Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde 2014...

Dansk Filosofisk Selskab

Årsmøde 2014

Abstracts

Hovedtalere

Paneldiskussioner

Oplæg til seminarer

2

Hovedtalernes abstracts

Alenka Zupančič: Power and Comedy Fredag den 7. marts, kl. 11.30-13.00 – Auditoriet Ever since the beginnings of comedy, power (its functioning, as well as different figures of power) has been subjected to comic treatment. In regard to this it is important to note that, while making fun of this or that figure of power, comedy does not simply draw these figures into the vortex of comedy, but rather uses and exploits the intrinsic comedy of power itself. At a very important level, power is about comedy and has indeed an intrinsically comic dimension. And to some extent at least, this works both ways, which is why it makes sense to discuss comedy itself as an exercise of power. It is thereby no coincidence that Jacques Lacan, while developing his commentary of Jean Genet’s Balcony, focused precisely on this aspect of power/authority as comedy. In a more recent attempt, Lars von Trier’s comedy The Boss of It All explores and exploits this relation in a most interesting way, very much worth of serious attention and conceptual consideration. Such, at least, is the bet of this paper. Angelika Krebs: Between I and Thou. On the Dialogical Nature of Love Lørdag den 8. marts, kl. 14.00-15.30 – Auditoriet Love, says Martin Buber, is not about each partner having the other as his or her object, love is between the partners. It is dialogical. Lovers share what is important in their emotional and practical lives. The paper begins to give some substance to this idea by studying a literary example, Isabel Archer’s quest for dialogical love in Henry James’ novel The Portrait of a Lady. The paper then analyzes the notions of shared action and of shared feeling, drawing on three main sources: phenomenological studies on joint feeling from the beginning of the last century (esp. Max Scheler’s distinction between four forms of sympathy), the contemporary analytical debate on joint action, and the contemporary philosophy of emotion (esp. Martha Nussbaum’s cognitivism). The main contention of the paper is that the dialogical model of love is superior to the various monological models which are main-stream in philosophy today. Neither Harry Frankfurt’s care model nor Martha Nussbaum’s radiance model get to the heart of what romantic love can be.

3

Paneldiskussioner

TIDskrift.dk - filosofistuderendes tidsskrift: Normalitet og hvad dertil hører sig

- v/ Sofie Katrine Zander og Andreas Mebus

I Euklids Elementer Bog I, Def. X. bliver princippet for en retvinkel som to rette linier

perpendikulært til hinanden danner, beskrevet og fastsat, hvilket i matematiske termer også

kaldes en normal. Etymologisk har det latinske adjektiv 'normalis' også omtrent denne betydning,

da det betegner noget der er lavet efter vinkelmål, hvoraf substantivet; 'Norma' betyder;

'vinkelmål, rettesnor'. Men allerede her gemmer der sig en betydning, der er interessant for

moderne sprogbrug, for hvordan bruges ordet 'normal' i dag? Hvad rummer dette ord og videre;

hvad har denne betegnelse af betydning, når dette ord tages i brug, når noget skal fastsættes,

beskrives, forklares osv.? Er 'normal' kun af psykologisk interesse eller spiller det også en rolle i

filosofien og i den måde filosofi bedrives på? Kan filosofien dertil fortælle os om 'normalitetens'

betydning og virkning ud fra en kritisk, fænomenologisk, ontologisk, hermeneutisk eller en helt

femte vinkel? Disse og mange flere spørgsmål kan (das) Man selvfølgelig stille til selve dette

begreb, men sagen er og bliver, hvordan det kan tænkes og om det kan tænkes at have en

indflydelse på vor måde at omgås hinanden og os selv på?

Systemteori som filosofi - v/ Gorm Harste, AU

Mens ”filosofiske systemer” engang var en bred betegnelse for bestræbelser fra Spinoza og Leibniz

til Hegel er filosofi om systemer den mere pragmatiske og empirisk-historiske udgave. Blandt de

historisk opståede systemer har vi imidlertid også filosofien, der som et fornuftsfaktum må

referere til sig selv om det så sker i medium af tænkning, sprog, kommunikation, samfund eller

videnskab. Med Niklas Luhmanns omfattende systemteori har fortolkningen af systemer fået en

position, der bestemt er sammenlignelig med de største tænkeres, om end mere anvendelig i ikke

mindst åndsvidenskaberne (humaniora og samfundsvidenskab). Den udgør også en udfordring til

4

filosofien fra Aristoteles og Kant over Peirce, Husserl, Cassirer, Heidegger og til Adorno, Habermas,

Derrida, Lyotard etc. I paneldiskussionen tager vi spørgsmål op om, hvorvidt Luhmanns

systemteori svarer til og på temaerne fra den filosofiske tradition. Erstatter Luhmann filosofien?

Besvarer den filosofiens temaer om mening, sandhed, fornuft, moral, refleksion, erkendelse,

tænkning, verden, ytringsfrihed og subversiv forståelse, eller gør den det anderledes? Hvordan

håndterer systemteorien disse spørgsmål. Muliggør Luhmanns systemteori, at filosofien kan

udfordre fagområder såsom jura, organisation, økonomi, psykologi, politologi, sociologi, teologi,

æstetik, historie? Og skaber den bedre kontakt og dialog med dem, større udfordringer og mere

sammenhæng? Hvordan udgør systemteorien et svar på krav om en kritisk filosofi?

Interkulturel filosofi - v/ Michael Paulsen, AAU & Jesper Garsdal, VIA/UC

Tænkning der adresserer de kultur- og religionssammenstød, som viser sig ikke mindst i dagens

globale verden, og tillige tager sit afsæt i ikke blot en vestlig eller ligefrem eurocentrisk

kulturtradition for at forstå og evt. afhjælpe disse eller i det hele taget for at tænke, er en

bemærkelsesværdig mangelvare i de danske filosofimiljøer. I årevis har de danske

filosofiuddannelser være domineret af den europæiske filosofitradition (sjovt nok selv om denne

undervejs siden oldtiden på mange måder har været inspireret af tænkning uden for Europa). I

diverse kulturvidenskaber er situationen ikke meget anderledes: selv om man her behandler trans-

og interkulturelle problematikker (fx i migrationsstudier, religionsvidenskab og

uddannelsesforskning), sker det også her i reglen ud fra en vestlig tænkning, som den centrale, og

hertil en vestlig videnskab og metode, som hegemonisk, omend i mindre grad end inden for

filosofien, som notorisk og nærmest ufilosofisk er reserveret overfor anderledes tænkning og

synssæt. Ambitionen med denne paneldiskussion er på konkret vis at dykke ned i den

interkulturelle filosofi: at skabe nogle konkret forankrede ideer om, hvilke muligheder og

vanskeligheder der kan være i at tænke og filosofere "interkulturelt", dvs. ud fra en bredest mulig

horisont, og med en åbning for en undersøgende og skabende dialog mellem forskellige

tænkemåder, livssyn, perioder, kulturer og samfund.

5

Anvendt Filosofi - v/ Ulla Thøgersen, AAU

Forskningen i anvendt filosofi går grundlæggende på tværs af skellet mellem praktisk filosofi og

teoretisk filosofi. Anvendt filosofi inkluderer alle de filosofiske discipliner og handler primært om

at engagere en bred og mangfoldig filosofisk faglighed i konkrete praksisfelter, for eksempel inden

for sundhed, miljø, teknologi, pædagogik, organisation og ledelse. Dette engagement sigter efter

et dialogisk samvirke, som både undersøger og udvikler praksisområdets virke og filosofiens. Dette

anvendte aspekt har altid været en del af filosofien. Der er tale om en betoning af nogle

grundlæggende træk ved filosofien, som trækker den i retning af en filosofi på torvet – som vi

blandt andet kender det fra Sokrates – hvor filosofi har mulighed for at blive til livspraksis, samtale

og samfundsengageret praksis. Anvendt filosofi kan virke både i intervenerende processer, hvor

filosoffen aktivt virker ind i praksis med det formål at forandre – og i mere forståelsesorienterede

eller kritisk vurderende processer, hvor filosoffen eksempelvis i kraft af afklaring af begreber og

metoder i de videnskaber, der er forbundet med den aktuelle praksis, bidrager til en tværfaglig

forskning inden for området. Tilføjelsen ”anvendt” betoner således det tværfaglige og dialogiske i

filosofien. I sessionen uddybes og diskuteres hvad der kan forstås ved anvendt filosofi på baggrund

af den forskning, der finder sted på Aalborg Universitet i tilknytning til uddannelsen til anvendt

filosofi.

6

Adamsen, Johannes

Om muligheden af en interkulturel dannelsesfilosofi

[Panel: Interkulturel filosofi]

Både 'dannelse' og 'det interkulturelle' er omtvistede begreber - eller 'felter'. Men af

forskellige grunde kan de lige så lidt opgives, som de - det er påstanden - kan løsrives fra

hinanden. Indlægget vil afsøge grundlaget for en meningsfuld begrundelse af en

interkulturel dannelsesfilosofi.

Albertsen, Niels

City, Scale and Concept in the Urban Age

[Philosophy of space/place]

This paper presents at a conceptual level an interdisciplinary framework that allows for a

'multiverse' of cities. Drawing on recent human geographical disputes on scale, the idea

of the 'urban scale' is problematized. The conception of scale as multiple scale

relevancies is combined with an ANT-approach to scale human-nonhuman networks,

Louis Wirth's sociological definition of the city as 'size, density and heterogeneity'

together with Deleuze's philosophical concept of 'plane of consistency'.

Albinus, Lars

Religion hinsides sandt og falsk

[Religionsfilosofi]

Religionsfilosofien har traditionelt beskæftiget sig med religiøse propositioners mulige

sandhedsværdi. Men er sandhedsbegrebet altid relevant i forhold til religiøs tale og

praksis? Et sådant spørgsmål fordrer dels en afklaring af hvilke definitoriske kriterier, vi

taler om religin, dels en afklaring af hvor langt sandhedskriteriet rækker. Under

inddragelse af Davidson og Wittgenstein lægges der op til en drøftelse af, på hvilke

forståelsesbetingelser, religion overhovedet kan være genstand for en filosofisk og

videnskabelig undersøgelse.

7

Bendtsen, Erik

Det ondes antropologi [Antropologisk filosofi]

Det ondes væsen. Spørgsmålene om det ondes oprindelse, status, rolle og afværgelse

hører til de mest fundamentale i tilværelsen. Forsøgene på at besvare disse spørgsmål på

en tilfredsstillende møde præger alle kulturer. Det onde har derfor sin egen historie

indlejret i mytologiske og religiøse, filosofiske og andre begreber, men har også

fællesmenneskelige dimensioner. Vi forsøger alle at modvirke visse onder, men det

fordrer, at vi har de rette teorier om det onde. Mange af vores handlinger er imidlertid

udtryk for fejlagtige teorier, der mere eller mindre direkte bidrager til det onde.

Bjerre, Henrik Jøker

Beheading the Chicken or Why Proving the Inexistence of the Other Is Never Enough, Adrian Johnston!

[The psychopathology of social life]

In his recent book, Adrian Johnston launches am ambitious project of "realizing the

Lacanian vision of an Other-less, One-less ontology". The Other doesn’t exist, Johnston

claims, and the mistake of 20th century materialisms has been not to take the full

consequence of this. However, if there is a lesson from Lacanian psychoanalysis, it is

precisely that it is never enough to prove theoretically that the Other doesn’t exist without

the dimension of an act, the Other seems not to care. Maybe this point has implications

for "theoretical philosophy" itself as well?

Bjerring, Jens Christian

Safety, Sensitivity, and Knowledge of Necessary Propositions

[Theory of Knowledge]

In this paper, I argue that when it comes to accounting for knowledge of necessary

propositions, a sensitivity account of knowledge holds more promise than a rival safety

account. More precisely, whereas there is a well-motivated theoretical extension of a

standard sensitivity account that allows us to deal with knowledge of necessary

propositions, there is no such obvious extension of a standard safety account. In

evaluating the overall merits of sensitivity versus safety accounts of knowledge, this

gives sensitivity accounts an extra point on the scoreboard.

8

Brock, Steen og Anders Moe Rasmussen

Det vidunderlige kontra planmæssighedens fortvivlelse. Betragtninger hos Schiller, Goethe, Kierkegaard og Wittgenstein

[Wittgensteins filosofi]

De nævnte filosoffer har alle betoner undren og forbløffelse som et væsenstræk ved livet

og har alle overvejet, hvorledes en rationel tilgang til forskellige forhold kunne true en

balance mellem undren og målsætninger i livet.

9

Christensen, Anne-Marie S.

'Ethical Pictures'. A Wittgensteinian Investigation.


The aim of the paper is threefold. Firstly, to introduce the idea of ethical uses of pictures

by means of a number of paradigmatic examples. Secondly, to sketch the central themes

in Wittgenstein's investigations of picture use in understanding and thinking. And finally,

to use this sketch to shed some light over the role of picture-use in ethical considerations

by applying it to the examples just presented.

Christiansen, Karin

Moderskab til 'forhandling' - en retssag om irske rugemødre og genetik

[Praktisk etik]

En skelsættende dom ved højesteret i Irland vedrørende identifikationen af moderskab i

forbindelse meden sag om rugemødre, giver anledning til at diskutere forholdet mellem

de nye bioteknologiske udviklinger og forhandlinger om identitet i en given national

kontekst. Deterministiske naturvidenskabelige forklaringsmodeller dominerer i denne sag

og bruges til at understøtte krav omspecifikke rettigheder til den ’biologisk’ anerkendte

moder. Vi skal se nærmere på den kamp mellem forskellige ’rationaliteter’ og

begrundelser for moderskab, der i øjeblikket finder sted i Irland.

Christiansen, Mathias Mogensen

Forførelse og pædagogik

[Pædagogisk filosofi]

Gennem en løsning af Kierkegaards 'Forførerens Dagbog' vil der argumenteres for, at

forførelsen ikke lader sig reducere til ren etik eller æstetik. Forførelsen er en langt mere

kompliceret affære, hvori kontinuiteten forsvinder og hvori det ikke længere er entydigt,

hvem der er den forførte eller forførende. Denne forståelse af forførelse åbner for en

diskontinuitet i pædagogikken, der kan udfordre nutidens opfattelse af denne som en

udelukkende kontinuerlig bevægelse.

10

Dige, Morten

Forpligtelser for borgere i krigsførende lande

[Praktisk etik]

Ifølge en indflydelsesrig teori om retfærdig krig har soldater ikke moralsk lov til at

dræbe, hvis de kæmper for en uretfærdig part, og de er moralsk forpligtet til at gøre en

indsats for at fastslå, om de tilhører en uretfærdig part. Per analogi har almindelige

borgere heller ikke tilladelse til at støtte en uretfærdig krig. For nylig har Bazargan

imidlertid tilbudt en "udvej" via en påstået asymmetri mellem de alternativer, der er åbne

for almindelige borgere og medlemmer af en regering. Jeg argumenterer for at

asymmetri-tesen tilbyder en dårlig undskyldning for at støtte uretfærdige krige.

Dohn, Nina Bonderup og Søren Harnow Klausen

Klassifikation af vidensformer


Klassifikationer af forskellige vidensformer spiller en stor rolle i pædagogisk teori og

praksis - jf. sondringerne mellem tavs og eksplicit, procedural og deklarativ, praktisk og

teoretisk viden, mellem viden-at og viden-hvordan og viden af forskellig orden. I

oplægget vil vi præsentere en mere generel klassifikationsramme for viden, diagnosticere

nogle typiske sammenblandinger af klassifikationskriterier samt belyse sammenhængene

mellem nogle pædagogisk betydningsfulde vidensbegreber.

Dyring, Rasmus

Ethos, Posture and the Place of Human Existence

[Antropologisk filosofi]

This paper pursues two anthropological claims. The claim that an understanding of the

ethical is fundamental to the understanding of human existence and the claim that the

ethical has to do with an originary event of human existence; with human being taking

place. Rather than focusing on formation of character (ethos), this paper takes as a

foundational category of ethics the phenomenon of posture. Posturing, as a mode of

being toward the limits of existence, originarily opens and retrieves a place of existence

(Ethos), in which singular, concrete forms of human being are made possible.

11

Frandsen, Daniel

Selectivity in Philosophy of Music

[Æstetik]

Working on music performance aesthetics one will come across a variety of difficulties –

one is about what material should be included for the purpose in question. With the large

amount of material available (music recordings, visual arts etc.) and (in most cases)

limited time and area of study one will need to narrow focus regarding what is to be

included.This presentation will shed light what aspects might be of relevance for the

selections one makes in working academically with music and popular music in

particular.

Frølund, Sune

Krop, atmosfære og sprog hos Hermann Schmitz


Hermann Schmitz har udviklet en fænomenologisk antropologi, hvor kropslig affektion,

atmosfærer og sprog spiller en afgørende rolle i identitetsdannelsen. Mit oplæg vil

introducere til Schmitz og diskutere nogle problemer i hans teori.

12

Garsdal, Jesper

En analyse af nogle fortolkninger af kinesisk filosofis (særlig Yan Fu) møde med vestlig tænkning omkring det 20. århundredes begyndelse


Metzgar har argumenteret for at neoconfucianismen endte i etiske problemer (som hang

sammen med dens metafysiske overbygning), men at kinesiske intellektuelle ved det 20.

årh.s begyndelse tanker om teknologi i den vestlige kultur, som noget der kunne hjælpe

med at løse disse. Max Ko-wu Huang har senere set på hvorledes Yan Fu søgte at

kombinere kinesisk filosofi med vestlige ideer om politisk frihed. Dette paper vil

præsentere disse to temaer og antyde, hvorledes man også kan belyse disse vha Hegel's

filosofi.

Gimmler, Antje

Space and place - How useful is the distinction?


The distinction of place and space has been introduced in order to highlight the difference

between abstract spatiality and concrete, socialized or living spatiality. But how useful is

this distinction? When it comes to empirical studies difference tends to get blurred and

loses its heuristical and explanatory power: Are airports or parking lots mere space? Or

as Marc Augé suggested non-places? I will have a closer look at the categories and

discuss both the conceptualization (H. Lefebvre) and the deconstruction (D. Massey) of

these categories for the understanding of spatiality.

Grimm, Jon Auring

Frihedsbegrebet i pædagogisk praksis


Serviceloven lægger meget vægt på borgerens selvbestemmelsesret og frie valg, når vi

har at gøre med personer der ikke kan tage vare på sig selv. Men det er ganske uklart,

hvilket frihedsbegreb der er i spil, hvilket dels gør serviceloven uklar, og endvidere kan

gøre den besværlig at omsætte til pædagogisk praksis. I hvilken forstand kan vi tale om

frihed, når vi har at gøre med personer, der ikke kan siges at være myndige eller for hvem

det umiddelbare valg synes dunkelt og/eller afføder forvirring og modvilje? Udover

filosofien vil jeg trække på min viden og erfaring fra autismeområdet.

13

Grund, Cynthia M.

Reflections on Form, Motion and Meaning in Musical Performance

[Æstetik]

Point light motion capture is a technology that 'distills' movements of performing

musicians into motions of sensors placed on their bodies, that in turn yield 3D avatars. In

this talk, the senses in which this technique exhibits and concretizes qualities of

performing musicians that previously only could be abstracted in our imagination are

examined, together with the new perspectives that this technique provides on the role of

form in philosophical aesthetics of music. The talk features work from an international

research project of which I am a member.

14

Hansen, Brian Benjamin

Revolutions of Knowledge: Jacques Lacan on Knowledge and Economy in Seminar XVII


Knowledge is at the core of today's political struggles, as several contemporary Marxists

emphasize, most prominently Antonio Negri and Michael Hardt. The wager of this

presentation is that Lacan in Seminar XVII provides the framework for a broadening of

the scope of how knowledge functions in power relations. By closely examining the role

of knowledge in the Lacanian 'four discourses', what emerges is a theory of knowledge,

in which knowledge can function from four different positions: Knowledge can function

as Other, as agent, as production and as truth.

Harfeld, Jes Lynning

Animals, Food and Hunting - an ethical analysis in a Greenlandic Context

[Praktisk etik]

Immaterial cultural heritage intrinsic to traditional Greenlandic food is a prerequisite for

understanding hunting in Greenland. Any attempt at formulating an approach to 'ethical

hunting' in Greenland must include such understanding. Most of the contemporary ethical

analyses of hunting, by virtue of their almost complete focus on hunting in western and

industrialized countries, fail to provide good arguments for or against subsistence hunting

in geographies and cultures like Greenland's which are relevantly different than those of

Europe.

Harste, Gorm

The Kantian Critique of War - A Hyper-Realist View

[Societal ethics and political philosophy]

We find Kantian ideas and methodology all over in Clausewitz’ thought. Yet, Kant’s

theory of war and peace is not an idealist endeavor. Jus ad bellum developed before Kant.

The paper exposes how some dominating debates about law of peoples discuss Kant’s

theory of war and peace today. It offers a reconstruction of Kant’s theory of war and

military states as well as their departmental differentiations. Whereas this reconstruction

uses Luhmann’s systems theory and historical sociology, the final part concludes with

Habermas what to do about the Kantian realities as they appeared in Europe.

15

Holtermann, Jakob v. H.

The truth, the whole truth, and nothing but the truth

[Philosophy of law]

International criminal tribunals are epistemic engines: they systematically generate

beliefs/find truths about certain past events (i.e. genocides, crimes against humanity and

war crimes). ICTs (purport to) do other things too -like 'bring an end to impunity' and

'contribute to the prevention of such crimes', and these latter goals usually take center

stage in discussions about ICTs. In this paper I focus on the former goal and look into

their epistemology, into how ICTs are perceived as truth finding mechanisms - by

critics/representatives/proponents.

Hyldgaard, Kirsten

There is no sexual relationship


'There is no sexual relationship' (Lacan) What are the implications of this statement for

'the social'? And if 'the Woman does not exist', in what sense does man? In what sense

does sexual difference matter if 'nothing can be said of the woman'? The return of the

archaic in contemporary debates about sexual difference.

16

Jepsen, Per

Homo compensator. Antropologiske temaer i Odo Marquards filosofi.


Mennesket er, med Marquards egen formulering, det væsen, der må gøre noget i stedet

for. Som et endeligt, ikke absolut væsen, der på mangfoldige måder er henvist til tilfældet

og kontingensen, må det kompensere for sine naturlige mangler og begrænsninger og -

gøre noget andet i stedet. Marquard viderefører med sit kompensationsbegreb et

hovedtema i det 20. århundredes filosofiske antropologi, men giver det på samme tid en

forstærket betoning og udfolder det i en række nye sammenhænge.

Jørgensen, Simon Laumann

Underminerer naturaliseringsprogrammet demokratiet?

De danske naturaliseringskrav i lyset af Habermas’ demokratiteori


En stor gruppe danskere er ikke statsborgere, da kravene til indvandreres og

efterkommeres naturalisering er skrappe. Ved hjælp af Habermas’ demokratiteori

udvikles medborgerskabsdydskategorien ’demokratisk autonomi’, og betingelserne for

dens udvikling skitseres. På den baggrund analyseres naturaliseringsprogrammet bredt,

og der laves nedslag i sprogprøven. Den skeptiske konklusion, at naturaliserings-

programmet kan siges at underminere demokratisk autonomi, diskuteres ligesom et

alternativt naturaliseringsprogram skitseres gennem en videreudvikling af Habermas’

grundideer.

17

Keller, Kurt Dauer

Fælles frihed

[Eksistentiel fænomenologi]

Eksistentiel fænomenologi er ikke samlet om et entydigt frihedsbegreb, men dog om at

anskue friheden i tæt sammenhæng med menneskets eksistens: Den er en forening af

erfaring og imagination, hvormed en indtræffende situation fremkalder en selvforståelse

af ansvarlighed. På basis af især Merleau-Pontys tænkning diskuteres den fælles

eksistentielle socialitet, der har karakter af politisk frihed: Kan en forståelse af politisk

frihed i det dybere perspektiv af eksistentiel frihed bidrage til at klargøre det engagement

og de 'selvprojekter', der kommer til udtryk i politisk handling?

Keller, Kurt Dauer

The modern rage: on the social pathology of terrorism


In all of its appearances, terrorism must be explicated as social pathology, at least when

we lean on the insights that phenomenology and psychoanalysis offer. Arendt and Kohut

help to make it understandable, how psychosocial disturbance and suffering can be

normality, why precisely the most familiar among strangers is likely to be demonized as

'the evil', and why the gap between rationality and responsibility is so enormous - i.e.

why both are so immature - in the face of the ubiquity of modern rage.

Klausen, Søren Harnow

Group Knowledge and Socially Distributed Cognition


There are still few explicit analyses of group knowledge. The received view is that group

knowledge must involve a strong kind of joint intentionality and thus requires joint

attention and reflexivity on part of all members of the group. I question this view by

showing that it cannot account for most actual group knowledge attributions. Drawing on

theories of social cognition and the extended mind, I go on to sketch a more liberal

alternative, and consider how minimal the requirements for group knowledge might be.

Klausen , Søren Harnow og Nina Bonderup Dohn

Klassifikation af vidensformer


Klassifikationer af forskellige vidensformer spiller en stor rolle i pædagogisk teori og

18

praksis - jf. sondringerne mellem tavs og eksplicit, procedural og deklarativ, praktisk og

teoretisk viden, mellem viden-at og viden-hvordan og viden af forskellig orden. I

oplægget vil vi præsentere en mere generel klassifikationsramme for viden, diagnosticere

nogle typiske sammenblandinger af klassifikationskriterier samt belyse sammenhængene

mellem nogle pædagogisk betydningsfulde vidensbegreber.

Klindt-Jensen, Henrik

En sammenligning af tidlig græsk og kinesisk filosofi med særlig henblik på Heraklit og Daoismen

[Interkulturel filosofi]

Både græsk og kinesisk filosofi opstår på baggrund af erfaringer med krig. Dette forhold

søges på forskellig vis begge steder inddraget i den frembrydende filosofi. Dette oplæg

undersøger dette forhold og kommer her også ind på ligheder og forskelle imellem græsk

og kinesisk filosofi i forhold til den måde man opfatter modsætninger på i filosofien.

Koefoed, Oleg

Terra Nullius

[Interkulturel filosofi]

Ulovligt liv del 2. Har skrevet om illegale migranter før, udvider nu fokus til dem der

lever så kaldt lovligt, som asylansøgere. Kan vi arbejde transkulturelt på måder der giver

mulighed for livskraft snarere end eksistentielle vacuui? Aktionsfilosofisk oplæg, med

lige dele praktisk arbejde og begrebsligt afsæt.

Korsgaard, Morten Timmermann

Hannah Arendts pædagogiske filosofi


I dette oplæg præsenteres Hannah Arendts sporadiske tanker om pædagogikken, som et

væsentligt alternativ til to fremherskende nutidige pædagogiske perspektiver. Arendts

pædagogiske tænkning bærer i sig en kritik af den instrumentalisering der pågår af det

pædagogiske, og indeholder et alternativ, der pålægger de pædagogiske praktikere et

dobbelt ansvar. Et ansvar på den ene side for verden således, at de nye generationer ikke

vil overvælde den, og et ansvar på den anden side for de nytilkomne således, at verden

ikke tager deres mulighed for at skabe noget nyt ud af hænderne på dem.

19

Krebs, Angelika

“And What Was There Accepted Us” - Why Beauty Matters


In environmental ethics arguments for the eudaemonic intrinsic value of nature should be

taken more seriously. Nature is important for us in its beauty, as a place with which we

can identify, and in its sacredness. Moreover, the aesthetic experience of beautiful

landscapes makes us feel at home in the world, and its irreplaceable value lies in this.

‘Stimmung’ is infused into landscape and we respond to it aesthetically. Art can help us

to better appreciate natural beauty.

Kristensen, Jacob Lautrup

The Poverty of Meta-ethics - the case of Kant

[Metaetik]

The distinction between internalism and externalism with regard to moral motivation has

been used as a major division in the taxonomy of meta-ethical theories since Hare's first

formulation of prescriptivism. By invoking Kant's ethical theory as an example of a

position, which this distinction is unable to make intelligible, I shall argue that the

distinction is at best useless and at worst harmful to the project of understanding the most

basic properties of morality namely that morality is necessarily binding yet only

contingently motivating.

Kristensen, Jacob Lautrup

Hvorfor maksimeetik?

[Den tyske idealisme]

Jeg vil forsøge at se nærmere på nogle af de forskellige karakteristika som Kant

specificerer for først og fremmest hvad maksimer er samt vigtigst hvorfor Kant finder det

nødvendigt at betjene sig af maksimer i det hele taget. Tesen er, at Kants maksimebegreb

er et nødvendigt udtryk for en mere grundlæggende sindelagsetik, forstået som en teori

om, hvad der giver handlinger moralsk værd snarere end en normativ regeletik som byder

os at handle efter 'uforanderlige almene principper'.

20

Larsen, Øjvind

Praxis as Communicative Action


Honneth fails to reconcile praxis and Sittlichkeit. In contrast, Habermas sets in a

hermeneutic maneuver language as a substitute for Hegel’s concept of spirit. With this

new, effectively metaphysical concept, he is able to formulate a practical philosophy in

which both praxis and Sittlichkeit are summarized in communicative action. Habermas’

practical philosophy is on a level with Hegel and it extends its roots into the history of

ideas, back to Aristotle’s foundation of the concept of praxis and, in a broader sense, to

the antique democracy of Athens.

Lindemann, Dag Munk

Vaner i kognition og pædagogik


Dewey beskriver vaner som en eksekutiv færdighed, idet de forener stimuli og handlinger

i organismens forsøg på at opnå sine mål. Ifølge Dewey er vaner ikke skabt på baggrund

af gentagelse, tværtimod er det vaner, som gør gentagelse og organiserede handlinger

med et mål mulig. Vaner er defineret ved at medføre en tilpasning af organismen i form

af ændrede perceptioner og handlinger og ændringer af organismens omgivelser. Deweys

vanebegreb og hvordan det kan styrke forståelsen af kognition og læring fremsættes.

Endvidere vil det indsættes i en moderne kognitionsvidenskabelig kontekst.

Linderoth, Jens Nørgaard

The protestant existence of Heidegger - a reading of three letters

[Religionsfilosofi]

1918 Heidegger wrote to his parents denouncing Catholicism. A month later he reiterated

this existential positioning to his priest. In 1921 however he described his existential pose

as philosopher as a theologian. Heidegger's 'principled Atheism' as adequate existential

pose for philosophers is well known and much debated. The same goes for his existential

origin in Catholicism. Through a reading of these letters I will highlight the

transformative in-between to see what it reveals about Heideggers' existence as

philosopher.

21

Madsen, Rasmus Glud

Bhutan with Lacan


I mellem Tibet og Indien ligger et lille kongerige kaldet Bhutan. I Bhutan er der sket en

bemærkelsesværdi udvikling, landets Konge har indført demokrati i landet og et

økonomisk system, der bryder med tidligere tiders tænkning om udvikling mod et

moderne samfund. I et forsøg på at forstå denne udvikling vil jeg benytte lacaniansk teori

til at undersøge dele af landets mytologi. En undersøgelse der kredser om den

bhutanesiske og lacanianske forståelse af fallossen.

Michael, John

The Sense of Commitment

[Philosophy of Mind]

The aim of this paper is to set out a framework for modeling the psychological

mechanisms with which agents identify and assess the level of their own and others’

commitments (i.e. their ‘sense of commitment’). The paper first aims to establish the

theoretical need to conceptualize a broad category of phenomena of which commitment

in the strict sense is a special case, and introduces the term “minimal commitment” to

designate this broad category.

22

Nielsen, Anne Louise

Gud som et klassisk værk?

[Religionsfilosofi]

Paperet vil med udgangspunkt i As teateranmeldelse i Enten-Eller reflektere over

"anledningen" som kategori. Ikke blot kan den anskues æstetisk, men også

religionsfilosofisk, idet den som overgangens kategori må opfattes som dybt paradoksal.

Hermed minder den om kategorier som tilblivelse og vorden, og spørgsmålet er, hvordan

vi kan tænke konkretiseringens idé, som i højeste grad er inkarnationens idé. Samme

religiøse affinitet til lidenskab hentyder A til, nær han omtaler Mozarts omgang med Don

Juan som en suveræn skaberakt. Tilsyneladende kan overgangen kun antydes i

begejstringens sprog.

Nielsen, Carsten Fogh

Kant, Fichte og filosofiens systematiske enhed

[Den tyske idelisme]

At filosofien skal være en videnskab og derfor må udgøre en systematisk enhed, er en af

de grundlæggende tanker, der på den ene side forener alle de tyske idealister, og på den

anden side udgør et af de væsentligste kritikpunkter af idealismen. To af de mest

indflydelsesrige formuleringer af kravet om systematisk enhed findes i metodelæren i

Kants ’Kritik der reinen Vernunft’ og i Fichtes ’Über den Begriff der

Wissenschaftslehre’. I mit oplæg skitserer jeg grundtræk ved disse to opfattelser af dette

krav, med særligt fokus på forskellene mellem Kants og Fichtes syn på filosofiens

systematiske enhed.

Nielsen, Klaus Bo

De stridende staters periode - en innovativ tid i kinesisk filosofi


Perioden fra det 5 årh. til 221 fvt er kendt som de stridende staters periode i Kina.

Perioden var karakteriseret ved stor social uro og den blev først afsluttet da alle riger blev

samlet i Qin dynastiet. Perioden er også en frugtbar tid for kinesisk filosofi, hvor

filosofiske skoler bliver grundlagt på forskellig vis udtrykkende længslen efter harmoni.

De to mest kendte er Daoismen og Konfuzianimen og oplægget vil se på tematikker i

disse to verdensanskuelser, som bliver retningsgivende for kinesisk filosofi fremover

23

Nørreklit, Lennart

Sprogspil og praksisontologi - om forudsætninger for at et spil med ord konstituerer praksis


Praksis er af systemer af sprogspil: Sprogspillenes forståelighed og mening kræver en

'holistisk' kontekst; og deres mulighed for at fungere betinges af et

virkelighedsfundament i form af integration af værdi, mulighed og fakticitet i sproglig

begrebsdannelse. Intergration muliggør konstruktion af virkende relationer, 'construct

causality'. Sprogspil konstitueres og udvikles gennem en refleksion - 'liquid thinking' der

bygger broer mellem verdens flydende analoge strukturer og sskiftende

begrebsdannelsers logiske styrede (digitale) og forsimplede strukturer.

24

Pahuus, Mogens

Taknemmelighed - en fortrængt og upåagtet men livsnødvendig følelse i hverdagslivet


Taknemmelighed er dels en spontan følelse, som bærer de nære menneskelige

fællesskaber. Også de større fællesskaber og samfundet som sådan bæres af

taknemmelighed. Mangler den her, da breder den livsnedbrydende misundelse og

egoisme sig. Og endelig er taknemmelighed et vigtigt element i vor holdning til

tilværelsen som sådan. Hvis taknemmeligheden mangler her, da udleveres vi til bitterhed

og nag over den ikke opfyldte fortid og til den altgennemtrængende bekymring for

fremtiden. Gennem en eksistentielt-fænomenologisk analyse kan dette både velkendte og

oversete fænomen drages frem i lyset.

Paulsen, Michael

Nyttetænkning


Nyttetænkning spiller en vigtig rolle i dag. Men nyttebegrebet kan tænkes og vurderes

forskelligt. Der peges på, at der er en nuanceret og kritisk nyttetænkning i klassisk

kinesisk filosofi, som kan være relevant ift vor tids overvejelser om nytte. Fokus rettes

mod det polyvalente tegn lì (?) der har en betydning i retning af 'nytte', 'brugbar',

'gavnlig', 'fordelagtig', 'profitabel'. En analyse af nyttetænkning i klassisk kinesisk filosofi

fremlægges herudfra.

Pedersen , Esther Oluffa

Kulturrummet i efterkrigstidens Danmark belyst gennem datidens humanisme- debat


Det omdiskuterede spørgsmål i efterkrigstidens danske kulturdebat om, hvad humanisme

er, udgør præsentationens omdrejningspunkt. Ud fra debatten om humanismens indhold

og status fremanalyseres de filosofiske antropologier som eksempelvis teologerne Hal

Koch, K. E. Løgstrup og K. Olesen Larsen repræsenterede. De religiøst inspirerede

antropologier står stærkt i perioden, hvilket i sig selv er sigende for denne periodes

kulturdebat. Analysen påpeger væsentlige forandringer i opfattelse som bl.a. Løgstrup

gennemlevede fra krigsårenes tale om ansvar og afgørelse til halvtredsernes etiske

fordring.

25

Petersen, Esben Nedenskov

Om 'gældende ret' - Hart vs. Ross

[Philosophy of law]

Imod Alf Ross' opfattelse af begrebet om gældende ret hævder H.L.A. Hart, at den strider

med den mening, som udsagn om gældende ret har, når de ytres af en dommer. Ross' svar

på denne kritik er, at den overser, at han forholder sig til et såkaldt eksternt perspektiv på

retslige normer, mens Hart fokuserer på et internt perspektiv på normerne. Jeg diskuterer

om denne diagnose er tilstrækkelig som svar på Harts kritik.

Petersen, Esben Nedenskov

Some Considerations of Evidential Certainty


Ordinary epistemic discourse includes different expressions of certainty. Some

expressions, hence, concern a psychological sense of certainty, while others are

associated with an epistemic or evidential sense of certainty. This paper considers a

particular subset of those natural language constructions which express evidential

certainty. The most significant linguistic properties of the relevant expression type are

examined, and it is discussed how the associated notion of evidential certainty should be

analyzed.

Porsgaard, Kasper

The Concept of Neutrality


The idea of neutrality is at play in most forms of the exercise of authority in modern

societies. The authority himself either works from a position of neutrality or relies on the

neutrality of others in order to perform his function. But what does neutrality mean? The

presentation draws up some characteristics of the concept by investigating its historical

roots in language and its significance in the politics of modernity. I will also try to

confront such phenomena as 'Switzerland', 'femininity' and 'the neutral body'.

26

Rabjerg, Bjørn

Tillid til menneskets evner? Selvudviklingstanken set i lyset af Løgstrups antropologi

[Religionsfilosofi]

Mit anliggende er at problematisere den selvudviklingstanke, der er "oppe i tiden". Det

vil jeg gøre ved at betragte det menneskesyn, den antropologi, som selvudviklingstanken

implicerer, og denne antropologi vil blive modstillet den, man finder hos den danske

teolog K.E. Løgstrup. Den skarpe kontrast, denne modstilling kaster af sig, muliggør en

problematisering og analyse af selvudviklingstankens forudsætninger, og hermed får vi

mulighed for at stille principielle spørgsmål til, hvad vi egentlig skal forstå ved

selvudvikling.

Rasmussen, Anders Moe og Steen Brock

Det vidunderlige kontra planmæssighedens fortvivlelse. Betragtninger hos Schiller, Goethe, Kierkegaard og Wittgenstein


De nævnte filosoffer har alle betoner undren og forbløffelse som et væsenstræk ved livet

og har alle overvejet, hvorledes en rationel tilgang til forskellige forhold kunne true en

balance mellem undren og målsætninger i livet.

Rasmussen, Jesper Lundsfryd

Mytologi og naturfilosofi ? indledende overvejelser om konstruktionen af en naturfilosofi hos den unge F.W.J. Schelling og H. Jonas


Med de sidste ord i System des transzendentalen Idealismus (STI) bekendtgør Schelling

det mellemled, som skal lede til systemets fuldendelse: mytologien. Læses STI som en

fuldendelse af naturfilosofien, da bliver det interessant at undersøge, hvilken rolle

mytologien spiller i konstruktionen af naturfilosofien. Dermed rykkes Schellings

konstruktionsbegreb i centrum. Afslutningsvis perspektiveres Schellings tanker til nogle

af Jonas' overvejelser om naturfilosofi og mytologi. Præsentation er således et forsøg på

at påbegynde en nærmere undersøgelse af dette.

27

Rasmussen, Jørgen

En filosofi om øer og andre afgrænsede territorier


Repræsenterer alverdens øer og have en egen ethos? Rummer de som afgrænsede steder

en ontologi med andre dannelser end fastlandets selvforførelser? Her skal søsættes en

filosofi om geografiske øer såvel som -skaber "på land", som analyserer insulære rum

som kulturel-social instans. Aktuelt kunne en ø-filosofi åbne for konceptionen om et

Danmark, hvor det tætte, overskuelige og forbundne genopdager sansen for havet som et

genuint rum for tanken. Og som ydermere peger udad mod en globaliseringsethos

gennem en dialektisk verden af øer frem for det reduktive blik på verdens øer i

horisonten.

Rasmussen, Michael

Ud og ind af forstanden - om den enkelte og den fredløse


Et af problemerne ved at tale filosofisk om "eksistensen" er, at eksistens ikke er et

prædikat. Men i menneskers praksis tager eksistensen form og tilkendes et prædikat.

Derfor er det interessant at diskutere skuespil ud fra intrigens syntese (efter Ricoeur) og

at følge figuren, der kendes "fredløs" i forhold til suveræniteten (efter Agamben). Med

reference til Kierkegaard vil jeg forsvare en multidimensionel tilgang til størrelsen

"eksistens", så en løsning af gennemlevet erfaring kan foretages selv der, hvor forstanden

og talen, strengt taget, synes at være sat ud af spillet.

Rendtorff, Jacob Dahl

Globalisering, økonomi og etik. Overvejelser over teoriudvikling


Globalisering, økonomi og etik. Overvejelser over teoriudvikling. I dette foredrag belyser

jeg problemstillingen om en international økonomisk etik i lyset af den tyske tradition for

Wirtschaftsphilosophie og Wirtschaftsethik. Det undersøges, hvilke ressourcer tysk

økonomisk filosofi og økonomisk teori indeholder med henblik på at udvikle en

samfundsetik og politisk filosofi, baseret på en kosmopolitisk tilgang til internationale

økonomiske markeder set i lyset af samfundets sociale og politiske struktur.

28

Rendtorff, Jacob Dahl

Eksistentiel fænomenologi og samfundsvidenskab


Den fænomenologiske samfundsvidenskab udtrykker begrebslige kategoriseringer af den

fælles erfaringsvirkelighed, der udgør en anden ordens begrebsliggørelse af

meningsdannelse i den sociale verden. Disse begrebskonstruktioner anvendes derefter i

fænomenologiske analyser som analytiske redskaber til forståelse af meningskonstitution.

Her er tale om konkrete kontekstbundne analyser af den konkrete sociale livsverden.

Ruby, Anders

Names-of-the-Father on TV


How are we to understand the massive amount of violence and sociopathy in popular

culture? My preliminary claim is that rather than interpreting the characters of television

and games as fantasy projections we can identify with, the split between what we utter -

that this kind of behaviour is despicable - and the fact that we still entertain ourselves

with it on a daily basis denotes our relationship with the big Other, who doesn't exist (on

TV), yet functions (in real life). Thus, TV is not where we escape to a fantasy world, but

rather to one we can actually believe in.

Russo, Federica

The concept of variation in causal discovery. Or, why causality needs difference

[Danish Network for Philosophy of Science]

Causality pervades our reasoning in everyday as well as scientific contexts. The sciences

deploy a variety of methods to unveil causal relations and to model phenomena. Ordinary

reasoning about causal relations is also very diverse and certainly differs from scientific

and legal forms of causal methods. In this talk, I will argue that the common denominator

of causal reasoning in ordinary reasoning and in different scientific areas is the notion of

variation. To explain this idea, I introduce examples from ordinary and scientific

contexts.

29

Rösing, Lilian Munk

Humanity Stuck in Vacation Hell. On Pixar's Wall-E


Wall-E is at once a love story and a dystopia of the society of enjoyment, a poetic vision

of earth as a post-apocalyptic wasteland, and a dystopian vision of the ultimate

consumers' society as a totalitarian state. It will be argued that the film proposes 'love' as

the antidote to that obscene imperative to enjoy to which we are subjected in late

capitalist society. I shall claim, though, that the story of salvation told in the film has in it

a danger of collapsing into just a new kind of totalitarianism.

30

Sabir, Fatima

Moralsk forbedring af kriminelle

[Philosophy of law]

Neuroetik, moralsk forbedring og kriminelle. I mit oplæg diskuteres mulige indvendinger

mod brugen af neurointerventioner på straffede kriminelle med henblik på at opnå en

moralsk forbedring af disse. Blandt indvendingerne, der diskuteres, er bekymringerne

om, at neurointerventioner som middel til moralsk forbedring vil forbryde sig mod

individets frihed, oplevelse af autenticitet og muligheder for selvudfoldelse. Her

argumenterer jeg for, at disse indvendinger fremstår utilstrækkelige til at afvise brugen af

bioforbedringer på kriminelle.

Salice , Alessandro

Adolf Reinach on Promissory Commitments


According to an influential view in the philosophy of language, promissory commitments

(i.e., commitments generated by promises) are intentionality-dependent entities. Within

early phenomenology this view is overtly challenged especially by Adolf Reinach.

Reinach describes commitments as intentionality independent states of affairs having an

ontological status of their own. They are neither mental nor ideal, but social entities. The

talk will present Reinach’s robust social ontology of promissory commitments and

highlight its merits

Satne, Glenda

Knowing others by doing things together


Debates on the nature of social cognition usually focus on two different forms in which

we can come to know the mental states of other, namely, inference and perception. In this

paper I will argue that there is a third fundamental way in which we know others,

different from both: we can know others by acting with them. Doing something with

other involves a form of knowledge that is unique both with respect to perception and

inference.

31

Schindler, Samuel

For Essentialism about Scientificity

[Danish Network for Philosophy of Science]

Against the view that methods in science are constantly changing, Worrall has argued

that without a fixed scientific method, we cannot make sense of the idea of science being

progressive. Still, Worrall’s argument cannot establish the synchronic dimension of

science, that there is a method common to all sciences. But one cannot coherently and

accurately speak of science or the sciences without there being a method underlying the

activities we refer to as sciences. This semantic argument applies even if the kind

‘science’ is held together by mere family resemblance.

Skorgen, Torgeir

Hjemløshetens hermeneutikk: Heidegger versus Arendt


Hjemløshet blir fremstilt som det moderne menneskets stigma: For Heidegger er det i

noen sammenhenger uttrykk for et forfall, som skyldes værensglemselen og den moderne

teknologiens herredømme; i andre tilfeller en politisk frembragt situasjon som påkaller en

historisk nyorientering. For Hannah Arendt er hjemløsheten et tap av orientering ift det

egne språket og det moderne samfunnet. Samtidig ser Arendt hjemløshet som uttrykk for

den politiske mentaliteten hos en generasjon som ble tiltrukket av najonalsosialismen.

Men er ikke hjemløshet en interkulturelt appellerende konstruksjon?

Steffensen, Asger Bo Skjerning

Conceivability and De re Modal Knowledge: A reply to Roca-Royes


In a recent paper, Roca-Royes argues that conceivability cannot be the whole story about

our access to de re modal knowledge. Her claim is that conceivability-based

epistemologies fails to comply with a principle any epistemology of de re modality must

observe. I critically assess Roca-Royes' argument in two respects. First, I will argue that

the notion of 'pretense' at play in her conceivability method, the method by which the

conceivabilist establishes de re necessities, is illicit. Second, I shall consider wide content

as an answer to the objection.

32

Steglich-Petersen , Asbjørn

Consequentialism and the separateness of propositions


Consequentialism about epistemic and doxastic norms has recently come under attack for

failing to respect the ‘separateness of propositions’, i.e. that when determining the

epistemic status of a belief, it is epistemically irrelevant whether or not the belief

conduces toward the promotion of the epistemic value of beliefs in other propositions,

beyond the one in question. This objection is analogous to the so-called ‘separateness of

persons’ problem for consequentialist moral theories. I argue that the framework

developed in my previous work on epistemic reasons avoids this problem.

Szigeti , Andras

Collective Responsibility


This paper argues that group attitudes can be assessed in terms of standards of rationality

and that group-level rationality need not be due to individual-level rationality. But it also

argues that groups cannot be collective epistemic agents and are not collectively

responsible for collective irrationality. I show that we do not need the concept of

collective epistemic agency to explain how group-level irrationality can arise.

Sørensen, Anders Dræby

Anvendelsen af Kierkegaard i Binswanger og Mays problematisering af psykopatologi


Et udsnit af Søren Kierkegaards tænkning er blevet anvendt som filosofisk grundlag for

en kritisk eksistentiel-fænomenologisk reformering af psykopatologien. Præsentationen

kigger særligt på denne anvendelse hos Ludwig Binswanger og Rollo May med henblik

på at diskutere dens berettigelse og begrænsninger.

Sørensen, Anders Dræby

Cultural therapy and the problem of self-centeredness


In the footsteps of Nietzsche and Foucault it is possible to perceive philosophy as a

diagnosis and therapy of the existential ills of culture. In this sense, the states and

structures of culture reflect in the dominant existential problems. The presentation looks

33

at the present existential problem of self-centeredness from the perspective of cultural

therapy.

Sørensen, Asger

Cosmopolitanism ? not a "major ideology", but still an ideology


I take a brief look at contemporary cosmopolitanism (1.). Kant talks about the Recht of

the world citizen, which can be translated to cosmopolitan right or law (2.). Apparently

the cosmopolitan right is limited to a right to visit, but Kant must imply something more

(3.). That makes it relevant to discuss the material aspect of cosmopolitanism (4.), and

cosmopolitanism functions as an ideology for letting possible investors looking for

business cases (5.). To counter the existence of such strong material processes, we need

political and legal solutions, not moral (6.).

34

Telléus, Patrik Kjærsdam

Om teorier, intuitioner og filosofisk selvmord


Oplæggets hensigt er at undersøge hvorvidt nogle af Wittgensteins forestillinger

vedrørende filosofi, ikke blot skal løses som resultat af Wittgensteins eget tanke-univers,

men kan genfindes som grundelement i den rationelle konstruktion der idéhistorisk viser

sig som filosofi. Kort sagt, et forsøg på at læse Wittgenstein filosofihistoriskt i stedet for

doxografiskt eller kontekstuelt. Oplægget tager udgangspunkt i debatten vedrørende

intuitioners rolle i filosofien.

Thøgersen, Ulla

Blufærdighed og skam


Hvor blufærdigheden primært synes knyttet til det enkelte menneskes synlige krop, dens

nøgenhed og seksualitet, så fremtræder skam i mangfoldige situationer, hvor et individ

igennem den andens ’blik’ oplever at have gjort eller sagt noget upassende. Man

skammer sig over for den anden. Hvordan kan relationen mellem de to fænomener forstås

ud fra Kierkegaard og Sartre? Diskussionen fremhæver en eksistentiel tænkning om det

konkrete menneske med fokus på menneskets kropslighed, følelser og sameksistens.

35

Ugilt, Rasmus

Against ground


Traditionally, Hegel has been seen as the great unifier and fulfiller of the various German

philosophical projects in the aftermath of Kant. This image has also been severey

challenged - perhaps most prominently by the work of Dieter Henrich. Following

Henrich a popular trend in research has been centered on the notion of a "Grund im

Bewusstsein", a concept which Hegel notoriously did not accept according to Henrich.

The presentation seeks to argue that Hegel may have been right to do so, and that this

point should bring us towards yet another revision of our view of German Idealism.

Üsüdür, Zeynep

Nysgerrighed som indre motivation for erkendelse - filosofiske perspektiver


Nysgerrighed som erkendemotivation berører kernen af den filosofiske selvforståelse.

Men hvad betyder det, at mennesket af indre motivation er drevet mod erkendelse?

Spørgsmålet er traditionelt blevet underlagt spørgsmål vedr. værdien af viden. Der

mangler undersøgelser af nysgerrighed på fænomenets egne præmisser. Med henblik på

at pege på videre perspektiver for en succesfuld bestemmelse af nysgerrighed, vil jeg

forsøge at give et grundrids af nogle af de problemstillinger, som nødvendigvis må ligge

til grund for systematiske undersøgelser af nysgerrighed som mentalt fænomen.

36

Wernicke Olesen, Bjarne

Om indbildningskraftens og fantasiens erkendelsesmæssige betydning og status i et interkulturelt perspektiv


Religionsfilosofiske overvejelser om et udvidet begreb om "imagine" på baggrund af bl.a.

shaktiismen. En dialog mellem Bjarne W. Olesen, Jesper Garsdal m.fl.

Wolsing, Peter

Om det onde som - muligt - filosofisk problem

[Religionsfilosofi]

I oplægget forsøges 'det onde' belyst, idet der spørges om, hvilken type teoretisk problem

det er. Skal det behandles i teologien/mytologisk religion eller i filosofien? Og hvis det er

et filosofisk problem, skal det så behandles som et etisk eller metafysisk problem, eller er

det bare en sproglig betegnelse for uønsket grusomhed?

Zeller, Jörg

Erfaring, tænkning, handling - om vished


Med udgangspunkt i Wittgensteins overvejelser i Über Gewißheit (ÜG) vil jeg prøve at

rekonstruere det virkelighedsbillede, der aftegner sig i hans sen-filosofi. Ved 'virkelighed'

forstår jeg ligesom Nørreklit (2004, 2012) ikke kun (som Wittgenstein i Tractatus) en

totalitet af fakta, men en gennem menneskelig handling værdimotiveret og

meningsbestemt bevidst-værens-helhed. Således forstået er virkelighed resultat af

bestræbelser til at integrere vores erfaring og tænkning gennem handling.

Date post:	17-Aug-2020
Category:	Documents
Upload:	others
View:	1 times
Download:	0 times

Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde 2014...

Documents