39
Regulativ for Kollerød Å Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Regulativ for Kollerød Å
Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. REGULATIV FOR KOLLERØD Å ........................................................................................... 5
1.1. Grundlaget for regulativet............................................................................................................. 5 1.1.1. Sektorplaner .............................................................................................................................. 5
1.2. Betegnelse af vandløbet.................................................................................................................. 6
1.3. Vandløbets vandføringsevne - tværsnitsareal.............................................................................. 7 1.3.1. Afmærkning og stationering...................................................................................................... 8 1.3.2. Vandløbets dimensioner ............................................................................................................ 9
1.4. Registreringer ............................................................................................................................... 10 1.4.1. Broer, overkørsler og rørlægninger ......................................................................................... 10 1.4.2. Øvrige bygværker.................................................................................................................... 11 1.4.3. Placering af dræn og spildevandsudløb m.m........................................................................... 11 1.4.4. Større tilløb.............................................................................................................................. 11 1.4.5. Kabler og ledninger................................................................................................................. 12 1.4.6. Beplantning ............................................................................................................................. 12 1.4.7. Bundforhold ............................................................................................................................ 12
1.5. Administrative bestemmelser...................................................................................................... 13 1.5.1. Administration......................................................................................................................... 13 1.5.2. Bygværker ............................................................................................................................... 13
1.6. Bestemmelser om sejlads ............................................................................................................. 14
1.7. Bredejerforhold ............................................................................................................................ 15 1.7.1. Bræmmer................................................................................................................................. 15 1.7.2. Arbejdsbælter .......................................................................................................................... 15 1.7.3. Afgrænsning og hegning ......................................................................................................... 15 1.7.4. Bortledning af vand ................................................................................................................ 15 1.7.5. Regulering ............................................................................................................................... 16 1.7.6. Forurening ............................................................................................................................... 16 1.7.7. Naturbeskyttelse ...................................................................................................................... 16 1.7.8. Drænudløb og overkørsler....................................................................................................... 16 1.7.9. Beskadigelse og påbud ............................................................................................................ 17 1.7.10. Beplantning ........................................................................................................................... 17 1.7.11. Overtrædelse.......................................................................................................................... 17
1.8. Vedligeholdelse ............................................................................................................................. 18 1.8.1. Grødeskæring .......................................................................................................................... 18 1.8.2. Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger ................................................................... 19 1.8.3. Bredvegetation ........................................................................................................................ 19 1.8.4. Skråningssikringer................................................................................................................... 20 1.8.5. Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse.............................................................................. 20 1.8.6. Grødeoptagningsplads............................................................................................................. 20 1.8.7. Klage over vedligeholdelsen ................................................................................................... 21
1.9. Tilsyn ............................................................................................................................................. 22
1.10. Revision ....................................................................................................................................... 22
1.11. Regulativets ikrafttræden.......................................................................................................... 23
1.12. Oversigtskort over Kollerød Å.................................................................................................. 24
3
Indholdsfortegnelse
2. REDEGØRELSE TIL REGULATIV........................................................................................ 25
2.1. Indledning ..................................................................................................................................... 25
2.2. Offentlig planlægning................................................................................................................... 26 2.2.1. Recipientkvalitetsplanen.......................................................................................................... 26 2.2.2. B1: Gyde- og opvækstområde for laksefisk ............................................................................ 27 2.2.3. Fysiske forhold ........................................................................................................................ 27 2.2.4. Vandløbsvedligeholdelsen....................................................................................................... 28 2.2.5. Spildevandsplanen................................................................................................................... 28 2.2.6. Fredningsplanlægning ............................................................................................................. 29 2.2.7. Vandindvindingsplanlægning.................................................................................................. 30 2.2.8. Jordbrugsplanlægning.............................................................................................................. 30 2.2.9. Råstofindvindingsdingsområde ............................................................................................... 30
2.3. Oplandet og vandløbets nuværende tilstand.............................................................................. 31
2.4. Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ............................................................... 33 2.4.1. Vandløbets dimensioner .......................................................................................................... 33 2.4.2. Vedligeholdelse generelt ......................................................................................................... 34 2.4.3. Grødeskæring .......................................................................................................................... 35 2.4.4. Slåning af bræmmer og skråninger.......................................................................................... 35 2.4.5. Bræmmebredde........................................................................................................................ 35
2.5. Vurdering af de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser ......................................................... 36 2.5.1. Afvandingsmæssige forhold .................................................................................................... 36 2.5.2. Miljømæssige forhold.............................................................................................................. 36
2.6. Restaureringer m.m. i vandløbet................................................................................................. 38 2.6.1. Beplantning.............................................................................................................................. 38 2.6.2. Sten og grus ............................................................................................................................. 38 2.6.3. Faunaspærringer ...................................................................................................................... 38
2.7. Vandløbets historie ....................................................................................................................... 39
4
Regulativ for Kollerød Å
1. Regulativ for Kollerød Å
1.1. Grundlaget for regulativet
Kollerød Å er optaget som amtsvandløb nr. 314 i Frederiksborg Amt.
Regulativet er udarbejdet på grundlag af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb med senere ændringer stadfæstet ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, samt miljøministeriets bekendtgørelse af 15. februar 1985 om bl.a. regulativer for offentlige vandløb.
Kendelser fra landvæsenskommissionen og restaureringsprojekt godkendt oktober 1991 er ligeledes indarbejdet.
13.9.1951 uddybning af Kollerød Å.
20.11.1975 rørlægning af åen ved Hillerød motorvejen.
29.6.1978 forlægning og regulering af Kollerød Å.
Dette regulativ erstatter de hidtil gældende regulativbe-stemmelser og fællesregulativ af 28. marts 1989 for så vidt angår Kollerød Å.
1.1.1. Sektorplaner
Der er ved udarbejdelsen af regulativet taget hensyn til de overordnede retningslinier i recipientkvalitets-, vand-indvindings-, fredningsplanen m.m. Angående disse for- hold henvises til den vedlagte redegørelse, bilag 1.
5
Betegnelse af vandløb
1.2. Betegnelse af vandløbet
Regulativet omfatter Kollerød Å fra st. 0 i sogneskellet mellem Lillerød by og Kollerød By til udløbet i Havelse Å's st. 4673.
Kollerød Å har forløb mod vest og indgår i Havelse Å - systemet. Vandløbet er 7800 meter langt, hvoraf 440 meter er rørlagt.
Kollerød Å gennemløber eller grænser op til Allerød, Slangerup, Skævinge og Hillerød kommuner og har et opland på 45,6 km2.
Kommunevandløbene Uvelse Å og Lynge Å er tilløb til Kollerød Å.
6
Vandløbets vandføringsevne - tværsnitsareal
1.3. Vandløbets vandføringsevne - tværsnits-areal
Vedligeholdelsen af Kollerød Å skal ske med henblik på at sikre vandløbets vandføringsevne og de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.
Vandføringsevnen eller tværsnitsarealet, der skal være tilstede i vinterperioden 1. januar til 30. april, er beskrevet ved en teoretisk bundkote, bundbredde, fald og anlæg.
Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot tvær-snitsarealet ved en given vandspejlskote er lige så stort, som angivet i afsnit 1.3.2, vandløbets dimensioner (se nedenfor viste eksempel).
Vandføringsevnen kontrolleres mindst hvert 3. år ved opmåling eller pejling af vandløbets skikkelse.
På strækninger, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for aflejrin-ger foretages kontrollen hvert år.
Der foretages oprensning af vandløbet, hvis den opmålte skikkelse ved en vilkårlig vandføring giver højere vandstand, end den ville have været ved de i afsnit 1.3.2 angivne dimen-sioner.
7
Vandløbets vandføringsevne - tværsnitsareal
1.3.1. Afmærkning og stationering
Stationeringen svarer til afstanden i meter fra st.0 til udløbet i Havelse Å. Kollerød Å er afmærket med 13 skalapæle, der er forsynet med vandstandsskalaer og numre. Numrene angiver stationeringen på vandløbet. Skalapælenes placering m.v. er angivet i neden-stående skema:
Station meter
Skala-pæl nr.
Regulativmæssig bundkote
cm Lokalitet
0
575 1500 2531 3170 3896 4544 4919 5513 5978 6540 7022
7689
0.00 0.57 1.50 2.53 3.17 3.90 4.54 4.92 5.51 5.98 6.54 7.00 7.69
3626 3531 3463 3393 3177 2933 2710 2582 2376 2120 1811 1603 1369
Børstingerød mose Flyveplads Brødeskov Kollerød Bro Herlevgård Lynge Bro Uvelse Bro Tilsbækgård Hanebjerg Skydebane Attemose
8
Vandløbets vandføringsevne - tværsnitsareal
1.3.2. Vandløbets dimensioner
Vandløbets vandføringsevne eller tværsnitsareal fremgår af nedenstående skema.
Koterne refererer til D.N.N.
Station meter
Bundkote cm
Fald o/oo
Bundbredde cm Anlæg Anmærkning
0 3626 x x x
3,0 70
248 3552 x x
0,7
979 3501 x 80
980 3472 x x
0,7 ø140
1311 3448 x
1312 3477 x x 1
0,7 100
2531 3393 x x skalapæl
80
3896 2933 3,4 x x skalapæl
5513 2376 x 100 skalapæl
5,5
6540 1813 x x 1,25 skalapæl
4,4
7022 1603 x skalapæl
7500 1435 125 x
3,5 1
7800 1330 x x x Udløb i Havelse Å
9
Registreringer
1.4. Registreringer
1.4.1. Broer, overkørsler og rørlægninger
Station meter
Opmålt bundkote
cm
Dimension for vandslug/ rørdiameter
cm
Ejerforhold Bemærkning
0 3619 - Privat Spang
16-22 3583 ø120 Privat Røroverkørsel
437-449 3504 ø80 Privat Røroverkørsel
924-939 3485 ø80 Privat Røroverkørsel
980-1311 3472 ø140 Privat Rørlægning
1982-2091 3405 ø140 Staten Hillerødsmotorvejen, hldv 113
2512 3358 - Frb.Amt Spang
2515-2530 3366 ø160 Allerød kommune Kollerød Bro
3483-3490 3072 ø140 Privat Røroverkørsel
3879-3892 2925 H: 170, B: 300 Fr.b. Amt Lynge Bro
4908-4917 2580 H: 200, B: 300 Hillerød/ Slangerup kommuner
Havelse Bro
4966-4983 2533 H: 670, B: 280 Privat Gl. jernbanebro
6522-6538 1785 H: 150, B: 250 Hillerød/ Slangerup kommuner
Hanebjerg Bro
7774-7777 1320 - Kbh. vand- forsyning Svellebro
10
Registreringer
1.4.2. Øvrige bygværker
Station meter
Beskrivelse Dimension Ejerforhold Bemærkning
2500
1.4.3. Placering af dræn og spildevandsudløb m.m.
Ved opmålingen er alle synlige udløb registreret.
Placeringen fremgår af længdeprofilerne, bilag 2.
1.4.4. Større tilløb
4920
Grødeoptagningsplads Registrer- ende måler
- -
Frb. Amt DDH
Kollerød Bro Uvelse Bro
Station meter
Vandløbs-side
Rørdimension cm Bundkote Bemærkning
0
102 220 308 377 867 1916 2240 3014 3840 4346 4514 5330 5469 6521 6649
-
H H H H H H V H V V V V V V V
Åbent tilløb
Åbent tilløb Åbent tilløb Åbent tilløb Åbent tilløb
ø35 ø30 ø20 ø35
Åbent tilløb ø30 ø30 ø30 ø30 ø80 ø20
3619
3572 3544 3528 3530 3523 3448 3430 3232 2960 2795 2736 2440 2409 1785 1744
Ll.rød rens- ningsanlæg
Grøft Grøft Grøft Grøft
Rørtilløb Rørtilløb Rørtilløb Rørtilløb Lynge Å Rørtilløb Rørtilløb Rørtilløb Rørtilløb Uvelse Å Rørtilløb
11
Registreringer
1.4.5. Kabler og ledninger Nedenstående skema rummer oplysninger om den omtrentlige placering for krydsende kabler og ledninger. For oplysninger om nøjagtig placering henvises til ejeren. Der bør dog altid indhentes oplysninger om eventuelle kabler inden et gravearbejde påbegyndes. Listen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra amtets vandløbsbog.
Station meter Beskrivelse Ejerforhold
1150 2200 4908 4969 7770
Telefonledning Naturgasledning Telefonledning
Naturgasledning Hævertledning
KTAS HNG KTAS HNG
Kbh. Vandforsyning
1.4.6. Beplantning
Kollerød Å løber gennem åbent land uden skyggegivende beplantning. På strækningen st. 2590 - 5560 er der foretaget be-plantning inden for de senere år, hovedsageligt ensidigt i mindre grupper.
1.4.7. Bundforhold
Bundforholdene i Kollerød Å varierer som følge af det skiftende fald. Strækningen st. 0 - 2515 har ringe fald og løber gennem mose med blød bund. Strækningen st. 2531 - 7800 har et større fald (op til 5,6 o/oo).
På strækninger med ringe fald består bunden af finkornet sand og organisk materiale. På strækninger med bedre faldforhold er bundmaterialet mere groft med grus og småsten. Gruset er dog mange steder fyldt med finkornet materiale, og i læområder bag sten eller grødebræmmer er aflejret sand og mudder.
Materialetransporten i vandløbet er betydelig, hvilket især skyldes tilledninger af spildevand og overfladevand fra befæ-stede arealer.
Restaureringsforanstaltninger
I 1991 - 92 blev Kollerød Å omlagt på strækningen st.7560 - 7800. Der blev samtidig udlagt gydegrus, og strømforholdene blev forbedret ved udlægning af strømkoncentratorer. Den eksi-sterende beplantning blev suppleret og plejet.
På strækningen st. 5800 - 7800 er udlagt gydegrus.
For etablering af en strømrende er udlagt større sten på strækningen st. 2590 - 4970.
12
Administrative bestemmelser
1.5. Administrative bestemmelser
1.5.1. Administration
Kollerød Å administreres af Frederiksborg Amt.
Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den for vandløbet fastsatte teoretiske skikkelse eller vandfø-ringsevne ikke ændres. Dette med videst mulig hensyntagen til miljøet i og omkring vandløbet.
Vandløbets vedligeholdelse påhviler Frederiksborg Amt. Dette gælder dog ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger. Med hensyn til de for vandløbet fastlagte vedligeholdelses-bestemmelser henvises til afsnit 1.8.
1.5.2. Bygværker
Bygværker såsom stryg, styrt og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af dette. Vedligeholdelsen skal ske på en sådan måde, at passagemulighederne for fisk søges forbedret.
Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere.
Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på Amtets foranstaltning og på ejerens bekostning.
Enhver ændring af bygværker skal godkendes af Amtet jf. vandløbslovens § 47.
13
Bestemmelser om sejlads
1.6. Bestemmelser om sejlads
1. Det er ikke tilladt at sejle på Kollerød Å.
2. Bestemmelsen i pkt. 1 gælder ikke vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse, samt fiskerikontrollens tilsyn efter ferskvandsfiskeriloven.
14
Bredejerforhold
1.7. Bredejerforhold
1.7.1. Bræmmer Hele Kollerød Å er beliggende i landzone. På 2,00 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant må ikke dyrkes, fore-tages jordbehandling, plantes, foretages terrænændring, anbringes hegn eller opføres bygværker.
Bredejere kan bekæmpe flyvehavre i bræmmearealet.
Der er ikke forbud mod gødskning og sprøjtning i bræmmen, men det skal ske under hensyntagen til at vandløbet ikke må tilføres forurenende stoffer jf. pkt. 7.6.
1.7.2. Arbejdsbælter Ejere og brugere af ejendomme, der grænser op til vandløbet må i øvrigt tåle udførelse af de fornødne vedligeholdelsesarbejder, herunder transport langs vandløbets bredder. Arbejdsbæltet vil normalt ikke blive over 5 m bredt.
Bygninger, bygværker, faste hegn og beplantninger, samt udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke uden Amtets tilladelse anbringes nærmere end 5 m fra vandløbets øverste kant, og for rørlagte strækninger nærmere end 3 m fra rørledningernes midte.
Tilsynets færdsel vil som hovedregel foregå indenfor en afstand af 1,25 m fra vandløbets øverste kant.
1.7.3. Afgrænsning og hegning Arealer, der grænser op til vandløbet, må ikke uden Amtets tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes forsvarligt hegn langs med, og mindst 1,25 m fra vandløbets øverste kant.
Sådanne hegn kan tilsynet kræve fjernet med 1 uges varsel, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet.
1.7.4. Bortledning af vand De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe, vindpumpe eller lignende. Amtet kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden Amtets tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser.
15
Bredejerforhold
Ingen må hindre vandets frie løb, bortlede vand fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden forandres, jf. vandløbslovens bestemmelser.
1.7.5. Regulering
Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må kun finde sted efter Amtets tilladelse.
Foranstaltninger ved vandløbet, der medfører, at tilstanden i vandløbet kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ eller vandløbsloven må ikke foretages uden Amtets tilladelse.
1.7.6. Forurening Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, sprøj-temidler, spildevand eller andre væsker, der medfører aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand jf. miljøbeskyttelseslovens § 27.
1.7.7. Naturbeskyttelse
Kollerød Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der må således ikke foretages ændringer af vandløbets tilstand uden tilladelse fra Amtet.
1.7.8. Drænudløb og overkørsler
Nye tilløb, og tilløb der reguleres kan kræves forsynet med en indtil 5 meter bred overkørsel ved udløbene til brug for tilsynet samt til transport af materialer og maskiner, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse.
Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Udførelse af drænledninger med pumpestationer og andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra Amtet.
Eventuelle aflejringer ud for eksisterende rørudløb over den i regulativet fastsatte teoretiske bundkote vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbsmyndighedens foranstaltning.
Nye dræntilløb må ikke uden vandløbsmyndighedens til- ladelse placeres med underkanten af røret dybere end 1,25 meter under terræn, dog minimum 20 cm over den teoretiske bundkote, som er angivet i afsnit 1.3.2.
16
Bredejerforhold
1.7.9. Beskadigelse og påbud
Kantpæle, skalapæle og bundpæle må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den ansvarlige for beskadigelsen eller fjernelsen pligtig til at bekoste retableringen.
Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven kan Amtet meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan Amtet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens § 54.
Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan Amtet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, vandløbslovens § 55.
1.7.10. Beplantning
Skyggegivende træer og buske på vandløbets 2,00 m
bræmme skal i videst mulig omfang søges bevaret. Dette gælder i særlig grad beplantning på vandløbets syd- og vestside.
Det er tilladt de enkelte lodsejere at fjerne grene og skud, der strækker sig ud over marken og hindrer eller besværliggør markarbejdet.
Amtet kan dog i særlige tilfælde, når dette er foreneligt med recipientkvalitetsmålsætningen, tillade mere omfattende fældning og beskæring af beplantningen langs vandløbet.
Hvis dele af beplantningen er til hinder for vedligeholdelsen af vandløbet, kan vandløbsmyndigheden foretage den nødvendige udtyndning.
Vandløbsmyndigheden kan træffe beslutning om ny be-plantning på 2 m bræmmen, for at øge beskygningen af vandløbet. Udgiften hertil og vedligeholdelsen påhviler vand-løbsmyndigheden.
1.7.11. Overtrædelse Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet kan straffes med bøde, jf. vandløbslovens § 85.
17
Vedligeholdelse
1.8. Vedligeholdelse 1.8.1. Grødeskæring
Grøden skæres op til 2 gange om året inden for perioden 1. juli - 1. november.
Undtaget herfra er strækningen st. 0 - 924, hvor der skæres grøde én gang årligt i perioden 15. august -1. november.
Ved unormal høj vandstand kan iværksættes ekstra grødeskæring, hvis der fremsættes ønske herom fra lodsejere, og vandløbsmyndigheden skønner at en ekstra grødeskæring vil kunne afhjælpe problemet.
Grøden fjernes som hovedregel aldrig helt, men kun i en slynget strømrende. Vandløbets naturlige strømrende kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil (se nedenstående figur). Grøden i strømrenden skæres så vidt muligt i bund. Derimod efterlades den grøde, der vokser uden for strømrenden.
Der efterlades herved så meget grøde i vandløbet, at der opretholdes en rimelig vanddybde af hensyn til vandløbs-faunaen.
På nedenstående skema ses de ved grødeskæringen anvendte strømrendebredder:
Station
meter Bundbredde
cm Strømrende
sommer cm
Strømrende vinter
cm
0 - 248 248 - 1312 1312 - 2531 2531 - 3896 3896 - 6540
6540 - 7800
70 80
100 80
100 125
40 - 50 50 - 60 70 - 80 50 - 60 60 - 70 80 - 90
50 - 70 60 - 80
80 - 100 60 - 80
80 - 100 100 - 125
Grøden skæres manuelt enten med le eller med motoriserede håndredskaber.
18
Vedligeholdelse
Generelt for hele vandløbet gælder det dog, at disse be-stemmelser ikke er til hinder for, at nyudviklet miljøvenligt materiel kan benyttes til vedligeholdelsesarbejdet.
Oprensning Oprensning foretages ud fra kravene til vandløbets teoretiske bundkote og tværsnitsareal som beskrevet i kapitel 3. Når det er konstateret at tværsnitsarealet er for lille, foretages oprensning i førstkommende 1. august - 1. november.
Bundoprensningen må kun omfatte sand- og mudderaflejringer, hvorimod grus og sten ikke fjernes. Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, med mindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedlige-holdelse.
Fra st. 2530 (Kollerød Bro) til udløb i Havelse Å foretages oprensning som hovedregel ikke, da vandløbets faldforhold er gode.
Oprensningen begrænses så vidt muligt til vandløbets naturlige strømrende, og udføres under hensyntagen til princippet om grødeskæring i strømrenden. Vandløbet kan gøres dybere end den i regulativet fastsatte teoretiske bundkote, dog ikke mere end 30 cm. En ny oprensning iværksættes ikke før aflejringer ligger højere end den teoretiske bundkote i hele vandløbets bredde.
Det skal tilstræbes at bevare overhængende brinker. Huller i bunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen.
Ved oprensning af en større mængde aflejret materiale kan oprensningen udføres med maskine, dog under hensyntagen til de ovennævnte forhold.
1.8.2. Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger
Vedligeholdelse af udføres rørlagte strækninger normalt kun, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Brønde og sandfang renses op efter behov, for at forebygge videre transport af sandaflejringer.
1.8.3. Bredvegetation
Vedligeholdelse indenfor den fastlagte bræmme kan undtagelsvis ske i følgende tilfælde:
- Ved beplantninger, hvor pleje af nyetableret skyggegivende vegetation er nødvendig.
19
Vedligeholdelse
- Hvor skråningsvegetationen i væsentlig grad hæmmer vandets frie løb, således at den fastlagte vandføringsevne ikke kan opretholdes.
- Af hensyn til brinkernes stabilitet må der foretages bekæmpelse og slåning af arter som f.eks. bjørneklo, rød hestehov og brændenælde. Her må slåning dog foretages i hele sommerperioden.
- I forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet såsom bund-oprensning, kantsikring og udbedring af bygværker.
1.8.4. Skråningssikringer
På steder, hvor vandløbet har tilbøjelighed til at borterodere skråninger, og hvor dette samtidig skønnes at være uhensigtsmæssigt for vandløbet, kan vandløbsmyndigheden lade foretage sikring af de truede skråninger med sten, faskiner og lignende.
1.8.5. Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse
Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet.
Afskåret grøde skal opsamles kontinuerligt, og lægges på den bagerste del af bræmmen. På strækninger, hvor dette ikke er muligt, kan man lade grøden drive frit med strømmen, og opsamle den på hensigtsmæssige steder.
1.8.6. Grødeoptagningsplads
På strækningen st. 0 - 2515 (Kollerød Bro) optages grøden ved st. 2515, hvor der findes en grødeoptagningsplads.
På strækningen fra st. 5970 til udløbet i Havelse Å opsamles grøde som hovedregel ikke. Grøden opsamles i Havelse Å på grødeoptagningspladsen ved Spangsbro. Større grødemængder skal senest 3. døgn efter oplægning fjernes fra grødeoptagningspladsen.
Såfremt den fremtidige vedligeholdelse nødvendiggør etablering af yderligere grødeoptagningspladser etableres disse, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Pladserne etableres normalt kun på vandløbets ene side, og nødvendige arealer hertil kan eksproprieres jf. vandløbslovens kapitel 13.
Den fra oprensningen hidrørende fyld m.v., der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, skal brugerne af de tilstødende jorder fjerne mindst 5 meter fra vandløbets kant, eller sprede i et
20
Vedligeholdelse
ikke over 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Dette gælder dog ikke for grøde, der optages på indrettede grødeoptagningspladser.
Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fyldet, kan Amtet efter 2 ugers skriftligt varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning.
1.8.7. Klage over vedligeholdelsen
Lodsejere, eller andre med interesse i vandløbet, der måtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til Amtet.
21
Tilsyn og revision
1.9. Tilsyn
Tilsynet med Kollerød Å udøves af Frederiksborg Amt.
Offentligt vandsyn afholdes 1 gang årligt, i uge 15 eller 16.
Lodsejere og andre med interesse i vandløbet, som ønsker at deltage i det årlige vandsyn, kan senest i uge 14 træffe aftale herom ved henvendelse til Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen.
1.10. Revision
Dette regulativ skal senest optages til revision 10 år efter dets vedtagelse.
22
Regulativets ikrafttræden
1.11. Regulativets ikrafttræden
Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden den 26. juli 1993.
Bemærkninger til regulativforslaget er behandlet af Udvalget for Teknik og Miljø. Ændringer og tilføjelser er indarbejdet i regulativet.
Regulativet er herefter endeligt vedtaget.
Frederiksborg Amt, Udvalget for Teknik og Miljø
Den 7. september 1993.
Ole Retoft Finn Hansen
Udvalgsformand Teknisk direktør
Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse.
23
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
# #
#
##
#
#
##
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
# ##
#
#
#
#
#
#
#
#
# #
##
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
##
# #
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
##
#
#
##
#
#
#
##
##
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
##
##
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
##
### #
##
#
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
#
##
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
#
##
#
#
#
#
##
#
#
##
##
#
#
)
)
)
)
)
)
)
)
)
))
)
)
q
q
Hul
højs
min
de
Alle
rød
Flyv
epla
ds Møl
lem
oseg
ård
Røg
le B
akke
Birk
edalS
tore
bæks
g
Elle
gård
Dam
gård
Bør
stin
gerø
d M
ose
Lund
sbje
rg
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Slåe
nbæ
kken
Ham
mer
shol
tH
amm
ersh
olt
Ham
mer
shol
tH
amm
ersh
olt
Ham
mer
shol
tH
amm
ersh
olt
Ham
mer
shol
tH
amm
ersh
olt
Ham
mer
shol
tB
røde
skov
Ham
mer
shol
thus
Lyng
e B
ro
Brø
desk
ov
Hol
tet
Pug
høj
Torn
ebje
rggå
rd
Flin
thol
m
Kon
gest
enen
e
Brø
desk
ov
Kon
gsho
lm
Slå
enbæ
k B
ro
Kro
gerø
dgår
dB
ygva
ngen
Tvin
nem
oseg
ård
Høj
lund
e
Brø
desk
ovsk
olen
Mar
thab
org
Her
levg
ård
Sko
vly
Ånæ
sseg
ård
Ger
sten
gård
Lund
ebak
kegå
rd
Hyl
degå
rd
Mel
lem
skov
hus
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Rørmose Å
Hul
højg
ård
Rl
Dyr
elun
d
Lund
ebro
Lund
ebak
ke
Mel
lem
skov
ly
Dyr
ehav
ebak
ke
Uvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse ÅUvelse Å
Fem
høj
Mel
lem
skov
gård
Sør
upgå
rd
Bje
rget
Kol
lerø
dB
røns
høj
Hvi
lebj
ergg
ård
Kal
holm
gård
Ugl
egår
d
San
dgra
v
Nyb
o
Nør
re H
erle
v K
irke
Birk
egår
d
Nør
re H
erle
vGod
thåb
Rød
skin
negå
rd
Lang
ebje
rg
Høj
este
n
Fem
høj
Byg
vang
sgår
d
Kon
gshø
jgår
d
Uve
lse
Eng
have
Ros
a
Lyng
ebæ
kgår
dP
ilegå
rd
Fugl
ebje
rg
Eng
sten
sgår
d
Åsk
elgå
rd
Atte
mos
eA
ttem
ose
Atte
mos
eA
ttem
ose
Atte
mos
eA
ttem
ose
Atte
mos
eA
ttem
ose
Atte
mos
e
Vej
borg
gård
Fem
høj
Nor
dvan
ggår
d
m
Bøl
lem
oseg
ård
Tils
bækg
ård
Gry
sten
sgår
d
Uve
lse
Bro
Åba
kke
Hel
lerø
dgår
dE
ghøj
gård
Uve
lse
Kje
ldsh
olm
gård
Sol
bjer
g
Kol
lerø
d B
ro
Slå
enbæ
khus
SvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøftSvenskegrøft
Ege
ly
Kol
lerø
d S
øR
æve
bakk
eBlis
mos
eBl
ism
ose
Blis
mos
eBl
ism
ose
Blis
mos
eBl
ism
ose
Blis
mos
eBl
ism
ose
Blis
mos
e
Kild
egår
d
Kol
lerø
dhus
Han
ebje
rg
Uve
lse
Sko
le
Uve
lse
Kirk
e
stru
p
Ste
nbyg
ård
Egh
øj
Lund
høj
Hes
teha
vehu
s
steh
aver
ørlø
serlø
se Lens
høj
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Kol
lerø
d Å
Lynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge ÅLynge Å
Hav
else
ÅH
avel
se Å
Hav
else
ÅH
avel
se Å
Hav
else
ÅH
avel
se Å
Hav
else
ÅH
avel
se Å
Hav
else
Å
Byr
ødhu
sB
yrød
hus
Byr
ødhu
sB
yrød
hus
Byr
ødhu
sB
yrød
hus
Byr
ødhu
sB
yrød
hus
Byr
ødhu
s
Byr
ødgå
rd
Kirk
evej
Bro
Bav
negå
rdB
avne
gård
Bav
negå
rdB
avne
gård
Bav
negå
rdB
avne
gård
Bav
negå
rdB
avne
gård
Bav
negå
rdFr
eers
lev
575
0
2.53
1
3.17
0
3.89
6
4.54
44.
919
5.51
3
5.97
86.
540
7.68
9
2.18
9
2.67
13.
059
3.25
5
3.45
4
3.71
03.
713
4.25
54.
666
5.13
35.
140
1.50
0
7.02
2
950
1.21
4
1.70
5
2.15
22.
710
Oversigtskort over Kollerød Å
24
Redegørelse
2. Redegørelse til regulativ
2.1. Indledning
I følge vandløbsloven af 9. juni 1982 med senere ændringer, skal vandløbsregulativer udarbejdet efter vandløbsloven ledsages af en redegørelse, der beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse. Desuden skal der redegøres for konsekvenserne af regulativets bestemmelser.
Vandløbsloven indeholder i forhold til tidligere lovgivning om vandløb væsentligt ændrede bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligeholdelsen, idet denne skal ske under hensyn-tagen til de miljømæssige interesser i vandløbet.
Dette fremgår af lovens § 1, hvor det er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning.
Disse bestemmelser, har som konsekvens, at reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet - afvanding, vandindvinding, fiskeri, jagt, sejlads etc. - og gerne således, at alle interesser i størst muligt omfang tilgodeses.
25
Offentlig planlægning
2.2. Offentlig planlægning.
I regionplanen fra 1989, med tillæg gives retningslinier for udviklingen i regionen.
Disse overordnede retningslinier er beskrevet mere detaljeret i sektorplanerne. De mest betydningsfulde sektorplaner set i relation til vandløbsregulativer er recipientkvalitets- og vandindvindings- og spildevandsplanen.
2.2.1. Recipientkvalitetsplanen I recipientkvalitetsplanen for Roskilde Fjord og opland som omfatter Kollerød Å, er gjort rede for de målsætninger og krav der stilles til vandkvalitet, fysiske forhold og vandføring for de enkelte vandløb.
For at målsætningerne kan opfyldes for vandløbene, er det meget vigtigt, at vandløbsvedligeholdelsen udføres sådan, at den understøtter de fastlagte målsætninger.
26
Offentlig planlægning
Målsætningssystemet:
Målsætning Beskrivelse
Skærpet målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde
Vandløb omfattet af særlige naturvidenskabelige interesser
Generel målsætning B1 Gyde- og opvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand
Vandløb, der skal kunne anvendes som gyde- og opvækstområde for yngel af ørred og andre lakse-fisk Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpe-fisk
Lempet målsætning C1, C2....(under tiden betegnet C, D, E, F) Vandløb, der skal anvendes til afledning af vand evt. væsentligt påvirket af: - spildevand - grundvandsindvinding - fysiske indgreb - okker
Kollerød Å, der er en del af Havelse Å - systemet, er i henhold til recipientkvalitetsplanen for Roskilde Fjord og opland 1987 målsat som B1, gyde- og opvækstområde for laksefisk.
De generelle krav til vandløbskvaliteten for vandløb med denne målsætning og vedligeholdelsen af disse er anført i det følgende:
2.2.2. B1: Gyde- og opvækstområde for laksefisk
Målsætningen anvendes for vandløb, hvor der allerede sker gydning, eller hvor det ved fornødne indgreb vil være realistisk for at gydning vil finde sted. Målsætningen anvendes også på vandløbsstrækninger, hvor der som led i en af fiskeriministeriets godkendte udsætningsplaner foregår udsætning af ørred yngel. Forureningsgraden må ikke overstige Fo = II.
2.2.3. Fysiske forhold
Der skal være gode faldforhold, samt varierede og stabile bundforhold. Dette gælder i særlig grad i gydeområderne, hvor
27
Offentlig planlægning
der ligeledes skal være en god strømhastighed. Bunden skal bestå af grus og småsten, og der må ikke forekomme aflejringer af slam, silt, sand eller okker. Det er desuden vigtigt, at gydeområderne ikke forstyrres i gydeperioden og frem til æggene klækkes.
2.2.4. Vandløbsvedligeholdelsen
Vedligeholdelsen af laksefiskevande (B1 og B2 målsatte vandløb) skal som hovedregel begrænses mest muligt.
Ved oprensning fjernes kun aflejringer af sand, mudder og slam. Sten og grus må ikke fjernes, og underskårne brinker må ikke beskadiges. Oprensning bør kun foretages i perioden august-september. Det tilstræbes at vandløbet bevarer og udvikler fysisk variation.
Grødeskæring skal så vidt muligt udskydes til sensommeren, og skal under alle omstændigheder udføres i en slynget strømrende. Grødeskæringen skal foretages så skånsomt som muligt.
Slåning af skråninger og bræmmer bør ikke foretages om sommeren.
Der bør foretages beplantning med skyggegivende træer langs lysåbne strækninger som en grødebegrænsende, skråningsstabiliserende og temperaturdæmpende foranstaltning.
For at realisere målsætningerne skal følgende krav opfyldes:
- den fysiske variation kan øges
- sommervandføringen skal øges
- vandkvaliteten skal forbedres, d.v.s. max. forurenings grad II.
Havelse Å-systemet og hermed Kollerød Å har tidligere været selvreproducerende ørredvand, og er omfattet af DF & H's udsætningsplan for ørreder. Der sættes stadig ørreder ud i Kollerød Å, mens udsætningerne er opgivet i Havelse Å og Lynge Å i 1989, p.g.a. for dårlig vandkvalitet og fysiske forhold. Der er dog så sent som i 1988 konstateret opgang af havørreder i Havelse Å.
2.2.5. Spildevandsplanen
Kollerød Å modtager spildevand fra Lillerød Rensningsanlæg, hvorfor en meget stor del af sommervandføringen udgøres af spildevand.
28
Offentlig planlægning
Gennem Uvelse Å kommer opspædet spildevand fra renseanlæg i +Uvelse.
Desuden tilføres regnvand fra befæstede arealer. Vandkvaliteten er derfor til tider meget dårlig og vandstanden meget svingende.
2.2.6. Fredningsplanlægning I henhold til naturbeskyttelsesloven er der udarbejdet en fred-ningsplan for amterne.
Alle amtsvandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som bestemmer at der ikke må foretages ændringer i vandløbets tilstand uden tilladelse fra amtet.
Naturbeskyttelsesloven skal sikre et alsidigt dyre- og planteliv bl.a. i vandløbene. Udover fiskeinteresserne bør også det øvrige dyre- og planteliv prioriteres højt.
I forbindelse med fredningsplanen og administrationen af naturbeskyttelsesloven er det vigtigt, at der tages vidtgående hensyn til de biologiske og landskabelige interesser.
Fredningsplanlægningen indeholder kortlægning af fredningsinteresserne indenfor bl.a. landskab, kulturhistoriske områder, plante- og dyreliv samt friluftsliv.
Kollerød Å:
Blandt de områder, der har særlig betydning for plante- og dyrelivet, skelnes mellem kernområder og spredningskorridorer. Kerneområderne er større sammenhængende naturområder, mens spredningskorridorerne forbinder kerneområderne med hinanden eller kysten.
Kollerød Å ligger i en spredningskorridor der forbinder kerneområderne St. Dyrehave, Arresø, Roskilde Fjord og den øvre Mølleådal. For at fungere som spredningskorridor er det vigtigt for vandløbet, at vedligeholdelsen sker nænsomt, og især skråninger og bræmmer henligger uslåede, da vegetationen langs vandløbet udgør et skjulested for dyrelivet, og samtidig er hjemsted for de insekter m.m. der udgør dyrelivets fødeemner.
I forbindelse med ordningen om EF-tilskud til miljøfølsomme områder, er Attemosen der ligger ved Kollerød Å udpeget som miljøfølsomt område.
29
Offentlig planlægning
2.2.7. Vandindvindingsplanlægning
Der indvindes omkring 0,3 mill m3 vand til lokale formål i oplandet til Kollerød Å, mens den regionale vandindvinding til Københavns Vandforsyning langs Havelse Å (Attemose Kildeplads) årligt indvinder omkring 4 mill m3 vand.
Denne indvinding har betydet et kraftigt fald i grund-vandspotentialet omkring Kollerød Å - især på den nedstrøms strækning - med en reduceret vandføring til følge.
Omkring Kollerød Å er der derfor udlagt et beskyttelsesområde på 750 m på begge sider af vandløbet, hvor der som hovedregel ikke gives nye vandindvindingstilladelser.
Der forventes ikke væsentlige ændringer i vandindvin-dingsstrukturen omkring Kollerød Å i planperioden.
2.2.8. Jordbrugsplanlægning Kollerød Å har forløb gennem det åbne land. Vandløbet er derfor omfattet af landbrugsinteresser, og hvad deraf medfører af krav til vandafledningsevnen.
Arealerne omkring Kollerød Å betegnes som værende jorder af høj dyrkningsværdi, men med andre arealinteresser f.eks. som spredningskorridor.
2.2.9. Råstofindvindingsdingsområde Der findes i Kollerød Å's opland et mindre lerindvinplanlægning ved Nr. Herlev, samt et større grusindvindingsområde ved Lynge.
30
Oplandet og vandløbets nuværende tilstand
2.3. Oplandet og vandløbets nuværende tilstand
Kollerød Å har et topografisk opland på 45,6 km2. Anvendelsen af oplandet er i vid udstrækning præget af landbrug. En del af oplandet omfatter bymæssigt bebyggede områder samt mosearealer.
Kollerød Å er reguleret i hele sit forløb, men den fysiske variation i vandløbet er dog ganske god på grund af flere års miljøvenlig vedligeholdelse. Profilet på strækningen st. 2000 - 7800 er begyndt at udvikle overhængende brinker, dybe høller og stryg.
På strækningen st. 0 - 2000 er vandløbets faldforhold ringe med et fald på 0,5 o/oo. På grund af det ringe fald og den omkringliggende mose er bunden blød og der forekommer ofte slamaflejringer fra udledt spildevand.
På strækningen st. 2000 - 7800 er faldforholdene gode. Faldet varierer fra 3 - 5,6 o/oo, og som følge deraf er bunden stenet og gruset med stor fysisk variation.
440 meter af Kollerød Å's ialt 7800 meter er rørlagte.
Som følge af vandindvindingen i oplandet er vandføringen i Kollerød Å ringe om sommeren, og pga. spildevands-tilledninger består sommervandføringen stort set kun af renset spildevand.
På grund af tilførslen af spildevand og vand fra befæstede arealer foregår en stor sedimenttransport i Kollerød Å, hvilket giver sig udslag i, at der aflejres store mængder finkornet materiale i grødetotter og andre læområder.
Dyre- og plantelivet i Kollerød Å er begrænset som følge af vandkvaliteten, og den til tider ringe sommervandføring.
I følge Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (1989) er der foretaget udsætning af ørredyngel på 3 stationer i Kollerød Å.
Amtet har i 1992 foretaget undersøgelse af fiskebestanden i Kollerød Å, hvor der blev fanget ørred, ål og hundestejler.
31
Oplandet og vandløbets nuværende tilstand
Forureningsgraden blev i 1991 vurderet til Fo = III - IV på den opstrøms strækning, og Fo = II - III på den nedstrøms strækning.
Som helhed lever Kollerød Å i sin nuværende tilstand ikke op til de krav målsætningen stiller.
32
Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ
2.4. Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ
2.4.1. Vandløbets dimensioner FØR:
I de tidligere regulativer blev vandløbet vedligeholdt ud fra krav til vandløbets geometriske skikkelse, angivet ved en bundkote, bundbredde, skråningsanlæg og fald. Vandløbet skulle renses op, når der var aflejringer på 10 cm over den angivne bundkote og måtte maksimalt renses op til 20 cm under den angivne bundkote.
NU:
Vandløbet skal efter vedtagelsen af det nye regulativ vedlige-holdes ud fra en fast bundkote og et tværsnitsareal. Dette vil sige at vandløbet må antage en vilkårlig skikkelse hvis blot vandløbet overholder den regulativmæssige bundkote, og hvis det ved alle vandføringer har det regulativmæssige tværsnits-areal.
På strækningerne st. 3892 - 4500 og st. 6000 - 7300 er bundkoten hævet 10 cm i forhold til det tidligere regulativ. Da der tidligere først skulle renses op ved aflejringer på minimum 10 cm, svarer tværsnitsarealet til det areal som tidligere var bestemt ved bundbredde og skråningsanlæg, og da vandføringsevnen ikke er afhængig af den konkrete udformning af vandløbsprofilet, blot bundkote og tværsnitsareal er overholdt, bliver vandføringsevnen den samme som tidligere.
Tegningen viser to forskellige tværsnit af et vandløb. Kravet til vandløbets bundkote og tværsnitsareal er overholdt begge steder, da der ved tværsnit 2 er dannet en dyb smal strømrende, der kompenserer for aflejringerne på siderne af vandløbet. Med de tidligere bestemmelser, hvor der blev stillet krav til bundkote, bundbredde og skråningsanlæg ville regulativet være overholdt på tværsnit 1, men ikke på tværsnit 2.
Vedligeholdelsen af vandløbet efter krav til bundkote og tværsnitsareal sikrer, at der ikke foretages unødvendige oprensninger i vandløbet, samt at vandløbet med tiden kan få et mere varieret forløb.
33
Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ
Bundkote og tværsnitsareal kontrolleres ved opmåling eller pejling af vandløbets skikkelse. Der skal foretages oprensning af vandløbet, hvis den laveste bundkote er højere end fastsat i regulativet, eller hvis tværsnitsarealet er mindre end fastsat i regulativet. Der må ikke renses op mere end 30 cm under regulativbundkoten.
På strækningen st. 0 - 924 hæves bunden 0 - 30 cm i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det omkring-liggende terræn er mose.
På strækningen st. 924 - 2530 er bundkoten sænket 0 - 30 cm i forhold til tidligere regulativ. Dette er foretaget på baggrund af kendelsen vedrørende regulering af åen i forbindelse med Hillerødmotorvejens etablering. Bundsænkningen har ingen indflydelse på vandløbets vandføringsevne.
På strækningen st. 2530 - 5513 udjævnes faldet, så bunden forløber i en ret linie i forhold til tidligere regulativ. Det samme er gældende for strækningerne st. 5513 - 6522 og st. 6538 - 7022.
Alle større broer er i regulativet beskrevet i henhold til de faktiske forhold registreret ved opmålingen.
2.4.2. Vedligeholdelse generelt FØR:
Efter tidligere regulativer skulle vedligeholdelsen foretages uden særlig hensyn til vandløbets miljø. Men i praksis har vedligeholdelsen gennem en længere årrække været foretaget under iagttagelse af de miljømæssige interesser.
Med Fællesregulativets ikrafttræden i 1989 er disse principper blevet legaliseret og videreført uden afvandingsmæssige problemer.
NU:
Hvis det ud fra den regulativmæssige bundkote og tværsnits-areal bliver nødvendigt at foretage oprensning af vandløbet, skal der fremover tages videst mulig hensyn til miljøet i vand-løbet.
Sten og grus, der er med til give en stabil bund, må ikke graves op. Underskårne brinker, trærødder m.m., der giver vandløbet gode fiskeskjul, må ikke beskadiges.
Naturlige, uberørte vandløb vil altid slynge sig. Et slynget vandløb vil ofte være i balance, således at der ikke aflejres sand
34
Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ
og mudder. For at fremme det slyngede forløb må oprensningen derfor foretages i en slynget strømrende.
2.4.3. Grødeskæring
FØR:
I det tidligere regulativ var der fastlagt 2 årlige grødeskæringer. Med indførelsen af Fællesregulativet blev alle tidsterminer ophævet og behovsbestemt grødeskæring indført.
NU:
For at fremme et slynget forløb af vandløbet, skal grøden skæres i en slynget strømrende. Der vil således være grøde i vandløbet hele sommerperioden, hvilket tillige giver skjule-steder til fiskene, og levesteder for vandløbets smådyr. Det sikres også, at vandstanden ved de meget lave som-mervandføringer ikke sænkes unødigt lavt, samt at vandløbets evne til at rense vandet forøges.
For at sikre afvandingen skæres grøden normalt 2 gange i løbet af grødeskæringsperioden. På strækningen st. 0 - 924 skæres grøden dog kun én gang årligt.
2.4.4. Slåning af bræmmer og skråninger
FØR:
Tidligere blev vandløbets skråninger og bræmmer slået 2 gange årligt.
2.4.5. Bræmmebredde Tidligere var bræmmebredden 1.25 m, men ved ændring af vandløbsloven den 1. juli 1992, blev bredden øget til 2.00 m i landzone, når jorden dyrkes og vandløbet er naturligt eller fiskevandsmålsat.
Den dyrkningsfrie bræmme skal betragtes som en "åkant", der er en del af vandløbet. Hensigten med bestemmelsen i loven er at bevare og sikre bræmmen i en stabil tilstand. Derved beskyttes selve vandløbet mod udskridninger bl.a. ved landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Det mindsker ligeledes behovet for dyre oprensninger, der belaster miljøet. Øvrig anvendelse af bræmmen fremgår af regulativet.
Der er ikke offentlig adgang til de udyrkede bræmmer, medmindre de grænser op til arealer der i forvejen er åbne for offentlig adgang.
35
Vurdering af de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser
2.5. Vurdering af de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser
2.5.1. Afvandingsmæssige forhold
Vintervandføringsevnen
Risikoen for oversvømmelser langs vandløbet vurderes at være lille på grund af de gode faldforhold samt de høje vandløbsskrå-ninger.
Vintervandføringsevnen sikres ved at der ved grødeskæringen i perioden 1. september - 1. november skæres grøde i en bredere strømrende (se afsnit 8.4 i regulativet).
Sommervandføringsevnen
Grødeskæring i en slynget strømrende forventes generelt ikke at medføre forringelse af vandløbets vandføringsevne i forhold til tidligere regulativ.
Da der altid efterlades grøde i vandløbet, vil tværsnitsarealet reduceres og derved vil vandstanden i forhold til tidligere forøges lidt ved mindre vandføringer.
På grund af den øgede vandhastighed i strømrenden, vil der aflejres mindre sand i vandløbet og eventuelt ske en vis uddybning af strømrenden. Dette forhold vil på længere sigt medføre et lavere vandspejl ved større vandføringer.
Sommervandføringsevnen sikres ved op til 2 årlige grøde-skæringer.
Ved store afstrømninger har det erfaringsmæssigt vist sig, at selv relativt store grødemængder normalt kun indebærer begrænsede vandspejlsstigninger, idet grøden lægger sig fladt henover bunden.
2.5.2. Miljømæssige forhold Med de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser er det muligt at fastholde og forbedre vandløbets fysiske variation og dermed faunaens livsbetingelser.
Vandløbet er ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en større variation.
Ved oprensning og grødeskæring i en slynget strømrende vil dannelsen af et dobbeltprofil fremmes. Ved små afstrømninger
36
Vurdering af de ændrede vedligeholdsbestemmelser
vil vandføringen væsentligt foregå i det nedre profil, hvor de øgede vandhastigheder vil friskylle bunden for fint sediment og der vil være mulighed for dannelse af et regelmæssigt skifte mellem høl og stryg.
Den efterladte grøde uden for strømrenden er gavnlig for faunaens livsmuligheder, og kan desuden opfange en del finkornet sediment samt øge den næringsstofomsætning, der er knyttet til vandløbsplanterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler.
Planternes skyggegivende effekt vil desuden beskytte mod høje vandtemperaturer i sommermånederne, øge iltindholdet og nedsætte grødevæksten ligeledes til gavn for vandløbsfaunaen.
37
Vurdering af de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser
2.6. Restaureringer m.m. i vandløbet
I 1990 udarbejdede en projektgruppe nedsat af Teknisk Forvaltning en rapport "Status og plan for forbedring af vandløbskvaliteten i Havelse Å og Kollerød Å."
Rapportens formål var at registrere tilstanden i vand-løbssystemet samt tilgrænsende områder. Der blev udarbejdet en helhedsplan, hvor man gennem restaureringsprojekter kunne forbedre tilstanden for dyre- og plantelivet og øge den landskabelige værdi af de restaurerede strækninger.
En del af disse forslag er udført og indgår i regulativet, andre forslag kan udføres indenfor regulativets rammer.
2.6.1. Beplantning
For at øge beskygningen af Kollerød Å og dermed reducere grødevæksten, formindske de daglige iltudsving samt sænke vandtemperaturen kan der foretages beplantning langs vandløbet.
Der er dog tidligere foretaget en del beplantning langs Kollerød Å. På strækningen st. 2590 - 5560 består beplantningen af ca. 10 år gamle elletræer.
2.6.2. Sten og grus
For at forbedre vandløbets miljømæssige forhold er det hensigten at udlægge sten og grus på udvalgte strækninger, hvor forholdene egner sig til det.
2.6.3. Faunaspærringer
For at sikre fiskepassage fra Kollerød Å op i kommune-vandløbet Uvelse Å, bør røroverkørslen fjernes og erstattes med en bro.
38
Vandløbets historie
2.7. Vandløbets historie
Det første regulativ for Kollerød Å er fra 1882, og er udformet som et fællesregulativ med en række "almindelige bestemmelser" suppleret med bestemmelser for de enkelte vandløb. Disse bestemmelser er dog af overordnet karakter. Bundbredde, fald og anlæg angives kun omtrentligt og omfatter lange strækninger.
Kollerød Å havde som amtsvandløb på daværende tidspunkt en længde på ca. 1000 meter, og forløb fra den nuværende st. 6580 til udløbet i Havelse Å.
I 1964 besluttede Amtsrådet at optage det 6580 meter lange sognevandløb Kollerød Å som amtsvandløb. For en del af denne strækning (st. 0 - 3840, Lynge Å) var udarbejdet regulativ stadfæstet af Amtsrådet i 1953. For strækningen st. 3840 - 6580 fandtes intet regulativ, men efter et nivellement i 1968 blev fastsat bestemmelser for bundbredde, fald og anlæg.
I 1951 blev ca. 2200 meter opstrøms st. 3879 (Lynge Bro) reguleret og uddybet.
Som følge af etableringen af Hillerødsmotorvejen er foretaget 2 forlægninger samt rørlægning af Kollerød Å. I alt er ca. 475 meter åbent vandløb forlagt og rørlagt til ca. 440 meter rørledning.
39
![Æ M @ p D D D h h h h h å Ä · å h f å h f å h f å h f å h f å h f å h f å h f ] ½ ¡ c ° v c ° v](https://static.documents.pub/doc/80x56/5f1870883c5c051d5d5113d9/-m-p-d-d-d-h-h-h-h-h-h-f-h-f-h-f-h-f-h-f-h-f-h-f.jpg)
![GLR parsing.ppt [å ¼å®¹æ¨¡å¼ ]](https://static.documents.pub/doc/80x56/623d9aa2e073f051073dccba/glr-.jpg)
