Medier og politik v/ Peter Nedergaard
1
Dagsorden
1.The Political Economy of News2.The Social Organization of Networks3.Cultural Approaches4.Medielogik og politisk logik5.Medialiseringesn fire faser6.Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst
Litteratur
2
Michael Schudson: The News Media as Political Institutions
Jesper Strömbäck: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics.
Lise Togeby et al. Magt og demokrati i Danmark
Tre indfaldsvinkler til studiet af nyhedsinstitutionerne
3
1.The Political Economy of News
2.The Social Organization of Networks
3.Cultural Approaches
The Political Economy of News: Ejerskab og regulering
4
- Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens karakter.
- Fx: Betyder kædejerskab versus uafhængigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej.
- Men statsejerskab og -regulering har stor betydning.
The Political Economy of News: Ejerskab og regulering
5
- Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre end statsejerskab.
- Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed.
- Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt, mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv.
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
6
- Verden er bureaukratisk organiseret for journalister.
- Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes hovedkilder. Let. Hurtigt.
- Faren er en sammensmeltning mellem politik og presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK?).
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
7
- At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier
- Ofte er det konklifter internt i regeringsapparatet, som fører til kilderne.
- Ikke desto mindre er kritikken af de mange officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige.
- Medier har også indflydelse på nyheder fra regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via legitimeringen og via vinklingen.
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
8
- Selvcensur: Reporter-udgiverrollen.- Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl., Frk.
ja – UK, USA nej.- DK – midt imellem).- Subjektiv journalistik: Frk. versus
faktabaseret: USA.- Journalistholdninger: ”Liberale” – til venstre.
Betydning?- Stigende lagdeling blandt journalister.
Så forskellige traditioner
9
Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler
10
- Kulturelle rødder – ideologi.- Dækker både form og indhold.- Hvilke normer bestemmer, hvad
der bliver nyheder.
Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler
11
- Også formelle konventioner skyldes overvejende landets politiske kultur.
- Hvad er legitime kontroverser?- Kina – USA – DK.?- Reportager mere uformelle, personlige,
kritiske.- Underholdningsjournalistik.
Four Phases of Mediatization
12
- Mediering – Mediation- Medialisering – Mediatization
Mediering af politik
13
Er den situation, hvor medierne -er blevet vigtigste kilde til information og-omdrejningspunktet for kommunikationen-mellem de, der styrer og de, der styres-mellem politiske institutioner og befolkning
Medialisering af politik
14
Er en proces, hvor-udviklingen går i retning af øget medieindflydelse-på politiske institutioner og-folks opfattelser af politik.
Er Christiansborg Borgen – eller er Borgen Christiansborg?
15
Medie”logik”
16
Er de nyhedskriterier -medierne gør brug af for at fange opmærksomheden
Er de fortælleteknikker, der drejer sig om-polarisering, intensivering-personalisering, visualisering-stereotypisering, politik som et strategisk spil
Politisk ”logik”
17
Har en policy dimension:
-hvordan der findes løsninger på problemer, der defineres som politiske -og hvordan de implementeres
Har også en politics dimension:
-bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer policies
Forsøg på adoption af medielogikken
18
Medialiseringens første fase
19
Massemedierne -udgør den vigtigste kilde til information-er den vigtigste kommunikationskanal mellem befolkningen og de politiske institutioner og aktører (partier, ministerier, interessegrupper osv.)-er afhængige af institutionelle aktører (partikontrollerede aviser osv.)
Medialiseringens anden fase
20
Massemedierne
-er blevet mere uafhængige af politiske institutioner og aktører-styres nu af en medielogik og ikke af en politisk logik-journalister professionaliseres, øget kommercialisering-kontrollerer stort set eget indhold-har ressourcer til selv at fastlægge nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og fortolkning)-står overfor politiske aktører med stigende kompetencer indenfor PR og news management
Medialiseringens tredje fase
21
Massemedierne
-er blevet yderligere uafhængige og andre aktører tilpasser sig dem,
-får en så stor rolle, at medielogikken er dominerende
-(”alle sociale institutioner er medieinstitutioner”) og-medie-overvejelser bliver en del af politik-processen (spin),
-hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med, at de forsøger at bevare et manøvrerum
Medialiseringens fjerde fase
22
- Politiske aktører har internaliseret medielogikken og den er nu en fuld del af politiske styringsprocesser
- Medielogikken har ”koloniseret” politikken med permanent valgkamp og konstant ”mediehåndtering”
- Øget kommercialisering af medierne på bekostning af traditionelle journalistiske normer og værdier
- Medielogikken slår også delvis igennem i forhold til aktører, som hidtil har været beskyttede - fx embedsmænd, politi og domstole.
Den politiske kommunikations tre tidsaldre
23
1) 1920-1959 2) 1960-1989 3) 1990-Mediestruktur Partipresse,
statsradiofoniTV bliver dominerende Medieeksplosion (nye
medier, øget dækning, nye genrer)
Politisk system Politiske partier som kilde til initiativer og reformer
Partisystem i opbrudCatch-all partier
Virksomhedspartier: centraliseret, lederorienteret, professional kommunikation
Politisk kommunikations karakter
Følger skillelinjer i samfundetInformationsrig, nem adgang til politikere
Sound-bites, intim kommunikation, personalisering, kampagner tilpasses medier
Den politiske journalistik presses, differentieringsstrategi, flere populære formater
Publikums status KlasserHøj tillid til politiske institutioner
Stor udvidelse af publikum
Massepublikums tidsalder er forbi, mindre enighed om dagsordener (?)
Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse
24
Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen?
25
•Modernisering: Øget social differentiering komplicerer politisk aggregering og kommunikation
•Individualisering: Medborgere bliver politiske forbrugere
•Mindre autoritetstro: Relationer mellem elite og befolkning ændres.
Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen?
26
Markedsmæssiggørelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i højere grad økonomiske performance-kriterier.
Æstetisering: Mere vægt på image, stil, præstation, smag osv. bringer politikken nærmere populærkulturen
Rationalisering: Rationalisering af overtalelsesinstrumenter som reklame, marketing og PR
De politiske og demokratiske konsekvenser af udviklingen
27
• Radikal segmentering af mediernes publikum
• Flere adgangsmuligheder og mere åbenhed – fx internettet
• Tabloidisering, laveste fællesnævner OG empowerment, modstand muligt
Politikere stiller tilsyneladende op til hvad som helst
28
Ændringer i forholdet mellem politikere og medier
29
- politikernes kontakt går ikke længere via partiorganisationerne, men via massemedierne
- før: partipresse – nu: selvstændig fjerde statsmagt
- medielogikken slår igennem på politikken – krav om aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, negativitet
Ændringer i forholdet mellem politikere og medier
30
- enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen
- fx nogle døde hummere blev til 10-12 milliarder kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på vandmiljøet
- indflydelsen går via påvirkningen af den politiske kommunikations struktur og form:
- medierne styrer, hvem der får adgang til medierne- medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og personificerer
nyheder- medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige standpunkter
Nogle døde hummere i TV-Avisen
31
Afslutning: Åbne spørgsmål
32
Er den fjerde statsmagt i forfald?
-Selvcensur?-Politisk korrekthed?-Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournalistik)-Stor afhængighed af statspenge – hvert eksemplar af Information får 10-15 kr. i statstilskud
