Date post: | 21-Jan-2017 |
Category: |
Documents |
Upload: | kristian-sletten |
View: | 134 times |
Download: | 0 times |
CenterforIdræt
AarhusUniversitet
Juni2011
”Ændringerimuskelømhedogmaksimalkraftefter
excentriskekontraktionervedforskelligehastigheder”
”Changesinmusclesorenessandmaximalforce
productionaftereccentriccontractionsatdifferent
velocities”
Bachelorprojekt–10ECTS
Af
KristianSletten–20083846 ______________________________________________
MortenPurup–20083867 ______________________________________________
Afleveret: 1.juni2011
Vejleder: KristianOvergaard
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side2af48
Abstract-KSRecentstudieshavetriedtofocusontheimportanceofcontractionvelocityondelayedonsetmusclesore-
ness(DOMS)andmaximalvolunteerforceproduction(MVF).Somestudies,e.g.byChapmanetal.(1)(2)
providedevidencethatwithandwithoutabalancedtimeundertensionfasteccentricvelocity(FV)induced
moreMSandalargerdecreaseinMVFthansloweccentricvelocities(SV).Theresultsarestronglyconvinc-
ing,howeverrecentstudiesbyBarrosoetal. (3)showednodifference inDOMSrelated indicatorswitha
smallequalamountofcontractionsandequalworkload.Thesefactorsseemofimportance,andtherefore
thisstudyexaminediftheresultsareconsistenceduringthesamelargeabsoluteamountofcontractions
withdifferentvelocitiesofeccentriccontractions(ECC).
Tenuntrainedmenunderwentseriesof15setsof10reps isokineticECCknee flexionsataslowvelocity
(SV: 30deg./sec.) for one leg anda fast velocity (FV: deg./sec.) for theother leg, one immediately after
another.Measurementsconsistedofchanges inmaximalvoluntary isometriccontractionstrength(MVC),
thighcircumference(TC)andmusclesoreness(MS).Datawerecollectedbefore, immediatelyafter,6,24,
48and168hoursaftereachECCprotocol.
The resultswas analyzed by a two-way repeatedmeasures ANOVA (p < 0,05) and presented that there
overallwerenosignificantdifferencebetweenthetwovelocities.AfterECC,MVF,TCandMSfollowedsimi-
larpatternsinbothprotocols(p<0.05),withasignificantdecreaseinMVFandanincreaseinMSandTC
overtime.Theonlysignificantdifferencebetweenthetwovelocitieswasat168hwheretherecoveryinTC
wasslightlyfasterinSVthanFV.
The presented results suggest that, for the same large amount of contractions, SV ECC induce asmuch
muscledamageasFVECCinuntrainedmalesubjects,andthereforethetimeundertensionseamsofminor
importancethandescribedinpreviousstudies.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side3af48
Indholdsfortegnelse
Abstract-KS......................................................................................................................................................2
1. Forord-KS.................................................................................................................................................5
2. Introduktion-KS........................................................................................................................................5
3. Teoretiskforankring..................................................................................................................................7
3.1.Excentriskmuskelarbejde-MP...............................................................................................................7
3.2.DOMSogindicier-MP............................................................................................................................7
3.3.Initialmuskelskade-MP.........................................................................................................................9
3.4.Langvarigmuskelskade-KS..................................................................................................................12
3.5.Krafthastigheds-ogLængdespændingskurven-MP.............................................................................15
3.6.RateofForceDevelopment-MP..........................................................................................................15
4. Projektbeskrivelse...................................................................................................................................16
4.1.Afgrænsninger-MP..............................................................................................................................16
4.2.Hypotese–KS/MP................................................................................................................................16
5. Metode....................................................................................................................................................16
5.1.Forsøgspersoner-KS............................................................................................................................16
5.2.Forsøgsdesign-KS.................................................................................................................................17
5.3.Test-ogarbejdsprotokol-KS................................................................................................................18
5.4.Målingafmaksimalisometriskmoment-MP......................................................................................20
5.5.MålingafRFD-MP...............................................................................................................................20
5.6.Målingafmuskelømhed-MP...............................................................................................................20
5.7.Målingafmuskelomkreds-MP............................................................................................................21
5.8.Statistiskanalyse-KS............................................................................................................................21
6. Resultater................................................................................................................................................21
6.1.Kraft-KS...............................................................................................................................................21
6.2.Muskelømhed-MP...............................................................................................................................23
6.3.Muskelomkreds-MP............................................................................................................................24
7. Diskussion................................................................................................................................................25
7.1.Kraft–KS/MP........................................................................................................................................25
7.2.Muskelømhed–KS...............................................................................................................................29
7.3.Muskelomkreds-MP............................................................................................................................30
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side4af48
8. Konklusion-KS/MP.................................................................................................................................30
9. Perspektivering–KS/MP.........................................................................................................................31
10. Referencer...............................................................................................................................................33
11. Bilag.........................................................................................................................................................36
11.1. Bilag1-Informationtilforsøgspersoner.....................................................................................36
11.2. Bilag2–VAS................................................................................................................................38
11.3. Bilag3–Introduktiontilforsøget................................................................................................39
11.4. Bilag4-Statistiskdataforkraftgenvindelse...............................................................................40
11.5. Bilag5–StatistiskdataforMuskelømhed..................................................................................43
11.6. Bilag6–StatistiskdataforOmkreds...........................................................................................46
Antalanslagialt:68.942
Denansvarligefordeenkelteafsnitermarkeretmedhhv.
KS/MP:KristianSlettenogMortenPurup
KS:KristianSletten
MP:MortenPurup
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side5af48
1. Forord-KSMotivationentilarbejdetmedfænomenetmuskelømhed(eng.delayedonsetmuclesoreness,DOMS),og
excentriskemuskelkontraktioner(eng.eccentriccontraction,ECC)grunderietønskeomatfåenforståelse,
samtenerfaringforarbejdetmedmuskelfysiologiskekvantitativemetoder.Måletfordettebachelorpro-
jektvarprimærtatlaveetpilotstudie,somdermedsenerekunnefungeresombasisforetkandidatstudie.
Selveforsøgetogforsøgsopstillingenblevudvalgtisamarbejdemedvoresvejlederogfokusharovervejen-
de liggetpåmetodekendskabettil forskellige indirektemålingerafDOMS,herunder isærkraftudviklingen
målt igennemmaksimalt isometriskmoment (MIM)samtdesudenudregningerafRateofForceDevelop-
ment(RFD).
2. Introduktion-KSMuskelødelæggendearbejdeogDOMSharlængeværetetinteressantfænomenimangeatletershverdag,
oghardermedindfundetsigpåvidenskabeligelaboratorierverdenover.Mangeteorierharforsøgtatfor-
klare hvilke faktorer der spiller ind på udviklingenog restitutionenderaf,menpå det seneste har nyere
studierafbl.a.Chapmanetal.(1)(2)ogBarrosoetal.(3)fokuseretpåhvilkekonsekvenserkontraktionsha-
stighedernespillerideinducerendeexcentriskemuskelkontraktioner.Baggrundenforstudierneharværet
atafdækkehypoteseromexcentriskekontraktionshastighedersbetydningforudviklingenafDOMS,hvilket
harskabtflerediskussioneromkringemnet.Manhariflerestudierprøvetatisolereenkeltevariablerforat
findederesspecifikkebetydninghvilketharudmundetiflereforskelligeresultater:
Paddon-Jones(4)beskrev i2005flere inkonsistenteændringersomfølgesaf34hurtige(180grader/sek.)
og langsomme (30 grader/sek.) ECC af albuefleksorerne.Mens de hurtige kontraktioner resulterede i en
længeremuskelømhed,vistedelangsommekontraktionerenstørrehævelseogfaldievnentilatgenerere
kraftvedkoncentriskeogexcentriskekontraktionerefterarbejdet.Paddon-Jones(4)resultatersyntesder-
medatillustrereatkontraktionshastighederneerafbetydningforudviklingenafDOMSogtabafmaksimal
kraftudvikling.
Chapmanetal.(1)togtetenopogpåvistederefterietstudiefra2006ligeledesathastighedeniECCvaraf
betydning.Iforsøgetblevforsøgspersonerne(FP)sattilatlaveECCoveralbueleddetmedbeggearmemed
hurtigehastigheder(210grader/sek.)oglangsommehastigheder(30grader/sek.).Antalletafkontraktioner
varkorrigeretfortimeundertension(TUT),hvilketvilsigeatderblevforetagetsyvgangesåmangekon-
traktionerveddenhurtigehastighedift.denlangsomme,hhv.30langsommeog210hurtigeforatopnåen
ensTUT.Chapmanetal.(1)kunnepåbaggrundafresultaterneligeledesmedPaddon-Joneskonkludere,at
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side6af48
hastighedenspillerenrollepåDOMSogtabafmaksimalkraftudvikling,menmodsatPaddon-Joneskunne
hankosekvenspåviseatdehurtigekontraktionergaven størreoplevetmuskelømhedoget større fald i
muskelstyrke.EfterfølgendeundersøgteChapmanetal.(2)forskelleneihurtigeoglangsommekontraktio-
ner (30og210grader/sek.)vedetabsolutantalkontraktioner,hhv.30og210kontraktionervedsamme
hastihedersomfør.ResultaternevisteingensignifikanteforskelleiDOMSogmuskelstyrkeved30kontrak-
tioner,men ved 210 kontraktioner havde FP lavet et større total arbejde efter de hurtige kontraktioner
menkunatdervar tendenser tilatdissehavde induceretmereskadeende langsomme.Studietpåviste
såledesatetsamsuriumaftotalarbejde,antalletafkontraktionersandsynligviserafstørrebetydningfor
DOMSendkontraktionshastighederne.
SomfølgeafstudierneafChapmanetal.(1)(2)ogmedudgangspunktitidligerestudierafbl.a.McCully(5)
ogWarrenetal.(6),harBarrosoetal.(3),ietstudiefra2010,forsøgtatpåvise,athastighedenikkeeren
afgørendefaktorformuskelømhed.Barrosoetal. (3)fremholdteresultaterdervisteatder ikkeumiddel-
bartvarnogenforskel iDOMSindikatorvedetensantalkontraktioner(30ECC)ogenstotalmængdear-
bejdemedforskelligkontraktionshastigheder.Hanpåpegerdermedatkontraktionshastighedenikkespiller
enstorrollevedetlavtantalkontraktioner.Enargumentationsomogsåtidligereharværetstøttetafandre
forskere,heriblandtMorgan&Allen(7),somligeledespegerpåatkontraktionshastighedenkunspilleren
lillerolleogatdetmereerspændingenogkraftpåvirkningenderharindflydelse.
DereraltsåflereperspektiverpåDOMSfænomenet,menmangeafdestudiersompåviserenforskelved
forskelligehastighederbl.a.(1)(2)ogAllen(8)har ikkelavetdetsammeabsolutteantalECCellersamme
mængdetotaltarbejde,menderimodkorrigeredeforarbejdsperioden,såledesatmusklernevarunderens
TUT.Det kanderfor tænkes atmuskelømheden ikke skal tillægges kontraktionshastighedernemeget be-
tydning til,menmåskenærmeresomBarrosoetal. (3) senestharargumenteret for,derimodantalletaf
kontraktionerogdet absolutteudførte arbejde.DogerBarroso's studieudførtmedet relativt lavt antal
kontraktioner,ogsetirelationtilatMcCullyetal.(5)tidligereharpåvistatstørrelsenafDOMSbliverstørre
vedflerekontraktionersyntesdetrelevantatsepådennevariable.Vivilderfor idettestudieundersøge
omhastighedenspillerenrolleift.DOMSindikatorerogmaksimalmuskelkraftnårFPlaversammeabsolut-
teantalkontraktioner(150ECC)vedforskelligehastigheder.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side7af48
3. Teoretiskforankring
3.1. Excentriskmuskelarbejde-MPExcentriskmuskelarbejdedefineressomværende
arbejde hvor en ydre kraft, f.eks. tyngdekraften
og/eller reaktionskræfter, overvinder den indre
spænding,sommusklernekanpræstere.Musklen
udvikler således kraft under en forlængelse, da
den stadigvæk forsøger at kontrahere sig. Dette
arbejdekaldesogsåforbremsendeellernegativt
arbejde og opleves også som en naturlig del af
dagligdagenf.eks. i forbindelsemedgangnedad
trapper eller i sportsgrene såsom fodbold eller
løb. Det er en velkendt observation som bl.a.
Clarksonbeskriver(9),atisæruvantexcentriskmuskelarbejdekanmedførevisseændringeridecytoskele-
taleproteinersomkanrelaterestilDOMS(seFigur1).
3.2. DOMSogindicier-MPDOMSbeskrivesafArmstrong(10)somentilstandafømhedogstivhediskeletmuskulaturen,somspecielt
kanmærkesvedberøringog/ellerbevægelse.EttypiskkendetegnforDOMSer,atderoplevessmerteog
ømhed, somstigerde første24 timereftermuskelarbejdetognåretmaksimaltniveaumellem24og72
timerderefter (10). Smerten fremkaldesafmekanismer som jf. fysioterapeutH. Lund (11) kan sidestilles
medenmild formformuskelskade,ogCleakogEston (12)præsentererdettesomengenerel funktionel
beskyttendeegenskab,damanigennemømhedbliveropmærksompåatmusklerneikkekanpræstereop-
timalt.TeoriernebagDOMSfænomenetermangfoldige,ogderfindesikkeenentydigogendeligdefinition
pådebagvedliggendemekanismer.Cheungetal.(13)beskriverisinreviewartikelomhandlendeDOMSog
behandling deraf, at der findes op til seks forskellige hypoteser bag de underliggendemekanismer som
varierermellem laktatophobning, muskelkramper, bindevævsskader, muskelskader, inflammation og en-
zymudstrømning.Dognotererhun sigatdepræcisemekanismerendnu ikkeer klarlagt,ogderofte skal
mereendénhypotesetilatforklarefænomenet,nårindiciernevurderes.Cheungetal.(13)samtstudieraf
Fitzgeraldetal.(14),Clarksonetal.(15)ogKuligetal.(16)foreslåratstørrelsenafDOMSerafhængigaf
flerefaktorerhvorarbejdetsvolumen,tid, intensitet,kontraktionstypeogkontraktionshastighed,allefor-
modesatspilleenrolle.Cheungetal.påpegerioverensstemmelsemeddeflesteforskere,atdemestac-
Figur1(42)-SkematiskoversigtoverexcentriskekontraktionersudviklingafDOMSmm.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side8af48
cepteredehypoteserforDOMSudspringersomfølgeafdemekaniskeogmetaboliskeændringerderskeri
musklen(seFigur2).
Mens der stadig er uvished om de præcise
faktorerder indicererDOMS,findesderflere
symptomer for hvorledes denne udvikler sig
indtilømhedenogstivheden forsvinder,hvil-
ket kan tage op til 5-7 dage efter arbejdet
(10).Dedirektebeviser forDOMSassocieret
muskelskaderbeskrivesbl.a.afTeeetal.(17)
somnotereatdekansesistudierderbruger
elektronmikroskopiskebilleder.Dissebilleder
illustrerer tydeligt at der sker flere histologi-
ske ændringer i muskelstrukturen, hvor der
bl.a. er observeret brud påmuskelsarkolem-
maet, iturevne Z-linjer (Z-line streaming) og
overstraktesarcomerer(9).Skaderneerend-
videresetatforværresovertidefterdetska-
desinducerende muskelarbejde og jf. Ne-
wham et al. (18) er disse anormaliteter i
musklernetætforbundettilnedgangikraftudviklingvedkontraktion,mensdedirektebevisertydeligtillu-
strererdemekaniskemorfologiskeforandringer,brugerandrestudierkliniskeindicierforatpåvisedeme-
taboliskeændringersomsættesirelationmedmuskelskaden.Heriblandterenafdemestudbredteobser-
vationerafenzymetcreatinkinase(CK)(9)sommålesvia.ændringerimuskelenzymkoncentrationeniblo-
det.DetantagesatCKløberudiblodet,grundetenmembranskadeimusklenssarcolemmapåbaggrundaf
detskadeinducerendearbejde,ogsåledesundslippermuskelcellenhomeostase.Andremuskelproteinkon-
centrationerændresligeledesiblodetefterarbejde,ogstudierafThompsonetal.(19)ogNewhametal.
(17), har kunnet påvise stigninger i bl.a. laktat dehydrogenase, aspartat aminotransferase, troponin I og
myoglobin.Demekaniskesåvelsomdemetaboliskeindicierhardirekterelationtilkraftudviklingenimusk-
len(5),ogbrugesderforgenereltideflestestudier,somarbejdermedindikatorerafmuskelømhed.
ForatidentificereDOMSbrugerflerestudierdesudenandremetoder,bl.a.harChapmannetal(2),benyt-
tetsigafensubjektiveindikatorerhvorFPbeskriverderesoplevedeømhedbådemedogudenpalpering.
Figur2(17)-BaggrundenfordenmekaniskeogmetaboliskeDOMShypotese.SombeggeresultereienøgningafCa2+,menmunderuditoforskelligesætsymptomerafhængigafhvilkenformforstressmusklerneerudsatfor.Hhv.mekaniskogmetabolisk
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side9af48
Dettebegrundesi,atnårenpersonopleverDOMS,erdetenfysiskømhedsomisæroplevesvedbevægelse
og/ellerpalpering.Målingerafmuskelømhedudenpalpering foregår typiskviaensubjektivvurdering (se
Målingafmuskelømhed),mensmålingervedpalperingafømhedskerveddirektetryk,typiskvedhjælpaf
et algometer eller dolorimeter, hvor man lægger et bestemt tryk, udtrykt i Newton, enkelte steder på
musklen.FPgiverherefterudtrykforhvornårfølelsenbliverubehageligogtrykketaflæsesforatfåenkvan-
titativenhed.Chapmanetal.(2)brugerdesudenogsåstivhedsomindikatoriformafbegrænsetbevægel-
sesudslag(eng.RangeofMotion,ROM).MetodersomCleakogEstonetal.(12)tidligereharpåvistkorrele-
redemedandreDOMSindikatorersomfølgeafECC.UdoverforskelleniROMpåvisteCleakogEstonetal.
(12)ligeledesensignifikantforøgelseafomkredsenidenpågældendemuskulatur.Resultaterneiforsøget
visteatomkredsenim.bicepsbrachialisvarhøjerepådag3og4efterECC,hvorstigningenvarpåhhv.1.0
cmog1.8cmfordetostederderblevmålt.Endeligbenyttesenforringetkoordinationsevneogblodgen-
nemstrømningshastigheden(17)imusklensomindikatorerforDOMSogmuskelskadesombl.a.Proskeog
Morgan(20)hargjortbrugaf.
DOMSer fleresteder i litteraturen,bl.a.afTeeetal. (17),blevetopdelt i to faser; initialmuskelskadeog
langvarigmuskelskade.
3.3. Initialmuskelskade-MPDeninitialeogligeledeslangvarigemuskelskadevurderesofte iforholdtildenpræsteredekraft idenpå-
gældendemuskulatur. En indikator som allerede tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, blev beskrevet af
Hough (21), somværende i relation til DOMS.Baggrunden for at brugemuskelkraften som indikator for
muskelskadeforklaresidagtypiskigennemtohypoteser(9),ogansesgenereltforatværeenvalidindika-
torformuskelskade,daflerestudierbl.a.afMcCullyetal.(5)viseratetfaldimaksimalisometriskkrafter
korreleret til stor belastning afmusklerne.Hvor denenehypotesepåpegermekaniske forandringer som
værendeansvarlige,tagerdenandenudgangspunktidemetaboliskeændringersomfølgeafECC(17).
Excentrisk arbejde har flere gange, med overbevisende evidens, påvist en sammenhæng til strukturelle
ændringerimusklerne(8).Disseændringersessomforskelligeskaderpåsarcomererne,derefterarbejdet
syntesatværeoverstraktogdersesoftebrudpådisse.Flerestudierpåviserændringerafmusklernesin-
ternearkitekturogdermedstruktursomskyldes,atdemyofibrillæreZ-båndistørreellermindreudstræk-
ningbliveroverrevet(ogsåkaldtZ-streaming),isærefteruvanteECC,ogforskereargumentererforatnetop
z-båndene er en sårbar struktur. En af forklaringerne på DOMS er, at der, opstår små lokalemikrotrau-
mer/rupturerimuskelfibrene,somifølgeProskeetal.(20)ogLund(22),opstårsomfølgeaf,atsarcome-
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side10af48
rerne imuskelfibreneeren lillesmule forskellige i længde.Længdeforskellenbetyderatnårmusklenud-
sættesforenkraftfordelersigujævnthenoverhelefiberenogdadelængeresarcomerersandsynligviser
tætterepåderesoptimalelængdeift.overlappetmellemmyosinogaktin,ogdekortesarcomerererderfor
mereudsatteundermuskelforlægendearbejde.Detteses isærpådennedadgåendedelaf længdespæn-
dingskurven(seKrafthastigheds-ogLængdespændingskurven),hvormusklenunderforlængelsenoverdet
optimaleoverlap,initialtvilfordelestrækketpådesvagesteogkortestestrukturer(seFigur6).Dadesva-
geste sarcomererabsorberermereaf strækketog samtidigbliver svagere, vilder til sidst kun sesen lille
elleringenoverlapimellemaktinogmyosinfilamenterne.Dettebetyderatderunderetarbejde,efteren
hvilendefaseumiddelbartefterenforsøgtkontraktion,ermulighedforatmyosinogaktinikkegenforbin-
des,hvilketkanbidragetilafbrydelseafdissesfunktion.Dissemikro-skader,somskeriselvemuskelfiberen
ogsandsynligvisogsåisarcolemmaetrundtomfibrene,hvoricellemembranenligger,harflereindvirknin-
ger på musklernes funktionalitet. Bl.a. ses en højreforskydning af længdespændingskurven, som dog jf.
forskerenAllen(8)ikkeerensbetydendemedetfaldimuskelstyrke.Dettebegrunderhaniatdernormalti
enmuskelermuskelfibresomikkeaktiveresnårmangennemførerenkontraktionogdetformodessåledes
atde inaktivemyofribrillerkantageovernårdekortesarcomerer ikke længere indgår ikraftudviklingen.
DogbliverdissesarcomererudsatfordenførnævnteZ-streamingogLund(11),beskriveratdetprimærter
typeIImuskelfibrenesomharenstørrerisikofordisseskaderdadetypiskharsvagereZ-båndoghurtigere
udtrættesendtype I fibrene,somfølgeafenmanglendeoxidativkapacitet (20). ProskeogMorgan (20)
beskriverendvidereatdissemikrorupturerimyofribrillernemedtidenkanmedførerenskadepåmuskel-
membranen, samtmembranerne på det sarcoplasmatiske reticulum, T-rørene eller selve sarcolemmaet.
Skadernebetyderenforstyrrelseafcellenshomeostaseogresultererietstortinfluxafdenintracellulære
Calcium(Ca2+)tilcytosollen,samtidigtmedeneffluxafbl.a.myoglobinogCKfracytosolen.Deintramusku-
læreændringervilkunneaktiverenonlysosomaleCa2+-inducerbareproteaser,somkanbidragetildenyder-
ligerenedbrydningafproteinmolekylericellenogdermedmusklenidefølgendetimer.Dadenenzymati-
skeproteinnedbrydningførstforegåritidenefterarbejdetmenesdemekaniskeændringersåledesatvære
denindledendeårsagtildenforsinkedeømhed.Skaderneideenkeltesarcomerererdesudensetatsprede
sigtildetilstødendemyofibriller(7)(9),somsåledeskanforøgedenstrukturellemuskelskade.Denmekani-
skehypotesefor initialmuskelskadetagerudgangspunkt iECCogdermeddetmuskelforlægendearbejde
ogdenstørstekritikbagdennesesnåreksempelvislangdistancecykelryttereigennemderesovervejende
koncentriske arbejde stadigvæk oplever DOMS. Desuden kritiseres hypotesen ved at veltrænet langdi-
stanceløbereligeledestilstadighedopleverDOMSnårdef.eks. løbermarathondistancerselvomdeofte
løber den slags lange distancer og dermed givetvismå være beskyttet af en ”repeated bout” effekt (se
Forsøgspersoner). Argumenter hvilket leder begrundelsen forDOMS i retning af demetaboliske faktorer
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side11af48
(17)ogmanmåsåledesformodeatECCogmekaniskstressikkeerdenenesteafgørendefaktoriudviklin-
genafDOMS.
Hypotesenomkringdemetaboliskeforandringersbetydningfordeninitialenedgangikraftudvikling,tager
udgangspunktienutilstrækkeligmitokondrielrespiration.Denmitokondriskerespirationerforøgetunder
arbejde for at kunnebibeholdeenkontinuerlig tilgangafdetenergirige substrat adenosine triphosphate
(ATP)foratsyntesenkanmatchehydrolysen.Ihvileersystemetibalanceogdersyntetiseresligesåmeget
ATPsomderforbruges.Doghartidligerestudierafbl.a.NevillogGreenhaff (23)vistatdervedmere in-
tenstarbejde,skeretfaldiATP,daenergibehoveterstortogderdermedskerenhurtigerehydrolyseend
synteseafATP.Denneprocesviljf.Fredstedetal.(24)naturligtforårsageenstigningicytosoliskCa2+icel-
lerne, dadeATP-afhængigeCa2+-pumper ikkehar dennødvendigeATP til rådighed, somnormalvist ville
tilbagepumpeCa2+fracytoplasmaettildetsarcoplasmatiskereticulum(SR).Teeetal.(17)beskriverideres
reviewatdeninhiberendeeffektpåCa2+-pumpernebetyderenhurtigskadepådeultrastrukturelledeleaf
musklen,ogdetersåledesforeslåetathvisCa2+erforhøjet ien længereperiodevilafhængigeproteaser
ellerfosforlipaseraktiveresognedbrydeessentiellekraftgenerendefilamenterimusklen.Denvæsentligste
kritikmodhypotesenerdogatdemetaboliskekravtypiskerstørrevedkoncentriskogisometriskarbejde,
menatmuskelskadenikketilsvarendeerderefter.
Mensdetoovenståendehypoteserforsøgeratforklarerkraftfaldeterderendvidereenkeltestudiersom
påpegeratkraftfaldetogsåkanskyldesforstyrrelseriexcitationcontractionkoblingen(E-C)(8)(20).Argu-
menternehvilerpåstudiersomigennemeninduceringafkoffeinøgerdenfriemængdeCa2+imusklerneog
dermedforbigårenkelte trin iE-Cprocessen.Forsøgenevisersåledesatder ikkeskeret fald ikraftefter
ECC ved sådannemodeller,mendisse argumenter kandog ikke forklareændringen imusklensoptimale
længde-spændingsforholdsomerblevetpåvistiflereandrestudier(20).Forsøgeneersåledesuafhængige
af transmittersubstancen acetylcolins udledning, ledning af aktionspotentialet over cellemembranen, t-
rørene,ogt-røreneskommunikationmedSR’sCa2+.DetantagesdogikkeatE-C,spillerenuvæsentligrolle
fordetakuttekraftfaldefterECC,ogProskeogMorgan (20)beskriver,atændringer iE-Ckoblingenkan
væreansvarligeforoptil75%afdetumiddelbarekrafttabefterarbejde,mensdeteruvistveddetlænge-
revarendekrafttab.KritikkenafE-Cmodellerneerrettetmodmetodernesomerudførtinvitropådyrog
somformodesathaveandreresponserpåECCift.forsøgmedmennesker(7).
DersyntesdermedikkeatværeenessentielfaktorsomeransvarligforkrafttabetogTeeetal.(17)beskri-
verisitreviewatdeninitialemuskelskade,ogdermedkraftfaldet,dogsagtenskanværeenkombinationaf
ovenstående,menatdenerafhængigafflerefaktoreridetinducerendearbejde.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side12af48
3.4. Langvarigmuskelskade-KSEfterethårdtexcentrisk arbejdevilman, som tidligerebeskrevet, i løbet af 24-72 timeroplevedet som
manidagligdagkaldermuskelømhed,DOMS,somformegentligopstårsfa.enmikroskopiskruptur/traume.
Symptomerherpåersandsynligviskoblettilinflammationsprocessensomitimerneefteretmuskelødelæg-
gendearbejdeerstigende,da immunsystemets inflammationsprocesbeskrivesoftesomenvigtigfaktor i
musklernesdegenerationsåvelsomregenerationefterendtmuskelarbejde.Hypotesenomatinflammati-
onsprocesseragerersomaktøriudviklingafDOMSerilitteraturenafPeakeetal.(25)beskrevetkontrover-
sielt,dastudierikketidligereharkunnetpåvisenogenkorrelationmelleminflammationenogDOMSvedat
sammenlignede tidsmæssigeændringermedde inflammatoriske indikatorervedkrafttabet.Denalmene
anerkendtehypoteseerdogstartendeide,førbeskrevet,umiddelbaremekaniskeændringerafprotein-og
lipidstrukturerne som følge af ECC.Ændringernemedfører en autolyse1 sompåbaggrund af stigningen i
Ca2+bl.a.aktivererenzymetcalpain(25).Calpainagerersomprotease2ogpåvirkermusklernesintermediæ-
renetværkafproteinet,desmin.Desmin,hæfteroverordnetsetmyofibrillernesammen(seFigur3),oghar
dermedenafgørendebetydningforstyrkenogfunktionenafdekontraktile filamenter.Calpainmedfører
enhydrolyseafdesminsombetyderatenkeltecytoskelletaleproteinersommyosinogaktinherefterned-
brydesogdersåledesfølgerensvækkelseafZ-ogI-båndene.Calpainhardervedisigselveninducerende
1Autolyse:celledødpga.frigørelseafproteinopløsendeenzymer,somnormaltforekommerisækformededannelser(lysosomer)icellelegemet2Protease:Enzym,somnedbryderproteinervedatspaltepeptidbindingernemellemaminosyreresterneipeptidkæderne.
Figur3(22)-Skematiskfremstillingafenmuskelsopbygning
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side13af48
nedbrydende effekt, men er derudover også med til at aktivere processer som f.eks. ubiquitin-
proteosomsystemet3(SeFigur4)samtenzymer,somligeledesagererproteolytisk4påmyofibrillerne.Disse
metaboliskeprocesservilefterfølgendebetydeen initieringafetakut inflammatoriskvaskulærtogcellu-
lært responshvis formålerbaseretpåenemigrationafhvideblodlegemer,erat regenereredetudsatte
væv.Processenkanjf.Tidball(26)opdelesitrefaser.
Denumiddelbare responsefterendtECC, somsker
indenforfåtimer,erenmikroskopiskkarakteriseret
dominerendeinfiltrationafdeneutrofilegranulocyt-
ter5 hvis primære opgaver er at fungere som fago-
cytterende6 celler sammen med makrofagerne (se
senere). De neutrofile granulocytter udvandrer fra
karbanernetildetbeskadigedevævveddenakutte
inflammation, igennem en proces hvor endotelcel-
lemembranen og de neutrofile granolucytter inter-
agere igennem adhæsionsmolekyler som endeligt
bevirker emigrationen igennem endotelcellens ba-
salmembran. En emigration som faciliterer en frigi-
velse af de pro-inflammatoriske cytokiner7 inde i det skadedemuskelvæv. ECC studier har netop vist en
stigning i cytokinerne, tumornecrosis factorα (TNF-α), interleukin-1αogβ (IL-1) (26) iplasmaetogæn-
dringenafkoncentrationerneerkonstateretatværeforøgetioptilfemdageefterdetskadesinducerende
arbejde. Forøgelsen af de neutrofile granulocytter har derimod vist sig at falde igen 24 timer efter endt
arbejde (26),mender spekuleres desuden i, omdeneutrofile granulocytter kan skabe en større skade i
områdetvedatfrigivereaktiveoxygenmolekylersomkanskadecellemembranen(9).Cytokinernesfunktion
eratageresomsignalstofogdetiltrækkerogaktivererdermedyderligereinflammatoriskecellersenerei
inflammationsprocessensommakrofager.StigningeniIL-1βbetyderligeledesenudskillelseafarakidonsy-
remetabolitten8, prostanglandin E2 (PGE2) og IL-1β-receptorantagonister sombl.a. formodes at have den
3Ubiquitin-proteosomsystemet:Systemetbestårafdetglobulæreubiquitinproteinhvisfunktioneratmarkereproteinertilde-struktion,iogmedatproteinermedmereendfirepåsatteUb-molekylergenkendesognedbrydesafproteasomer4Proteolytisk:Nedbrydningafproteinerogpeptidertilsmåpeptiderogaminosyrervedspaltning(hydrolyse)afpeptidbindinger.5Granolucyt:Undergruppeafdehvideblodlegemermedlapdeltkernesomoptrædertalrigtogofteheltdominerendeidenakutteinflammatoriskereaktion.6Fagocyt:celler,dereristandtilatgenkende,internalisereognedbrydefremmedmaterialeogcellenedbrydningsprodukter7Cytokiner:Signalproteinersomkanbindesafspecifikkereceptorerpåforskelligecellersoverflader.Vedbindingenfremkaldercytokinetetsignalicellensomledertilenaktiveringafgrupperafgener,derændrercellensaktivitetsmønster.8Arakidonsyremetabolitten:Mediatorer,derfrigøresfravævsmakrofageriforbindelsemedinflammation
Figur 4 (43) - Calpain nedbryder bl.a. desmin og titin ogfraspalter derved myofibriller i sarcomeren. Disse bliverherefterbundettilenzymeriubiquitin-systemetogførttilnedbrydningiproteasomerne.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side14af48
sekundæreeffektatværeansvarligforenforøgetsensibiliseringafømheden.IfølgeProskeogMorganet
al.(20)oplevesdennebl.a.dadeproteolytiskeprocessersstigningihormoneroghormonlignendestoffer,
såsom histamin, serotonin og prostagladiandiner, påvirker de smerte følende nociceptorer, igennem de
afferente nervefibre Gp III og Gp IV. Påvirkningen kanmedføre en smertestimulus, da stofferne sænker
tærskelværdienforsmerte,hvilketkanværeårsagentilselve”smerten”.Smerteneroftemestudtaltiden
mestdistaledelafmusklen,vedmuskelseneovergangen,hvorkoncentrationenafnervefibreerstor.Desu-
denkandestrukturelleændringeriion-ogvæskebalancenskabedeføromtalteødemersomligeledessti-
mulerertiletosmotisktryksompåvirkernociceptorerne,ogdermedjf.Cheungetal.(13)ogLucille(27)og
forårsager smerte/ømhed. En ømhed som isærmærkes igennem bevægelse da det skaber et mekanisk
stimulustildepågældendeafferentenervefibre.
Cytokinernes forøgelsemedfører en aktivering afmonocytter9/makrofager samt T- ogB-lymfocytter10 og
efterca.24timerhardeproteolytiske11processeraktiveretmonocytternedererlokalisereticellemembra-
nen.Makrofageremigrererpåsammemådesomneutrofilegranulocytteroginvadererdermeddeskadede
muskelcellerogregulererogdeltagerifjernelseafcelledebris12.Makrofagerneudskifterdeneutrofilegra-
nulocytter,hvilketbetyderatmakrofagernesaktivitetsniveaufølgermonocytinfiltrationenivævet,mender
observeresstadig,ideefterfølgendedage,enstigningafandrecytokinersomIL-6ogtransforminggrowth
factor (TGF-β1 ), samtde inflammatoriske antigen13 som leukemia inhibitory factor (LIF) oghypoxia in-
duciblefactor(HIFβ1).Dettemedførerenstigningidentredjefasehvordensekundærepopulationafma-
krofagererassocieretmedmuskelregenerationogfjernelsenafDOMS.
DermederdeninitialelokaleinflammatoriskeresponstilECCprimærtpro-inflammatorisk.Studierneerdog
ofte foretagetpåbaggrundaf enmuskelbiopsi somkritiseresdade i sig selv kanhavebidraget til et in-
flammatoriskrespons,hvilketbetyderetvæsentligtfaldivaliditetenafdisse(25).Desudenerresultaterne
uhomogeneistudiersomharbrugt indirektemålinger i formafblodprøver ift.dedirektemuskelbiopsier
(9),ogdererdogstadigusikkerhedomhvormegetoghvorvidtændringeridenintracellulæreCa2+home-
ostasepåvirkerdeninflammatoriskeresponsifm.muskelskaden.
DiskussionenomårsagernetilDOMSstartedealleredetilbagei1983ilitteraturen,hvorbl.a.Newhametal.
(18)argumenteredeforatdemekaniskeultrastrukturelleændringervaridirekterelationtildeninitierende
muskelskade,menshanpointeredeatdemetaboliskeforandringerspillerenstørrerollesenereiforløbeti9Undergruppeafhvideblodlegemer;kaldesogsåmakrofager10Hvidtblodlegeme,sombl.a.dannerantistoffermodvirusogbakterier.11Nedbrydendebetegnelse12Celledebris:celleaffald13Stofsomfølgeafenprovokation,iformafeks.virus,parasitter,svampebakterierogfremmedeproteiner,eristandtilatfrem-provokereimmunforsvarettilproducereantistoffer
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side15af48
taktmedinflammationsprocessen.Enhypotese,somidagstadigstøttesafforskere,bl.a.Warrenetal.(6)
ogsenestenreviewartikelafClarksonogHubal(9)fra2002,derligeledespåpegerogunderstregerdenne
formodning.
3.5. Krafthastigheds-ogLængdespændingskurven-MPKrafthastigheds kurven (force-velocity relationen) re-
præsenterer musklers karakteristiske egenskaber og
giveretbilledeafmusklenskraftudviklingskapacitet.Den
maksimaleisometriskekraftudviklingbetegnesoftesom
100%kraft, (markeretsomP0påFigur5).Vedkoncen-
triske kontraktioner vil kraftudviklingen falde med sti-
gendehastighed.OmvendtvilmusklenvedECCudvikle
en større kraft ved hurtigere excentriske hastigheder
endlangsomme.Dennestigningerdogstørstveddelaveexcentriskehastigheder,hvorefterkurvenflader
ud.MankanpåFigur5,somerfraetforsøgmedrottemuskler(8),seathældningeniområde(ii)erstørre
endiområde(i),menatkurvenhurtigtfladerudogkunstigermegetlidtiområde(iii).
Længde-spændingskurven viser hvor meget kraft en muskel kan producere ved en given længde. Hvis
musklenerkort(f.eks.biceps,vedheltflekteretarm)er
myosinogaktinpressetmegettætsammenogkander-
ved ikke producere maksimal kraft. Ved lidt stræk i
musklenermyosinogaktinplaceretmedoptimalmulig-
hed for tværbrodannelser og for maksimal kraftudvik-
ling.DennelængdeerifølgeBojsen-Møller(28)iquadri-
cepsvedca.70graders fleksion iknæet.Endviderekan
der også komme for meget stræk, så aktin og myosin
ikke overlapper hinanden optimalt, og der kan derved
opståskader(seFigur6).
3.6. RateofForceDevelopment-MPRateofForceDevelopment(RFD)dækkeroverhastighedenafenmuskelskontraktileevne.Dvs.hvorhur-
tigtmannårfraingenkrafttilstørstmuligkraftoverengiventid,ogersåledesetmålforeksplosivmuskel-
styrke. RDF udregnes ifølge studier af Aagaard et al. (29) somΔkraft/Δtid, og er en vigtig komponent i
idrætsmæssig sammenhæng daman ofte i de fleste idrætsgrene har en begrænset tid til at udvikle sin
Figur5(8)-Kraft-hastighedskurven
Figur6(44)–Længde-spændingskurven
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side16af48
kraft.DettebeskriverFleckogKraemer(30)ermegetvigtigtf.eks.idiversekampsporterogatletikdiscipli-
nersomhøjdespringogsprint,hvormanharmegetkorttid(mellem50-200millisekunder)tilatudvikleså
storenkraftsommuligt.RFDerdermedikkeetudtrykforenmuskelsmaksimalestyrke,dadetf.eks.tager
mereen300ms.forknæextensorerneatopnåmaksimalkraft,menetmålforhvorhurtigtoghvormeget
kraftmankanudvikletilengiventid(29).
RFD vil afhænge dels af det neurale drive tilmuskelfibrene - herunder specielt afmotorneuronernes fy-
ringsfrekvens-ogdelsafmuskulaturensfibertype-komposition,hvorenhøjereandelafhurtigetypeIImu-
skelfibrevildisponereforenhøjRFD(29).
4. Projektbeskrivelse
4.1. Afgrænsninger-MPProjektetharhaftnoglenaturligebegrænsninger,dametodevalgetharværet indsnævretgrundetprojek-
tetsomfang,resourcernesamtmidlernedertil.Målingerneharderforværetbegrænsettilmuskelømhed,
omkreds,MIM,samtRFD.DirektemålingersomClarksonogHubal(9)påpeger,aff.eks.muskelbiopsierog
MR–scanningerkunnehavegivet flereogvalidekvantitativeværdierpåmuskelømheden.Endvidereville
andreinversivemålingersomf.eks.blodprøverhvormålingerafeksempelvisCKoglacktatdehydrogenase
kunnehave givet flereogmerepræcise informationeromkring infrastrukturelleødelæggelser imusklen.
Disseindskrænkningerharbetydetenmindrevalidmulighedforatvurdere,deintracellulæremekanismer
somihøjgradmenesatværeinvolveretiforbindelsemedmuskelbeskadigendearbejde.
4.2. Hypotese–KS/MPÆndringer i muskelømhed og maksimal kraft efter et stort antal ECC er større ved høje
kontraktionshastighederendvedlangsomme.
5. Metode
5.1. Forsøgspersoner-KSTiexcentriskutrænedemænd,primærtfra institutfor idræt,vedAarhusUniversitetblevrekrutteretsom
forsøgspersoner(FP),tilatdeltageiforsøget.ValgetafexcentriskutrænedeFPvarforatekskluderemulige
positive beskyttende adaptationer (”repeated bout” effekt) ift. DOMS som tidligere er blevet klarlagt af
Nosakaetal.(31),mfl.(9)(20)(25),ogingenafFPvarsåledestrænetpåhøjtniveau.Defysiskeparametre
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side17af48
foralder,vægtoghøjdevarhhv.23,6±1,1år,75,1±10,4kgog181±8,8cm.ForudfortesteneblevFP
bedtomikkeatdeltageifysiskudmattendearbejdeellerradikaltændredereskost48timerindenogefter
forsøget, forat kunne standardisereogdermedvalidere resultaterne.Endvidere indvilligedeFP i, ikkeat
indtagekoffein,proteintilskud,kreatin,antiinflammatoriskmedicin,alkoholellerandrestoffer,somienkel-
teforsøgafbl.a.Cheungetal.(13)ogCookeetal.(32)(33)harpåvistmuligeergogeneeffekterpåf.eks.
restitutionen,muskelstyrken,og/ellerømheden,iforsøgsperioden.Dettevarforudforforsøgenebeskrevet
idetudsendtebrevmedinformationtilFP(bilag1).FPblevherdesudenoplystomrisikoenformuskeløm-
hediforbindelsemedtræningen,mulighedenforattrækkesigfraprojektetudenforudgåendeforklaring,
vorestavshedspligtogrettentilaktindsigtiprojektet.Alleforsøgspersonergennemførtedogheleforsøget
udenindvendinger.
FPblevekskluderetiforsøgethvisdejævnligtdeltogistyrketræninghvorbenmuskulaturenindgik,havde
undergåetknæoperationeriet/ellerbeggeknæsamtvanligtindtogdiversemedicin,dadetmuligviskunne
haveforstyrretderesevnetilatgennemførearbejds-ogtestprotokollerne.
5.2. Forsøgsdesign-KSForsøgetblevdesignetmedudgangspunktidenexcentriskinducerendemuskelømheds-modelfraettidli-
gerebachelorprojektafMadsLarsen,fraInstitutforIdræt,AarhusUniversitet(34),somundersøgteomen
hydrolyseret formafvalleproteinhavdeenpositiveffektpåkraftgenvindelseshastighedenogømhedsfor-
nemmelsenefterexcentriskarbejde.
FPstartedeindenforsøgetmedatfastlæggederesdominerende(D)ognon-dominerende(ND)benvedat
svarepåhvilketbentestpersonensparkedetilenboldmed,somblevrelaterettilFP'segetudsagnomhvil-
ketbenFP syntes varDogND.Herefterbegyndte selve forberedelserne til prætestene i testprotokollen
hvor FP blev placeret i et isokinetisk dynamometer (Humac Norm isokinetisk dynamometer, Computer
SportsMedicineInc.,USA).StolenblevindstilletsåledesatFPsadhelttilbageisædet,ryglænetblevkorri-
geretsåledesatsædetskantvarligeiknæhaserneogdenpude,sommanskulletrykkeimodmedbenene
varindstillet,sådenlå1,5cmoverdenlateralemalleolvedanklen.Indstillingerneblevnoteretsåledesde
kunnebenyttesvedsamtligetestsafdenneenkelte.FPblevspændtfastitestapparatetmedenH-seleom
kroppen,ogenvelcroseleomhoften,foratundgåbrugafandremusklerikontraktionerneendm.quadri-
cepsoverknæleddet.Endviderefikdefastspændtetvelcrobånddistaltomlåret,ligeoverknæet,forlige-
ledesat standardisere sparkene.Herefter fikdeen standardiseretmundtlig instruktion i,hvadder skulle
foregå,somgengavdeinformationerdehavdemodtagetiprojektbeskrivelseogaktuellespørgsmålogtvivl
blevafklaret.HverFPfiklovatprøvetestprotokollensisometriskekontraktionogkontraktionshastigheder-
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side18af48
neiarbejdsprotokollenindenselveforsøgetgikigang,foratfåenforståelseformetodenogafhastighe-
derneogforatkunneværeforberedtpåprotokolprocedurerne.Hereftergikselveprætesteneigangigen-
nemtestprotokollen.
Viarbejdedeigennemvoresforsøgsdesign,medenrandomiseretogbalanceretfordelingsåledesatdervar
ligemangeFPderstartedemed30(SV)og90(FV)grader/sek..Desudenformodedevi,atdervarenforskel
påbenstyrkenidetDogNDben,somvisåledestoghøjdefor i forsøgsopstillingen, ligeledesigennemen
randomiseretogbalanceretfordeling.ViforetogforsøgenestartendemedskiftevisDogNDbenfor,også
pådetpunkt, atmindske antallet af variabler.Det startendeben i arbejdsprotokollen for FP var således
igennemheleforsøgetdetbensomalleposttestenebegyndtemed.Allemålingerblevforetagetefterræk-
kefølgen:MuskelømhedigennemenVisualanaloguescale(VAS),muskelomkredsogmaksimalstyrke.
ForudforforsøgetmedFPindgikeninstruktionitest-ogtræningsprotokol,samtiatanvendeogindstille
dynamometeret.Instruktionenblevgennemprøvetigennempilotstudierafdisse.
5.3. Test-ogarbejdsprotokol-KSSomdetkanses iFigur7,arbejdedevimedtoforskelligeprotokoller,enarbejdsprotokol forat inducere
muskelskaden,ogentestprotokolforatfølgeudviklingenafDOMSændringenidenmaksimalekraftudvik-
linghosFP.Dissevar,somfigurenogsåillustrerer,kronologiskopbyggetmedenprætestforudforarbejds-
protokollenogefterfølgendeposttesthhv.0,6,24,48og168timerefter.
TestprotokollenstartedemedenVAS,ogenmuskelomkredsmålingogderefter foretogFPen7min lang
opvarmningpåenMonarkergometercykel(Monark,Sverige).HermedvarFPklartildemaksimaleisome-
triskekontraktionersomskullebestemmeFP'smaksimaleisometriskemoment(MIM).Dennetestforegik
vedatFP,blevplaceretidetisokinetiskedynamometer(somforudvarindstillettilham)ogefterfølgende
udførtemellem5og8sparkmed1minpauseimellemindtilFPnåedeetplateauforMIM.Kontraktionerne
blevudførtvedenknævinkelpå70°frafuldekstensionisiddendestilling,ogmeden90°fleksionihoften
iht.BojsenMøllersovervejelseromkringmaksimalkraftudviklingiknæekstensorerne(28).Pausenslængde
blevfastsatioverensstemmelsemedParcelletal.(35)studiesomkonkludererat60sekunderspausemel-
lemhvertsparkertilstrækkeligtforFPtilatrestitueresigidenisometrisketestprotokol.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side19af48
FP blev desuden instrueret i ikke at lave forspænding, også kaldt Stretch-Shortening Cycle, da en sådan
forspændingvillebetydeenvæsentligforhøjetRFD.DettegrunderifølgeBobbertetal.(36) iatforspæn-
dingen i studierbl.a.menesatoptimereantalletaf tværbroermellemaktinogmyosin, såder skabesen
stærktforøgetoghurtigeremuskelkraftendudenforspændingen.IndenhvertsparkblevFPderforforkla-
retatde skullepresse”såkraftfuldtogmedsåhurtigkraftudvikling sommuligt”.Dennekommandovar
valgtiht.etforsøgafSahalyet.al.(37)somundersøgtemaksimalkraftudviklingogRFDiforholdtil,hvilket
udsagnsomblevbrugt.Hervistedetsignetopatordvalget”såkraftfuldtsommuligt”ikkevarsåeffektivt
som”såkraftfuldtoghurtigtsommuligt”.
Arbejdsprotokollenblev foretagetumiddelbartefterprætesten,hvormuskelskadenogdermedømheden
skulleinduceresgennemetECCarbejdebeståendeaf15sætaf10maksimalemuskelkontraktionervedden
forudbestemtehastighed(FVogSV).Imellemhvertsætafde10gentagelserhavdeFP1min.pause.Range
ofMotion(ROM)blevforindenfastsattil60graderstartendeved30gradertil90graderextenderetpositi-
on.FPaktiverededynamometeretvedatpåvirkedynamometretsvægtstangsarmmedenkort isometrisk
kontraktionogsåledesstartedenECC.ImellemhverECCblevdynamometretførttilbagetilden30graders
ekstenderetpositionigennemetkortsubmaksimalttrækmedknæfleksorerneforsåledesigenataktivere
dynamometeret.Underdenneprocesvarekstensormuskulaturenpassiveogafslappetihhv.2/3sek.forFV
og2sek.forSV.Igennemarbejds-såvelsomtestprotokollenblevFPverbaltopmuntrettilatydemaksimalt
underhverrepetition.Desudenkunneforsøgspersonernefølgemedihvorhårdtdesparkedeunderselve
forsøgetigennemvisuelfeedbackfracomputerendervarkoblettildynamometeret.Dettevarbådeforat
seomtestenevirkedeefterhensigtenogforatmotivereFPtilatgivesigmestmuligt.
Figur7 -Grafisk fremstillingaf forsøgsdesignet. Indenarbejdsprotokollenmedderandomiseredeben,her fremstilletvedtal,blevderfortagetenVAS,styrketestogmuskelomkredsmålinger.Dissemålingerblevallegentagettilposttestenehhv.0,6,24,48og168timerefterforsøget
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side20af48
5.4. Målingafmaksimalisometriskmoment-MPMålingafMIMblev, somtidligerenævnt,målt ietdynamometer.Dynamometret registrerededrejnings-
momentet,hastighedenogvinklen i leddet,ogberegnedederudfradendynamiskemuskelkraft, idetder
korrigeredesfortyngdekraftenspåvirkning.Peaktorque/maksimalkraftdefineressomdetmaksimaledrej-
ningsmoment,hvormeddynamometretblevpåvirket.Datablevindsamletonlinepåencomputer.
5.5. MålingafRFD-MPDerertogrundlæggendemåderatbeskriveellermåleRFD:AbsolutRFDogrelativRFD.VedabsolutRFD
måleshvormegetkraftmankanudviklepåengiventid(f.eks.200ms.).RelativRFDbeskriverhvorlangtid
dettageratkommeoppåenbestemtkraft(f.eks.80%afdenmaksimalekraft).Ivoresopgavevilvibruge
absolutRFDogsammenlignepersonernesRFDover200ms.MålingerneafRFDblevindsamletonlinemed
1000Hz på en computer. Data blev indsat i et specielt designet program "RFDanalyser1.0, Institute of
SportScience,AarhusUniversity,Denmark".HerkunneviberegneRFDover200ms. fradetpunkt,hvor
kraftudviklingenstartede.
5.6. Målingafmuskelømhed-MPTestenafmuskelømhedblevudførtigennemenVAS,somblevudarbejdetirelationtilMaribos(38)vurde-
ringogbeskrivelseafVASsommåleredskab.VASblevtegnetsomen100mmlinjemedmarkeringerihver
endemedbeskrivelserne hhv. ”ingenømhed” og ”værst tænkelig ømhed” (Bilag 2 –VAS). Instruktionen
somFPmodtogindenafgivelsenafderesVASscoreblevsystematiseret,såledesatalleFPhavdeenforstå-
elseogensrettettilgangtilskalaen,somdetogsåtidligereerblevetforeslået(Bilag3–Introduktiontilfor-
søget)(38). Instruktionenbestodbl.a. iatsmertenskullevære lokaliseret iknæekstensorerneogsmerter
ellerømhedandresteder skulle ignoreres.Endvidere skulle smerten ikkesammenlignesmedsmerter fra
merealvorligeskader,såsombrækkedeknogler,forstrakteledol.EfterdenneafklaringblevFPbedtomat
angivederesømhedvedatsætteetmærke(streg)pålinjenefterathavegennemførtenbenbøjningstest.
TestenbestodiatFPskullelaveenbenbøjningtilen90gradersvinkeliknæleddetpåetbenadgangenog
derefter vurdereømheden i knæekstensormuskulaturenpå skalaen.UndervejshavdeFPmulighed for at
støttesigtiltobordedervarplaceretvedsidenaf,foratholdebalancen,mendetteskullesåvidtmuligt
foregåudenatbrugearmenetilatsænkesigogrejsesigmed,hvilketogsåblevpræciseretfordemiintro-
duktionen.HerefterblevVAS-scorenaflæstvedatmålelængdenimillimeterfraingensmertetilFP'smær-
ke.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side21af48
5.7. Målingafmuskelomkreds-MPMuskelomkredsenblevmåltvedatplacereFPsiddendepåkantenafenstolmedunderbeneneflekterettil
90 grader. Ved førstemålingblevder afmærketmidten af låret, somblev lokaliseretmellem trochanter
majorpåfemoristilcondulyslateralispåtibia.Herudoverblevderforetagetmålinger5cmoverogunder
midten.DissestederblevmarkeretmedenPermanentMarkerforatkunnelokaliseredissevedpostteste-
ne.FPindvilligedeligeledesiatoptegnestregerneiperiodenmellem48timerog168timer,foratbibehol-
destregerne.
5.8. Statistiskanalyse-KSDenstatistiskeanalyseblevudførtmedprogrammetSigmaplot11SystatSoftwareInc.,CA.,USA.Hermed
præsenteresalledataigrafernesommiddelværdier±S.E.M.ogiopgavensommiddelværdier±SD.Signifi-
kansniveauetersattilp<0,05.
Vi fravalgte at brugedata vedRFD, dader generelt i forsøgspersonernes spark var en stor forspænding.
Denneforspændingvilleformentlig,altandetlige,giveenstørreRFDendforventetogdermedhaveinflue-
retpåvoresresultater.Desudenvillemålingerneblivemegetupræcise,daFPhavdeforskelligforspænding
ogvivalgtederforheltatdroppeatbrugedatafraRFDmålingerne.
6. Resultater6.1. Kraft-KS
Dervarindenforsøget,tiltidenpre,ikkeforskeliMIMimellemgrupperne,SVogFV(SV224,71±36,0Nm,
FV231,33±40,7Nm,p=0,421).
Resultaterneaf tidseffektenogudviklingenafMIMforSVogFVkanses i Figur8.Somfiguren illustrerer
følgerSVogFVetensmønsteriudviklingenafpræsteretMIMovertidogderersåledes,forbeggesved-
kommende,signifikantforskelift.tiden(P<0,05).Beregningernevisteogsåatderikkepånogettidspunkter
signifikantforskelidenudvikledekraftimellemdetohastigheder(p=0,093).Detfællesmønster(gennem-
snittetafdetohastigheder)vistesåledesetkraftfaldfrapretilpost0på228,02±5,44Nmtil204,86±5,44
Nm.Herefter forblevdepressionen iMIMnogenlunde konstant indtil post 24hvor kraftudviklingen faldt
yderligeretil191,48±5,44Nm.Igenforblevgennemsnittetfordetohastighederhernogenlundekonstant
indtilpost168hvorMIMstegimodpreniveauetogendtepå222,71±5,44Nmsomdermedligger2,32%
lavereendudgangspunktet.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side22af48
Faldene iMIMvar, først forbeg-
ge hastigheder, signifikant ift.
pre-testene ved post 24 og post
48(seFigur8),mensSVligeledes
var forskellige ved tiden post 6.
Depressionen til tiden post 24 i
SVfaldt,ca.17%(224,71±36,01
Nm til 187,05 ± 44,14 Nm ), og
varvedpost48faldetmed13,5%
(224,71 ± 36,01 Nm til 194,29 ±
45,62Nm) i forhold til pre
(p<0,05).Krafttabetvar i FV15,7
% ved post 24(231,33±40,70 Nm
til195,92±45,45Nm)og17,2%
forpost48(231,33±40,70Nmtil194,34±56,69Nm)(p<0,05).SVviste,modsatFV,ogsåatværesignifi-
kantforskelligfrapretilpost6(p<0,05).Mensbeggehastighedervarsignifikanteift.pre,vardetdogkun
FVsomvarsignifikant forskelligvedbådepost24ogpost48(p<0,05)til tidenpost168,mensSVkunvar
signifikantforskelligevedpost24(p<0,05).Enugeefterarbejdsprotokollenvarbeggehastighederikkesig-
nifikantforskelligefrapreogdermedtilbagevedudgangspunktetmedetlillefaldforSVpå2,3%(p=0,54)
ogFVpå2,7%(p=0,61)iMIM.
Eninteressantobservationvar,atdervarentendenstilatSVsteghurtigeremodudgangspunktet,pre,end
FV;hvorSVbegyndteatstigeefterpost24,begyndteFVførstatstigemellempost48ogpost168.Derer
dogintetstatistisksignifikantbelægforatkonkluderepådenneobservation,mendetkunneværeenindi-
katorforstørremuskelskade(ForyderligerestatistiskedataseBilag4-Statistiskdataforkraftgenvindelse).
IgennemdeECCideninduceredearbejdsprotokolvarderoverordnetsignifikantforskelidengennemsnit-
ligekraftFPudvikledeprkontraktionforSVift.FV.SVudførteigennemsnitetarbejdepå171,99±37,96J,
mensFVigennemsnitudførteetarbejdepå184,03±37,39Jpr.repetition.SomdetkansesafFigur9var
derindtilsætnummerfireikkenogenforskelidenpræsteredekraft,menderefterfaldtSVmodsatFVsom
bibeholdtedereskraftudviklingarbejdsprotokollenigennem.GennemsnitligpræsteredeFVenkraftdervar
ca.6%højereendSV.
Pre Post 0 Post 6 Post 24 Post 48 Post 168
Kra
ftmom
ent (
Nm
)
140
160
180
200
220
240
260
90 grader/sek30 grader/sek
Pre Post 0 Post 6 Post 24 Post 48 Post 168
VA
S Ø
mhe
d (m
m)
0
10
20
30
40
50
60
Pre Post 0 Post 6 Post 24 Post 48 Post 168
Sum
af l
årom
kred
s (c
m)
48
49
50
51
52
53
ba,b,c,d a,b,c
a,b,c,d a,b,c,d a,b,c,da,b,c
a,b,d
*
Figur 8 - Kraftmoment ift. tid. a: 90 grader/sek signifikant forskellig fra pre, b: 30grader/sek signifikant forskellig fra pre, c: 90 grader/sek signifikant forskellig frapost168,d:30grader/sek signifikant forskellig frapost168.Værdierneeropgivetsomgennemsnittet±S.E.M.(n=10)
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side23af48
6.2. Muskelømhed-MPDet excentriske muskelar-
bejdegavetømhedsrespons
somer illustreret i Figur 10,
hvorderindenarbejdetikke
varnogen signifikant forskel
iVAS-scorenvedFV(12,55±
4,89 mm), og SV, (10,95 ±
4,89mm,p=0,71).EfterECC
blev en signifikant stigning i
muskelømhed observeret
ved begge kontraktionsha-
stigheder fra pre til tiden
post 0, post 6, post 24 og
post48.UmiddelbartefterarbejdetvisteSVenstigningfra11,0±10,19mmtil43,3±27,67mm(p<0,001)
frapretilpost0,mensFVisammeperiodestegfra12,6±15,14mmtil41,25±26,80mm(p<0,001).Øm-
hedenforblevpåetforhøjetniveauforbeggehastighederindtilpost168,hvorenesteafvigelsevarforSV's
vedkommendehvorpost6ikkevarsignifikantforskelligfrapost168.Vedpost168faldtFP'ssubjektivevur-
sæt nr.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Arbe
jde p
r. re
p (J
)
0
50
100
150
200
250
90 grader/sek30 grader/sek
* ** * * * ** *
Figur9-Grafoverdetgennemsnitligeudførtearbejdepr.rep.gennemarbejdeprotokollen.*:signifikantforskelmellemhastighederne.Værdierneeropgivetsomgennemsnittet±S.E.M(n=10)
Figur10-Muskelømhedift.tid.a:90grader/sek.signifikantforskelligfrapre,b:30gra-der/sek.signifikantforskelligfrapre,c:90grader/sek.signifikantforskelligfrapost168,d:30grader/sek.signifikantforskelligfrapost168.Værdierneeropgivetsomgennem-snittet±S.E.M.(n=10)
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side24af48
deringafømhedentilbagetiludgangspunktetvedpre-testenmedetfaldfra39,7±32,90mmpost48til
post16812,90±19,37mm(p<0,001)forSVogetfaldfra37,45±31,06mmtil12,60±18,84mm(p<0,001)
forFV.Dervarsåledesikkesignifikantforskelpåømhedenmellempreogpost168.
Ligesomvedkrafttabetkunnederikkevedømhedenkonstateresnogensignifikantforskel,vednogentider,
mellemdetohastigheder(ForyderligerestatistiskedataseBilag5–StatistiskdataforMuskelømhed).
6.3. Muskelomkreds-MPOmkredsen,setirelationtiltid,visteatdervedbeggehastighedervarensignifikantstigningimuskelom-
kredsfrapretilpost48påhhv.1,24%og1,29%forSVogFV(p<0,05).Derkunneligeledes,forSV'sved-
kommende, påvises et signifikant fald fra post 48 til post 168 fra 50,41 ± 3,29 cm til 49,69 ± 3,33 cm
(p<0,05), svarende til et faldpå1,46%.Et tilsvarendesignifikant faldkunnedog ikkeeftervises i samme
periodevedFV,mendervardogentendenstildettemedetfaldfra51,21±3,92cmtil50,68±3,80cm,
hvilketsvarertiletfaldpå1,02%.
Beregningerne som be-
handler forskellen i om-
kredsen mellem de to
hastighederviste,pånær
vedtidenpost168,ingen
forskel til nogen tider på
de to hastigheder. For-
skellenvedpost168viste
en signifikant forskel i
omkredsenvedFV(50,68
±0,11cm) i forhold tilSV
(49,73±0,11cm,p=0,04).
Der ikkevarsignifikanttilsvarendeforskelvedderesterendeposttest,mendervistesigdogen lilleten-
densherafmedp-værdierliggendepåp=0,095,p=0,089,p=0,095ogp=0,081forhhv.pre,post6,post24,
post48(ForyderligerestatistiskedataseBilag6–StatistiskdataforOmkreds).Resultaternekansesgrafisk
fremstilletiFigur11.
Figur11-Låromkredsift.tid.a:90grader/sek.signifikantforskelligfrapre,b:30gra-der/sek.signifikantforskelligfrapre,d:30grader/sek.signifikantforskelligfrapost168,*:signifikantforskelmellemhastighederne.Værdierneeropgivetsomgennemsnittet±S.E.M.(n=10)
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side25af48
7. DiskussionDiskussionenomhandler forskelleneog ligheder iht. forskningmed forskellige kontraktionshastigheder vi
harobserveretift.deføromtaltestudierafChapmanetal.(1)ogBarrosoetal.(3)samtandenlitteratur,
derharundersøgtlignendehypoteser.Hvordenmestiøjenfaldendefaktorerændringerneidenabsolutte
kraftudviklingogbetydningenaf,atarbejdevedforskelligekontraktionshastigheder.
7.1. Kraft–KS/MPKrafttabetfungereralmindeligvissomengyldig indikatorformuskelskadeefterECCsomtidligerebeskre-
vet. Vi observerede i vores studie et fald på ca. 10% imuskelstyrke ved begge kontraktionshastigheder
umiddelbartefterarbejdet(seFigur8),ogmaksimaltblevderobserveretetfaldpåomkring20%vedpost
24ogpost48.Sammenlignetmedlitteraturen,varvorespræsenteredekrafttabikkesåstortsomiandre
forsøg,derharundersøgtlignedehypoteser,ogbl.a.Chapmanetal.(1)ogBarrosoetal.(3),hartidligere
påvistetstørrefaldeftermaksimaleECC.ProskeogMorgan(20)beskriver,atmankanopnåetfaldikraf-
tenmedoptil60%,hvilketunderbyggesafChapmanetal.(1)somideresstudievisteetfaldimuskelstyr-
ke på 28% umiddelbart efter arbejdet for de langsomme kontraktioner,mens de hurtige kontraktioner
faldtmarkantmere,med68%afpræværdierne.Dissefaldforblevkonsistentpåetlavereniveauendpre-
værdierne igennem forsøget indtil enugeefterdetexcentriskemuskelarbejde,hvorde langsommekon-
traktionerrestitueredetilnærudgangspunktet,mensdehurtigekunnåedeoppå50%afpreværdierne.At
voreskrafttabikkevarsåmarkantkanskyldesflerefaktorer,hvordenmeståbenlyseforklaringkanværeat
vivalgteatbrugebenmuskulaturentil forsøgetmodsatarmmuskulaturensomhosChapmanetal. (1)og
Barrosoetal.(3).Paschalisetal.(39)underbyggerargumenterfordennehypotese,dabenmuskulaturen
brugesihverdagentilgangol.ogdermedopbyggerenmulig”repeatetbout”beskyttendeeffektoverfor
ECC,modsatf.eks.armmuskulaturen.DogpræsentererLarsen(34)isitbachelorprojektligeledesetstørre
fald ikraftudviklingenendvikunnepåviseefter150maksimaleECC.Herfaldtdetmaksimale isometriske
momentmedca25%ogforblevpådetteniveauindtilposttestenefter48timer.DettekanskyldesatLar-
senisin inducerendearbejdsprotokolfikFPtilatarbejder igennemetstørreROMendvigjorde.Mensvi
havdebegrænsetROMtil60grader,havdeLarsensFParbejdet igennemderesfuldeROM,enfaktorsom
flerestedererbeskrevet somværendeafbetydning forkrafttabetdamuskelkontraktionervedenstørre
muskellængdegiveretstørrekrafttab (3).Enandenmuligårsagtil forskellen ikrafttabkanværeathans
forsøgspersonergenereltharværetmereutrænedeendvores,daviift.forsøgsbeskrivelse(seBilag1-In-
formationtilforsøgspersoner)kunsøgteexcentriskutrænedepersonertilvoresforsøg.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side26af48
AtChapmanetal.(1)observeredesåstoresignifikanteforskelleikrafttabetefterdehurtigeECCift.lang-
sommeECC, kandog ligeledes skyldes at forsøget, på enkelte punkter, adskiller sig væsentligt fra vores.
Chapmanetal.(1)noterersig,atnårderundersøgesforkontraktionshastighedensindflydelseift.udviklin-
genafDOMSogkrafttab,erdertovæsentligefaktorerderspillerind;TUTogantalletafkontraktioner,som
kanrelaterestildetabsolutteudførtearbejde.Irelationtilantalletafkontraktionervardissestandardise-
retivoresforsøgmed150ECCvedhverhastighedogvoresmålingerafarbejdetvisteligeledesmedChap-
mansstudieatdervarforskelidenabsoluttemængdearbejde,pr.kontraktion,FPhavdepræsteretigen-
nemSVift.FV.MensFV,ivoresforsøg,igennemsnitpr.kontraktion,havdepræsteret6%merearbejdeift.
SV,hvordeigennemsnitpr.kontraktionhavdeudførthhv.184,03±37,39Jmod171,99±37,96J(seFigur
9), vardette væsentligt forskelligt ift. forsøget afChapmanet al. (1). Chapmanet al. (1) sammenlignede
arbejdetefterdeførste4sek.afmuskelspændingenhvorFPudvikledeensignifikantstørremængdearbej-
de(ca.6gangesåmegetsomSV) igennemdehurtigekontraktioner.HerudførteFVetarbejdepå373±
64,4J,mensSVudførteetarbejdedepå58,6±10,2Jigennemsnit,hvilketnetopkanværegrundentilden
store forskel i muskelskade indikatorerne. Den store forskel i udført arbejde, skyldes formenligt at FP i
ChapmansforsøghavdesammeTUThvilketresulteredeiatFPlavede7gangeflerehurtigekontraktioner,
endlangsomme,modsatvoresforsøghvorFPhavdesammeantalECC.Barrosoetal.(3)har,imodsætning
tilChapmanetal.(1)påvistsammeabsoluttemængdearbejdeigennem30ECCmedforskelligekontrakti-
onshastigheder.IBarrososstudievarderfokuseretpåetabsolutantalkontraktionersomheroverrasken-
deigennemarbejdetmedmaksimaleECC,ikkemundedeudiforskelitotalmængdearbejde.Voresstudie
lænersigdermedumiddelbartmereopadBarrosoetal. (3)somkonkluderer,atdervedforskelligekon-
traktionshastighed,menmedensmængdearbejde, ikkeer forskel imuskelskaden.ModsatBarrosoetal.
(3) fandtvidogensignifikant forskel idenabsoluttemængdearbejdeFVogSVhavdepræsteret.Denne
stigning var ikkeumiddelbart somvi havde forventet, da vi alt andet ligemedudgangspunkt i studier af
bl.a.Chapmanetal.(1),havderegnetmedenstørreforskelidenabsoluttemængdearbejdesomhhv.FV
ogSVhavdelavet.VihavdetroetatFVvillehaveliggethøjerepåkraft-hastighedskurven(seFigur5)endSV
ogdermed(gennemsnitligpr.kontraktion)haveproduceretenstørremængdearbejdeikontraktionerne.
DettevardogikkehelttilfældetogFVproduceredekunca.6%størrekraftendSVogdermedikkeenvold-
somstørremængdetotaltarbejdeigennemde150ECC.Chapmanetal.påviserisitsenerestudie(2),hvor
hanforsøgtesigatarbejdemedetabsolutantalkontraktioner,atderefter210ECCvarpræstret44%mere
arbejdeved210grader/sek.modsat30grader/sek..Et resultatderstår ikontrast til voresstudiehvorvi
kunfandtenstigningiarbejdetforFVpå6%ift.SVefterde150ECC.Endeligtkunnemanforestillesigat
forskelleneihastighederneharaktiveretforskelligedeleafmuskulaturen.Bl.a.harPaddon-Jonesetal.(4)i
etforsøgtagetMR-scanningerafarmmuskulaturenunderECCvedforskelligehastigheder(30og180gra-
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side27af48
der/sek.), hvor han påviste at det primært varm. biceps brachii, der blev aktiveret ved de hurtige ECC,
mensdetveddelangsommevarm.brachialis.Detkanaltsåtydepåathastighedenharindflydelsepåhvil-
kemuskler,derprimærtbidragermedkraftudviklingen.Mankanderforforestillesig,detteogsågælder i
m.quadriceps,hvormanf.eks.vedlangsommekontraktionervilleaktiverem.femorismereendvedhurti-
ge kontraktioner.Ogdette kanmuligvis væreen anden forklaringpå forskellen i styrkeændringenefter
ECC,idetfibertypesammensætningensandsynligvisikkeerensideinvolveredemuskler.
Chapmanetal. (1)påviser, i relationtildiskussionenomkringstørrelsenafhastighederne,atde igennem
deresstudietilnærmelsesvisopnåretplateauiniveauetforkraftmoment,ogderdermedikkeerdenstore
forskelidenudvikledekraftfra30grader/sek.ECCtil210grader/sek.ECC.Selvomderikkevarstorforskeli
denudvikledekraftbetøddetdogiChapmanetal.(1)tilfældeetstørrekrafttabveddehurtigekontraktio-
ner,endveddelangsomme,hvilketdermedhardannetgrundlagforatChapmanetal.(1),kanfremholde
signifikanteændringer imuskelstyrke ved 210 og 30 grader/sek.;MIM, omkreds ogmuskelømhed, samt
dentotalemængdearbejdederudvikledesefter4sek.spænding,efterderesarbejdsprotokol.Dogarbej-
derChapmanetal.igennemennogetanderledesarbejdsprotokolendvores,hvordenåbenlyseforskeler
hastighedenderarbejdesmed.Udoverenstørrehastighederspændetimellemdenhurtigeoglangsomme
protokologsåstørreendvores.Påbaggrundafforskelleniarbejdsprotokollernevilmankunneforestillesig
atden forskel idenudvikledekraft i vores forsøgharværetmindreend iChapmanetal. (1) forsøg.Det
syntesdogstadigikkekunatværekontraktionshastighedenderalenekanforklarevoresensresultater,og
derformåandreforskelle ligeledesovervejes,hvorChapmanetal. (1)arbejderoveretandet ledogogså
medetlangtstørreROM(120grader)endvigør.Dettekanværenogleafårsagernetilforskellenemellem
hansstørremængdetotaltarbejdeidehurtigekontraktionerift.FVvoresstudie.
Enandenforklaringpå,atviivoresforsøgikkeobserveredeenmarkantforskelidetabsoluttearbejdeved
detohastigheder,kunneværeatFPunderforsøget ikkehargivetsignokogdermed ikkepræsteretden
højstmuligekraftideFVECC.StudierafNosakaogNewton(40)harvistathvisFPikkegiversignok,kan
detbetydeenmindreDOMSogkrafttabefterarbejdsprotokollen.Dette,sammenholdtmedatFPsyntes
detvarsværtat følgemed,kangivetvisthavebetydetatFP ikkehar formåetat skabeenstørrekraftpr
repetitionogdermedikkeskabtenvenstreforskydningpåkrafthastighedskurvensomønsket.Mankunne
forestillesigatmanevt.,ietsenerestudie,kunnesætteenminimumsgrænseforhvadFPskullepræsterei
hverFVECC,foratdetisokinetiskedynamometervilleskabesitmoment.Dogskaltræthedsfaktorertages
indiovervejelserneindendetteforsøgesipraksis.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side28af48
Mensforskellenidetabsoluttearbejdeimellemdetohastighederivoresforsøgvarminimal,sammenlig-
netmed andre studier, arbejdede vi derimodmed en større forskel i TUT og kontraktionshastighed. SV
gennemgik ivoresstudie tregangeså langTUT ift.FV.En faktorsomnetopvarkorrigeret for i forsøgaf
Chapmanetal.(1),dadetmenesatværeenvigtigfaktoriudviklingenafmuskelskade.Mendaderikkevar
nogenvæsentligforskeliDOMSogmuskelkraftefterarbejdetivoresforsøg,kandetderfortydepåatTUT
ikkeerdenmestafgørendefaktor,fordette.DogskalmanværeopmærksompåatTUTkanhaveenindi-
rekteindflydelseiformafmuskeltræthedsombl.a.Chapmanetal.(1)(2)ogsåselvargumentererfor.Dette
kanskyldesflerefaktorer,sombl.a.deovenfornævnte,menogsåataktiveringenafmuskelfibreneogmu-
skeltræthed har en betydning. Man kan forestille sig at man efter 210 kontraktioner med en vinkelha-
stighedpå30grader/sek.vilopleveenmuskeltræthed,somkan influerepåresultatet.Dettesvarertilat
manarbejderi24,5min.vedmaksimalECCogdetmåmedføreenmuskeltræthedogdermedmindrekraft
pr.kontraktion.Desudenerdet, ietstudieafBeltmanetal. (41),blevetpåvist,atdervedECCkunbliver
aktiveretca.79%afmuskelfibreneimod93%og92%vedhhv.isometriskeogkoncentriskekontraktioner.
Dettekanendvidereføretiludtrætningafmusklerne,dadetkuner79%derbidragertilarbejdet.Derfor
måderkommeetstørrekraftbidragfradenpassivemuskelspænding(Figur6Fejl!Henvisningskildenblev
ikkefundet.),hvilketsåledesogsåkanmedvirketilenstørrerisikoforudviklingafDOMSogmuskelskade,
da spændingendermed skal fordeles over færremuskelfibreog således skaber grundlag for en større z-
båndsstreaming.DisseeralleindiciersomdogstårikontrasttilBarrosoetal.(3),Paschalisetal.(39),og
voresegetstudie.
Udoverdenrelativelilleforskelipræsteretkraftvistevoresresultaterentendenstilatdervarenhurtigere
restitutionefterarbejdetmedSVift.arbejdetmedFV(Figur8).Mankunneumiddelbartargumentereforat
restitutionenvilleværehurtigeregrundetdenlaverearbejdsmængdevedSV,hvilketførhenafNosakaog
Newton(40),erblevetpåvist.NosakaogNewtonpræsenteredeatder,vedsammeantalmuskelkontrakti-
oner, var størremuskelskadeog forringelse imuskelpræstationenvedhøjintensiveECC (100%maksimal
ECC)endvedlavintensiveECC(50%afmaksimalECC).Disseresultaterblivertildelseftervistivoresstudie,
menNosaka ogNewton havde dog en væsentlig større forskel i den præsteret totalemængde arbejde.
Dettekanendeligtstøttedenførbeskrevneantagelseomatdentotalearbejdsmængdeharenstørreog
mereafgørendebetydningforDOMSindikatorerne,mengiversåledesikkedenfuldeforklaringpåhvorfor
dersestendenstilenhurtigererestitutionvedSVendFV.MankunnedogforestillesigattypeIImuskelfib-
rene,somofteermereudsatteendtypeIfibreneift.muskelskade,dermedharoplevetintracellulæreska-
dersomvimedvoresmetoderikkeharkunnetpåvise.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side29af48
IgennemvoresarbejdsprotokolvardertydeligeforskellepåkraftudviklingenmellemSVogFV.Chapmanet
al.(1)påvisteisitførsteforsøg,modsatvoresforsøg,atfaldetikraftmomentefterhurtigekontraktioner
varlangtstørreendfaldetefterdelangsommekontraktioneritotaltarbejdeovertiden.Ietsenerestudie
afChapman(2)faldtkraftmomentetderimodensefterdehurtigeoglangsommekontraktioner.Detpåviser
atdermuligvisermangefaktorerderspillerindpåkrafttabet.DeførnævnteforskelleimellemChapman's
ogvoresstudierkanformentligforklaresudfraførnævntefaktorer.
7.2. Muskelømhed–KSVASmålingernevisteatømhedenfulgteetnogenlundenormaltforløbift.andrestudier(1)(3),dogmeden
undtagelseafVAS-scorenumiddelbartefterarbejde(Post0,seFigur10).HernåedevoresFPoppåetsigni-
fikantstørreniveauendpreogdermedogsåhvaddertidligereerblevetpåvist.Barrosoetal.(3)illustrereri
sitforsøgatmuskelømhedenerstigendeindtiltidenmellem48og72timerefterECC,ogderdermedikke
eret stabiltniveau iømheden.Atpost0-værdiernealleredevar signifikant forskellige fraprekanskyldes
flerefaktorer.EnmulighederatviiinstruktionentilbrugenafVASikkehargivetklartnokudtrykti,atde
skullenoterederesmuskelømhed,ogdermedistedetharbeskrevettræthedenafderesmuskulaturumid-
delbartefterarbejdet.
VoreshypotesevaratvivilleopnåenstørreDOMSvedhurtigekontraktionerendvedlangsomme.Imod-
sætning hertil fandt vi at der ikke var forskel imuskelømheden, dette kan forklares igennem, at der ift.
krafthastighedskurvensandsynligvisernåetetplateauveddeanvendtekontraktionshastigheder,ogatFV
såledesikkeharinduceretvæsentligtmereskadegrundetenensarbejdsmængde.Netopatdetabsolutte
arbejdeerafbetydningformuskelskadeunderbyggesafAllen(8),somsiger,atjostørrekraftmanudvikler
jostørremuskelømhed.
ItrådmedChapmansstudierharbl.a.Kuligetal.(16)påvistdennestørrekraftudvikling,ogdermedmæng-
dearbejde,somfølgeafenstigning iexcentriskkontraktionshastighedogdermedet forskelligtudgangs-
punktikrafthastighedskurven.Kuligetal.(16)derhararbejdetmedatinducereDOMSvedforskelligekon-
traktionshastighederbrugteisitforsøgdogvæsentliglaverehastigheder;12grader/sek.veddelangsomme
kontraktionerog60grader/sek.veddehurtigekontraktioner.AtKuligetal.påviserstørreDOMSvedhurti-
gekontraktionerkannetopbundeidennestoreforskelihastighed,hvilketharbetydetatKuligetal.(16)
liggervæsentlig tætterepåyaksen ikrafthastighedskurvenendvigjordeogsandsynligvisharhaftstørre
effektderaf,dakurvenikkefølgeretlineærtforløb,menderimodharenstørrehældningskoefficientom-
kringhastigheden0(seFigur5).Mankansåledesargumentereforatderivoresforsøgskullehaveværet
hastighederdervarlavereendførstantaget,elleratvievt.skullehavebrugtetstørrespændmellemFVog
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side30af48
SV.FlereFPgavdogudtrykforatdesynteshastighedenvedFVvarhøj,ogdermedtiltiderfølteatdetvar
sværtatholdenokigen.Mankanderforspekulerepåomdefikaktiveretmusklerneoptimaltunderhver
ECCihvertsæt.HvisvisåledeshaveøgethastighedenvilledetsandsynligvishaveværetsværereforFPat
følgemed,mensomChapmanetal. (1)argumenterer for,villedetderimodværemeresammenligneligt
medaktuelle(idrætsspecifikke)bevægelsersomofteudføresmedhøjehastigheder,over90grader/sek..
7.3. Muskelomkreds-MPChapmanetal.(1)påviserisitforsøgenøgningafmuskelomkredsensomnårdethøjesteniveau72timer
efterarbejdet,medenforøgelsepå0,8±0,1cm.Detteharogsåiflereandrestudiervistsigsometgenerelt
billede,hvorhævelsenobserverespådethøjesteniveaumellem3-4døgnefterarbejdet(42).Litteraturen
ersammenligneligmedvoresresultatersomviserensignifikantforskelfrapremålingertilpost48vedbeg-
gehastighedermedenstigningpåhhv.0,65cmforFVog0,61cmforSVigennemsnit.Mankunnesåledes
godtforventeenyderligerestigningiomkredsensomChapmanetal(1)påviser,itidenefterpost48indtil
post72,hvilketsombeskrevetikkevarenperiodehvorvimålte.
I forbindelsemedmuskelomkredsen var der endeligt to bemærkelsesværdige observationer. Vi fandt at
omkredsenfaldtiperiodenfrapost48tilpost168forSV,menikkeforFV.Desudenblevderilighedhertil
observeretensignifikantforskelmellemSVogFVtiltidenpost168.Dettekantilskrivesdesammefaktorer
somvitidligereharbeskrevetovenfor,hvorvikonstateredeenlangsommererestitutionvedFVendSVift.
MIM.Ligeledeskandenmangledeforskelmellemhastighederneforklareseftersammeprincipsomtidlige-
rebeskrevetigennemdetopnåedeplateauforkraftudvikling.
DogerdetvigtigatnoteresigatmuskelomkredsengenerelterblevetdiskuteretsommarkørforDOMSog
muskelskadeogstudierafCleakogEston(12)harpåvistatderimålingerermulighedforlavefejlpåmel-
lem4-5mmpr.måling.Desudenpåvistesammestudieatmuskelomkredsligeledeserunderlagtstorindi-
viduelvariation.
8. Konklusion-KS/MPDeterstadigikkeklarlagthvadderpræcisterårsagentiludviklingenafDOMSoghvilkefaktorerderspiller
deafgørenderoller.Studietherviser,irelationtilandrestudier,athastighedenpåECCikkeerafgørende
ift.tiludviklingenafDOMSvedenstotalarbejdsmængde.Viharsåledesmeddettestudieilighedmedstu-
dietafBarrosoetal.(3)ikkekunnetpåviseatkontraktionshastighedenhavdeensignifikantforskelligeffekt
påDOMSindikatorerne.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side31af48
ResultaternevisteenreduktioniMIMforbeggehastighederpåca.20%tiltidernepost24ogpost48.En
reduktionsomefterfølgendestegtilnærudgangspunktetvedpost168.Muskelømhedenfulgteligeledeset
ensmønsterfordetokontraktionshastighedermedstigningumiddelbartefterarbejdeogetfaldtilpræni-
veauetefter168timer.Dervarsåledes,irelationtilkraftenogmuskelømhed,påingentidspunktersignifi-
kantforskelmellemdetohastigheder.Iforholdtilmuskelomkredsenobserveredeviligeledessignifikante
stigningerovertidforbeggegrupper,mensomdenenesteDOMSindikatorvistedennesignifikantforskel
mellemhastighederneved168timerhvorFVlåpåethøjereniveauendSV.Omkredsenpåvisteentendens
tilatFVbibeholdteenstørrehævelseefterECCiforholdtilSVvedtiden168.Dervarsåledesenkelteten-
denser til at FVmuligvis giver enminimal størreDOMSogmuskelskadeend SV, somdesudenogsåblev
påpegetmedensenerekraftrestitutionvedpost48forFVift.SV.Dogerderintetsignifikantbelægforat
konkluderedette.
Det var i forsøget bemærkelsesværdigt at det totale arbejde ikke var anderledes ved FV ift. SVog dette
tyderdesudenpå,atnårantalletafkontraktionerogdenabsoluttemængdeafarbejdeerkonstanteved
hastigheder på 30 og 90 grader/sek syntes TUT ikke at være af væsentlig betydning for udviklingen af
DOMS.VoresstudiepåvistesammeDOMSogændringimaksimalkraftudviklingvedenforskeliTUTpå3:1,
hvilketkonkluderer, i lighedsomstudierneafBarrosoetal. (3),atdetabsoluttearbejdenærmereerden
væsentligstefaktor.DerkanderforogsåsåstvivlomTUTerenafgørendefaktorirelationtiludviklingenaf
DOMSsomtidligerepåvistafChapmanetal.(1)(2),mendensbetydningkanværestørrevedændringeri
arbejdsprotokollerne,hvilketbl.a.kunnepåpegesvedlangsommerekontraktionerend30grader/sek.
Endeligt har studiet givet erfaring, videnognyeperspektiver på arbejdetmed forsøg, forsøgsdesignmv.
somvilkunnebidragetilfremtidigestudier.
9. Perspektivering–KS/MPStudietharbelystatderoverordnetset ikkeerforskel imuskelskadenefterenenstotalarbejdsmængde
med 150maximale ECC. Dette kan være overførbart til klassisk styrketræning, når et sådant forløb skal
planlægges.Excentrisk træninger isærpopulærtblandtbodybuildereoggenereltatleter,dametodener
effektivtilatøgemuskelstyrkenogstimuleretilhypertrofi.Mankansåledesmedvidenomkontraktionsha-
stighederneseffektpåudviklingenafDOMS,tagehøjdeforatinduceremindstellermestmuligtDOMSnår
derudøvesexcentriskemuskelaktiviteter.Da vi i projektet var afgrænset til kunatmåleDOMS igennem
enkelteindirekteindikatorer,kunnedethaveværetinteressantathavesetpåandrefaktorersindicierfor
DOMS.Målingerafdemetaboliskeændringerigennemf.eks.CKaktivitet,samtMRscanningerkunnehave
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side32af48
givetenstørrepræcisionogvaliditetafmålingerne.Dissemetoderkunnebidragetilatunderstøtteresulta-
ternefravoresDOMS,dadeflesteandrestudiersombeskæftigersigmedDOMSnetopogsåserpådein-
vasive indicier.Undersøgelsenog andreundersøgelser inden for emnet vil væreaf stor interesseog kan
bidragemedendybereforståelseafemnetvedatafellerbekræftelignendehypoteser.
Mankanevt.ietsenerestudievælgeatbeskæftigesigmedtrænedepersonerellerelitesportsfolkogse
om resultaterne i den sammenhængville værekonsistente.Dissepersonerharandre forudsætningerog
detvilletypiskogsåværedennegruppedervillekastesigudiøvelsermed150gentagelser.Deterendvide-
reformodentligtelitefolkdergårmestopidetaljerneomkringdette,sådetvilderforværerelevantatse
hvordandetserudfordem.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side33af48
10. Referencer1.ChapmanD.W,NewtonM,SaccoP,NosakaK,.GreaterMuscleDamageInducedbyFastVersusSlowVelocityEccentricExercise.SchoolofExercise,BiomedicalandHealthSciences,EdithCowanUniversity,Joondalup,WesternAustralia:IntJSportsMed,aug.27:591–598,2006.
2.ChapmanD.W,NewtonM,McGuiganM,NosakaK.Effectoflengtheningcontractionvelocityonmuscledamageoftheelbowflexors.SchoolofExercise,BiomedicalandHealthSciences,EdithCowanUniversity,Joondalup,Australia.:MedSciSportsExercMaj;40(5):926-33.,2008.
3.BarrosoR,RoschelH,UgrinowitschC,AraujoR,NosakaK,TricoliV,.Effectofeccentriccontractionvelocityonmuscledamageinrepeatedboutsofelbowflexorexercise.choolofPhysicalEducationandSport,UniversityofSaoPaulo,SaoPaulo,Brazil,andUniversitySaoJudasTadeu,BrazilandEdithCowanUniversity,Australia:Appl.Physiol.Nutr.Metab.35:534–540,2010.
4.Paddon-JonesD,KeechA,LonerganA,AbernethyP,.Differentialexpressionofmuscledamageinhumansfollowingacutefastandslowvelocityeccentricexercise.SchoolofHumanMovementStudies,TheUniversitvofQueensland,Brisbane,Queensland,Australia,:JournalofScienceMedicalSport2005;8:3:255-263,2005.
5.McCullyK.K,FaulknerJ.A.Characteristicsoflengtheningcontractionsassociatedwithinjurytoskeletalmusclefibers.DepartmentofPhysiology,SchoolofMedicine,UniversityofMichigan:JApplPhysiol.1986Jul;61(1):293-9.,1986.
6.WarrenG.L,HayesD.A,LoweD.A,ArmstrongR.B.Mechanicalfactorsintheinitiationofeccentriccontraction-inducedinjuryinratsoleusmuscle.MuscleBiologyLaboratory,UniversityofGeorgia,Athens30602.:JPhysiol.May;464:457-75.,1993.
7.MorganD.L,AllenD.G,.Earlyeventsinstretch-inducedmuscledamage.JournalofAppliedPhysiology.1999.
8.AllenD.G.Eccentricmuscledamage:mechanismsofearlyreductionofforce.DepartmentofPhysiologyandInstituteforBiomedicalResearch,UniversityofSydney,Australia:ActaPhysiolScand,171,311-319,2001.
9.ClarksonP.M,HubalM.J,.Exercise-InducedMuscleDamageInHumans.s.l.:AmJPhysMedRehabil81(Suppl):S52–S69,2002.
10.ArmstrongR.B.Mechanismsofexercise-induceddelayedonsetmuscularsoreness:abriefreview.Departmenofphysiology,OralRobertsUniversity,Schoolofmedicine,Tulsa,OK74171:MedicineandScienceInSportsExercise.Decvol.16(no.6):529-38.,1984.
11.Lund,Hans.Ekscentriskmuskelarbejdesommodeltilundersøgelseafvirkningsmekanismerbagfysioterapitilmuskelskader.s.l.:Detsundhedsvidenskabeligefakultet,Panuminstituttet,KøbenhavnUniversitet,1997.
12.CleakM.J,EstonR.G,.Musclesoreness,swelling,stiffnessandstrengthlossafterintenseeccentricexercise.WolverhamptonSchoolofPhysiotherapy,NewCrossHospital,Wolverhampton,UKandUniversityofLiverpool,DepartmentofMovementScienceandPhysicalEducation,Liverpool,UK:BrJSpMed26(4),1992.
13.CheungK,HumeP.A,MaxwellL,.DelayedOnsetMuscleSorenessTreatmentStrategiesandPerformanceFactors.Sportsmed.2003.
14.FitzgeraldG.K,RothsteinJ.M,MayhewT.P,LambR.L,.Exercise-inducedmusclesorenessafterconcentricandeccentricisokineticcontractions.DepartmentofOrthopedicSurgeryandRehabilitation,HahnemannUniversity,Philadelphia,PA19102.:PhysTher.Jul;71(7):505-13.,1991.
15.ClarksonP.M,ByrnesW.C,McCormickK.M,TurcotteL.P,WhiteJ.S,.Musclesorenessandserumcreatinekinaseactivityfollowingisometric,eccentric,andconcentricexercise.DepartmentofExerciseScience,UniversityofMassachusetts,Amherst,MA,U.S.A.:IntJSportsMed.Jun;7(3):152-5.,1986.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side34af48
16.KuligK,PowersC.M,ShellockF.G,TerkM.Theeffectsofeccentricvelocityonactivationofelbowflexors:evaluationbymagneticresonanceimaging.DepartmentofBiokinesiologyandPhysicalTherapy,UniversityofSouthernCalifornia,LosAngeles,CA90033,USA:MedSciSportsExerc.Feb;33(2):196-200.,2001.
17.TeeJ.C,AndrewB.N,MikeI.L,.MetabolicConsequencesofExercise-InducedMuscleDamage.SportsMed.37,2007,10.
18.NewhamD.J,McPhailG,MillsK.R,EdwardsR.H.T.Ultrastructuralchangesafterconcentricndeccentriccontractionsofhumanmuscle.DepartmentofMedicine,UniversityCollegeLondonSchoolofMedicine,TheRayneInstitute,UniversityStreet,LondonWCI6JJ,and2TheNationalHospital.[orNervousDiseases,QueenSquare,LondonWC2(GreatBritain):JournaloftheNeurologicalSciences,61:109-122,1983.
19.ThompsonC.D,BalnaveM.W,.Effectoftrainingoneccentricexercise-inducedmuscledamage.DepartmentofBiologicalSciences,FacultyofHealthSciences,TheUniversityofSydney,Lidcombe,NewSouthWales2141,Australia:AmericanPhysiologicalSociety,1993.
20.ProskeU,MorganD.L,.Muscledamagefromeccentricexercise:mechanism,mechanicalsigns,adaptationandclinicalapplications.DepartmentofPhysiologyand*DepartmentofElectricalandComputerSystemsEngineering,MonashUniversity,Melbourne,Australia:JournalofPhysiology,537.2,pp.333–345,2001.
21.HoughT.Ergographicstudiesinmuscularfatigueandsoreness.BiologicalLaboratoryoftheMassachusettsInstituteofTechnology:JournaloftheBostonSocietyMedicalSciences.Nov20;5(3):81-92.,1900.
22.Lund,Hans.DOMS-denforsinkedemuskelømhed.DanskSportsmedicin.Maj1998,2,2.årgang.
23.NevillM.E,GreenhaffP.L.Skeletalmusclemetabolismduringhighintensityexerciseinhumans.DepartmenofphysicalEducationandSportsSocience,LoughboroughUniversity,Loughborough,LeicestershireLEII3TU,U.KandSchoolofBiomedicalSciences,UniversityMedicalSchool,Queen'sMedicalCentre,NorttinghamNG72UH,U.K.:s.n.,1999.
24.FredstedA,GisselH,MadsenK,ClausenT,.Causesofexercise-inducedmusclecelldamageinisometriccontractions:mechanicalstressorcalciumoverload?DepartmentofPhysiologyandBiophysics,UniversityofAarhus,Denmark:AmJPhysiolRegulIntegrCompPhysiol,292,pp.2249-2258.,2007.
25.PeakeJ,NosakaK,SuzukiK,.Characterizationofinflammatoryresponsestoeccentricexerciseinhumans.SchoolofHumanSciencesandConsolidatedResearch,InstituteforAdvancedScienceandMedicalCare,WasedaUniversity,Tokorozawa,Saitama,Japan:ExercImmunolRev,2005.
26.TidballJ.G.Inflammatorycellresponsetoacutemuscleinjury.Departmentofphysiologicalscience,Universityofcalifornia,LosAngeles,CA90095-1527:Medicineandscienceonsportsandexercise,1995.
27.LucilleL.S.Acuteinflammation:Theunderlyingmechanismindelayedonsetmusclesoreness?HumanPerformanceLaboratory,EastCarolinaUniversity,Greenville,NC27858:Medicineandscienceinsportsandexercise,1991.
28.Bojsen-Møller,J.Styrketræning.Brøndby:DanmarksIdræts-Forbund,2.udgave,2006.
29.AagaardP,SimonsenE.B,AndersenJ.L,MagnussonP,Dyhre-PoulsenP.Increasedrateofforcedevelopmentandneuraldriveofhumanskeletalmusclefollowingresistancetraining.Copenhagen:JApplPhysiol93:1318–1326,2002.
30.FleckS.J,KraemerW.J,.DesigningResistanceTrainingPrograms-3.udgave.s.l.:HumanKinetics,2004.
31.NosakaK,SakamotoK,NewtonM,SaccoP.Howlongdoestheprotectiveeffectoneccentricexercise-inducedmuscledamagelast?ExerciseandSportsScience,GraduateSchoolofIntegratedScience,YokohamaCityUniversity,Yokohama,Japan.:MedSciSportsExerc.Sep;33(9):1490-5,2001.
32.CookeM.B,RybalkaE,WilliamsA.D,CribbP.J,HayesA,.Creatinesupplementationenhancesmuscleforcerecoveryaftereccentrically-inducedmuscledamageinhealthyindividuals.ExerciseMetabolismUnit,CentreforAgeing,Rehabilitation,Exercise
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side35af48
andSport,SchoolofBiomedicalandHealthSciences,VictoriaUniversity,Melbourne,Australia:JournaloftheInternationalSocietyofSportsNutrition.Jun2;6:13.,2009.
33.CookeM.B,RybalkaE,StathisC.G,CribbP.J,HayesA,.Wheyproteinisolateattenuatesstrengthdeclineaftereccentrically-inducedmuscledamageinhealthyindividuals.ExerciseMetabolismUnit,InstituteforSport,ExerciseandActiveLiving,SchoolofBiomedicalandHealthSciences,VictoriaUniversity,Melbourne,Australia:JournaloftheInternationalSocietyofSportsNutrition,7:30,2010.
34.Larsen,MadsSørensen.Hartilskudmedenhydrolyseretformafvalleproteinenpositiveffektpåkraftgenvindelseshastighedenogømhedsfornemmelseneftermuskelødelæggendeexcentriskarbejde.s.l.:Institutforidært,AarhusUniversitet,2010.
35.ParcellA.C,SawyerR.D,TricoliV.A,ChinevereT.D.Minimumrestperiodforstrengthrecoveryduringacommonisokinetictestingprotocol.HumanPerformanceResearchCenter,BrighamYoungUniversity,Provo,UT84602,USA.:MedSciSportsExerc.Jun;34(6):1018-22.,2002.
36.BobbertM.F,GerritsenK.G,LitjensM.C,VanSoestA.J.Whyiscountermovementjumpheightgreaterthansquatjumpheight?InstituteforFundamentalandClinicalMovementSciences,Amsterdam,TheNetherlands.:MedicalScienceofSportsExercise,Nov;28(11):1402-12.,1996.
37.SahalyR,VandewalleH,DrissT,MonodH,.Maximalvoluntaryforceandrateofforcedevelopmentinhumans--importanceofinstruction.LaboratoiredePhysiologieduTravailetduSport,FacultédeMédecinePitié-Salpétrière,91bddel'Hôpital,75013Paris,France.:Europeanjournalofappliedphysiology,vol.85,no.3-4,pp.345-350.,2001.
38.Maribo,Thomas.VurderingafVisuelAnalogSkala(VAS)[VisualAlalogueScale]tilvurderingafsmerteintensitet.KøbenhavnK:DanskeFysioterapeuter,ProjektMåleredskaber,2005.
39.PaschalisV,KoutedakisY,JamurtasA.Z,MougiosV,BaltzopoulosV.Equalvolumesofhighandlowintensityofeccentricexerciseinrelationtomuscledamageandperformance.DepartmentofPhysicalEducationandSportsSciences,ThessalyUniversity,Trikala,Greece:JStrengthCondRes.Feb;19(1):184-8.,2005.
40.NosakaK,NewtonM.Differenceinthemagnitudeofmuscledamagebetweenmaximalandsubmaximaleccentricloading.ExerciseandSportsScience,GraduateSchoolofIntegratedScience,YokohamaCityUniversity,Yokohama,:JStrengthCondRes.May;16(2):202-8,2002.
41.BeltmanJ.G.M,SargeantA.J,vanMechelenW,deHaanA,.Voluntaryactivationlevelandmusclefiberrecruitmentofhumanquadricepsduringlengtheningcontractions.InstituteforFundamentalandClinicalHumanMovementSciences,andEMGOInstituteAmsterdamandInstituteforBiophysicalandClinicalResearchintoHumanMovement,UK:JournalofAppliedPhysiology97:619-626,2004.
42.ProskeU,AllenT.J,.DamagetoSkeletalMusclefromEccentricExercise.Sportscience.Vol.33,2005,No.2.
43.JackmanR.W,KandarianS.C,.Themolecularbasisofskeletalmuscleatrophy.AmJPhysiolCellPhysiol.2004.
44.SargeantA.J.Neuromusculardeterminantsofhumanperformance.InstituteforFundamentalandClinicalHumanMovementSciences,VrijeUniversity,Amsterdam,TheNetherlands,andNeuromuscularBiologyResearchGroup,ManchesterMetropolitanUniversity,Manchester,U.K.:s.n.,1999.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side36af48
11. Bilag
11.1. Bilag1-Informationtilforsøgspersoner
Projektbeskrivelse”Ændringerimuskelømhedogmaximalkraftvedmuskelarbejdevedforskelligeex-centriskkontraktionshastighed.”
FormålogforsøgsbeskrivelseTidligerestudierharvistatarbejdevedstorebelastningerheriblandtexcentriskmuskelarbejde(muskelar-bejdehvormusklenprøveratkontraheresigunderforlængelse,ogsåkaldetnegativtræning),kanmedføremuskelømhed(Delayedonsetmusclesoreness,DOMS).Detteskyldessmålokalemikrotraumerimuskelfib-reneforårsagetafdethårdefysiskearbejde.Endviderevedmanathurtigeexcentriskekontraktionerkanudvikleenstørrekraft ift. langsommeexcentriskekontraktioner.Dettestudieundersøgeromhurtigeex-centriskkontraktionerbetyderenstørremuskelømhedift.langsommeexcentriskekontraktioner.ProjektetsbetydningProjektetkanbibringevideniforholdtilrestitutionoggenvindingafmaksimalmuskelkraftvedforskelligekontraktionshastigheder af excentriskmuskelarbejde. Studiet vil kunne hjælpe til at belyse aspekter iht.arbejdetmedtræningsplanlægninghvismaneksempelvisvilarbejdeudenatopnåmuskelømhed.Forløbaftestogtræningsprotokol:
1. Opvarmning;7mincykelarbejde2. Prætest1(førmuskelarbejde):påforsøgsdagenstarterforsøgspersonernemedsubjektivtatvurde-
reømhedeniknæekstensorernepåhøjreogvenstrebenviaenVAS-skala(visualanaloguescale).Efter opvarmning bestemmes forsøgspersonensmaksimale statiskemuskelstyrke i knæekstenso-rerneideteneben,viaetisokinetiskdynamometerindentestenefordettebenbegyndes.
3. Protokol1:Umiddelbartefterdenneteststartesforsøgetogdermedtræningsprotokollen.Proto-kollenomfatter15sætaf10maksimalemuskelkontraktionermedetminutspausemellemhvertsæt.
4. Posttest1:efter træningsprotokollenerudført testesder igenfor forsøgspersonernesmaksimalestatiskestyrkeogmuskelømhedvurderesigenviaVAS.
5. Prætest2:Umiddelbartefterarbejdeogposttestmeddetenebenogudføresmaksimalestatiskemuskelstyrkemeddetandetben.
6. Protokol 2: Herefter udføres samme træningsprotokol som i protokol 1, dog ved en anden ha-stighed,
7. Posttest2:Sammeprocedurersomposttest1dogmedmodsattebenogvedenandenkontrakti-onshastighed
8. Yderligereposttests:Denstatiskemuskelstyrkeogmuskelømhedentestesogvurderesigen6,24,48og168timer(7dage)eftertræningsprotokollenerfuldført.
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side37af48
Deltagelse:Dersøgesraskeungemænd,derikkeregelmæssigterinvolveretiaktivitetmedstorexcentriskarbejdsbyr-deforknæekstensorerne,ikkeharskaderpåknæledellermusklerdervirkerpåknæleddet,samtikkeind-tagerkosttilskudellermedicin.
Veddeltagelseiforsøgetindvilgesderi:1. Ikkeat indtagekoffein,proteintilskud, kreatin,antiinflammatoriskmedicinellerandre stofferder
kanhaveeneffektpåforsøgspersonernesrestitution,muskelstyrke,og/ellerømhed,idageneoptilellerunderforsøget.
2. Ikkeathavedeltagetiintensog/elleruvantfysiskaktivitetidageneoptilforsøgetogyderligereik-keatdeltageiintensog/elleruvantfysiskaktiviteti48timerefterforsøget.
ForbeholdDaforsøgetkrævermangennemgårhårdtintensivtexcentriskmuskelarbejde,vildetfremkaldeenømhed.Forsøgspersonernevildermedopleveømhed imusklerne ienperiodeefter forsøgeter fuldført,detteerdogheltnormaltogvilblivemåltideefterfølgendetest.Duvilblivegivetanonymitetigennemprojektetogdervilværemulighedforaktindsigtiprojektet,hvisdetteønskes.Vedatdeltageiforsøgetgiverduditsamtykke,menkantilenhvertidvælgeattrækkedigududenyderli-gerebegrundelse.Indendenendeligeinklusioniforsøgetogefterudleveringenafskriftligtmaterialegivesmundtliginformationomprojektetafdenprojektansvarlige,samtmulighedforyderligerespørgsmål.Harduyderligerespørgsmålangåendeprojektetpånuværendetidspunkt,bedesdukontakteundertegne-de.Projektansvarlig: MortenPurupogKristianSlettenInstitutforIdræt,AarhusUniversitet,DalgasAvenue4,8000AarhusC.Tlf.22982052,E-mail:[email protected]
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side38af48
11.2. Bilag2–VAS
VASDato:Forsøgsperson: Test:
Ingenømhed Værstmuligeømhed
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side39af48
11.3. Bilag3–Introduktiontilforsøget
VAS:
• Dustårmellemtostolepåetbenogbøjerbenettilca.90graderogrejserdigopigen.• Undgåatbrugearmenenårdurejserdig• Hvorstorenmuskelømhedfølerduilåretpåskalaenfra"ingenømhed"til"værstmuligømhed"• Detervigtigtatduikkeserdetiforholdtilenskadesomf.eks.knoglebrudoglign,menudelukken-
deserpådetsomømhedeftertræning.• Sætenstregpåskalaenudfrahvorømduerligepådettidspunkt.
Isometrisk:
• Ingenforspænding• Sparksåhurtigtogkraftfuldtsommuligt• Holdspændingietparsekunder• Holdpositionenisædet.• Brugikkehoftentilatgenererekraft• Holdhænderneforankroppenudenatholdefastinoget.• 1minpause• 5-8gange• Detervigtigtatdugiverdigsåmegetsommuligtihverkontraktion!• Dufåretprøveforsøgindenselveforsøgetgårigang.
Excentrisk:
• Pressåhårdtdukan• Holdspændingenhelevejen• Holdpositionenisædet.• Brugikkehoftentilatgenererekraft• Holdhænderneforankroppenudenatholdefastinoget.• 1minpause• 15x10excentriskekontraktioner• Detervigtigtatdugiverdigsåmegetsommuligtihverkontraktion!• Dufåretprøveforsøgindenselveforsøgetgårigang
OBS:
• Væropmærksompåvoldsommehævningeribenet• Holdøjemedmørkogskummendeurin• Drikrigeligtmedvand
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side40af48
11.4. Bilag4-StatistiskdataforkraftgenvindelseTwo Way Repeated Measures ANOVA (Two Factor Repetition) onsdag, april 27, 2011, 09:15:21 Data source: Data 1 in Notebook1 Balanced Design Dependent Variable: g-kraft Normality Test (Shapiro-Wilk) Passed (P = 0,053) Equal Variance Test: Passed (P = 0,928) Source of Variation DF SS MS F P fp 9 156603,701 17400,411 hastighed 1 1798,926 1798,926 3,525 0,093 hastighed x fp 9 4593,113 510,346 tid 5 22566,458 4513,292 7,618 <0,001 tid x fp 45 26661,787 592,484 hastighed x tid 5 549,733 109,947 0,370 0,867 Residual 45 13388,510 297,522 Total 119 226162,228 1900,523 The difference in the mean values among the different levels of hastighed is not great enough to exclude the possibility that the difference is just due to random sampling variability after allowing for the effects of differences in tid. There is not a statistically significant difference (P = 0,093). The difference in the mean values among the different levels of tid is greater than would be expected by chance after allowing for effects of differences in hastighed. There is a statistically significant difference (P = <0,001). To isolate which group(s) differ from the others use a multiple comparison procedure. The effect of different levels of hastighed does not depend on what level of tid is present. There is not a statistically significant interaction between hastighed and tid. (P = 0,867) Power of performed test with alpha = 0,0500: for hastighed : 0,285 Power of performed test with alpha = 0,0500: for tid : 0,997 Power of performed test with alpha = 0,0500: for hastighed x tid : 0,0500 Least square means for hastighed : Group Mean 30,000 203,225 90,000 210,969 Std Err of LS Mean = 2,916 Least square means for tid : Group Mean pre 228,020 post 0 204,856 post 6 201,187 Post 24 191,483 Post 48 194,327 Post 168 222,709 Std Err of LS Mean = 5,443 Least square means for hastighed x tid :
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side41af48
Group Mean 30,000 x pre 224,708 30,000 x post 0 200,529 30,000 x post 6 193,865 30,000 x Post 24 187,047 30,000 x Post 48 194,295 30,000 x Post 168 218,907 90,000 x pre 231,333 90,000 x post 0 209,182 90,000 x post 6 208,509 90,000 x Post 24 195,920 90,000 x Post 48 194,360 90,000 x Post 168 226,510 Std Err of LS Mean = 5,455 All Pairwise Multiple Comparison Procedures (Holm-Sidak method): Overall significance level = 0,05 Comparisons for factor: hastighed Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 7,744 1,877 0,093 0,050 No Comparisons for factor: tid Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? pre vs. Post 24 36,537 4,747 <0,001 0,003 Yes pre vs. Post 48 33,693 4,377 <0,001 0,004 Yes Post 168 vs. Post 24 31,226 4,057 <0,001 0,004 Yes Post 168 vs. Post 48 28,381 3,687 <0,001 0,004 Yes pre vs. post 6 26,833 3,486 0,001 0,005 Yes pre vs. post 0 23,165 3,009 0,004 0,005 Yes Post 168 vs. post 6 21,522 2,796 0,008 0,006 No Post 168 vs. post 0 17,853 2,319 0,025 0,006 No post 0 vs. Post 24 13,373 1,737 0,089 0,007 No post 0 vs. Post 48 10,528 1,368 0,178 0,009 No post 6 vs. Post 24 9,704 1,261 0,214 0,010 No post 6 vs. Post 48 6,860 0,891 0,378 0,013 No pre vs. Post 168 5,312 0,690 0,494 0,017 No post 0 vs. post 6 3,669 0,477 0,636 0,025 No Post 48 vs. Post 24 2,844 0,370 0,713 0,050 No Comparisons for factor: tid within 30 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? pre vs. Post 24 37,662 3,992 <0,001 0,003 Yes Post 168 vs. Post 24 31,861 3,377 0,001 0,004 Yes pre vs. post 6 30,843 3,269 0,002 0,004 Yes pre vs. Post 48 30,413 3,224 0,002 0,004 Yes Post 168 vs. post 6 25,042 2,654 0,010 0,005 No Post 168 vs. Post 48 24,613 2,609 0,011 0,005 No pre vs. post 0 24,179 2,563 0,012 0,006 No Post 168 vs. post 0 18,378 1,948 0,055 0,006 No post 0 vs. Post 24 13,483 1,429 0,157 0,007 No Post 48 vs. Post 24 7,248 0,768 0,445 0,009 No post 6 vs. Post 24 6,819 0,723 0,472 0,010 No post 0 vs. post 6 6,664 0,706 0,482 0,013 No
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side42af48
post 0 vs. Post 48 6,234 0,661 0,511 0,017 No pre vs. Post 168 5,801 0,615 0,540 0,025 No Post 48 vs. post 6 0,430 0,0455 0,964 0,050 No Comparisons for factor: tid within 90 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? pre vs. Post 48 36,973 3,919 <0,001 0,003 Yes pre vs. Post 24 35,413 3,754 <0,001 0,004 Yes Post 168 vs. Post 48 32,150 3,408 0,001 0,004 Yes Post 168 vs. Post 24 30,591 3,243 0,002 0,004 Yes pre vs. post 6 22,824 2,419 0,018 0,005 No pre vs. post 0 22,150 2,348 0,021 0,005 No Post 168 vs. post 6 18,001 1,908 0,060 0,006 No Post 168 vs. post 0 17,328 1,837 0,070 0,006 No post 0 vs. Post 48 14,822 1,571 0,120 0,007 No post 6 vs. Post 48 14,149 1,500 0,138 0,009 No post 0 vs. Post 24 13,263 1,406 0,164 0,010 No post 6 vs. Post 24 12,589 1,334 0,186 0,013 No pre vs. Post 168 4,822 0,511 0,611 0,017 No Post 24 vs. Post 48 1,560 0,165 0,869 0,025 No post 0 vs. post 6 0,673 0,0714 0,943 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within pre Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 6,624 0,812 0,421 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 0 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 8,653 1,060 0,294 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 6 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 14,644 1,794 0,079 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 24 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 8,873 1,087 0,282 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 48 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,0650 0,00796 0,994 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 168 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 7,603 0,932 0,356 0,050 No
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side43af48
11.5. Bilag5–StatistiskdataforMuskelømhedTwo Way Repeated Measures ANOVA (Two Factor Repetition) onsdag, april 27, 2011, 09:24:21 Data source: Data 1 in Notebook1 Balanced Design Dependent Variable: vas Normality Test (Shapiro-Wilk) Failed (P < 0,050) Equal Variance Test: Passed (P = 0,784) Source of Variation DF SS MS F P fp 9 34868,352 3874,261 tid 5 19958,285 3991,657 8,342 <0,001 tid x fp 45 21533,735 478,527 hastighed 1 0,602 0,602 0,00185 0,967 hastighed x fp 9 2923,085 324,787 tid x hastighed 5 100,835 20,167 0,461 0,803 Residual 45 1967,852 43,730 Total 119 81352,748 683,637 The difference in the mean values among the different levels of tid is greater than would be expected by chance after allowing for effects of differences in hastighed. There is a statistically significant difference (P = <0,001). To isolate which group(s) differ from the others use a multiple comparison procedure. The difference in the mean values among the different levels of hastighed is not great enough to exclude the possibility that the difference is just due to random sampling variability after allowing for the effects of differences in tid. There is not a statistically significant difference (P = 0,967). The effect of different levels of tid does not depend on what level of hastighed is present. There is not a statistically significant interaction between tid and hastighed. (P = 0,803) Power of performed test with alpha = 0,0500: for tid : 0,999 Power of performed test with alpha = 0,0500: for hastighed : 0,0500 Power of performed test with alpha = 0,0500: for tid x hastighed : 0,0500 Least square means for tid : Group Mean pre 11,750 post 0 41,775 post 6 34,925 Post 24 41,450 Post 48 38,575 Post 168 12,750 Std Err of LS Mean = 4,891 Least square means for hastighed : Group Mean 30,000 30,133 90,000 30,275 Std Err of LS Mean = 2,327 Least square means for tid x hastighed :
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side44af48
Group Mean pre x 30,000 10,950 pre x 90,000 12,550 post 0 x 30,000 42,300 post 0 x 90,000 41,250 post 6 x 30,000 33,250 post 6 x 90,000 36,600 Post 24 x 30,000 41,700 Post 24 x 90,000 41,200 Post 48 x 30,000 39,700 Post 48 x 90,000 37,450 Post 168 x 30,000 12,900 Post 168 x 90,000 12,600 Std Err of LS Mean = 2,091 All Pairwise Multiple Comparison Procedures (Holm-Sidak method): Overall significance level = 0,05 Comparisons for factor: tid Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? post 0 vs. pre 30,025 4,340 <0,001 0,003 Yes Post 24 vs. pre 29,700 4,293 <0,001 0,004 Yes post 0 vs. Post 168 29,025 4,196 <0,001 0,004 Yes Post 24 vs. Post 168 28,700 4,149 <0,001 0,004 Yes Post 48 vs. pre 26,825 3,878 <0,001 0,005 Yes Post 48 vs. Post 168 25,825 3,733 <0,001 0,005 Yes post 6 vs. pre 23,175 3,350 0,002 0,006 Yes post 6 vs. Post 168 22,175 3,206 0,002 0,006 Yes post 0 vs. post 6 6,850 0,990 0,327 0,007 No Post 24 vs. post 6 6,525 0,943 0,351 0,009 No Post 48 vs. post 6 3,650 0,528 0,600 0,010 No post 0 vs. Post 48 3,200 0,463 0,646 0,013 No Post 24 vs. Post 48 2,875 0,416 0,680 0,017 No Post 168 vs. pre 1,000 0,145 0,886 0,025 No post 0 vs. Post 24 0,325 0,0470 0,963 0,050 No Comparisons for factor: hastighed Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,142 0,0431 0,967 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within pre Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 1,600 0,376 0,710 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 0 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 30,000 vs. 90,000 1,050 0,247 0,807 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 6 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 3,350 0,787 0,439 0,050 No
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side45af48
Comparisons for factor: hastighed within Post 24 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 30,000 vs. 90,000 0,500 0,117 0,907 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 48 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 30,000 vs. 90,000 2,250 0,529 0,602 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 168 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 30,000 vs. 90,000 0,300 0,0705 0,944 0,050 No Comparisons for factor: tid within 30 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? post 0 vs. pre 31,350 4,338 <0,001 0,003 Yes Post 24 vs. pre 30,750 4,255 <0,001 0,004 Yes post 0 vs. Post 168 29,400 4,068 <0,001 0,004 Yes Post 24 vs. Post 168 28,800 3,985 <0,001 0,004 Yes Post 48 vs. pre 28,750 3,978 <0,001 0,005 Yes Post 48 vs. Post 168 26,800 3,708 <0,001 0,005 Yes post 6 vs. pre 22,300 3,086 0,003 0,006 Yes post 6 vs. Post 168 20,350 2,816 0,007 0,006 No post 0 vs. post 6 9,050 1,252 0,216 0,007 No Post 24 vs. post 6 8,450 1,169 0,248 0,009 No Post 48 vs. post 6 6,450 0,893 0,376 0,010 No post 0 vs. Post 48 2,600 0,360 0,720 0,013 No Post 24 vs. Post 48 2,000 0,277 0,783 0,017 No Post 168 vs. pre 1,950 0,270 0,788 0,025 No post 0 vs. Post 24 0,600 0,0830 0,934 0,050 No Comparisons for factor: tid within 90 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? post 0 vs. pre 28,700 3,971 <0,001 0,003 Yes Post 24 vs. pre 28,650 3,964 <0,001 0,004 Yes post 0 vs. Post 168 28,650 3,964 <0,001 0,004 Yes Post 24 vs. Post 168 28,600 3,958 <0,001 0,004 Yes Post 48 vs. pre 24,900 3,446 0,001 0,005 Yes Post 48 vs. Post 168 24,850 3,439 0,001 0,005 Yes post 6 vs. pre 24,050 3,328 0,002 0,006 Yes post 6 vs. Post 168 24,000 3,321 0,002 0,006 Yes post 0 vs. post 6 4,650 0,643 0,523 0,007 No Post 24 vs. post 6 4,600 0,637 0,527 0,009 No post 0 vs. Post 48 3,800 0,526 0,601 0,010 No Post 24 vs. Post 48 3,750 0,519 0,606 0,013 No Post 48 vs. post 6 0,850 0,118 0,907 0,017 No post 0 vs. Post 24 0,0500 0,00692 0,995 0,025 No Post 168 vs. pre 0,0500 0,00692 0,995 0,050 No
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side46af48
11.6. Bilag6–StatistiskdataforOmkredsTwo Way Repeated Measures ANOVA (Two Factor Repetition) onsdag, april 27, 2011, 09:29:42 Data source: Data 1 in Notebook1 Balanced Design Dependent Variable: g-omkreds Normality Test (Shapiro-Wilk) Failed (P < 0,050) Equal Variance Test: Passed (P = 0,990) Source of Variation DF SS MS F P fp 9 1331,001 147,889 tid 5 6,564 1,313 4,595 0,002 tid x fp 45 12,855 0,286 hastighed 1 17,447 17,447 3,861 0,081 hastighed x fp 9 40,671 4,519 tid x hastighed 5 0,422 0,0843 0,658 0,657 Residual 45 5,766 0,128 Total 119 1414,724 11,888 The difference in the mean values among the different levels of tid is greater than would be expected by chance after allowing for effects of differences in hastighed. There is a statistically significant difference (P = 0,002). To isolate which group(s) differ from the others use a multiple comparison procedure. The difference in the mean values among the different levels of hastighed is not great enough to exclude the possibility that the difference is just due to random sampling variability after allowing for the effects of differences in tid. There is not a statistically significant difference (P = 0,081). The effect of different levels of tid does not depend on what level of hastighed is present. There is not a statistically significant interaction between tid and hastighed. (P = 0,657) Power of performed test with alpha = 0,0500: for tid : 0,895 Power of performed test with alpha = 0,0500: for hastighed : 0,317 Power of performed test with alpha = 0,0500: for tid x hastighed : 0,0500 Least square means for tid : Group Mean pre 50,177 post 0 50,401 post 6 50,625 Post 24 50,637 Post 48 50,810 Post 168 50,205 Std Err of LS Mean = 0,120 Least square means for hastighed : Group Mean 30,000 50,094 90,000 50,857 Std Err of LS Mean = 0,274 Least square means for tid x hastighed :
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side47af48
Group Mean pre x 30,000 49,800 pre x 90,000 50,553 post 0 x 30,000 50,127 post 0 x 90,000 50,676 post 6 x 30,000 50,240 post 6 x 90,000 51,010 Post 24 x 30,000 50,260 Post 24 x 90,000 51,013 Post 48 x 30,000 50,413 Post 48 x 90,000 51,207 Post 168 x 30,000 49,727 Post 168 x 90,000 50,683 Std Err of LS Mean = 0,113 All Pairwise Multiple Comparison Procedures (Holm-Sidak method): Overall significance level = 0,05 Comparisons for factor: tid Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? Post 48 vs. pre 0,633 3,747 <0,001 0,003 Yes Post 48 vs. Post 168 0,605 3,580 <0,001 0,004 Yes Post 24 vs. pre 0,460 2,722 0,009 0,004 No post 6 vs. pre 0,448 2,652 0,011 0,004 No Post 24 vs. Post 168 0,432 2,554 0,014 0,005 No post 6 vs. Post 168 0,420 2,484 0,017 0,005 No Post 48 vs. post 0 0,409 2,418 0,020 0,006 No Post 24 vs. post 0 0,235 1,392 0,171 0,006 No post 0 vs. pre 0,225 1,330 0,190 0,007 No post 6 vs. post 0 0,223 1,322 0,193 0,009 No post 0 vs. Post 168 0,196 1,162 0,251 0,010 No Post 48 vs. post 6 0,185 1,096 0,279 0,013 No Post 48 vs. Post 24 0,173 1,026 0,311 0,017 No Post 168 vs. pre 0,0284 0,168 0,868 0,025 No Post 24 vs. post 6 0,0118 0,0699 0,945 0,050 No Comparisons for factor: hastighed Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,763 1,965 0,081 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within pre Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,753 1,816 0,095 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 0 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,549 1,325 0,211 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within post 6 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,770 1,856 0,089 0,050 No
KristianSletten 20083846 AarhusUniversitet,Bachelor,2011MortenPurup 20083867
Side48af48
Comparisons for factor: hastighed within Post 24 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,753 1,817 0,095 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 48 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,793 1,913 0,081 0,050 No Comparisons for factor: hastighed within Post 168 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? 90,000 vs. 30,000 0,957 2,307 0,040 0,050 Yes Comparisons for factor: tid within 30 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? Post 48 vs. Post 168 0,687 3,376 0,001 0,003 Yes Post 48 vs. pre 0,613 3,015 0,003 0,004 Yes Post 24 vs. Post 168 0,533 2,622 0,010 0,004 No post 6 vs. Post 168 0,513 2,524 0,014 0,004 No Post 24 vs. pre 0,460 2,261 0,027 0,005 No post 6 vs. pre 0,440 2,163 0,034 0,005 No post 0 vs. Post 168 0,400 1,967 0,053 0,006 No post 0 vs. pre 0,327 1,606 0,112 0,006 No Post 48 vs. post 0 0,287 1,409 0,163 0,007 No Post 48 vs. post 6 0,173 0,852 0,397 0,009 No Post 48 vs. Post 24 0,153 0,754 0,453 0,010 No Post 24 vs. post 0 0,133 0,655 0,514 0,013 No post 6 vs. post 0 0,113 0,557 0,579 0,017 No pre vs. Post 168 0,0733 0,361 0,719 0,025 No Post 24 vs. post 6 0,0200 0,0983 0,922 0,050 No Comparisons for factor: tid within 90 Comparison Diff of Means t Unadjusted P Critical Level Significant? Post 48 vs. pre 0,653 3,212 0,002 0,003 Yes Post 48 vs. post 0 0,531 2,609 0,011 0,004 No Post 48 vs. Post 168 0,523 2,573 0,012 0,004 No Post 24 vs. pre 0,460 2,262 0,026 0,004 No post 6 vs. pre 0,456 2,244 0,028 0,005 No Post 24 vs. post 0 0,337 1,658 0,101 0,005 No post 6 vs. post 0 0,334 1,640 0,105 0,006 No Post 24 vs. Post 168 0,330 1,622 0,109 0,006 No post 6 vs. Post 168 0,326 1,605 0,113 0,007 No Post 48 vs. post 6 0,197 0,968 0,336 0,009 No Post 48 vs. Post 24 0,193 0,951 0,345 0,010 No Post 168 vs. pre 0,130 0,639 0,525 0,013 No post 0 vs. pre 0,123 0,603 0,548 0,017 No Post 168 vs. post 0 0,00730 0,0359 0,971 0,025 No Post 24 vs. post 6 0,00363 0,0179 0,986 0,050 No