FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER Abstract For ages people have brought plants with them, when they have settled in new areas. The characteristic flora around villages is a proof of this. Around monasteries, churches and in the oldest parts of settlements, old gardens with cultural plants that have been used as spices, medical herbs, to dye clothes with, and as ornamental plants, are found. Many of these plants were introduced to the Nordic countries in the Medie- val Age or before, and other indigenous plants have been collected and planted. In the Nordic countries, botanists have known about this characteristic flora in settlements from the Medieval Age, for more than 200 years. In the Faroe Islands, botanical studies have shown that these gardens are also found here. In summer 2008 we visited 35 villages originating from the Medieval Age or before. Beforehand, we selected 25 species of vascular plants that most likely were used in these times. The investigated areas were around the oldest part of the villages, around churches in church- yards, and in areas of excavation. These plants were put into two categories, those who are indigenous and those who are introduced. In this paper a presentation of these plants are given as well as their distribution in the 35 selected villages. Úrtak Mennesker har gennem alle tider bragt planter med sig, når de bosatte sig i nye områder. Den karak- teristiske flora omkring bebyggelser er bevis på dette. Ved klostre, kirker, i gamle landsbyer osv. findes ofte gamle haver med kulturplanter, som tidligere har været brugt som krydderurter, lægeplanter, planter til at farve tøj med og prydplanter. Mange af arterne er indførte til Norden i middelalderen eller tidligere, og andre er hjemmehørende arter, som tidligere har været indsamlet og dyrket. I Norden har det i snart 200 år været kendt blandt botanikere, at der findes en særlig flora ved middelalderlige bebyggelser. Botaniske undersøgelser viser, at sådanne haver også findes på Færøerne. I sommeren 2008 besøgte vi 35 bygder fra middelalderen eller tidligere. Vi havde på forhånd udvalgt 25 plantearter som sandsynligvis blev udnyttet på den tid. Vi undersøgte området omkring den ældste bydel, rundt om kirkegårde, og ved udgravninger. Disse planter blev delt i to kategorier, dem som er hjemme- hørende og dem som var blevet indført. I denne artikel omtales disse planter samt deres udbredelse i de 35 udvalgte bygder. Indledning I Norden har det i snart 200 år været kendt blandt botanikere, at der findes en særlig flora ved middelalderlige bebyggelser. Ved klostre, borgruiner, kirker, i gamle landsbyer osv. findes ofte gamle kulturplanter, som tidligere har været brugt som lægeplanter, krydderurter, køkken- farve- duft- og gift- planter mv. Mange af arterne er indførte til Norden i middelalderen eller tidligere, og andre er hjemmehørende arter, som tidligere har været indsamlet og dyrket. I Danmark har undersøgelser ved kirker, 129 Færøernes ældste kulturplanter Hans Guldager Christiansen 1 og Anna Maria Fosaa 2 1 Kalundborg Gymnasium, J. Hagemann-Petersens Allé 4, DK-4400 Kalundborg; E-mail: [email protected]2 Føroya Náttúrugripasavn, V. U. Hammershaimbsgøta 13, FO-100 Tórshavn; E-mail: [email protected]Frodskaparrit_2009:FRIT_57 30/10/09 17:13 Page 129
Transcript
FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER
AbstractFor ages people have brought plants with them, whenthey have settled in new areas. The characteristic floraaround villages is a proof of this. Around monasteries,churches and in the oldest parts of settlements, oldgardens with cultural plants that have been used asspices, medical herbs, to dye clothes with, and asornamental plants, are found. Many of these plantswere introduced to the Nordic countries in the Medie-val Age or before, and other indigenous plants havebeen collected and planted. In the Nordic countries,botanists have known about this characteristic flora insettlements from the Medieval Age, for more than 200years. In the Faroe Islands, botanical studies haveshown that these gardens are also found here. Insummer 2008 we visited 35 villages originating fromthe Medieval Age or before. Beforehand, we selected25 species of vascular plants that most likely were usedin these times. The investigated areas were around theoldest part of the villages, around churches in church-yards, and in areas of excavation. These plants were putinto two categories, those who are indigenous andthose who are introduced. In this paper a presentationof these plants are given as well as their distribution inthe 35 selected villages.
ÚrtakMennesker har gennem alle tider bragt planter medsig, når de bosatte sig i nye områder. Den karak-teristiske flora omkring bebyggelser er bevis på dette.Ved klostre, kirker, i gamle landsbyer osv. findes oftegamle haver med kulturplanter, som tidligere har væretbrugt som krydderurter, lægeplanter, planter til at
farve tøj med og prydplanter. Mange af arterne erindførte til Norden i middelalderen eller tidligere, ogandre er hjemmehørende arter, som tidligere har væretindsamlet og dyrket. I Norden har det i snart 200 årværet kendt blandt botanikere, at der findes en særligflora ved middelalderlige bebyggelser. Botaniskeundersøgelser viser, at sådanne haver også findes påFærøerne. I sommeren 2008 besøgte vi 35 bygder framiddelalderen eller tidligere. Vi havde på forhåndudvalgt 25 plantearter som sandsynligvis blev udnyttetpå den tid. Vi undersøgte området omkring den ældstebydel, rundt om kirkegårde, og ved udgravninger. Disseplanter blev delt i to kategorier, dem som er hjemme-hørende og dem som var blevet indført. I denne artikelomtales disse planter samt deres udbredelse i de 35udvalgte bygder.
IndledningI Norden har det i snart 200 år været kendtblandt botanikere, at der findes en særligflora ved middelalderlige bebyggelser. Vedklostre, borgruiner, kirker, i gamle landsbyerosv. findes ofte gamle kulturplanter, somtidligere har været brugt som lægeplanter,krydderurter, køkken- farve- duft- og gift-planter mv. Mange af arterne er indførte tilNorden i middelalderen eller tidligere, ogandre er hjemmehørende arter, som tidligerehar været indsamlet og dyrket.
I Danmark har undersøgelser ved kirker,
129
Færøernes ældste kulturplanter
Hans Guldager Christiansen1 og Anna Maria Fosaa2
1Kalundborg Gymnasium, J. Hagemann-Petersens Allé 4, DK-4400 Kalundborg; E-mail: [email protected]øroya Náttúrugripasavn, V. U. Hammershaimbsgøta 13, FO-100 Tórshavn; E-mail: [email protected]
klostre mv. været udført af fx Lind (1918),Lange (1972), og i de sidste par årtier harBernt Løjtnant besøgt 2200 middelalder-lokaliteter og registreret floraen her. Materi-alet er under udgivelse, se fx Løjtnant (2007)og (2007a). I Norge har fx Fægri (1987) ogÅsen (2002) behandlet klostervæsenetsbidrag til Norges flora.
Arkæologiske udgravninger kan give di-rekte viden om, hvad der voksede vedvikingegården eller ved middelalderbebyg-gelsen. Makroskopiske fossiler af planter kanofte bestemmes til art. I Sverige har HakonHjelmqvist været pioner især med hensyn tilat udrede kornarternes indførselshistorie, ogder er i de sidste 20 år akkumuleret bety-delige mængder af data om gamle kultur-planter (Viklund, 2000).
På Færøerne peger pollenanalyser på, atmennesker indførte planter fra 600-700 e.Kr.(Jóhansen, 1985), og arkæologiske udgrav-ninger viser nye arter fra sidst i 800-tallet(Lawson et al., 2005) og fremefter. Beggemetoder påviser ændringer i floraen somfølge af menneskers bosætninger.
Pollenanalyser er den vigtigste kilde tilsteders tidligere flora og arters indvandring-shistorie. Ved at kombinere viden fra pollen-analyser og makroskopiske fossiler medarternes nuværende forekomst på gamlevoksepladser og skriftlige middelalderkilder,kan kulturplanternes indførselshistorie styk-kes sammen som fx i Lange (1999). De 4vigtigste danske middelalderkilder er Harpe-streng (o. 1200), Pedersen (1533), Smid(1546) og Paulli (1648), men der er andre. Ide gamle kilder kan man se, hvad planterneblev brugt til, og Brøndegaard (1987) sam-menfatter viden om planternes brug gen-nem århundrederne fra både danske og
færøske kilder.Nogle af de tidligst indførte arter har for-
mået at sprede sig udenfor urtegårde og in-dmarker, hvor de oprindeligt blev dyrket, ogde findes endnu i landskabet. De gamle kul-turplanter, der står som levn efter gammeltids dyrkning, betegnes ofte som "levendefortidsminder".
I denne artikel vil vi forsøge at indkredsede arter, som blev brugt på Færøerne ivikingetid og middelalder, og som stadigfindes på beboede steder. Planterne repræ-senterer Færøernes ældste kulturplanter, ogde fortæller historie om de tidligste beboereslevevis. Vi opstiller en liste på 15 gamle kul-turplanter, som sandsynligvis er indført tilFærøerne i middelalderen eller tidligere, ogsom stadig kan findes i bygder og byer. Desu-den opstiller vi en liste over nogle af de hjem-mehørende arter, som har været brugt påFærøerne i middelalder og tidligere, og somstadig optræder i bygder og byer. Disse i alt21 indigene og indførte arter indikerer mid-delalderlig havekultur på Færøerne.
Bagerst i artiklen findes en tabel medplantenavne på dansk, færøsk, engelsk oglatin (tabel 5).
Materiale og metodeDe første bosættelserDet er påvist, at norske bosættere ankom tilFærøerne omkring år 800 e.Kr. De bosatte sigpå steder, hvor der var let adgang til havet viaen strand eller en landingsplads, og hvor dervar adgang til lavland, som de kunneopdyrke eller som var egnet til græsning.Adgang til ferskvand i form af et vandløb varligeledes vigtig (Arge et al., 2005).
antal bosættelser på Færøerne. På baggrundaf arkæologiske og historiske data har Argeet al. (2005) fremstillet et kort over formod-ede norske bosættelser. Det viser sig, atnæsten alle de nuværende byer og bygderhar rod i norske bosættelser fra de førsteårhundreder efter Landnam. Kun få bygderer af nyere oprindelse, fx Syðradalur (midt i1800-tallet), Rituvík (1873), Skopun (1833),Sandvík (19. århundrede) og Tvøroyri (midti 1800-tallet).
Langt de fleste bygder har derfor enkerne, der stammer fra vikingetid eller i detmindste fra middelalderen. I forbindelse medde ældste dele byggedes ofte en kirke. De nu-værende færøske trækirker er som oftestbygget mellem 1829 og 1847, men de erbygget på steder, hvor der i forvejen lå enkirke. Eksempelvis er kirken i Sandur fra 1839,men arkæologiske udgravninger viser, at deallerede i 1000-tallet var opført en stavkirkeher, der efterfulgtes af yderligere 4 kirker,inden den nuværende blev bygget (Krogh,1975 og Johannesen, 2007.
Opsøges derfor miljøer i bygder med enkirke og måske en kirkegård nær strand ellerhavn og med indmark i baglandet, hvorigen-nem der løber et vandløb, så er der med retstor sikkerhed tale om et miljø med rod ivikingetid eller i det mindste i middelalder.Det er den slags miljøer, vi har besøgt oglavet floralister fra, samt fra områder, hvorder er foretaget arkæologiske udgravninger.
Tidlige bebyggelserArkæologiske udgravninger viser, at norskeLandnamsbønder bosatte sig på Færøerne ianden halvdel af 800-tallet. Udgravninger fraToftanes, Leirvík viser, at de norske vikingerher dyrkede seksradet byg (Hordeum vulgare
ssp. vulgare), og at bosættelsen her fandtsted i 860-970 (Vickers et al., 2005). Til-svarende blev der også dyrket byg på Sandoy,og at her boede mennesker i det 9.-10. år-hundrede e.Kr. (Lawson et al., 2005).
Der er ikke spor af kornarterne ibygderne i dag, men indvandrerne påvirkedelandskabet en hel del. De norske vikinger varlandmænd. Foruden korn medbragte de dyrsom geder, får, kvæg og svin. De græssendedyr og høslet ændrede gradvist vegetationen,så der blev færre høje urter. Rundt om be-byggelsen opstod næringsrige områder, hvormedbragte ukrudtsarter kunne etablere sig,og hvor indigene færøske arter, som i forve-jen fandtes på velgødede steder i fuglebjer-gene, blev begunstiget.
De første bosættere udnyttede også denlokale flora. Fra de arkæologiske udgravnin-ger i Leirvík ved vi, at bosætterne indsamledebær af revling (Empetrum nigrum) og brugteene (Juniperus communis) til tovværk og nokogså til at sprede på gulv (duft) og måskeogså til medicinsk brug (Vickers et al. (2005).Der er også fundet rester af hasselnød (Cory-lus avellana) (Stumman Hansen, 2005), sommå betragtes som en indført art (Small, 1991og Edwards, 2008).
De tidligste kulturplanterDet er den færøske botaniker JóhannesJóhansens store fortjeneste, at han vha. pol-lenanalyser viste, at der på Mykines dyrkedeshavre (Avena sativa) i årene 600-700 e. Kr. Iprøverne var der også Rumex-pollen, og udfra makrofossiler fra samme sted viste det sigat være by-skræppe (Rumex longifolius) ogbutbladet skræppe (R. obtusifolius), (Jóhan-sen, 1985).
som ukrudt (weeds). Men de har også en rigkulturhistorie, som vi behandler i et senereafsnit (side xx).
MetodeVi har besøgt 35 byer og bygder, som har enhistorie, der rækker tilbage til tidlig midde-lalder eller vikingetid, figur 1. Her har vi lavetfloralister over de 25 arter (tabel 1), som vianser for at være gamle kulturplanter. I nogletilfælde ved man ud fra pollenanalyser, atarterne er indført til Færøerne efter Land-nam, i vikingetid eller i middelalder.
Lister over disse planter blev lavet fra deældste områder i bebyggelserne. Det drejer
sig typisk om områder omkring kirke,kirkegård, havn og ved vandløb, der løbergennem bygden (figur 2). I nogle tilfældefindes der udgravninger i bygden, der stam-mer fra vikingetid eller tidlig middelalder, ogdem har vi besøgt. Det drejer sig om arealeromkring udgravningerne i Vestmanna, Tjør-nuvík, Kvivík, Sandur og Leirvík, der indgår iundersøgelsen.
Vi har hovedsageligt koncentreret efter-søgningen om gamle kulturplanter, der i deøvrige nordiske lande opfattes som "levendefortidsminder". Det vil sige arter, som er ind-ført til Norden i middelalderen (før ca. 1600)eller tidligere, og som har haft en doku-menteret middelalderlig brug som køkken-,krydder-, duft-, farve-, te-, pryd- eller gift-planter, mv. Planterne blev typisk indført tilNorden fra Mellem- og Sydeuropa af munkeog nonner, men også vikinger brugte køk-ken- og lægeplanter m.v. med oprindelseudenfor Norden. Desuden brugte den fær-øske befolkning også nogle af de plantearter,der naturligt voksede på øerne, og dem harvi også været opmærksomme på.
Planternes indvandringshistorie kendesi nogle tilfælde fra pollenanalyser og fra fundaf makroskopiske fossiler af planterester fraarkæologiske udgravninger. Når det harværet muligt, har vi inddraget denne formfor viden. Viden om, hvad planterne brugtestil i middelalder eller tidligere, har vi fra kilder(fx. Brøndegaard 1987), der refererer middel-alderlige skrifter.
Resultater og diskussionFloralister fra 35 bygder og byerVegetationen i bygderne er for det meste høj.Får græsser ikke i bygderne før fra oktober ogvinteren igennem, og der er slet ikke får i by-
132
Figure 1. The dots on the map indicate the visitedvillages. Red dots indicate high number of species(19-16 species), yellow dots indicate mediumnumber of species (15-12 species) and lilac dotsindicate few species (11-8 species)Figur 1. Prikkerne på kortet angiver de besøgtebebyggelser. Røde prikker angiver mange arter (19-16 arter), gule prikker indikerer nogle arter (15-12arter) og lilla prikker angiver få arter (11-8 arter).
erne mere. Blandt de dominerende urter erskræpperne by- og butbladet skræppe samtkvan Angelica archangelica. De er stort set tilstede i alle bygderne. Det er ligeledes iøjne-faldende, at en anseelig urt som rejnfan(Tanacetum vulgare) findes i mere en 2/3 afalle bygder. Rejnfan angives godt nok at være"sjælden" i Fosaa (2000) men grunden er, atundersøgelsen, der ligger til grund for an-givelser af hyppigheder (Hansen, 1966),nærmest undgik bymæssig bebyggelse. Enligeledes "sjælden" art er stor nælde (Urticadioica), som findes i næsten halvdelen afbygderne.
Foruden de nævnte høje urter er dernæsten altid lav ranunkel (Ranunculusrepens), hvid kløver (Trifolium repens), al-mindelig syre (Rumex acetosa) samt stor-bladede mælkebøtter ("Taraxacum sp.").Rosenrod (Rhodiola rosea) er også ganskehyppig.
På grusede steder i byer og bygder findesen række lavtvoksende arter som lancet- ogglat vejbred (Plantago lanceolata og P.major), skive-kamille (Chamomilla suave-olens) samt også andre, der ikke har kul-turhistorisk betydning. På fugtige og ofteskrånende områder ses ofte almindelig mjø-durt (Filipendula ulmaria) og skov-storke-næb (Geranium silvaticum).
Bygdernes flora er også stærkt præget afen række arter, som er indført i nyere tid. Endel af disse er prydplanter, som til en vis gradkan klare sig i det næringsrige miljø i bygder-ne. Eksempler er rynket rose (Rosa rugosa),kæmpe-mjødurt (Filipendula kamtschatica),fuchsia (Fuchsia magellanica). Denne sidsteplante blev i 1975 indført fra det sydlige Ar-gentina og vokser nu i haver Højgaard et al.,1989). Det er et problem, hvis indførte arter
kan klare sig i naturen. Et eksempel på detteer abeblomst (Mimulus guttatus), en oprin-delig amerikansk art, som i dag spreder sigvoldsomt på fugtige steder og langs vandløb,hvor den kan blive en trussel for den oprin-delige flora. Den findes i dag udbredt på stordel af øerne.
En række arter af kulturhistorisk inter-esse forekommer med varierende hyppig-hed, fra rejnfan i 2/3 af bygderne til kommen(Carum carvi) i kun en enkelt bygd. Fore-komsterne af gamle kulturplanter, som i detøvrige Norden og i Europa har en lang histo-rie som lægeplanter, køkkenurter, kryd-derurter, farveplanter mv., er interessante. Idet følgende vil vi diskutere, hvilke arter itabel 1, der kan være "levende fortidsmin-der". På baggrund af indvandringshistorie ogviden om deres brug i middelalder ellertidligere, vil vi give et bud på, hvilke arter, derkan være Færøernes ældste kulturplanter.
Arter, der var på Færøerne i forvejenMange kulturhistorisk vigtige plantearter varallerede til stede i landskabet før Landnam,fx. kvan og rosenrod. Høje urter som ange-lik (Angelica silvestris) og almindelig mjødurt,som er typiske for ugræssede enge, var rela-tivt udbredte før Landnam (Lawson et al.,2005). Andre arter som fx almindelig syreblev begunstiget af græsning og menneske-lig aktivitet, og den blev hyppigere efterLandnam. I dette afsnit vil vi diskutere, hvilkefærøske hjemmehørende arter, der tidligtblev udnyttet til forskellige formål, og somkan betragtes som vigtige gamle færøske kul-turhistoriske arter (tabel 1).
Kvan er vores ældste kulturplante af nordiskoprindelse, og den var i tidligere tider en vig-
tig mad- og medicinplante i hele Norden. Frade tidligste tider er kvan samlet ind fra natu-ren og plantet i kvangårde. Vi ved, at kvan-stilke var en vigtig handelsvare allerede i 900e.Kr. Fra 1000-tallet var der eksport af kvanfra Island, og vikingerne havde kvan med når
de gjorde landgang (Bratberg, 2005).Da kristendommen kom til, begyndte
munke at bruge kvan, og de tog den medsydover til Mellemeuropa. Både rod, blad-stilke og stængler blev spist rå somgrøntsager, og den brugtes som medicin-
134
Hyp
pigh
ed
Sand
við
kirk
juna
Kvív
ík
Kirk
jubø
Hús
avík
Sand
sbyg
dsa
vn
Sum
ba
Pork
eri
Hov
Tjør
nuví
k
Eiði
Sørv
águr
Nor
ðagø
ta
Lokalitet OprindelseAntal planter 19 18 16 16 16 16 16 16 15 15 15 14Rumex obtusifolius Indført 35 x x xx xx x xx xx xx xx x x x x x x x x xRumex longifolius Indført 34 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xPlantago lanceolata Tvivlsom 32 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xAngelica sylvestris Hjemmehørende 31 x x x x x x xx x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xRumex acetosa Hjemmehørende 29 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xAngelica archangelica Hjemmehørende 27 x x x x x x x x x x x x x xTanacetum vulgare Indført 25 x x xx x x xx xx x x x x x x x x x x x x x x x xTaraxacum sp. Indført 25 xx xx x x x x x x x xxGeranium sylvaticum Hjemmehørende 19 x x x x x x x x x x x x x x x x x x xPlantago major Indført 18 x xx x xx x x x x x x x x x x x xFilupendula ulmaria Hjemmehørende 17 x x (x) (x) x xx xRhodiola rosea Hjemmehørende 16 x x (x) x x x x x x x x x x xUrtica dioica Indført 14 x xx xx x x xx x x xxAchillea millefolium Indført 12 x x x x x x x x x x x xIris pseudacorus Tvivlsom 12 x x x x x x x x x x x xTussilago farfara Tvivlsom 10 x x x xx x x x x x xVicia cracca Indført 9 x x x x x x x x xRheum rhabarbarum Indført 7 (x) x x x x x xMyrrhis odorata Indført 7 x x (x)Aegopodium podagraria Indført 5 x x x x xAchillea ptarmatica Indført 5 x x x x xMentha spicata Indført 3 x x xCarum carvi Indført 1 xPrimula vulgaris Indført 1 (x)Ranunculus ficaria Indført 1 x
Table 1. The distribution of the 25 selected plant species in the 35 studied villages. One x indicateoccurance of the species, xx indicate that the species is common and (x) that the species is planted in thevillage.
plante allerede tidligt i middelalderen. Dener måske Nordens eneste bidrag til interna-tional medicin og grøntsagskultur (Bratberg2005).
Kvan vokser i dag i fuglebjerge, i klipperog sprækker, og desuden i de fleste bygder.
Ifølge Jóhansen (1994) var kvangårde almin-delige i hver eneste bygd i 1950'erne. Kvan-gårde afvikledes efterhånden, og kvan er fordet meste i dag erstattet af rabarber (Rheumrhabarbarum). Kvan er et eksempel på enplante, som helt sikkert er indigen, men som
135
g
Árn
afjø
rður
Mið
vágu
r
Hal
dars
vík
Hós
vík
Syðr
agøt
a
Gjó
gv
Klak
svík
Tórs
havn
Nól
soy
Velb
asta
ður
Vest
man
na(K
)
Ítrø
ðum
Funn
ingu
r
Kolla
fjørð
ur
Leir
vík
Sand
avág
ur
Kuno
y
Oyn
dafjø
rður
Vest
man
na
Saks
un
Við
arei
ði
Nes
Leyn
ar
4 14 14 13 13 13 13 13 13 13 12 12 12 12 11 11 11 10 10 9 9 9 9 8x x x x x xx x x x x x x xx x xx x x x x x x x xx x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xx x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xx x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xx x x x x x x x x x x xx x x x x x xx x xx x x x x x x x x x x x x xx x x x x x x x x x x x x xx x x
x x x x x x x x x x x x x xx x xx x x x x x x x x x x x xx x x x x x x xx x x x x x x x x x
x x x x x x x xx x xx x x x xx x
x x x x x x x x x xx x x x x x
x x x xx x x x
x x x x) x x x x
x x xx x x
x
Tabel 1. De 25 udvalgte arters forekomst i de 35 undersøgte bygder. Et x betyder at planten er fundet, xxat den er hyppig og (x) at den findes plantet i bygden.
tilmed nok også er indført af de tidligste be-boere.
Angelik er en gammel lægeplante, af hvilkenman anvendte roden. Den har dog mindrekraftig virkning end kvan (Christiansen et al.,1970). Roden kan spises (Svabo, 1781-1782).Angelik er almindelig på Færøerne, og den ertil stede i stort set alle bygder. Vi mener, denbør medtages som en indigen, færøsk kul-turplante.
Rosenrod har været brugt til rosenvand påFærøerne (Jóhansen, 1994), hvilket kun er enbeskeden anvendelse af, hvad den har væretbrugt til andre steder i Norden. Rosenrod erén af i alt 8 udvalgte indigene nordiske kryd-der- og medicinplanter, som Nordisk Gen-bank har udvalgt til en nærmere under-søgelse mht. genetisk variation, bevaring ideltagerlandene. Planten kaldes Nordensginseng (Asdal, 2004).
På Færøerne er rosenrod meget almin-delig (Fosaa, 2000). Den findes i kløfter(færøsk gjógv) og på fuglefjelde udenfor
136
Figure 2. The old cultural plant Urtica dioica on the river bank in the village Haldorsvik (foto HGC, 2008)Figur 2. Den gamle kulturplante Urtica dioica på åbredden i bygden Haldorsvík (foto HGC, 2008).
fårenes rækkevidde, og ofte er den også ind-plantet i haver. En forekomst af rosenrod in-dikerer således ikke i sig selv middelalderlighavekultur, men findes den i byer og bygder,er det som med kvan, at så kan det meget velhave at gøre med gammel havekultur. I voresundersøgelse fandt vi den vildtvoksende i ca.halvdelen af bygderne.
Almindeligmjødurt omtales i Harpestreng-afskrifter o. 1300 som en lægeplante medbl.a. sårhelende og lindrende virkning. PåFærøerne har udtræk af mjødurt været brugtmod hovedpine. Den har også tidligt i mid-delalderen været brugt som smagskorrigenstil mjød (Brøndegaard, 1987).
Den findes i dag hist og her i sprækker,ved vandløb og i våd og næringsrig jord. Ibygderne står den ofte langs vandløb. I etpollendiagram fra Hovi daterer Jóhansen(1985) Landnam-horizonten til 850-900,hvorefter Filipendula går drastisk tilbage,hvilket kunne tyde på, at den ikke tåler græs-ning. Vi fandt den i lidt over 1/3 af de un-dersøgte bygder og betragter den som enmiddelalderlig læge- og teknisk plante.
Almindelig syre var før Landnam kun spar-somt til stede viser pollendiagrammer. EfterLandnam øger den på kort tid sin tilstede-værelse og udgør kort efter 10-15% af det to-tale pollenantal (Jóhansen 1985). Den be-gunstiges af mennesker, og fårene undgården på grund af dens sure smag.
Almindelig syre var nok blandt de førstesalat- og krydderurter, der blev samlet ogefterhånden også dyrket i stor udstrækningaf mennesker (Brøndegaard, 1987). Arten eri øvrigt kendt for at være et godt middelmod skørbug (Debes, 1673). I nyere tid blev
almindelig syre brugt som et lækkeri(góðgæti, Dalsgarð et al., 2006) Vi anser Alm.Syre for at være en god, gammel indigenmad- og medicinplante, som er tilstede inæsten alle bygder på de middelalderligevoksepladser.
Lancet-vejbred kan ligefrem betragtes som"ledefossil" for Landnam, både for eu-ropæeres ankomst til Nordamerika og Grøn-land, som for Landnams-perioden i Dan-marks stenalder (Christiansen et al., 1970).På Færøerne fandt Jóhansen (1985) pollenfra lancet-vejbred i Tjørnuvík efter Landnam,mens han mener, at få pollenkorn før land-namshorisonten stammer fra fjerntransport.Lawson et al. (2005) fandt en øget forekomstaf lancet-vejbred pollen på Sandoy efter atder kunne påvises menneskelig aktivitet (9.-10. århundrede e.Kr.).
Lancet-vejbred har frø, der er klæbrige,når de vædes. Dels slæbes de med og dels be-gunstiges de af menneskers aktivitet og defindes desuden i alt græsland. Vi må antage,at lancet-vejbred er indslæbt og ikke indført.
Lancet-vejbred har kulturhistorisk be-tydning som spådomsurt både på Færøerne,i Norge og på Shetlandsøerne. Svanberg(2005) argumenterer for den fælles kul-turhistorie og etymologi, som måske rækkertilbage til vikingetiden. Alligevel finder vi detmest rimeligt at betragte lancet-vejbred somet ukrudt og ikke som en indført eller dyrketkulturplante.
Skov-storkenæb blev på Færøerne almin-delig brugt til sortfarvning af tøj, jf. navnet"sortugras" (Brøndegaard, 1987). Den findespå Færøerne hist og her i klipper ogsprækker, men er nok mere almindelig i byer
og bygder. Det er sandsynligt, at den ofte erplantet ind nær bebyggelser, så den var vedhånden, når der var behov for den.
En ganske lang række af hjemmehørendearter har haft kulturhistorisk betydning forfæringerne i de første århundreder. Revlingog ene er allerede nævnt, og andre nævnesherunder i tabel 2. Imidlertid er vi interesse-rede i at udpege de hjemmehørende arter,som spiller en rolle i de gamle bymiljøer idag, og som har været benyttet af beboernetilbage til middelalderen eller tidligere. Derer en glidende overgang fra den oplagtekvan, der helt fra vikingetid har været ind-plantet i bygdernes kvanhaver, og til revling,ene og tormentil, der blot har været hentet iomgivelserne, når der var behov for det. For-uden de ovenfor nævnte arter, har arterne itabel 2 udenfor al tvivl været anvendt langt
tilbage i tiden. Men de indikerer ikke nød-vendigvis middelalderlig havekultur. Dehjemmehørende arter, som signalerer mid-delalderlig havekultur, har vi afslutningsvisanbragt i tabel 4.
Arter ankommet til Færøernekort efter LandnamSom nævnt side xx var de første arter, somindførtes til Færøerne, havre, By-skræppe ogbutbladet skræppe. De tidligste beboerebragte også andre arter med sig, herunderstor nælde og muse-vikke (Vicia cracca) (Jo-hansen 1985)
Skræpper. I de middelalderlige danske kilderbrugtes ordet skræppe om mange af de storeRumex-arter (Brøndegaard, 1987, om Paulli(1648). Skræppe dækker også over almin-
138
Dansk navn Latinsk navn Brug KildeTormentil Potentilla erecta Garvning af fårelæder 1Bregner Filicopsida Mod nyre- og blæresten 2Læge-Kokleare Cochlearia officinalis Mod skørbug 3Tykbladet Ærenpris Veronica beccabunga –Ene Juniperus communis Rygning af kød 4Kambregne Blechnum spicant Blodstandsende middelSkotsk Timian Thymus praecox Blandes i tobakPadderok Equisetum sp. Køkkenurt (rodknolde)Grålyng Erica cinera Rygning af kødFølfod Tussilago farfara SårhelingSkotsk Lostilk Ligusticum scoticum SovemiddelLyse-Siv Juncus effusus Marv brugtes som vægeBjerg-Ulvefod Diphasiastrum alpinum Farveplante (gul)
Table 2. Indiginous Faroese species and their use according to Faroese literature.Tabel 2. Hjemmehørende færøske arter og deres brug ifølge gammel færøsk litteratur.Kilde 1: Peder Claussøn, skrevet 1592, efter Jóhansen (1994)Kilde 2: Simon Paulli i Flora Danica, 1648, efter Jóhansen (1994)Kilde 3: Lucas Debes, 1673: Færoæ & Færoa Reserata, efter Jóhansen (1994)Kilde 4: Jens Christian Svabo (1746-1824), efter Jóhansen (1994)
delig syre, og "syre og skræpper" har næppeheller været adskilt fra almindelig rødknæ(Rumex acetosella) i middelalderen og tid-ligere. Der var frø af rødknæ og syre i Tol-lundmandens mave (ældre jernalder, Dan-mark) (Brøndegaard, 1987). De danske mid-delalderkilder er fuld af henvisninger til,hvordan man kunne udnytte skræpperne tilsalat og krydderi, til smertestillende midler,afkog af planterne mod forstoppelse, mv. Frøaf skræpper og rødknæ har i det øvrige Nor-den været brugt til at drøje brødkornet ogdet har været vanskeligt overhovedet at skillefrøene fra hinanden.
Som nævnt blev skræppearterne by- ogbutbladet skræppe indført / indslæbt til Fær-øerne så tidligt som 600-700 e.Kr. Vi kan ikkevide, om by- og butbladet skræppe blev ind-ført med fortsæt eller blot slap med, dahavre blev indført. By-skræppe blev også ind-ført til Grønland af nordboerne fra Norge ogIsland (Fredskild, 1969). Men det fremgår afFredskilds tekst, at han mener, at by-skræppeog andre, især enårige arter, indslæbtes meddyr og med hø.
For den danske etnobotaniker BerntLøjtnant er der ikke tvivl om, at de to skræp-per har været udnyttet. Butbladet skræppe
139
Figure 3. Tansy (Tanacetum vulgare) i Oyndafjørður (foto HGC, 2008).Figur 3. Rejnfan (Tanacetum vulgare) i Oyndafjørður. (foto HGC, 2008).
kan spises som salatplante, og roden med.Den er let bitter, hvilket svinder, når denkoges. By-skræppe kan bruges som salat- ogspinatplante. Skræpperne har også væretbrugt som medicinplanter (Løjtnant, pers.comm.).
Butbladet skræppe og by-skræppe be-tragter vi som gamle køkken- og medicin-planter. De findes i stort set samtlige bygder,og er de vigtigste planter med hensyn til atkarakterisere de gamle middelalder- ogvikingemiljøer, især i bygderne.
Stor nælde står først i den middelalderligedanske Henrik Smids urtebog fra 1546, oghan skriver, at stor nælde "overgår dem alle ikraft og dyd…" Skandinaviens ældste kendtestykke tekstil er linned af nældetarver fra en
grav fra ca. 1000 f.Kr . Desuden er det en køk-kenurt (spinat-, salat,- suppeplante) og læge-plante med et utal af anvendelser (Brønde-gaard 1987).
Stor nælde findes i næsten halvdelen afbygderne. Her begunstiges den af det næ-ringsrige miljø mellem husene og fraværet affår (figur 2).
Muse-vikke indgår sammen med linse (Lensculinaris) i lægemidler, som ifølge Smid(1546) er urindrivende, sårhelende ogsmertestillende. Muse-vikke er sjælden påFærøerne (Fosaa, 2000) men findes i ca. ¼ afbygderne (tabel 1).
Vikingerne bosatte sig på Grønland 985-86, hvor de holdt stand i ca. 500 år. Nord-boerne var kilde til indførsel af – bevidst ellerubevidst – muse-vikke, by-skræppe og al-
140
Dansk navn Latinsk navn BrugAlm. Røllike Achillea millefolium Læge- og teplanteButbladet Skræppe Rumex obtusifolius Køkken- og lægeplanteBy-Skræppe Rumex longifolius Køkken- og lægeplanteGlat Vejbred Plantago major Læge- og køkkenplanteGrøn Mynte Mentha spicata Læge- og krydderurtKommen Carum carvi Lægeplante og køkkenurtMuse-Vikke Vicia cracca LægeplanteNyse-Røllike Achillea ptarmica NydelsesmiddelplanteMælkebøtte sp. Taraxacum sect. Ruderalia Salat- og LægeplanteRabarber Rheum rhabarbarum Læge- og køkkenplanteRejnfan Tanacetum vulgare Læge-, duft- og farveplanteSkvalderkål Aegopodium podagraria KøkkenplanteStor Nælde Urtica dioica Køkken-, læge-, teknisk planteSødskærm Myrrhis odorata Læge- og køkkenplanteVorterod Ranunculus ficaria Læge-, køkken- og prydplante
Table 3. Fifteen selected medical-, herb-, dye- , ornamental etc. introduced to the Faroe Islands in theMiddle Age or before, indicating medieval garden culture in the Faroe Islands.Tabel 3. Femten udvalgte læge-, køkken-, farve-, prydplanter mv., som er indført til Færøerne i middel-alderen eller tidligere og som er gode indikatorer på middelalderlig havekultur på Færøerne.
mindelig røllike, samt adskillige enårige. Så-ledes fandt allerede Jens Vahl i 1828 blom-strende muse-vikke mellem ruinerne af bis-pesædet Gardar (Igaliko) i Sydvestgrønland(Fredskild, 1969). På Færøerne er muse-vikkenok også indført tidligt. Med sin sirlige formog kraftige blomsterfarve er den et smukt el-ement på de middelalderlige voksepladser ibygderne, og en gammel lægeplante er det.Derfor medtager vi den som en plante, derindicerer vikingebebyggelse og gamle læge-midler. Vi er meget vel klar over, at der ikke erklare skillelinier mellem at medtage muse-vikke og at kassere hvid-kløver som indika-tion på meget gammel havekultur.
Gamle kulturplanter indført til FærøerneBlandt de til Færøerne indførte planter er etmindre antal arter stensikre gamle kultur-planter. Det drejer sig om rejnfan, grønmynte (Mentha spicata), kommen, sød-skærm (Myrrhis odorata) og stor nælde. Der-til kommer andre arter, som er knapt såoplagte, men som vi vil argumentere for, børanses for indikatorer for middelalderlig have-kultur på Færøerne.
Problemet med de gamle ikke-hjemme-hørende kulturplanter er, at vi ikke kendertidspunktet for deres indførsel til Færøerne.Arter kan være indført med forsæt, men dekan også være tilfældigt indslæbte. For hveraf arterne vil vi se på årsagen til, at de kan be-tragtes som gamle kulturplanter og på deresudbredelse på Færøerne. Vi går ikke i dybdenmed, hvad arterne har været anvendt til, dadette kunne blive meget omfattende. Førstom de klassiske kulturplanter, og siden omde, der er mere tvivlsomme som indikatorfor middelalderlig havekultur.
I det schweiziske benediktinerkloster
Sankt Gallen dyrkede munkene omkring 820e. Kr. bl.a. Rejnfan, Mynte og Kommen. Bru-gen af de tre arter er således meget gammel.
Rejnfan blev brugt mod en lang række syg-domme som mavesmerter, gigt, podagra,malaria mv. (Brøndegaard, 1987). Planten ersvagt giftig og er virksom mod indvoldsorm.Fx skriver Smid (1546): "Blandet med hon-ning og vin driver den orm og stiller mave-pine", og den anvendes stadigt som veter-inært ormemiddel. Brøndegaard (1987) cite-rer Landt (1800) for, at et udtræk af blom-sterne på Færøerne har været brugt mod in-dvoldsorm. Den har også været brugt somduft- og farveplante.
Rejnfan er ifølge Mossberg og Stenberg(2005) almindelig i hele Norden. Den er ind-ført til Færøerne, hvor den klassificeres som"sjælden" (Fosaa, 2000). Imidlertid findes denved 2/3 af de undersøgte byer og bygder(figur 3). Årsagen til, at den kaldes "sjælden"er, at hyppigheden i Fosaa (2000) bygger påHansen (1966), og at denne undersøgelsekun undtagelsesvis omfattede bebyggedeområder. Rejnfan er blandt de gamle færøskekulturplanter, der bedst karakteriserer mid-delaldermiljøet i byer og bygder.
Grøn mynte er indført til Norden tidligt imiddelalderen, og måske endda tidligere.Den nævnes i ca. 1300 hos Harpestreng og ibegyndelsen af 1400-tallet i Den Arnamag-næanske Samling af håndskrifter samt i enrække andre håndskrevne og trykte læge- ogkrydderurtebøger (Lange, 1999). Den harværet brugt mod et utal af sygdomme, denfremmer fordøjelsen, styrker maven og harværet anvendt til te og som krydderi tidligt imiddelalderen (Brøndegaard, 1987). Før
dette brugte araberne den som teplante(Løjtnant pers. comm.).
Grøn mynte er ifølge Jóhansen (2000)kun fundet i Sørvagur, hvor vi ikke fandt den.Til gengæld fandt vi den i Syðrugøta, Hov ogPorkeri.
Kommen er en middelalderlig kulturplanteomtalt i talrige gamle håndskrifter, bl.a.Harpestreng ca. 1300 (Lange 1999). Den harmange anvendelser som lægeplante og tilmadlavning, bl.a. til krydring af ost og brød.Kommen var sammen med dild (Anethumgraveolens) blandt de mest populære urter imiddelalderen i Norden. Kommen er fundeti arkæologiske udgravninger i Sverige ogNorge fra det 13. århundrede og fremefter oglidt senere i Danmark og Finland (Karg,2007). Kommen er sjælden på Færøerne(Fosaa, 2000). I vores undersøgelse fandt viden kun i Sandur nær kirken.
Der findes andre kulturplanter medtilknytning til klostre i Norden og medfærøsk relevans. Grue (1999) nævner bl.a.spansk kørvel (Myrrhis odorata), skvalderkål(Aegopodium podagraria) og bjørnerod
(Meum athamanticum), som vi vil omtalenærmere.
Sødskærm/spansk kørvel indførtes i mid-delalderen til Norden af munkene, der brug-te den både som køkkenurt og som læge-plante (Christiansen et al., 1970). Den dyrkesstadig i de færøske haver, da den er megetdekorativ. Den kan også bruges i supper(kørvel), og det er en attraktiv duftplante.
Med sin stærke duft og kraftige vækst erden et smukt kulturminde på de ret få steder,hvor den er forvildet. Især dominerer den påTinganes, Tórshavn.
Skvalderkål er sandsynligvis indført til Nor-den i forhistorisk tid, hvor den er påvistarkæologisk før år 0. Den anses for at væreen køkkenurt og har været udnyttet somspinatplante (Lange, 1997).
I dag er den et besværligt ukrudt i haver,og det er nok umuligt at udrede, hvor den eren relikt fra en svunden tids dyrkning, oghvor den er en nytilkommen ukrudt. Allige-vel har vi medtaget den som et eksempel påen meget gammel køkkenplante.
142
Dansk navn Latinsk navn BrugAlm. Mjødurt Filipendula ulmaria Læge- og teknisk urt (mjød).Alm. Syre Rumex acetosa Køkkenurt, mod skørbugAngelik Angelica silvestris Køkkenurt (rod)Kvan Angelica archangelica Lægeplante og køkkenurtRosenrod Rhodiola rosea Læge- og duftplanteSkov-Storkenæb Geranium sylvaticum Sortfarvning af tøj
Table 4. Six selected indigenous medical-, herb-, dye- and scent plants, indicating medieval garden culturein the Faroe Islands.Tabel 4. Seks udvalgte hjemmehørende læge, køkken-, farve- og duftplanter, mv., som er gode indikatorerfor middelalderlig havekultur.
Rabarber var sent i middelalderen anset forat være en lægeplante, og den gik senere overtil at være en køkkenurt. Rabarber dyrkesstadig i de færøske haver. I Norge har rabar-ber fortrængt kvan fra kvangårdene i slut-ningen af 1700-tallet (Fægri, 1950-51).
Af og til findes rabarber udenfor dyrkedeområder, hvor en have er opgivet, eller hvorder er smidt haveaffald. Sådanne steder kanrabarber klare sig i mange år, og vi finderplanten "forvildet" i lidt over 1/5 af de un-dersøgte byer og bygder.
Mælkebøtte sp. Taraxacum sect. Rude-ralia. Et vanskeligt artskompleks, der kræverekspertviden at bestemme til småart. I Før-oysk Flora (Jóhansen, 2000) er arten behand-let af Hans Øllgaard, som opstiller 35 færøskesmåarter opdelt i 7 sektioner. Section Rude-ralia består af 15 småarter, som alle er storemælkebøtter med brede, uplettede blade ogmed blomster, som i tværsnit er 45-50 mm.Som helhed er denne sektions småarter ind-førte/indslæbte og knyttet til bebyggedeområder.
Mælkebøtter har gennem middelalde-ren været brugt som en skattet læge- ogsalatplante (Brøndegaard 1987). Fx betrag-tede klosterordenen Cistercienserne mælke-bøtte som deres fineste salatplante (Løjtnantpers. comm.), og vi må antage, at de med-bragte mælkebøtter fra Sydfrankrig til Nor-den i tidlig middelalder.
De store mælkebøtter er meget synligepå ubebyggede partier i bygderne, hvor vihar set dem i 2/3 af de undersøgte steder. Visynes, at de hører til blandt de planter, derindikerer middelalderlig havebrug vel viden-de, at der ligger et betydeligt element afusikkerhed i vurderingen.
Almindelig røllike (Achillea millefolium)omtales af de 4 store middelalderlige danskekilder (Henrik Harpestreng før 1244, Chri-stiern Pedersen 1533, Henrich Smid 1546,Simon Paulli 1648) som en lægeplante medmange kvaliteter, bl.a. som sårrensende og -helende. Almindelig røllike er også en værd-sat teplante. På Færøerne har den haft lig-nende funktioner (Brøndegaard, 1987).
Den findes hist og her på Færøerne(Fosaa, 2000). Vi fandt den i mere end 1/3 afde undersøgte steder, og vi kan let have over-set den andre steder. Det kan ikke udelukkes,at almindelig røllike oprindeligt er indslæbt.Men da planten uden for diskussion er engammel kulturplante, da den er kommetmed mennesker til Færøerne, og da den noker hyppigere i de gamle kulturmiljøer end idet øvrige landskab, betragter vi den som enplante, der indikerer middelalderlig havekul-tur.
Nyse-røllike (Achillea ptarmica) I Danmarkanses den bestemt ikke for en god indikatorfor middelalderlig havebrug. Brøndegaard(1987) citerer Simon Paulli 1648 for at knusteblade af nyse-røllike "kan komme en til atnyse", hvilket også afspejles i det danske ogfærøske navn (Snúsrølikur).
Nyse-røllike er indført til Færøerne, hvorden er sjælden (Fosaa, 2000). Vi fandt den i 4bygder, hvor den i de tre havde en iøjne-faldende placering. I Sandavágur står den ligeved kirken i pæne bestande, i Oyndarfjørðurogså tæt på kirken, og i Kvivík står den ligeved vikingeudgravningen, der ligger overforkirken. Vi vover at betragte den som et lev-ende fortidsminde.
Vorterod (Ranunculus ficaria) har fleremedicinske anvendelser (Simon Paulli, 1648,efter Brøndegaard,1987). På Gotland harman arkæologiske vidnesbyrd om, at vorte-rods stivelsesholdige rodknolde brugtes tilføde i midten af bronzealderen. Når rodknol-dene ristes, sprækker de, vanddamp hvæserud, og rodknolden springer et stykke væk.Engelmark og Viklund (1988) kalder rod-knoldene for "forhistoriske popkorn". BerntLøjtnant (in litt.) nævner, at planten er svagtgiftig, så det har nok kun været en spise-plante, når nøden var stor. Måske er detmere sandsynligt, at denne smukke forårs-plante er indført som prydplante.
Vorterod findes på Færøerne stort setkun i Kirkjubøur, og derfor kaldes den påfærøsk kirkjubøsólja. Alene denne fornem-me middelalderlige placering er interessant.På Færøerne må vorterod anses som et"levende fortidsminde".
Glat vejbred er en lægeplante, som harværet meget benyttet gennem hele midde-lalderen. Både saft og frø, og især blade harværet benyttet som sårhelende middel.Harpestreng beskrev bladenes og saftens hel-bredende virkning overfor forskellige lidelser.Også på Færøerne har den været brugt til atlæge og rense gamle sår (Brøndegaard, 1987).
Glat vejbred er almindelig i Norden ogvokser overalt i vejkanter og på gårdspladser,hvor mennesker og husdyr færdes. Det, atden var så almindelig, gjorde, at den varmeget brugt som lægeplante. På Færøerne erden sjælden og indført (Fosaa, 2000). Vifandt den i 6 af de undersøgte bygder. Denmå formodes at den, som Lancet-vejbred erindslæbt, da frøene er klæbrige.
Da glat vejbred var så skattet og benyttet
som lægeplante, og da den findes, hvor men-nesker færdes, synes vi, at den bør stå påtabel 3.
Følfod (Tussilago farfara) har i Europaværet brugt siden oldtiden som lægeplante,og den har også på Færøerne været brugt ifolkemedicinen (Rasmussen, 1959).
På Færøerne er den indført og sjælden(Fosaa, 2000) Problemet er blot, at den ikkebegrænser sig til gamle voksepladser, tværtimod er den ualmindelig god til at sprede sigtil nye lokaliteter, blot der her findes åbenlerholdig fugtig jordbund. Vi betragter denikke som en god indikator for middelalderlighavebrug.
Gul iris (Iris pseudacorus), brugtes i midde-lalderen som lægeplante imod en masselidelser, især lidelser i de indre organer. Desu-den brugt som smagsforbedrende middel tiløl og som en teknisk plante (Brøndegaard,1987). Den er fundet i arkæologiske ud-gravninger fra det 11.-13. århundrede iGdansk i Polen. Planten brugtes til at farvemed: gul fra blomsterne og sort fra rhi-zomerne (Latalowa et al., 2007). På Færøerneer den brugt til at tække med (Landt, 1800,efter Brøndegaard, 1987).)
På Færøerne er gul iris indført og sjælden(Fosaa, 2000). Vi fandt den i knap 1/3 afbygderne, hvilket tyder på, at den er ind-plantet her. Det ligger lige for at tro, at denogså er indført til bygderne pga. denssmukke blomster. Vi kender ikke tidspunktetfor artens indførelse, så vi tør ikke sige at detpå Færøerne er en middelalderlig kultur-plante. I det øvrige Norden er gul iris en sårealmindelig plante, og derfor let at få fat på.
PrydplanterVores ældste kulturplanter blev hentet i na-turen. I Norge blev arter som kvan, rejnfan,humle og merian hentet ude i landskabet ogplantet ind i små haver, der var hegnet afmod græssende dyr. Udvalget blev dernæstudvidet med indførte kulturplanter (Grue,1999). Også prydplanter formodes at væreplantet ind nær bebyggelse meget tidligt.Moderne havebrug er i grunden en udvidelseog videreførelse af ældgamle vaner.
De ældste haver på Færøerne er kvangår-dene. De har på grund af de græssende fårbeholdt deres betydning som afgrænsede
områder til nytte- og prydplanter. I de gamlehaver stod køkkenurterne for sig (Rasmussenet al., 2006). Af gamle nytteplanter står her idag bl.a. rabarber og sødskærm. Hvad angårprydplanter står mange nye urter i haverne,men også nogle gamle og oprindelige.
De oprindelige kan være hentet i na-turen. Dag-pragtstjerne (Silene dioica) vokservildt i fuglebjergene, men ses også indplanteti haver og på kirkegårde. Skov-storkenæb sesogså af og til. Den smukke purpur-gøgeurt(Dactylorhiza purpurella) findes i pænmængde i Kirkjubøur og i Sandur, to af Fær-øernes centrale middelalderlige steder.
145
Figure 4. A vigorous area in Porkeri (foto AMF 2008)Figur 4. Et frodigt område i Porkeri (foto AMF 2008)
Måske hører den sjældne Blød filt-rose (Rosamollis) også til denne kategori.
Mange prydplanter er indførte. Her skalnævnes nogle få, som i det øvrige Nordenregnes for gode indikatorer på middelalderlighavekultur
Bjørnerod er med på en liste over "Aktuelleplanter for en norsk klosterhave" (Åsen2002). I Danmark anses bjørnerod for entypisk bondehaveplante (Løjtnant in. litt.).Grue (1999) skriver, at den sandsynligvis kom
til Norge i middelalderen og har været dyr-ket som nytte- og prydplante op til vor egentid. Fægri (1987) mener, at den er indført i1200-tallet.
På Færøerne findes den i gamle haver fx.i Tórshavn, og vi så den plantet på grave påSandur kirkegård. Vi har ikke set den udenforhaver eller kirkegårde.
Krusbladet rejnfan (Tanacetum vulgarevar. crispum) regnes for en reliktplante, etlevende fortidsminde, hvor den står forvildet
146
Figure 5. Old ornamental garden from Funningur with Tanacetum vulgare var. crispum. (arrow)(fotoHGC, 2008).Figur 5. Gammel prydhave fra Funningur. Pilen peger på Kruset Rejnfan, Tanacetum vulgare var.crispum. (foto HGC, 2008).
i Danmark (Løjtnant, 2007b). Figur 5 viserden i en gammel, smuk have i Funningur, ogvi så den i haver i Klaksvík og på en grav i Nes.Men heller ikke krusbladet rejnfan optræderudenfor haver.
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris)er en færøsk plante, som nu anses for at væreudryddet i naturen (Fosaa et al., 2005). Vi såden på en grav på kirkegården i Sandur. Sag-net siger, at den er indført til Færøerne affranske sømænd, og at folk har taget den indi deres haver fra naturen (Rasmussen, 1952).
Vorterod (Ranunculus ficaria) kan, somnævnt, godt være en plante, som er indførttil pryd.
De gamle færøske kulturplanterI de planterigeste bygder fandt vi op til 19arter, og selv i de fattigste bygder fandt vismå 10 arter.Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvor-for der nogle steder er flere arter end andre.Men en bykerne med få og velplejede grønneområder rummer færre "levende fortidsmin-der" end bygder med store områder, der fårlov til at passe sig selv.
En anden faktor, der er afgørende for an-tallet af gamle kulturplanter kan være byg-dens beliggenhed i forhold til soleksponerin-gen, da mange af kulturplanterne har ensydlig oprindelse.
Blandt de undersøgte arter i tabel 1 sam-menfatter vi i tabel 3 hvilke gamle kultur-planter, som vi anser for at være indført tilFærøerne i middelalder eller tidligere. De ud-valgte arter har end dokumenteret midde-lalderlig brug, og de er indikatorer for mid-delalderligt havebrug.
I tabel 4 nævnes nogle udvalgte hjem-mehørende arter, som på Færøerne harværet brugt i middelalder eller tidligere.
KonklusionUndersøgelsen viser, at de gamle kultur-planter er et iøjnefaldende element i mangeaf de undersøgte bebyggelser. Antallet afgamle kulturplanter er dog beskedent iforhold til sydligere egne i Europa, men iforhold til antallet af arter i den færøskeflora, afviger det næppe meget fra forhold-ene i fx Danmark.
LitteraturArge, S.V., Sveinbjarnardóttir. G., Edwards, K.J. and
Buckland, P.C. 2005. Viking and medievalSettlement in the Faroes: People, Place andEnvironment. Human Ecology, Vol. 33, No. 5,October 2005: 597-620.
Asdal, Å. 2004. Bevaring av genressurser i krydder- ogmedisinplanter. Nordiske GENressurser 2004.Nordisk Ministerråd.
Bloch, D. 1979. Færøernes Flora. Naturens Verden1979: 199-200.
Bratberg, E. 2005. Kvann: En tusenårig kulturplante.Nordiske GENressurser
Brøndegaard, V.J. 1987. Folk og Flora. Rosenkilde ogBagger.
Christiansen, S. og Anthon H. 1970. Danmarks vildeplanter. Politikens Forlag.
Grue, U.D (ed.). 1999.Ta vare på gamle prydplanter.Det norske hageselskab NLH Institutt forplantefag og Institutt for landskapsplanleggning.
Dalsgaarð, J., Bjarnason, G. og Gaard, M. 2006: Land-búnaður. I: Fosaa, A.M., Gaard, M. og Dalsgarð, J.2006. Føroya Náttúra. Lívfrøðiligt margfeldi.Føroya Skúlabókagrunnur: 167-187.
Debes, L.J. 1673 (1963). Færoæ et Færoa Reserata.Munksgaard 1963: 1-367.
Edwards, K.J. 2008. Juniper, goats and the Norse: didthe decline of Juniperus in the Faroe Islands have
a human cause? In: Paulsen, C. and Michelsen,H.D. (eds) Símunarbók. Heiðursrit til Símun V.Arge á 60 ára degnum. Fróðskapur, Faroe Uni-versity Press, 58-71.
Engelmark, R. og Viklund, K.1988. Förhistoriskpopcorn. Populär Arkeologi, årg. 6 nr. 2: 11.
Fosaa, A.M. 2000, Wildflowers in the Faroe Islands,checklist. Føroya Náttúrugripasavn.
Fosaa, A.M., Gaard M. og Hansen J. 2005. Reyðlisti.Náttúrulýsning lendi og sløg. Føroya Náttúru-gripasavn.
Fredskild, B. 1969. Nordboplanter – vikingernesukrudt. Naturens Verden 1969: 21-28.
Fægri, K. 1950-51. Kvanngarden, en parkhistoriskrelikt. Lustgården 1950-51: 5-17.
Fægri, K. 1987. Klostervesenets bidrag til Norgesflora og vegetation. Foreningen til norske for-tidsminnesmærkers bevaring. 15. Årbok: 225-238.
Hansen, K., 1966. Vascular plants in the Faeroes.Dansk Botanisk Arkiv bd. 24. nr. 3. København.
Harpestreng, Henrik (o. 1200). Liber Herbarum.Højgaard, A., Jóhansen, J., og Ødum, S. (eds). 1989.
Træplanting í Føroyum í eini øld. A century og tree-plating in Faroe Islands. Annales Societatis Scien-tiarum Færoenses Supplemntum XIV. FøroyaFróðskaparfelag.
Johannessen, S.U. 2007: Turen går til Færøerne. Poli-tikens Forlag.
Jóhansen, J. 1985. Studies in the vegetational historyof the Faroe and Shetland Islands. FøroyaFróðskalarfelag. Tórshavn.
Jóhansen, J. 1994. Medicinal and Other Useful Plantsin the Faroe Islands before AD 1800. Bot. J. Scotl.46(4): 611-616.
Jóhansen, J. 2000. Føroysk flora. (eds). Fosaa, A.M. ogRasmussen, S. Føroya Skúlabókagrunnur.
Karg, S. 2007 (ed.). Medieval food traditions innorthern Europe. Publications from the NationalMuseum Studies in Archaeology & HistoryVol.12. Copenhagen.
Krogh, 1975. Mondul: 21-54.Landt, J. 1800. Forsøg til en beskrivelse over Færøerne
16+479 bls., 1 kort 2 pl. Kiøbenhavn. ReprintedTórshavn 1965.
Lange, J. 1972. Levende fortidsminder. National-museet, København.
Lange, J. 1997. "Klosterplanter" før klostre byggedesi Norden. Fra kvangård til humlekule nr. 27: 18-23.
Lange, J. 1999. Kulturplanternes indførselshistorie iDanmark. DSR Forlag, 2. udgave.
Latalowa, M., Badura, M., Jarosinska, J., Swieta-Musznica, J. 2007. Useful plants in medieval andpostmedieval archaebotanical material fromHanseatic towns of Northern Poland (Kolobrzeg,Gdansk and Elblag). I: Karg, S. (ed.). 2007: Me-dieval food traditions in northern Europe. Publi-cations from the National Museum Studies inArchaeology & History Vol.12. Copenhagen
Lawson, I.T., Church, M.J., McGovern, T.H., Arge, S.V.,Woollet, J., Edwards, K.J., Gathorne-Hardy, F.J.,Dugmore, A.J., Cook, G., Mairs, K., ThomsonA.M. and Sveinbjarnardóttir, G. 2005: HistoricalEcology on Sandoy, Faroe Islands: Paleoenviron-mental and Archaeological Perspectives. HumanEcology, Vol.33, No.5: 651-684.
Lind, J. 1918. Om Lægeplanter i danske Klosterhaverog Klosterbøger. København.
Løjtnant, B. 2007. Levende levn. Skalk aug. 2007: 11-15.
Løjtnant, B. 2007a. Aldersrekorder for reliktplanter.Fra kvangård til humlekule nr. 37: 4-14.
Løjtnant, B. 2007b. Gamle varieteter som levendefortidsminder. URT nr. 3: 115-119.
Mossberg, B. og Stenberg L. 2005: Den nye nordiskeFlora. Gyldendal. På dansk ved Jon Feilberg.
Paulli, S. 1648. Flora Danica det er: Dansk Urtebog. –Kiøbenhafn.
havnSmall, A. 1991. The juniper decline during the Norse
landnam in the Faroe Islands, Acta Borealia 9, 3-6.
Smid, H. 1546: En skøn lystig ny urtegaardt. oversat afAnemette Olesen, Forlaget Kongsvang. Udenårstal.
Stumman Hansen, S. 2005. Toftanes – en vikingetids-gård I Leirvík. Bygdasavnið Gamli Skúli.
Svanberg, I. 2005. Jóansøkugræs (Plantago lanceo-lata) på Færöarna. Om växter som kulturhis-toriska källor. Gardar 36: 36-40.
Vickers, K., Bending, J., Buckland, P.C., Edwards, K.J.,Hansen, S.S. and Cook, G. 2005. Toftanes: The Pa-leoecology of a Faroese Landnám Farm. HumanEcology, Vol.33, No.5.
Viklund, K. 2000. Issues in Swedish Archaeobotany –a guide through twenty years of archaeobotani-cal research at the University of Umeå. I: KarinViklund (ed.). 2000. Nordic Archaeobotany –NAG 2000 in Umeå.
Åsen, P.A. 2002. Ta vare på klosterplanterne i Norge!Ta plantearven i bruk. Bilag til Norsk Hagetidend.6-7.
