Livius og dubletterneaf Michael Bang
Det ser ud til at Livius en lang raeligkke steder
gentager sig selv ndash uden at vaeligre klar over det
Per eosdem dies Per eosdem dies
et M Fulvius Nobilior M Fulvius Nobilior
qui biennio ante praetor
in Hispaniam ex ulteriore Hispania
erat profectus
ovans urbem est ovans urbem est
ingressus ingressus
argenti bigati Argenti
prae se tulit transtulit
centum triginta milia
et extra numeratum
duodecim milia pondo duodecim milia pondo
argenti bigati argenti centum triginta
auri auri
pondo centum viginti septem centum viginti septem pondo
Disse to tekster er ikke som man maringske umiddelbart kunne tro to varianter i
overleveringen af en og samme antikke tekst selv om de mange og store ligheds-
punkter kunne forlede laeligseren til at tro det De gengivne tekster er ikke overleve-
ringsvarianter men er to steder fra Titus Liviusrsquo Ab Urbe Condita nemlig hen-
holdsvis XXXVI2110-11 og XXXVI391-21
Stederne er et eksempel paring det saringkaldte dubletfaelignomen hvor Livius beretter
om begivenheder der af ham synes at blive betragtet som forskellige men hvor
laeligseren i dag umiddelbart oplever stederne som gentagne beskrivelser af en og
samme begivenhed
1 Teksterne gengives efter Oxfordudgaven (Conway og Walters 1919 og senere)
En oversaeligttelse af de antikke steder findes som bilag 2
AIGIS 81 1
Der kan argumenteres for mere end 130 dubletsteder2 i de 35 overleverede
boslashger (bog I - X og XXI - XLV) af Ab Urbe Conditas oprindelig formodentlig 142
boslashger I eksemplet ovenfor har de to tekststeder stort set samme informationsni-
veau samme - neutrale - tendens og nogenlunde samme tekstlaeligngde Der er
naeligsten verbal overensstemmelse og dermed stor lighed i baringde form og indhold
En saring stor lighed er sjaeliglden ved dubletter selv om en vis overensstemmelse natur-
ligvis altid maring vaeligre til stede som forudsaeligtning for erkendelse af dubletten Begge
de gengivne beretninger placeres hos Livius under et og samme aringr nemlig det aringr
vi betegner 191 fvt hvilket umuliggoslashr at to forskellige begivenheder ligger bag
med mindre der paring dette sted skulle ligge en stoslashrre fejl i Liviusrsquo kronologi og det
er der i oslashvrigt intet der tyder paring Luce (1977)3 forklarer stederne med carelessness
og mener at de to steder most probably er taken from the same source each time
Han ser gentagelsen som opstaringet ved skift af forlaeligg fra Polyb til romerske kilder
igen til Polyb og igen tilbage Det er en forklaring der passer med den almindelige
opfattelse af Liviusrsquo arbejdsmaringde nemlig at han benyttede et og kun et forlaeligg til
hver af de enkelte dele af Ab Urbe Condita (enkilde teorien Nissens law som
Walsh (1961)4 betegner den)
Ligheden mellem de to steder kan forklares med at de er baseret paring samme
forlaeligg dog ikke i form af egentlig afskrift dertil er forskellene trods alt for store
men snarere skrevet ud fra hukommelsen Paring denne maringde kan dubletfaelignomenet
vaeligre med til at bekraeligfte at Livius trofast afspejler sine forlaeligg og dermed ogsaring
forskellene mellem dem I forholdet til Polyb lader dette sig tydeligt paringvise ved en
direkte sammenligning mellem Polybs fremstilling og de overleverede tilsvarende
dele af Ab Urbe Condita (vaeligsentligst 3 og 4 dekade) For de romerske forlaeligg der
alle er garinget tabt maring mere indirekte metoder - herunder analyse af dubletfaeligno-
menet - tages i brug
2 De godt 130 steder kan findes i den i bibliografien naeligvnte litteratur dog oftest i form af fod-
noter Der er ikke registreret eksempler paring samme begivenhed ubevidst berettet 3 eller flere
gange En oversigt over dubletter findes som bilag 1
3 P 77ff ligeledes p XIX saeligtter Luce dubletter i forbindelse med skift i forlaeligg samt (p 187) i
forbindelse med arbejdshastigheden Ogsaring Walsh (1961) p 142 og p 146 forklarer dubletter
som vaeligrende opstaringet ved skift af forlaeligg
4 P 142
AIGIS 81 2
Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe
praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-
dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart
op mod hinanden som her vist
NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en
syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5
om at Livius har orienteret sig bredt
Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater
[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque
sunt referre []6
og isaeligr af
[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim
exponenda est7
Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af
og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-
litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig
[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8
Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at
forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med
emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og
med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade
5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36
6 VIII111
7 VIII182-3
8 Praef 1
9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486
10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri
(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete
anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i
det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var
en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en
egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]
AIGIS 81 3
Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad
finem belli Punici pervenisse
Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in
partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum
in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo
Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina
occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni
a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum
carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis
litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in
vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere
paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11
Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke
at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb
der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse
dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them
in an very similar way13
En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde
skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe
grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til
Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det
mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness
ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde
forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr
495 fvt
11 XXXI11-5
12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio
Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring
snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd
Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men
kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius
13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154
Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly
AIGIS 81 4
Certamen consulibus inciderat
Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem
idibus Maiis Senatus a se rem ad populum
reiecit
[] populus dedicationem aedis
dat M Laetorio primi pili
centurioni
Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende
da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel
errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-
ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet
til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-
ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den
ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at
indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-
ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-
lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i
foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6
afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager
emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to
forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at
Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-
komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-
mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-
lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden
fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har
eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling
der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt
at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den
version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den
endelige
14 P 32
AIGIS 81 5
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Der kan argumenteres for mere end 130 dubletsteder2 i de 35 overleverede
boslashger (bog I - X og XXI - XLV) af Ab Urbe Conditas oprindelig formodentlig 142
boslashger I eksemplet ovenfor har de to tekststeder stort set samme informationsni-
veau samme - neutrale - tendens og nogenlunde samme tekstlaeligngde Der er
naeligsten verbal overensstemmelse og dermed stor lighed i baringde form og indhold
En saring stor lighed er sjaeliglden ved dubletter selv om en vis overensstemmelse natur-
ligvis altid maring vaeligre til stede som forudsaeligtning for erkendelse af dubletten Begge
de gengivne beretninger placeres hos Livius under et og samme aringr nemlig det aringr
vi betegner 191 fvt hvilket umuliggoslashr at to forskellige begivenheder ligger bag
med mindre der paring dette sted skulle ligge en stoslashrre fejl i Liviusrsquo kronologi og det
er der i oslashvrigt intet der tyder paring Luce (1977)3 forklarer stederne med carelessness
og mener at de to steder most probably er taken from the same source each time
Han ser gentagelsen som opstaringet ved skift af forlaeligg fra Polyb til romerske kilder
igen til Polyb og igen tilbage Det er en forklaring der passer med den almindelige
opfattelse af Liviusrsquo arbejdsmaringde nemlig at han benyttede et og kun et forlaeligg til
hver af de enkelte dele af Ab Urbe Condita (enkilde teorien Nissens law som
Walsh (1961)4 betegner den)
Ligheden mellem de to steder kan forklares med at de er baseret paring samme
forlaeligg dog ikke i form af egentlig afskrift dertil er forskellene trods alt for store
men snarere skrevet ud fra hukommelsen Paring denne maringde kan dubletfaelignomenet
vaeligre med til at bekraeligfte at Livius trofast afspejler sine forlaeligg og dermed ogsaring
forskellene mellem dem I forholdet til Polyb lader dette sig tydeligt paringvise ved en
direkte sammenligning mellem Polybs fremstilling og de overleverede tilsvarende
dele af Ab Urbe Condita (vaeligsentligst 3 og 4 dekade) For de romerske forlaeligg der
alle er garinget tabt maring mere indirekte metoder - herunder analyse af dubletfaeligno-
menet - tages i brug
2 De godt 130 steder kan findes i den i bibliografien naeligvnte litteratur dog oftest i form af fod-
noter Der er ikke registreret eksempler paring samme begivenhed ubevidst berettet 3 eller flere
gange En oversigt over dubletter findes som bilag 1
3 P 77ff ligeledes p XIX saeligtter Luce dubletter i forbindelse med skift i forlaeligg samt (p 187) i
forbindelse med arbejdshastigheden Ogsaring Walsh (1961) p 142 og p 146 forklarer dubletter
som vaeligrende opstaringet ved skift af forlaeligg
4 P 142
AIGIS 81 2
Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe
praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-
dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart
op mod hinanden som her vist
NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en
syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5
om at Livius har orienteret sig bredt
Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater
[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque
sunt referre []6
og isaeligr af
[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim
exponenda est7
Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af
og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-
litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig
[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8
Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at
forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med
emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og
med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade
5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36
6 VIII111
7 VIII182-3
8 Praef 1
9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486
10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri
(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete
anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i
det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var
en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en
egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]
AIGIS 81 3
Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad
finem belli Punici pervenisse
Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in
partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum
in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo
Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina
occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni
a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum
carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis
litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in
vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere
paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11
Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke
at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb
der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse
dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them
in an very similar way13
En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde
skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe
grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til
Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det
mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness
ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde
forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr
495 fvt
11 XXXI11-5
12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio
Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring
snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd
Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men
kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius
13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154
Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly
AIGIS 81 4
Certamen consulibus inciderat
Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem
idibus Maiis Senatus a se rem ad populum
reiecit
[] populus dedicationem aedis
dat M Laetorio primi pili
centurioni
Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende
da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel
errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-
ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet
til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-
ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den
ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at
indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-
ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-
lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i
foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6
afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager
emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to
forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at
Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-
komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-
mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-
lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden
fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har
eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling
der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt
at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den
version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den
endelige
14 P 32
AIGIS 81 5
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe
praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-
dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart
op mod hinanden som her vist
NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en
syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5
om at Livius har orienteret sig bredt
Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater
[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque
sunt referre []6
og isaeligr af
[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim
exponenda est7
Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af
og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-
litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig
[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8
Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at
forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med
emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og
med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade
5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36
6 VIII111
7 VIII182-3
8 Praef 1
9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486
10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri
(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete
anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i
det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var
en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en
egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]
AIGIS 81 3
Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad
finem belli Punici pervenisse
Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in
partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum
in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo
Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina
occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni
a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum
carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis
litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in
vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere
paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11
Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke
at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb
der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse
dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them
in an very similar way13
En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde
skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe
grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til
Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det
mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness
ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde
forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr
495 fvt
11 XXXI11-5
12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio
Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring
snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd
Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men
kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius
13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154
Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly
AIGIS 81 4
Certamen consulibus inciderat
Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem
idibus Maiis Senatus a se rem ad populum
reiecit
[] populus dedicationem aedis
dat M Laetorio primi pili
centurioni
Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende
da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel
errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-
ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet
til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-
ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den
ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at
indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-
ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-
lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i
foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6
afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager
emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to
forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at
Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-
komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-
mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-
lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden
fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har
eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling
der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt
at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den
version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den
endelige
14 P 32
AIGIS 81 5
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad
finem belli Punici pervenisse
Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in
partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum
in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo
Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina
occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni
a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum
carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis
litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in
vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere
paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11
Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke
at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb
der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse
dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them
in an very similar way13
En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde
skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe
grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til
Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det
mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness
ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde
forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr
495 fvt
11 XXXI11-5
12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio
Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring
snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd
Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men
kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius
13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154
Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly
AIGIS 81 4
Certamen consulibus inciderat
Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem
idibus Maiis Senatus a se rem ad populum
reiecit
[] populus dedicationem aedis
dat M Laetorio primi pili
centurioni
Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende
da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel
errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-
ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet
til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-
ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den
ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at
indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-
ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-
lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i
foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6
afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager
emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to
forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at
Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-
komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-
mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-
lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden
fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har
eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling
der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt
at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den
version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den
endelige
14 P 32
AIGIS 81 5
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Certamen consulibus inciderat
Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem
idibus Maiis Senatus a se rem ad populum
reiecit
[] populus dedicationem aedis
dat M Laetorio primi pili
centurioni
Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende
da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel
errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-
ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet
til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-
ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den
ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at
indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-
ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-
lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i
foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6
afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager
emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to
forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at
Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-
komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-
mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-
lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden
fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har
eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling
der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt
at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den
version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den
endelige
14 P 32
AIGIS 81 5
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-
nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende
proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har
vaeligret gjort til genstand for redigering
Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har
indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men
har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke
vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-
stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det
er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring
svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden
for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder
Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede
2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at
eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til
eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet
II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og
uddybning af emnet
Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau
ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-
jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende
annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med
dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring
indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg
15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219
fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank
i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the
extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives
praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was
er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-
vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet
blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-
nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og
hos Ogilvie (1965) p 564
16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16
Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99
AIGIS 81 6
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter
most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke
Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-
lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og
umiddelbart fri for modsigelser
Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af
hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En
saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der
er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur
har ensartet praeligg
Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-
lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som
jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten
ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende
uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra
begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes
ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg
som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan
have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-
ninger fra samme forlaeligg to gange
Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin
fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som
eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme
indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-
ceres til eacuten begivenhed
17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning
18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-
lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til
dubletter
AIGIS 81 7
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller
helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne
Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom
paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange
Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus
proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis
relata eadem est19
Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder
XXIX2811-293 XXIX341-355
Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio
Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe
multum progressus a mari habebat translata a mari ubi
tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta
classi fuerant []
in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone
Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti
occiderunt sunt []
Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque
vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed
proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam
opulentam cepit vicisque expugnatis late
fuso terrore belli []
ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus
extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit
imposita missaque in Siciliam
erant []
Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om
Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne
redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar
forlaeligngelse af hinanden
19 XXIX352
AIGIS 81 8
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme
egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme
raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som
argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som
alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som
antydet ved opstilling af selve citaterne
1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten
2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag
3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer
en rig afrikansk by Salaeca
4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte
1 Scipios bevaeliggelser
De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende
XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica
2811 flaringden naeligrmere Utica
343 Scipio ved Utica
Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-
gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig
bevaeliggelse
XXIX2811
[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos
ceperat [hellip]
XXIX292
[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam
Afrorum satis opulentam cepit [hellip]
XXIX343
[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat
translata a mari [hellip]
20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-
chtfelder III2 Berlin 1912
AIGIS 81 9
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
XXIX354
[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]
XXIX356
[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad
oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]
Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af
ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot
om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser
Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er
saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen
og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om
Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt
Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor
XXIX341-355
2 Hanno
Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd
Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -
Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-
ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)
Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius
beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har
to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-
ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius
beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at
forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til
fange
I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-
geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af
Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i
XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i
21 XXIX35
AIGIS 81 10
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-
modsigelse hos Livius
Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning
der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget
til fange
13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]
14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]
καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]
15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo
αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22
Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians
oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der
kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring
36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne
have politisk betydning i 168 fvt
De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-
nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder
er tale om en temmelig indforstaringet omtale
Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt
informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-
haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno
Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -
men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian
kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret
Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis
Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring
selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)
22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15
23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that
there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle
grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde
AIGIS 81 11
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
3 Salaeca
Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over
for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste
afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca
Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr
Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by
Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale
om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den
eneste by af en vis betydning i omraringdet
Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger
1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca
paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene
hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder
sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig
skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket
maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius
XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der
kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by
4 Afsendelse af skibe
Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes
bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede
vurdering
To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke
mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder
hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var
tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-
menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes
afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-
faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser
et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete
oplysninger
Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-
orum etc
AIGIS 81 12
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-
ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita
XLV14 og Appian24
ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA
Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende
XXV211-221 XXVII13-23
Ceterum nequaquam inde tantum
gaudium fuit quanta clades
intra paucos dies accepta est
Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe
legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius
erat proconsul habebat spe
recipiendae Herdoneae []
Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]
adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret
iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam
convulsis in aciem exirent [] contendit []
nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio
tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis
impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit
[]
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []
longitudinem porrecta acies
[]
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor
potitur []
Hae clades super aliam alia
Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus
ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum
pavor civitatem cepit timor in futurum erat []
Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store
lighed i sted og hovedpersoner
24 Puniske krige VIII313-15
25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81
AIGIS 81 13
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Circa Herdoneam Herdonea urbe
Fulvius Cn Fulvius
Hannibal Hannibal
Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor
Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala
Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur
Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter
ingens quidem et luctus cum luctus ingens
En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under
slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget
Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at
goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne
beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst
hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares
derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er
tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-
ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En
saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand
om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-
lige spor senere i fremstillingen
Mellem de to tekststykker giver Livius en reference
XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn
Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans
similem eventum pugnae fore adfirmabat
26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein
und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-
berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit
ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden
wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger
Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-
postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into
stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-
dingly reflect an identical pattern
AIGIS 81 14
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210
fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference
er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-
teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-
venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget
fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser
sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita
XXV21 omtales foslashlgende steder
XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones
quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn
Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat
XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta
Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat
multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum
praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante
conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per
litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius
negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam
dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei
iustum exsilium esse scivit plebs
XXVII1 omtales foslashlgende sted
XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque
enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus
eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent
iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem
militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris
Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant
Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de
to slag
XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe
ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21
AIGIS 81 15
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem
ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium
ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []
Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812
(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-
eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []
Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-
gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo
fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som
beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er
tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg
ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted
Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han
mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus
med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund
af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for
at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312
forkastes
Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet
han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-
deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved
Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4
gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle
vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo
anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil
rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-
ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd
Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot
27 CAH VIII p 81 n 1
28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-
ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted
and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-
donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps
perduellio []
AIGIS 81 16
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring
indicier
Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-
tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget
hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til
ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er
sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-
heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000
og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius
faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter
om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch
Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor
ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt
Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og
den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom
ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter
behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den
katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien
at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde
en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev
undertrykt af to paver ved samme navn
NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET
Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag
af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-
diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik
over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er
der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse
sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper
1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden
A ―― B
29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59
30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl
AIGIS 81 17
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden
A
B
Eksempel paring gruppe 1 er
IX207 [] Teates quoque []
Eksempler paring gruppe 2 er
II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]
II501 Rursus cum Fabiis erat []
IX2211 obsidionem redeunt []
XXI2512 ubi rursus silvae intratae []
XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []
XXVIII1213 regressus ab Cadibus []
XXVIII371 cum Gades repetisset []
XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []
XXXVII531 Reductus a praetore []
Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo
maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans
saks-og-lim metode
Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo
bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring
hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til
de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-
ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet
Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom
paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore
absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna
invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31
31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser
findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7
AIGIS 81 18
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde
enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34
Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i
informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-
stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-
mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del
af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg
Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse
optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-
digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-
taget fra forlaeligg ogsaring er til stede
Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-
jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total
verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til
stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten
Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p
23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke
er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i
den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder
i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt
i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb
32 XXIII322 XXVI125 mfl
33 XXIII4612-478 mfl
34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl
35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl
36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe
(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis
Soltau (1897) pp 43ff
37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11
XLII182 XLII182-3
2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485
XLIII185-211 XLIV11
Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28
XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca
57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios
Basel 1977 p 28 n 20
AIGIS 81 19
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med
kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var
baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I
Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes
tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom
Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i
modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis
ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften
Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-
letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i
XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418
Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes
1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes
2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo
3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der
var tale om to forskellige haeligndelser
4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-
tens opstaringen
5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering
6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at
vaeligre det jf Blochs eksempel
Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet
at kunne understoslashtte denne teori
At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-
dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-
tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de
forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet
forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger
ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg
Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og
samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt
inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det
38 XLIV194 ndash XLIV2216
AIGIS 81 20
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet
forloslashb
Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius
maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-
fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog
kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som
mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den
oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos
hans umiddelbare forlaeligg40
Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-
teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed
Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve
inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-
punktet i sit arbejde
Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre
elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-
hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik
maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af
vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet
En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af
Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte
resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler
Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt
saring god af at vi faringr dele af den to gange
39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39
40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende
oprindelige fremstilling
x y
Livius
41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf
VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254
AIGIS 81 21
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
BILAG 1
Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes
1 pentade
I231-2514 ndash I323-335
I386-7 ndash I551-563
II131-4 ndash II151-7
II168-9 ndash II222
II174-7 ndash II255-6
II217 ndash II275-6
II231 ndash II278-9
II322-3 ndash III549
II428 ndash II431
II433 - II441-2
II461-4712 - II501-11
II511-3 - II514-9
III661-727 - IV91-107
IV82-7 - IV227
IV234 - IV257-8
IV533 - IV554
V101 - V145
V315-6 - V323-5
V491 - X166 ndash XXII597
2 pentade
VI25-6 - VI63
VI32-10 - VI97-12
VI228-2411 - VI325-11
VI425-7 - VII101-14
VIII11-3 ndash VIII191-2110
IX204 ndash IX207
IX211-6 - IX221-11
X32 - X131
X35 ndash X341-3
X424X438-9 - X442
5 pentade
XXI66-8 ndash XXI181-2
XXI74-92 ndash XXI113-13
XXI245 ndash XXI266
XXI258-10 ndash XXI2511-14
XXI436 - XXI455
XXI544ndash568 - XXI591-9
XXI575-14 - XXI591-9
XXI581-11 - XXII21-11
XXI601-614 ndash XXI615-11
XXI631-15 - XXII15-20
XXII64 ndash XXIII458
XXII185-8 ndash XXII239-10
XXII191-202 - XXII203-218
XXII408 - XXII433
XXII4310 ndash XXII468-9
XXII545 - XXII562
XXII579-12 - XXIII141-4
XXIII168-16 - XXIII461-7
XXIII252-10 - XXIII3018-3114
AIGIS 81 22
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
XXIII279-12ndashXXIII2916-
XXIII325-6
XXIII2917 ndash XXIII484
XXIII305-9 ndash XXIV11-315
XXIII322 - XXIII3216
XXIII351-19 - XXIV141-165
XXIII4612-478 - XXV184-15
XXIII495-14 - XXIV411-431
XXV202-3 - XXV225-6
XXV211-221 ndash XXVII13-23
XXV2211-13 ndash XXVI125
XXV2511-13 ndash XXV272-3
6 pentade
XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215
XXVI81 ndash XXVI96-9
XXVI161 - XXVI334
XXVI474 ndash XXVI497-8
XXVI512-3 - XXVII71
XXVII97-14 - XXIX152-10
XXVII171-196 - XXVIII131-1615
XXVIII11-216 - XXVIII301-314
XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10
XXIX52-7 - XXIX58
XXIX2210 - XXXIV446-8
XXIX2811-293 - XXIX341-355
XXIX361-3 ndash XXX32
XXIX364-9 - XXX1911-12
XXIX381 ndash XXX1910
XXX31-69 ndash XXX71-89
XXX76 - XXX95
XXX172 ndash XXX2111
XXX444 ndash XXXII21
7 pentade
XXXI41-3 ndash XXXI495
XXXI122 ndash XXXIV446-8
XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -
XXXIII364-378
XXXII95 - XXXII261-3
XXXII293-4 - XXXIV451-2
XXXIII251ndashXXXIV543ndash
XXXVI364-5
XXXIII442 ndash XXXIV446
XXXIV218 ndash XXXIV421
XXXIV445 ndash XXXIV544-8
XXXIV523-12 ndash XXXV105
XXXIV531-2 - XXXV405-6
XXXIV537 ndash XXXV418
XXXIV543 - XXXVI365
XXXIV551-5 ndash XXXV407
XXXV31-514 - XXXV111-13
XXXV76-8 - XXXV225-8
XXXV1012ndash XXXV4110
XXXV202-7 - XXXV402-4
XXXV223-4 ndash XXXV402-4
8 pentade
XXXVI19 - XXXVII26
XXXVI219 - XXXVI387
XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2
XXXVII210 - XXXVII141
XXXVII523-5 - XXXVII531-28
XXXVII554-6 - XXXVII557-561
AIGIS 81 23
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
XXXVII606 ndash XXXVIII475
XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash
XXXIX542-13 - XL535-6
XXXIX298-9 - XXXIX416
XXXIX421 - XXXIX561
XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2
XXXIX511-12 ndash XXXIX567
9 pentade
XL24 ndash XL454-5
XL164-11 - XL176-7
XL331-9 ndash XL391-4015
XL378-389 - XL411-7
XL471-507 ndash periocha XLI
XLI121-10 ndash XLI167-174
XLII31-3 ndash XLII105
XLII45 - XLII2514
XLII182 ndash XLII196
XLII182-3 ndash XLII273-8
XLII197 ndash XLII451
XLII312 ndash XLII354
XLII313 ndash XLII368
XLII353 ndash XLII485
XLII361-7 - XLII481-4
XLIII96-111 - XLIII185-211
XLIII123-4 ndash XLIV11
XLIII147-8 ndash XLIII157-8
XLIV151-2 ndash XLIV153-8
XLIV194 ndash XLIV2216
XLIV291-5 - XLV101-2
XLIV463 ndash XLV273
XLV1312 - XLV191-203
En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende
1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit
2 pentade 10 = 20
5 pentade 30 = 60
6 pentade 19 = 38
7 pentade 19 = 38
8 pentade 12 = 24
9 pentade 23 = 46
I alt 132 = 38
Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og
selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor
naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis
regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden
AIGIS 81 24
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte
antages at han maring have gjort
AIGIS 81 25
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
BILAG 2
Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske
Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius
Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen
Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt
Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser
Side 1
XXXVI21 XXXVI39
I de samme dage I de samme dage
drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior
som to aringr tidligere var
succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien
ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest
med sig bragte han Han medbragte 12000 pund
130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter
pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld
Side 3
VIII11
jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord
som de er overleveret
VIII18
dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min
hjemmelsmand skal fratages ham
Praef 1
at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse
Side 4
XXXI1
noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at
jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der
har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved
at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker
over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens
grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for
mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten
vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere
AIGIS 81 26
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele
syntes at formindskes naeligrmest vokser
Side 5
II21 II27
Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem
indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel
Senatet overgav sagen til folket
til afgoslashrelse [] folket overlod
indvielsen til M Laetorius
centurion af l rang
Side 8
XXIX35
det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske
officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at
fortaeliglle den samme ting to gange
XXIX2811-293 XXIX341-355
Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved
sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra
rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin
havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var
naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i
naeligrheden af flaringden Hanno []
besatte en by der hed Salaeca
omtrent 15000 passus fra den ro-
merske lejr []
Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre
som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget
tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort
markerne fortroppen og som ikke havde haft
Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev
karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer
nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []
flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og
de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000
unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der
fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200
karthaginiensiske ryttere hvoraf
nogle var af rig og fornem slaeliggt
Samme dag kom tilfaeligldigvis de
skibe der havde sejlet bytte
til Sicilien tilbage med forsy-
Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte
kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []
AIGIS 81 27
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-
der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring
nogle byer og landsbyer []
Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han
straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede
skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte
blev der der [i byen] taget 8000
fanger baringde fri og slaver
Side 11
Appian Puniske krige VIII3
13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden
naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]
14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange
Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]
15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by
kaldt Locha [byen indtages]
Side 13
XXV21l-22l XXVII13-23
De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet
Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring
Herdonea dage efter i naeligrheden af byen
Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen
fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om
ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde
befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget
side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke
til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt
Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke
bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den
ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at
sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne
naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at
Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-
vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium
mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de
faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at
signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel
til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte
ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til
blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev
slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde
nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af
paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring
og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning
AIGIS 81 28
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring
tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring
skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og
besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket
han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord
finde sted med ca 2000 ryttere
Efter at have truffet disse
forberedelser om natten foslashrte
han ved daggry tropperne ud til
slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var
et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i
nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte
fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i
terne Og det samme letsind med kamp
hvilket han marcherede ud til slag
raringdede ved slagordenens opstilling
idet soldaterne loslashb frem eller
gjorde holdt ganske som det faldt
dem ind og dernaeligst af lyst eller
frygt forlod deres post
Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre
floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-
delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre
Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt
ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige
at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere
hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse
saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den
de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle
Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at
med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han
helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden
anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor
helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-
at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om
holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme
raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst
foslashrer som i dumhed og letsind var
Centeniusrsquo lige men ganske
manglede hans mod rev en hest til
sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre
og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes
og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres
ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort
slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under
bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en
AIGIS 81 29
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og
kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette
fik foslashrst den sjette legion der
stod i anden raeligkke og var den
foslashrste numiderne angreb og der-
efter ogsaring den femte legion og
dem der stod ved de forreste
felttegn til at vige En del
kastede sig paring flugt medens en del
blev hugget ned paring stedet og
blandt de faldne var Fulvius selv
tillige med 11 militaeligrtribuner
Hvem kan udtale sig med sikkerhed
om hvor mange tusinde romere og
forbundsfaeligller der blev draeligbt i
det slag naringr jeg et sted finder
tallet 13000 anfoslashrt et andet sted
ikke mere end 7000
Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren
og byttet []
Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg
det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor
der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville
i byen bringe
Side 14
XXVII19
og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn
Fulvius benyttede han navneligheden []
Side 15
XXVI19
Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius
Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det
foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt
XXVI2 - XXVI3
men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus
staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen
for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed
i Tarquinia
XXVII712-13
haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres
kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre
denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner
AIGIS 81 30
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene
under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra
praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en
lignende flugt
XXVII813
og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius
haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien
XXVIII28
selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne
min egen far og onkel
Side 18
VIII30
Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte
kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre
historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke
AIGIS 81 31
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
BIBLIOGRAFI
Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet
Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -
XXXIII Oxford 1973
Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -
XXXVII Oxford 1981
De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4
Torino 1907 - 1923
Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -
XLV Berlin 1913
Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine
Quellen Marburg 1875
Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege
zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam
1964)
Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His
History Princeton 1977
Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome
Cornell 1997
Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die
Quellen der vierten und funften Dekade des Livius
Berlin 1863
Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von
ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin
1873 (Hildesheim 1974)
Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X
Vol I Oxford 1997
Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash
XVol II Oxford 1998
Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5
Oxford 1965
AIGIS 81 32
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33
Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender
RhM CVI 1963 pp 313 ff
Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade
des Livius Neuburg aD 1904
Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM
XXXVIII 1883 pp 348-369
Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch
Hermes 29 1894 pp 629-631
Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine
Komposition und seine Quellen Leipzig 1897
Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods
Cambridge 1961 (1970)
AIGIS 81 33