Danmark , Hvad er Fair Trade. Available: http://www.fairtrade.dk/Default.aspx?ID=453 [2012,

03/20].

Fastrup, N. 2011, 05/04/2011-last update, Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i skat [Homepage of Poli-

tikken.dk], [Online]. Available: http://politiken.dk/erhverv/ECE1271988/danske-bank-undgaar-at-betale-3-

milliarder-i-skat/ [2012, 04/16].

Frandsen, M. 2009, 06/19/2009-last update, Elendige arbejdsmiljø på Nike-fabrik [Homepage of Danmarks

Radio], [Online]. Available: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/06/18/113648.htm [2012, 04/11].

Frederick, W.C. 2006, Corporation, be good! : the story of corporate social responsibility, Dog Ear Publishing,

Indianapolis, Ind.

53

Freeman, E.R. & Liedtka, J.M. 1991, "Corporate Social Responsiblity: A Critical Approach", Business Horizons

- LA English, vol. 34, no. 4, pp. 92.

Freeman, R.E. 1984, Strategic Management: A Stakeholder Approach, Pitman, Boston.

Freeman, R.E., Velamur, S.R. & Moriarty, B. 2006, Company Stakeholder Responsibility: A New Approach to

CSR, Business Roundtable Institute for Corporate Ethics.

Friedman, M. 1970, The Social Responsibility of Business is to increase its Profits, The New York Times Maga-

zine.

Friedman, M. 2002, Capitalism and freedom, 40. anniversary ed. edn, University of Chicago Press, Chicago.

Habermas, J. 2001, The postnational constellation : political essays, Polity, Cambridge.

Hall, J. 2000, "Environmental supply chain dynamics", Journal of Cleaner Production, vol. 8, no. 6, pp. 455.

Handy, C. 1997, "The Citizen Corporation", Harvard Business Review - LA English, vol. 75, no. 5, pp. 26.

Hansen, U. 2012, Danske Bank-formand kridter banen op for svært 2012, Børsen Finans.

Hausen, H., Von 2012, Pisk og gulerod i ny handlingsplan for samfundsansvar, www.CSR.dk.

Høyrup, M. 2008, 09/25/2008-last update, Danske Bank sælger uetiske aktier [Homepage of TV2 Finans], [On-

line]. Available: http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-15983186:danske-bank-s%C3%A6lger-

uetiske-aktier.html?ss [2012, 04/11].

Humphrey,J.,Schmitz,H. 2001, Governance in Global Supply Chains, IDS Bulletin, 32: 19-29.

Jensen, M.C. 2000, "Value Maximization, Stakeholder Theory, and the Corporate Objective Function" in Break-

ing the Code of Change, eds. M. Beer & Nohria N., Harvard Business School Press, Boston, pp. 37-58.

Jones, T.M. 1980, "CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY REVISITED, REDEFINED", California Man-

agement Review - LA English, vol. 22, no. 3, pp. 59.

Jørgensen, J.,K. 2011, 11/222011-last update, Kolding: Aktiekursen er for lav [Homepage of Jyllands-Posten],

[Online]. Available: http://epn.dk/brancher/finans/article2614834.ece [2012, 04/10].

Karkov, R. 2011, 12/27/2011-last update, Finanskrisen har ændret Danske Banks selvopfattelse [Homepage of

Videnskab.dk], [Online]. Available: http://videnskab.dk/kultur-samfund/finanskrisen-har-aendret-danske-

banks-selvopfattelse [2012, 04/15].

Kay, J. 1995, Foundations of Corporate Success : How Business Strategies Add Value, Oxford University Press,

Incorporated, New York :.

Kjær, B. 2012, 01/29/2012-last update, Apple risikerer forbruger-boykot [Homepage of JP/Politikens Hus], [On-

line]. Available: http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1522899/apple-risikerer-forbruger-boykot/ [2010,

04/15].

Kongskov, J. & Friis, L. 2011, Fordel med Mærsk som storaktionær, Børsen, København.

54

Kronenberg, K. 2007, 07/03/2007-last update, Danske Bank kritiseres for at investere uetisk [Homepage of

Business.dk], [Online]. Available: http://www.business.dk/finans/danske-bank-kritiseres-investere-uetisk

[2012, 04/14].

Lederne 2011, 11/14/2011-last update, Boom i sundhedsforsikringer på danske virksomheder [Homepage of

Lederne], [Online]. Available:

http://www.lederne.dk/lho/Nyheder/aktuelt/aktuelt2011/Boomisundhedsforsikringerpaadanskevirksomhede

r.htm [2012, 04/18].

Marcoux, A.M. 2000, "Balancing Act" in Contemporary Issues in Business Ethics, eds. J.R. DesJardins & J.J.

MacCall, 4th edn, Wadsworth, Califf, pp. 1-24.

McGuire, J.W. 1963, Business and society, McGraw-Hill, New York.

Minus CO2 2012, , Baggrund for CO2-kreditter [Homepage of Minus-CO2.dk], [Online]. Available:

http://www.minus-co2.dk/index.php/baggrund-for-co2-kredittercdm [2012, 04/12].

Murphy, P.E. 1978, `An Evolution: Corporate Social Responsiveness´, University of Michigan Business Review.

Nielsen, J.S. 2011, Regeringens indsats mod CO2-kredit giver ringe klimagevinst, Dagbladet Information, Kø-

benhavn.

Nordea Bank AB 2012, Annual Report 2011, Nordea Bank AG, Sweden.

Nyholm, P. 2010, 12/16/2010-last update, Dårligt image plager Danske Bank [Homepage of Jyllands-Posten],

[Online]. Available: http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2280578.ece [2012, 04/12].

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009a, Årsregnskabsloven § 99a, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009b, Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Olesen, B.,Ole. 2010, 19/01-last update, Skatteyderne taber på bankpakkerne, hvis en bank går ned [Homepage

of 180 Grader], [Online]. Available:

(http://www.180grader.dk/Politik/Skatteyderne_taber_p_bankpakken_hvis_en_bank_g_r_ned-gammel

[2012, .

Pedersen, K. 2012, 01-30-2012-last update, Derfor kan Apple blive ramt af boykot [Homepage of Comon.dk],

[Online]. Available: http://www.comon.dk/art/213206/derfor-kan-apple-blive-ramt-af-boykot [2012,

04/15].

Perraton, J., Goldblatt, D., Held, D. & McGrew, A. 1998, "Die Globalisierung der Wirtschaft" in Poltik der Glo-

balisierung, ed. U. Beck, Frankfurt am. Main, Suhrkamp, pp. 134-168.

Phillips, R., Freeman, R.E. & Wicks, A.C. 2003, "What Stakeholder Theory Is Not", Business Ethics Quarterly,

vol. 13, no. 4, pp. 479.

Porter, M.E. & Kramer, M.R. 2006, "Strategy and society: the link between competitive advantage and corporate

social responsibility", Harvard business review - LA English, vol. 84, no. 12, pp. 78.

Realdania 2012, , Hvordan vi blev til [Homepage of Realdania], [Online]. Available:

http://www.realdania.dk/Om-Realdania/Historie.aspx [2012, 04/01].

55

Roach, B. 2005, "A Primer on Multinational Corporations" in Leviathans: Multinational Corporations and the

New Global History, eds. A.D. Chandler & B. Mazlish, Cambridge University Press, Cambridge, pp. 19-

44.

Roberts, S. 2003, "Supply Chain Specific? Understanding the Patchy Success of Ethical Sourcing Initiatives",

Journal of Business Ethics, vol. 44, no. 2, pp. 159.

Samfundsansvar.dk 2009, , Lovkrav om rapportering af samfundsansvar [Homepage of Erhvervsstyrelsen],

[Online]. Available: http://www.samfundsansvar.dk/sw60596.asp [2012, 02/08].

Samuelson, P.A. 1971, Love that corporation, Mountain Bell Magazine.

Scherer, A.G., Palazzo, G. & Baumann, D. 2006, "Global Rules and Private Actors: Toward a New Role of the

Transnational Corporation in Global Governance", Business Ethics Quarterly, vol. 16, no. 4, pp. 505.

Scherer, A.,G. & Palazzo, G. 2007, "TOWARD A POLITICAL CONCEPTION OF CORPORATE RESPON-

SIBILITY: BUSINESS AND SOCIETY SEEN FROM A HABERMASIAN PERSPECTIVE", Academy of

Management.The Academy of Management Review - LA English, vol. 32, no. 4, pp. 1096.

Seidenfaden, J. & Frandsen,Ditte M.,Skjerning,Anne 2009, 12/02/2009-last update, Investering i klyngevåben på

retur [Homepage of DanWatch.dk], [Online]. Available: http://danwatch.dk/da/artikler/investering-i-

klyngevaaben-paa-retur/69 [2012, 04/11].

Sobczak, A. 2006, "Are Codes of Conduct in Global Supply Chains Really Voluntary? From Soft Law Regula-

tions of Labour Relations to Consumer Law", Business Ethics Quarterly - LA English, vol. 16, no. 2, pp.

167.

Sternberg 2000, Just Business: Business Ethics in Action, 2nd edn, Oxford University Press, Oxford.

Sundaram, A.K. & Inkpen, A.C. 2004, "The Corporate Objective Revisited", Organization Science, vol. 15, no.

3, pp. 350.

United Nations Global Compact 2012, , UN Global Compact Participant Search [Homepage of United Nations],

[Online]. Available:

http://www.unglobalcompact.org/participants/search?business_type=all&commit=Search&cop_status=all

&country%5B%5D=47&joined_after=&joined_before=&keyword=&listing_status_id=all&organization_t

ype_id=&page=1&per_page=250&sector_id=all&sort_by=name&direction=ASC [2012, 04/15].

United Nations Global Compact , The Ten Principles [Homepage of United Nations], [Online]. Available:

http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html [2012, 02/15].

United Nations Principles for Responsible Investments 2012, 04/16-last update, About Us [Homepage of United

Nations PRI], [Online]. Available: http://www.unpri.org/about/ [2012, 04/16].

Vogel, D. 2005, The market for virtue : the potential and limits of corporate social responsibility, Brookings

Institution Press, Washington, D.C.

Vorster, N. 2010, "An ethical critique of Milton Friedman's doctrine on economics and freedom", Journal for the

Study of Religions and Ideologies, vol. 9, no. 26, pp. 163.

Wenneberg, S.B. 2002, Socialkonstruktivisme : positioner, problemer og perspektiver, 1. udgave edn, Samfunds-

litteratur, Frederiksberg.

56

Wren, D.A. 2005, The history of management thought, 5th ed edn, Wiley, Hoboken, N.J.

YouGov Zapera & Epinio 2008, , Financial Literacy among 5-7 years old children - Based on a market research

survey among the parents [Homepage of Danske Bank A/S], [Online]. Available:

http://danskebank.dk/PDF/Finansiel-forstaaelse/Financial-Literacy-among-5-7-years-old-children.pdf

[2012, 04/13].

57

Bilag 1: Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl

§ 135. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et

EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf.

stk. 2-6. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hen-

syn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold

samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virk-

somheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslin-

jer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder

eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med

samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet

fremover.

Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i

stedet vælge at give redegørelsen:

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil

der henvises i ledelsesberetningen, eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 4. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 3, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden

opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om of-

fentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på

virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger. § 193, 3. pkt., i lov om finan-

siel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen

offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen.

Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplys-

ningskravene efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed.

58

Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern kan undlade at medtage oplysningerne i

sin egen ledelsesberetning, hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern,

eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridsrapport i forbindelse med tilslutning til

FN's Global Compact eller FN's principper for ansvarlig investeringer.

Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning

til FN's Global Compact eller FN's principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at

give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetnin-

gen, at den anvender denne undtagelse og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.