+ All Categories
Home > Documents > Referat - syddjurs.dk · Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) 25. september 2018...

Referat - syddjurs.dk · Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) 25. september 2018...

Date post: 13-Jul-2019
Category:
Upload: nguyenkiet
View: 223 times
Download: 0 times
Share this document with a friend
24
Referat Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Udvalgsmøde NTM Tirsdag den 25. september 2018 Kl. 08:30 Djursland Landboforening Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Medlemmer Kim Lykke Jensen (F) Anita Søholm (A) Per Dalgaard (O) Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) Mette Foged (Å) Fraværende
Transcript

ReferatUdvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

Udvalgsmøde NTMTirsdag den 25. september 2018Kl. 08:30Djursland LandboforeningLandbocentret Følle Føllevej 5,8410 Rønde

Medlemmer Kim Lykke Jensen (F)Anita Søholm (A)Per Dalgaard (O)

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V)Mette Foged (Å)

Fraværende

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 1

IndholdsfortegnelsePunkt nr. Side

166. Djursland Landboforening - Dialogmøde og virksomhedsbesøg...................................................2167. Aktuelle sagsbehandlingstider i natur, teknik og miljø...................................................................3168. Lunbakkevej 9, 8444 Balle ............................................................................................................4169. Ejendomsstrategi - Temadrøftelse ................................................................................................6170. Brandsikkerhed i kommunens plejecentre, plejeboliger og ældreboliger ......................................8171. Ebeltoft Fjernvarme a.m.b.a. - Godkendelse af nye vedtægter...................................................10172. Dige ved Gåsehage - Ansøgning om etablering og endelig godkendelse af projekt...................11173. Syddjurs Spildevand A/S - Bestyrelsesmøde - Orientering .........................................................13174. Græsarealer - Slåning .................................................................................................................14175. Naturkvalitetsplan - Handlingsplan for at øge kommunens naturtilstand ....................................15176. Nye vejnavne - Lokaplan 415, Hornslet - Forslag til vejnavn ......................................................17177. Nyt vejnavn - Lokalplan 411, Ebeltoft - Forslag til vejnavn..........................................................18178. Distriktsråd i Syddjurs Kommune - Diverse henvendelser ..........................................................19179. Orienteringssager til 25.09.2018 .................................................................................................20180. Efterretningssager til 25.09.2018.................................................................................................21

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 2

166. Djursland Landboforening - Dialogmøde og virksomhedsbesøg Sagsnr.: 18/38346Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméDer er tradition for dialog politisk som administrativt med Djurslands Landboforening, der på såvel foreningsbasis som erhvervspolitisk varetager interesser for landmænd på Djursland.

SagsfremstillingDer lægges op til virksomhedsbesøg hos Djurslands Landboforening i Følle samt dialog med foreningens forretningsudvalg. I mødet bliver der lejlighed til at drøfte aktuelle udfordringer for landbruget og som Syddjurs Kommune har en mulighed for at afhjælpe eller tage op på den politiske dagsorden.

IndstillingDirektøren indstiller til drøftelse.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Der gennemførtes en god dialog med repræsentanter fra Djurslands Landboforenings forretningsudvalg. Her blev bl.a. indsatsplanlægning, myndighedsarbejdet og naturrådsarbejdet berørt.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 3

167. Aktuelle sagsbehandlingstider i natur, teknik og miljøSagsnr.: 18/779Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméUdvalget for natur, teknik og miljø orienteres hvert kvartal om sagsbehandlingstiden indenfor udvalgets ressort.

SagsfremstillingTil udvalgets orientering fremlægges aktuelle oversigter over indkomne ansøgninger indenfor udvalgets myndighedsområder. Det gælder bl.a. ansøgning om byggetilladelse og landzonegodkendelse samt ansøgning om miljøgodkendelse på virksomhedsområdet, herunder udvidelser af husdyrbrug. Den findes på erhvervsportalen under landbrug/sagsbehandlingstider for miljøansøgninger, og den opdateres nogenlunde hver måned. Status for miljøgodkendelse af husdyrbrug | Syddjurs Kommune

Økonomi og organisatoriske konsekvenserIngen.

IndstillingDirektøren indstiller, at materialet fremlægges til udvalgets orientering og drøftelse.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning

Bilag1 Åben Sagsliste_miljoegodkendelser_status_13._september_2018.docx 237277/18

2 Åben Sagsbehandlingstid og brugertilfredshed - august 2018 237884/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 4

168. Lunbakkevej 9, 8444 BalleSagsnr.: 18/33073Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméKommunen har modtaget en ansøgning om nedrivning af et bevaringsværdigt stuehus beliggende på adressen Lunbakkevej 9, 8444 Balle. Kommunen skal nu tage stilling til, om nedrivning skal tillades.

SagsfremstillingSyddjurs Kommune modtag den 06-08-2018 en ansøgning om nedrivning af et bevaringsværdigt stuehus beliggende på adressen Lunbakkevej 9, 8444 Balle, matrikelnummer 4a, Ørup By, Rosmus. Stuehus er registreret som bygning 1 iht. BBR.

I forbindelse med udarbejdelsen af Ebeltoft Kommuneatlas blev alle bygninger i 1998 registreret efter SAVE-metoden. Høj bevaringsværdi omfatter bygninger med en bevaringsværdi på 1-3. Middel bevaringsværdi omfatter bygninger med en bevaringsværdi på 4-6.

Den aktuelle bygnings samlede bevaringsværdi blev vurderet til 4.

Stuehuset er opført i 1853, beliggende på en landbrugsejendom i landzone. Matriklen har et areal på 13 854 m².

Bygningen er misvedligeholdt af de tidligere ejere og fremstår i dag som ubeboelig. Ifølge udsagn fra naboer har stuehuset været ubeboet siden 1999, dog har der frem til 2013 været landbrugsproduktion.

På grund af husets dårlige stand ønsker ejeren at opføre et nyt beboeligt hus på ejendommen.

Ønsket om nedrivning har været offentligt annonceret, og kommunen skal nu tage stilling til, om nedrivning skal tillades eller om der skal nedlægges forbud iht. planlovens § 14. Et forbud vil medføre, at der skal udarbejdes forslag til en bevarende lokalplan.

Ansøgers begrundelseBegrundelsen for nedrivning af huset er blandt andet den meget ringe stand. Huset er i sådan en stand, at det ikke ville kunne bære en renovering, da murværket smuldrer fra hinanden, og soklen er gennemhullet. Spær er brækket, gulvene næsten ikke eksisterende. Derudover er samtlige døre og dørkarme for lave og smalle til at kunne gå normalt igennem for en gennemsnitlig person. Meningen er derfor, at huset skal rives ned, og at der efter nedrivningen skal etableres et nyt beboeligt hus. (Dokumentation fra ansøger kan ses på bilag 2 og bilag 3. Alle billeder fra ansøger kan ses under sagen 18/33073, i bilag 2 er det et udpluk af det samlede antal af billeder.)

BevaringsværdiBygningen blev registreret efter SAVE-metoden i 1998 i forbindelse med udarbejdelsen af Ebeltoft Kommuneatlas. Bygningens samlede bevaringsværdi blev vurderet til 4 (Mellem bevaringsværdi). OmrådetEjendommen er beliggende i landzone i området omkring Ørup By, Rosmus.Ejendommen er placeret mellem Tirstrup by og Rosmus by.

HøringNedrivningsansøgningen har været offentligt annonceret i knap 5 uger, samt været sendt i høring hos Museum Østjylland og BLIS.

Høringssvar fra BLISBLIS beskriver, hvad der er anført i ansøgningen. Derudover skriver BLIS følgende:

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 5

Ansøgningen virker veldokumenteret med beskrivelser af både ejendommens historie og tilstand samt en omfattende fotodokumentation. BLIS kan konstatere, at ejendommen, som angivet i ansøgningen, må betegnes som misligholdt og i virkelig dårlig stand.BLIS kan på baggrund heraf tilslutte sig, at der gives tilladelse til nedrivning.(Hele svaret kan ses på bilag 4)

VurderingHuset er i 1998 registreret efter SAVE metoden i forbindelse med udarbejdelse af Ebeltoft Kommuneatlas. Stuehuset blev registreret med bevaringsværdi 4 med vurderinger som: anseligt stuehus, tag ændret og forsømt.Det er forvaltningens vurdering, at bygningen er utidssvarende og trænger til en meget omfattende renovering både indvendigt og udvendigt, for at huset kan blive beboeligt. Nedrivningen af ejendommen vurderes ikke at være til gene for områdets karakter, da ejendommen er placeret opad en grusvej et kort stykke fra landevejen Lunbakkevej. Nedrivningen af stuehuset sker med henblik på opførelse af et nyt stuehus, som på nuværende tidspunkt vurderes at løfte standarden på gården.

Ejendommen er besigtiget udefra den 10-09-2018.

Forvaltningen har igennem behandlingen af ansøgningen haft en dialog med ansøger. Ansøger har leveret et fint fyldestgørende veldokumenteret materiale i form af beskrivelse og billeddokumentation.

På baggrund af ovenstående vurdering anbefaler forvaltningen, at nedrivningen godkendes.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserIngen, hvis nedrivning godkendes. Forbud mod nedrivning medfører udarbejdelse af lokalplan.

LovgrundlagBygningsfredningslovens kapitel 5, Planlovens kapitel 5 og Byggelovens kap. 1.

IndstillingDirektøren indstiller, at ansøgning om nedrivning af stuehus godkendes.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Indstillingen godkendt

Bilag1 Åben Lunbakkevej 9, 8444 Balle - Bilag 1 - Oversigtskort 237387/18

2 Åben Lunbakkevej 9, 8444 Balle - Bilag 2 - Fotos 237390/18

3 Åben Lunbakkevej 9, 8444 Balle - Bilag 3 - Ansøgers begrundelse 237392/18

4 Åben Lunbakkevej 9, 8444 Balle - Bilag 4 - Høringssvar fra BLIS 237395/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 6

169. Ejendomsstrategi - TemadrøftelseSagsnr.: 18/32248Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

SagsfremstillingFra 1. januar 2019 træder det nye fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune i kraft. Som led i implementeringsarbejdet udarbejdes en ejendomsstrategi. Økonomiudvalget blev orienteret om kommissoriet for udarbejdelsen af ejendomsstrategien den 22. august 2018.

Som led i udarbejdelsen af strategien gennemføres temadrøftelser i alle fagudvalg og Økonomiudvalget med henblik på at fastlægge indhold og vigtige temaer i strategien. Ejendomsstrategien skal ligge klar, når det nye fælles ejendomscenter træder i kraft den 1. januar 2019.

Ejendomsstrategien skal være kommunens fælles arbejdsplan for, hvordan man i de kommende år strategisk arbejder med kommunens ejendomsportefølje. Ejendomsstrategien skal fx belyse:

ønsker og ambitioner for optimal arealudnyttelse og løbende drift af kommunens ejendomme ønsker og ambitioner for prioriterede ejendomme i Syddjurs Kommune defineret som de mest

centrale ejendomme set i lyset af de kommunale kerneaktiviteter, som ejendommene huser ønsker og ambitioner for kommunens ny- og ombygninger af ejendomme og arealer ønsker og ambitioner for kommunens energi- og klimapolitik.

Ejendomsstrategien skal fungere som et styringsdokument, der i sammenspil med Syddjurs Kommunes styrelsesvedtægt danner udgangspunkt for ansvars- og opgavefordelingen på ejendomsområdet. Dermed understøttes, at nye eller ændrede ejendoms-/lokalebehov for kommunens sektorer og institutioner afdækkes og håndteres i et strategisk og operationelt samarbejde med hensyn til både sektorernes konkrete ønsker og den optimale løsning for kommunens samlede håndtering af ejendomsporteføljen.

Forvaltningen vil på mødet indlede drøftelserne med et kort oplæg. Det rådgivende firma Reflexio deltager også i mødet.

TidsplanTid Mødefora Indhold25. september - 3. oktober

Fagudvalg Dialogmøder med Økonomiudvalget og de øvrige stående udvalg omkring vigtige temaer og pejlemærker til inddragelse i ejendomsstrategien.

Primo november

Fælles møde mellem Økonomiudvalg og Udvalg for natur, teknik og miljø

Fælles fagdrøftelse af ejendomsstrategien.

21. november Byrådet Fremlæggelse – og indstilling til beslutning – af den kommende ejendomsstrategi for byrådet.

IndstillingDirektøren indstiller, at indholdet af ejendomsstrategien drøftes.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Flg. emner kom bl.a. frem i udvalgets drøftelse:

Cirkulær økonomi - genbrugsmaterialer Grundig kortlægning ”nye væresteder” i eksisterende lokaler Ekstra fokus på fredede bygninger Bevidstheden hos brugere af institutionerne i forhold til deres forbrug af lys og varme eks

børnene på skolerne Tænke smarte løsninger

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 7

Rodfæste ideerne hos ledelse og medarbejdere af de enkelte afdelinger Udfordre muligheden for dannelse af ”små forsyningsselskaber” Stille ”inventar” til rådighed for hinanden – skaffe overblik så det lader sig gøre Affaldssortering Retningslinjer for differentieret service

Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 25-09-2018Drøftet med bemærkninger om,

at der skal være opmærksomhed på samspil med medarbejdere om eks. indeklima, tilpasning af lokaler og evt. funktionsændringer,

at personale, herunder rengøringspersonale, er involveret i driften af bygninger, så der opleves et ejerskab,

hvordan kan rum/lokaler gøres fleksible og tilgængelige for flere funktioner eller kan anvendes af flere.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 8

170. Brandsikkerhed i kommunens plejecentre, plejeboliger og ældreboligerSagsnr.: 18/37702Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméPå baggrund af den fatale brand på et plejecenter i Norddjurs Kommune har der rejst sig en række spørgsmål om brandsikkerheden i Kommunen. Alle kommunens bygninger er opført efter gældende krav, men forvaltningen arbejder på en grundig gennemgang for at sikre at alle forhold er helt i orden. Der orienteres om emnet.

SagsfremstillingForanlediget af den fatale brand, i august måned, på et plejecenter i Norddjurs Kommune har der rejst sig en række spørgsmål om brandsikkerheden i Syddjurs Kommune.

På den baggrund er der udarbejdet en kort beskrivelse af forholdende i Syddjurs Kommune vedr. automatisk vandsprinkling samt svaret på en række spørgsmål stillet af pressen. Begge skrivelser er vedhæftet som bilag.

Alle kommunens plejeboliger, plejecentre og ældreboliger er opført efter gældende krav på opførelsestidspunktet og på tidspunktet for eventuelle ombygninger.

Der er ingen af kommunens eksisterende plejeboliger, plejecentre eller ældreboliger, der er udstyret med automatisk vandsprinkling (AVS). På to af vore plejecentrene ville det have været et krav, hvis disse skulle opføres efter de regler, der gælder i dag. Det er plejeboligerne Hovedgaden 79, Rønde og plejeboligerne Rosengården, Hornslet. Det skyldes, at disse plejecentre har et soveafsnit med et samlet areal over 1000 m2 og er opført i mere end én etage.

Som eksempel kan nævnes, at de nye plejeboliger i ”Lillerupparken” i Rønde bliver udstyret med AVS, da udformningen af dette byggeri kræver det, hvorimod de demensvenlige boliger på Frejasvænge i Kolind ikke bliver udstyret med AVS, da de kun opføres i én etage, og der derfor ikke er krav om AVS.

Alle kommunens plejeboliger er udstyret med automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), og der er i perioden 2015 – 2019 afsat i alt 2,5 mio. kr. til modernisering af disse anlæg og i et vist omfang også til udvidelse af ABA-anlæg til også at dække ældreboliger beliggende i umiddelbar nærhed af plejecentre. Både opgraderinger og udvidelser har pågået siden 2015.

Der planlægges i øjeblikket en arbejdsgruppe med henblik på en grundig gennemgang af, kommunens plejeboliger, plejecentre og ældreboliger, men efterfølgende også kommunens daginstitutioner.

Der er på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der er givet uhensigtsmæssige dispensationer fra brandkrav, men ovennævnte gennemgang vil naturligvis inkludere en nøje granskning af disse forhold.

Efter gennemgangen af bygningerne vil der givetvis foreligge en række anbefalinger og måske også enkelte påbud.

Eventuelle påbud skal naturligvis efterkommes omgående, og som udgangspunkt er der afsat en mindre anlægspuljepulje under genoprettende bygningsvedligehold til genførelse af eventuelle opgaver i den forbindelse.

I forhold til anbefalinger skal der, når disse forelægger, træffes en principiel beslutning om, i hvilken grad kommunen ønsker at efterkomme anbefalingerne, og i den sammenhæg hvorledes disse finansieres.

Som nævnt er alle kommunens bygninger opført efter gældende brandkrav og lovgivningen forventes som udgangspunkt overholdt i dag. Det kan overvejes, om man ønsker at højne brandsikkerheden ud

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 9

over, hvad der lovmæssige krav om. Dette kan ske med tekniske installationer (fx AVS, hvor dette ikke er påkrævet) og bygningsmæssige tilretninger i form af yderligere brandcelleopdeling o.l. Det er dog i høj grad også den menneskelige adfærd på stedet, der er afgørende for, om brandsikkerheden er i orden. Her kan nævnes blokering af flugtveje, kiler under åbenstående branddøre, uhensigtsmæssig møblering af gangarealer, indretninger med møbler af ikke brandhæmmende materiale, manglende instruktion af personale og beboere mv.

Fagområdet inddrages i vurdering om mobile sprinkleranlæg som særlige individuelle løsninger.

Opmærksomheden henledes på, at der er et antal plejeboliger, hvor det er boligselskabet, der står som ejer, og dermed også står for udlejning og bygningsmæssig drift. I den forbindelse skal det overvejes, om disse boliger skal indgå i ovennævnte gennemgang og ikke mindst, hvordan eventuelle anbefalinger og øget sikkerhed i givet fald skal finansieres.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserEn forøget brandsikkerhed ved hjælp af flere tekniske installationer og bygningsmæssige indgreb vil kræve en finansiering. Omfanget heraf afhænger naturligvis meget af, hvilket niveau kommunen ønsker at fastsætte.

Følgende eksempler kan nævnes: AVS i et eksisterende plejecenter med 40 boliger kan overslagsmæssigt forventes at kunne

etableres for 2,3 mio. kr. ABA i en eksisterende børnehave på 650 m2 kan overslagsmæssigt forventes at kunne

etableres for 185.000 kr.

Det gælder for begge typer anlæg, at der vil komme løbende driftsudgifter på 5.000 – 20.000 kr. pr. år, alt afhængigt af anlæggenes størrelse og art.

IndstillingDirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning i Udvalget for natur, teknik og miljø og Udvalget for sundhed, ældre og social.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning

Ministerens hyrdebrev fra d. 24. september 2018 ligger også til grund for orienteringen til udvalget

Bilag1 Åben Sprinkleranlæg (AVS) i plejeboliger i Syddjurs Kommune 233623/18

2 Åben ABA og AVS - til pressen 236172/18

3 Åben Hyrdebrev til landets kommuner om brandsikkerhed i plejeboliger 247361/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 10

171. Ebeltoft Fjernvarme a.m.b.a. - Godkendelse af nye vedtægterSagsnr.: 18/26726Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméEbeltoft Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Syddjurs Kommune om at godkende et forslag til nye vedtægter for selskabet.

SagsfremstillingEbeltoft Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Syddjurs Kommune om at godkende forslag til nye vedtægter for selskabet.

I forbindelse med at Ebeltoft Fjernvarme er blevet pålagt at ændre regnskabsperiode, skal værkets vedtægter ajourføres.

En vedtægtsændring skal godkendes af Syddjurs Kommune, fordi kommunen stiller lånegaranti for varmeværket.

De væsentlige ændringer i de nye vedtægter er den nye regnskabsperiode, og at andelsboligforeningen DjursBo får en fast plads i bestyrelsen.

De nuværende og forslag til nye vedtægter for Ebeltoft Fjernvarme a.m.b.a. er vedlagt som bilag. De nye vedtægter er godkendt på varmeværkets generalforsamling den 6. september 2018.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserAnmodningen medfører ingen organisatoriske eller økonomiske konsekvenser for Syddjurs Kommune.

IndstillingDirektøren indstiller, at de nye vedtægter godkendes.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Godkendt

Bilag1 Åben gamle vedtaegter.pdf 161463/18

2 Åben Vedtægt Ebeltoft Fjernvarme 27022018_1.pdf 161457/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 11

172. Dige ved Gåsehage - Ansøgning om etablering og endelig godkendelse af projektSagsnr.: 18/31370Sagen afgøres i: Byrådet

ResuméByrådet anmodes om at tage endelig stilling til ansøgt højvandssikring (dige) ved Gåsehage syd for Øer Ferieby. Samtidigt træffes beslutning om den nødvendige ekspropriation.

SagsfremstillingSommerhusområdet ved Gåsehage ved Øer Ferieby ligger terrænmæssigt lavt foruden, at der er stor kysterosion på den sydvendte kyst mod Kattegat. Som følge heraf har grundejerforeningen Gåsehage siden 1989 arbejdet med mulige kyst- og højvandssikringer. Dette arbejde blev indstillet i begyndelsen af 2000’erne pga. manglende enighed om projektets gennemførelse. En kreds af sommerhusejere har dog arbejdet videre med projektet. I 2008 blev der således rettet henvendelse til Kystdirektoratet, der tilkendegav, at man på nuværende tidspunkt ikke kunne godkende etablering af kystsikring (14 bølgebrydere) ud for sydkysten, men at man anbefalede en højvandssikring (dige) af området. I 2011 blev kommunen kontaktet med henblik på etablering af højvandssikring, og i forlængelse heraf har forvaltningen med ekstern konsulentbistand gennemført en række tekniske forundersøgelser og formuleret et skitseprojekt for etablering af et dige med digekrone i kote 2,0 til beskyttelse af Gåsehage sommerhusområde mod oversvømmelse.

I 2013 besluttede daværende Udvalget for natur, teknik og miljø, at dige-projektet skulle fremmes; at kommunen går i økonomisk forskud på anlægsarbejdet og faciliterer processen; og at den økonomiske partsfordeling foreløbig blev principgodkendt.Se vedlagte bilag.

Der har i den forbindelse været afholdt informationsmøder i 2012, 2015 og senest i 2017, hvor skitseprojektet er blevet præsenteret og drøftet. Det endelige skitseprojekt og oversigtskort for digets planlagte placering er vedlagt i bilag. Det er forvaltningen vurdering, at der var stor lodsejerinteresse for en gennemførelse af projektet, og at projektet i øvrigt ligger indenfor de rammer om klimatilpasning, der er beskrevet i kommune- og klima-planen. Efter Kystbeskyttelseslovens bestemmelser skal projektets omkostninger og efterfølgende vedlige-holdelse betales af de berørte grundejere. Anlægsprojektets samlede omkostning er foreløbigt estimeret til ca. 1,5 – 2,0 mio. kr. ex moms for selve diget. Dertil kommer udgifter til detailprojektering, udbud og byggetilsyn.

Gåsehage Grundejerforening har ønsket en partsfordeling baseret på de enkelte sommerhuses gennemsnitlige terrænhøje:

Grunde lavere end kote 1,5 skal betale 3 parter (43 parceller) Grunde mellem kote 1,5 og 2,0 skal betale 2,5 parter (205 parceller) Grunde højere end kote 2,0 skal betale 2 parter (101 parceller

I alt vil projektet blive fordelt på 353 betalende grundejere svarende til 843,5 parter. Ved evt. endelig godkendelse af projektets fremme træffer Byrådet samtidig beslutning om gennemførelse af den nødvendige ekspropriation.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 12

Som følge af at myndighedskompetencen for lokal kystbeskyttelse i år er overgået til kommunerne, skal anlægsprojektet godkendes af kommunen selv. Kystdirektoratet har dog vurderet projektets tekniske del og har ingen bemærkninger haft. Endvidere kræver projektet dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Projektet har været i partshøring hos berørte lodsejere. De indkomne bemærkninger og forvaltningens kommentarer fremgår af vedlagte høringsnotat.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserDet ansøgte projekt medfører ingen økonomisk eller organisatorisk konsekvens for Syddjurs Kommune

LovgrundlagLovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017 om lov om kystbeskyttelse

IndstillingDirektøren indstiller, at projektet fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling om, at

1. det fremlagte tekniske projekt godkendes.2. forslag til partsfordeling af projektets omkostninger godkendes.3. eventuel ekspropriation gennemføres for at etablere diget.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

Bilag1 Åben Høringsnotat.pdf 234180/18

2 Åben Øer højvandssikring gåsehage udg 1.2.pdf 192922/18

3 Åben Kystsikring ved Gåsehage sommerhusområde - Stillingtagen til fremme af projekt 192011/18

4 Åben t-1000_T-1000.pdf 191990/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 13

173. Syddjurs Spildevand A/S - Bestyrelsesmøde - OrienteringSagsnr.: 18/1292Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

SagsfremstillingSyddjurs Spildevand A/S har afviklet bestyrelsesmøde tirsdag den 10. september 2018. Referatet er vedlagt.

IndstillingDirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning.

Udvalget opfordrer Bestyrelsen i Syddjurs Spildevand til at udforme et mere informativt referat.

Bilag1 Åben Syddjurs Spildevand A/S. Referat fra bestyrelsesmøde mandag d. 10. september

2018 - med-bilag-underskrevet.pdf234184/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 14

174. Græsarealer - Slåning Sagsnr.: 18/35034Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméDer stilles forslag om igangsætning af forsøg med ændret slåningspraksis af vejkanter med henblik på at give øget biodiversitet. Forslaget stilles på baggrund af en række borgerhenvendelser.

SagsfremstillingFormanden for udvalget har modtaget en række henvendelser fra borgere, der mener, kommunale arealer bør klippes anderledes eller mindre hyppigt end nu med det formål at øge biodiversiteten. På den baggrund lægges op til en drøftelse af indførelse af en forsøgsordning vedr. slåningspraksis på kommunale arealer som fx vejrabatter og ubebyggede arealer i udstykninger.

En del af borgerhenvendelserne omhandler slåning af kommunale udstykninger. Ved kommunale udstykninger er det dog væsentligt, at disse har et ryddeligt præg, således at potentielle købere ikke får en oplevelse af et uplejet område. Forvaltningen vurderer endvidere, at kommunale udstykninger og grønne områder som udgangspunkt ikke rummer væsentligt naturpotentiale. Derimod kan der være et naturpotentiale langs nogle vejstrækninger, og der kan med fordel overvejes en indsats på nogle vejrabatter efter en konkret vurdering.

Den mest udbredte vegetation på vejrabatterne er et meget artsfattigt, tæt dække af 2 store arter: Græsset draphavre og skærmplanten vild kørvel. Begge arter har deres primære fremvækst i foråret frem til deres begyndende blomstring midt i maj. De trives bedst uden slåning, men tåler fint en efterårsslåning, efter de har smidt frøene. Begge arter er uønskede både ud fra en naturmæssig vinkel og med hensyn til vejens vedligeholdelse. Hvis disse 2 arter kunne sættes tilbage, kunne der opstå en lavere, mere åben vegetation, der ville tilgodese begge interesser.

Aktuelt slås rabatterne i hele bredden hvert efterår for at sikre udsyn og vandafledning. Slåningen sker fra 15. august- 31. oktober. Derudover slås rabatterne hvert forår i 1 meters bredde fra vejen, hvor resten af rabatten lades urørt. Slåningen sker fra 15. maj-1. juli. En tidligere slåning vil i de fleste år stresse både vild kørvel og draphavre. Der vil derfor formentligt kunne opnås en mere udbredt blomstring og mindre vækst af høje græsser, hvis forårsslåningen udføres i første halvdel af maj i stedet. Der forventes ligeledes en effekt ved, at forårsslåningen udføres i hele rabattens bredde og ikke kun den mest vejnære meter.

Forvaltningen foreslår, at der igangsættes en forsøgsordning, hvor der udpeges ca. 10 vejstrækninger, hvor der fra foråret 2019 eksperimenteres med tidligere og evt. bredere forårsslåning. Udvælgelsen skal ske både på baggrund af hensyn til trafikale behov og af hensyn til potentielle naturmæssige gevinster.

IndstillingDirektøren indstiller, at udvalget træffer beslutning om at igangsætte et forsøg som foreslået i sagsfremstillingen.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Der udarbejdes et forsøgsprogram som bygger på en mere differentieret slåningspolitik. Der kan eksempelvis være udstykninger, hvor der slås oftere end nu og andre hvor slåning minimeres. Der informeres også via skiltning (eks. artsrige vejkanter) om de iværksatte forsøg.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 15

175. Naturkvalitetsplan - Handlingsplan for at øge kommunens naturtilstandSagsnr.: 18/38502Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméDer stilles forslag om igangsættelse af en handlingsplan for at øge kommunens naturtilstand.

SagsfremstillingFormanden for Udvalget for natur, teknik og miljø foreslår følgende:

”På nationalt plan er der en opgørelse over de enkelte kommuners naturkapital, der blandt andet opgøres af forskere fra Aarhus Universitet. I øjeblikket er Syddjurs Kommune klassificeret i kategorien ”mellem natur”. Det på trods af, at der i Syddjurs er et enormt naturpotentiale.

Der stilles forslag om, at der udarbejdes en handlingsplan med henblik på at hæve kommunens naturtilstand – således at kommunen fremover kan blive kategoriseret som ”rig natur”.De eventuelle økonomiske konsekvenser skal også fremgå af handlingsplanes elementer.”

Forvaltningen har følgende bemærkninger til forslaget:

Naturkapitalindekset, som der refereres til, søger at skabe et overblik over fordelingen og kvaliteten af natur i kommunerne. Naturkapitalindekset er således et gennemsnit for kommunen, og afspejler først og fremmest, hvad kommunens arealer er disponeret til.

En kommunes placering på listen afgøres af:

1. Den gennemsnitlige naturkvalitet i forskellige typer af områder som byer, marker, skove, hede, mose etc.

2. Den relative fordeling af de forskellige typer af områder.

Syddjurs Kommune er placeret som nr. 18 i undersøgelsen. I Jylland er Frederikshavn, Thisted og Silkeborg placeret højere. Højst er Læsø og Fanø, efterfulgt af en række sjællandske bykommuner.

Indekset ses på http://www.biodiversitet.nu/naturkapital

Det vil være forvaltningens anbefaling, at en handlingsplan, i tråd med kommunens gældende naturkvalitetsplan, har fokus på biodiversitet og truede arter, og dermed styrker indsatsen i skove og på heder samt ved at udtage agerjord på lavbund og genskabe naturlig hydrologi.

Forvaltningen vil endvidere anbefale, at dette i givet fald sker i forbindelse med en justering af gældende naturkvalitetsplan, ledsaget af en handlingsplan, der prioriterer udvalgte konkrete naturområder og udpeger en indsats og en tidsplan.

Hvis udvalget ønsker, at arbejdet igangsættes, foreslår forvaltningen, at første skridt vil være udarbejdelse af et kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af en justeret naturkvalitetsplan med tilhørende handlingskatalog, som behandles i Udvalget for Natur, teknik og miljø forud for igangsættelsen af det egentlige arbejde.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserIngen på nuværende tidspunkt. I den udstrækning en handlingsplan giver anledning til igangsættelse af konkrete projekter, skal disse prioriteres efterfølgende.

IndstillingDirektøren indstiller forslaget til udvalgets drøftelse

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 16

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Der udarbejdes et kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af en justeret naturkvalitetsplan medtilhørende handlingskatalog til senere godkendelse i Udvalget. Kommissoriet bør indtænke et samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 17

176. Nye vejnavne - Lokaplan 415, Hornslet - Forslag til vejnavnSagsnr.: 18/34569Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméDer skal navngives 3 veje i den sidste del af det nye boligområde øst for Eskerodvej og syd for Herredsvej i Hornslet.

SagsfremstillingDer skal navngives 3 veje i den sidste del af boligområdet øst for Eskerodvej og syd for Herredsvej i Hornslet (lokalplan 415). Se bilag 1

Lokalplan 415 afrunder de nye udstykninger i området, der ofte benævnes ”Frihedskæmperkvarteret”.

Forvaltningen foreslår, at de tre boligveje navngives ”Martin Madsens Vej”, ”J.C. Danielsens Vej” og”Ole Geislers Vej”. Herved har alle de mest betydningsfulde frihedskæmpere med tilknytning til Hornslet fået opkaldt en vej efter sig.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserIngen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser.

IndstillingDirektøren indstiller, at vejnavnene

1. ”Martin Madsens Vej”,2. ”J.C. Danielsens Vej” og3. ”Ole Geislers Vej”

godkendes.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Godkendt

Bilag1 Åben Bilag 1 Oversigtsplan 213327/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 18

177. Nyt vejnavn - Lokalplan 411, Ebeltoft - Forslag til vejnavnSagsnr.: 18/36849Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

ResuméEjeren af en privat udstykning ved Folboholm i Ebeltoft har ansøgt om nyt vejnavn.

Det foreslås, at navnet ændres til Hyrdehøjen

SagsfremstillingDer skal fastsættes et nyt vejnavn til en privat udstykning ved Folboholm i Ebeltoft (lokalplan 411). Se bilag 1

I forbindelse med udstykning og byggemodning af et areal beliggende syd for Folboholm er ejeren af arealet blevet hørt ang. forslag til et nyt vejnavn til den vej, der skal adgangsbetjene de nye boliger. Se bilag 2.Udstykningen vil få adgang via Folboholm og ejeren foreslår vejnavnet ”Hyrdehøjen”, hvilket vil give en navnemæssig sammenhæng med de andre veje i området.

Økonomi og organisatoriske konsekvenserIngen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser.

IndstillingDirektøren indstiller, at vejnavnet ”Hyrdehøjen” godkendes.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning

Bilag1 Åben Bilag 1 Oversigtsplan Ebeltoft 228441/18

2 Åben Bilag 2 Illustrationsplan Ebeltoft 228562/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 19

178. Distriktsråd i Syddjurs Kommune - Diverse henvendelserSagsnr.: 18/4428Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

SagsfremstillingOrientering om henvendelser fra Distriktsrådene i Syddjurs Kommune.

Rønde Distriktsråd – Henvendelse vedr. gadelys (tænd-tider) – Bilag vedlagt.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning

Bilag1 Åben Rønde Distriktsråd - Vej- og gadebelysning 222382/18

2 Åben Korrespondance vedr. gadelys i Syddjurs Kommune (Rønde) 227499/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 20

179. Orienteringssager til 25.09.2018Sagsnr.: 18/632Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

Sagsfremstilling1. Nyt fra formanden.

2. Kommende sager til udvalget (oversigt vedlagt som bilag)

3. Aktuelle sager under sagsbehandling.

4. Ophævelse af fredningen af Torvet 2, Ebeltoft, Syddjurs Kommune – Bilag vedlagt.

5. Ophævelse af fredningen af Nedergade 31, 8400 Ebeltoft, Syddjurs Kommune – Bilag vedlagt..

6.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Nyt fra formanden vedr. ønsket om en orientering om den nye taxilov på et senere møde.

Taget til efterretning

Bilag1 Åben NTM, september 2018 237742/18

2 Åben Torvet 2, 8400 Ebeltoft - Til høringsparterne_Afgørelse om ophævelse af fredning_Torvet 2, Ebeltoft, Syddjurs Kommune.pdf

238062/18

3 Åben Nedergade 31, 8400 Ebeltoft - Til høringsparterne_Afgørelse om ophævelse af fredning Nedergade 31, Syddjurs Kommune.pdf

238111/18

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 21

180. Efterretningssager til 25.09.2018Sagsnr.: 18/636Sagen afgøres i: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)

SagsfremstillingOmbudsmanden:

Ankestyrelsen:Klage over Syddjurs Kommune vedr. oversvømmelse af Tigervej 12, 8400 EbeltoftEjeren af Tigervej 12 i Egsmark klagede den 18. januar 2016 til Ankestyrelsen over sagsforløbet i forbindelse med udvidelse af Lille Bildsø. Ejeren mente, at kommunen havde tilsidesat til forpligtelse med at føre tilsyn med overholdelse af en række vilkår for udvidelse af Lille Bildsø og regulering af tilstødende vandløb.Ankestyrelsen har på baggrund af en gennemgang af sagsforløbet den 27. juni 2018 afvist at rejse en tilsynssag overfor Syddjurs Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnet:Afgørelse vedrørende klage over støj fra varmepumpe på Mimosavej 21, 8400 EbeltoftPå baggrund af en række naboklager over støj fra et varmepumpeanlæg på Mimosavej 21 meddelte Miljø & Klima påbud til ejeren om at redegøre for muligheden for at støjdæmpe herunder at udføre støjmålinger. Ejeren gennemførte herefter støjdæmpende foranstaltninger, der blev dokumenteret med støjmålinger. På baggrund heraf traf Miljø & Klima den 3. november 2017 afgørelse om ikke at meddele påbud om yderligere undersøgelser og afhjælpning af støj fra varmepumpe på adressen Mimosavej 21 i Ebeltoft. Denne afgørelse blev herefter påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 22. august 2018 afvist at behandle klagen.

Planklagenævnet:

Landzoneafgørelser i august / september måneder 2018:TILLADELSER:Sag nr. 18/28435Syddjurs Kommune har den 22. august 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at lovliggøre ferielejlighed på matr. nr. 7a Ørby By, Helgenæs, på adressen Ellemandsvej 4, 8420 Knebel.

Sag nr. 18/30491Syddjurs Kommune har den 27. august 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere 2 selvstændige boliger i eksisterende bolig på matr. nr. 5g Balle By, Rosmus, på adressen Søndervang 2, 8444 Balle.

Sag nr. 18/30253Syddjurs Kommune har den 27. august 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere regnvandsbassin i forbindelse med etablering af ny omfartsvej ved Nimtofte matr. nr. 3c Svenstrup By, Nimtofte, på adressen Svenstrupvej 1, 8581 Nimtofte.

Sag nr. 18/28223Syddjurs Kommune har den 30. august 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere udlejningslejlighed, ferielejlighed samt etablering af depotrum i eksisterende bygninger på matr. nr. 15a Karlby, By, Krogsbæk, på adressen Slotsvej 63, 8543 Hornslet.

Sag nr. 18/29494Syddjurs Kommune har den 30. august 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere regnvandsbassin i forbindelse med etablering af ny omfartsvej ved Nimtofte på matr. nr. 13a Kærende By, Koed, på adressen Elholtvej 17, 8581 Nimtofte.

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 22

Sag nr. 18/34193Syddjurs Kommune har den 3. september 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere regnvandsbassin i forbindelse med separatkloakering af Karlby på matr. nr. 15i Karlby By, Krogsbæk, beliggende Krogsbækvej 19, 8543 Hornslet.

Sag nr. 18/35885Syddjurs Kommune har den 4. september 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til opsætning af teknikkabine på 9 m2 i tilknytning til eksisterende mobilmast på matr. nr. 17e Grønfeld By, Agri, beliggende Hvidmosevej 72, 8400 Ebeltoft.

Sag nr. 18/27962Syddjurs Kommune har den 6. september 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at indrette to ferielejligheder på henholdsvis 59 m² og 61 m², festlokaler på 217 m², bed & breakfast på 291 m² og til at opføre en mellembygning på 40 m² og en overdækning på 68 m² på matr. nr. 8a Basballe By, Agri, beliggende Kølbakken 15, 8400 Ebeltoft.

Sag nr. 18/35895Syddjurs Kommune har den 7. september 2018 meddelt tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til at etablere showroom/mødelokale på matr. nr. 1a Møllerup Hgd.,Feldballe beliggende Møllerup Gods Møllerupvej 24, 8410 Rønde.

Miljøafgørelser i september måned 2018:

Miljøgodkendelse af minkproduktion på Trekronervej 18, 8410 RøndeByggeri og Landbrug har meddelt godkendelse til minkproduktionen efter de nye regler der trådte i kraft 1. august 2017. Godkendelsen overgår fra at gælde til et antal dyr, til at vedrøre 6327 m2 produktionsareal. Der sker ingen ændringer i bygningsmassen. Afgørelsen er truffet efter husdyrgodkendelseslovens § 16a. Ansøgning fremsendt: 26. marts 2018Afgørelse meddelt: 7. september 2018

Miljøtilladelse til kvæghold på Molsvej 45, 8410 RøndeByggeri og Landbrug har meddelt tilladelse til en ændring af kvægproduktionen. Kvægholdet tillades drevet med 729 m2 produktionsareal med kvæg på dybstrøelse. Der opføres ikke nybyggeri. Afgørelsen er truffet efter husdyrgodkendelseslovens § 16b. Ansøgning fremsendt: 5. juli 2018Afgørelse meddelt: 27. august 2018

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 25-09-2018Taget til efterretning

Referat For Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)25. september 2018 - kl. 8:30

Side 23

Underskriftsside

Kim Lykke Jensen (F)

Anita Søholm (A)

Per Dalgaard (O)

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V)

Mette Foged (Å)


Recommended