Perspektiv05/2011

05

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

ma J 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 5

· 20

11

te

ma

: vid

en

og

inf

or

ma

tio

n

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Frank ErichsenDetenklelivDR’s Bonderøvs egen bog om at leve selvforsynende.

Kenneth Bøgh AndersenTissemyrenvendertilbage-Antboy4Pelle Nørhmann alias Antboy er tilbage!

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 12. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Mari Jungstedt Denmørkeengel6. thriller om kommissær Knutas fra en af Sveriges store krimidronninger.Udkommer 9. juni.

P.C. Cast & Kristin CastForbrændt7. bind i Nattens hus-serien om Zoey Redbird.

Eks. moms159,96

Eks. moms79,96

Eks. moms95,96

Eks. moms191,96

det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur

tidsoptimist?

mød ensdu-studerendei praktik

– du bliver snydt af informationer

forudsigelighed på facebook

tema

VIDEN OGINFORMATION

er du

Halland i nye farver!

Netbut ik: www.eurobib.com Te l . : 7678 2611 Mai l : bc i@bci .dk Part of Lammhults Des ign Group.

BR

UH

N

2011/2012

Åwww.eurobib.com

Dit biblioteks-

varehus

2011/2012Hvis du ikke bryder dig om hvid,

kan vi sikkert finde en farve, der passer.

Vidste du, at mange af vores biblioteksmøbler kan bestilles

i en specialfarve.

Visse biblioteker har en farveprofil, som de retter sig efter i

bogvogne, eksponeringsmøbler eller søgestationer. Andre ønsker

at styrke blikfanget og personligheden i deres indretning.

Billedbogskasser, bogtårne, bogvogne, terminalborde og

eksponeringstårne, som er markeret med farveblomsten,

kan du bestille i din egen farve.

Minimumsbestillingen for specialfarver er kun fem styk.

Kontakt gerne kundeservice for flere oplysninger.

Lammhults Biblioteksdesign A/S Tel. 76 78 26 11 www.eurobib.com

Vi synes, at vi skylder vores mest solgte bogvogn, at den får noget ekstra opmærksomhed. Halland er en rigtig slider, der udfører sit arbejde dag efter dag uden besvær.

Halland fås nu også i smarte farver og med en ny finish. Hal-land er beklædt med en laminat, der tåler stød og beholder sin flotte overflade i mange år. En lille detalje er, at hylderne nu er forlænget, hvilket giver en større hyldedybde.

Men vi synes selv, at det bedste er farverne! Vælg mellem elegant hvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort.

Bogvogn Halland Plus Hylderne har afrundede hjørner,

hvoraf to er flytbare. Kapacitet: Ca. 70 normalbøger

Format: B530 x D480 x H1115 mm

Art nr: 42162 hvid/hvid 42163 sort/sort

42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Pris: 3.435;- ekskl. moms

DK_Eurobib_Halland.indd 1 11-05-11 14.33.05

Godt nyt til alle bogelskere.

BR

UH

N

w e b s h o p : www.eurobib.com Lammhults B ib l ioteksdes ign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel . 76 78 26 11. Part of Lammhults Des ign Group

Hos Eurobib Direct finder du alt inden for bogpleje, så du kan beholde dine bøger lidt længere og dermed spare penge.Vi har markedets bedste sortiment af bogplast, hjæl-pemidler og værktøj.I vores nye katalog og webshop finder du en komplet guide til hvordan du bedst passer på dine bøger, samt praktiske tips og råd til både nybegyndere og profes-sionelle. Vi lover, at det betaler sig!Lige nu er der ekstra meget at spare eftersom vi giver 10% rabat på økonomiplast og økonomiplaststrimler(gælder hele maj måned).

Et klogt valg

10% RABAT LIGE NU!Gælder hele maj måned

Bibliotekstræf

6. juni 2011!

Vi vil gerne invitere dig

til et halvdags

arrangement hos Middelfart Bibliotek

mandag d. 6. juni 2011. Vi vil præ

sentere

Lammhults Biblioteksdesign og hvad vi

kan tilbyde til nutidens og f

remtidens

bibliotek.

Mere information og til

melding

på www.eurobib.com

DK_Eurobib_bokvard_april2011.indd 1 11-04-08 15.26.20

Styrk formidlingen med Axiell Arena!

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– og lad Axiell tage sig af systemudviklingen........

Jytte Dahl, Bibliotekschef, KøgeBibliotekerne, fortæller om valget af Axiell Arena:

“KøgeBibliotekerne valgte helt klart Arena, fordi vi hellere vil prioritere ressourcerne på formidlingen af indhold i stedet for på systemudviklingen, som vi forventer at Axiell vil initiere på betryggende vis for os. Ved at gøre, hvad vi hver især er bedst til, kan KøgeBibliotekerne hurtigere levere en borgerrettet effekt, som samtidig ikke lægger ’unødigt’ pres på vores personaleressourcer.”

KøgeBibliotekerne har valgt Axiell Arena som fremtidens biblioteksportal - både hjemmeside og publikumsweb.

Axiell skal samtidig stå for driften af KøgeBibliotekernes Axiell Arena - en mulighed mange biblioteker vælger for også her at udnytte egne ressourcer til andre relevante formål.

Perspektiv_koege_arena.indd 1 10-05-2011 15:33:25

Hvis Kant og oplys-ningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæver-synede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade.

”

Læs tema fra side 14 tiL 21

Vincent F. Hendricks,professor i formel filosofi vedKøbenhavns Universitet ogColumbia University New York

Hvad ved du egentlig?interview med Professor vincent f. Hendricks, der er træt af at se, Hvordan vi bliver snydt med infor-mationer. i dette tema fremHæver Han, Hvad viden egentlig er.

tema14

BibliotekarforbundetsFagmagasinPerspektivlindevangs allé 22000 frederiksbergtlf: 38 88 2233 · mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkekspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: bibliotekarforbundet

Redaktion:ansvarshavende redaktør: Henrik Hermanntlf: 38 38 06 37 · mail: [email protected] journalist: anette lerchetlf: 38 38 06 38 · mail: [email protected]: sabrine mønstedtlf: 38 38 06 36 · mail: [email protected]ælp/korrektur:laura kjestrup nielsen · mail: [email protected]ælp, del din viden:tanja blicher · mail: [email protected]: tania Haagensen · mail: [email protected]

Annoncer:dg media as, st. kongensgade 721264 københavn ktlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56mail: [email protected]:morten Holm: 3370 7674

Tryk: co2-neutralt hos kls grafisk Hus a/s, issn: 1904-7940, danske specialmedier

Design/Layout: woer+gregorius

Abonnement: [email protected].Årsabonnement 600 kr. udland960 kroner. bf-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

Oplag: distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. dansk oplagskontrol: 6.503. dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden: vincent Hendricks, professor, illustrerer sammen med fotograf Jakob boserup bystander-effekten, der forklarer, hvorfor vi er villige til at ignorere faresigna-lerne i et røgfyldt lokale, bare fordi andre omkring os heller ikke reagerer.

skønlitteraturen erbibliotekernes stedbarn32

5Maj 2011 · Perspektiv ·

32

38

05

06 aktuelt interview Jens Steen Andersen håber på at få mange millioner til Københavns Hovedbibliotek.

08 formandens leder 10 overblik fra nettet

22 7 gode grunde til at besøge library bar

24 registrering giver bedre formidling Mød en studerende fra SDU, som er i praktik i Kulturarvsstyrelsen.

26 gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.

31 klummen af Jens lauridsen

34 Hvad er der inde i rødby-Puttgarden? Rune Eriksson giver et indblik i sin forskning om klassifikation og indeksering af skønlitteratur.

37 redaktørens spalte

41 resumeer fra del din viden

42 tilbage til musikken Artikel fra Del Din Viden.

54 virtuelle visioner på frederiksberg bibliotek Kapser Hagel Madsen om den nyoprettede stilling som koordinator for Det Virtuelle Bibliotek, Frederiksberg.

HB-noter 44 Debat 49Job og karriere 50Nye stillinger 55Kalender 58

Tre bud på hvordan biblioteket kan tiltrække brugere

46

IND

HO

LD

i øvrigt

sætbiblioteketi scene

kend dintidstyPeog øg dintolerance

28

Ligesom store firmaer har også bibliotekerne det svært på Facebook.

biblioteker famler PÅ facebook

Ph.d. runeeriksson fortæller om sine ideertil, hvordan bib-liotekarerne kunne forbedre deres for-midling af skøn-litteraturen.

· Perspektiv · Maj 201106

to kasketter

Jens steen andersen blev i juni 2010 ansat som chef på københavns Hovedbibliotek. 1.april 2011 blev han også biblioteksfaglig chef for køben-havns kommunes biblioteker og afløser dermed Jens ingemann, der i stedet bliver drifts og it-chef i kultur og fritidsforvaltningen i københavn.

Københavns Hovedbibliotek blev i 2010 renoveret for 10 millioner kroner. Cafe, læsezoner med lækre møbler og studiepladser fik første-prioritet. Nu har biblioteket fået 15 millioner mere og flere arkitektfirmaer er med i opløbet om at ombygge biblioteket.

Med ny indretning følger nye måder at formidle på. Fremover skal der stå bib-liotekarer ved indgangen og henvende sig til brugerne. Jens Steen Andersen under-streger dog, at ingen bliver pålagt den slags opgaver, hvis de ikke har lyst. – Det kommer, der kun dårlig service ud af. Når der opstår nye funktioner »slår jeg stillingen op«. Så kan dem, der har lyst melde sig.

Maj 2011 · Perspektiv ·7

Du har sagt, at hovedbiblioteket efter renoveringen bliver Europas flotteste. Men det er stadig kun halvt så mange kvadratmeter som biblioteker i andre storbyer, og bygningen er oprindeligt tænkt som et

varehus. Så hvordan kan det lade sig gøre?- Det er rigtigt, at en by som Amsterdam har 27.000 kvadrat-meter bibliotek og Århus 16.000 mod vores 10.000 kvadrat-meter. Men jeg mener, det er muligt at have det hele alligevel, blandt andet ved at indrette sig ud af det. For eksempel kan vi give et digitalt overblik over tidsskrifter og andre lignende ma-terialer. Flere og flere materialer bliver også digitaliseret. Det vil gøre behovet for magasinering af fysiske materialer mindre. Faglitteratur er oplagt at have digitalt, da det hele tiden skal opdateres, og det meste forskning allerede ligger digitalt. Det betyder bestemt ikke, at bøgerne er på vej ud. Det tror jeg ikke sker i min tid. Vi er stadig et bibliotek. Men vi kan priori-tere, hvad vi fysisk vil have stående. I forhold til et nybygget bibliotek får vi også meget forærende ved at ligge i en gammel bygning midt i København. Bygningen og omgivelserne har sjæl og atmosfære. Vi kan udnytte, at vi er nabo til rundetårn og domkirken og har kig til byens tage ved at lave store vindu-espartier og tagterrasse.

Er der ingen ulemper ved at renovere det gamlehovedbibliotek i stedet for at bygge et nyt?- Det eneste jeg ærgrer mig over er, at vi ikke har plads til en konferencesal. På sigt kan vi bruge torvet ved indgangen til større arrangementer, men det kan kun ske efter lukketid. I dag har vi i snit 150-200 mennesker til hvert arrangement, og der er udsolgt.

Er det ikke et problem, hvis I ikke kan imødegå efterspørgslen fra brugerne?- Arrangementerne kan også blive for store, men selvfølgelig skal vi give flest mulige en oplevelse. Så må vi i stedet fordoble antallet af arrangementer. Det hele behøver måske heller ikke altid foregå på biblioteket. Jeg kunne godt forestille mig for-skellige kurser og arrangementer ud af huset.

Der skal bruges 110 millioner kroner til hele renoveringen. Indtil videre har I fået 10 millioner kroner i 2010, og nu har po-litikerne »fundet« 15 millioner kroner yderligere. Der er stadig langt op til de 110 millioner. Er politikerne for uambitiøse?- Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej, det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambi-tiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbib-lioteket på Krystalgade. Nogle vil sige, at det er uambitiøst ikke at bygge et helt nyt hovedbibliotek. Men lige nu er der voldsom befolkningstilvækst i København, hvor skoler og daginstitutio-ner bliver prioriteret. Det er forståeligt nok. Vores tid skal nok komme. Måske kommer der et nyt hovedbibliotek om 15 år.

Hvis Københavns Hovedbibliotek efter renoveringenbliver Europas flotteste, hvorfor skulle politikerne såønske at bygge et nyt?- Jeg forventer, at besøgstallet stiger med langt over 20 pro-cent, når vi er færdige med renoveringen, så det kan være, at succesen sprænger rammerne, og skaber behov for et nyt og større kulturhus. Desuden tror jeg, at biblioteket i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt tilbud.

I 2009 skrev Bibliotekspressen (nu Perspektiv) en reportage fra Københavns Hovedbibliotek, som viste dårlige arbejds-forhold for personalet, små kontorer, dårligt lys og ditto luft.Hvilke forbedringer er der sket for medarbejderne underrenoveringen?- Visionen er at modernisere kontorerne back stage så meget, som de gamle bygninger nu tillader det. Vi er startet med publikumsdelen og har ikke lagt os fast på, hvornår vi tager fat på det bagved. Men noget af det, vi vil prioritere mest, er lys –og klimaforholdene. Vi laver også forbedringer for personalet løbende. For eksempel er der sat et nyt køkken op. Men lige så vigtigt for arbejdsglæden er indholdet i arbejdet, og det udvik-ler vi hele tiden på. Et nyt materialehåndteringssystem skal for eksempel frigive mere tid til formidling.

D

De sidste 100 millioner er på vej

Aktuelt interview

Jens Steen Andersen, Københavns Hovedbibliotek

tekst sabrine mønsted

foto Jakob boseruP

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut

enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam

aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp

erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam

lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res uta-

quis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Pernille Drost · [email protected]

Voldsom vækst i antallet af job med løntilskud

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R


»Kæmpestigning i virksomhedsaktivering«. Sådan lød det i april måned fra KL, der be-gejstret kunne berette om en stigning på 112 procent i virksomhedsrettet aktivering – det der også hedder offentligt eller privat job med løntilskud – fra første kvartal 2010 til første kvartal 2011. Det lyder som en god nyhed, men set fra Bibliotekarforbundets synsvinkel er det også nødvendigt at tage de kritiske briller på. For hvorfor stiger tallet så meget netop nu? Kan den virksomhedsrettede aktivering blive ved at have de positive effekter på beskæftigelsen, som vi hidtil har set? Og hvilke konsekvenser har det for lediges og nyud-dannedes løn- og ansættelsesvilkår på den lange bane, at så mange lægger et reelt stykke arbejde til gengæld for dagpenge eller kontanthjælp?Analyser viser, at sandsynligheden for at få et fast job stiger, når den ledige kommer i job

med løntilskud. Det giver en tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er et kendt faktum, at det er lettere at lande et job, når man er i job. Umiddelbart er tallene også meget positive. På basis af tal fra andet kvartal 2010 konkluderede Arbejdsmarkedsstyrel-sen i februar i år, at 55 procent af dagpengemodtagere i job med løntilskud i private virksomheder kom i beskæftigelse efter tre måneder. To tredjedele blev ansat i den virksomhed, hvor de havde været i aktivering og den sidste tredjedel i en anden virksomhed – alle på ordinære vilkår. Tallene for det offentlige arbejdsmarked er lidt lavere, men alt i alt viser resultaterne, at denne form for aktivering oftere end andre giver pote, når det handler om at få folk i job.

Så langt så godt. Spørgsmålet er, om de gode resultater kan blive ved. Som KL begejstret skrev, er antallet af virksomhedsrettede aktiveringer steget til mere end det dobbelte i 2011. Er stigningen baseret på forventningen om tilsvarende gode resultater for de ledige? Det kan man have sin tvivl om. Stigningen skal nok nærmere ses i lyset af nye refusions-regler, der forhøjer de statslige refusioner til kommunerne og dermed giver et kraftigt økonomisk incitament til jobcentrene om at prioritere virksomhedsrettet aktivering.

Når en ordning som virksomhedsrettet aktivering ekspanderer så kraftigt som nu, risikerer vi to ting. For det første, at ordningen ikke længere har den gavnlige effekt på beskæftigelsen, som den har i en slankere udgave, fordi virksomhederne forventer at få kvalificeret arbejdskraft til spotpris og derfor løbende skifter den ene løntilskudsjobber ud med den anden. Det gør det meget svært at sikre især de nyuddannede ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. For det andet er der en reel risiko for, at jobcentrene i deres iver for at score den forhøjede refusion glemmer, at ordinær ansættelse altid er målet for aktivering, og at kompetenceudvikling lige så vel kan være svaret.

Som fagforening er det en balancegang, at vi på den ene side ønsker de bedste mulig-heder for de ledige, mens vi på den anden side må se kritisk på tiltag, der på den lange bane kan vise sig at koste dyrt. I denne sag mener jeg, vi skal være mere end almindeligt årvågne.

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DK

VI HAR KØBT STORT IND AF DEN NYEMaxi View Booster®

- derfor kan vi lige nu tilbyde dig en fantastisk kampagnepris.• RFID CD-etiket uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade• Lettere påsætning med stivere acetat• Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten • Leveres også med printet ejermærke mod merpris

SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DKSUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DK

SPECIELKAMPAGNEPRISpå Maxi View Booster®Log ind og se prisenwww.sundsound.dk

10 · Perspektiv · Maj 2011

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ser hellere, at man lukker biblioteker frem for at lade dem blive drevet af frivillige.

29. april 2011

frivillige som gratis arbejdskraft

Billund og Ikast-Brande kom-muner er snart klar med fire nye selvbetjenings-filialer med hjælp fra frivillige. Bibliotekschef i Ikast-Brande, Martin Lundsgaard-Leth, ser mange fordele i at få flere frivil-lige til at holde bibliotekerne åbne. Midt i maj bliver i alt tre filialer i Ikast-Brande selvbetjente med hjælp fra frivillige.

Hvordan kan du fagligt forsvare, at tre af kommunens biblioteker drives som selvbetjente og af frivillige?- Du kan se filialerne som hente-bringe stationer, hvor der også er adgang til det fysiske bibliotek og internettet. Og det er altid muligt at ringe til en bibliotekar.

Realistisk set er det vel få men-nesker, der vil ringe op for at spørge om noget, når de står på bibli-oteket?- Det kan du have ret i. Der er heller

ikke mange, der gør det. Men teo-retisk har de muligheden.

Signalerer I ikke, at faglighed er ligegyldigt, når frivillige kan passe biblioteket?- Vi skelner skæg fra snot. I dag er mange selvhjulpne og har ikke behov for faglig hjælp på bibli-oteket. I stedet kan bibliotekarerne bruge kræfterne på at formidle, komme ud i daginstitutioner, lave lektiecafeer og så videre. Det er der, bibliotekarerne skal træde i karakter – i formidlingen. Jeg tror, at flere medarbejdere er lettede, fordi de får frigjort tid til de mere menings-fyldte opgaver.

Saver I ikke den gren over, I selv sidder på? Hvis lokalpolitikerne oplever tre filialer, der fungerer som selvbetjeningsfilialer med frivillige, er der vel risiko for, at politikerne tænker »fint«, det er den vej vi skal gå? - Det tænker de allerede. Det er frivillighedens år i 2011. Ideen til frivillige på biblioteker er født af lokalpolitikerne. Men vi hverken kan eller skal kæmpe imod den udvikling, men i stedet samarbejde og indgå i alliancer. På Ikast-Brande Bibliotek kommer der for eksem-pel et nyt frivillighedscenter, og det samarbejde forventer vi os meget af for eksempel i forhold til læsekredse.

Generelt er der stigende ledighed blandt bibliotekarer og HK’ere. Kan du som bibliotekschef forsvare at sætte frivillige til at betjene biblioteksbrugere med at lære søge-systemer og udlevere materiale. Opgaver som traditionelt har hørt til det faste personale? - Ledigheden blandt HK’erne er kob-

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

15. april 2011

Københavns Universitet brænder sig på gamle bøger

Når bibliotekerne på fire institutter under det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet i 2013 bliver lagt sammen til ét stort videncenter, er der begrænset hyldeplads. Derfor flytter cirka en tredjedel af bogsamlingen ikke med, men hvor den skal ende, er endnu ikke afklaret. - Lige nu, er vi i gang med at undersøge mulighederne for at afsætte dem til anden side. Da det er statens ejendom, må vi ikke forære dem væk. Dog er det sandsynligt, at vi vil kunne tilbyde de studerende at købe dem billigt, siger dekan ved det humanistiske fakultet Kirsten Refsing.Lektor ved Saxo-Insituttet, Ulf Hedetoft, forstår ikke, hvordan rygterne om massive bogafbræn-dinger er opstået: - Vi er først nu i gang med at planlægge, hvordan vi griber sorte-ringsprocessen an. Det Kongelige Bibliotek skal først vurdere bøgerne. Når det er gjort, vil det blive besluttet, hvad der skal ske med de resterende bøger. Saxo-Instituttet skal kassere omkring 70.000 bøger, eller hvad der svarer til 2.000 hyldemeter, og Ulf Hedetoft påpeger, at han håber de kan komme til at tjene et andet sted. Blandt de ansatte er der ærgrelse og frustration over beslutnin-gen om at kassere en tredjedel af bogbestanden og sammen-lægge institutbibliotekerne til et udlånsbibliotek. Der er frygt for, at fagligheden forsvinder til fordel for dyre kvadratmeter og dårligere

let sammen med en øget automa-tisering. 80 procent af de opgaver, HK’erne tidligere lavede, er der ikke mere. De frivillige skal for eksempel ikke oprette nye lånere, men ringe til en HK’er på hovedbiblioteket. De frivillige er også bevidste om, hvor deres grænser går, og at de skal henvise spørgsmål til en bibliotekar.

Men vil de fleste frivillige alligevel ikke forsøge at vejlede ud fra deres egne kompetencer?- Jeg kan ikke se noget forgjort i, at de hjælper, hvis nogle spørger efter Turen går til Prag eller »hvor er krimierne?«. Men de prøver ikke at give den som barfodsbibliotekar. Det svarer til den gamle diskus-sion om, hvorvidt bogopsættere eller HK’ere måtte vise hen til Helle Helles bøger, afslutter Martin Lundsgaard-Leth.

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at det er bedre at lukke små filialer end at lade selvbetjening og frivillige redde dem.

- Så vil borgerne kunne forholde sig til, hvilket kommunalt tilbud de reelt kan få, siger hun.

Hun mener, at det i den grad forringer bibliotekstilbuddet, og at selvbetjente filialer drevet af frivillige på ingen måde kan kaldes et bibliotek, men er en lagerhal eller bogsamling.

- Det svarer til at lade en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller af omsorgen for børnene i vuggestuen, siger hun og understeger, at trods de gode inten-tioner kan frivillige ikke løfte den opgave, det er at betjene brugerne på et bibliotek.

Mønsted

Arkivfoto: Jakob Boserup

På disse sider får du et uddrag af de NyHeder, der er blevet bragt På PesPeKtiv.bf.dK sideN sidst.

Københavns Universitet samler en række institutbiblioteker til et stort videnscenter i den nye KUA-bygning, KUA2. Her ses den første nye KUA-bygning. Foto Københavns Universitet.

Maj 2011 · Perspektiv · 11

adgang til de bøger, der er tilbage. - Mange føler ikke, at vi er blevet hørt i tilstrækkeligt omfang, siger tillidsmand og lektor ved Saxo-Instituttet Christian Troelsgård og fortæller, at personalet gerne havde set, at institutbibliotekerne blev bevaret . - Katastrofen er ikke kun, at rigtig mange bøger skal kasseres eller brændes. Katastrofen er, at det er tilfældige, praktiske om-stændigheder, og ikke de faglige hensyn, der har været afgørende for beslutningerne. Som planerne ligger nu, vil det medføre en mar-kant dårligere biblioteksfunktion for vores studerende og for os som undervisere og forskere, siger han.Også videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) stiller sig ufor-stående overfor beslutningen. Via sin kommunikationschef Anders Frandsen meddeler Charlotte Sahl-Madsen:

- Som udgangspunkt bør de ikke brænde bøgerne. Ting med værdi bør hverken kasseres eller bræn-des. Ting uden værdi må gerne foræres væk. Mediestormen i anledning af sagen har medført, at stude-rende på Facebook har oprettet protest-gruppen: Red bøgerne på humaniora. Her lyder eksempelvis ét af indlæggene: »For det første må man ikke bare brænde papir - det skal sendes til korrekt behandling og genbrug. For det andet må den mest korrekte handling, næst efter ønsketænkning (fx at man i næste etape af KUA lader være med at bruge 1/3 af det samlede areal på to etager på en café og i stedet bygger et bibliotek) være at en studenterinteresseorganisation overtager bøgerne og stiller dem til rådighed for studerende.«

Mønsted


13. april 2011

Perspektiv nomineret til designpris

Danske Specialmediers Anders Bording Pris-jury for grafisk design har nomineret Bibliotekarforbun-dets fagmagasin Perspektiv til årets designpris sammen med to andre magasiner: Samvirke og InBusiness. Hvilket af de tre nominerede ma-gasiner, der tildeles designprisen, afsløres den 17. juni ved den årlige uddeling af Anders Bording-priser-ne på Københavns Rådhus.Da Perspektiv fra januar 2011 trådte i stedet for Bibliotekspres-sen, var det under forarbejdet afgørende for redaktionen, at journalistikken forblev i højsædet, så design og layout hele vejen igen-nem understøtter journalistikken og den faglige formidling.

Hermann

11. april 2011

del din digitale viden og vind

Digitaliseringen er over os med apps, smartphones og måske snart Danskernes Digitale Bibliotek. Deltag i Perspektivs artikelkonkur-rence, hvor du kan udbrede dig om dine tanker og ideer om digitali-sering. Nye platforme kalder på tekniske løsninger, og det er også spænden-de at rode rundt nede i maskinrum-met. Men digitalisering kalder også på formidling, og hvordan synes du for eksempel, at digitaliseringen udfordrer rollen som bibliotekar? Hvordan skal danskerne bruge de stadigt flere digitale løsninger, når 40 procent af os groft sagt ikke ved, hvad er er op og ned på en computer og er mere eller mindre fortabte, så snart vi virtuelt bevæger os videre end Facebook og Google? Find selv på flere vinkler til din besvarelse. Du kan fra nu af lægge din artikel eller artikler ud på Del Din Digitale viden her – deadline er mandag den 1. august klokken 12.00. Perspektivs redaktion udvælger efter sommerferien bedste artikel, som vi også bringer i den trykte udgave af Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. Præmien for bedste artikel er en iPad.

Hermann

11. april 2011

den Blå abe til Kerstin Bergendal

Kunstneren Kerstin Bergendal modtog den 7. april Kunstfag-gruppens pris, som uddeles hvert andet år. Det er Kerstin Bergendals arbejde med udformningen af bib-lioteksrummet, der har imponeret Kunstfaggruppen. I 2007 blev Kerstin Bergendal involveret i ny-indretningen af Brønshøj Bibliotek, og samarbejdet mellem kunstnere, medarbejdere og faglige konsu-lenter har vist, hvordan netop en kunstners måde at tænke på kan få stor betydning for biblioteket. I forbindelse med indvielsen sagde Kerstin Bergendal: - Biblioteket er indrettet sådan, at mine forandringer formentlig gradvist vil forsvinde til fordel for noget andet. Men det er netop mit arbejde at være årsag til, at man fortsat tænker sig om. Derfor er det ikke kun en biblioteksindret-ning, jeg har lavet. Det er billede, der viser, hvordan det kan se ud, hvis biblioteket optræder som en lokal kulturel fælled. Kerstin Bergendal har haft til mål at gøre biblioteket til et lokalt offentligt rum og give brugerne et lokalt ejerskab til biblioteket. Kunstneren har i sit virke som kunstner kredset om bibliotekerne. I kunstværket Mit Drømmebib-liotek, der har været udstillet i Kunsthallen Nikolaj i København, har hun lavet et konkret forslag til omorganiseringen af Hovedbib-lioteket i Holte. Projektet består blandt andet af en lang række interviews med fagfolk, der har be-skrevet deres drømmebibliotek, og det har Kerstin Bergendal samlet til et endeligt bud.

Lerche

o ver bl ik f r a ne t t e t w w w.per spek t i v.b f.dk

12. april 2011

Kritik af forbundetshvervekampagne

Bibliotekarforbundet har her i for-året sendt en pjece ud til landets gymnasier. Formålet er at få de unges øjne op for en karriere som bibliotekar på et folkebibliotek. Kampagnens budskab er, at når man bliver bibliotekar, bliver man

Kontakt Salgschef Joel Haviv for

mere information på [email protected]

• Op til 38% rabat på nyheder

• Levering 1-5 hverdage• Indkøb uden binding• Fuld returret• SKI-godkendt

Colum McCannLad kun verden tumle sig2009 National Book Award Winner (USA).Udkommer 22.02.

Jean M. AuelHulernes sang6. og sidste bind i bestseller-serien om Jordens børn. Udkommer 29.03.


Kontakt Salgschef Joel Haviv for

mere information på [email protected]

Jean M. AuelHulernes sang

Bøger på nettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 1. marts 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Alyson Noël Sort ild4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Ildefonso FalconesFatimas håndNy bestseller af forfatteren til Havets Katedral.Udkommer 25.03.

DIN PRIS199,96

DIN PRIS299,95

DIN PRIS349,95

DIN PRIS239,20

882161 063747

02

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

FEBRUAR 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 2

· 20

11

TE

MA

: DIG

ITA

LIS

ER

ING

TEMADIG

ITALISER

ING



AKTUELT

INTERVIEW: MichaelAnker

9 ting du bør vide om overenskomsten 2011

Stress:

Stop op i tide

Balladen omefterlønnen

også orakel. Pjecen fremhæver de mange jobmuligheder, der er som bibliotekar, også uden for folkebib-liotekssektoren. Men den er altså primært tænkt som et forsøg på at rekruttere til en sektor, der om få år vil opleve et massivt behov for nyuddannet arbejdskraft. Pjecen er sendt ud, men til sidste hovedbestyrelsesmøde i marts gav studenterobservatør i hovedbe-styrelsen Rasmus Bahnsen den en hård medfart. Efterfølgende sagde han til Perspektiv: - I Bibliotekarforbundets mission taler man om at ville styrke medlemmernes position og udvikling på arbejdsmarkedet. I min optik gør kampagnen kun det første: Den har det ene formål at bekræfte en bestemt gruppe på arbejdsmarkedet i sin egen selv-forståelse, og kampagnen tegner således et noget bagudrettet og unuanceret billede af den virkelig-hed, man møder på for eksempel IVA. Hvis folkebibliotekerne vil have akademikere til at erstatte den mangel på arbejdskraft, de om få år vil opleve, bliver de nødt til at kigge andre steder hen end netop til IVA og SDU´s uddannelser. Jeg vil gerne forberede de studerende på den konkurrence, der vil opstå, og ikke bidrage til vedligeholdelse af et gammelt syn på bibliotekerne og bibliotekarrollen. Derfor mener jeg, at man kunne have fået bedre udbytte ved at bruge pengene anderledes, end man har gjort. I forhold til de medlemmer jeg re-præsenterer, nemlig de studerende på IVA, rykker kampagnen ikke en meter. Formand i Bibliotekarforbun-det Pernille Drost kender godt til kritikken. - Sagt med et glimt i øjet, må de studerende acceptere, at der findes bibliotekarer og biblioteker i Danmark, og at det er noget, som Bibliotekarforbundet gerne vil stå ved. Vi er bare forskellige steder. Når man er studerende, så er man i gang med en teoretisk uddannelse, og man er meget søgende, og det forstår jeg godt. Men som forbund skal vi kunne favne alle. Lige nu

har vi en kampagne, der rammer folkebibliotekerne, men vi har jo også tiltag både på det statslige og private område. Det handler ikke om en uddannelsestitel – bibliote-kar er også en arbejdstitel.

Lerche


artesis

Det samarbejdende biblioteksvæsen på nye formler

Artesis Web Bibliotekernes styrke og drivkraft har altid været samarbejde. Det er det stadig!

Artesis Web, som DBC udvikler i samarbejde med bibliote kerne og TING Community, er et eksempel på den merværdi, der udspringer af fælles udvikling og videndeling.

Artesis Web er en bibliotekshjemmeside, der tilbyder en samlet præsentation af alle bibliotekets fysiske og elektroniske ressourcer kombineret med nyheder, blogs og

arrangementer. Intuitivt og letforståeligt for brugeren.

Mere end en bibliotekshjemmesideDBC’s Artesis produkter, der består af Artesis Web, data

brønden, indholdskilder, addon services og support er

forankret i den udviklingsfilosofi og innovative bevægel

se i de danske biblioteker, der nytænker og redefinerer

det samarbejdende biblioteksvæsen.

Har I lyst til at se og høre mere om Artesis Web, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo. [email protected] / 44 86 79 15.

Læs mere om Artesis Web på www.artesis.dk

En åben pakkeløsning, I kan bygge videre på

Adgang til kilder i databrønden

Support, nye features og løbende forbedringer

Et springbræt til TING med DBC som guide

Fordel af den fælles udvikling i Artesis og bibliotek.dk

Artesis Web i dit bibliotekVi betatester Artesis Web i samarbejde med Odense og Aabenraa og lancerer til efteråret.

Artesis Web betyder, at I får:

DBC A/STempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

14

TE

MA

OM

vID

EN

Og

INFO

RM

ATIO

N

te

ks

t a

ne

tt

e l

er

cH

e f

ot

o Ja

ko

b b

os

er

uP


Vi er truet af uvidenhed. Det er let at snyde med informationer, og det kan true vores demo-krati, som hviler på et fundament af oplyste beslutninger. Vores eneste redning er viden. Mød professoren, der elsker sandheden og har defineret en formel for viden.

ved duegentlig?

Hvad

du skal være opmærksom hele tiden, for vi bliver konstant snydt med informationer. vincent Hendricks giver ingen lette genveje til viden, for de findes ikke. det kræver hårdt arbejde at tilegne sig viden, sådan er det bare.


TE

MA

OM

vID

EN

Og

INFO

RM

ATIO

N Det er blevet et dagligdags fænomen, at po-litikerne ikke forholder sig til kendsgerninger, og at folk forsøger at manipulere dig ved hjælp af de informationer, de giver dig. Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University i New York, Vincent F. Hendricks er en af de to forfattere til bogen Oplysningens blinde vinkler, og han er træt af at se almindeligt godt tænkende mennesker blive fornærmet på deres intelligens gang på gang. I 2008 modtog han EliteForsk-prisen for at sætte viden på formel, og det er også med formler og eksempler, at han sammen med Pelle G. Hansen i sin nye bog påviser, hvor let vi bliver snydt med informationer.

- På sin vis var det enormt beskæmmende at skrive denne bog. Det var nedslående, fordi alle teorier om, hvor stupide mennesker kan komme til at opføre sig, når de opererer i grup-per, holder stik.

Ordene falder som afrunding på halvanden times samtale med Vincent F. Hendricks. En samtale, der fører os rundt om alt fra Lene Espersens letsindige forhold til sandheden, statsministerens uheldige sammenblandig af danske og engelske ord, et smut tilbage til de gamle grækere, forbi Stein Bagger og 50 år frem mod en udsigt til tiltagende naturkata-strofer. Bare for at nævne lidt af det, Vincent F. Hendricks trækker frem, når han skal pege

på de fire måder, hvorpå vi mennesker kan blive snydt med information.

- Du kan blive snydt med for lidt information. Du kan blive snydt af for meget information. Du kan blive snydt med måden, informationen bliver præsenteret på, og endelig kan du snydes af, hvordan information selekteres. Der er ingen krav til sand-færdigheden af informationer, det er rart, hvis den er sand, men det er ikke noget erkendelsesteoretisk krav, siger Vincent F. Hendricks.

Omvendt er der krav til sandfærdigheden af viden. - Med viden kan du altid blive afkrævet en struktur, der ret-færdiggør forholdet mellem det du tror, det der er sandt og forbindelsen derimellem. Viden er karakteriseret ved sandfær-dig information plus metode, således, at du altid kan blive sat til at redegøre for, hvorfor du har den viden, du har. Det samme krav kan du ikke stille til information, det er desværre nok blot at sige; det synes jeg, det tror jeg eller det føler jeg. Men når du siger, det ved jeg, så kan jeg spørge, hvorfor ved du det, og det skal du kunne gøre rede for.

InFORmATIOn gøR Os Ikke OPLysTe

I adskillige år har vi sagt, at vi lever i informationssamfundet, for det har aldrig været så let for os at få information, som det er nu, og mængden af information er større end den nogensinde har været. Men selvom vi har mere end rigeligt af information, så bliver vi ikke nødvendigvis mere oplyste, påpeger Vincent F. Hendricks. Han peger på, at de mest besøgte portaler i verden i 2010 var Google, Facebook og YouTube, hvoraf to sidste, ifølge professoren, nærmest er rendyrket forfængelighed og under-holdning.

D


- Hvis Kant og oplysningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæversynede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade, siger Vincent F. Hendricks.

- Det svære er, at jo mere information der er, jo sværere er det at navigere i den. Og det er derfor, at denne bog kommer: for at sige, pas nu lige på, når du navigerer i informations-strømmen, for hvis du ikke bearbejder informationerne korrekt, så kan du ligge dig lige i slipstrømmen og få en på låget af dem – altså informationerne. Bearbejdet information plus sandhed, det er viden, og derfor bliver processen for, hvordan du får informationer, og hvordan du bearbejder dem afsindig vigtig, understreger Vincent F. Hendricks.

Samtidig med, at vi vælter os i informationer som aldrig før, og måske netop fordi de er så let tilgængelige, så er de fleste mennesker ikke klar til at acceptere, at informationer ikke gøres til viden med et snuptag.

- Når mine studerende siger, at det er svært, så siger jeg ja, det er tough, men det er for fanden ikke min skyld. Sådan er verden. Tag en kiks og læs. Det er tungt at få viden, man bruger årevis på det, og det kræver omgang med stoffet. Den tålmo-dighed er blevet klart mindre.

Men stadig er der en smule håb for os individer. For vi er med Vincent F. Hendricks egne ord »suckers for truth«. Vi vil gerne have et sandfærdigt grundlag for vores beslutninger, så vi ved, at vi også kan stå inde for dem dagen efter og en måned efter, at vi har truffet vores beslutning. Sandheden er altid populær, selvom den kan være til besvær.

- Vi vil ikke gribes i en løgn, og vi vil gerne tage oplyste be-slutninger, men vi gør det ofte på et grundlag af informationer, og dem kan man snyde folk med, hvis man vil.

Og blandt de grupper, der skal hjælpe os i navigationen på informationshavet nævner Vincent F. Hendricks ikke overra-skende bibliotekarerne.

- Det er blandt andre dem, der står med sekstanten. Det er derfor, at man skal have respekt for dem, de er navigatørerne, fordi de har fagligheden til at arkivere og sikre, at folk kan søge så gennemsigtigt som muligt.

FøLsOmT DemOkRATI

Ét er, at du som individ bliver snydt af informationer. Værre er det, at selve demokratiet også er følsomt over for snyd med informationer, fordi information og demokrati er nært forbun-det med hinanden, forklarer Vincent F. Hendricks.

- Det at kunne tage informerede beslutninger er jo en af de ting, som karakteriserer demokratiet, og det, der gør demokra-tiet robust er, at vi kan indsamle informationer fra mange for-skellige steder og kilder, før vi vælger at træffe en beslutning. Det drøftende demokrati er idealet i den vestlige verden, hvor vi udveksler informationer og drøfter dem, inden vi går ned og sætter krydset. Og derfor skal informationerne være pålideligt afledt. Men informationer kan også bruges til at manipulere både mennesker, marked og meninger.

For Vincent F. Hendricks, der er logiker, har udgangspunktet for bogen været at se på blandt andet demokratiske processer

som informationsoverførsler mennesker imellem. Han har igen-nem forarbejdet til bogen afprøvet en række teorier med sin medforfatter Pelle G. Hansen, og det har vist sig, at teorierne ofte holder stik. Og tilmed behøvede de to forfattere ikke at lede længe efter meget let forståelige eksempler fra den virke-lige verden på, hvor vildledende informationer kan være.

sTeIn BAggeR Og Lene esPeRsen

Et eksempel på en beslutning med for lidt information – som i bogen beskrives som pluralistisk ignorance – er fænomenet Stein Bagger, eller rettere sagt alle hans medløbere, der mi-stede millionbeløb på at investere i Stein Baggers luftkasteller. Samstemmende var forklaringen efterfølgende fra medlø-berne, at Stein Bagger virkede så intelligent og karismatisk, at man ikke kunne lade være med at tro ham. Så de troede ham alle. De agerede ikke på viden, for den var der ingen, der havde, og i mangel på viden henviste de til den information, som alle andre angiveligt havde, og den var som bekendt fejlagtig: Alle troede på Bagger, præcis fordi alle troede på Bagger.

Hvad for et overskæg? Hvordan kan flødeskum på over-læben illustrere begrebet fællesviden? forestil dig to kvinder, der drikker kakao på en café. begge har de flødeskum på overlæ-ben, men ingen af dem gør hinanden opmærksom på det hvide overskæg. først da en tjener halvhøjt siger flødeskumsskæg, får kvinderne røde kinder og tørrer sig om munden. i et splitsekund har de hørt tjenerens bemærkning, noteret sig, at den anden ikke tørrer sig om munden og kommet frem til, at så må det jo være mig, der har det overskæg.


TE

MA

OM

vID

EN

Og

NFO

RM

ATIO

N

Faren for pluralistisk ignorance opstår, når de enkelte beslutningstagere i en gruppe af individer mangler den nødvendige information for at løse et givent problem og i stedet for at undersøge sagen selv, observerer de andre i håbet om at blive klogere. Men når alle andre gør det samme, observerer alle blot manglen på reaktion og slutter derfor let fra den mang-lende reaktion til det forkerte.

Lene Espersen skulle i 2010 forsvare sin letsindige omgang med sandheden i folke-tingssalen i forbindelse med overbetalingen til privathospitalerne, og hun brugte samme tvivlsomme ræsonnement, som medløberne i Stien Bagger-sagen. Hun forklarede sig såle-des til Politiken den 30. september 2010:

»Hvis du går ned og lytter til, hvordan de-batten er i folketingssalen, så vil du opleve, at politikerne i forbavsende høj grad ikke svarer på det, de bliver spurgt om.«

- Fordi ingen andre gjorde det, så var hun altså ikke tvunget til at fortælle sandheden, trods ministeransvarsloven. Og det er da enormt bekymrende, at det er så let for os at skifte standpunkt, fordi alle andre gør det. Det er først, når der er en, der siger, at der er et problem, at alle andre også siger det. Det viser sig altså, at det er let at manipulere folk med information, dog er den manipulation enormt skrøbelig. For der skal bare en kontrainforma-tion til, så vælter du hele læsset. Tænk blot på den lille dreng i Kejsernes nye klæder.

kAskADeRne mAnIPULeReR

Det er også let at trække gulvtæppet væk under manipulation med for mange infor-mationer – som i bogen beskrives som en informationskaskade. Et godt eksempel på det er når vi alle myldrer ud af et fly lige i hælene på hinanden. Vælger mange nok foran os at gå til venstre, selvom vi egentlig har en personlig fornemmelse af, at højre er det mere korrekte,

så vil vi typisk gå til venstre. Men så snart alle står i den gang, der endte blindt, og ham, der egentlig mente, at den anden vej var mere rigtig, tør sige sin mening højt, så kan informations-kaskaden blive brudt – den lille dreng står igen på »sandhedens smalle vej«.

Langt vanskeligere er det at bryde den form for manipula-tion, der bygger på, hvordan informationerne selekteres eller præsenteres.

Netop selektion af informationer, som i bogen beskrives som et fænomen, der kan føre til polarisering, kommer Vincent F. Hendricks ind på, da Perspektiv spørger til, hvordan han oplevede den debat, som opstod i kølvandet på Hizb ut-Tahrirs arrangement på Det Kongelige Bibliotek. En debat han side-stiller med den diskussion, der kørte de aprildage, hvor dette interview fandt sted, og som drejede sig om, hvorvidt den muslimske prædikant Sheikh Abu Ameenah Bilal Philips skulle have lov til at rejse ind i Danmark efter at være blevet inviteret af Islamisk Trossamfunds ungdomsafdeling.

- Nuvel, hvis du vælger at sige, at du har ytringsfrihed, som man jo siger, man har i Danmark, så er vi tilbage til Muhammed-tegningerne. Og hvis vi lige starter dér, var der så nogen i Danmark, der var i tvivl om, at vi havde ytringsfrihed i Danmark, før Muhammed-tegningerne, mig bekendt nej, men så ville man godt demonstrere atter en gang, at det har vi så, hvorefter verden brænder sammen på Danmark. Hvis du har valgt at sige, vi har fuld ytringsfrihed, men ikke for dem, vi ikke bryder os om, så er det i hvert fald inkonsistent. Hvis vi ikke til-lader standpunkter, vi ikke er enige i, så er det et klart eksem-pel på polariseringseffekten. Og det virkelige problem opstår, når staten begynder at autorisere polarisering ved indrejsefor-bud og andre foranstaltninger for personer med standpunkter, der ikke er kongruente med statapparatets, understreger Vincent F. Hendricks.

Et andet eksempel på den problematik, hvor informatio-ner selekteres, så de passer i gruppens overbevisning er, at regeringen nu vil nedsætte en værdikommission for at finde ud af, hvad de danske værdier præcis er. For det vil i sidste ende blive retningslinjer for, hvad det vil sige at være dansk. Ligesom det at indføre en danskhedstest i sin tid viste sig at give visse problemer, fordi seks ud af ti etniske danske slagteriarbejdere i Nordjylland dumpede testen.

- Ideen om en danskhedstest og ideen om at afklare, hvad

• Pluralistisk ignorance – manipulation via for lidt information• Informationskaskader – manipulation via for meget information• Rammeeffekter – manipulation via informationspræsentationen• Polarisering – manipulation via informationsselektion

fire metoder til snyd med information

19

Hvis jeg venter længe nok, så må den da komme. den logik, der får os til at vente og vente ved et busstoppested, er den samme logik, der bruges, når man skal argumentere for, hvorfor de danske soldater skal blive i afghanistan. vi bliver stædigt ved med at vente på en bus (selvom vi kunne have været fremme allerede nu, hvis bare vi var gået), fordi vores ventetid jo vil være spildt, hvis vi nu begynder at gå, og bussen så overhaler os om lidt. Og politikerne konstaterer, at de danske tab vil være forgæves, hvis vi trækker soldaterne ud og ikke gør opgaven færdig. endnu et eksempel på, hvor-dan vincent f. Hendricks forklarer nutidens problemstillinger medlogiske eksempler fra dagligdagen.

bogen Oplysningens blinde vinklerudkommer på forlaget samfundslitteratur den 15. august 2011.


TE

MA

OM

vID

EN

Og

INFO

RM

ATIO

N

Lugter her af røg? under-søgelser viser, at hvis en person sidder i et lokale, der fyldes af røg, så vil 75 procent rapportere røgen, hvis de er alene. Men sid-der der to andre i lokalet, som ikke reagerer, så vil kun 38 pro-cent rapportere røgen. det viser sig, at når der er andre til stede, så opstår der ansvarsforvirring, og i sidste ende er der ingen der gør noget, præcis fordi ingen gør noget. det kaldes bystan-der-effekten.

condorcets juryteorem bygger blandt an-det på antagelsen om, at vi har mere end 50 procent chance for at have ret. dermed vil en stor gruppe, der mener det samme, være lig sandheden.

»teoremet har en betragtelig slagside, hvis man blot vender én af antagelserne om: antag, at hver af de adspurgte har mere end 50 procent sandsynlighed for at svare forkert frem for korrekt (mens antagelsen om majoritetsreglen forbliver uændret). i så fald vil sandsynligheden for, at majo-riteten når det korrekte svar gå mod nul i takt med, at der kommer flere og flere til!« Kilde: vincent f. Hendricks klummei ingeniøren oktober 2010

condorcets juryteorem


danske værdier er, er hen ad en statspolarisering. Det kalder man i andre lande formørkelse eller i yderste potens diktatur, hvor man fortæller, hvilke værdier du skal have for at være her. Der er vi slet ikke endnu og kommer det næppe, men mekanis-merne er de samme, konstaterer Vincent F. Hendricks.

PRæsenTATIOnen FåR Os TIL AT ænDRe menIng

Vincent F. Hendricks lægger ikke skjul på, at hans respekt for politikere generelt kan ligge på et meget lille sted.

- Det er et stort ansvar at have en ministertaburet og for mig at se har de fleste ministre ikke et begreb om det ansvar, de har fået i hænderne. Det der taler imod et repræsentativt demokrati er, at du kan få de mest uduelige mennesker til at sidde og styre et land.

Og frem trækker den veltalende Vincent F. Hendricks en episode, som statsminister Lars Løkke Rasmussen næppe holder af at tænke tilbage på. Hvor han, træt og opgivende til Cop15-mødet slår sin hammer tre gange i bordet og siger noget famlende: »I know I banged…, I made this banging. But I am not familiar with the regulations in this system«.

- Og der sidder hele journalistverdenen og måber og spørger, om de hørte det samme. Sagde han virkelig, »undskyld jeg knepper bordet, men jeg er ikke bekendt med, hvordan vi holder møder i dette forum«.

Det er derfor, at denne bog bliver skrevet, fordi vi konstant og hele tiden bliver fornærmet på vores intelligens, fordi folk bruger informationer på en forkert måde.

En af de metoder, som politikerne også tyer til, når de skal manipulere med vælgerne, er præsentationen af informationer, det beskrives i bogen som rammeeffekten. Den form for ma-nipulation forekommer i det tilfælde, hvor der egentlig er nok informationer til rådighed for at træffe en beslutning, men de præsenteres på en bestemt måde. For eksempel når du snart skal til at sætte et kryds og vælge en rød eller blå regering.

- Du kan vælge at betone det negative ved en rød eller en blå regering, når du beskriver det valg, vælgerne skal til at foreta-ge. Men reelt set er det stadig det samme, de vælger i mellem. Alligevel viser forskningen, at du kan få folk til at foretage inkonsistente valg ved bare at ændre perspektivet lidt. Og det er netop noget som politikere, reklamefolk og for eksempel forsikringsbranchen benytter sig af.

I et eksperiment som omtales i bogen, blev det meget ty-deligt. En gruppe deltagere skulle vælge mellem to forskellige indgreb (A) og (B) i behandlingen af 600 patienter med en dø-delig sygdom. Behandling A ville redde 200 menneskeliv, mens behandling B med 33 procent chance ville redde samtlige 600 og med 66 procent risiko ikke redde nogen. 72 procent valgte behandling A. Skiftede man så perspektivet i spørgsmålene, således at man valgte mellem behandling C, hvor 400 men-nesker ville dø, og behandling D, hvor der var 33 procent chance for, at ingen døde, men 66 procent chance for at alle 600 gik en dødelig udgang i møde, så valgte 78 procent behandling D. Altså det modsatte end flertallet i første eksperiment til trods for, at grupperne valgte mellem det akkurat samme, bare præ-senteret på en anden måde.

Og med den viden bliver den politiske debat i Danmark ekstra

farlig af, at det nu er blevet fuldstændig legitimt at betvivle kendsgerningerne. Derfor slynger politikerne ikke bare om sig med tal – de slynger om sig med de tal, der lige passer dem bedst.

- Betvivl bare, det er potent relativisme, og det er farligt, for så er der ingen pejlemærker længere. Politikerne er blevet vant til ikke at forholde sig til præmissen, de forholder sig bare til det budskab, de vil have ud. Derfor er det også forfriskende, når der er en journalist, der bliver ved og ved med at spørge, for vi sidder jo derhjemme og tænker, at det svar ikke havde været godt nok hjemme ved middagsbordet. Og det er netop en lakmusprøve, som min kollega professor Christian Kock har argumenteret for: Når du er i tvivl om, at du kan æde det en politiker siger, så er lakmusprøven, om du kan slippe af sted med det hjemme ved middagsbordet.

Derfor er det også vigtigt, at vi netop drøfter politikernes synspunkter med mennesker, vi ellers ikke er enige med, så der ikke opstår det, som Vincent F. Hendricks kalder en ekkokam-mer-effekt, jo mere du hører din egen stemme og dem, der ligner den, jo mere overbevist bliver du om, at du holder på sandheden, mens alle andre har knald i potten.

På vej mOD AFgRUnDen

Får manipulationen lov til at stortrives, lige som den gør i dag, så er vi på vej mod afgrundens rand. Det er Vincent F. Hendricks overbevist om. For der er opgaver, som menneskeligheden skal løse i fællesskab, men som vores »frie valg« spænder ben for. Både når det gælder små hverdagsproblemer som hundelorte på fortovet til de stigende klimaproblemer, så vil vi som indi-vider alene og hver især ikke kunne løse problemerne. Hver for sig er vi en dråbe i havet, og netop det får os til at gøre ting, der strider imod, hvad vi egentlig synes er mest fornuftigt.

For selvom vi alle tænker, at det ville være dejligt at være fri for alle hundelortene i græsset, så er de der jo alligevel. Simpelthen fordi hundeejerne enten tænker, at de ikke behøver at samle op, fordi alle andre gør det. Eller fordi de tænker, at når alle andre ikke samler op, så behøver jeg heller ikke, da mit bidrag med den varme klat i hånden forslår som en skrædder et vist sted. Vi er en dråbe i havet, og dermed gør vores individu-elle handlinger ikke den store forskel. En skræmmende tanke, fordi den også gør sig gældende, når det handler om at løse verdens klimaproblemer. Hvis alle andre sparer, så behøver jeg ikke at gøre det, og hvis alle andre forbruger, så betaler det sig ikke for mig at spare alligevel, så lad os bare bruge løs!

Endnu mere trist bliver det, at Vincent F. Hendricks stiller spørgsmålstegn ved den teori, der siger, at jo flere der mener det samme, des større er sandsynligheden for, at det de mener er sandt. Den er også kendt som Condorcets juryteorem. Den teori kan nemlig vendes på hovedet påpeger Vincent F. Hend-ricks. Og så bliver den pludselig et bevis for, at masserne tager fejl.

Den tanke fører tilbage til det citat af amerikaneren Derek Bob, der springer én i øjnene, når man åbner Vincent F. Hend-ricks og Pelle G. Hansens bog: Hvis du tror uddannelse er dyrt, så prøv uvidenhed.


7gode grunde tilat besøge Librar y Bar på Copenhagen Plaza

te

ks

t s

ab

rin

e m

øn

st

ed

fo

to

: Jak

ob

bo

se

ru

P

et herreværelse midt i byenLibrary Bar kan bedst beskrives

som at træde ind i alle ens

lagrede billeder af engelske

herregårde med røgfyldte her-

reværelser. Brideshead, Down-

town Abbey, Winston Churchill

og sherlock Holmes i skøn

forening. Det på trods af, at

Library Bar først blev indrettet

i 1970’erne. men ånden fra det

gamle firstjernede hotel fra

1913 hviler alligevel over baren.

Lysekronerne i loftet er da

også fra det oprindelige hotel

og møblerne originale engel-

ske. Det er dog slut med røgen

efter rygeforbuddet, og det

rullende cognacbord stå også

stille. klientellet har i den grad

udvidet sig fra ældre herrer til

alle typer af gæster. Frimure-

logen og Det kongelige skyde-

selskab er dog stadigt årlige

stamgæster. 1

Maj 2011 · Perspektiv ·

Hvert år bliver der hængt et stort juletræ op under ovenlysvinduerne med toppen nedad. Det er en fast ju-letradition for mange at nyde et glas af barens hjemmelavede hvide glögg, mens de beundrer julen på hovedet. Det næsten 100 år gamle hotel bærer på mange historier. I 20’erne og 30’erne havde hotellet, der dengang hed Hotel Terminus, egen skrædder, der kunne reparere gæsternes tøj før audiens hos kongen.

agnes obel flyder ud af højtalerne og fornemmelsen af, at

man ikke kan gøre andet end at give sig hen til den bløde

lænestol og musikken, indfinder sig hurtigt. der bliver ikke

spillet andet end jazz på baren efter et

kort forsøg med 80’er pop, og en lørdag

om måneden er der livejazz. thomas

blachman har indspillet sin cd ved flyge-

let, og rasmus seebach har indspillet en

musikvideo i de herskabelige omgivelser.

de er ikke de eneste kendisser, der har

set potentialet i library bar. satireduoen

rytteriet har lavet optagelser med deres

figurer »snobberne« i baren og sidste års

bodilfest blev holdt i baren.

Dickens’ David Copperfield og Oliver

Twist side om side med Det Tabte

Paradis af john milton, Ugeskrift for

Landmænd og juridisk Formidling.

Reolernes mange bøger er til fri

afbenyttelse. Ingen ved præcis, hvilke

bøger der står på hylderne eller om

der skulle gemme sig en førsteud-

gave eller en raritet. Bøgerne er aldrig

blevet vurderet.

2

6 7

det var også i en gammel bog, man fandt opskriften på det, der er blevet én af barens hotteste drinks: champagnecocktailen. mørk rom og ginger ale, en sukkerknald der lang-somt går i opløsning mens en tynd sløjfe af appelsin-skræl flyder på overfladen. Priserne er ikke i den lave ende, til gengæld, så kan alle drinks både mærkes og smages. 6 cl. er minimum i cocktailene, og baren bruger kun frisk-presset frugt. en white russian på library bar har selvfølgelig også fået skiftet mælken ud med letpisket fløde. 4

champagne-cocktail

Tæt på Tivoli og strøget

Læs bøgerne

5

Library Bar ligger centralt.som en hemmelig hule bag hotellobbyen på Copenhagen Plaza Hotel ved københavns Hovedbanegård. Baren har åbent mandag til torsdag kl.16.00 -24.00, fredag og lørdag dog til 01.00.Adressen er:Bernstoffsgade 4københavn v

Omvendt juletræ

23

Lyden af Jazz

det amerikanske ma-gasin forbes kårede i 2004 library bar til en af verdens fem bedste hotelbarer, blandt andet på grund af indret-ningen. og stilen er gennemført med bord-servering af tjenere med hvid skjorte og vest.

en af verdens bedste barer

3


PR

AK

TIK

AN

T I K

uLT

uR

AR

vS

ST

yR

ELS

EN

24

de kan dele erfaringer og stille spørgsmål. Værktøjerne gør det for eksempel muligt for museerne at trække informationer fra hinan-dens samlinger.

- De kan lave komplekse virtuelle udstil-ling, hvor de linker til andre kunstgenstande, litteratur, websider, forskning, og databaser, forklarer hun.

- Museerne kan også hurtigt sætte en gen-stand ind i en sammenhæng, og på den måde skabe mere interessant formidling, siger Stine Lindbjerg Kjær.

Før har der været en tendens til, at registre-ringen blev nedprioriteret, fordi den ikke er synlig og ikke tiltrækker publikum og dermed heller ingen penge. Kulturarvsstyrelsen håber at vende den tendens og gøre registreringen til en del af formidlingen.

Ud fra et politisk ønske om mere turisme og fokus på oplevelsesøkonomi, så kan det på sigt betyde en bedre markedsføring af Danmark.

– Hvis en familie i Holland skal på ferie i Ros-kilde, kan den med ét klik få billeder, links og historier om byen, siger Stine Lindbjerg Kjær.

gARAnT FOR BRUgeRvenLIgHeD

Til sommer bliver hun efter to år den første studerende, der bliver bachelor i Biblioteksvi-denskab og Videnskommunikation fra SDU. Hendes 13 medstuderede fortsætter på deres

stine lindbjerg kjær er studerende på sdu og i praktik i kulturarvs-styrelsen. Hun binder kunsthistoriske arkiver sammen med digitale muligheder og skaber derved ny formidling. og så drømmer hun omat udvikle et nyt indekseringssystem for kunst.

M Meet the Artist, står der på et hvidt konferencebord i Kulturarvsstyrelsens reception. Og står det til Sti-ne Lindbjerg Kjær, skal endnu flere mennesker møde både kunstnere og kunst – og gerne på nettet.

Hun er i to måneders praktik i Kulturarvsstyrelsen som en del af sin uddannelse i Biblioteksvidenskab og Videnskommuni-kation på Syddansk Universitet. Hendes primære opgave er da også at få museumsfolk til at udnytte de muligheder, der opstår, når kunstarkiver bliver digitaliserede og endnu flere kan få adgang til samlingerne.

- Der bliver brugt millioner på at digitalisere den danske kulturarv, og meningen er, at så mange som muligt skal have glæde af det. Derfor skal museerne være bedre til at bruge de digitale muligheder, når de formidler. De skal indse, at de for eksempel kan bruge registreringen af kunstgenstandene til meget mere end at opfylde et krav i museumsloven, siger 35-årige Stine Lindbjerg Kjær, der oprindeligt er uddannet cand.mag. i kunsthistorie. Men efter fire år som gymnasielæ-rer fik hun øjnene op for Biblioteksvidenskab og Videnskom-munikation på Syddansk Universitet.

- Jeg elsker at organisere og systematisere og har altid gerne ville arbejde med arkiver, siger Stine Lindbjerg Kjær.For at kunne kombinere sine interesser: kunst, arkivering ogformidling lavede hun et større lobbyarbejde for at komme i praktik i netop Kulturarvsstyrelsen.

BRUg RegIsTReRIng TIL FORmIDLIng

Her står Stine Lindbjerg Kjær i spidsen for at udbrede de digi-tale værktøjer, som styrelsen har udviklet til museernes registreringssystem, REGIN. Hun skal blandt andet undervise museumsfolk i at bruge dem og står bag et debatforum, hvor

tekst sabrine mønsted FOTO jAkOB BOseRUP

REgISTRERINg gIvERbEDRE FORMIDLINg

25

overbygningsfag, men da hun har læst kunsthistorie, skal hun i ste-det ud og søge job.

- Jeg kan sagtens forestille mig at arbejde på et fagbibliotek eller et folkebibliotek, siger Stine Lindbjerg Kjær, der ikke overvejede at blive bibliotekar, før hun begyndte på kunsthistorie.

- Jeg havde lyst til at fordybe mig i ét fag, siger hun.

Men nu er den lyst skiftet ud med lysten til at formidle og binde det faglige og tekniske sammen.

- Som bibliotekar har jeg lært ting, som ikke er bundet op på ét fag. Jeg har lært at være mellemled mellem fagfolk og it-folk og være brugernes garant for, at informa-tionerne bliver formidlet bruger-venligt.

- Mange er ikke opmærksomme på de muligheder, der åbner sig, når man digitaliserer. Og at samme viden kan og skal formidles forskel-ligt, alt efter om man henvender sig til en gymnasieelev eller en forsker, siger Stine Lindbjerg Kjær.

Én BRønD FLeRe InDgAnge

Sidstnævnte kommer hendes afsluttende bacheloropgave til at handle om – idéen om at have én kulturarvsdatabrønd, men med flere indgange.

- Forskere skal præsenteres for den nyeste litteratur og forsk-ningsnetværk, mens gymnasieele-ver skal kunne søge på emneord, og få ideer til opgaver, siger Stine Lindbjerg Kjær.

Ud af de 14 studerende på Biblio-teksvidenskab og Videnskommu-nikation på SDU har kun fire valgt at komme i praktik, resten læser et valgfag i stedet. Stine Lindbjerg Kjær fortryder ikke sit valg og råder andre til at vælge i praktik.

- Jeg har fået mulighed for at pejle mig ind på det, jeg godt kan lide. Jeg har fået et netværk og en erhvervserfaring, jeg kan bruge, når jeg skal ud og søge job, siger hun.

stine lindbjerg Kjær inter-esserer sig for nye måder at indeksere og registrere billeder på. - traditionelt indekserer man billeder efter motiv, men det kan være proble-matisk, når det handler om abstrakt kunst. det kunne være interessant, hvis billedindekseringen lagde sig op af tenden-serne i kunsthistoriever-denen med forskellige analysetilgange til et billede. for eksempel en formanalytisk tilgang, hvor man indekserer efter farver og maleteknik eller en socialanalytisk tilgang, hvor man indekserer efter politiske, økonomiske eller religiøse forhold, der gælder for værkets samtid, siger hun.

som en del af sin prakti-kopgave laver stine lindbjerg Kjær sin egen virtuelle udstil-ling, der kom-mer til at ligge på Kunstindeks danmark. se:http://www.luftark.net/formidling/indeks.html

26

gA

Dg

ET

S

Glem musearm og håndledskramper, for kig blot til højre, og musepilen på skærmen følger automatisk med. Det svenske firma Tobii har opfundet en ny måde at styre computeren på i det kamerabaserede musesystem PCEye. Først tilkobles et diskret kamera til USB-porten i computeren, hvorefter man kan styre musepilen alene ved at kigge rundt på skærmen - og det virker uanset øjenfarve, antallet af blink eller graden af belysning. Dermed håber Tobii, at handicappede og sklerose-patienter får nye muligheder for at interagere med computeren, men systemet kan på sigt også anvendes til f.eks. interaktive præsen-tationsskærme på biblioteket. Eneste synlige ulempe er den skyhøje pris, der ligger over 30.000 kr.

se mere på http://www.tobii.com/pceye

Til højre eksploderer en mortér-granat, der sender dynger af støv i hovedet på dig, og til venstre dundrer oprørernes maskingevær-kugler hen over den golde ørken. Med den kommende journalistiske video-app, Condition One, håber den garvede krigsfotograf Dafung Dennis at sætte os i midten af kampzonen i alverdens krige. I Condition One kan du ved at bevæge iPadén rundt udforske en live-krigsreportage, og dermed løbende selv vælge de vinkler, du vil se krigsscenerne fra. Dafung Dennis håber, at appén opfinder et nyt journalistisk formsprog, der gør krigs-reportager mere interaktive og vedkommende.

condition one er på www.conditionone.com

styr computeren med øjnene

f Í–nintendo trykker interaktivt spilmagasin

Thomas VigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.


læs spilmagasinet gennem kameraet på en nintendo 3ds, og pludselig hopper virtuelle figurer op fra siderne og ind på din skærm. for at cementere lanceringen af nintendos hånd-holdte spillekonsol 3ds kan man i den nye ud-gave af official nintendo magazine indsamle 100 læseres avatarer kaldet mii ved at bruge det indbyggede kamera i 3ds. ganske som Perspek-tiv bruger nintendo-magasinet de såkaldte Qr-koder, der i dette tilfælde får læsernes avatarer til at komme til live. senere vil magasinet også indføre mini-spil og filmklip i magasinet somQr-koder.

kig på hele

krigen mediPad

27

vil du helst lege i sandkassen eller på rutsjebanen? Umiddelbart kan suset i maven trække ved rutsjebanen, men på sigt er sandkassen mere alsidig. særligt hvis du vil lege på legepladsen i over en måned.

Hvis World of Warcraft er den sjove, men forudbestemte rutsjebanetur, er det svenske online-spil minecraft den mere frie sandkasse, hvor ram-merne er så meget desto større, men ligeså er kravet til egen opfindsom-hed og originalitet. Blandt andet derfor tager det svenske indie-spilfænomen minecraft lige nu verden med sandstorm, mens den kommercielle mastodont World of Warcraft udviser stagnation i antallet af aktive, betalende spillere.

minecraft lægger i modsætning til World of Warcraft ansvaret for spillets univers, mål og mening i hænderne på spillerne. spillet er basalt set blot en gigantisk virtuel byggeplads udelukkende bygget op af kvadratiske LegO-lignende klodser, der alle repræsenterer forskellige byggematerialer så som træ, metal eller sten.

I minecraft er der ingen specifikke mål, ingen faste missioner, og intet man partout skal. Det gør spillet til en interessant revolution i relation til nutidens onlinespil, der sætter spillerne ind i forudbestemte figurer og mere trange rammer.

Den store frihed i minecraft kan være skræmmende, fordi du skal kæmpe for hver eneste byggeblok: vil du have tømmer til at bygge dit hus, er det ud og finde træer, du kan fælde, og er ønsket metal til dit nye fort, skal du selv manuelt hakke det ud af en mine i spillets verden. At bygge er dermed hårdt arbejde, men så meget større er glæden og stoltheden også, når ens bygningsværker står funklende og færdige. så når spillerne har bygget vir-tuelle kopier af Triumfbuen, U.s.s. enterprise eller keops-pyramiden i ægte størrelsesforhold, så har det krævet samarbejde, tid og koordinering.

minecraft er mindre spil og mere kreativ leg med et let værktøj be-regnet til kreativ selvudfoldelse, hvilket flere skoler og sFOér i både Danmark og i udlandet nu bruger som led i deres undervis-ning. set i biblioteksøjemed er potentialet bag spillet også store. Byg for eksempel dit bibliotek op i minecraft’s verden eller bedre endnu: lad lånerne/brugerne gøre det, så de selv kommer med nye ideer til, hvordan I kan forbedre jeres bibliotek og opstillinger fremover.

Læs mere om minecraftpå www.minecraft.netspillet koster et engangsbeløb på 20 euro og fungerer til både Windows og mac.

minecraft er fremtidens virtuelle byggeplads

Den 20. maj bliver hele new yorks Hovedbib-liotek lavet om til et stort spil. Læs om pro-jektet Find the Future:http://www.digital-bookworld.com/2011/find-the-future-the-game-at-the-new-york-public-library/

Í–

månedens

udenlandskelink



forarmede, forudsigelige og for kedelige. mangebiblioteker famler rundt i blinde på facebook, men leder man længe nok, er der masser af små lys i mørket.

biblioteker famler påFacebook

E - er rystet!Så kort og skidt ville webjournalist Lisbeth Scharling skrive i sin status-opdatering, hvis den skulle handle

om bibliotekernes brug af Facebook. Som forfatter til e-bogen Facebook og Forretning og daglig blogger om den sociale nettjeneste vil hun gerne løbe risikoen og kalde sig selv for Facebook-ekspert.

- Det største problem er, at bibliotekerne måske nok har forstået, at Facebook er et socialt medie. De viser det bare ikke, vurderer hun.

Kigger man ned over opremsningen af begi-venheder, der præger langt de fleste bibliote-kers væg, er der også langt mellem brugernes kommentarer. For hvad skal man lige skrive til:Musikleg for de fem til syvårige på torsdag i..., Netop nu udstiller den kendte danske instru-mental-solist... eller Kom til strikkecafe på...

- Ikke at der er noget i vejen med at skrive,

hvad der sker. Det kan være god og nyttig information om spændende arrangementer. Men der skal også være noget andet, siger Lisbeth Scharling, der ikke er overrasket over sidernes til- og stilstand.

ALLe FAmLeR RUnDT

Bibliotekerne er nemlig langt fra ene om at famle rundt på Facebook. De store multinationale virksomheder og alverdens reklame- og kommunikationsbureauer kæmper i øjeblikket med at knække koden til, hvordan man bruger »fjæsbogen« bedst. For potentialet i forhold til blot at bruge ens egen hjemmeside er enormt.

Mere end 2,5 mio. danskere har en profil, og forskellige undersøgelser viser, at vi i gennemsnit logger ind 2,5 gange og bruger siden i cirka 20 minutter om dagen.

- Det er simpelthen dér, vi er. Og det gør Facebook til en slags moderne bogbus, der kan komme ud til de brugere, der ellers ikke kommer på biblioteket, siger Lisbeth Scharling.

Det store spørgsmål er bare, om vi overhovedet gider få biblioteker og virksomheders begivenheder, tilbud og reklamer blandet sammen med de åbenbart meget vigtige

tekst tHomas scHmidt nørgaard

FAC

Eb

OO

K


FÅ hænderne Fri nÅr du læser!

Nu i 9 skønne farver. Se dem alle på www.bookseat.dk

– designet til lækker læsning.

Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler.udsalgspris: kr.: 299,-

“Hvilken super idé med sådan en læsepude, der til-med kan holde fast i en hæftet bog. Det er den bedste investering, jeg har gjort længe. For en der læser meget, er det skønt ikke at skulle holde bogen hele tiden – nogle er jo temmelig tunge. Man kan strikke eller andet samtidig, og så vejer den ingenting.”

Lise Melchior Andersen, Bibliotekar.

opdateringer fra venner, kolleger og gamle klassekammerater.Nej, siger en et år gammel undersøgelse fra webstrategifir-

maet Dwarf, der har spurgt 1775 facebookbrugere. Faktisk vil to ud af tre ikke have tilbud og applikationer, mens hver anden ikke vil forstyrres af annoncer og kampagner.

BLAnDeT nyHeDssLIk

Men det behøver bibliotekerne ikke at bekymre sig om, mener Søren Storm Hansen, konsulent og underviser i sociale medier:

- Det er et spørgsmål om, hvad man skriver, og hvordan man gør det. Hvis det har relevans, løser et problem eller gør bru-gerne klogere, vil de gerne have det, siger han og understreger, at relevansen hænger nøje sammen med, hvordan Facebook fungerer som medie, og hvad bibliotekerne mener, at de kan tilbyde.

Selvom det er et socialt sted, betragter han Facebook som en stor pose blandet nyhedsslik, hvor hver bruger hele tiden får stykker af nyheder fra venner og de sider, de er fans af. Ved at lægge sig i nyhedsstrømmen kan bibliotekerne perspektivere og give dybde til den virkelighed, som brugerne oplever.

- Når der er jordskælv i New Zealand, laver man et link til en børnebog, der forklarer, hvad et jordskælv er. Når A. P. Møller aflægger rekordregnskab, linker man til Berlingskes nyhed og lokker med en biografi om Mærsk Mc-Kinney. Og når Coen-brødrene laver en western, linker man til filmanmeldelsen og fortæller, at bogen bag filmen kan lånes på biblioteket, sprudler Søren Storm Hansen, der også har en været en tur omkring bibliotekernes sider.

RevOLUTIOn I sILkeBORg

Man skulle næsten tro, at han havde holdt foredrag for de fem bibliotekarer i Silkeborg Bibliotekernes Facebookgruppe. For blandt de obligatoriske begivenhedsopdateringer fik bibliote-kets 300 fans denne statusopdatering fra Thomas Kolborg den 1. februar 2011: »Apropos den egyptiske revolution«, efterfulgt af fem bud på skønlitteratur, der udspiller sig i Egypten.- Det var bøger, der normalt står og samler støv, men da jeg tjekkede et par dage efter opdateringen, var de alle blevet lånt ud. Så måske har det virket, siger han.

Efter at have hoppet ud i universet mere eller mindre blindt lagde gruppen en egentlig strategi i sommer. En strategi, som de løbende revurderer, fortæller webredaktør Jørgen Bech Pedersen.

- Vi havde en forestilling om litteraturdebat og om at køre forskellige temaer, men vi har måttet sande, at det er svært at få reaktioner.

Derfor er de begyndt at fokusere mere på aktualitet, hvilket også har resulteret i et Libyen-tema. Og om det er links til egen hjemmeside eller nogle andres betyder ikke så meget.

- Vi er gået fra at tænke Facebook kun som en reklame for bibliotekets tilbud til også at tænke det ind som en del af vores formidling, forklarer Jørgen Bech Pedersen.Dermed rammer han nærmest hovedet på sømmet i forhold til eksperternes anbefalinger.

• Opret begivenheder i stedet for statusopdate-ringer. Hvis en fan svarer ja til begivenheden, dukker den op på alle hendes venners profiler, og så ruller snebolden.

• Når I holder forfatterarrangement, så få for-fatteren til at lave en begivenhed eller status-opdatering på hans egen facebookside. eller få hende til at skrive på jeres side.

• Læg jer i slipstrømmen på de dagsaktuelle nyheder og perspektiver dem via opdateringer

• Gå ind på andres sider og skriv om arrange-menter eller perspektiver, hvor det er relevant.

• Forsøg at opfordre brugerne på de fysiske biblioteker til at blive fans og til at kommen-tere og lave indhold på jeres side.

Fem tips til flere fans


FAC

Eb

OO

K

vidste du, at:FORsTå DIT meDIe

Det vigtigste er nemlig at bruge mediet på dets præmisser, og for at kunne det, skal man kende sin Facebook. For eksempel tænker mange ikke på, at fansene stort set kun kommer på et biblio-teks side én gang.

- Det er, når de skal melde sig til. Resten af tiden dukker opdateringerne op på deres egen private side, og derfor er opdateringerne vigtige, siger Søren Storm Hansen.

Han bliver lidt harm, når han ser, hvordan mange biblioteker ikke har sat sig ind i Facebooks tekniske funktioner og forskelligheder. Eksempel-vis når de vil lave reklame for en begivenhed og bare opretter en statusopdatering.

- Hvis du i stedet opretter en begivenhed, ender den også på fansenes væg, men forskellen er, at dine fans så kan melde sig til begivenheden. Og hvis en fan gør det, kommer det ud på væggen hos alle hans venner, og så ruller snebolden, siger Søren Storm Hansen og bakkes talmæssigt op af Webjournalist Lisbeth Scharling.

- Hvis du har 1400 fans med hver 300 venner, giver det 420.000 potentielle brugere, minus selvfølgelig dobbeltgængerne. Og når vi nu er så praktisk indrettet, at vores venner i mange situationer er interesserede i nøjagtigt de samme emner, som vi selv er, så er der virkelig noget at komme efter, siger hun.

jULesAng Og vInTeRBROk

I jagten på flere fans er den hellige gral altså blandt andet at få fansene til at reagere og kom-mentere på bibliotekernes opdateringer. Men selvom dialogen er en central del af Facebooks sociale dna, er kunsten at få fans til at dialogisere langt fra let.

- Op til jul lavede vi en »hvad er din bedste julesang«-opda-tering, der gav god respons. Men da vi lavede en tilsvarende opdatering om bedste filmatisering af en bog, kom der ikke en eneste kommentar. Så det er svært at trække noget lovmæs-sigt ud af, siger Jacob Hoff fra Frederiksberg Bibliotekernes facebookgruppe, der ligesom gruppen i Silkeborg prøver sig lidt frem. Egentlig dialog skal man da også lede længe efter, og nogle gange dukker den op de underligste steder.

- Jeg havde lagt et vinterbillede op af den statue, som står uden for biblioteket, og det udviklede sig til en diskussion om adgangsforholdene i snevejret, fortæller Jacob Hoff.

Hos Roskilde Bibliotekerne var det en vanlig kedelig begiven-hedsopdatering, der kom til at vise, hvordan Facebook også kan bruges til at skabe engagement og kontakt. En bruger over 18 år brokkede sig over, at en videoaften om steampunk var aldersbegrænset.

- Nyd, at I er en del af VIP-eliten, 15-18-årige!, skrev Lise let-tere fornærmet.

Dagen efter var Roskilde Bibliotekerne klar med en forklaring og to dage efter klar med en ændring:

- Lises kommentar er blevet taget op til overvejelse, og den øvre aldersgrænse er slettet - arrangementet er for alle over 15 år!

FORTvIvL Ikke

Midt i den svære kunst det er at skabe dialog og engagere, er der dog grund til trøst. For brugernes stilhed og manglende kommentarer er ikke nødvendigvis et udtryk for, at opdaterin-gerne ikke bliver læst.

- En af mine kolleger havde skrevet en provokerende sta-tusopdatering om morgenen. Lidt overraskende fik hun ingen kommentarer, men da hun skulle mødes med nogle kolleger og veninder om aftenen, gik de første 15 minutter med at disku-tere det, som hun havde skrevet. De havde altså læst opdate-ringen, siger Lisbeth Scharling.

Og sådan er det ofte. Ligesom folk kan være svære at hive op ad sofaen, er det også svært at få dem til at være aktive og kommentere. Men det er vigtigt bare at blive ved.- Det kan let føles som at invitere til en fest, uden at der kom-mer nogen. Men de er derude. Og de skal nok se, hvad I skriver, opmuntrer hun.

Og den tanke kan Jørgen Bech Pedersen fra Silkeborg Biblio-tekerne så varme sig lidt ved, mens han i sit stille sind overve-jer, hvordan det kan være, at gorillahannen Samson fra Givskud Zoo har mere end 10 gange så mange fans som hans bibliotek.

[email protected]

Perspektiv har fået to facebook-eksperter til at tage et kig på tilfæl-dige bibliotekers facebookprofiler.få mere inspiration og flere tips på deres blogs:

www.webwoman.dkwww.dseneste.dk

• 6680 personer kan lide bøger• 8020 personer kan lide at læse bøger• 9300 kan lide krimier• 1260 kan lide tegneserier

kilde: facebook advertisement


De senere år er begrebet »kunder« dukket op i relation til et biblioteks potentielle benyttere.

Ideen om kundebegrebet i en bibliotekskontekst er en udløber af New Public Management-

tænkningen, en konsekvens af en markedsliggørelse af den offentlige sektor.

Opfattet mest positivt er markedsliggørelsen og talen om kunder og segmenter et udtryk

for et ønske om på en mere offensiv og professionel måde, at udvikle biblioteket med ud-

gangspunkt i lige præcis de behov, kunderne har.

Det er vigtigt at slå fast, at bibliotekernes formål er politisk bestemt ifølge Lov om biblio-

teksvirksomhed. Bemærk i øvrigt Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 - som et udtryk for

en ønsket modernisering af folkebiblioteket.

Perspektivet med bibliotekernes eksistens er, at de er nødvendige i et åbent, demokratisk

samfund. Bibliotekerne er et rum eller en platform for en løbende kulturel og demokratisk

bevægelse.

Den udvikling er umulig, hvis vi opfatter vores indhold som en vare og de potentielle bru-

gere af denne vare som kunder. Kunde-leverandør-forholdet er alt for simpelt og entydigt

fokuseret på handel til at håndtere en kompleks og mangfoldig kulturudviklingsproces.

Bibliotekernes relation til borgerne, det være sig brugere såvel som ikke-brugere, skal

være ligeværdig og dialogisk, idet borgeren er medproducent. Ofte overtager borgerne rol-

len som iscenesættere af forskellige aktiviteter, der handler om kultur, oplevelse, viden og

demokrati. I disse tilfælde kan biblioteket glemme alt om markedsføring og nye produkter

på hylderne; opgaven er at være facilitator på samfundets og lovens præmisser. På bibliote-

ket er det hverken personalet eller markedet, der bestemmer.

Jeg tager afstand fra kundechefer og markedsliggørelse af biblioteksvæsenet.

Vi kan givetvis lære af de bedste private virksomheder: Ledelse, omkostningsbevidsthed,

innovation, fokus på resultater, bevidstheden om kunden som det helt centrale, uden hvem

virksomheden ikke ville eksistere.

Det forholder sig efter min opfattelse således, at mange af de traditioner for god og

offensiv service på bibliotekerne udviklet i samarbejde med den enkelte borger og i partner-

skaber med grupper af borgere, institutioner og andre virksomheder ofte overstiger hvad

banken, teleselskabet eller supermarkedet er i stand til at tilbyde deres kunder.

En markedsliggørelse af bibliotekets virksomhed er samtidig udtryk for en forfladigelse,

der kan give næring til et politisk ønske om en reduktion eller en egentlig drift af bibliote-

kerne på markedsvilkår.

Derfor gode kolleger over det ganske land: Hold godt fast i borgerne!

KLu

MM

EN

SK

RiV

ES

På

SK

iFT A

F M

OR

TE

N B

Ay

· Jen

s l

au

rid

se

n · JE

NS

HO

FM

AN

HA

NS

EN

Jens lauridsenBibliotekschef i Tårnby Kommune

[email protected]

Perspektivet med bibliotekernes

eksistens er, at de er nødvendige i

et åbent, demokratisk samfund.

Kunde, låner, bruger

eller borger?

FOR

SK

NIN

g


plejer. Forstået på den måde, at de går efter at læse de samme forfattere eller det, der er øverst på bestsellerlisten, og resultatet er uheldigt af flere grunde.

- Tendensen er, at der er stor efterspørgsel efter få titler og lange reservationskøer, mens bøger der var bestsellere for bare ti år siden bliver glemt, siger Rune Eriksson.

Et eksempel er Hundehoved af Morten Rams-land. Den bog var for få år siden meget efter-spurgt og et tjek på Frederiksberg Bibliotek viste Rune Eriksson, at biblioteket havde købt mere end 60 eksemplarer af titlen, som altså om bare få år risikerer at samle støv.

- Man bruger op mod 20.000 kroner på en be-stemt titel, og set fra et økonomisk synspunkt ville det være bedre at fordele udgifterne mere jævnt, siger han.

emneORD sOm FORmIDLIngsmULIgHeD

Et bud på, hvordan man kan ændre brugernes meget ensidige efterspørgsel, er ved at formidle de mange skønlitterære titler, der står på hyl-derne, men som få kender til. Alligevel ser Rune Eriksson meget få eksempler på rigtig god for-midling af skønlitteratur i det fysiske bibliotek. Og en del af forklaringen er, at man kun i ringe grad lader sig inspirere af emneordene. I Dan-mark er skønlitteratur blevet indekseret siden 1990, men bortset fra genreangivelser udnyttes dette potentiale stort set ikke i formidlingen.

det står sløjt til med bibliotekernes formidling af skønlitteraturen i detfysiske rum. brugerne er ofte på herrens mark, når de skal vælge en god bog med hjem, og derfor ender mange med at låne tidens bestsellere.

F Faglitteraturen er let at formidle. Bogens titel beskri-ver som regel præcist bogens indhold, og emneind-delingen gør det nemt at lave en udstilling om alt fra påskepynt til golf. Ingen lånere er i tvivl om, hvad de

får med hjem, når de tager en fagbog ned fra hylden. Men når det gælder skønlitterære bøger, er det langt mere

vanskeligt som bruger at gennemskue, hvad man får med hjem, konstaterer Rune Eriksson, lektor ved Det Informati-onsvidenskabelige Akademi, IVA. Han har afsluttet sin ph.d. om klassifikation og indeksering af skønlitteratur og beskriver emnet i en artikel på de følgende sider.

- Ved skønlitteratur oplyser klassifikationen for eksempel bare, at den her bog var oprindeligt skrevet på på fransk, nu dansk, og at den er epik, og så er den potte ude. Og hvad der skærper problemet yderligere er, at skønlitterære titler sjæl-dent siger noget om, hvad der er inde i bogen. Både fordi det er svært at formidle med bare et par ord, og fordi det er tilladt at lave fængende titler a la Frøken Smillas fornemmelse for sne. Det lyder godt, det ligger godt i munden, men det siger ikke meget om indholdet.

vAg FORmIDLIng gIveR ensIDIg eFTeRsPøRgseL

Derfor har skønlitteraturen brug for en ekstra håndsrækning i form af god formidling.

- Men meget af det, der foregår i det fysiske bibliotek, er en vag form for formidling. Når man vender forsiden udad på skønlitterære bøger, så gør man ikke andet end at gøre opmærksom på bogens eksistens. Brugerne aner stadig ikke, hvorfor netop den bog skulle være spændende.

Og i stedet for at låne det ukendte med hjem, så vender brugerne sig om mod det trygge og kendte. De låner det, de

TEKST AnETTE LErChE FOTO jAkOB BOseRUP

SKøNLITTERATuREN ER bIbLIOTEKERNES STEDbARN

33

Dermed er brugerne temmelig udfordrede, når de skal finde en skønlitterær bog, og det gælder både, når der skal lånes gode bøger til ferierne, men også når skoleelever eller studerende skal finde skønlitteratur til en opgave. Rune Eriksson nævner også et eksempel med en journalist fra DR. Journalisten skulle i forbindelse med research til en ud-sendelse om industrialiseringen af Danmark finde romaner om emnet. Men romaner fra den tid blev slet ikke indekse-ret, og da ord som industri eller industrialisering heller ikke indgår i titlerne, var de vanskelige at finde. Og det er et tab ikke at kunne supplere sin litteraturliste med skønlitterære titler, for netop skønlitteraturen kan tilføje et emne en ekstra dimension, som faglitteraturen ikke kan.

- Det som skønlitteraturen kan er ikke kun at beskrive, hvordan tingene er, men også hvordan de blev oplevet og følt. Håbet hos journalisten var altså, at forfattere fra den tid netop havde berørt dette, forklarer Rune Eriksson.

UDsTILLIngeR DeR FRemHæveR eLemenTeR

I England har firmaet Opening the Book eksperimenteret med at lave udstillinger, der fokuserer på et indholdsele-ment i bogen.

- Mit favoriteksempel er udstillingen »Hovedpersoner, der har det dårligere end dig«. De bøger gik som varmt brød. Og det er det, der er så spændende ved skønlitteratur – for bø-gerne kan formidles på så mange måder. Udstillingerne kan gå på bogens emne, hvilken tid den handler om, skrivestilen og meget mere. Men desværre er man ikke særligt god til at gribe chancen – man gør bare det, der er nemmest, man vender bogens forside ud, siger Rune Eriksson.

Bibliotekerne i Danmark har forsøgt sig med at formidle bøgerne med metoder a la, »vi anbefaler«.

- Det er en måde at synliggøre bogens eksistens, men det er ikke formidling af indholdet, mener Rune Eriksson.

Og i stedet for at komme med en lang beskrivelse af bogen kunne bibliotekarerne med fordel overveje bare at give den nogle stikord med på vejen – selvfølgelig i en fængende form. Men det er et problem, hvis de fængende stikord er afhængige af den enkelte bibliotekars viden om bøgerne. Dermed risikerer den lille dreng, der gerne vil læse om fodbold, at gå hjem med en roman hvor atletik er en del af handlingen, fordi det trods alt er sport.

I stedet handler det om at udvikle den bibliografiske beskrivelse af de skønlitterære bøger.

- Jo bedre den bibliografiske beskrivelse bliver, jo bedre et værktøj er den til at lave udstillinger – og dermed bliver udstillingerne bedre, og formidlingen hænger ikke længere kun på den enkelte bibliotekars viden. Det bliver et formid-lingsværktøj.

Læs Rune Erikssons artikel om indeksering ogklassifikation af skønlitteratur på de følgende sider

rune eriks-son efter-lyser bedre litteraturfor-midling. gode emneord ville hjælpe både brugerne og biblioteka-rerne.

34 · Perspektiv ·Maj 201134

FOR

SK

NIN

g

Har forsket i bibliografiske systemer og vidensproblematikker i forbindelse med skøn-litteratur. forsvarede i april 2010 sin ph.d.-afhandling klassifikation og indeksering af skønlitteratur – et teoretisk og historisk perspektiv. ansat ved iva i 1995, uddannet mag. art. i litteraturvidenskab 1992.

Rune Eriksson


en mODeL TIL skønLITTeRATUR

I min ph.d.-afhandling, Klassifikation og indeksering – et teore-tisk og historisk perspektiv, beskriver jeg, hvordan denne udvik-ling er forløbet fra 1800-tallet til i dag. Hvordan man så at sige har krabbet sig ind på skønlitteraturens indhold frem for blot at reflektere formelle forhold såsom sprog og storgenre eller helt ydre forhold som for eksempel udgivelsesår.

Problemet er, hvordan en sådan udvikling kan skildres klart. Hvis man siger, at skønlitteratur nogle steder i verden, blandt andet Danmark, begyndte at blive emneindekseret fra omkring 1990, har man selvfølgelig sagt noget. Men da »emne« som bekendt kan opfattes på mange måder, er det stadig uklart, hvad praksis er, og hvor dækkende skønlitteraturens mange karakteristika egentlig reflekteres. Det forudsætter en teori om, hvad skønlitteratur egentlig består af, både med hensyn til form og indhold.

Som udgangspunkt faldt valget på en model af litteraturpro-fessor Jørgen Dines Johansen. Denne model er egentlig skabt med henblik på tekstanalyse, men da dens enkelte elementer i udpræget grad har karakter af facetter, er den også velegnet i bibliografisk sammenhæng. I den forbindelse er det endvidere en fordel, at modellen ikke hviler på en bestemt verdens- eller menneskeopfattelse, men forsøger at være så åben og objek-tiv som mulig. Dog var modellen rigelig kompleks til formålet,

Hvad er der indei Rødby-Puttgarden?

M Mens faglitteraturen for mere end hundrede år siden fik et velfungerende klassifikationssystem, så har skønlitteraturen længe manglet et system, der kunne tage højde for, at skønlitteratur jo handler om

noget. Rune Eriksson, lektor på IVA, har skrevet en ph.d om klassifikation og indeksering af skønlitteratur.

TO TITLeR meD FæRgeFORnemmeLse

Lad os tage to bogtitler: Ærøfærgerne og Rødby-Puttgarden. Den første er en fagbog og handler om netop det, som titlen udsiger: Ærøfærgerne. Den anden er en roman af Helle Helle, men selv om færgefarten Rødby-Puttgarden spiller en vis rolle i handlingen, er det ikke rimeligt at betegne samme færgefart som et hovedemne. Det er ikke en bog om Rødby-Puttgarden. Dette eksempel er symptomatisk for forholdet mellem fag-litterære og skønlitterære titler. Hvor de faglitterære tydeligt angiver emnet, relaterer de skønlitterære ofte så diffust til indholdet, at det kan være helt umuligt at afgøre, hvad sagen egentlig drejer sig om. Har man læst Christian Jungersens Und-tagelsen, ved man, hvad det er for en undtagelse, der refereres til, men inden da er det et skud i tågen. Alene af den grund har bibliotekerne en særlig rolle at spille i forhold til skønlitteratur. Også faglitteratur har naturligvis brug for en fokuseret formidlingsindsats, men det er dog såle-des, at en søgning på relevante termer i titelfeltet meget ofte vil give et nyttigt resultat. Derimod vil en tilsvarende søgning i forhold til skønlitteratur ofte være ganske ubrugelig, netop på grund af titlernes karakter. Selv den mest glødende kærlig-hedsroman skilter ikke nødvendigvis med denne egenskab. Ikke desto mindre er bibliografiske beskrivelser af skønlit-teratur traditionelt veget uden om indholdet. Således af-gjorde Dewey helt tilbage i 1876, at hvor faglitteratur skulle klassificeres efter emne, skulle skønlitteratur udelukkende klassificeres efter sproglig oprindelse og storgenre – en tilgang, der mere eller mindre uantastet lever videre i alle de universelle klassifikationssystemer, herunder DK5, den dag i dag. Dog har moderne indekseringsmetoder prøvet at rette op på denne skævhed. På den anden side er der fortsat mange bibliotekssystemer, som ikke emneindekserer skønlitteratur. Herhjemme gælder det eksempelvis forskningsbibliotekerne, hvor en indeksering af skønlitteratur i bedste fald er noget, der overlades til brugerne – i øvrigt uden nævneværdig succes.

FORSKNINgS-FORMIDLINgTEKST rUnE ErIKSSOn LLUsTRATIOn PeRnILLe müHLBACH


FOR

SK

NIN

g

hvorfor den blev beskåret til dens syv basale facetter, hvoraf de tre dernæst blev opdelt i mere præcise underfacetter. Den endelige model er vist i Figur 1, og som det fremgår, er der ingen svar, kun spørgsmål. Påstanden er, at praktisk talt et hvilket som helst indholdselement i et litterært værk på meningsfuld vis kan indplaceres under en af de syv hovedfacet-ter, og i forhold til bibliografiske systemer er opgaven så blot at overveje, hvilke facetter det konkrete system reflekterer. Det er faktisk overraskende let.

InDekseRIng kRæveR mOD

Således er det indlysende, at den ovennævnte førsteudgave af Dewey Decimal Classification kun reflekterede 5a: Storgenre og ved udgaver på originalsproget tillige 5d: Sproglige kende-tegn. Alle andre dimensioner ved værket henligger i mørke. Det var mange bibliotekarer stærkt utilfredse med allerede i slutningen af 1800-tallet, for litteraturen handler jo om noget. På den anden side havde de ikke mod på at gå i gang med det mest oplagte i den forbindelse, nemlig hvad-facetten. I stedet prøvede man at reflektere 3: Hvor og 4: Hvornår, men det er jo ofte kun rammen om historien, ikke den tematiske substans. Fordelen er, at det er nemt at reflektere. I begyndelsen af det 20. århundrede blev interessen så rettet mod 1: Hvem og 6c: Undergenre. Heraf refererede hvem især til historiske personer og mytologiske figurer, mens undergenrer var afgrænset til populærlitteraturen, som man kender det

fra folkebibliotekernes aktuelle materialeopstilling. I forhold til denne litteraturtype er en sådan kategorisering naturlig-vis nyttig, men den gør ikke noget for »almindelig« litteratur eller de finere genrer. Den dag i dag er det ganske normalt at udtrykke genren i forbindelse med for eksempel krimier eller fantasy, men ikke i forbindelse med dannelsesromaner eller metafiktion. Med hensyn til 2: Hvad har der som nævnt været stor forsig-tighed. Det hænger formentlig sammen med, at den enkelte roman kan siges at indeholde et væld af »emner«, og det kan forekomme lidet objektivt at uddrage nogle af disse som sær-ligt vigtige. På den anden side siger man ikke ret meget om en bog, hvis man ikke tør komme ind på dette, og siden 1990 har hvad da også spillet en vigtig rolle i indekseringen af skønlit-teratur. Imidlertid er det uheldigt, at denne dimension i det store hele behandles, som om det var faglitteratur. I faglitteratur er hvad typisk noget, der bliver holdt ud i strakt arm, og som bliver beskrevet eller diskuteret, men i skønlitteratur er det ikke så meget en selvstændig kategori som noget, der fremkommer gennem figurernes handlinger. Med andre ord reflekteres 2a: Emne, men ikke 2b: Handling, og ej heller hvordan denne hand-ling er forbundet med bogens personer, hvad der kan være helt afgørende. mULIgHeDeR FOR UDvIkLIng

Hermed er de væsentligste facetter i moderne bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur blevet skitseret. Sammenligner man med facetterne i den valgte model, er det tydeligt, at nogle dimensioner reflekteres, mens andre er nedprioriterede eller helt fraværende. Således udmønter 5: Hvordan og 6: Inter-tekstualitet sig typisk kun i genrebestemmelser, og tekstens hvorfor – det vil sige hvad det hele egentlig skal gøre godt for – bliver næsten altid ignoreret. Dermed er der helt overve-jende fokus på hvem, hvad, hvor og hvornår, men blandt disse kategorier er behandlingen af hvad ikke desto mindre temmelig mangelfuld. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det, og i forhold til klassifikation og indeksering er svaret nok: Ikke ret meget. Klassemærker og emneord er velegnede til at reflektere rela-tivt simple facetter som hvem, hvor og hvornår, men er tilsva-rende dårlige til at tackle relationer og komplekse helheder. Her er naturligt sprog så langt at foretrække, og derfor er det fint, at DBC (i modsætning til de fleste andre udbydere af lignende services) har valgt at bibeholde den indholdsbeskrivende note. I øjeblikket er den dog både for kort og for usystematisk, men efter min opfattelse er prosabeskrivelsen et uomgængeligt middel, hvis den bibliografiske beskrivelse af skønlitteratur fortsat skal udbygges. Udfordringen er, at den ikke kun skal være nyttig i forbindelse med relevansbedømmelse, men også ved informationssøgning.

Rune Eriksson: Klassifikation og indeksering – et teoretiskog historisk perspektiv. Danmarks Biblioteksskole, 2010.Læs mere på: www.iva.dk

1/ Hvem?

2/ Hvad?a. Emneb. Handling

3/ Hvor?

4/ Hvornår?

5/ Hvordan? a. Storgenre og andre ’rene’ formbetegnelserb. Narrativ strukturc. Fortælleforholdd. Sproglige kendetegn

6/ Ved hjælp af hvilke midler?(intertekstualitet)a. Specifikke titlerb. Navngivne forfatterskaberc. Undergenre

7/ Hvorfor?

ModEl til SkøNlittErAtUr

37

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem

lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio conse secabor ficil mag-

nias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, tes

estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam,

testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il

idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Skal du være på Facebook?

hen

rik herm

ann · h

ermann@

bf.d

k

for få år siden gik diskussionen på, om det overhovedet skulle være tilladt at benytte face-book i arbejdstiden. Nu er det snarere omvendt, det er lige før, mange virksomheder nærmest opfordrer deres ansatte til at være på Facebook og andre sociale medier for at skabe netværk og promovere sig selv og virksomheden. Fra forbud til påbud – måske har det noget at gøre med de mange millioner – også danskere – som hver dag er på Facebook.

At netværke er rigtig godt, det kan der ikke siges meget ondt om. Men der er også en form for moderne »guldfeber« på Facebook, som er med til at udvande mediet.

Mange, ikke mindst virksomhedsejere, river sig i håret og tænker: Hvordan kan vi få mestmuligt ud af at være på Facebook? Spørgsmålet er bare forkert formuleret – det burde i stedethedde: Hvordan giver vi flest mulige brugere nytteværdi ved at være til stede med relevanteog interessante oplysninger på Facebook? Det er jo straks sværere end blot at »reklamere« forsig selv og sit fantastiske produkt.

Fascinationen af Facebook er dog på visse områder aftagende. Og helt ærligt: Hvor fanta-stisk berigende eller fedt er det for 117.000 gang at læse om bekendte, der »Lige har været udeat smøre sig en nutella-mad?« Eller viser fotos af deres heste eller andre husdyr. Det vil jeg dagerne svare på: Det er ganske u-fedt og ganske uinteressant. Siden Mark Zuckerberg i begyn-delsen af 2004 lancerede Facebook, er denne sociale tjeneste bare vokset og vokset – den erogså dybt kommerciel, den bruges til gode ting og til lyssky affærer – ren wild west på nettet.Først og fremmest er det interessant at se, hvordan mange især virksomheder overhovedetikke evner at tænke modtagerrettet.

Begrebet Facebook-kirkegård dækker over en facebookside, der er blevet oprettet uden omtanke, men i håb om, at nogen gad besøge den. Hvis ikke vi som brugere får oplysninger, der giver bare lidt nytteværdi? Mange biblioteker er på Facebook, og nogle ryger af og til i»pusherfælden« – altså trangen til at proppe ting ned i halsen på andre. Arrangementerpushes i ét væk, måske interessant for nogle – men sikkert også til irritation for mange. Måske er der mere formidling og snilde i at tilføje information og viden på Facebook, når for eksempel Japan rammes af en tsunami og dernæst en truende atomkatastrofe på niveau med Tjernobyl. Facebook handler for mange om at have det sjovt, et frikvarter i hverdagen, men her kan man jo også udfordre den faglige nysgerrighed og stolthed. Skal en virksomhed have glæde af Facebook, handler det om at kunne og ville tænke modtagerrettet – hvorfor skal brugerne ellers være der, hvis budskaberne ikke vedkommer dem?

RE

DA

KT

øR

EN

S S

PA

LTE


bIb

LIOT

EK

ET

SO

M S

CE

NE

Sætbiblioteketi scene

F Fremtidens udfordringer består blandt andet i at iscenesætte og markedsfø-re biblioteket på nye, kreative måder. Med dette fokus samlede Statsbiblio-

teket for nylig omkring 130 biblioteksansatte til en workshop i Århus og København for at inspirere til kreativitet i det daglige arbejde. Inspirationen kom blandt andet fra reklame-mand og livsstilsekspert Niels Folmann, sce-nograferne Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm og repræsentanter fra Statsbiblio-teket i Århus, der med stor succes har ændret biblioteksrummet og tiltrukket nye brugere. Få i denne artikel tre aktuelle indspark til, hvordan der kan arbejdes kreativt med nye målgrupper og iscenesættelse af biblioteket.

indsParK nUmmer 1: BiBLioteKsrUmmet:en scene for nye BrUgere- Med få virkemidler og uden store omkost-ninger kan et biblioteksrum ændres, så det får et kreativt udtryk og fortæller en relevant historie.

tekst sanne arvin FOTO jAkOB BOseRUP

Ordene kommer fra scenograf og arkitekt Anne Mette Drivs-holm, der sammen med Marianne Nilsson har stiftet firmaet MAAM.

De to kvinder har gennem mange år specialiseret sig i op-levelsesdesign for børn og voksne, og bibliotekerne har ifølge MAAM oplagte muligheder for at designe nye slags oplevelser i biblioteksrummet. Som Anne Mette Drivsholm forklarer, tager scenografiske virkemidler udgangspunkt i de rum, der er at gøre godt med. Gennem lyssætning, vægprojektioner og enkelte materialer kan der skabes rammer for foranderlige funktioner, fortællinger og nye muligheder for brugeren.

eT TemA sOm TILTRækkeR

Det kreative arbejde med et rum kan blandt andet baseres på et tema, der appellerer til en ønsket målgruppe. Vil man til-trække unge, kunne man eksempelvis lave et rum om »kropsi-dealer og ungdom«, hvor projektioner, grafik og indretning skaber en helhed, der centrerer sig om emnet. Under temaet kunne alt fra make-up, mode og sexsymboler til skønheds-operationer og anoreksi behandles, og det vil være en oplagt måde at få præsenteret en masse af bibliotekets forskellige typer materialer på tværs af skønlitteratur, faglitteratur, film og musik. Anne Mette Drivsholm ser store muligheder for at

bIb

LIOT

EK

ET

SO

M S

CE

NE


danske biblioteker tiltrækker mere end 36 millioner besøgende om året. skal fremtiden tegne lige så lys, kræver det dog kreativitet og nye input at fastholde de kræsne kunder og tiltrække nye – særligt i en tid præget af stigende digitalisering og øget konkurrence om brugernes fritid.

tiltrække nye brugere på denne måde: – Når der foregår noget særligt, skaber det en nysgerrighed og fornyet interesse. Man får lyst til at tage hen på biblioteket - måske dele oplevelsen med sine venner eller sammen med klassen.

Hun fremhæver, at scenografiske virkemidler også kan bru-ges til at markere forskellige dagligdagsfunktioner i rummet. - Hyggebelysning, varme farver og dæmpet musik kan skabe en atmosfære, der lægger op til samvær og afslapning, mens skarpere lys, enkelte borde og ro lægger op til fordybelse.

InsPIRATIOn UDeFRA

Inspirationen til et kreativt arbejde med biblioteksrummet kan findes mange steder: i en aktuel samfundsdebat, ungdomskul-turen, nye trends, en historisk begivenhed og så videre.

Man kan også invitere inspirationen ind udefra, eksempelvis i form af scenografer, lyd -eller lysdesignere, arkitekter eller lokale kunstnere, og på den måde få helt nye ideer og vinkler på biblioteksrummet, fremhæver Anne Mette Drivsholm.

En anden ide er at inddrage den målgruppe, man gerne vil have fat på: Inviter en skoleklasse, lav en idékonkurrence om udnyttelsen af biblioteksrummet, inviter en bestemt faggrup-pe eller lignende. Bliv inspireret på www.maam.dk

InDsPARk nUmmeR 2: FUnkTIOn Og mARkeDsFøRIng:

sTøv DeT gAmLe ImAge AF

- Danske biblioteker klarer sig godt, men har stadig et lidt støvet image hos mange målgrupper, fortæller Niels Folmann reklamemand og livsstilsekspert, der i mange år har beskæftiget sig med biblioteker og deres måde at markedsføre sig på.

- Dette image kan bibliotekerne gøre op med blandt andet ved at udnytte den digitale udvikling og arbejde med kreativ mar-kedsføring som et led i konkurrencen om brugernes fritid.

OmFAvn Den DIgITALe UDvIkLIng

Niels Folmann mener, at den digitale udvikling kan være et kær-komment redskab til at servicere de målgrupper, bibliotekerne ellers er bange for at miste. Bibliotekerne skal blive det sted, hvor man får kompetent vejledning i de digitale medier og den nyeste udvikling, og der hvor man ved, man kan få sikker viden i den jungle af mere eller mindre pålidelig information, som google-generationen kan finde ved egen hjælp. Med denne rolle kan biblioteket ifølge Niels Folmann blive et meget centralt sted for de unge, man frygter bliver hjemme foran computeren:

- Jo mere information, der er tilgængeligt online, jo større er behovet for, at der er et sted, der kan garantere sikker viden.

statsbiblioteket i århus har ændret indretningen og øget besøgstallet med 25 procent.


bIb

LIOT

EK

ET

SO

M S

CE

NE

En af de målgrupper, bibliotekerne har dårligst fat i, er blandt andet butiksansatte HK’ere.

- Uanset hvor spændende tilbuddet er, vil de aldrig kunne stå nede på biblioteket klokken fem om eftermiddagen, fremhæver Niels Fol-mann, men peger på, at de nye digitale tilbud derimod giver en masse muligheder for at nå denne målgruppe, når de kommer hjem fra Føtex klokken 21.30:

- Begynder de at bruge bibliotekerne der, er der også basis for, at de finder ud af, at der foregår noget spændende om søndagen, når de har fri.

kReATIv mARkeDsFøRIng

Kreativ markedsføring målrettet de ønskede brugere er ifølge Niels Folmann et helt centralt redskab, som bibliotekerne med stor fordel kan bruge mere.

- Vil man have fat i butiksansatte, hvorfor så ikke eksempelvis kontakte HK Handel med henblik på et samarbejde, hvor målrettede tilbud kunne formidles i HK’s næste nyheds-brev eller på deres hjemmeside? spørger Niels Folmann.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne for alliancer og nye sam-arbejdspartnere. Er det biografen, der er populær for en ønsket målgruppe, er det den, man skal have fat i hos biblioteksvagten var der eksempelvis en utrolig stor søgning på modstandskampen, efter filmen Flammen & Citronen. I forbindelse med populære film kunne biblioteket markedsføres som det sted,

man kan finde en masse baggrundsinformation om filmens emne, eller der kunne holdes små arrangementer i forbindelse med en premiere.

InDsPARk nUmmeR 3: nye BesøgenDe

– eT FOkUseReT DesIgn

Statsbiblioteket i Århus har længe stået over for den udfor-dring, som folkebibliotekerne vil møde i fremtiden: Næsten alle ressourcerne er digitaliseret, og på årsbasis har de mere end dobbelt så mange digitale udlån som folkebibliotekerne tilsam-men. Derfor har statsbibliotekets største udfordring været brugere, der blev hjemme. Ny indretning af biblioteksrummet og kreativ markedsføring har dog allerede øget besøgstallet med 25 procent.

DesIgneT TIL sTUDIeR

En af hemmelighederne bag succesen er en fokuseret indsats på at tiltrække flere studerende fra byens store studiemiljø. - Vi fandt ud af, at mange studerende gerne vil ud af deres kol-legieværelse og ud blandt andre, men samtidig have mulighed for at fordybe sig og søge viden, fortæller Gry Dinesen, der er projektansvarlig for implementeringen af det nye koncept. I dag har Statsbiblioteket mange flere studiepladser, der er op-delt i zoner på en måde, der tilgodeser forskellige behov:

- Der er helt stille studiepladser for dem, der har brug for ro og koncentration, og her har vi blandt andet sat hjul på stolene, så de ikke larmer. Så er der nogle mellemstille pladser, hvor man stadig sidder hver for sig, men med mere rum til samtale, og sidst er der de knap så stille studiepladser med mulighed for at tale mere frit. Vi er også i gang med at etablere grupperum, hvor man kan sidde sammen om et projekt eller lignende. Zonerne er et vigtigt led i det nye design og bliver flittigt brugt af mange studerende.

Der er lavet andre tiltag som en tydelig skiltning på forskellige sprog, der tilgodeser internationale studerende, og informati-onsskrankerne har fået et nyt design, der bedre præsenterer bibliotekarens mange funktioner. I nærmeste fremtid kommer der også en livsstilscafe og et loungeområde, der skal få de stu-derende til at bruge biblioteksrummet endnu mere.

HvIs mUHAmmeD Ikke vIL kOmme TIL BjeRgeT…

En af nøglerne til de vellykkede forandringer er et godt kendskab til målgruppen, baseret på brugerundersøgelser blandt stude-rende.

- Vi spurgte eksisterende og potentielle brugere, hvad de var utilfredse med, og hvordan de kunne tænke sig at bruge os mere. Vi fandt ud af at, der var mange, der brugte biblioteket digitalt, men ikke vidste, hvad de kunne bruge os til fysisk. En anden metode var at tage ud blandt de studerende, besøge kollegier og spørge, hvem der kendte Statsbiblioteket, give dem brochurer og høre, hvad der skal til, for at de vil komme, fortæl-ler Gry Dinesen.

Som tallene viser, har indsatsen allerede været en stor succes og skaber håb for brugen af biblioteksrummet også i fremtidens mere digitaliserede verden.

Se www.statsbiblioteket.dk

Niels folmann: de digitale tilbud kan give biblioteket nye brugere.


De nyeste resumeer

fra Del Din Viden.

Læs artiklerne i

deres fulde længde

og deltag i debat

og videndeling på

perspektiv.bf.dk/

del-din-viden.

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Af Astrid TangBibliotekar på BiblioteketSønderborg26. april 2011

Præsentation afe-bogslæsere er en succes

Det er altid en udfordring at frem-hæve og demonstrere de digitale medier i det fysiske biblioteksrum, da disse ressourcer ikke umid-delbart lader sig materialisere andre steder end på en storskærm i rummet eller på nettet. Ved at demonstrere og gøre e-bogslæsere tilgængelige har Biblioteket Sønder-borg med succes skabt kobling mellem det fysiske og det digitale (e-bogs)bibliotek.

Af Erling Lykke, Frank Helenius og Vita AndersenAalborg Bibliotekerne20. april 2011

fremtidens musikformidlingi bibliotekerne

Alle med en PC eller en mobiltele-fon har allerede eller vil købe sig/få adgang til et meget stort katalog af digital musik af høj lydkvalitet i løbet af de næste år. Bibliotekerne er nødt til at træffe nogle valg i prioriteringen mellem det fysiske indkøb og det digitale - og finde nye måder at formidle på. Mantraet må være, at musikformidlingen tager udgangspunkt i formidling af indhold - uanset medie. Det kræver nytænkning - og bibliotek-erne råder over en ekspertise på musikområdet, som fremover skal udnyttes i endnu højere grad. Med oplægget her vil vi gerne bidrage til en diskussion af, hvor musikken på bibliotekerne går hen, når den bliver digital.

Af Marianne LjungbergMusikbibliotekskonsulent,Rudersdal Bibliotekerne5. april 2011

oplæg: tilbage til musikken– et musikformidlingsbillede

Trods et bugnende musikbibliotek og velbesøgte arrangementer falder musikudlånet. En undersøgelse på Rudersdal Bibliotek viste, at brugerne vægter professionel vejledning og bedre overblik over bibliotekets tilbud og service højt. Vi skal ikke konkurrere på kvantitet, men på kvalitet, og musikbibli-otekarerne må være nøglepersoner i formidlingen. Vi skal sælge varen og formidle glæden ved musikken.

resumeer fra del din videnDELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Læsartiklenpå side

44

del din viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

læs mere omdel din viden påperspektiv.bf.dk


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Trods et bugnende musikbibliotek og velbesøgte arrangementer falder musikudlånet. En undersøgelse på rudersdal Bibliotek viste, at brugerne vægter professionel vejled-ning og bedre overblik over bibliotekets tilbud og service højt. Vi skal ikke konkurrere på kvantitet, men på kvalitet, og musikbibliotekarerne må være nøglepersoner i for-midlingen. Oplæg på temadagen »Musikbibliotekernes fremtid – tilbage til musikken« arrangeret af Centralbibliotekerne og DBC i Odense den 31. marts 2011.

R Rudersdal er et smørhul. Vores brugere er veluddan-nede og krævende, og der er masser af musikliv i kommunen. Vi har af historiske grunde to særdeles velassorterede musikafdelinger med alt, hvad hjertet

begærer af cd’er, dvd’er, noder og musiklitteratur, og vi har - indtil videre - et pænt budget og fem musikbibliotekarer fordelt på to lokalbiblioteker. Men musikudlånet falder.

Vi har god kontakt til det lokale musikliv, bl.a. et fint samar-bejde med musikskolen, som holder koncerter på biblioteket, og med det lokale operakompagni, jazzklubben, kor og musik-foreninger. Et par gange om året afholder vi Rudersdal Back-stage med unge bands i samarbejde med »Ung i Rudersdal«. Men musikudlånet falder.

Vi arrangerer musikforedrag og koncerter, og vi sætter os selv i spil med musikcafeer, hvor vi causerer om et musikemne og serverer vin eller kaffe eller champagne. Vi har lavet mu-sikcafeer om klassisk for begyndere, om himmelsk musik, om filmmusik, om sæsonens operaer og Ladies’ Room om kvinder i musik, og vi har bidraget med musik til en brasiliansk cafe og en New Yorker-café. Vi har kulturnætter, hvori der indgår mu-sikarrangementer, og vi forsøger stadig at finde på nye ideer. Til efteråret satser vi på at etablere lytteklubber i samarbejde med BibZoom og Danmarks Radio.Men musikudlånet falder.

Vi har nyindrettet begge musikafdelinger, indkøbt digitale klaverer, som man kan booke, hvis man mangler et sted at øve sig eller bare har lyst til at spille klaver. De unge kan slå sig ned og høre musik og spille Xboks, og vi har indrettet et afslapnings-hjørne - vi kalder det Zen! - med en lækker hvilestol, hvor man kan ligge og høre afstressende musik omgivet af cd’er med new age musik og bøger om meditation og mindfulness og engle.Men musikudlånet falder.

BORgeRne vIL HAve vejLeDnIng

Besøgstallet i bibliotekerne har i de senere år været stigende overalt i landet. Der er stadig masser af liv og omsætning i bibliotekernes musikudlån, men biblioteksbrugere i dag har nye vaner, der er ny teknologi, nye medielandskaber, og vi konkurre-rer om opmærksomheden med andre udbydere af musik.Det gør ikke musikbibliotekerne - og med musikbiblioteker me-ner jeg her små og store musikudlån og al den musikformidling, der sker i bibliotekerne - overflødige. Tværtimod.

Rudersdal lavede sidste år en stor biblioteksundersøgelse. Det var lidt af en øjenåbner. Blandt de vigtigste konklusioner var, at borgerne ønskede professionel vejledning og inspiration af en bibliotekar (93 %), og frem for alt, at mange savnede synliggø-relse af bibliotekets tilbud. Alt for mange gav udtryk for, at de slet ikke kendte omfanget af, hvad de kunne få på biblioteket af materialer og service.

tekst marianne lJungberg

musikbibliotekskonsulent, rudersdal

bibliotekerne

42

Tilbage til musikken– et musikformidlingsbillede

Oplæg:

43Maj 2011 · Perspektiv · 43

Og hvad er det så, man kan få? Der er musik alle vegne, så bib-liotekerne kan ikke konkurrere på kvantitet. Men bibliotekerne kan noget andet: vi kan tilbyde mangfoldigheden, valgfriheden, inspirationen, læringen, indsigten, den nye musik, musikhi-storien, musik for de mange, musik for de nysgerrige, musik for lytteren, musik for udøveren, musikoplevelser, frirummet, det uformelle mødested - alt sammen på én gang. Men det er bibliotekerne selv, der skal sælge varen.

FORmIDLIng eR FRemTIDen

Musikbibliotekerne har måske været lidt forkælede siden obligatoriet blev indført i 2003. Udlånstallet steg og steg, vi fik fat i de unge, vi var en succes fra starten. Nu kommer de unge ikke mere for at hente musiknyheder på biblioteket - det har nettet og ikke mindst den ulyksalige karens sørget for. Der er ikke mange selvstændige musikafdelinger tilbage, musikbib-liotekarer er en uddøende race, og vi er blevet generalister alle sammen. Man har nedlagt musiksektionen på Statsbiblioteket, de har lige nedlagt musiklærerstillingen på Biblioteksskolen/IVA, musikken er ikke rigtigt i fokus som nationalt indsats-område, og politikerne vejrer morgenluft ved tanken om, at man lige om lidt kan hente det hele fra nettet (tror de). Sikke man kan spare. Min kommune vil gerne have et fremtidssikret biblioteksvæsen.

Det kan jeg ikke give dem, for det findes ikke. Men vi må stille de store spørgsmål som for eksempel:

Er det nødvendigt med store fysiske samlinger for at for-midle musik? Musikken kan jo hentes på nettet eller skaffes hjem i fjernlån? Er der en smertegrænse for en musiksamlings størrelse?

Behøver den overhovedet at være der? Det kan vi jo diskutere i dette forum.

Jeg opstillede musikbiblioteks-scenarier i forskellige stør-relser og udformninger og nåede hver gang frem til den samme konklusion: Uanset om vi formidler musik i digital eller fysisk form, og uanset hvilken model man vælger for en fremtidig musikbiblioteksvirksomhed, så er det formidlingen af musik-ken, der er omdrejningspunktet.

Vi, der brænder for musik, skal formidle den ved konstante små og store initiativer. Vi skal have lys - og lyd - på musik-ken. Vi skal måske blive bedre til at gribe nuet og bedre til at fortælle folk, hvad de ikke vidste, de havde brug for.

Nogle af os skal måske omlægge nogle vaner. Måske skal vi løfte hovedet fra materialesamlingen og se det hele lidt mere fra brugernes vinkel. Måske skal vi ud af huset og finde nye partnere?

Måske skal der flyttes ressourcer fra materialekonti til arran-gementer, udstillinger, indretning, pr-materialer? Ups!

Vi har forskellige vilkår og ressourcer, og det behøver ikke at være stort alt sammen. Vi behøver heller ikke at være spe-cialister i al slags musik, men vi må gerne tilstræbe at blive specialister i musikformidling.Forhåbentlig vil musikudlånet så stige. Men det er måske også et problem. Min borgmester udtalte i al fald følgende til Ber-lingske Tidende den 25. marts:

- I sidste uge var jeg på skiferie med mine børnebørn og så, at de kunne downloade al den musik, de ville til to kroner stykket. Er det så rimeligt, at biblioteket skal opretholde en pladesam-ling, og hver gang der kommer en og henter en gammel skive, så koster det kommunen 50 kr.?

mUsIkkens sTORe væRDI

Som gammel musikbibliotekar har jeg mange års erfaring i at argumentere for musikkens værdi og dermed dens berettigelse på bibliotekerne. Jeg troede, det ville blive lettere, efter at musik blev obligatorisk i bibliotekerne, men noget tyder på, at det går den forkerte vej.

Jeg tror, vi igen skal til at kæmpe for musikken i biblioteker-ne, både indadtil og udadtil. Og hvis vi skal det, skal vi holde op med at fokusere så meget på mediet og gå tilbage til musik-ken. Og måske skal vi helt tilbage til at spørge os selv, hvorfor musik er så vigtig. Hvis vi ikke selv kender svaret, kan vi heller ikke argumentere for musik på bibliotekerne.

Det er ikke nogen nem opgave, for i et samfund hvor man lægger vægt på målbare færdigheder i globalt perspektiv, og hvor musikundervisningen i skolerne er nærmest ikke-eksiste-rende, kan musikken nemt komme til kort.

Så er det, man griber til musikkens overførte nytteværdi: Hvis man dyrker musik, bliver man meget bedre til sprog og sport og matematik eller hvis dit barn hører musik, bliver det klogt, og hvis det hører Mozart, bliver det dobbelt så klogt.

Men musik har også en værdi i sig selv, for det enkelte men-neske og for mennesker imellem. Den er en kilde til oplevelser, samvær, dannelse i ordets bedste forstand og indsigt i det at være menneske. Musik er fundamental for både krop og sind. Den kan dyrkes på mange måder. Men der findes intet samfund uden musik.

Hvordan skal man få overbevist ignoranterne om det?I sin afmagt griber man til digterne: »Musik gør en svag på en

måde, så man bliver stærk«- eller til Carina-rapporten: »Kulturen spiller en vigtig rolle for

borgerens mulighed for at navigere i et samfund, som bliver stadig mere komplekst«.Eller man kan ty til den afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen: »Kunst kan skabe erkendelse, bryde grænser, åbne rum. Den fremtvinger nye tanker og perspekti-ver. Det er derfor, den er så vital for demokratiske samfund«.

Måske kan det ikke overbevise alle bevilgende myndigheder og bibliotekschefer. Men vi må gøre en indsats for at komme musikelskerne i møde.

Vi skal tilbage til musikken, og vi skal have turbo på musik-formidlingen.

Lad os hjælpes ad.Amen!

(Forkortet af redaktionen)Se hele artiklen på Del Din Viden via Perspektiv.bf.dk


3 spørgsmål til

Når det bibliotekariske arbejdsmarked ændrer sig, hvad skal man såvære opmærksom på som jobsøgende bibliotekar?- Der er en tendens til, at man skal være mere generalist – man skal kunne flere ting. Om-vendt bliver de enkelte områder mere og mere specialiserede. På mit eget område som bør-nebibliotekar bliver der flere og flere aspekter, lige fra bogstart og børnehavebiblioteker og så videre. Faren ved udviklingen i retning mod det generelle er, at det hele bliver for overfladisk. En fordel er, at vi kan klare os på flere områder og kan søge arbejde vidt forskellige steder.Arbejdsmarkedet er i dag ikke så stationært, som det var for 15 år siden. Man skal ikke gå efter at bliver 40 år det samme sted og opnå Dronningens fortjenstmedalje.

Hvad er vigtigt, når en nyuddannet bibliotekar skal søge job?- Som jobsøgende er det vigtigt at have noget erfaring. Især for de nyuddannede er detvigtigt, at de har haft studierelevante job, mens de læste.

Hvad er det, der gør forskellen?- Når de skriver deres ansøgninger, har de, der har haft studiejob mere at byde ind med. Og under jobsamtalen kan de langt bedre reflektere over de faglige udfordringer i det pågælden-de job, så de ikke blot siger, at deres forventning til jobbet er deres egen personlige udvikling. Det er tydeligt for os, når vi ansætter folk, at der er stor forskel på, om en jobsøgende har erfaring fra et studiejob eller ej.

Bibliotekarforbundet

forhandler i øjeblik-

ket med flere forskel-

lige konsulentfirmaer

om at se på, hvordan

forbundets medlemmer

kan få deres pension

bedre forrentet. efter

kritik af sampensions

sløje afkast og uro om

ydelsesgarantien er det

hensigten at lade et

konsulentfirma gå tal-

lene igennem og se, om

der er mulighed for at

finde en bedre løsning.

?line frølich

Formand: Pernille Drosttlf. A: 38 88 22 33tlf. P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]

Næstformand: Søren KløjgaardHasle Bibliotektlf. A: 89 40 96 30tlf. P: 21 71 31 08E-mail:[email protected]

Anita DürkopGreve Bibliotekerne tlf. A: 46 13 84 00tlf. P: 26 85 43 95E-mail:[email protected]

Jette Fugldet biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, kU tlf. A: 36 30 81 28E-mail:[email protected]

Line FrølichBiblioteket Sønderborg tlf. A: 88 72 42 00tlf. P: 43 52 43 94E-mail:[email protected]

Marie UlletvedHolmgaardGentofte Bibliotekerne tlf. P: 51 76 14 53E-mail:[email protected]

Perspektiv bringer i hvert nummer ud-valgte noter fra hovedbestyrel-sens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

BF’S HovEdBEStyrElSE

tekst Henrik Hermann

sampension under lup

Hvor skal vi hen?Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse holdt 27. og 28. april udviklingsseminar og hovedbestyrelsesmøde på Hotel Phønix i københavn. den nye hovedbestyrelse diskuterede blandt andet arbejdsformen, og det enkelte hovedbestyrelsesmedlem skulle forholde sig til sin rolle som hb-medlem. Forbundet havde hyret konsulent torben Jakobsen fra kjerulf og Partnere, og work-shoppen handlede også om at turde træffe nødvendige valg og om at eksekvere. om aftenen den 27. april var professor Anker Brink lund fra Copenhagen Business School på banen og gennemførte en livlig workshop med hb-medlemmerne om, hvordan Bibliotekarforbundet kan agere og markere sig som organisation i en tid med nedskæringer på det kulturelle område.

Hb

NO

TE

R

Fremtidens arbejdsmarked til debatDe seneste to årtier er antallet af akademikere på det danske arbejdsmarked fordoblet, og der er mange muligheder for bibliotekarer, ikke mindst i det pri-vate erhvervsliv. Det var i korthed oplægget fra Bibliotekarforbundets direktør Johnny Roj-Larsen og næstformand Søren Kløjgaard, da hovedbestyrelsen holdt temadebat om fremtidens arbejdsmarked. Fra 1990 til 2009 er antallet af akademikere steget fra 100.000 til 200.000, og det er især inden for de hu-manistiske områder, at der har været kraftigst vækst. Under debatten sagde Søren Kløjgaard blandt andet:

- Vi mangler en analyse eller prognose af, hvordan arbejdsmarkedet bliver fremover. Vi bør også spørge bibliotekscheferne, hvilke typer medarbejdere, de får brug for de kommende år.

Debatten handlede også om, hvorvidt det private arbejdsmarked bliver en større aftager fremover – frem for bibliotekerne.

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost konkluderede, at forbundet skal analysere mulighederne nærmere, herunder afklare, hvilke typer stillinger, der kan søges af medlemmerne. Også en styrkelse af karriererådgivningen er derfor nødvendig.

- Det er vigtigt at huske kompetencerne, for der kommer i mange af stil-lingsopslagene ikke til at stå »cand.scient.bibl. søges«, sagde Pernille Drost. Forretningsudvalget vil nu planlægge det videre arbejde med fremtidens arbejdsmarked.

så mange faggrupper

har Bibliotekarforbun-

det – lige fra musik-

faggruppen, mUfa til

it-faggruppen. de to

ansættelsesgrupper

statsgruppen og Privat-

gruppen er også en del

af Bibliotekarforbundets

organisation. forbun-

dets udgifter til at drive

faggrupperne er knap

200.000 kroner årligt.

Camilla Sejerøeodense Centralbibliotek tlf. A: 65 51 44 81tlf. P: 64 47 29 61E-mail:[email protected]

Rasmus BahnsenStudenterobservatørtlf. 30 22 87 12E-mail: [email protected]

Kim Jesper Josefsenroskilde Handelsskole tlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]

Tine JørgenseniBM danmark tlf. P: 51 92 00 37E-mail:[email protected]

Matthias Engberg Eirikssondet informations-videnskabelige Akademitlf. P: 31 15 05 09E-mail:[email protected]

Pia OlssonNørrebro Bibliotek og Medborgercentertlf. A: 35 86 02 20tlf. P: 35 43 64 65 E-mail:[email protected] 45Maj 2011 · Perspektiv ·

12

Perspektivs bladudvalgBibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv har fået nyt bladudvalg for de næste to år. Fra hovedbestyrelsen er det line Frølich, Sønderborg, der er bindeled. På sit seneste møde udpegede hovedbestyrelsen desuden følgende fem repræsentanter for bibliotekarfaget: Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar og kommunikations-medarbejder, Gladsaxe Bibliotekerne, lone kvist Madsen, vicebibliotekschef, tårnby kommunebiblioteker, Anders N. didriksen, bibliotekar ved Frederiksberg Bibliotek, Simon Friberg, privatansat bibliotekar hos rambøll, Niels Mark, musikbibliotekar, Herlev Bibliotekerne.

Udvalget mødes fire gange om året med redaktionen for at sparre fagligt om ideer og udvikling samt for at give kritik på redaktionens arbejde med det trykte magasin Perspektiv, hjemmesiden perspektiv.bf.dk og med det brugerinvolverende site del din viden.

AKTUELTINTERVIEW:

VELKOMMEN TIL DIT NYE

FAGMAGASIN

TEMA

01

B I B L I O T E K A RF O R B U N D E T S F A G M A G A S I NJ A N U A R 2 011

Vil d

u være o

pd

ateret?

Aktuelle faglige nyheder,information om kommendearrangementer og overblik over ledige stillinger – direktei din mailboks hver uge.

Fra 25. januar udsenderBibliotekarforbundet og

fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev.

Tilmeld dignu på www.bf.dk

ellerwww.

perspektiv.bf.dk

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 1

· 20

11

TE

MA

: FA

GG

RÆ

NS

ER

Faggrænserne forsvinder mellem hænderne på os

Brug anerkendelsen

Tove Faber Frandsen

9 ting du skalvide om Wikileaks

Giganternes netkrig

Maskinel Magasinpost MMPID-nr. 42385

Maskinel Magasinpost (MMP) via Post DanmarkAl henvendelse til Bibliotekarforbundet, [email protected], Telefon: 38 88 22 33

LEDELSE:

TENDENS:

Omslag perspektiv jan4.indd 1

13/01/11 13.14

03

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

MARTS 2011

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 3

· 20

11

TE

MA

: YT

RIN

GS

FR

IHE

D

Magasinpost MMP

ID-nr. 42385


TEMA

YTRINGSFRIHED

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]


•Levering1-5hverdage

•Indkøbudenbinding

•Fuldreturret•SKI-godkendt

Natascha Kampusch

3096dageDen sande historie om Natascha Kam-

pusch. Udkommer 05.06.

Jean M. AuelHulernessangSidste bind i bestseller-serien

om Jordens børn.



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 1. marts 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Alyson Noël Sortild4. bind i Alyson Noëls internationale

bestsellerserie.Udkommer 09.03.

Mette J. Blomsterberg

Blomsterbergssødesager

Nye opskrifter fra konditoren.

Udkommer 14.04.

Eks. moms

199,96

Eks. moms

160,-

Eks. moms

279,96

Eks. moms

159,96

til stede i nuet. De bliver revet med og tror, at de »lige« kan nå noget, »fordi det kun tager fem minutter.« Det tager som regel bare lidt længere … Derudover kalkulerer optimisterne ikke med alle de uforudsigelige ting, der sker i løbet af en dag. Hvilket kan være et problem, eftersom at op til 40 procent af en arbejdsdag går med ikke planlagte opgaver. Realisterne og pessimisterne er derimod helt klar over alt det, der kan forstyrre planlægningen i løbet af en arbejdsdag. De ved, at der kommer mails, at der skal spises frokost, at de bliver forstyrret af en kollega, indkaldt til et møde af chefen og så videre, siger Trine Kolding, der blandt andet har skrevet bogen Få styr på tiden, og snart er aktuel med bogen Den effektive leder.

På baggrund af hendes erfaring vurderer hun, at mellem fem og ti procent af befolk-ningen er tidspessimister, mens realisterne og optimisterne fordeler sig ligeligt mellem de resterende procent.

Nogle fag har dog en overvægt af den ene eller den anden type.

– Mange ikke-stringente job som for eksempel sælger eller journalist er besat af tidsoptimister. Mens man blandt bogholdere og andre job med struktur og planlægning, finder flere tidsrealister og -pessimister. Og jeg vil tro, at det sidste også gør sig gældende

Pessimist, optimist eller bare realist? ifølge forfatter og coach trine kolding kan mennesker inddeles i tre tidstyper, der har svært ved at blive enige, når det kommer til planlægning.

Kend din tidstype og øg din

tolerance

D Du kan ankomme til et møde på tre måder: for tidligt, for sent eller til tiden.

Hører du til dem, der sidder klar med blok, slukket telefon og spidset blyant femten minutter før, mødet

går i gang, er du sandsynligvis tidspessimist. Typen der elsker at planlægge, som tager højde for alt, hvad der kan gå galt, og oftest afleverer sine opgaver før tid.

Er du omvendt en af dem, der kommer forpustet ind i lokalet fem minutter for sent, fordi du troede, at du lige kunne nå at skrive en mail færdig og skænke dig en kop kaffe, inden mødet begyndte, er du nok tidsoptimist. Hvilket betyder, at du sjældent medregner alt det, der kan forstyrre din (manglende) planlægning, og at du har svært ved at overholde deadlines. Til gengæld arbejder du godt under pres.

Ankommer du altid til møder på slaget eller lidt før, er du tidsrealist. Du ved, hvor lang tid tingene tager, du kommer til tiden og overholder deadlines.

Det er coach, foredragsholder og forfatter Trine Kolding, der efter at have undervist i effektivitet og planlægning i mange år, fandt ud af, at mennesker kan inddeles i de tre tidstyper.

– Jeg opdagede, hvor forskelligt folk egentlig har det med planlægning. Nogle har behov for, at alting lægger fuldstændig fast, mens andre på ingen måde bryder sig om, at tingene er skemalagt, siger Trine Kolding og fortæller, at man blandt den første gruppe finder pessimisterne, mens optimisterne tilhører den sidste gruppe. Realisterne ligger et sted midt i mellem.

UFORUDsIgeLIg ARBejDsDAg

– Optimister har evnen til at glemme alt omkring sig og være

tekst Jo brand FOTO HAnne HvATTUm

DE

TR

E T

IDS

Ty

PE

R


Februar 2011 · Perspektiv · 47

for bibliotekarfaget, hvor man som regel også arbejder struktureret, siger Trine Kolding.

Ingen kAn UnDvæRes

Selvom ordet tidsoptimist umiddelbart klinger bedre i ørerne end tidspessimist, er der ikke noget, der er bedre eller finere end det andet.

– I ordet optimist ligger det jo, at der er tale om en ja-siger, mens en pessimist er en nej-siger. Så der er nogle ladninger i ordene, men det er ikke fair, for der er brug for alle typer. Man skal jo huske, at pessimisterne kun siger nej, hvis de ikke tror, at deadlines kan overholdes. Og står man i en situation, hvor en opgave skal være færdig til et bestemt tidspunkt, er det godt at have en tidsrealist el-ler -pessimist med på holdet. Til gengæld er en optimist uundværlig, hvis en opgave dukker op i sidste øjeblik. Optimisten vil nemlig sige »det skal vi nok nå« mens pessimisten går i sort, siger Trine Kolding.

Men selvom typerne er lige gode, og ingen kan undværes, betyder det ikke, at de har let ved at samarbejde. Tværtimod.

– Hvordan vi har det med tid, betyder meget for vores relationer og måde at samarbejde med andre på, og det giver sig selv, at de forskellige typer ikke har det lige nemt med at arbejde sammen. For eksempel oplever

D

det er nemt at finde ud af, hvor god du er til at estimere din tid: lav en to do-liste over dine opgaver. inden du går i gang med opgaverne, skriver du, hvor lang tid, du tror, du skal bruge på hver enkelt. efterfølgende noterer du, hvor lang tid du reelt brugte. – under et lederkursus bad jeg en gang en chef om at lave øvelsen. Hans kollegaer havde udpeget ham som tidsoptimist, hvilket han nægte-de. men efterfølgende fandt han ud af, at han skulle gange sine opgaver med en tidsfaktor på to. det er jo dyrebar viden. også i forhold til hans medarbejdere, siger trine kolding.

tid tiltidsestimering


DE

TR

E T

IDS

Ty

PE

R

D tidspessimisterne det som respektløst, når tids-optimisterne gang på gang kommer for sent. Men det er vigtigt at pointere, at de forskellige tidsty-per ikke ønsker at genere hinanden. De har bare et ekstremt forskelligt forhold til tid, forklarer Trine Kolding.

CHeFen eR TIDsOPTImIsT

Et absolut skrækscenarium er en tidspessimist, der har en tidsoptimist som chef. Og det sker slet ikke så sjældent.

– Der er faktisk en overvægt af optimister blandt chefer. Hvilket giver god mening, da man jo ikke kan have en chef, som siger »det når vi nok ikke.« Som chef er man nødt til at tro på, at man nok skal nå det hele, men det skal selvfølgelig kombineres med en vis form for tidsrealisme. Hvis chefen ikke formår at gøre det, så har man en chef, der underestimerer mængden af opgaver, og så har man også et problem, især hvis man selv er tidspessimist, siger Trine Kolding.

Heldigvis kan typerne opnå en større tolerance og forståelse over for hinanden, hvis de altså vil. Til at begynde med handler det blot om at kort-lægge sin egen og kollegaernes typer.

– Typerne er et fantastisk redskab, når det kommer til at give folk en forståelse for deres eget og andres forhold til tid. Og bare det, at

Førstehjælp til travle medarbejdere og Førstehjælp til travle børnefamilier af Trine kolding.– Jeg vil anbefale to af mine egne bøger, da de be-skæftiger sig direkte med tidstyperne. i førstehjælp til travle medarbejdere findes der et helt kapitel om de tre tidstyper. i førstehjælp til travle børnefamilier er der et afsnit om den planlæggede tidsoptimist.

Slug frøen af Brian Tracy– bogen handler om hvordan man får stoppetoverspringshandlingerne og får tingene gjort!

Kaizen – et lille skridt kan ændre dit livaf Robert maurer– det er en af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig. man tror, at man skal ændre sig på en gang, men bogen fortæller, at det er de små skridt, der skal til.

4 bøger om tid og vaner anbefalet af trine Kolding

man på arbejdspladsen har en fælles referenceramme og kender de forskellige tidstyper, gør, at man kan tale om det – og måske endda lave lidt fis med det. Og som bekendt fremmer samtale forståelsen, siger Trine Kolding.

Selvom det ifølge forfatteren er svært at forestille sig, at en tidsoptimist med tiden skulle kunne udvikle sig til en tidspes-simist og omvendt, er det muligt for de to typer at nærme sig hinanden.

– Fordi man finder ud af, at man er den ene eller den anden type, får man ikke carte blanche til at sige »sådan er jeg.« Man må tilpasse sig hinanden. Optimisten kan øve sig i at tidsesti-mere og skærpe sit fokus på planlægning og deadlines, mens pessimisterne kan løsne lidt op og tænke »hvad er det værste, der kan ske?« og indse, at uanset hvor meget de planlægger, så kan de altså ikke tage højde for alt. Realisten er den, der har det nemmest, for hun har forståelse for begge sider, siger Trine Kol-ding, der selv er tidsrealist med en snert af pessimisme.

TRINE KOLDINg

efter at have arbejde med tidsoptimister, -pessimister og -realister i en længere periode fandt coach og forfatter trine kolding ud af, at der også findes en fjerde tidstype: den plan-læggende tidsoptimist. typen er en tidsrealist, der grundet et øget arbejdspres er tvunget til at agere optimistisk.

den fjerde tidstype

DE

bAT

Kommentarer til nyheden »Kritik af

forbundets hvervekampagne« bragt

på perspektv.bf.dk den 12. april

Hvad med de ledige?

Hvad gør BF for de mange ledige

bibliotekarer?

Bendt Hansen, 13. april 2011

ironisk at tale om mangel på arbejdskraft

Jeg synes, det er så ironisk, at forbundet

hele tiden siger, at der om få år vil blive

mangel på arbejdskraft på folkebibliote-

kerne, når der i øjeblikket er høj ledighed

blandt de unge.

A. Hansen, 13. april 2011

et mangfoldigt arbejdsmarked.

Som et supplement til denne informative

artikel vil jeg henlede opmærksomheden

på kampagnens hjemmeside www.blivora-

kel.dk. På hjemmesiden har man mulighed

for at kigge ind i bibliotekarernes verden.

Ser man de tre videoeklip på siden, vil man

opdage, at ikke en af dem handler om et

bibliotekarjob på et folkebibliotek.

Kampagnen forsøger netop at vise mang-

foldigheden i uddannelsen ved ikke at

lægge sig op af den klassiske stereotype

opfattelse, som Rasmus Bahnsen frygter.

Rasmus udtaler til Perspektiv: »I forhold

til de medlemmer jeg repræsenterer,

nemlig de studerende på IVA, rykker

kampagnen, ikke en meter.« Meningen

med kampagnen er ikke at få studerende

på IVA til at søge job på et folkebibliotek.

Kampagnen har i stedet de fremtidige

studerende som målgruppe.

Derfor fortæller vi i kampagnen, at en

bibliotekaruddannelse netop fører til et

mangfoldigt arbejdsmarked med beskæf-

tigelse inden for bl.a. IT, finansområdet,

jura, medicinalindustrien og medieverde-

nen.

Med venlig hilsen

Mikkel Dahlbæk Sigurdsson

Karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet

14. april 2011

Hvornår kommer generationsskiftet?

Jeg er uddannet bibliotekar DB og i gang

med min kandidat. Jeg gik i gang med kan-

didaten, fordi der endnu ikke har været et

job jeg kunne søge, siden jeg blev uddan-

net i 2010 og flyttede fra KBH til Århus..

Hvornår kommer det meget

omtalte generationsskifte?

Hvorfor bruger vi så mange penge

på murstenene omkring bøgerne?

Hvor lukkes filialer overalt og erstattes

af store videnskatedraler?

Jeg har hele tiden gerne villet være folke-

bibliotekar. Ringer I ikke, når I støder på

et job, jeg kan søge?

Astrid, 26. april 2011

samme kedelige sang

Glem alt om generationsskiftet, det er en

gammel kedelig sang, som vi har hørt igen-

nem de seneste 20-25 år. Hele tiden har

det været lige om få år, bare vent og se. Og

hver eneste gang er der ikke sket en skid.

Jeg har ikke set det endnu. Og det kommer

aldrig, for udviklingen går hen imod biblio-

teker med færre ansatte og alt digitalise-

ret. Tilbage er rengøringen og pedellen.

Og et godt råd til Astrid m. fl. er at kigge

på anden uddannelse og HELT anden bran-

che. Find noget, hvor der sker mere og hvor

der er udvikling i stedet for afvikling.

Et sidste indspark skulle lige være at

droppe medlemskab af BF, det er spild af

tid og penge! Hvorfor? Her har man kun

de offentligt ansatte i fokus. De privatan-

satte og de arbejdsløse er nærmest ikke-

eksisterende i BF-verdenen.

Thomas Pedersen

26. april 2011

der vil blive brug for flere bibliotekarer

Tak for jeres indlæg i debatten.

Fra forbundets side er vi opmærksomme

på, at det kan virke paradoksalt, at der på

den ene side opleves arbejdsløshed i faget,

og samtidig iværksætter fagforeningen en

kampagne for at øge interessen for faget.

Men det er vores vurdering, at der er behov

for at synliggøre faget og dets udøveres

kompetencer mere offensivt, end det

hidtil er blevet gjort. Arbejdsmarkedsana-

lyserne viser, at der vil blive mangel på Maj 2011 · Perspektiv · 49

arbejdskraft i den private og offentlige sektor

når de små ungdomsårgange kommer til og de

store pensionsårgange går fra. Derfor er der

behov for at få flere til at søge uddannelserne.

Derudover er kampagnen også et ønske om

at inspirere jer, der er bibliotekarer og cand.

scient.bibl.’er, til at sætte nye ord på jeres

kompetencer og nye mål for jeres arbejdsliv

rettet mod et bredt arbejdsmarked.

Mht. ledighed er der ingen tvivl om, at en

periode med ledighed er en belastning for den

enkelte såvel økonomisk som psykisk. Det

anerkender jeg fuldt ud, og Bibliotekarforbun-

det har også af den grund i de seneste 7-8 år

udviklet området karriererådgivning, så det

i dag er muligt både at gå til jobworkshops

og få individuel rådgivning og vejledning som

ledig. Samtidig er det vigtigt at sige, at den

generelle nettoledighed blandt bibliotekarer

og cand.scient.bibl.’er ligger på et forholdsvist

stabilt leje på omkring tre procent. Sam-

menlignet med tidligere tiders ledighed er det

fortsat lavt. Samme billede får man, hvis man

sammenligner med faggrupper som fx cand.

it’er og kommunikationsfaglige. For disse

grupper ligger ledigheden på 8-9 procent.

Dermed ikke sagt, at Bibliotekarforbundet

kan sove trygt om natten, når det gælder

de ledige medlemmer. Jeg er ked af, hvis det

bliver opfattet sådan, at vi ikke varetager

de lediges interesser. Det tager vi til os og

drøfter, hvordan vi kan ændre den opfattelse.

Vi er altid åbne for nye, konstruktive idéer og

forslag.

Med venlig hilsen Pernille Drost

Formand for Bibliotekarforbundet

28. april 2011

Kommentarer til nyheden »Københavns

Universitet brænder sig på gamle bøger«

bragt på perspektiv.bf.dk den 15. april.

Usandsynligt at alt kommer på nettet

Politikere og beslutningstagere mener åben-

bart, at alt kan findes på nettet, at alt er eller

bliver digitaliseret. Det forekommer for det

første usandsynligt, og for det andet ender

vi vel alle som blinde, hvis vi skal læse alt på

en skærm. Jeg græmmes ved tanken om den

litteratur, som nu bliver utilgængelig eller i

bedste fald vanskeligt tilgængelig herefter.

Samordning og rationalisering er fint, men

grønthøstermetoden ender med at kappe de

forkerte hoveder

Mette Hald Hundewadt

15. april 2011


JOb

Og

KA

RR

IER

E

Bibliotekarforbundetlindevangs Allé 2t: 38382233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingscheft: 38 38 06 [email protected]

Helle fridbergkonsulentt: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. madsenChefjurist t: 38 38 06 [email protected]

Lone rosendalSpecialkonsulentt: 38 38 06 [email protected]

susanne H. thomsenkonsulentt: 38 38 06 11 [email protected]

Ulla thorborgkonsulentt: 38 38 06 [email protected]

sofie Plengekarriere- ogudviklingskonsulentt: 38 38 06 [email protected]

mikkel dahlbæk sigurdssonkarrierekonsulentt: 38 38 06 [email protected]

FlErE klAUSUlEri koNtrAktErNE

At kto (forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte) netop har udgivet en håndbog i rekruttering, som er målrettet kommunale ledere og ansættel-sesudvalg, der skal i gang med at rekrut-tere? Håndbogen er bygget op om fire faser i rekrutteringen: foku-sering, annoncering, mødet med ansøger og mødet med den nye kollega. Find den på www.personaleweb.dk/rekrutteringshaandbog

vIDSTE Du…

Lone Rosendal

PRIVATANSATTE

PRIVATANSATTE

Flere undersøgelser tyder på, at brugen af klausuler som konkurrence- og kundeklausuler er vokset under krisen. På det seneste har Bibliotekarforbundet også som noget nyt set kontrakter for helt nyuddannede, der indeholdt en kon-kurrence og/eller kundeklausul. Pt. er det omkring seks procent af forbundets privatansatte medlemmer, der har en klausul i deres kontrakt. Uanset hvilken type klausul der er tale om, er en klausul en væsentlig be-grænsning i den enkeltes karrieremuligheder, og det må derfor altid forsøges at få forhandlet den ud af kontrakten. Fastholder arbejdsgiver, at klausulen er et krav i den pågældende stilling, er næste skridt at forsøge at få omfanget af klausulen begrænset mest muligt. På www. bf.dk (din ansættelse/jobklausu-ler) kan du finde en vejledning om emnet. Præsenteres du for en kontrakt er det bedste råd dog at ringe til Bibliotekarforbundet, inden du skriver under – så hjælper vi med at forstå klausulens rækkevidde og finde de argumenter, du kan bruge over for arbejdsgiveren.

Karin V. Madsen

Håndbog i rekrutteringHåndbog i

rekruttering

Håndbog i rekruttering

Håndbog i rekrutteringHÅNDBOG I REKRUTTERING


GrUPPElivSordNiNG For StAtStJENEStEMæNd

Vent med at gå på pension til efter1. januar 2012 og forhøj din pension

Alle offentligt ansatte bibliotekarer er omfattet af en grup-pelivsordning, der giver dækning ved dødsfald, invaliditet og kritisk sygdom. ved overenskomstforhandlingerne har parterne aftalt en forhøjelse af forsikringssummerne for statslige tjenestemænd under 70 år:• Forsikringssum ved dødsfald forhøjes fra 300.000 kroner til

370.000 kroner.• Forsikringssum ved dødsfald for efterladte børn under 21 år

forhøjes fra 15.000 kroner pr. barn til 30.000 kroner• Endvidere udbetales der som noget nyt en forsikringssum på

50.000 kroner til børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom.

• Forsikringssummen ved kritisk sygdom hos den ansatte er uændret 100.000 kroner

ændringerne har virkning fra 1. april 2011. dækningen for de overenskomstansatte i staten er uændret. Her er forsikringssummen ved dødsfald på 500.000 kroner, men der er ikke aftalt en forsikringssum til efterladte børn, ligesom der heller ikke udbetales forsikringssum til børn, der pådrager sig kritisk sygdom.

Ulla Thorborg

Som resultat af ok11 lykkedes det Bibliotekarfor-bundet at forhandle et ekstra løntrin pr. 1.1.2012 til flertallet af forbundets kommunale tjenestemænd. Formålet med grundlønsforhøjelsen er både den konkrete lønforbedring her og nu, som typisk ligger mellem 1.500 kroner - 4.700 kroner pr. år afhængig af det samlede løntrin og geografiske arbejdssted, men især den varige pensionsforbedring, som et ekstra løntrin giver.

de kommunale tjenestemænds pension afhænger nemlig af to ting;

1. det samlede løntrin på pensioneringstidspunktet og

2. antallet af hele år i tjenesten

det er derfor også vigtigt at kende sin nøjagtige oprykningsdato til næste pensionsalderår, når man planlægger sit pensioneringstidspunkt. Personaleaf-delingen kan oplyse dig om din oprykningsdato.

trinforhøjelserne pr. 1.1.2012 gælder for kommunale tjenestemænd indplaceret på grundløn 24 og grund-løn 36 specialister.

det betyder at:

• Grundlønnen for bibliotekarer forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 24 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 25.

• Grundlønnen for bibliotekarer på Frederiksberg forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 27 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 28.

• Grundlønnen for specialister forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 36 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 37.

Grundlønsforhøjelsen bevirker, at grundlønstillæg-get på 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) bortfalder pr. 1.1.2012 og hermed også den fremtidige pensionsind-betaling af tillægget.

Helle Fridberg

JUBiLæUmsgratiaLe – StAtENi forbindelse med overenskomstforhandlingerne er der sket en forenkling vedrørende jubilæums-gratialer, som udbetales til ansatte, der har været ansat i staten i 25, 40 eller 50 år.

Beløbet er blevet en smule forhøjet og det er nu aftalt, at beløbet procentreguleres i lighed med alle øvrige løndele. Gratialerne udgør følgende:

Efter 25 års ansættelse: 6.029 kroner.Efter 40 års ansættelse: 7.602 kroner.Efter 50 års ansættelse: 9.044 kroner.

der er samtidig givet ansættelsesmyndigheden mulighed for lokalt at fastsætte et større gratiale.Ud over gratialet får den ansatte en fridag med løn i anledning af jubilæet.

Ulla Thorborg


JOb

Og

KA

RR

IER

E

er du 64 år og i arbejde, vil du kunne få et særligt skattenedslag for seniorer på op til 100.000 kroner, hvis du har arbejdet minimum 27 timer pr. uge, siden du var 60 år og har haft en gennemsnitlig arbejdsindkomst under 550.000 kroner

(2008-niveau) fra 57-59 år. Gælder kun for de personer, der fylder 64 i perioden 2010-2016. Se mere på AtP s hjemmeside www.atp.dk, eller på Skatteministeriets hjemmesidewww.skm.dk

HuSK AT...

nye regLer om ferie Under fritstiLLingMedarbejdere, der bliver fritstillet i opsigelses-perioden, er hidtil blevet anset for at have holdt eventuelt ubrugt ferie i fritstillingsperioden – forudsat at de normale varsler for ferieafhol-delse kunne indeholdes i perioden (3 måneder for hovedferien og 1 måned for restferien). En ændring af ferielovens §16 betyder, at ferie fremover som hovedregel kun kan anses for af-holdt, hvis medarbejderen har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsperioden. det betyder for eksempel, at en fritstillet medarbejder, der starter nyt ar-bejde umiddelbart efter tre måneders fritstilling skal have sin ikke afholdte hovedferie med sig.der er mulighed for at fravige den ny bestem-melse ved kollektiv overenskomst. lovændringen skal nu implementeres i den kommunale ferieaftale. ændringen gælder for fritstillinger, der medde-les efter 1. maj 2011.

Karin V. Madsen

SAMlEt JA tilok11-rESUltAtEtBibliotekarforbundets offentligt ansatte medlemmer har nu stemt om det samlede overenskomstresultat 2011, der gælder for såvel kommunale, regionale og statslige ansatte.

der er afgivet i alt 1.556 stemmer, hvilket svarer til enstemmeprocent på 49,0 procent.Af de afgivne stemmer stemte 1.277 ja, hvilket giveren ja-procent af de afgivne stemmer på 82,2 procent.159 medlemmer (10,2 procent) stemte nej til resultatet– mens 118 (7,6 procent) valgte at stemme blankt/ugyldigt.

Efterfølgende har AC-organisationerne også samlet stemt ja til ok11-resultatet. resultatet blev et klart ja, idet 93,1 procent har stemt ja og 6,9 procent nej. den gennemsnitlige stemmeafgiv-ningsprocent på urafstemningsområdet udgjorde 31 procent.kto’s bestyrelse (forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte) har endeligt godkendt det samlede kommunale og regionale resultat den 13. april 2011, ligesom såvel kl som danske regioner har tiltrådt resultaterne.På statens område har CFU (Centralorganisationernes fælles-udvalg) og Finansministeriet den 15. april 2011 på tilsvarende måde godkendt det samlede statslige resultat.

Alle kommunale, regionale og statslige overenskomstresul-tater er således godkendt – og vil træde i kraft i henhold til de bestemmelser, der er aftalt på de enkelte områder.

Bruno Pedersen


ME

DLE

MM

ER

NE

SP

øR

gE

R

??

!

Kan man være ledig og stresset? Hvad enten årsagen er ledighedsmaskineriets kontrol, regler og proce-

durer, en oplevelse af tabt fremtidsperspektiv, økonomisk usik-kerhed eller manglende mulighed for at bruge sine erfaringer og kompetencer, så er svaret ja. Udefra kan det være svært at se, at en hverdag uden logistik og opgavemængder kan give hjertebanken, søvnbesvær eller svære stresssymptomer som for eksempel depression. Sandheden er desværre, at rigtig mange ledige oplever stress.

Både dimittenden, der lige har afsluttet et studieliv med alt hvad det indebærer af aktivitet og identitet og den, der bliver fyret og mister den daglige kontakt til kolleger og arbejds-pladsens projekter og deadlines, kan opleve ledigheden som så belastende, at stressen gør dem syge. Dermed rykker de endnu længere væk fra det arbejdsmarked, som de ellers ønsker sig at komme ind på eller tilbage til.

Vil man undgå at komme dertil, er der tre forholdsregler, der kan virke som et bolværk mod ledighedsstress. Er man først ramt af alvorlig ledighedsstress, er der ingen lette løsninger, men holder man sig til de tre forholdsregler, er man godt på vej til at undgå den.

For det første skal man tage den kontrol, man kan. Ledig-hedssystemet med dets skov af regler om møder, attester, jobsøgning, rådighed og så videre er for den tidligere studeren-de eller fuldtidsarbejdende et ukendt territorium. Her gælder

Ledig? undgå stressdet om at tage kontrol over de dele af maskineriet, hvor det kan lade sig gøre. Det kan for eksempel være ved selv at give sig i kast med at finde en virksomhedspraktik eller et job med løntilskud, oprette en netværksgruppe med andre ledige inden for éns faglige interesseområde eller andet, der kan give en fornemmelse af at være i kontrol.

For det andet er det vigtigt at kende sine rettigheder og bruge dem. Som ledig har man ret til at holde ferie, tage på kursus, komme i praktik eller job med løntilskud. Følelsen af uoverskuelighed og manglende kontrol, som kan være en medvirkende faktor til at give ledighedsstress, kan afhjælpes ved at være klar over, hvad man har ret til hvornår – og benytte sig af det.

Sidst, men absolut ikke mindst, skal man holde struktur på hverdagen. Som ledig har man en fem-dages arbejdsuge lige som alle andre, arbejdet består blot i at pleje sin jobsøgning. Det tager tid at skrive ansøgninger, og oplever man gentagne afslag, kræver det en mængde mental energi at svinge sig op til den næste »salgstale«. Derfor er det vigtigt at sætte tid af til både at skrive ansøgninger, skabe kontakter i sit netværk, pleje sin online-profil og andre jobsøgningsaktiviteter hver dag. Det giver et bedre resultat, og man kan holde fri til fyraften.

Sofie Plenge

Karriereklumme

Jeg er nyuddannet, fuldtidsansat og er i mit først job på en offentlig arbejdsplads. Jeg kom til at tænke på, hvad der mon sker, hvis jeg bliver syg. Bliver jeg trukket i løn?

Når du er ansat på AC-overenskomsten, er du omfattet af funktionærlovens §5, som siger, at »hvis en funktionær på grund af sygdom bliver ude af stand til at udføre sit arbejde,

betragtes den deraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald, med mindre han har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller ved grov uagtsomhed eller ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom«. Det betyder i praksis, at du får din sædvanlige løn under sygdom, hvis du ikke er i stand til at udføre dit arbejde, og derfor må melde dig syg. Du skal imidlertid huske at meddele din arbejdsplads, at du er syg, og du skal gøre det i henhold til de lokale bestemmelser, der er for eksempel inden klokken 9 og til afdelingslederen/ekspeditionen. Det er nemlig dit ansvar, at din arbejdsgiver får beskeden rettidigt og korrekt. Såfremt du ikke overholder reglerne om meddelelse, vil du kunne blive betragtet som ulovlig udeblevet, der vil kunne betyde løntræk eller i værste tilfælde bortvisning, fordi man betragter udeblivelsen som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvad du fejler, men du må selvfølgelig gerne, hvis du har lyst.

Lone Rosendal

udviklingsforløbet. Min rolle er at koordinere hvilke instanser, der skal inddrages; herunder også personale, brugere og eksterne leveran-dører. Jeg glæder mig til at være med til at præge den teknologiske udvikling, både lokalt på min arbejdsplads og på et større, natio-nalt plan. Det er et område, der kræver stor bevågenhed, hvis biblioteket som institution skal blive ved med at have en vigtig rolle i samfundet.

Hvad er dine opgaver?- Jeg koordinerer blandt andet bibliotekets nye store website-projekt. Vores ønske er at gøre personalisering til en vigtig del af hjemmesi-den, for eksempel ved at anvende registreren-de søgeadfærd eller anden teknologi. Som det er nu, har hjemmesiden ingen primær mål-gruppe, da dens formål er at ramme så mange som muligt. Det vil vi lave om på. Visionen er at ændre den anonyme formidling og gøre indholdet mere vedkommende og målrettet den enkelte bruger.

Endvidere er jeg koordinator i Frederiksberg Biblioteks gruppe for skriftlig formidling. Her koordinerer jeg, at der er samarbejde og konsi-stens i de emner, der skrives om; for eksempel i bibliotekets foldere, brochurer og på de digi-tale platforme. I modsætning til min primære rolle som koordinator for det virtuelle bibliotek der er tværgående gennem organisationen, er skriftlig formidlings-gruppen forankret i Sektion for Formidling og Oplysning.

navn: Kasper Hagel Madsenstilling: Koordinator for Det VirtuelleBibliotek, FrederiksbergKarriereforløb: Bibliotekar DB i 2004 fra bib-lioteksskolen i Aalborg, cand. it i multimedier 2007 fra Aalborg Universitet. Herefter ansat som koordinator i musikgruppen på Randers Bibliotekerne.alder: 32 år Hvad laver man som koordinator for det virtuelle bibliotek?- Det er en nyoprettet stilling, som jeg selv skal være med til at præge og definere. Jeg står for alle bibliotekets repræsentationer på de digitale platforme. Det vil sige, at jeg sørger for, at det rigtige indhold findes på de rele-vante kanaler afhængig af, hvilke brugere vi vil henvende os til. Hvad skal på hjemmesiden, hvad egner sig bedst til Facebook, de mobile platforme og så videre.

Hvorfor har Frederiksberg Bibliotek oprettet stillingen?- Der er store tanker i gang på it-området. Det er blandt andet Danskernes Digitale Bibliotek og hele open-source tankegangen eksempler på, og her vil Frederiksberg Bibliotek gerne være en aktiv medspiller.

Biblioteket har traditionelt haft en mere passiv og afventende rolle på it-området, og visionen er nu at være i front med udviklin-gen. Vi er netop blevet en del af Ting-sam-arbejdet og er i gang med at planlægge hele

virtuelle visioner på frederiksberg bibliotek

tekst tania Haagensen

foto Jakob boseruP

Har din uddannelse klædtdig på til jobbet?- Ja, kombinationen af min bibliotekaruddannelse og min cand.it, har været et bevidst valg. Jeg har målrettet min ud-dannelse så den passer til det jeg helst vil beskæftige mig med, nemlig it og web. Uddan-nelsen er dog meget teoretisk, så kort tid efter jeg blev fær-diguddannet, stiftede jeg mit eget webudviklingsfirma. Det kan klart anbefales at holde sin viden ved lige ved hjælp af relevant og praktisk erfaring.

Hvordan fik du jobbet?- Det har været kombinationen af tre ting, der afgjorde det. Jeg har en solid faglig viden inden for web og it og ved, hvad der rører sig på området. Endvidere har jeg gennem mit firma oparbejdet en hel del er-hvervserfaring på området. Til slut kan nævnes, at jeg havde den bibliotekariske baggrund med mig. Som bibliotekar på Randers bibliotek, hvor jeg arbejdede meget med hand-leplaner, opnåede jeg en god forståelse og indsigt i bibliote-kets formål og intentioner.

Ny

T JO

b



stillingsoPslag alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: dg media asst. kongensgade 72 · 1264 københavn ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

nr. 6: udgivelsesdato 30.06bestillingsfrist 27.05 kl. 12materialefrist 16.06. kl. 12nr. 7: udgivelsesdato 31.08bestillingsfrist 29.07 kl. 12materialefrist 18.08. kl. 12nr. 8: udgivelsesdato 29.09bestillingsfrist 01.09 kl. 12materialefrist 15.09. kl. 12

nye stillinger

rÅd og anbefalingerved ansøgning

Lejre BiBLiotekerne har 2 ledige stillinger

lejre Bibliotekerne søger fra den 1. juli eller snarest derefter en bibliotekar 37 t/u i fast stilling samt en bibliotekarvikar 31 t/u indtil 1. oktober.

Vi søger selvstændige, fleksible, udadvendte og servicemindede bibliotekarer dB, der kan lide at samarbejde og skabe relationer.

i begge stillinger vil de primære arbejdsopgaver være:Publikumsbetjening af børn og voksne i et étrumsbibliotek.deltagelse i materialevalg og -plejesamarbejde med institutioner og kulturlivet i lejre Kommune

læs mere om stillingerne på www.lejre.dk/bibliotek eller kontakt ledende bibliotekar gunvor Møller på 46 46 16 46 eller e-mail: [email protected]

ansøgningsfrist: 10. juni kl. 12.00samtaler vil blive gennemført i uge 25

Ansøgningen sendes til [email protected]

BiBLiotekAr og teAmLedermed fokus på IT TIl Brønderslev BIBlIoTekBrønderslev Bibliotek søger bibliotekar og teamleder med interessei og flair for it. stillingen er på 37 timer og ønskes besat 15. augusteller snarest derefter.

Vi forventer, at du• indgår i bibliotekets ledergruppe og tager del i drift og udvikling

af bibliotekstilbuddet. • er eksperten på bibliotekssystem, netværk m.m.• deltager i publikumsbetjening og undervisning både internt og eksternt.• Kan tackle en kompleks hverdag med mange udfordringer.

Vi kan tilbyde• et tværfagligt team med god energi og mod på at udvikle fagområdet• et bibliotek hvor it er en vigtig del. Vi er nytænkende i forhold til at finde

på nye løsninger med brugeren i centrum.• en spændende hjemmeside, som integrerer bibliotekssystem og web.• en levende arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone.

ansøgningsfristen er 15. juni kl.12

Læs mere om biblioteketog jobbet på www.bronderslevbib.dk

Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads med mange muligheder

Bibliotekar til Gladsaxe Bibliotekerne til Team Voksen

Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. september eller snarest derefter en fuldtidsstilling som bibliotekar DB/cand.scient.bibl. ledig i Team Voksen.

Vi søger en bibliotekar • somhardettværgåendeansvarfortilrette- læggelseogkoordineringafdetopsøgende arbejdeherunderbetjeningafBK-lånereog seniorcentre• somkanarbejdeselvstændigt,hargodesam- arbejdsevnerogkankommunikereprofes- sionelt og personligt• somharlysttilatformidlebiblioteketstilbud ibådedetfysiskeogdigitalebibliotek

Fornærmereoplysningeromstillingensindholdogombiblioteket,segladsaxe.dk/bibliotek.

Ansøgningsfrist 10. juni kl. 12.00. Ansø[email protected]

ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. du kan altid kontakte bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.


PersonnytAnni Jensen, tidligere Svendborg Bibliotek, ernu Bibliotekschef ved Langeland Bibliotek

Louise Holmquist, tidligere bibliotekar vedNæstved Bibliotekerne er pr. 1. marts ansat som områdeleder for børneområdet i Lolland Bibliote-kerne.

Tine Jørgensen er pr. 1. marts 2011 ansat som Case Management Service Konsulent i IBM Danmark. Tine Jørgensen var tidligere ansat som Graduate Trainee samme sted i perioden 1. maj 2010-28. februar 2011.

Kasper Hagel Madsen, tidligere koordinatori musikgruppen på Randers Bibliotek, nu koordina-tor for Det Virtuelle Bibliotek. Frederiksberg.

Husk at fortælle om dit nye job.Send en mail til [email protected].

netværket forÅbne Bibliotekerholder møde den 21. juniklokken 10 i ringe. temaerne for mødet er:

• de Åbne Biblioteker i besparelsesøjemed.

• Personalet i de Åbne Biblioteker.

• hvordan håndterer vi »uønskede« personer i de Åbne Biblioteker?

Interesserede, som ikke er med i netværket endnu kan tilmelde sig på [email protected] / tlf. 74347777 eller [email protected]

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibli-otekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG


Kender du en, som kunne blive et godt orakel?Har du et ‘orakeltalent’ i din omgangskreds?

Så giv en hånd og vis vejen derhen på blivorakel.dk

...DET ER OGSÅ DEM,DER FORMIDLER VIDEN

Man fi nder ikke andre uddannelser, som giver lige så mange værktøjer og muligheder for at arbejde medviden og kommunikation.

>

DET ER IKKEKUN VIDEN,DER EREFTERSPURGT

BlivBiBliotekar

orakel


jUnI 2011

6.-7.6. bøfa-konference 2011:Play, Partnerships and Possibilities.sted: hotel Legoland Billund.arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.

9.6. tr-arbejdet i bf - det handler også om pension (for det statslige område).sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Sampension i samarbejde med Bibliotekarforbundet.

9.6. individuellekarriererådgivningssamtaler.rådgivningssamtaler om dinepersonlige ressourcer, og hvordandu bruger dem i din karriere.sted: FOA, Kolding.arrangør: Bibliotekarforbundet.

AUgUsT 2011

25.8. temaaften om mentoring.For mentorer og mentees i mentorpro-grammet »Dimittendmentor«.sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.8. servicetjek - når du vilsikre din levestandard.sted: Kolding Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

sePTemBeR 2011

5.9. servicetjek - når du vilsikre din levestandard.sted: Frederikshavn Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

5.9. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Viborg Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

6.9. tr-arbejdet i bf - det handler også om pension (for kl/regionsområdet).sted: Aalborg Bibliotekerne.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

12.9. klubbestyrelsesseminar for medlemmer på det kommunale, region-ale og statslige område.sted: Sinatur Sixtus hotel, Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.9. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

19.9. tr-arbejdet i bf - det handler også om pension (for kl/regionsområdet).sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundetog Sampension.

19.9. temaaften om mentoring.for mentorer og mentees i mentorpro-grammet »dimittendmentor«.sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet.

AnDRe kOmmenDeARRAngemenTeR:

1.-2.10. fagligt landsmøde 2011.sted: Clarion hotel Copenhagen,København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

9.11. introduktion til bogsæsonen 2011.sted: Quality hotel høje Taastrup.arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. introduktion tilbogsæsonen 2011.sted: Clarion hotel Copenhagen,København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktion tilbogsæsonen 2011.sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. temaaften om mentoring.For mentorer og mentees i mentorpro-grammet »Dimittendmentor«.sted: Bibliotekarernes hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. introduktion tilbogsæsonen 2011.sted: Turbinehallen, Aarhus.arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. introduktion tilbogsæsonen 2011.sted: Quality hotel Park Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. tr-uddannelse modul d.sted: ByggeCentrum, Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

i aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i bibliotekarforbundets regi. find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. abonner på »bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIv

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11

Halland i nye farver!

Netbut ik: www.eurobib.com Te l . : 7678 2611 Mai l : bc i@bci .dk Part of Lammhults Des ign Group.

BR

UH

N

2011/2012

Åwww.eurobib.com

Dit biblioteks-

varehus

2011/2012Hvis du ikke bryder dig om hvid,

kan vi sikkert finde en farve, der passer.

Vidste du, at mange af vores biblioteksmøbler kan bestilles

i en specialfarve.

Visse biblioteker har en farveprofil, som de retter sig efter i

bogvogne, eksponeringsmøbler eller søgestationer. Andre ønsker

at styrke blikfanget og personligheden i deres indretning.

Billedbogskasser, bogtårne, bogvogne, terminalborde og

eksponeringstårne, som er markeret med farveblomsten,

kan du bestille i din egen farve.

Minimumsbestillingen for specialfarver er kun fem styk.

Kontakt gerne kundeservice for flere oplysninger.

Lammhults Biblioteksdesign A/S Tel. 76 78 26 11 www.eurobib.com

Vi synes, at vi skylder vores mest solgte bogvogn, at den får noget ekstra opmærksomhed. Halland er en rigtig slider, der udfører sit arbejde dag efter dag uden besvær.

Halland fås nu også i smarte farver og med en ny finish. Hal-land er beklædt med en laminat, der tåler stød og beholder sin flotte overflade i mange år. En lille detalje er, at hylderne nu er forlænget, hvilket giver en større hyldedybde.

Men vi synes selv, at det bedste er farverne! Vælg mellem elegant hvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort.

Bogvogn Halland Plus Hylderne har afrundede hjørner,

hvoraf to er flytbare. Kapacitet: Ca. 70 normalbøger

Format: B530 x D480 x H1115 mm

Art nr: 42162 hvid/hvid 42163 sort/sort

42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Pris: 3.435;- ekskl. moms

DK_Eurobib_Halland.indd 1 11-05-11 14.33.05

Godt nyt til alle bogelskere.

BR

UH

N

w e b s h o p : www.eurobib.com Lammhults B ib l ioteksdes ign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel . 76 78 26 11. Part of Lammhults Des ign Group

Hos Eurobib Direct finder du alt inden for bogpleje, så du kan beholde dine bøger lidt længere og dermed spare penge.Vi har markedets bedste sortiment af bogplast, hjæl-pemidler og værktøj.I vores nye katalog og webshop finder du en komplet guide til hvordan du bedst passer på dine bøger, samt praktiske tips og råd til både nybegyndere og profes-sionelle. Vi lover, at det betaler sig!Lige nu er der ekstra meget at spare eftersom vi giver 10% rabat på økonomiplast og økonomiplaststrimler(gælder hele maj måned).

Et klogt valg

10% RABAT LIGE NU!Gælder hele maj måned

Bibliotekstræf

6. juni 2011!

Vi vil gerne invitere dig

til et halvdags

arrangement hos Middelfart Bibliotek

mandag d. 6. juni 2011. Vi vil præ

sentere

Lammhults Biblioteksdesign og hvad vi

kan tilbyde til nutidens og f

remtidens

bibliotek.

Mere information og til

melding

på www.eurobib.com

DK_Eurobib_bokvard_april2011.indd 1 11-04-08 15.26.20

Styrk formidlingen med Axiell Arena!

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– og lad Axiell tage sig af systemudviklingen........

Jytte Dahl, Bibliotekschef, KøgeBibliotekerne, fortæller om valget af Axiell Arena:

“KøgeBibliotekerne valgte helt klart Arena, fordi vi hellere vil prioritere ressourcerne på formidlingen af indhold i stedet for på systemudviklingen, som vi forventer at Axiell vil initiere på betryggende vis for os. Ved at gøre, hvad vi hver især er bedst til, kan KøgeBibliotekerne hurtigere levere en borgerrettet effekt, som samtidig ikke lægger ’unødigt’ pres på vores personaleressourcer.”

KøgeBibliotekerne har valgt Axiell Arena som fremtidens biblioteksportal - både hjemmeside og publikumsweb.

Axiell skal samtidig stå for driften af KøgeBibliotekernes Axiell Arena - en mulighed mange biblioteker vælger for også her at udnytte egne ressourcer til andre relevante formål.

Perspektiv_koege_arena.indd 1 10-05-2011 15:33:25

05

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

ma J 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 5

· 20

11

te

ma

: vid

en

og

inf

or

ma

tio

n



Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]


•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Frank ErichsenDetenklelivDR’s Bonderøvs egen bog om at leve selvforsynende.

Kenneth Bøgh AndersenTissemyrenvendertilbage-Antboy4Pelle Nørhmann alias Antboy er tilbage!



Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 12. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Mari Jungstedt Denmørkeengel6. thriller om kommissær Knutas fra en af Sveriges store krimidronninger.Udkommer 9. juni.

P.C. Cast & Kristin CastForbrændt7. bind i Nattens hus-serien om Zoey Redbird.

Eks. moms159,96

Eks. moms79,96

Eks. moms95,96

Eks. moms191,96

det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur

tidsoptimist?

mød ensdu-studerendei praktik

– du bliver snydt af informationer

forudsigelighed på facebook

tema

VIDEN OGINFORMATON

er du

Date post:	13-Mar-2016
Category:	Documents
Upload:	bibliotekspressen
View:	230 times
Download:	8 times

Perspektiv05/2011

Documents