COLD HAWAIIMASTERPLAN 2007 | BETA

Middles

Reef

North Side

Lagoon

Hanstholm

02

Puddle

COLD HAWAII TOP SPOTS

Klitmller

Thisted

Vorupr

Agger

Med mindre andet tilkendegives

INDHOLD

PROLOG 03

PROCES 05

UDGANGSPUNKTET 06

KOMMUNIKATION 12

MARKEDSFRING 16

SURF OG FYSISKE FACILITETER 20

TERMINOLOGI 23

COLD HAWAII TOP-SPOTS 24

BILER OG CAMPERING 58

AFLSER FOR DEN RDNE BANAN 68

0

3

PrologIdeen til en masterplan for surng i Thyblev til p Ejner Frkjrs kontor den 23/11, 2005. Frkjr var p davren-de tidspunkt borgmester i Hanstholm. Anledningen til mdet var en rapport udarbejdet af ingenirrmaet NIRAS.Den skitserede to mulige alternative placeringer for et strre anlgspro-jekt prsenteret i et debatoplg, som Hanstholm havn i samarbejde med Energicenter Nord var kommet med ere mneder tidligere.

Havnen nskede at etablere et nyt land-omrde p og ud for stranden p nord-st siden af Hanstholm Havn. En sten-kastning p knap en kilometer skulle beskytte kysten mod erosion. Fem vindmller med en hjde p knap 150 m skulle opstilles p stenkastningen. Detnye land bag ved stenkastningen skulle siden hen bruges til akvakultur.

Det omrde er samtidig et af Europas bedste til blgesejlads. For at gre op-mrksom p stedets kvaliteter og for at f en stemme i debatten stiftede sur-fere i Thy den 8/8, 2005 foreningen Save Middles.

Foreningen k hurtigt 500 medlem-

mer og formede i lbet af godt og vel en mned at indsamle 130.000 kr., som blev brugt p et samarbejdet med NIRAS. Opgave var bunden: lav mini-mum to forslag, som kan sikre en op-timal erhvervsudvikling p Hanstholm havn og bevare et af Europas bedste surfsteder.

Processen havde vret hektisk og fron-ten mellem havn/kommune og surferne klart trukket op. Men den var samtidig startskuddet p en dialog med frst og fremmest Hanstholm Kommune, som for frste gang mdtes med reprsen-tanter for surferne bde de lokale og dem udefra.

Nu sad vi der: Stian Eide, Ejner Frkjr og jeg selv og diskuterede forslaget fra NIRAS og rundede ogs historien om, hvorfor man aldrig n gang for alle hav-de sat sig ned og kikket p surng i Thyog forsgt at lgge en plan. Frkjr nvnte behovet for en samlet plan for surng i Thy. Sdan blev det: vi gik ef-ter at lave en masterplan for surng i Thy.

Nu er masterplanen her. Den er stor og kompleks. Der er tale om en betaversi-

on, som p nr ganske f dele udkom-mer under en Creative Commons licen-ce. Her betyder det, at det str enhver frit for at ndre, bearbejde eller bygge videre p og sprede vrket, s lnge det resulterende vrk frigives under en identisk licens.

Set i bakspejlet er vi alle sammen ble-vet meget klogere i en verden, hvor surfspots og surng i Thy berrer for-holdsvis mange steder og rigtig mange forskellige mennesker og interesser bde lokalt, nationalt og internationalt.

Masterplanen er et frste forsg p at stte fakta om surng i Thy ind i en strre sammenhng. Forhbningen er, at vi lbende kan diskutere og justere en bedste lsning p omrdet og der-med ogs stte gang i mere perma-nente tiltag.

Rasmus JohnsenProject ManagerJuni 2007

04

For de folk, som har vret tt p og deltaget i arbejdet, er det kulmina-tionen p intet mindre end en kraftan-strengelse. Det drejer sig frst og frem-mest om en frivillig arbejdsgruppe fra Surfklubben NASA med formand StianEide i spidsen. Hertil kommer Esben Broe fra arkitektrmaet By og Bygning, Tina Munch, fra Munch Design og Foto-graf Mette Johnsen.

Jeg har talt med en ikke ubetydelig mngde af mennesker om surng og Cold Hawaii. Tak for det. Jeg nvner in-gen og glemmer dermed ingen. Tak til sponsorerne og til flgegruppen best-ende af Ejner Frkjr, Torben Juul Ol-sen, Ditte Svendsen, Sanne Bach, Ras-mus Rendtorff, Carlo Sass Srensen og Stian Eide. Tak til arbejdsgruppen be-stende af Stian Eide, Tage Pedersen, Flemming Lyngs, Jesper Wittrup og Jrgen Weiss.

Sanne Bach Uddannelsesleder Ditte Svendsen Skovriddder

Carlo Sass Srensen Fundraiser Rasmus Rendtorff DS konsulent

Ejner Frkjr Tidl. borgmester

0

5

Rasmus Johnsen / Tage Pedersen Flemming Lyngs / Stian Eide

Jesper Wittrup / Jrgen Weiss

Esben Colding Broe Arkitekt Tina Munch Grask designer

Flgegruppen Arbejdsgruppen

Torben Juul Olsen, Teknisk direktr

Underoverskriften til projektet Buil-ding the Cold Hawaii er Thy som cen-trum for surng for surng i Nordeuro-pa. Det giver mening, hvis der tages udgangspunkt i brugerne.

Thy er kun et centrum for surng, hvis brugerne, det vil sige surferne, ople-ver det sdan. Derfor har projektet et langt stykke ad vejen handlet om at f brugene i tale og prsenteret over for myndigheder og andre interessenter. Det har vret positivt. Hvorvidt man fremover kan og vil (forsge at) hono-rere de krav, det stiller, er en anden snak.

Der er ikke lavet kvantitative unders-gelser i form af sprgeskemaer. Det kunne vre relevant isr med henblik p et bedre overblik kn, alder, ud-dannelse, indkomst, prferencer og s videre. Dels p grund af manglende ressourcer, dels sknnes det, at en sdan undersgelse hrer til i en an-den fase og mske i forbindelse med mere generelle undersgelser af bru-gergrupper i naturen i Thy.

Formen har vret kvalitativ som mere eller mindre strukturerede samtaler

og fokusgrupper bestende af folk med rdder i windsurng, kitesurng og paddelsurng.

Surngens status og betydning har vret drftet med reprsentanter fra blandt andet Skov og Naturstyrelsen, Thisted Kommune, Thy Uddannel-sescenter, Dansk Sejlunion, Frilufts-rdets kreds i Nord-Vest, Hanstholm Havneforum, Visit Nordjylland, Thy Turistforening, Borger- og Handels-tands foreningen i Klitmller, Borger-foreningen og Erhvervsforeningen i Vorupr og dele af turisterhvervet og mange ere.

Projektet indeholder betragtninger vedrrende surng generelt, i Dan-mark og Thy. 29 surfspots er regi-streret. Der er udviklet forslag til en serviceikonogra rettet mod surfspots i omrdet. Muligheder med hensyn til markedsfring af surng belyses.

Der fremlgges forslag til hndtering af surfstvner i Thy og forslag til i frste omgang en midlertidig lsning for surng p Hanstholm Havn og for-sgsordninger med surng p Vandet S og ved Agger Tange.

Der er udviklet et forslag til en generel terminologi for beskrivelse og indret-ning af surfspots. Terminologien anven-des p de fem topspots, som brugerne har peget p som srlige vsentlige for vrdien af Cold Hawaii.

De fem topspots er forsgt beskrevet med hensyn til regler som flge af fred-ning, naturbeskyttelse, Natura 2000 og plan- og ejermssige forhold. De er beskrevet, hvad angr surf, men ogs med hensyn til det nromrde som be-rres af aktiviteten. Endvidere beskrives og visualiseres koncept for arkitektur og forslag til konkrete anlg.

Situationen vedrrende overnatning i biler uden for campingpladserne bely-ses og diskuteres. Der prsenteres et konkret forslag til en model for en for-sgsordning med standpladser til auto-campere i Thy.

Surng relateres til uddannelse, bo-stning og muligheden for en WorldCup i windsurng diskuteres. Endelig forsgs surng sat ind i en strre sam-menhng, som handler om fremme af kendskabet til og potentialet i friluft-sidrt i Thy og Sydnorge.

06

Proces

Udgangspunktet

0

7

Surfere kalder vestkysten i Thy for ColdHawaii. Men Thy er selvflgelig mere end det. Thy er fra nord mod syd delt i re herreder Hillerslev, Hundborg, Hassing, Refs. Fra 1793 til 1970 var Thysammen med Mors og Vester Han Her-red en del af Thisted Amt. Ved kommu-nalreformen i 1970 dannedes kommu-nerne Sydthy, Thisted og Hanstholm.

Thyborn var oprindeligt en del af Thy. Harbor derimod hrer til Hardsyssel. Fiskerlejet blev adskilt fra Agger p grund af stormoder i 1825 og 1862, der dannede Agger Kanal (senere til-sandet) og Thyborn Kanal.

Efter bygningen af Thyborn Havn(1914-17) blev Thyborn i 1921 udskilt fra Agger Sogn i kirkelig henseende og senere i 1955 fra Vestervig-Agger Kom-mune og Thisted Amt. Ved folketings-valg hrte Thyborn til Thisted Amt ind-til 1970.

Den sydligste del af Thy, Thyholm, blev som selvstndig kommune en del af Ringkjbing Amt.

Ved kommunalreformen i 2007 blev Thyog Mors lagt sammen med det dav-

rende Nordjyllands Amt i det nu nye Region Nordjylland.

Ved forhandlingerne om nyt navn efter kommunalreformen i 2007 nskede Hanstholm og Sydthy navnet Thy Kom-mune, mens et ertal i Thisted kom-munalbestyrelse stod fast p Thisted Kommune. Borgmester Erik Hove Ol-sen anfrte som argument, at navnet Thy Kommune ikke ville vre dkken-de, nr Hanns indgik.

HAWAII BARE KOLDEREI det store perspektiv er vestkysten i Thys godt som udlignet. Gr man tttere p, kan man dog se, at det langt fra er tilfldet.

Mange steder er der naturligt, svel som ved menneskelig intervention, dannet fremspring, moler og hfder som i samspil med vejr- og bundfor-hold enten permanent eller i perioder ordner elementerne p en mde, s vindretning og blgeforlb gr stedet egnet til forskellige former for freestyle og wave sailing. Det er grunden til, at vestkysten i Thy blandt surfere kaldes det kolde Hawaii eller Cold Hawaii:Det er som Hawaii bare koldere.

Mennesker oplever det samme p for-skellige mder. Til windsurng, kite-surng og paddelsurng knytter sig meget intense oplevelser. Surfere ver-den over higer efter de oplevelser. Derangerer hjt og kommer for nogen fr alt andet.

Undertiden fr det karakter af en art (godartet) afhngighed til naturen for-stet som kombinationen af en rkke elementer, der tilsammen danner grundlaget for ml i tilvrelsen og der-med en bestemt mde at leve p. Sur-ng bliver en kultur i kulturen slet og ret en livsstil.

Cold Hawaii er base for oplevelser. Omrdet afgrnses mod nord af Vigs Rallejer og Hanstholm Kystskrnt. Herndes spots som Gravel Pit, Hamborg, Middles, Fish-factory og Little Fish-factory. Lngere mod syd i Klitmller ndes blandt andet Bay Area, Reef og Bunkers.

I Snder Vorupr er North Side og Sou-th Side attraktive omrder. Omrdetmellem Flade S og vesterhavet kaldes Gaza Strip. Her ligger spottet Horse-shoe.

I den aller sydligste del af Thy er det steder som Piza og Long John, der trkker. P Krik Vig siden ndes the Lagoon og Carbon-house. Endelig er Vandet S, Pytten eller Puddle (krt barn har mange navne) og Road HouseCreek omrder, som tillgges stor be-tydning.

Surf og Nationalpark Thy: Der er p nuvrende tidspunkt 29 registrerede wave- og freestylespots i Thy. Langt fra alle er lige besgt, nogle spots virker kun f gange om ret. En del af disse spots ligger inden for nationalparkens udpegningsomrde. Alene p den bag-grund er surng en del af en National-park i Thy.

Det ndrer ikke ved surng og kvali-teten af surng i Thy, men det kunne vre en n lejlighed til at f indarbejdet surng som led i en samlet informati-ons-, kommunikations- og markedsf-ringsstrategi for Nationalpark Thy.

MOBILITET OG SURFING

Cold Hawaii historie: Rygtet vil vide, at Klitmller var det sted, hvor det hele startede. Det skete, da den tyske wind-surfer Christian Dach, bror til legenda-riske Jrgen Dach, opdagede spottet en efterrsdag i 1981.

Christian fortller, at han skulle til Norge via Hanstholm for at besge sin kreste. P grund af storm fra vest, mtte frgen blive i havn. Han beslut-tede at undersge kysten mod syd. Pkortet kunne han se p forlbet ved r-hage, at stedet kunne have potentiale.

Solen stod lavt p himmelen og sky-dkket var vekslede, luften klar og far-verne knivskarpe, da Christian trillede ned ad rhagevej. Han kom til svinget, passerede Niels Juul og k udsigt over bugten [...]. Et spot i absolut topklasse var opdaget.

For over 40 r siden fulgte instruktr Bruce Brown to unge amerikanske sur-fere, Mike Hynson og Robert August, p en tur rundt om kloden. Det blev til l-men The Endless Summer, som udkom i 1964.

Filmen omhandler to surfere, som dre-vet af eventyrlyst og surfssonens op-hr i Californien tager til varmere him-melstrg p den sydlige halvkugle. Den

eksponerer umiddelbart en naiv nske-tnkning a la hvis tid og penge ikke betd noget, ville det vre muligt s at sige at flge sommeren og de perfekte betingelser for surng kloden rundt, ret rundt.

Men The Endless Summer er blevet mere end det. Som den frste af sin art promoverer den en surf-and-travel tankegang som en opdagelsesrejse, hvor mlet er den perfekte blge, men ogs de perspektiver der ligger i at mde nye folk og folkeslag, landskaber og kulturer.

Surng er i mere end en forstand en ak-tivitet i bevgelse. Grnserne for, hvad man troede var muligt, rykker sig kon-tinuerligt. Stadig mere ekstreme for-hold udfordres. Der udvikles fortsat nye manvrer og nyt udstyr. Hertil kommer, at man ytter sig svarende til elemen-terne og samspillet mellem dem, og at pionerer konstant er p udkik efter nye og bedre betingelser for de oplevelser, der er selve drivkraften.

Thy eller Cold Hawaii er ikke et surfspot men et omrde, der har en historie, som er startet med opdagelsen af et spot og siden hen en rkke spots, der tilsammen kompletterer hinanden og gr omrdet kendt som et af Europas bedste surfsteder.

Rent intuitivt m det vre et gode, at brugere af omrdet sammenligner Thy

med noget s eksotisk som Hawaii. Detm vre et gode, at en ikke ubetydelig mngde (unge) mennesker i det gan-ske danske land og resten af Nordeuro-pa oplever ting i naturen i Thy, som er udprget positivt og for nogen p det nrmeste topmlet i tilvrelsen.

Det ndrer dog ikke ved, at der er ud-fordringer forbundet med get trak i de zoner, som berres af aktiviteten. Anlg af veje, parkeringspladser, sti-er, opholdsomrder, sanitre instal-lationer str til tider i modstning til andre interesser og mere eller mindre retmssige krav til arealerne. I en ver-den, hvor der er knaphed p ressour-cer, bestr udfordringen i alle tilflde i at kombinere nsket om lav trngsel og hj mobilitet med hensyn til kultur, natur og milj.

Gennem hele fremstillingen bruges be-tegnelsen paddelsurng om surng p brt uden sejl/drage. Nvnes surng menes alle tre surfarter alts wind-surng, kitesurng og paddelsurng.

WindsurngWindsurng er et relativt nyt fnomen. Opndelsen tilskrives normalt Jim Dra-ke og Hoyle Schweitzer, som ogs tog patent p windsurferen i 1970. Wind-surfer blev ligeledes p foranledning af Drake og Schweitzer registret som trademark hos United States Patent

and Trademark Ofce i 1973. Windsur-ng anno 2007 inkluderer disciplinerne speed, slalom, formula, wave sailing, superX og freestyle.

Windsurng p begynderudstyr kan foreg i nsten ingen vind. Planings-betingelser opstr alt efter disciplinen i spektret 5 - 6 til 9 - 10 m/s. For langt de este vede foregr sejlads optimalt set i spektret 10 - 15 m/s uafhngigt af disciplinen. Meget f windsurfer i over 30 m/s.

Windsurng anno 2007 dyrkes p brd-der, hvor lngden sjldent overstiger tre meter. Sejlstrrelsen varierer fra cirka 3,0 m2 - 12 m2. Udformning og strrelse p udstyr afhnger af niveau, disciplin og vejrforhold. Sejlads foregr optimalt set i planing.

Kitesurng Kitesurng er sidste skud p stam-men inden for de surfarter, der ndes i dag. Sammenhngen mellem dragen og surng tilskrives brdrene Bruno og Dominique Legaignoux fra Frankrig. Detog patent i 1984.

Far og sn henholdsvis Bill og Corey Roeseler tilskrives ren for udviklin-gen af den moderne kite. De patente-rede den skaldte KiteSki, som fra 1995 kunne kbes i butikkerne. Skien blev i slutningen af 1990erne skiftet ud med det moderne kitebrt, som form- og designmssigt er aedt af surfbrttet

08

09

senere ogs wakeboardet. Kitesurng anno 2007 inkluderer disciplinerne fre-estyle og wave sailing.

Kitesurng krver vind til at holde dra-gen yvende siden hen for at generere tilstrkkelig trk til at f brttet ud af vandet og i planing. Sejlads for vede starter ved 5 - 6 s/m. For langt de este foregr sejlads optimalt set i spektret 8 - 13 m/s uafhngigt af disciplinen. Defrreste kitesurfer i over 20 m/s.

Kitesurng anno 2007 dyrkes p brd-der, der er vsentlig kortere og mindre voluminse end de brdder, der anven-des til windsurng. Strrelsen p kites varierer fra cirka 5 m2 - 21 m2. Udform-ning og strrelse p udstyr afhnger af niveau, disciplin og vejrforhold. Sejladsforegr stort set kun i planing.

PaddelsurngPaddelsurng er den ldste og meste dyrkede af de tre surfarter. Som sdan kan paddelsurng betegnes som forl-ber for moderne windsurng og kite-surng. Udviklingen af surfbrttet er antageligt sket p Hawaii og blev kendt i vesten, da ljtnant James King gen-nemgik og frdiggjorde James Cooksjournaler efter dennes dd i 1779.

Det fremgr, at paddelsurng allerede p davrende tidspunkt var en inte-greret og anerkendt del af hawaiiansk kultur. Man enten l p maven eller stod op p lange brdder fremstillet af

hrdt tr. Aktiviteten blev blandt andet brugt af hawaiianske hvdinge til at vise vrdighed og berettigelse.

Moderne paddelsurng er derfor for mange synonymt med surng p brt, men aktiviteten kan tillige foreg ved brug af bodyboards, wave skis, knee boards og surf mats. Begynder-pad-delsurng foregr typisk p en mindre brnding og p forholdsvis store brd-der.

Paddelsurng for vede foregr inden for tre kategorier. Det drejer sig om shortboards (cirka 180 - 210 cm) og longboards (cirka 270 - 300 cm). Der-udover ndes et skaldt funboard her-under sh-boards. Funboards er kor-tere end longboards flgelig nemmere at manvrere og mere voluminse end shortboards flgelig mindre flsomme, nr blgen fanges. Rent udstyrsms-sigt er paddelsurng p grud af frre dele forholdsvist nemt og billigt at g til.

Paddelsurng er langt overvejende ensbetydende med waveriding, hvor alene blgens fart og hldning er op-hav til op- og fremdrift.

Under optimale forhold foregr akti-viteten enten i vindstille eller direkte fralandsvind. Blgens strrelse, form, forlb og hastighed afgr i vid udstrk-ning, hvilken type brt, der surfes p.

windsurf kitesurf paddelsurf

10

Forhandlere af surfudstyr melder, at sporten er i vkst i Europa. Det er frst for nylig, at man i Danmark er blevet opmrksomme p, at paddelsurng er muligt i Thy. Hidtil havde man troet, at sporten var forbeholdt fjerne og ek-sotiske egne. Inden for de sidste 5 - 7 r er ere og ere danskere dog blevet opmrksomme p, at surng sagtens kan dyrkes p vore breddegrader. Hertilkommer udviklingen af varmere og mere bevgelige vddragter.

Wind-, kite- og paddelsurngBde windsurng og kitesurng giver nogle muligheder for udfoldelse, som ikke ndes inden for andre typer sejl-sport. Frst og fremmest kan man hop-

pe, lave loops og diverse former for sejl-skifte. Der er dog vsentlige forskelle p bevgelsesmnstre og de udslag, der genererer henholdsvis det ene og det anden inden for de to surfarter. Bde windsurng, kitesurng og paddelsur-ng giver mulighed for waveriding.

Kitesurferen er i langt mindre grad end windsurferen afhngig af en blge eller rampe for at lette. Faktisk kan vedkom-mende alene ved hjlp af opdrift gene-reret af vinden opn vsentlige hjder.

Brttet til windsurng er udstyret med en lngere nne end det brt, der bru-ges til kitesurng og paddelsurng. Detbetyder, at windsurferen har behov for

dybere vand. Det har isr betydning i forbindelse med freestyle inden for windsurng og kitesurng, som i begge tilflde foregr p lavest mulig vand-dybde.

Basale frdigheder inden for alle tre surfarter kan lres p relativt f timer. I forhold til windsurng og paddelsur-ng synes der at vre en tendens til, at frdigheder inden for kitesurng, til og med et habilt niveau, opns hurtigere. Foruden koordination og balance kr-ver paddelsurng srlig god timing og fornemmelse for blgernes dynamik.

Windsurfere hvder, at denne surfart er mere dynamisk og sammenhngende

end kitesurng, hvilket efter sigende ogs afspejler sig visuelt stetisk. Ki-tesurfere hvder, at denne surfart gi-ver det bermte kick tidligere end de to andre, da krfter og konsekvens langt tidligere spiller en vsentlig rolle. Her-overfor hvder paddelsurferne, at man gennem denne surfart str i et nrmest symbiotisk forhold til blgen, der som det eneste giver fremdrift og mulighed for performance.

Der er efter alt at dmme strre risiko forbundet med kitesurng. Det skyldes ere ting, hvoraf den vigtigste er, at selv den uvede kitesurfer har behov for no-get nr optimal kraft for at komme i gang. Dette skal dog holdes op imod, at

udvikling af udstyr, fokus p procedure og guidet introduktion hele tiden er med til at hjne sikkerheden.

Cold Hawaii er egnet til alle tre surfar-ter. Det, der gr Cold Hawaii interessant for windsurfere og kitesurfere, er frst og fremmest omrdets kvaliteter i rela-tion til wave sailing endvidere at steder som Road House Creek, Carbon Houseog Puddle byder p optimale freestyle- og begynderforhold. I europisk sam-menhng ligger omrdet hjt placeret.

For paddelsurferen er Cold Hawaii frst og fremmest interessant, fordi det til-lader aktiviteten. Der er alts ikke, som inden for windsurng og kitesurng, tale

11

om spots i europiske topklasse, men snarere spots i en kvalitet, der er vrd at kre efter, hvis man for eksempel bor i Hamborg eller Kbenhavn.

Wavesurng og freestyle Wave sailing inden for alle tre surfarter krver mere end blot vind og blger. Havbundens udformning (bathyme-trien) umiddelbart ud for kysten har en afgrende betydning for, om et omrde er velegnet, mindre velegnet eller helt ubrugeligt til surng.

Wavesurng med sejl og drage krver optimalt set en spredning p 90 mellem vind- og blgeretning. Stabil vind skal blse parallelt med eller skrt fra land samtidig med, at blgen lber vinkelret p kysten. Under de omstndigheder har bruger optimalt sejltryk p vej udad, hvor indkommende blger bruges som rampe. Tilsvarende glder p vej indad, hvor blgerne bruges til waveriding.

Det dominerende blgemekaniske f-nomen, der skaber spredningen mellem blge- og vindretning, kaldes blge-re-fraktion:

P havet har blgens forlb samme ret-ning som vinden. Populrt sagt stder blgen p havbunden, nr den bevger sig fra dybere til lavere vand. Det bety-der, at blgens hastighed snkes i takt med vigende vanddybde. Hvis blgefron-ten samtidig bevger sig p en vinkel p bundkonturen, vil kun dele af blge-fronten bremses: jo mere jo lavere vand-dybde. Dermed begynder blgen at dreje om pgldende vinkel med det resultat, at der opstr en spredning mellem vind og blgeretning.

Windsurng og kitesurng i Thy fore-gr bde p vindblger og dnninger, mens paddlesurng foregr p dnnin-ger. Vindblger dannes ofte lokalt, mens dnninger er kraftigere blger, som dan-nes over lngere afstande og med store vindhastigheder.

I modstning til windsurferen og kite-surferen foretrkker paddelsurferen fralandsvind og helst ingen vind. Jo min-dre vindpvirkning jo frre overade-forstyrrelser og vindblger, der kan for-styrre brudmnsteret af de dnninger, som ruller ind p kysten. Hvis det ikke er muligt at nde et surfspot med fra-landsvind, er det nstbedste et spot, der ligger i l for vinden. For eksempel bag en mole eller i en bugt, hvor brydende blger beskyttes mod vindpvirkning.

Generelt glder, at blgerne skal bryde p en bestemt mde for at egne sig til waveriding. Bde windsurfere, kitesur-

fere og paddelsurfere gr efter en bl-ge, som bryder successivt. Jo lngere strkning blgen bryder over des bedre. Blgens brydning afhnger i langt over-vejede grad af bathymetrien.

Freestyle inden for bde windsurng og kitesurng foregr optimalt set p fuld-stndig adt vand. Bruger er interes-seret i s f overadeforstyrrelser som muligt, s indsatsen alene kommer til at dreje sig om udfrelsen af diverse manvrer. Derfor foregr freestyle som regel p lavt vand. Det lave vand forhin-drer, at der dannes blger og krapser.

Der ndes en del steder i Danmark, som byder p gode forhold til freestyle. Detder gr Thy specielt er, at der inden for et lille geogrask omrde ndes bde rigtig gode forhold til wave sailing og rigtig gode forhold til freestyle.

SURFERNEDet er et faktum, at surferne i Thygennem tiderne har refereret til meget mere end folk, der dyrker en bestemt aktivitet:

Surferne fylder for meget og bidrager med for lidt, respekterer ikke naturen, tager vores piger, er nrige, er nog-le nasserve er eksempler p negative fordomme. Fordomme desintegrerer og ekskluderer. I nogle tilflde kan det vre praktisk og mske ligefrem nd-vendigt. I et moderne og omskifteligt samfund er de i alt for mange tilflde upraktiske eller ligefrem sprngfar-lige.

Surferne kom til Klitmller p det nr-meste fra den ene dag til den anden. Det, der tidligere havde vret et stille og roligt samfund med stille og rolig turisme, forvandlede sig til centrum for (tysk) rser surfkultur med alt, hvad det indebar af liv og glade dage, langt hr, pangfarver, pandebnd, udstyr, kasse-biler, autocampere og s videre.

Det er et faktum, at en procentdel af surferne lever p en sten. Sporten er dyr. Pengene bliver brugt p udstyr og

rejser. En del af dem bliver aldrig tjent: Dedikerede surfere har behov for frihed fra ting, der binder, nr det der betyder noget er styret af vind og vejr. Resten af surferne er p lige fod med alle mulige andre ganske almindelige mere eller mindre velbeslede, veluddannede og ressourcestrke personer.

Af og til kan det vre relevant at tale om benyttere og beskyttere af naturen. Hvor benytteren har fokus p naturen som afst med henblik p at opn no-get andet, der ikke umiddelbart har no-get med naturen at gre, har beskytte-ren fokus p naturens egenart, forstet som en strrelse, hvis kompleksitet og diversitet skal sknes fra menneskelig intervention.

Set i den optik ligger strstedelen af surferne for vrigt i lighed med strste-delen af alle andre (friluftsidrts)folk et sted midt i mellem. Det skal i frste omgang forsts p den mde, at kun de frreste er bedvende ligeglade med de konsekvenser, ophold i naturen har for ora og fauna. P vore breddegra-der har det lnge vret yt at vre et miljsvin.

Folk og f, herunder surfere over en bred kam, m nok siges at vre relativt uvidende om det specielle ved det be-varingsvrdige i naturen, og hvad det stiller af krav til frdsel og interaktion. Det, snarere end noget andet, er grun-den til, at langt de este, nr de bev-ger sig ud i naturen, af og til opfrer sig som en hund i et spil kegler.

P den anden side fr naturbeskyttelse undertiden karakter af kofacisme eller en mystisk nrmest fanatisk respekt for naturen og de lovmssigheder, man mener styrer menneskets ind-griben i naturen. Mennesket og typisk teknologiske fremskridt mistnkelig-gres og fornuften forkastes til fordel for fordomme og intuitionen om mere eller mindre tvivlsomme teorier om na-turens sande tilstand.

Der er en grund til, at man inden for isr wavesurng taler om spots. F meter til enten den ene eller den anden side kan vre afgrende for, om elementerne har det rette forlb. Det er ogs grunden til, at isr blgesurferne klumper sig sam-men. Det er ikke ndvendigvis fordi, de

Kommunikation

12

kan lide det, om end det p land kan vre hyggeligt og sjovt. P vandet giver det ofte problemer. Her er nskesitua-tionen for de este masser af plads og perfekte forhold, som man deler med en hndfuld rigtig gode venner.

Hvem er surferen? Typisk en mand. IThy er han i langt de este tilflde tu-rist. Han gr efter en bestemt oplevelse, der knytter sig til bestemte steder i det, vi kalder naturen.

Derved adskiller surferen sig ikke syn-derligt fra skilberen, paraglideren, lystskeren og vedkommende, der van-drer eller sejler i kajak, mountainbike-ren, orienteringslberen eller for den sags skyld jgeren og ornitologen.

TILGNGELIGHED OG FLLESSTANDARDERWindsurferne i Danmark kan vre med-lem af en klub. Klubben kan vre med-lem af Dansk Sejlunion (DS) og vil i s fald vre underlagt sejlunionens love og bestemmelser. I Danmark kan man som windsurfer desuden vre medlem af Dansk Brtsejlerorganisation (DBO).

DBO er en klasseorganisation under DS. DBO varetager forhold vedrrende konkurrencesejlads. Arbejdet bakkes op af DS. Derudover beskftiger DS sig med ungdom, talentudvikling og bred-de, hvor de varetager sejl- og surfklub-bernes interesser, rdgiver, str for ud-dannelse med mere Der er cirka 3500

windsurfere, som er medlem af klubber under DS.

Kitesurferne har anno 2007 valgt at or-ganisere sig uden for DS i et mere eller mindre uformeldt fllesskab. Der er ingen deciderede kiteklubber i Dan-mark. En del stvner varetages af Ki-teboarding Danmark, hvor nansiering alene foregr ved hjlp af sponsorater. I Kiteboarding Danmark overvejer man fortsat at oprette sig som en klasseor-ganisation under DS.

Tilsvarende glder for paddelsurferne. Sporten er fortsat lille herhjemme, om end den er i udvikling. Skal der afhol-des et stvne organiserer man sig spontant for eksempel via et af de f-rende surf websites, hvor man fordeler opgaverne og aftaler tid og sted. Somsdan afholdes der for eksempel DMi paddelsurng, hvor der i 2006 var 50 tilmeldte.

Surfklubben NASA i Klitmller har ek-sisteret i femten r og har haft sin egen hjemmeside siden 2003. Klubben er medlem af DS, har en del medlemmer af DBO og varetager i det hele taget in-teresser for bde windsurfere, kitesur-fere og paddelsurfere.

Alt i alt betyder det, at der ndes en formel indgang til surfere inden for alle tre surfarter i Thy. Men herfra kan der vre langt til den helt klare majoritet, som ikke er organiseret. En stor del af

de surfere, der kommer til Thy, krer for eksempel fra Kiel og Hamborg, hvor store dele af miljet er uformelt men alligevel strkt og velfungerende.

Hvis man som udgangspunkt mener, at alle har ret til vre her, m man vre indstillet p et minimum af spilleregler. Hvis vold er udelukket, er der alminde-lig konduite og dialogen tilbage. Gang p gang har det vist sig, at det hjlper, nr man lrer hinanden at kende.

SPOTGUIDEViborg Amts spotguide fra 1994 Wind-surng i Limfjordslandet krver en op-datering for Thy. Der er 29 registrerede surfspots i omrdet. De este relevante informationer om Cold Hawaii spots er indsamlet. Baseret p de karakteristi-ka, der kendetegner Cold Hawaii surf-spots anbefales yderligere terminologi og en ny ikonogra.

Der er udelukkende tale om servicei-koner, som har til forml at informere om de enkelte spots og dermed gre det nemmere for udefrakommende, herunder folk der gerne vil i gang med sporten, at benytte Cold Hawaii surf-spots.

En sdan service ligger inden for ram-merne af en Cold Hawaii spotguide, og kan for s vidt danne skole for opda-tering og udbygning af brugerrelevant information knyttet til andre frilufts-idrtstilbud i Thy.

Inden for surng er denne mde at in-formere om spots vret kendt lnge. Designet er unikt for Cold Hawaii spots. Hertil kommer, at der er udviklet en ikonogra for vindblger i relation til paddelsung. Det er ndvendigt for at informere om Cold Hawaii spots.

1

3

(6!$%2352&*/).4Surfjoint er Danmarks bedste og mest farverige surfevent.

Det lber af stablen sidste weekend i juli i forreste klit-

rkke i Klitmller Danmarks absolutte surf-mekka!

Som sponsor af Surfjoint er du med til at sttte op om et fantastisk

arrangement, der udover at vre et fast samlingspunkt for alle

med interesse for surng eller bare en glad dag i Klitmller,

ogs giver vrdi for mennesker i verdens brandpunkter.

14

SurfJoint:Gennem projektet Building the Cold Hawaii har Surfklubben NASA vret med i udviklingen af konceptet Surfjoint

Interessen for surng er stigende. Der er ere og ere, der surfer, og endnu ere, der tiltrkkes af miljet, kulturen den stemning, som omgiver sporten. Somsdan er surng farverigt og trendskabende og nyder godt af en stor popularitet blandt unge og ungdommelige sjle fra hele landet.

Surfjoint er Danmarks bedste og mest farverige surfevent. Det lber af stablen sidste weekend i juli i forreste klitrkke i Klitmller Danmarks absolutte surf-mekka.

Program (2007)12.00-17.00 Gratis surfundervisning 15.00 Surfjoint Expression Session 17.00 Surf Gladiator konkurrence.18.00 Flot grillarrangement med bespisning af alle besgende.20.00 Prmieoverkkelse20.00-03.00 SURFACT, DJ Zulu Souljahs, konkurrencer m.v.

Som sponsor af Surfjoint er man med til at sttte op om et fantastisk arrange-ment, der udover at vre et fast samlingspunkt for alle med interesse for surng eller bare en glad dag i Klitmller, ogs giver vrdi for menneske i verdens brand-punkter.

Surfjoint i sit vsen er udadvendt, positiv og inkluderende. Folk fra det meste af Nordeuropa deltager.

Som noget nyt har festledelsen besluttet at donere en tredjedel af overskud det til et velgrende forml. I 2007 gr belbet til Lger uden grnser. Af det resterende belb gr 1/3 til ungdomsarbejdet i Surklubben NASA. Den reste-rende del deponeres og bruges til investering i nste rs arrangement.

Surfstvner En af de ting, der har vret peget p som problematisk for lokalomrderne er surfstvner i Thy. Fra forskelligt hold har man nvnt, at begivenhederne gennem tiderne har lidt under mang-lende tilladelser og rodet logistik.

En mde at lse tingene p kunne vre via en stvne registreringsside p Surf-klubben NASAs website. Forholdet mel-lem Surfklubben NASA og henholdsvis kommunen, Skov og Naturstyrelsen og lodsejere kan flge en standard, som fastlgges en gang for alle. Flgende er forslag til indhold:

STVNEREGISTRERINGSurfklubben NASA vil meget gerne in-formeres om alle surfrelaterende arran-gementer i Thy og det m meget gerne foreg via formularen p klubbens hjem-meside.

Vi anbefaler ogs, at du ogs sender be-sked til den lokale presse:

Thisted Dagblad/Sportsredaktionen Thy Web: TV Midt-Vest/Sportsredaktionen TV Nord/Sportsredaktionen:

Planlgger du at afholde et strre stvne, skal der ansges om tilladelse (Kommune, Skov og Naturstyrelsen, Hanstholm Havn, lodsejere). Ved strre stvner forsts begivenheder, som p-virker omrdet ud over det sdvanlige. Stvner af den type krver desuden en godkendt plan for logistik.

Surfklubben NASA tilbyder til en over-kommelig pris at st for kontakt og admi-nistration af formalia. Det sparer os alle for bvl og misforstelser.

Pris:3 omrder: xxx,xx kr.6 omrder: xxx,xx kr. Alle omrder: xxxx,xx kr.

Pengene indsttes p flgende konto: xxxx xxxxxxxx

Det kan forekomme, at andre arrange-menter i samme omrde gr, at stvnet ikke kan afholdes p det nskede tids-punkt. Er det tilfldet, fr du besked og mulighed for at byde ind p et andet om-rde eller samme omrde p en anden dato.

Uanset hvilken type stvne, du planlg-ger, vil vi meget gerne have, at du respek-terer, at der I Thy kan afholdes stvner i flgende omrder:

Hamborg (W, K)Middles (W, K)Little Fish Factory (P)Reef (W, K, P) Bunkers (W, K, P)

Vorupr North (W, K, P)Vorupr South (W, K, P)

Long John North (W, K, P)Long John (S)

Carbon House (W, K)Road House Creek (W, K)

W = WindsurfK = KitesurfP = Paddelsurf

1

5

16

Markedsfring

1

7

1

2

3

4From: Robert Sand [mailto:robertsand@mail.dk]Sent: 25. maj 2007 14:16To: Rasmus JohnsenSubject: Re: rbsc - eksponering

Spread i Planchemag (F), forside af windsurfdelen i Surfers (G), helside i avisen The Times (UK),helside i Windsurfing (US), helside i Surf a Vela (E) Surfnews 2008. + Gud ved hvor meget andet.Best regards

Robert SandDen 25/5-2007, kl. 13.52, skrev Rasmus Johnsen:

Hvor meget har du selv kendskab til foruden forsiden p Surf, var s ikke noget med et franskblad og et eller andet i Nordamerika eller, hvordan var det lige det var?

From:Robert Sand [mailto:robertsand@mail.dk]Sent:25. maj 2007 13:50To:Rasmus JohnsenSubject:Re: rbsc - eksponering

Jeg har lige forespurgt p det i gr, Julia siger at Red Bull laver en liste som de skulle have klarmidt juni...

Best regards

Robert SandPLASMA Boardriding Inc.Vangsvej 12, KlitmllerDK-7700 ThistedDenmark

Den 25/5-2007, kl. 13.17, skrev Rasmus Johnsen:

Hej Robert,Har du en opgrelse over den eksponering, vi fik gennem RBSC - bl.a. det legendariske billede fraNrre Vorupr?

Rasmus JohnsenProject manager - Building the Cold Hawaii

Vedrrende Red Bull Storm Chase:Via projektet Building the Cold Hawaii blev den danske afdeling af Red Bull Storm Chase gennemfrt i Danmark. Flgende fremgik af pressemeddelel-sen:

To af Danmarks absolut bedste bl-gesurfere, Robert Sand (D62) og Mads Bjrn (D20) begge lokale surfere fra Surfklubben NASA i Klitmller, delta-ger i en hidtil uset begivenhed. Sam-men med 22 sejlere fra 9 lande jager de the ultimate ride i det, der kan blive den vildeste storm i Nordeuropa.

Fra og med i dag til og med d. 15. no-vember str alle standby. Det vi venter p er vejrforhold med en middelvind p minimum 20 m/s. Nr stormen viser sig, rykker vi.

Nr det gr ls, surfer danskerne i Danmark, tyskerne i Tyskland, irln-derne i Irland osv. Aktuelt omrde i Danmark er Vestkysten i Thy. Formlet er at vise windsurng, nr det dyrkes i spndingsfeltet mellem leg og eks-trem alvor.

Navnet p begivenheden er Red Bull Storm Chase, og Robert og Mads har vret meget igennem for at n hertil. Sammen med alt, hvad der kan krybe og g af de bedste windsurfere har de allerede i begyndelsen af juni meldt sig som potentielle emner. Fra d. 17. 31. juli har surfere fra hele verden stemt p deres favorit.

Fra d. 1. 13. august har Robert og Mads sammen med de fem surfere fra hvert land med est stemmer delta-get i en nale afstemningsrunde for endelig at blive udtaget d. 14. august som vindere af den danske afdeling. Over 60.000 mennesker fra over 100 forskellige lande har stemt. Det bety-der, at performere er de surfere andre surfere mener, er bedst til at klare den opgave.

Bde Robert og Mads er kendt for ra-dikalisme inden for sporten. De tager gerne chancer, s p dansk grund, lig-ger en ting fast: Vi kommer til at se de hjeste hop, dobbelt forlns loop, baglns loop, table-tops og push-loops i 10 meters hjde blgeridning i topklasse, - alt sammen i forhold, hvor normale mennesker skutter sig

og priser sig lykkelige over, at husene trods alt er hule.

Samtlige lokale topsejlere har delta-get i forlbet. For dem er det ogs en mde, hvorp de kan vre med til at sprede budskabet bag S2S.

COLD HAWAII OG WEB 2.0Web 2.0 er et begreb, der breder sig. Detblev introduceret af OReilly Media i 2004 og refererer til en formodet nste gene-ration af Internettet. Lidt forenklet dk-ker web 2.0 over et eller ere af flgende punkter:

Der sges vk fra websitet som en sta-tisk informationssilo og hen mod web-sitet forstet som en dynamisk platform bestende af funktionaliteter rettet mod brugere, der kommunikerer indbyrdes og ad den vej fungerer som leverandrer af indhold og opbygning.

Nettet forsts som et socialt fnomen, der i hj grad drejer sig om selve det at producere og publicere indhold. Ideelt set sker det gennem en ben og fordomsfri dialog, lysten til at dele og genbruge ind-holdet p nye og relevante mder.

Forbedret organisering og kategorise-ring af forskellige former for indhold. Der lgges desuden vgt p brugen og muligheden for at bruge skaldt de-eplinking (link direkte til indhold frem for en internetadresse, hvor indholdet s ndes et eller andet sted).

Det siger nsten sig selv, at der hrer rigtig mange ting til den opfattelse og udvikling af (dele af) Internettet, herun-der en del tekniske detaljer.

Vkst og kommunikation hnger sam-men. Brugere inden for surng produce-

rer utrolig meget indhold. Det drejer sig om tekst, billeder og lm. Det formidles typisk via et af de strre danske eller ty-ske websites eller for eksempel Youtube, Flickr, personlige websites, blogs med mere.

Tendensen gr sig formentlig gldende inden for alle former for friluftsidrt. Et eksempel er lystskere, hvor strrelse, vgt og fangsttidspunkt er noget af det, man gr meget op i og formidler til hin-anden via Internettet.

Hertil kommer at software herunder diverse online kommunikations- og ad-ministrationssystemer lbende udvikles og i mange tilflde stilles gratis til r-dighed. Ofte er det brugerne selv, som udvikler og udgiver. Det foregr i det der kan vre verdensomspndede frivillige udviklingsforums og annonceres p fa-ste sider, hvorfra enhver kan flge med og downloade produktet. I nogle tilflde tjener netvrket penge i form af dona-tioner.

Udfordringer Det ligger i begrebet om web 2.0 at alt software er betaversioner. Det siger ogs noget om den udfordring, man str over for, hvis man vil betale sig fra interessant og fremtidssikret webbase-ret systemer rettet mod for eksempel surfere i Thy. Man ligger ganske enkelt i konkurrence med de brugere, der gr det selv og tilmed gratis. Hvis ikke de gr det, gr andre og langt strre spil-

lere en indsats: Google, Yahoo og hvad de ellers hedder.

Hvis det tilmed er brugerne, der leverer indholdet, bestr udfordringen efter alt at dmme i at sikre, at folk kan kom-me p Internettet frem for at bruge tid og ressourcer p at forsge at ramme en bestemt gruppe med interessant og mere traditionel marketing.

Det skal ses i lyset af, at en person, der oploader et billede, tekst eller en lm-stump om det, han eller hun oplever i Thy, for eksempel til et surf website, samtidig er i gang med at markedsfre omrdet. Det er tilmed bruger, der kom-munikerer med (potentiel) bruger og dermed PR efter alle kunstens regler.

Nr det er sagt, handler det for surfere selvflgelig ogs om adgang til vejr- og blgeprognoser, en ordentlig spot-guide, men i liges hj grad om adgang til anden information om omrdet her-under mulighed for indkb, (lovlig) over-natning, spisning, alternative aktiviteter med videre. Her adskiller surfere sig ikke fra andre turister og i nogle tilflde fastboende.

Adgang til Internettet sikrer desuden, at virksomheder i omrdet kan positio-nere sig og rent faktisk udbyde ting eller services. Udfordringen bestr som altid i at lave et produkt, der er relevant for slutbruger og dermed ogs relevant at betale for.

Det handler om infrastruktur i dette til-flde digital infrastruktur og frem for alt aktivitet p nettet. Det giver ogs virksomheder mulighed for at kommu-nikere med sine brugere. Set i den optik svarer forretning uden Internetadgang til at bygge en kbmandsbutik uden infrastruktur, at betale for adgang til Internettet svarer til at tage entre hos kbmanden. Hverken det ene eller det andet giver mening.

AnbefalingerGratis trdlst netvrk kan meget vel vre vejen frem. Det kan forekomme radikalt, men sprgsmlet er, om ikke det kan betale sig. Folk har typisk deres egen brbare computer med (p ferie). Hvis ikke kan snart enhver hndholdt enhed benyttes via trdlst bredbnd.

Der er virksomheder, som tror p den model. Det kan fungere p den mde, at man kber eller lejer et hotspot (kas-se med hardware, antenne og eventuelt signalforstrker). Hotspottet placeres et udvalgt sted i det offentlige rum. Ud-gifter dkkes af sponsorer. Sponsorer optrder med virksomhedslogoer p en startside, hvor man i Thy for eksem-pel kan skrive:

Velkommen til Thy: The best kept se-cret in Northern Europe. Thisted Kom-mune giver dig fri adgang til Internet-tet.

18

Velkommen til Hanstholm: North Atlan-tic gateway. Centerforeningen i Hanst-holm giver dig fri adgang til Internettet.

Velkommen til Klitmller: Capital of Cold Hawaii. Klitmller borger- og han-delsstandsforening giver dig fri adgang til Internettet.

Velkommen til Vorupr: If in doubt go to Vorupr. Vorupr erhvervsforening giver dig fri adgang til Internettet.

Velkommen til Agger: All for Agger and Agger for all. Aktiv Agger giver dig fri adgang til Internettet.

Det kan vre en mde at bruge sine markedsfringskroner p. Som bruger fr man allerede indledningsvis et posi-tivt indtryk af pgldende virksomhed eller institution: Den markedsfring, man modtager, nder sted i forbindelse med, at med at man modtager noget re-levant og tilmed fr links til omrdets kvaliteter og udbud.

I dag er det TDC og Telia, som str bag hovedparten af de hotspots, man kan nde, nr man er vk hjemmefra, ek-sempelvis p tankstationer og i tran-sithaller. Men der er tale om skaldt kommercielle hotspots. Det betyder, at det krver kontant afregning at g p nettet.

I den senere tid har en hndfuld mindre udbydere af hotspotlsninger meldt sig

p det danske marked. Bladt dem kan nvnes NoPayNet, InfoConnect, Sea-link, OneSolution og WayPort. Samtaler med alle leverandrer afslrer, at pri-serne br vre overkommelige.

InfoConnect, Sealink, OneSolution og WayPort er ret eksible og kan levere stort set den lsning, der efterspr-ges. Det glder ogs gratis hotspots. NoPayNet baserer som de eneste deres koncept alene p gratis adgang.

Sammenkrt med allerede eksiste-rende information og i fremtiden langt mere (bruger til bruger) kommunika-tion, opdateret markedsfring, booking med videre via Internettet, kan gratis hotspots formentlig skabe vkst i Thy.

Reprsentanter for Klitmller Borger- og Handelsstandsforening, Vorupr Bor-gerforeningen og erhvervsforeningen i Vorupr er blevet prsenteret for kon-ceptet. Man er indstillet p dialog i frste omgang med henblik p en endelig drift- og prisafklaring. Visit Nordjylland blev kontaktet primo maj 2007 med henblik p mednansiering i forbindelse med opstart. Den 5/6, 2007 har de endnu ikke meldt tilbage.

Etablering: Trdlst netvrk i det offent-lige rum er ikke problemfrit. Det skyldes den skaldte logningsbekendtgrelse, som trder i kraft den 15/9, 2007.

Med bekendtgrelsen faststtes der nrmere regler om teleudbyderes pligt til at registrere og opbevare oplysninger til brug for efterforskning og retsfor-flgning af strafbare forhold. Reglerne er jensynlig en udmntning af retsple-jelovens 786, stykke 5, der blev indsat i loven tilbage i 2002.

Det forpligter teleudbyderne til at regi-strere og opbevare oplysninger om in-ternettrak, mobiltelefoni, fastnettele-foni, e-mails og internettelefoni.

Konkret i forhold til hotspottet krver det anno 2007, at der laves en procedu-re, som sikrer at burger registreres, nr vedkommende logger p. Forskellige (mulige) udbydere af hotspotlsninger giver minimum to scenarier.

1: Bruger logger p en startside og oplyser sit mobiltelefonnummer. Ved-kommende modtager en SMS med lo-gin-kode til Internettet. Telefonnummer fungerer som registreringsmiddel.

2: Bruger logger p en startside og op-lyser sine kreditkortdata. Gyldige data giver login-kode til Internettet. Kredit-kortet fungerer som registreringsmid-del.

Udbyder bestemmer selv, hvor lang tid koden skal glde og for eksempel, hvor mange timer om dagen der gives ad-gang til Internettet.

Lsning 2 kan give problemer. En indle-dende snak med PBS afslrede, at det kan blive svrt at bruge kreditkortop-lysninger til at registrere folk. Kreditkort er som udgangspunkt et betalingsmid-del og ikke et registreringsmiddel.

Desuden skal data der identicerer computeren gemmes (MAC-nummer).Hertil kommer skaldte start- og slut-pakker. Sidstnvnte fylder efter si-gende en del. Blandt udbyderne er der ikke enighed om, hvem der dkker de udgifter.

1

9

Surf og fysiske faciliteter

20

Det tyske windsurf-magasin Funboard bragte i 1986 en artiklen om HenningKnzel i Klitmller. Knzel var p dav-rende tidspunkt en af Tysklands bedste windsurfere. Overskriften i bladet var Orkan vor Klitmller.

Netop den begivenhed var samtidig den bermte sommerfugl, der baskede med vingerne og vitterlig forrsagede en or-kan i Klitmller. Stedet blev fra den ene dag til den anden kendt som windsurf destination. Kort tid efter rykkede sur-fere i stort tal ind i byen.

Ting hnger sammen, og der er behov for integration. Et surfspot inkluderer alt vedrrende til- og frakrsel, parke-ring, sanitet, renovation, tilrigning, om-kldning, adgang til stranden, sejlads og rekreation i relation til det specikke sted, hvor surng foregr.

Det er langt fra hver dag, det blser (fra den rigtige retning) og blgerne egner sig til diverse former for surng. En parkeringsplads er en parkerings-plads, et toilet et toilet, hvad enten man er surfer eller ej, lokal eller turist. Fy-siske faciliteter i det offentlige rum kan og br tnkes som et supplement til de

aktiviteter, der over en bred kam fore-gr i de berrte omrder.

TilkrselWindsurfernes udstyr fylder. Derfor kommer denne brugergruppe ofte i varebiler, kassebiler og lignende I Thykommer en del ogs i autocampere. Udstyr til kitesurng fylder vsentligt mindre. Paddelsurfere har mindst ud-styr. Derfor ankommer bde kitesurfe-re og paddelsurfere oftere i almindelige personpiler.

I Thy bruger en relativt stor procentdel af de tilrejsende surfere bilen til over-natning, hvilket selvflgelig ogs stiller krav til strrelsen af bilen.

ParkeringBde windsurfere, kitesurfere og pad-delsurfere nsker at parkere s tt p det bedste launchomrde som muligt. Det har isr betydning for windsurfere og kitesurfere. Udstyret ligger i bilen, og man har ofte ere brdder og sejl/kites med.

Windsurfere og kitesurfere er ofte af-hngige af at kunne skifte sejl, drage og brt en eller ere gange i lbet af en

session. Det sker i takt med, at vejrfor-holdene ndrer sig. Vedkommende har derfor interesse i at have sit udstyr ved hnden. Det udstyr, der ikke bruges, skal opbevares et sikkert sted p land.

Isr for windsurfere er det forholds-vis besvrligt at transportere udstyret til fods. Det glder, hvad enten det er samlet eller skilt ad. Alle tre bruger-grupper har et nske om adgang til stort og smt i bilen, herunder trvejr, vrktj og diverse medier. Det benyt-tes i pauserne, nr ting skal repareres, vejrudsigten skal hres, kaffen drikkes og s videre.

Parkering 200 - 250 m fra launcheom-rde er set fra brugers synsvinkel langt vk. Endnu lngere vk krver et alternativ til den transport- og opbeva-ringsfunktion, bilen har.

Som alternativ til parkering umiddel-bart i relation til spottet kan man tale om to modeller.

Transitmodellen: Bruger krer til et af- og plsningsomrde ved selve spottet, lsser sit udstyr af, hvorefter vedkommende krer til et andet omr-de og parkerer. I forbindelse med spot-tet ndes mulighed for opbevaring af udstyr med mere.

Trkvognsmodellen: Bruger parke-rer et stykke vk fra spottet. I forbin-delse med parkering ndes trkvogne til transport af udstyret. Vognene kan lejes eller stilles til rdighed. I forbin-delse med spottet ndes mulighed for opbevaring af udstyr.

Fordele: Set med brugers jne er hver-ken transit- eller trkvognsmodellen attraktiv. Set med planlggers jne har begge umiddelbart den fordel, at de giver strre frihed med hensyn til organisering af trak og parkering. Hertil kommer, at der er mulighed for indtjening ikke alene p parkering, men ogs p udleje af vogne og/eller steder til opbevaring af udstyr.

Ulemper: Set med brugers jne er begge modeller forbundet med mindre mobilitet og eventuelle omkostninger til leje af alternativt transportmiddel og opbevaringssted. Cold Hawaii er interessant, fordi ere spots giver op-timale forhold i ere forskellige vind- og blgeretninger. Surferen ytter sig derefter. Set med planlggers jne er begge modeller mere pladskrvende. Foruden biler skal der vre plads til vogne og opbevaring af udstyr uden for bilerne. Hertil kommer, at begge dele skal administreres og vedligeholdes.

21

Omkldning, til- og afrigningAlle tre surfarter inkluderer tjskifte. Sidstnvnte fungerer nogenlunde med bilen som afskrmning eller rum for omkldning. Derudover skal udstyret rigges til. Flere ting gr sig gldende.

Der er stor forskel p, hvor meget wind-surfere, kitesurfere og paddelsurfere fylder, nr udstyret rigges til. Windsur-ferens rig fylder fra 4 - 6 m2. Kitesurfe-ren har derimod behov for plads til li-ner. Linerne er som regel ikke lngere end 20 - 30 m i nogle tilflde dog helt op til 40 m lange.

Hertil kommer, at kitesurng er for-bundet med risiko, hvis vedkommende ikke kan styre dragen. Endelig har ki-tesurferen brug for en hjlper ved op-stning og nedtagning af dragen.

Windsurferne har i modstning til kite-surferne (meget) svrt ved at rigge til og af i sand. Sandet stter sig i hrde dele (kulber, glasber, aluminium). Kitesurferne har ikke de samme pro-blemer, da udstyret rigges af udeluk-kende blde dele (lkker og liner). Ibegge tilflde glder, at tilrignings-arealet skal ligge s tt p launchom-rdet som muligt.

Grej og adgang til kystlinjenWindsurferen rigger til og brer en sammenstning bestende af brt og rig til vandkanten. Det giver en situa-tion, hvor mand og grej har en vandret

diameter p op til 5 - 6 m. Vgten p udstyret overstiger sjldent 10 12 kg. Nr kitesurferen frst har sin drage i luften bres den i neutral zone. Detbetyder, at den trnede kitesurfer i denne fase ofte fylder mindre end windsurferen. Dragen brer sig selv og vejer sammenpakket under 4 kg. Brttet vejer sjldent over 7 kg.

For bde windsurferen og kitesurferen er kunsten at styre udstyret i de hje vindhastigheder. Det skal bres i den rigtige vinkel til vinden. Det som for den vede p det nrmeste brer sig selv, kan vre fuldstndig ustyrligt for begynderen.

Paddelsurferen har udelukkende sit brt. Vedkommende kan sno sig og fylder derfor ikke alverden.2

2

23

Terminologi

Der anbefales en terminologi baseret p de momenter, som kendetegner be-hov for fysiske rammer. Det kan gre det nemmere og mere overskueligt for folk udefra at stte sig ind i og even-tuelt honorere de krav, surng stiller. En sdan terminologi er ikke set fr i forbindelse med indretning af surf-spots.

En terminologi med tilhrende iko-nogra kan danne grundlag for an-visnings-, service- og forbudsikoner i forbindelse med en gennemtnkt og opdateret spotguide for surng the Cold Hawaii.

En del ikoner ndes allerede, andre mangler. Udviklingen af en ikonogra kan med fordel foreg i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. ThyStatsskovdistrikt har erklret sig rede til at udvikle og komme med forslag, s design flger den manual, de bruger.

BEFORE BEACH FACILITIES (BBF)

RTS = Road to spot

PA = Parking area

Herunder:

OSP = On spot parking:Parkering mindre end 250 m fra BLA(Best launch/landing area).

RP = Remote parking:Parkering mere end 250 m fra BLA.

RA = Rigging area:Omrde afsat til rigning af udstyr.

Herunder:

RAW = Rigging area windsurng

RAK = Rigging area kitesurng

PTC = Path to coastline:Adgangsforhold som skal bruges for at komme til stranden og vandkanten.

TCS = Toilet, changing, shower

VRF = Various recreational facilities:S som affaldsspande, borde og bnke med videre.

BEACH FACILITIES (BBF)

BLA* = Best launch/landing area:Bedst i forhold til vind- og/eller blge-retning og for eksempel strm og sho-rebreak.

SZ* = Surf Zone:Det omrde, hvor blgen bryder. Even-tuelt det omrde, hvor det er tilladt at surfe.

* BLA og SZ er p det nrmeste umulige at planlgge sig ud af i sr i forbindelse med blgesejlads. Deter alene vind- og blgeforhold og dermed brugers prferencer, der afgr bde det ene og det andet.

HERUDOVER

PTA = Places to avoid: Alt fra privat grund til skrbelig ora og fauna (skal flges af en kort og prcis tilkendegivelse s som for eksempel fugle omrde, fare for erosion og ned-slidning af klitter, hold dig vk du skal end ikke overveje at sejle her!).

En del af arbejdet med projektet Buil-ding the Cold Hawaii har bestet i at f brugerne til at pege p de spots, som de mener, er afgrende for Thy forstet som centrum for surng i Nordeuropa. Det er foreget ved, at fokusgrupper in-den for windsurng, kitesurng og pad-delsurng har bedmt samtlige 29 spots ud fra primrt flgende tre kriterier:

a) Forholdene p vandet, nr spottet vir-ker i praksis, det vil sige i er ndt til at tage hjde for f.eks. plads.

b) Hvor ofte det virker det vil sige un-der hvilke forhold, som siger noget om sandsynlighed.

c) Faciliteter i relation til spottet parke-ring, tilrigning, borde bnke, skralde-spande, toilet, bruser m.v.

Bedmmelserne er parret, s spots, der bde kan bruges til kitesurng og wind-surng, tller mere end et spot, der kan bruges paddelsurng.

Koncept for fysiske faciliteterKoncept for fysiske faciliteter er frem-stillet i tt samarbejde med arkitekt-rmaet By og Bygning. Vi er opmrk-somme p, at visualiseringer kan virke overvldende i omrder, hvor tradition og kulturhistorie ligger dybt i de men-nesker, som nyder at have deres daglige gang i omrdet.

Der er selvflgelig tale om dybt serise indspark. Alligevel minder vi om, at der kan vre uhyggeligt langt fra at frem-stille billeder baseret p forestillinger og god vilje, til at tingene rent faktisk str der. Forhbningen er, at tankerne bag kan medvirke til debat om et anlgs- og udviklingspotentiale i relation til de fem Cold Hawaii top-spots.

Vi mener dog, at tanken holder. Dethandler om at skabe almene faciliteter, som giver et vrdigt rum for specielle aktiviteter: Det kan vre surng, det kan vre alt muligt andet.

Der bruges en rkke graske markerin-ger i forbindelse med RTS, PA, RA, TCS,PTC. Det er ikke udtryk for, at vi har lagt os fast p noget. Betegnelserne bruges af praktiske grunde og markerer samti-

dig, at placering af faciliteter s vidt mu-lig afspejler aktivitetens logik.

ArkitekturEt gennemgende tema for arbejdet med Cold Hawaii har vret tilgnge-lighed, integration og benhed. De tre begreber dkker p forskellige mder anlg og fysiske faciliteter i relation til Cold Hawaii top-spots.

Tilgngelighed gr s meget som over-hovedet muligt tilgngeligt eksempel-vis for ting p hjul. Det glder alt fra barnevogne, over rulleskjter, lbehjul til rullestole og rollatorer. Men tilgn-gelighed gr ogs for eksemel surfkul-turen p rhage tilgngelig for andre brugergrupper.

Integration skaber sammenhng mel-lem steder, som ellers var mere eller mindre adskilt. Det kan vre tilfldet, hvor surng ved Middles bliver en inte-greret og accepteret del af livet st for Roshagemolen. Men det betyder ogs facilitering af mdet mellem forskellige brugergrupper.

benhed som led i udformning af fysi-ske faciliteter for eksempel i Vorupr

bner omrdet for surfere, men liges meget for lystskere og erhvervsskere, turister og fastboende. Det kan ogs betyde, at faciliteterne bner for andre kystnre friluftsidrtsaktiviteter ved Vandet S og Agger Tange. De bner for mdet mellem nyt og gammelt, natur og kultur, landet og havet og s videre.

Drift og vedligeholdelseFaciliteterne er tnkt som offentlig ejendom, hvorfor Thisted kommune ogs str for drift og vedligeholdelse. Det glder dog ikke for en del af de bygninger, som foresls. Materialet er vedligeholdelsesfrit. Adgang til sanitre installationer br vre gratis. Man kan overveje brugerbetaling p eventuelle bruse- og omkldningsfaciliteter.

Man kommer ikke uden om at skulle overveje, om der skal vre begrnsning p strrelsen af kretjer p parke-ringsarealerne i relation til Cold Hawaiitop-spots. Alene af den grund, at der al-lerede er begrnsning p en del af de kystnre parkeringspladser i Nrre Vo-rupr. Endvidere skal det overvejes, om der skal vre brugerbetaling p parke-ring.

Cold Hawaii top-spots

24

25

B

Y

O

G

B

Y

G

N

I

N

G

Udkigsplateauet ved rhage bringer os tttere p havet, som bliver vildere, jo mere det blser. Mod syd er der udsigt til det fredede naturomrde, mod st til omrdet med Redningshuset, landingspladsen, fiskerhusene. Mennesket spejler sig, nr plateauet forener mdet mellem naturen og kulturen. Surferne p havet befinder sig p grnsen mellem kaos og kontrol.

1: rhagevej

2: Restaurant Niels Juul

3: Cafe Natsvrmeren

4: WestWind Klitmller

5: P-plads (50 biler)

6: P-plads (10 biler)

7: Klitmller Rgeri

8: P-plads (21 biler)

9: Offentligt toilet

10: ster Eksport

11: Vester Eksport

12: Redningshuset

13: P-plads (32)

15: BFN

16: Surfklubben NASA

26

1514

13

REEF

12

1110 8

9

67

5

43

21

C

O

W

I

27

Reef eller Revet refererer til bundkon-turen ud for spidsen af rhage. Dendanner en ring der i strk sydgende strm efter sigende kan vre blottet, s det er muligt at g trskoet rundt langs kanten.

Omrdet blev kaldt Revet, ogs fr sur-ferne kom. Sprger man skerne, ken-der de navnet, men foretrkker egen-ligt knak. Som sdan sejler skerne rundt knak og undgr dermed at g p gund, nr de str til ss.

SurfomrdetI vindretningen sydsydvest til sydvest byder Revet ved Klitmller p optimale forhold til windsurng og kitesurng. Kystens fremspring ved rhage skaber det nskede forhold mellem vind- og blgeretning.

Ved rhage drejer kysten, s den ef-terflgende peger mod nordst. Der-ved kommer blgerne til at bevge sig diagonalt p dybdekoterne, hvorved de drejer. P den mde opstr sprednin-gen mellem vind- og blgeretning. Denstabile kalkgrund ved rhage giver bl-gen det nskede brydningsforlb.

Beliggenhed og nromrdet Revet ligger ved Klitmller. Hanstholm ligger cirka 12 km mod nord. Mellem de to byer ligger Hanstholm Vildtreservat. Syd for Klitmller ndes Nystrup plan-tage, Vangs Hede og endelig - 17 km mod syd - Vorupr.

Der er godt 300 helrshuse i Klitmller. Det er en blanding af gamle egnstypiske skerhuse og nyere parcelhuse. Der-udover ndes godt 700 sommerhuse. Der er cirka 830 fastboende i Klitmller sogn. rhagevej ender blindt ved Revet og er den eneste adgang til omrdet.

Aktiviteter i nromrdetrhage opsges anno 2007 primrt i juni, juli og august af et strre antal tu-rister. De kommer for at spise p et af de spisesteder, der knytter sig til omr-det. De spadserer, stopper op, konver-serer og nyder i det hele taget udsigten, solnedgangen og s videre.

Der ndes fortsat 55 mindre bde, som bruges til lystskeri. Lystskerne er organiseret i Klitmller Lystskerfor-ening. Foreningen har 350 medlemmer, som er aktive hele ret rundt dog mest i sommerhalvret.

Aktiviteterne foregr dels p stranden dels fra to strre bygninger (tidligere ster og Vester eksport) og en halv snes redskabshuse. Lystskerforenin-gen arrangerer Haw Fest hvert r den frste hele weekend i juli og afholder i lbet af ret en del sociale aktiviteter for medlemmer.

Redningshuset ligger p rhage og er byens aktivitetshus. Det udlejes des-uden til diverse forml og er ofte sted for arrangementer. Huset har sin egen forening af samme navn. Foreningen har godt 450 medlemmer.

Som medlem kan man leje lokalerne billigt. Huset er lejet ud i weekender-ne en stor del af ret. Det er primrt foreningens medlemmer, der lejer sig ind. Der er plads til cirka 120 menne-sker.

Der afholdes teater i Redningshuset. Ijuli mned er der kunstudstilling. For-eningerne i Klitmller har mulighed for at lne huset. For eksempel afhol-der Klitmller Lystskerforening sin rlige julefrokost i bygningen.

The Reef

28

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

RTS er via rhagevej og PA svarende til spottet som det fungerer i dag, det vil sige med opdeling mellem parkering til henholdsvis klubbens medlemmer og besgende. RAW lgges fast umiddelbart syd for klubbens parkeringsareal.

Der dkkes af s nedgang naturligt foregr via PTC. Sidstnvnte er delt i to svarende til BLA i vind fra henholdsvis syd og sydvest. RAK findes neden for p sandstranden.

Offentligt TCS integreres i det nuvrende BFN og NASA klubhus. Klubhuset renoveres med frste sal og panorama til observation af havfugle. Deto foreninger deles om bad, toilet, kkken og mderum.

C

O

W

I

29

Biologisk Forening Nordvestjylland (BFN) har lokaler i det gamle hummerhus for enden af rhagevej.

Foreningen har cirka 200 medlemmer og beskftiger sig primrt med ornitologi. En snes af foreningens medlemmer er organiseret i en ringmrkningsgruppe under Zoologisk Museum i Kbenhavn. Forenings arkiv over observationer ndes i bygningen. Siden 1976 har foreningen gennem BFNs Forlag udgivet bger om naturforhold.

BFN driver en naturskole, hvor man m-des en gang om mneden og udveksler oplysninger om, hvilke fugle man kan se netop nu. P hvert mde trffer man af-tale om at mdes p en mnedlig ekskur-sion til forskellige lokaliteter i Thy. Dertilbydes hold for begyndere.

BFN har siden 2002 delt bygning med Surfklubben NASA. Surfklubben NASA er medlem af Dansk Brtsejlerunion under Dansk Sejlunion. Surfklubben har godt 140 medlemmer. Klubbens medlemmer bruger huset som base for mder, fore-

drag og en rkke rligt tilbagevendende nationale og internationale stvner. BFN og Surfklubben NASA deler et til-stdende parkeringsareal, sledes at der kun er adgang for medlemmer. Surfklub-bens medlemmer bruger et relativt stort antal parkeringspladser, nr vindstyrke og -retning er gunstig.

BaseRevet ligger ved Klitmller. Da stenalder-havet dominerede Thy for 6000 r siden, l kysten 15 km lngere mod st. Lan-det hvede sig med tiden. Samtidig ar-

bejdede havet store mngder sand op p kysten, hvor vinden frte det lngere ind i landskabet. Det blev senere til det klithe-delandskab, hvor Klitmller ligger i dag.

Navnet Klitmller blev frste gang re-gistret i begyndelsen af 1600-tallet. Detskete i forbindelse med nogle af de frste folkeoptllinger i byen. P davrende tidspunkt l der tre mller i byen omgivet af klitter. Det blev til Klitmller.

Mllerne l ved en, der gr fra Vandet S til havet. De blev brugt til at male

B

Y

O

G

B

Y

G

N

I

N

G

Foreningsvejen introduceres som et gennem-gende tema i forbindelse med Cold Hawaii top-spots. I tilfldet rhage forenes strkningen fra PA ved Restaurant Niels Juul til og med surf-omrdet. Frem for sektorer lgges op til et naturligt flow og mde med det liv, der foregr p strkningen.

Gr man ad vejen, kommer man i berring med hele fire foreninger nemlig Klitmller Fiskeriforening, foreningen Redningshus, BFN og Surfklubben NASA. Hertil kommer, at gende ledes uden om trafikken p rhagevej.

PTC er gjort fri af den gamle kystsikring. Nyt og gammelt forbindes med lethed af en perforeret passage. Man ser lige igennem, nr man gr eller triller ud for enden. Herfra er det ikke noget problem at komme ned p stranden. Derer god plads, hvad enten man kommer med surfbrt eller kajak.

korn beregnet p eksport. Som sdan var byen kendt for sin skudehandel med Sydnorge.

Klitmller havde sin storhedstid som handelsby fra cirka 1660 til 1825. P det tidspunkt brd havet igennem ved Ag-ger Tange. Det gav fri passage for sej-lads ind i Limfjorden og landing i smult vand. Dermed mistede byen sin betyd-ning i handelsjemed. Den sidste mlle faldt sammen i en vinterstorm i 1938.

Fra midten af 1800 tallet blev skeri med mindre kystbde hovederhvervet i Klitmller. Bdene blev sat i vandet fra stranden og trukket op igen med spil eller hndkraft. Da skeriet var p sit hjeste, var der mere end 20 erhvervs-skerbde i Klitmller.

I 1967 blev havnen i Hanstholm ind-viet. Det gav kajplads og dermed op-timale landingsforhold. Det betd, at erhvervsskerbdene hurtigt forsvandt fra Klitmller.

I dag er Klitmller blandt andet kendt som Capital of Cold Hawaii. Men byen nyder i enhver henseende godt af en god beliggenhed. Omrdet er et at-traktivt bostningsomrde. Det ses konkret af et befolkningstal, som er sti-gende. Byen har et rigt foreningsliv og et alsidigt erhvervsliv.

Omrdet der berres af surng, er for en stor dels vedkommende ejet af Thisted

Kommune. Bde nord og syd for det kom-munale omrde ndes privatejede omr-der. Nvnte omrder ligger alle inden for kystnrhedszonen og hele kyststrknin-gen ud for Klitmller er klitfredet.

Mod syd er arealerne fredet og klitfre-det ligesom denne del ogs omfattes af kystnrhedszonen. Endelig er omrdet umiddelbart sydst for hedebeskyttet ef-ter naturbeskyttelseslovens 3.

Anno 2007 glder Kommuneplan 2004 - 2012 for Hanstholm Kommune for Klit-mller. Aktiviteter i relation til surng foregr som udgangspunkt p en del af et samlet areal, som er udlagt i rammeom-rdet 20-F 1, landingspladsen, og 20-B 7, rhagevej-omrdet.

20-F 1 anvendelse fastlgges til offent-lige forml, kunsthndvrk, salgsboder, foreningslokaler, parkering med videre. 20-B 7 anvendelse fastlgges til bolig-forml med tilhrende kollektive anlg samt nrmere angivne erhvervstyper (liberale erhverv), der kan indpasses i omrdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der kan foreg detailsalg. Der ndes en lokalplan for begge omr-der.

Offentlige faciliteter i nromrdetDer ndes en rkke offentlige parke-ringspladser p rhage. Dels foran Re-staurant Niels Juul, SurfShop Klitml-ler og Cafe Natsvrmeren, hvor der er plads til 50 biler. Dels bag ved og overfor

Foreningsvejen munder ud i et PTC med et udkigs plateau. Det er samtidig et nedslag i den gamle kystsikring, som bevares i sin oprindelige forfatning. Nyt mder gammelt og giver omrdet et praktisk stetisk lft.

B

Y

O

G

B

Y

G

N

I

N

G

30

Klitmller Rgeri, hvor der er plads til henholdsvis 21 og 10 biler. Endelig er der en offentlig p-plads mellem Red-ningshuset og Hummerhuset, hvor der er plads til 32 biler.

Der ndes et enkelt offentligt henholds-vis herre og dame toilet med faciliteter til handicappede. Toilettet er placeret i relation til p-pladsen ved Klitmller R-geri.

Udfordringerrhage i Klitmller var det frste wind-surng blgespot, der blev opdaget i Thy. Der gik relativt lang tid, fr man for alvor begyndte at udforske kysten for alternativer i andre vindretninger. Der-for var rhage ogs det sted, surfere i strre antal valfartede til.

rhagevej ender blindt, hvor kun et mindre smalt areal er kommunalt ejet. Fra vest mod st afgrnses omrdet af vesterhavet.

Surfernes massive tilstedevrelse gav pladsproblemer, hvor gnidninger mod lokalsamfundet blandt andet opstod, nr folk riggede til i haver og midt p rhagevej. Hertil kom, at store dele af omrdet undertiden k karakter af campingplads.

Endelig var der kulturforskellene. Efter sigende skal havet som scene for leg og rekreation i hrdt vejr, have virket provokerede p dem, hvor selv samme

omrde blev opfattet som en ndvendig og ddsens farlig arbejdsplads. Gennem rene har man fra Hanstholm Kommunes side forsgt sig med for-skellige tiltag for at f hnd i hanke med situationen p rhage i Klitmller. Et samlet bud p en aastning af omrdet er Den Bl Model fra 1994.

Ideen til Den Bl Model kom fra dav-rende medlem af kommunalbestyrelsen i Hanstholm, Hans Bach. Modellen gik i al sin enkelthed ud p at lede surfrela-teret trak uden om rhagevej ad Trj-borgvej og videre nordp langs kysten til et omrde umiddelbart syd for rhage.

I 1998 ansgte Hanstholm Kommune om ml 5 b midler til gennemfrelse af et undersgelsesprojekt, som skulle afdkke mulighederne for gennem-frelsen af Den Bl Model. Pengeneindgik i et samlet budget, hvoraf den anden halvdel skulle komme i form af et kommunalt tilskud. De blev bevilget i 1999. Undersgelsen blev gennemfrt, men efterret 2006 oplyste davrende Hanstholm Kommune, at store dele af den afsluttende rapport siden hen er bortkommet.

Trykket p rhage er aftaget noget de senere r. Det er der ere grunde til, hvoraf blot nogle skal nvnes.

For det frste er rhage ikke lngere det eneste sted, hvor der surfes. Aktivi-teten har spredt sig og foregr nu p for-

skellige spots alt efter, hvilken retning vinden kommer fra. Hertil kommer, at paddelsurng er blevet populr. Sidst-nvnte foregr typisk andre steder og p andre tidspunkter end windsurng og kitesurng.

For det andet er spredningen mellem de ldste og de yngste surfere blevet strre. Surng blev fra begyndelsen ta-get op af et yngre flgelig mindre stabilt og konomisk strkt publikum. Unge kommer fortsat til, men som rene gr, bliver folk ldre. Dem, der fortsat kom-mer i Klitmller, er blevet mere mage-lige, de har fet brn og en bedre ko-nomi.

Surf and travel assimileres. De este er det, man kalder ganske almindelige turister. En gruppe har slet sig ned i omrdet, af dem har en procentdel li-gefrem meldt sig ind i Klitmller Lyst-skerforening.

Endelig har Internettet og bedre vejr-dkning betydet, at folk fra for eksem-pel Kiel og Hamborg ikke lngere bliver hngende, men i stedet vlger at kre efter den perfekte vejrudsigt og udeluk-kende opholder sig i omrdet, mens det str p.

I lokalplanen fra den gamle Hanstholm Kommune er dele af rhageomrdet blandt andet udlagt til surng. Udfor-dringen ligger fortsat i at f taget stil-ling til og endelig planlagt logistikken

3

1

og dernst faciliteterne i omrdet. En-delig vil en bedre forstelse af momen-terne i surng, kunne addere til relevant og knivskarp information om omrdets indretning og opdeling.

Anbefalinger Det fremgr, at rhage er et omrde i aktivitet. Der er turister, men mange lokale har ligeledes deres gang p r-hage. Det anbefales, at indretningen af omrdet til surng, tnkes i relation til en samlet vurdering af omrdets tilgn-gelighed, brugervenlighed og stetik.

Situationen med surfernes tilstedev-relse p rhage, har vret diskuteret mere end en gang. Et langt stykke ad vejen har holdningen vret positiv og konstruktiv.

I indstillingen til nationalparkunders-gelsen i 2005 nvner arbejdsgruppen for Klitmller, at nationalparken over-ordnet skal sikre, at naturen videst mulig beskyttes, hvor brugere af nationalpar-ken gennem et hjt informationsniveau, sikres naturbenyttelse med tydelig og tilgngelig afmrkning af frden og adfrd i omrdet. Forholdene omkring infrastruktur (veje, parkering, stier med videre), toiletforhold og affaldshndte-ring skal vre tilrettelagt under skyldig hensyntagen til dette.

Det fremgr, at gruppen har drftet mange muligheder for at forbedre fri-luftslivet i en nationalpark.

Konkret i forhold til surng nvnes Den Bl Model som synonym med ord-nede trak- og opholdsforhold for sur-ferne. Der nvnes fortsat mulighed for at sikre alternative tilkrselsforhold for surferne i Klitmller via Trjborgvej og Bavnbak med anlggelse af opholds-plads i naturomrdet (eventuelt via Nordvestbak).

Klitmller var den eneste af de berrte byer, der nskede optagelse i en kom-mende nationalpark. Det var arbejds-gruppens vurdering, at Klitmller p sigt vil have samfundsmssig og er-hvervsmssige fordele af at vre en del af nationalparken. Her tnkes specielt p markedsfringsvrdien i forhold til turisme og helrsbeboelse.

Anno 2007 ndes en erfagruppe i Klit-mller bestende af reprsentanter for projekter i byen samt Klitmller Borger- og Handelsstandsforening. Igruppen er man enige om, at der skal vre plads til surng ved rhage. Detblev ligeledes bekrftet p et borger-mde den 28/2, 2007. I erfagruppen er der i det hele taget enighed om, at (kystnrt) friluftsliv er en af de ting, man gerne vil fremme og vre kendt for i Klitmller.

Hvorvidt der er behov for et nyt areal til parkering syd for rhage m fortsat komme an p en nrmere analyse af omrdet. Man kan argumentere for, at der er god mening i at bne en for-

bindelse til og/eller vk fra rhage via enten Krn Havs Sti, Nordvestbak el-ler, som det oprindeligt var tnkt, via Trjborgvej. Det ville tage trykket af stkningen fra Klitmller Rgeri til det omrde, hvor Redningshuset og Hum-merhuset ligger i dag.

Revet er svrere at g til. Det skyldes frst og fremmest manglende plads i omrdet, men ogs at omrdet umid-delbart syd for er underlagt diverse re-striktioner.

Det ndrer ikke ved, at indretningen af spottet, br tnkes ind i en strategi for sammenhng i omrdet mellem Restaurant Niels Juul, den store par-keringsplads og det, der i dag beteg-nes som surfomrdet. Det skal ske i respekt for omrdets egenart, idet man samarbejder med vrige interessenter og tager hensyn til de virksomheder og foreninger, der ogs ndes i omrdet.

Indgreb br ske p en mde, som gene-relt gearer rhage til ophold i rekreativt jemed. Det br samtidig afslre, at en aktiv livsstil i og tt p den r natur vit-terlig er kendetegnende for Klitmller. Det glder for fastboende svel som turister.

32

AB

RTS er via rhagevej. Nuvrende BFN og NASAs klubhus rives ned. Etablering af samlet offentligt PA ved spidsen af rhage. Trafikken ledes vk ad ensrettet vej enten ad nuvrende Krn Havs Sti eller lngere mod syd, for eksempel ad Nordvestbak.

RAW lgges fast umiddelbart syd for det nye store PA. Der dkkes af s nedgang naturligt foregr via PTC. Sidstnvnte er delt i to svarende til BLA i vind fra henholdsvis syd og sydvest. RAK findes neden for p sandstranden.

Opkb af matrikel 25af og nedrivning af nuvrende bygning. Etablering af nyt hus p matrikel 25af. Offentligt TCS integreres i hus med panorama til observation af havfugle. De to foreninger deles om bad, toilet, kkken og mderum. PA for klubbens medlemmer findes sydvest for den nye bygning.

C

O

W

I

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

3

3

34

SurfomrdetVind fra nordvest giver blgerne det lngst mulige forlb fra Orkney erne og Shetland hele vejen til den danske vestkyst. Nr det har blst kraftigt fra nordvest i et stort omrde af Nords-en, og vinden drejer til vest, sydlig el-ler sydstlig retning (eventuelt aftager helt) byder Nord Side i Vorupr p opti-male forhold.

Et sdan vejrforlb gr, at dnninger fra nordvest slr ind p kysten. Med vind fra vest, sydlig eller sydstlig ret-ning (eller ingen vind) lr enten den store mole eller land, hvorved et even-tuelt blgebidrag fra en vestlig eller sydvestlig retning udelukkes. Molens beliggenhed har skabt undersiske sandbanker, som giver det nskede brydningsforlb.

North Side virker ogs ved kraftig vind fra vestsydvest til sydvest. Under disse forhold skaber kystfremspring og mole spredning mellem vind og blgeret-ning. L fra den store mole forhindrer til dels krapser og krusninger, som betyder, at omrdet fortsat egner sig til paddelsurng.

Beliggenhed og nromrdetNorth Side ligger, som navnet anty-der, p nordsiden af den store mole ved Landingspladsen i Nrre Vorupr. Mod nord ligger Vangs Hede, Vangs, Nystrup Plantage og endelig Klitml-ler. Mod syd ndes Snder Vorupr, Stenbjerg, Lyngby og godt 20 km derfra Agger.

Der er cirka 680 fastboende i Vorupr. Omrdet rummer kommunens strste sommerhusomrde. Byen er en blan-ding af gamle egnstypiske skerhuse og nyere parcelhuse.

Aktiviteter i nromrdetLandingspladsen i Nrre Vorupr er primrt i perioden juni, juli og august et yndet turistml og opsges af endog rigtig mange mennesker. De kommer for at spise og kbe ind. De solbader p stranden, gr en tur ud p den store mole og s videre.

Nords Akvariet er en af attraktionerne i omrdet. Besgstallet har hidtil ligget p godt 20.000 om ret. Imidlertid har man netop udvidet og rder nu over bassin til bde makrel, sild og hajer. De nye lokaler rummer desuden cafe,

souvenirbutik og brneaktivitetsrum. Det ansls, at disse tiltag vil ge be-sgstallet til 40.000 om ret.

Der drives fortsat erhvervsskeri fra en strre kystbd. Det sker direkte fra stranden i Vorupr, hvor bden trk-kes ud med traktor og op igen med spil. Bden er organiseret i Vorupr Fiskeriforening. Kystskerne er ude p dagsbasis, nr vejret tillader det.

Der ndes endnu en strre kystbd i omrdet. Bden sejler p tur med lyst-skere og er aktiv fra pske til efter efterrsferien. Den er ligeledes ude p dagsbasis, nr vejret tillader det. De to kystbde deler et spil p den stlige del af landingspladsen.

Hertil kommer godt 30 mindre bde, som bruges af lystskere. Disse bde er organiseret i Vorupr Pramforening. Bdene er aktive hele ret og trkkes op med traktor p den vestlige del af landingspladsen. Endelig er den store mole et foretrukket sted for skeri med stang. Fra molen fanges hornsk, ma-krel og adsk.

North Side

35

North Side

1

2

3456

78

91011

1213

14

15

1: Vesterhavsgade

2: Klochs Spisested

3: P-plads (37 biler)

4: Nords Akvariet

5: Offentligt toilet

6: Fiskercompagniets Detailsalg

7: Vorupr Rgeri

8: Vesterhavs Kiosken

9: Redningsstationen

10: Kiosken

11: Offentligt toilet

12 - 15: P-plads (i alt 98 biler)

C

O

W

I

36

Foreningsvejen i Vorupr sammenbinder de fire kystnre PAs. Det bner tilmed for bredygtig frden i et omrde, hvor klitlandskabet p nuvrende tidspunkt lider under voldsom pvirkning. Den flger landskabets konturer og er anvendelig, hvad enten man str, gr, lber eller triller.

Lngst mod nordst har vejen en vestlig og stlig gren. De leder henholdsvis til et plateau som ogs fungerer som RAW og en plads med fiskernes huse. Blandt husene findes offentligt TCS. Pstranden mod nordvest findes RAK. Der anlgges PTC fra tre PAs og fra RAW.

C

O

W

I

RTS (Road to Spot)

PA (Parking Area)

RAW (Rigging Area Windsurf)

RAK (Rigging Area Kitesurf)

TCS (Toilet, Changing, Shower)

PTC (Path to Coastline)

Foreningsvejen

37

Farvandsvsenet har en motorred-nings- og en MOB-bd liggende. Dehar en hndfuld velser og afprvning af materiel i lbet af ret. I 2006 havde man fjorten aktioner af den ene eller anden art fra stationen i Nrre Vorupr. Stationen deler et spil med skerne.

Base Nord Side ligger i Nrre Vorupr. Plige fod med Klitmller-omrdet l kysten vsentlig lngere mod st, da stenalderhavet for 6000 r siden domi-nerende Thy. Landhvning og sand-ugt der senere blev klithedelandskab, udgr ogs i Vorupr grundlaget for omrdets topogra.

Af et matrikelkort fra 1787 fremgr navnene Vorup og Vorupr Huse. Sidst-nvnte refererer til 4 - 5 huse en halv kilometer fra det omrde, hvor Vorupr Landingsplads ligger i dag. Samme r er navnet registeret i forbindelse med en folkeoptlling.

Oprindeligt opstod et landsbysam-fund i nrheden af Vorup S (Frby S). P davrende tidspunkt ern-rede folkene sig primrt ved mindre klitlandbrug. Efterhnden som skeri k strre betydning, rykkede folk tt-tere p fremspringet p kysten. Heraf sandsynligvis navnet Vorupr.

Indvielsen af Thybanen i 1882 gav for-bindelse til det tyske marked. Tekno-

B

Y

O

G

B

Y

G

N

I

N

G

38

BY

O

G

B

Y

G

N

I

N

G

Pladsen i Vorupr er tnkt som mdested mellem brugergrupper. Den indtages og gres dermed indbydende for alle mulige. Bruserne er samtidig en slags skulpturer.

P vinterdage tages dragten af under det varme vand. Man krer sit kort igennem og vlger bruser. Har man abonnement, trykker man bare sin kode ind. Det er alle pengene vrd. Er man medlem, kan man bestille tid i saunaen. Det foregr over nettet, hvor man ogs betaler. Den tnder automatisk, og man lukker sig ind med en kode. Jo flere, der bestiller, jo billigere bliver det, systemet modregner selv. Der kan vre otte ad gangen.

logiske fremskridt i bdebyggeriet og endelig anlggelsen af den 350 m lange lmole i 1909 gjorde til sammen, at Vorupr fra slutningen af 1800-tallet var et knudepunkt for skeri.

Da det gik bedst, fandtes der over 30 strre kystbde i Vorupr. Bdene blev trukket ud fra og direkte ind p strand-bredden. Efter anlggelsen af en rkke havne, senest Hanstholm Havn,mtte afgang og landing drevet direkte fra stranden vige for kajplads og der-med bedre forhold. I dag er der kun to kystbde og en del mindre pramme til-bage i Nr. Vorupr.

Siden 1850erne har Staten haft red-ningsfartjer ved Vorupr. Redningsbd nr. 12 kom til Vorupr i 1851 fra Kben-havn. Nsten samtidig kom raketappa-rat fra England. De frste blev roet med rer. Den frste motordrevne statsred-ningsbd ankom i 1920. Farvandsvse-net driver i dag en redningsstation med to strre motorbde fra Nr. Vorupr.

I dag er Vorupr mest kendt som et fe-riested. Byen er i forretnings- og turist-henseende velfungerende og udprget eksponeret. Vorupr har sit eget mu-seum, som er en del af Museet for Thyog Vester Hanherred. Museet fungerer samtidig som byens turistkontor.

Omrdet der berres af surng, er pri-vat ejet. Thisted kommune har ret til at disponere over et omrde sydst for

den store mole, hvor der ndes re par-keringspladser. Omrdet umiddelbart sydst for er hedebeskyttet efter natur-beskyttelseslovens 3. Hele kyststrk-ningen ved Vorupr er klitfredet.

Anno 2007 glder Kommuneplan 2005 - 2017 for Thisted Kommune p det areal, der fr 2007 udgjorde den da-vrende Thisted Kommune. Surngforegr som udgangspunkt p en del af et samlet areal, som er udlagt i ram-meomrdet 4311-6, Landingspladsen.4311-6 anvendelse fastlgges til fri-tidsforml, det vil sige ferieomrde, anlg for endagsturister, cafeteria, restaurant og lignende. Der ndes en lokalplan for hele omrdet.

Offentlige faciliteter i nromrdetDet er muligt at komme til surfomrdet bde ad Hawblink og Vesterhavsgade. Via Hawblink stder man til Vester-havsgade tt p spottet.

Mod vest slr Vesterhavsgade en lkke og bliver til en grusvej, der lber om spisestedet Landingspladsen for at st-de til igen umiddelbart over for Klochs Spisested. Langs det forlb, ndes re parkeringspladser mod havet til nord-vest, hvor der i alt er plads til 98 biler.

Man kan desuden parkere p en of-fentlig parkeringsplads p sydsiden af Fiskekompagniet, hvor der er plads til 37 biler. Pladsen afgrnses mod st af et strre offentligt toilet. Toilet-

3

9

tet er med faciliteter til handicappede. Mod sydvest afgrnses pladsen af Nords Akvariet.

Vestehavscafeen ligger mellem Nord-s Akvariet og Farvandsvsenets redningsstation lige ud til Vesterhavs-gade. Umiddelbart derefter mod vest ligger Kiosken, hvor der tillige ndes toilet med handicapfaciliteter.

Udfordringer Vorupr har lnge vret et centrum for turisme. Der er mere plads i Voru-pr og infrastrukturen i det omrde, hvor surferne opholder sig, er bedre. Det er mske grunden til, at byen ikke i samme omfang som Klitmller har oplevet integrationsproblemer.

Hertil kommer, at byen ikke har ople-vet et boom i antallet af surfere. Det hnger frst og fremmest sammen med, at der ikke er s mange, der windsurfer og kitesurfer i det omrde. Rygtet vil vide, at blgerne, som po-tentielt egner sig til de to surfarter, kun i hje vindhastigheder rejser sig og opnr det punch, der skal til for at gre surng med sejl eller drage at-traktivt.

Til gengld er stedet centrum for pad-delsurng. If in doubt go to Vorupr er en talemde blandt paddelsurfere. Det fortller, at der nsten altid sker et eller andet konstruktivt p et af de fem spots i omrdet.

Surferne har i perioder en tendens til at heldagsparkere p pladsen over-for Nords Akvariet. Der kan vre trngsel p det offentlige toilet i den stlige ende af pladsen. Det bruges udover det, det er beregnet til, til om-kldning. Det kan tillige give proble-mer, nr surfere (og andre) parkerer p et mindre areal foran redningssta-tionen.

Udfordringen i Vorupr bestr i at f skabt plads og faciliteter til surfere (lystskere og andet godtfolk) i umid-delbar nrhed af kysten, som er det omrde, der tiltrkker denne bruger-gruppe. Under optimale omstndig-heder kan det ogs danne scene for et positivt mde mellem forskellige brugergrupper og lokale.

AnbefalingerVorupr har bde en borger- og er-hvervsforening, som med henholdsvis det ene og andet afst er involveret i planerne for omrdet. Gennem pro-jektperioden har der vret afholdt mder med formndene fra begge foreninger.

Det er kommet frem, at man her er positivt indstillet over for surng som en integreret del af lokalmiljet. Det glder bde, hvad angr turisme, og som en af ere mulige dynamoer i forbindelse med bostning. Dog er man enige om, at faciliteter, der un-dersttter aktiviteten, er pkrvet.

Det anbefales, at man etablerer et nyt omrde i forbindelse med de re par-keringspladser sydvest for landings-pladsen. Det kan sprede livet ved landingspladsen, s skere og folk i al almindelighed herunder lystskere og surfere fr en oplagt mulighed for behageligt ophold og udfoldelse nr kysten.

Faciliteterne skal ge tilgngelighed, skabe sammenhng og samtidig give omrdet et stetisk lft. Klitrkken mellem parkeringsplads