REHABILITERING OG IDENTITETSDANNELSE
Vejleder: Cand. Merc. Michael Pingel Hansen Forsvarsakademiet Institut for Ledelse og Organisation
Skribent: KN Jesper Verner Ekman-Sørensen Forsvarsakademiet Stabskursus Master 2010-2011
1
Abstract: This thesis will identify the identity formation of the physicaly wounded soldiers, and fur-
thermore, how it will build a meaningful life inside or outside the military.
The analysis will be built upon two significantly different paradigm’s fundamental concept
of identity.
Through the social identity theory of Richard Jenkins, the identity formation of the wound-
ed soldiers is described as a process of classification, categorization and identification
within three social orders – the individual, the interactional, and the institutional. Whereby,
a new identity in a different context can be created.
Through the essentialist Erik H. Erikson, the identity formation is described from a psycho-
social perspective, where identity develops through successful resolution of identity crises
and an integration of one’s self-image and what others think of you.
The thesis provides an analysis on both paradigms and subsequently an analysis on the
wounded soldiers’ identity formation according to both paradigms.
The overall conclusion is that both paradigms have a valid explanation for developing a
meaningful life. However they both have blind spots that should be taken into considera-
tion when dealing with wounded soldiers.
From the conclusion of this thesis several perspectives can be drawn.
2
Resumé: I Danmark er der et anerkendt behov for indsats på rehabiliteringsområdet.
De soldater, der vender tilbage fra en udsendelse i international operation med fysiske
skader, skal vænne sig til en tilværelse, der er væsentlig anderledes end den tilværelse de
førte, da de kom til skade. Det kan være svært at acceptere, at de ikke længere kan vare-
tage deres arbejde. Specialet er således udfærdiget på baggrund af en undren omkring
kampskadede soldater, og den identitetskrise de gennemgår, i overgangen fra at være
aktiv kampsoldat, til at skulle føre en tilværelse med fysiske begrænsninger.
Formålet med specialet er, at identificere, den fysisk sårede soldats identitetsdannelse,
herunder hvordan den kan bane vejen for et meningsfuldt liv indenfor eller udenfor Forsva-
ret.
Problemstillingen analyseres gennem to fundamentalt forskellige paradigmers anskuelser
af identitetsdannelse. Dels gennem det socialkonstruktivistiske paradigmes perspektiv og
dels gennem det essentialistiske paradigmes perspektiv.
Det socialkontruktivistiske paradigmes identitetsbegreb analyseres ud fra primært Richard
Jenkins teori. Jenkins beskriver identitet som en social proces, der foregår gennem hele
livet, i alle de interrelationelle sammenhænge vi indgår i. Den konstitueres gennem klassi-
fikation, kategorisering og identificering. Jenkins beskriver tre sociale ordner: individuel,
interaktiv og institutionel. Han behandler identificeringsbegrebet med de to idealer selv-
identifikation og gruppeidentifikation, hvor primært selvidentifikation er en forudsætning for
social adfærd.
Det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb analyseres ud fra primært Erik H. Eriks-
ons teori. Den bygger på en antagelse af, at identiteten består dels af en fast kerne, men
samtidigt er identiteten aldrig er noget etableret og uforanderligt. Den skabes kontinuerligt
gennem en livslang proces, der bringer individet igennem otte livsstadier. Identitet skabes
dog ikke alene i konteksten af individet, men igennem individets projektion og introjektion
med betydningsfulde andre.
Specialets analyse er fordelt på to overordnede kapitler. Kapitel 2 omfatter en analyse af
først det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb og efterfølgende det essen-
tialistiske paradigmes identitetsbegreb, med det formål, at definere de centrale nøglebe-
greber af teorien, der er centrale for den efterfølgende analyse.
3
Kapitel 3 indeholder en analyse af de kampskadede soldaters identitetsdannelse. Identi-
tetsdannelsen analyseres ud fra de centrale nøglebegreber, som er fremkommet under
analysen af de to paradigmers identitetsbegreber i kapitel 2. Formålet er ikke at påvise en
egentlig identitetsændring, men at påvise hvorledes den ændring problemformuleringen
lægger op til opnås, ud fra de to paradigmers opfattelse af identitetsbegrebet.
Det som er de centrale forskelle i paradigmernes identitetsbegreb i forhold til identitets-
dannelse, er deres opfattelse af identitet som enten et begreb eller en proces. Det essen-
tialistiske paradigme fokuserer på identitetsudviklingen ud fra en kerneidentitet, der knytter
sig til det enkelte individ. Det skaber en linearitet i udviklingen, da identiteten aldrig konsti-
tuerer sig, men i stedet udvikler sig gennem livet.
Det socialkonstruktivistiske paradigme derimod ser identitetsdannelsen som en flydende
proces, hvor individet skifter identitet i forskellige kontekster. Identiteten konstituerer sig
konstant i forskellige kontekster, og former sig mere som en fortælling.
Analysen af respondenternes identitetsdannelse i forhold til de to paradigmer viser ikke
overraskende det samme modsætningsforhold. Sammenfattende er der indenfor begge
paradigmer god sammenhængs- og forklaringskraft i forhold til analysen af respondenter-
nes identitetsdannelse.
Analysen viser på den ene side en identitet, der har konstitueret sig i forhold til soldater-
kammeraterne, og primært det at blive udsendt i international operation. På den anden
side viser den en identitet, der har udviklet sig omkring et aktivt individ, og hans selvopfat-
telse i soldaterkonteksten, hvor det at blive udsendt giver den bedste sammenhæng.
Overordnet har begge paradigmer god forklaringskraft i forhold til at beskrive responden-
ternes identitetsdannelse. Det essentialistiske paradigme har dog en stærkere forklarings-
kraft i forhold til individets følelse af at høre til i Forsvaret. Udsagnet ”Det er ikke et job, det
er en livsstil” står i stærk kontrast til at skulle skabe en helt ny identitet i en anden kontekst.
Omvendt giver det paradoksalt nok, heller mening ud fra et essentialistisk perspektiv, at
respondenterne har udviklet sig omkring en aktiv selvidentitet, men forsøger at overvinde
den nye identitetskrise ved at påbegynde et længere studie.
Der er altså nogle ”blind spots” i begge paradigmer, i forhold til at besvare specialets pro-
blemformulering.
4
De to paradigmers grundantagelser kan ikke kombineres, men de har hver især nogle
værktøjer, som kan være relevante at bringe i spil i forhold til at give respondenterne et
meningsfuldt liv i en anden kontekst.
5
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Abstract: ............................................................................................................................... 1
Resumé: .............................................................................................................................. 2
INDHOLDSFORTEGNELSE: ............................................................................................... 5
1 INDLEDNING ............................................................................................................... 9
1.1 Motivation og relevans ............................................................................................ 9
1.2 Opgaveanalyse ..................................................................................................... 10
1.2.1 Borgeren ........................................................................................................ 11
1.2.2 Begrænsninger ............................................................................................... 12
1.2.3 Selvstændigt og meningsfuldt liv .................................................................... 12
1.3 Problemformulering .............................................................................................. 13
1.4 Teori ..................................................................................................................... 13
1.4.1 Socialkonstruktivisme ..................................................................................... 13
1.4.2 Essentialisme ................................................................................................. 14
1.5 Metode .................................................................................................................. 15
1.5.1 Valg af empiri ................................................................................................. 15
1.5.2 Anden empiri .................................................................................................. 18
1.5.3 Validitet .......................................................................................................... 19
1.5.4 Reliabilitet ....................................................................................................... 20
1.5.5 Metode og analysemodel ............................................................................... 20
1.5.6 Formål ............................................................................................................ 20
1.5.7 Metode ........................................................................................................... 21
6
1.5.8 Operationalisering af teori .............................................................................. 21
1.5.9 Undersøgelsens design ................................................................................. 21
1.5.10 Analysemodel og design ............................................................................. 23
1.6 Svagheder og begrænsninger ved metoden eller afgrænsning? .......................... 24
1.6.1 Formalia. ........................................................................................................ 24
2 ANALYSE AF DE TO PARADIGMERS IDENTITETSBEGREBER............................. 24
2.1 Indledning ............................................................................................................. 24
2.2 Hvad er identitet? .................................................................................................. 25
2.3 Analyse af det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb .................... 25
2.3.1 Kategorisering ................................................................................................ 27
2.3.2 Social identifikation og kategorisering ............................................................ 28
2.3.3 Selvopfattelse, Selvidentifikation og gruppeidentifikation ............................... 29
2.3.4 Konklusion på analysen af det socialkonstruktivistiske paradigmes
identitetsbegreb .......................................................................................................... 32
2.4 Analyse af det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb ................................ 33
2.4.1 Jeg-identitet i et psykoanalytisk perspektiv (Kernen) ..................................... 35
2.4.2 Identitetsdannelse - Den personlige identitet (Kernen & selvopfattelsen) ...... 36
2.4.3 Psykosocial relativitet – gruppe identitet (repræsentation – adfærd – image) 38
2.4.4 Positiv og negativ identitet i relationer ............................................................ 40
2.4.5 Konklusion på analysen af det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb 42
2.5 Konklusion på analysen af de to paradigmers identitetsbegreb ............................ 45
3 ANALYSE AF DE KAMPSKADEDE SOLDATERS IDENTITETSDANNELSE ............ 47
7
3.1 Indledning ............................................................................................................. 47
3.2 Formål .................................................................................................................. 47
3.3 Analyse af de kampskadede soldaters identitetsdannelse i forhold til det
socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb ..................................................... 48
3.3.1 Identitet som en proces .................................................................................. 48
3.3.2 Selvet rummer flere identiteter ....................................................................... 49
3.3.3 Klassifikation, kategorisering, identifikation - Gruppe & Institutionel identitet . 51
3.3.4 Kropsliggørelsen af identiteten ....................................................................... 54
3.3.5 Hvad er vigtigt i forhold til rehabiliteringen ..................................................... 55
3.3.6 Konklusion af analysen af det socialkonstruktivistiske paradigme ................. 56
3.4 Analyse af de kampskadede soldaters identitetsdannelse i forhold til det
essentialistiske paradigmes identitetsbegreb ................................................................. 58
3.4.1 Jeget er kernen i udviklingen .......................................................................... 58
3.4.2 Ontologisk sikkerhed – Selvidentitet i forskellige kontekster .......................... 59
3.4.3 Projektive og introjektive processer – Psykosocial relativitet.......................... 60
3.4.4 Gruppeidentitet ............................................................................................... 61
3.4.5 Positiv- & negativ identitet .............................................................................. 62
3.4.6 Samfundet og identiteten ............................................................................... 63
3.4.7 Konklusion på analysen af det essentialistiske paradigme ............................ 64
3.5 Konklusion, sammenfatning og diskussion af analyserne af soldaternes
identitetsdannelse i forhold til de to paradigmers ........................................................... 66
4 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ................................................................... 69
4.1 Konklusion ............................................................................................................ 69
8
4.2 Perspektivering ..................................................................................................... 70
4.2.1 Ny undren ....................................................................................................... 70
4.2.2 Forskellig udvikling i eller dannelsen af identitet ............................................ 70
4.2.3 Mulighed for udsendelse – Hvilke spørgsmål åbner det op for? ..................... 71
4.2.4 Afslutning ....................................................................................................... 71
5 LITTERATURLISTE .................................................................................................... 72
Bilag 1 – INTERVIEWGUIDE
Bilag 2 – TRANSSKRIPTION, DEL 1
Bilag 3 – TRANSSKRIPTION, DEL 2
Bilag offentliggøres ikke
9
INDLEDNING
Specialet er udfærdiget på baggrund af en undren omkring kampskadede soldater, og den
identitetskrise de gennemgår, i overgangen fra at være aktiv kampsoldat, til at skulle føre
en tilværelse med fysiske begrænsninger. Hvordan kommer de videre? Respondenterne til
denne undersøgelse har alle været meget afklarede omkring deres situation. Det har væ-
ret enormt interessant og inspirerende at arbejde med dem og høre deres historier. En
inspiration de også høster ros for hos andre fysisk skadede som færdes omkring dem på
Rigshospitalets Klinik for Ergo- & Fysioterapi (dsr.dk 14.02.11, Ritzau 15.02.11)
1.1 Motivation og relevans I Danmark er der et generelt anerkendt behov for indsats på rehabiliteringsområdet.
I sine forord til regeringens Veteranpolitik skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Beck så-
ledes:
Danmarks forsvar har blandt andet til opgave at forebygge konflikter og krig, samt fremme
en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Derfor har Danmark
udsendt soldater til mange af verdens brændpunkter. Siden Danmark i 1992 sendte en
fredsbevarende styrke til Balkan, har flere end 26.000 ansatte været udsendt en eller flere
gange i internationale operationer.
For regeringen er det magtpåliggende at anerkende den værdifulde indsats, som vetera-
nerne1 og deres pårørende har ydet for Danmark.
De fleste veteraner vender hjem med oplevelser og erfaringer, der har udviklet dem
Fagligt og udvidet deres horisont. En mindre del af veteranerne har behov for støtte
til at klare psykiske og sociale belastninger eller fysiske skader, som de har fået af
udsendelsen. (Forsvarsministeriet, 2010)
De soldater, der vender tilbage fra en udsendelse i international operation med fysiske
skader, skal vænne sig til en tilværelse, der er væsentlig anderledes end den tilværelse de
førte da de kom til skade. Udover de fysiske begrænsninger de skal leve med, og de psy-
1 Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.
10
kiske mén de har pådraget sig i forbindelse med ulykken, kan det være svært at accepte-
re, at de ikke længere har mulighed for at varetage deres arbejde.
I artiklen ”Vi presses ud af Forsvaret” i jp.dk kan man bl.a. læse følgende: I juli 2009 mi-
stede Martin Paszkiewicz Aaholm begge ben og fem fingre, da han trådte på en mine. I
dag arbejder han på Antvorskov Kaserne i Slagelse.
”De bruger nærmest mafialignende metoder og forsøger at kede os ud af Forsvaret. Vi får
job uden indhold. Og så siger uddannelseskonsulenterne hele tiden: ”Nu skal du vist ud i
det civile. Nu gider vi ikke have dig mere”. Jeg er pissesur. For min identitet ligger i hæ-ren”, siger han.( jp.dk 14.12.2010)
Umiddelbart støtter respondenterne, i det fokusgruppeinterview der dækker dette specia-
les empiri, ikke den udtalelse. En enkelt tilkendegiver, at der er enkelte af hans kampska-
dede kollegaer, der har den opfattelse, og han er grundlæggende enig i, at såfremt det
alene var mulighederne i Forsvaret, så ville han ikke kunne indfinde sig med at være an-
sat. Der er dog ingen, der giver udtryk for at det er deres holdning, ligesom de langt hen af
vejen er meget mere afklarede.
Den forskellighed der tilsyneladende er blandt kampskadede soldater, har ansporet min
nysgerrighed over hvad der ligger under deres identitetsdannelse
På det fysiske og psykiske område kan der, i de fleste situationer, sættes målrettet ind i
forhold til de diagnoser der er stillet. Det bliver derfor interessant at se på den følelse der
bliver givet udtryk for i artiklen. Hvorledes kan man målrette indsatsen overfor den følelse
soldaterne udtrykker? Kan man påvirke disse soldaternes ”identitet”, så de med tiden kan
genoptage en almindelig tilværelse eller måske oven i købet en anden tilværelse, indenfor
eller udenfor Forsvaret?
1.2 Opgaveanalyse Det overordnede emne for dette speciale er rehabilitering. Den definition på rehabilitering
som er gældende for specialet her, tager udgangspunkt i en bred fortolkning af begrebet,
og er bestemt til at være følgende2: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samar-
2 I Danmark er rehabiliteringsbegrebet i oktober 2004 defineret i ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”. Hvid-bogen er udgivet på baggrund af arbejdet i en bredt sammensat tænketank bestående af fagfolk fra rehabili-teringsområdet og repræsentanter fra handicaporganisationerne.
11
bejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har
eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsev-
ne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele
livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og videns
baseret indsats”.(Rehabiliteringsforum Danmark, 2004)
Jeg vil i det efterfølgende afsnit kort redegøre for den gennemgående opfattelse af begre-
berne i dette speciale, herunder hvorledes disse applikeres igennem specialet.
1.2.1 Borgeren For at specialet har relevans for Forsvaret, er det naturligt at se på rehabilitering som en
konsekvens af en arbejdsrelateret ulykke inden for Forsvaret. Skaden ses i denne sam-
menhæng, som pådraget under udsendelse i en af Forsvarets internationale operationer. I
dette tilfælde til Den danske kampgruppe i Helmand provinsen i Afghanistan3. Specialet
definerer med andre ord borgeren som soldaten og skaden som en kampskade.
Udover ovenstående, kan der være et yderligere behov for at indsnævre målgruppen.
Der er mange forskellige faktorer, der er med til at danne forskellige målgrupper. Det kan
være faktorer som social & kulturel baggrund, levealder, ægteskabelig status og hvorvidt
man har børn eller ej. Fagligt set kan det være hvorvidt man er professionel på langtids-
kontrakt eller på korttidskontrakt, tjenestealder, rang og om man har været udsendt flere
gange eller man er førstegangsudsending.
Det er ikke relevant at favne alle målgrupper, eller diagnoser i et speciale af denne størrel-
se, hvorfor jeg vil indsnævre målgruppen yderligere. Formålet skal være at komme i dyb-
den inden for én målgruppe. Jeg finder det relevant at se på den professionelle soldat, da
jeg mener, at det umiddelbart giver mig de bedste betingelser for at arbejde med identi-
tetsdannelse. Jeg vil ikke foretage en egentlig skelnen mellem alder, rang, tjenestealder,
funktion etc..
3 Specialet undersøger ikke den konkrete missions indflydelse på soldatens identitetsdannelse, men valget findes umiddelbart at dække den type internationale missioner, der karakteriseres som hårde, altså høj risiko udsendelser.(Afghanistan & Irak)Fokusgruppeinterviewet som specialet har fundet undersøgelsens empiri igennem, antyder at soldaterne gør et bevidst valg i forhold til valg og fravalg af missioner.
12
1.2.2 Begrænsninger Som antydet, ses der umiddelbart et stort spænd i diagnoser indenfor emnet. Såvel fysiske
som psykiske. For at have muligheden for at komme i dybden med analysen, ser jeg der-
for et behov for at afgrænse problemfeltet til at omfatte en mindre målgruppe.
Når soldaterne kommer hjem med enten fysiske eller psykiske skader, varetages rehabili-
teringen af henholdsvis Rigshospitalets klinik for Ergo- & Fysioterapi4 og Forsvarets psyko-
loger. De psykisk sårede (psykiatriske patienter) behandles primært af de militære psyko-
loger på Forsvarets og de fysisk sårede behandles somatisk indenfor den civile sundheds-
sektor. Det er væsentligt at understrege, at såvel fysisk som psykiatrisk behandling i høj
grad er betinget af frivillighed fra soldaterne.
I relation til diagnosen og meningsfuldhed i livet, vælges den fysisk sårede soldater som
målgruppe for specialet. En fysisk såret soldat, som har mistet dele af sin førlighed, vil ofte
også have brug for en psykiatrisk behandling. Den psykiatriske problemstilling kan her ha-
ve en anden karakter end for de psykisk sårede, som har fået stillet diagnosen Post Trau-
matic Stress Disorder (PTSD).
En soldat der oplever, at have fået fysiske begrænsninger, vil i mange tilfælde gennemgå
en personlig identitetskrise. Det er netop disse fysiske begrænsninger der sætter be-grænsninger for hvorledes deres tilværelse udfolder sig. Særligt deres arbejdsliv.
1.2.3 Selvstændigt og meningsfuldt liv Et selvstændigt og meningsfuldt liv skal ses i rammen af Forsvaret som arbejdsplads.
Nærmere defineret som en platform for rehabilitering. Altså ikke nødvendigvis en anden
karriere i Forsvaret. Specialet skal med andre ord identificere de rammer og betingelser
der skal være til stede, samt den udvikling der skal danne grundlag for et meningsfuldt liv
indenfor eller udenfor Forsvaret.
Formålet med specialet bliver således at analysere muligheden for rehabilitering og reinte-
grering af fysisk sårede professionelle soldater på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringen bli-
ver i den kontekst mere mental end fysisk. Derved indsnævres opgaven til at omfatte re-
habilitering af en professionel soldat i rammen af Forsvaret som arbejdsplads.
4 Efter den intensive behandling.
13
1.3 Problemformulering Med baggrund i opgaveanalysen, herunder den nærmere redegørelse af begreberne, kan
følgende problem formulereres:
Specialet skal identificere, den fysisk sårede soldats identitetsdannelse, herunder hvordan den kan bane vejen for et meningsfuldt liv indenfor eller udenfor Forsvaret. Ovenstående ligger umiddelbart op til et empirisk studie, baseret på såvel gennemførte
undersøgelser, som egne undersøgelser. Disse undersøgelser skal danne grundlag for en
gennemgang af identitetsbegrebet, og dernæst en analyse af identitetsdannelse ved de
sårede soldater. Jeg har i specialet valgt, at indhente undersøgelsens primære empiri
gennem et fokusgruppeinterview med tre kampskadede soldater, hvilket fremgår af empiri
afsnittet nedenfor.
1.4 Teori Udviklingen mod et meningsfuldt liv skal opnås gennem påvirkning af soldatens identitet.
Med andre ord er det identitetsbegrebet, herunder identitetsdannelse, der vil være grund-
laget for specialet.
Jeg vil analysere problemstillingen gennem to fundamentalt forskellige paradigmers an-
skuelser af identitetsdannelse. Dels gennem det socialkonstruktivistiske paradigmes per-
spektiv og dels gennem det essentialistiske paradigmes perspektiv.
Jeg har identificeret to teoretikere, som de bærende for specialet. Disse vil igennem ana-
lysen af teorien og senere i analysen af empirien, blive suppleret med andre teoretikere
indenfor samme teoretiske retning. Dels der hvor det er relevant for at skabe mere dybde i
forhold til en teoretisk vinkel, men også der hvor den primære teori mangler bredde eller
forklaringskraft i forhold til en, for problemformuleringen relevant, teoretisk problemstilling.
1.4.1 Socialkonstruktivisme En af de teoriretninger der beskæftiger sig med identitet og identitetsdannelse er social-
konstruktivismen. Igennem årene har en lang række teoretikere som blandt andre James
14
(1957), Goffmann (1992), Meads (1934), Gergen (1985) og Giddens (1984 & 1996) be-
skrevet individets forståelse som en social identitet. Deres forskning peger på at identitet
er relationelt og derfor bliver til i interaktionen med andre. Det er med andre ord et begreb
der konstant er i forandring og altså ikke en egenskab man kan have.
Det er denne overordnede antagelse der ligger til grund for mit teorivalg. Jeg vil imidlertid
anvende en senere teoretiker Richard Jenkins som primær kilde til min teoribeskrivelse.
Jenkins tager afsæt i særligt tre af de nævnte teoretikeres (Goffmans, Meads og Giddens)
arbejde med identitet.
Jenkins beskriver (Jenkins, 2000) identitet som en social proces, der foregår gennem hele
livet, i alle de interrelationelle sammenhænge vi indgår i. Jenkins beskriver tre sociale ord-
ner: individuel, interaktiv og institutionel. Han behandler identificeringsbegrebet med de to
idealer selvidentifikation og gruppeidentifikation, hvor primært selvidentifikation er en for-
udsætning for social adfærd.
Udover Jenkins, anvender jeg indenfor dette paradigme den engelske sociolog Anthony
Giddens. Giddens (Giddens, 1996) behandler kropsliggørelsen af selvet gennem de inter-
aktioner vi indgår i. Denne vinkel er særligt interessant i forhold til den målgruppe specialet
omhandler, og supplerer og komplementerer Jenkins teori på en relevant måde i forhold til
problemformuleringen.
1.4.2 Essentialisme En anden, og fundamentalt forskellig, teoretisk retning, der behandler identitetsbegrebet er
essentialismen. Erikson (1959, 1963 & 1968), Tajfel (1982), Kernberg (1976, 1992 & 1998)
& Chryssochoou (2004) er nogle af dem, der gennem et essentialistisk paradigme har be-
skrevet identitet som noget, der er knyttet isoleret til et individ.
I en essentialistisk tankegang forstås identitet, modsat socialkonstruktivismens forståelse,
som noget, der er knyttet isoleret til det enkelte individ. Essentialister behandler identitets-
begrebet som noget objektivt og dermed som noget der kan undersøges. Altså en sub-
stans/essens eller en fast kerne. En af hovedantagelserne er, at opbygningen af jegets
identitet ikke kan ændres, men at der alligevel ligger en del tilpasningsideologi også. Den-
15
ne findes dog ikke i jeget, men igennem selvet. Med andre ord definerer essentialisterne
en persons identitet i flere niveauer. Dels som personens kerne, der skabes/udvikles gen-
nem opvæksten, og dels igennem jegets oplevelse af sig selv i forskellige kontekster.
Erik H. Erikson er en af de grundlæggende teoretikere indenfor denne anskuelse. Og må-
ske nok oven i købet en af de mest toneangivende. Han er psykolog, og finder en del af
sin argumentation i den klassiske psykoanalyse med forbilleder som blandt andet Freud
(Erikson, 1971b).
Erikson vil være bærende for min teoribeskrivelse af det essentialistiske paradigmes iden-
titetsopfattelse. Erikson beskriver i sin teori om den menneskelige udviklingsproces, udvik-
lingen gennem 8 livsstadier (Erikson, 1971a), som alle medfører en prægning af identite-
ten. Erikson betegner identitet som en psykisk tilstand, der opnås gennem denne udvik-
lingsproces. Identiteten består ifølge Erikson af en dels stabil og dels uforanderlig kerne,
der former identitetens sande natur. Erikson mener derfor grundlæggende, at identiteten
har et begrænset udviklingspotentiale.
Erikson har været kritiseret for en forenklet samfundsopfattelse, hvorfor jeg inddrager en af
de øvrige teoretikere, Otto Kernberg, i forhold til at belyse det omskiftelige samfunds rele-
vans i forhold til identitetsdannelsen (Kernberg, 1976).
1.5 Metode 1.5.1 Valg af empiri Den primære empiri til analysen indhentes gennem et fokusgruppeinterview med kamp-
skadede soldater på Rigshospitalets klinik for Ergo- og Fysioterapi. Formålet med fokus-
gruppeinterviewet er, at finde tilstrækkelig empiri til at danne rammen om den efterfølgen-
de analyse af de to paradigmers identitetsbegreber. Jeg vil, hvor det er relevant, inddrage
anden empiri, der kan være med til at skabe forklaringskraft til specialets væsentlige poin-
ter, samt for at underbygge de konkrete konklusioner i analysen.
1.5.1.1 Interview I forhold til at kunne analysere de sårede soldaters identitetsdannelse i forhold til de to pa-
radigmer, gennemføres et fokusgruppe interview med et udvalg af de fysisk sårede solda-
16
ter på Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi. Formålet med at gennemføre et fo-
kusgruppeinterview fremfor en række individuelle interview er, at opnå en større dynamik
igennem interviewet. Et dynamisk interview vil i højere grad understøtter ønsket om, at
soldaterne gennem indbyrdes dialog, selv italesætter de relevante pointer, som skal danne
grundlag for den senere analyse. Det gennemføres sekventielt, idet den første del af inter-
viewet har til formål at afdække hvorvidt fokusgruppen er et tilstrækkeligt repræsentativt
udsnit af fysisk sårede. De efterfølgende dele har til formål at hente argumentation til ker-
neområderne i specialet, indenfor de to paradigmer.
Det er et bevidst valg, at fokusgruppen omfatter soldater, der er kommet til skade for nyligt
(inden for det seneste år). Formålet hermed er at indfange så mange ændringsrelevante
parametre som muligt, og undgå at nogle vigtige pointer er gået tabt for hukommelsen
igennem udviklingen. Jeg anerkender relevansen af at undersøge soldaterne i flere faser,
men den rådige tid har ikke muliggjort at følge soldaterne over en længere periode. Alter-
nativt kunne specialet indhente data fra flere grupper, der repræsenterede en større tids-
mæssig bredde, men konteksten og de forskellige andre påvirkninger ville næppe være
sammenfaldende, hvorfor det ville blive svært at argumentere for en ændring/udvikling i
identitetsdannelsen over tid.
1.5.1.2 Respondenterne Fokusgruppen der danner baggrunden for indhentning af specialets empiri, består af tre
respondenter, samt i begrænset omfang deres fysioterapeut. Sidstnævnte deltog alene af
personlig interesse, og indtog en passiv rolle igennem interviewet. Fysioterapeuten fik dog
afslutningsvis lov til at ytre en personlig holdning til udsendelse af fysisk begrænsede sol-
dater til internationale operationer. Dette åbnede op for en interessant diskussion, hvorfor
det er medtaget i transskriptionen.
De tre respondenter repræsenterede sig individuelt på en sådan måde, at det er relevant
for specialet at komme med en kort beskrivelse af dem hver især.
Generelt var alle tre meget åbne i forhold til de spørgsmål der blev stillet, men det der ikke
fremgår af transskriptionen er naturligvis deres kropssprog, gestikulation og artikulation. I
det efterfølgende fremgår lidt konkret fakta om hver enkelt, men også hvorledes de frem-
stod i forhold til specialets forfatter igennem interviewet.
17
1.5.1.2.1 Respondent 1:
Jesper er 24 år og konstabel. Det var hans første udsendelse. Hans funktion på ulykkes-
tidspunktet var geværskytte i en infanterigruppe. Han blev skadet under en patrulje 1. juni
2010, hvor han træder på en IED5, som indeholdt omkring 10 kg sprængstof6. Derudover
blev han ramt af fragmenter fra sin egen håndgranat, der detonerede under eksplosionen.
Ulykken forårsagede, at han mistede begge ben over knæene, fik sprængt højre albue i
stykker, fik ødelagt højre trommehinde herunder en knogle i øret, samt mistede det halve
af den ene testikel. Jesper sidder fortsat i kørestol, men har fået to benproteser. Han har
gennemgået flere operationer med højre albue, som han delvist har genvundet førligheden
i, selvom den umiddelbare diagnose var amputation. Han er ikke helt afklaret omkring di-
agnosen for fremtiden, men tager en ting ad gangen. (Bilag 2: s.1-2)
Han er påbegyndt en HF uddannelse, betalt af Forsvaret, og vil efterfølgende søge ind på
en Ingeniøruddannelse, hvor han kan bruge sin baggrund som tømrer (Bilag 2: s.18).
Jesper er den der er blevet hårdest ramt af de tre. Han fremstår umiddelbart med en hård
facade, men opleves igennem interviewene at blive meget mere åben og imødekommen-
de.
1.5.1.2.2 Respondent 2:
Mourice er 34 år og oversergent. Han var udsendt som militær tolk for. Han har seks ud-
sendelser bag sig. Mourice kom til skade 14. december 2010, i forbindelse med en patrul-
je. Han træder på en IED, som indeholder ca. 5 kg og får i den forbindelse knust den ene
fod. Han har gennem flere operationer fået rekonstrueret sin fod, og gennemgår genop-
træning med henblik på at kunne gå på foden igen. Såfremt det lykkedes, vil yderligere
operationer kunne genetablere evnen til at løbe. Den umiddelbare diagnose efter ulykken
var amputation, men gennem højt specialiseret kirurgi er han på vej til at genvinde førlig-
heden. Mourice blev indkaldt til værnepligten i en alder af 27 år, efter at have levet 14 år
hos sin far i USA. Her studerede han blandt andet ”Mellemøst studier” på universitetet (Bi-
lag 2: s.2-4) Han er fortsat ansat i Forsvaret, og træner målrettet for at kunne blive udsendt
igen (Bilag 2: s. 16).
Mourice fremstår meget åben og ivrig. Han er i starten meget formel, hvilket kommer til
udtryk gennem anvendelsen af fremmedord, og forsøg på indviklede sætningskonstruktio- 5 Improvised explosive device 6 Størrelse er fastsat på grundlag af tekniske undersøgelser
18
ner. Han bliver igennem interviewet mere afslappet, og falder tilbage til en mindre formel
tone. Han fremstår meget ydmyg i forhold til sin skade, som er den mindst komplicerede af
de tre.
1.5.1.2.3 Respondent 3:
Rasmus er 26 år og overkonstabel af 1. grad. Han er uddannet som mekaniker i Forsvaret,
hvilket også var hans funktion under udsendelsen. Han har fire udsendelser bag sig. I for-
bindelse med transport til en opgave i august 2010 (to dage før hjemrotation), udsættes
det pansrede køretøj han sidder i for en fjernudløst IED. Eksplosionen er så kraftig, at
trykket gennem undervognen brækker hans ene ankel, ødelægger knæet (menisken knust
og ledbånd ødelagt), knuser 1. lumbal i ryggen, forårsager tre kraftige blødninger i kraniet,
samt væskeansamlinger ved synscentret. Den umiddelbare diagnose var lammelse fra
halsen og ned og blind. Han kan i dag gå korte ture uden hjælpemidler, og har genvundet
sit fulde syn (Bilag 2: s.4-6). Han er blevet optaget på Jura studiet, og vil også blive afløn-
net af Forsvaret under sin uddannelse.
Rasmus fremstår åben og imødekommende. Han tilkendegiver, at han er afklaret, og at
han er kommet stærkere fra ulykken. Alligevel er der øjeblikke, hvor hans eftertænksom-
hed og blik antyder en vis ærgrelse over situationen.
1.5.2 Anden empiri Der foreligger et meget begrænset materiale omkring de kampskadede soldater, der har
relevans i forhold til specialets problemformulering. Derfor vil de gennemførte interview
udgøre den primære empiri. Der er dog fundet behov for at bibringe specialets empiri for-
klaringskraft. Det er primært fundet på diverse mediers hjemmesider. De seneste års fokus
på netop de kampskadede soldater og veteraner, har genereret et stort materiale, som er
tilgængeligt på diverse medier. Særligt jp.dk har et stort tema, om ”hjem fra krigen” som
har høstet stor anerkendelse. Ligeledes har b.dk et tema der hedder krigen. Der ligger i
deres materialer en del artikler, som forholder sig til områder, der har stor relevans for
specialet (jp.dk Tema: Hjem fra krigen)(b.dk: Krigen). Kildernes validitet og reliabilitet be-
handles nedenfor.
19
1.5.3 Validitet Det er naturligvis nødvendigt at sikre, at den valgte metode undersøger det, som den er
tiltænkt. Derfor diskuteres validiteten af metoden. Validitet drejer sig netop om hvorvidt en
metode undersøger det den har til formål at undersøge (Andersen, 1997: 109, Kvale,
1997: 223)
Denne opgave anvender skriftlige kilder som baggrund for den teoretiske analyse. Kilder-
ne består hovedsageligt af originale tekster og fortolkninger af disse. Den samlede validitet
af dette materiale vurderes at være høj.
Opgaven anvender primært empiri, indhentet gennem egne interview. Interviewene var
oprindeligt tænkt som ét fokusgruppe interview, men omstændighederne gjorde, at en af
respondenterne (1) måtte afbryde interviewet. Fokusgruppe interviewet fortsatte med de to
øvrige, og den del af spørgsmålene som respondent 1 ikke besvarede i fokusgruppeinter-
viewet, blev gennemført to dage efter som et individuelt interview. Interviewene blev gen-
nemført som kvalitative interviews. De kvalitative interviews er gennemført med udgangs-
punkt i interviewguiden. Tidsmæssigt, er de gennemført inden for ganske kort tid, hvilket
vurderes at give det samme grundlag i forhold til tidsaspektet.
Respondenternes åbenhed i forhold til at besvare personlige spørgsmål i en fokusgruppe,
vurderes ikke at have været en begrænsning. De kampskadede soldater har igennem de-
res udsendelser oplevet mange svære situationer, som takles gennem ”backbriefinger”
indenfor primærgruppen. Ligeledes gør rammerne og deres fælles udgangspunkt for reha-
bilitering klinikken til et naturligt sted for dem at tale om følelsesmæssigt svære ting. Bag-
grunden hertil skal blandt andet ses i, at andre sjældent har samme indsigt, og det derfor
er lettere at tale med ligesindede. Resultatet vurderes meget validt i forhold til formålet.
Udvælgelsen af interviewpersoner til fokusgruppeinterviewet er fundet sted gennem en
selektiv vurdering af, hvilke forudsætninger der ville være relevante i forhold til at besvare
specialets problemformulering. Således ønskede specialet at finde personer til en fokus-
gruppe, der havde oplevet at blive fysisk skadet under udsendelse, men samtidigt på et så
tidligt tidspunkt i forhold til deres skade, at det stadigt var interessant i forhold til at tale
identitetsdannelse. De valgte respondenter vurderes at bidrage meget validt til opgavens
besvarelse af problemformuleringen.
20
Empirien understøttes af udsagn fra åbne medier. Der er alene taget udgangspunkt i de
udsagn og citater, der understøtter specialet med forklaringskraft. Det er gjort med aner-
kendelse af, at åbne medier har en anden dagsorden. Konteksten artiklerne er skrevet i,
understøtter dog på mange områder formålet, og specialet anvender alene udsagn og cita-
ter som forklaringskraft. Derfor vurderes anvendelsen at være valid for specialet.
1.5.4 Reliabilitet Reliabilitet handler om hvor præcist og sikkert dette speciale undersøger og besvarer det,
den har til hensigt at måle. Med andre ord stiller reliabilitet spørgsmål ved hvor konsistente
forskningsresultaterne er (Andersen, 1997: s.109, Kvale, 1997: s.223).
Undersøgelsens empiri er primært indhentet gennem kvalitative interview, med strukture-
rede spørgsmål, der er formuleret til besvarelsen af dette speciales problemformulering.
Spørgsmålene er alene bearbejdet i forbindelse med dette speciale.
Den teoretiske analyse, der har dannet grundlaget for såvel interviewguiden, som den ef-
terfølgende analyse af empirien, er lavet på baggrund af et omfattende materiale. Det er
naturligvis ikke alle dele af teorien, der har været anvendelig i forhold til specialet, men
analysen af teorien har været fokuseret omkring nøglebegreberne i teorien, for at finde
størst forklaringskraft i forhold til specialets problemformulering.
Svaret på problemformuleringen vil naturligvis være præget af valg af metode, teori og
empiri. Sammenholdt har empirien og teorien givet en god bredde til analyserne, hvorfor
sammenhængen mellem materiale og problemformulering vurderes at danne et solidt
grundlag for, at specialet besvarer det den skal præcist og sikkert.
1.5.5 Metode og analysemodel 1.5.6 Formål Dette afsnit har til formål at definere en analyseramme, der ud fra metodiske overvejelser
kobler den valgte teori, empiri og metode sammen.
21
1.5.6.1 Generelt Som tidligere angivet, vil specialet blive overvejende empirisk, idet den valgte empiri skal
undersøges under anvendelse af de to teoriretninger eller paradigmer. De valgte teorier
bruges således som forklaringskraft, for at præcisere og operationalisere empirien samt
besvare problemformuleringen. Formålet er således ikke at kvalificere den ene teori frem-
for den anden, men at analysere den valgte empiri med begge teorier. Konklusionen på
den enkelte analyse kan derfor blive hvordan soldaten i den teoriforståelse kan opnå den
tilstand problemformuleringen spørger til. Den valgte metode bliver derfor kvalitativ (Klau-
sen, 2005: s.147 & Riis, 2005: s.149 ff).
1.5.7 Metode Formålet med den overordnede metode er at skabe en sammenhæng mellem problem-
formuleringen, teorien, empirien og de mulige konklusioner på analysen.
1.5.8 Operationalisering af teori Det bliver ikke kun teorien, der bliver bærende for specialet, mere i høj grad også fokus-
gruppeinterviewene (bilag 2 & 3), der danner undersøgelsens empiri. De to ting til sammen
giver betingelserne for at besvare problemformuleringen.
Der vil igennem specialets kapitel 2, som gennemgår de to paradigmers identitetsbegre-
ber, først og fremmest blive fremhævet de centrale områder af paradigmerne, som er rele-
vante i forhold til problemformuleringen. Herigennem fremhæves også de nøgleområder af
teorierne, som tegner de markante forskelle imellem de to paradigmer. Denne fremstilling
af de to paradigmers identitetsbegreber danner efterfølgende grundlag for indsamling af
undersøgelsens empiri igennem den udarbejdede interviewguide (bilag 1). Med udgangs-
punkt i den udarbejdede interviewguide, gennemføres et fokusgruppeinterview. Svarene i
fokusgruppe interviewene danner undersøgelsens empiri og dermed grundlaget for den
efterfølgende analyse.
Det er altså denne operationalisering der skaber fundamentet for specialets design.
1.5.9 Undersøgelsens design Specialets analyse er fordelt på to overordnede kapitler. Kapitel 2 omfatter en analyse af
det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb og efterfølgende det essentialisti-
22
ske paradigmes identitetsbegreb, med det formål, at definere de centrale nøglebegreber af
teorien, der er centrale for den efterfølgende analyse. Kapitel 3 indeholder en analyse af
de kampskadede soldaters identitetsdannelse. Identitetsdannelsen analyseres ud fra de
centrale nøglebegreber, som er fremkommet under analysen af de to paradigmers identi-
tetsbegreber i kapitel 2. Formålet er ikke at påvise en egentlig identitetsændring, fra før
ulykken til nu, men at påvise hvorledes den ændring problemformuleringen lægger op til
opnås, ud fra de to paradigmers opfattelse af identitetsbegrebet.
23
1.5.10 Analysemodel og design Problemformuleringen har afdækket behov for to analyser, med hver to delanalyser. Dels
en analyse af de to paradigmers identitetsbegreb og dels en analyse af empirien i forhold
til de to paradigmer.
Modellen for specialet vil derfor se således ud:
Kapitel 2 ANALYSE AF PARADIGMERNE
Det Socialkonstruktivistiske pa-
radigmes
identitetsbegreb
Det Essentialistiske
paradigmes
identitetsbegreb
Analyse af den valgte empiri ud fra et
essentialistisk syn.
SAMMENFATNING & KONKLUSION
Kapitel 4 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING
Kapitel 1 INDLEDNING
Kapitel 3 ANALYSE AF EMPIRIEN
SAMMENFATNING OG DISKUSSION
Analyse af den valgte empiri ud fra et social-konstruktivistisk syn.
24
1.6 Svagheder og begrænsninger ved metoden eller afgrænsning? Skal man se på en svaghed ved afgrænsningen af specialet, kunne det ligge i valg af mål-
gruppe. Studiet kunne meget vel have omfattet såvel psykisk (PTSD), som fysisk skadede.
Som argumenteret har begrænsningen af specialets omfang været styrende for det fra-
valg. Mange af de konklusioner der drages i specialet, vurderes at være umiddelbart appli-
kér bare på andre målgrupper. En anden begrænsning kunne ligge i den konkrete gruppe,
der danner grundlag for specialets empiri. Alle soldaterne i undersøgelsen er kommet fy-
sisk til skade indenfor det seneste år, og befinder sig derfor alle i en tidlig fase af rehabili-
teringen. Et yderligere studie omfattende soldater, der er kommet til skade tidligere og har
gennemgået den fysiske rehabilitering ville være et interessant komparativt studie, ligesom
et studie af psykisk tilskadekommende i forskellige faser vil være interessant. Netop det
komparative eller mangel derpå kunne være en begrænsning i forhold til den valgte meto-
de. I forhold til at give specialet en bredere udforskningsramme, og dermed også gøre
konklusionerne generelt anvendelige, kunne en sammenligning med andre undersøgelser
indenfor samme felt i enten udlandet eller indenfor andre risikobetonede erhverv have gi-
vet specialet en større bredde. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe sådanne un-
dersøgelser.
1.6.1 Formalia. Dette speciale er udarbejdet på baggrund af den modtagne undervisning i metodelære,
retningslinjer i Direktiv for Stabskursus samt med inspiration fra ”Den gode opgave” (Rie-
necker & Jørgensen, 2006). Kildereferencer er angivet i parentes, og fodnoter er anvendt
til at forklare og uddybe særlige begreber eller give uddybende kommentarer. Der er ude-
lukkende anvendt uklassificerede kilder. Citater fra interviewrespondenterne og referencer
fra kilder skal udelukkende ses i sammenhæng med specialet.
2 ANALYSE AF DE TO PARADIGMERS IDENTITETSBEGREBER 2.1 Indledning I det efterfølgende gennemgås de to paradigmers identitetsbegreber. Afsnittets formål er,
at udlede nøgleområder i de to paradigmers grundlæggende opfattelser af identitetsbe-
grebet, herunder særligt identitetsdannelse. Formålet hermed er dels at skabe grundlag for
den efterfølgende analyse, men i høj grad også at finde argumentation til specialets inter-
25
viewguide, der skal anvendes til at indhente den nødvendige empiri. Gennem analysen
udledes de centrale begreber i retning af specialets problemformulering.
2.2 Hvad er identitet? Identitetsbegrebet kommer af det latinske begreb ”Idem” som betyder samme7.
Den subjektive oplevelse af identitet kan relateres til en fornemmelse af sig selv som ad-
skilt og organiseret enhed, der er adskilt fra omverdenen og har en kontinuitet over tid og
på tværs af forskellige kontekster (Jacobsen, 1964: s.34)
Psykoanalysen opererer med et dynamisk identitetsbegreb, hvor der tages højde for at
identiteten er funderet i indre psykiske strukturer, jeg-identiteten. Sociologisk orienterede
teorier derimod fokuserer mere på de deskriptive identitetselementer (Volkan, V.D, 2001).
Identitet har altså både en objektiv og en subjektiv side. En objektiv side hvis sammen-
hængskraft findes i det enkelte individs objektive karakteristika og en subjektiv side, der er
forbundet med den enkeltes subjektive oplevelse af sig selv og fornemmelse af sig selv.
Man kan skabe klarhed over anvendelsen af identitetsbegrebet ved at opdele det i tre groft
afgrænsede niveauer af individets identitet (Jørgensen, 2008: 38):
• Jeg-identiteten
• Den personlige identitet
• Den sociale identitet
2.3 Analyse af det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb Det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb lægger stor vægt på at forstå de
processer, der fremkalder identitetsforskelle og gør dem til særlige kendetegn. I en social-
konstruktivistisk forståelse, ses identitetsdannelse som en igangværende proces mere end
som en genstand. Socialkonstruktivisterne fokuserer mere på de diskursive processer,
hvor identitet artikuleres. Dvs. at en persons identitet ikke kun formidles, men ligefrem
skabes og forhandles ved hjælp af sproget. Det gælder såvel det talte som det udtrykte og
det kropslige (Giddens, 1996). I et socialkonstruktivistisk perspektiv af identitet tages der
udgangspunkt i en opfattelse af, at identiteten er defineret gennem dens fortælling og ikke
7 identitet - lighed, (af lat. identitas, af idem 'samme'), enshed, lighed (Kilde: Den Store Danske)
26
biologisk bestemt. Selvet rummer ofte flere og modsætningsfyldte identiteter, som kon-
stant konstitueres i den sociale kontekst og i de sociale relationer den indgår i. Subjektets
identitet er ikke fastlagt en gang for alle, derimod indtager subjektet forskellige identiteter
på forskellige tidspunkter (Hall, 1992, Gergen, 1985) (Wedel-Wedelborg, 2006: s.46). Net-
op den konstruerende tankegang gør det interessant, at se de kampskadede soldaternes
identitetsdannelse ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, da soldaterne som individer
bevæger sig gennem mange kontekster, såvel fagligt som personligt.
Ved forskellige tidspunkter forstår jeg altså ikke alene forskellige faser, eller stadier af livet,
men også i forskellige kontekster. Af vores soldater vil man således kunne forvente, at de
agerer forskelligt i forskellige sammenhænge, ligesom de forventer at blive opfattet forskel-
ligt i forskellige sammenhænge. Det er ikke i sig selv interessant, da det ikke adskiller dem
fra andre i forhold til en socialkonstruktivistisk tankegang. Det er derimod interessant at se
på processen, altså identitetsdannelsen. De kampskadede soldater skal konstitueres på
ny i forhold til de fysiske begrænsninger de har pådraget sig. Derfor bliver det socialkon-
struktivistiske paradigmes identitetsbegreb interessant for en analyse af identitetsdannel-
sen. Jeg har i min gennemgang valgt at fokusere på Richard Jenkins og Anthony Giddens
hvilket jeg vil redegøre nærmere for i det efterfølgende.
Richard Jenkins er, som tidligere beskrevet, en af de senere sociologer, der beskriver det-
te paradigmes identitetsbegreb. Jenkins beskriver identitet som en social proces, der fore-
går gennem hele livet, herunder i alle de sammenhænge vi indgår i. Jenkins beskriver tre
sociale ordner: individuel, interaktiv og institutionel. Han behandler identificeringsbegrebet
med de to idealer selvidentifikation og gruppeidentifikation, hvor selvidentifikation er en
forudsætning for den sociale adfærd (Jenkins, 2000). Netop denne differentiering gør Jen-
kins interessant i forhold til de kampskadede soldater og dermed for specialet. Det der er
interessant i forhold til de kampskadede soldater er, hvorledes deres selv- og gruppeiden-
tifikation afspejler sig i deres ”nye situation”, og dermed kommer til udtryk igennem deres
sociale adfærd. Med deres nye situation mener jeg den tilværelse, der skal forme sig efter
de er kommet til skade under kamphandlinger i Afghanistan. De kæmper med at overvinde
ikke alene de fysiske begrænsninger de har pådraget sig, og men også tanken om hvad
de skal og ikke mindst kan lave professionelt i fremtiden.
27
2.3.1 Kategorisering Klassifikation og kategorisering, eller identifikation, er centrale begreber i Jenkins studie af
identitet. Ifølge Jenkins er al menneskelig viden afhængig af klassifikation. Man skal identi-
ficere hvad ting er og hvad de ikke er. Forskelle og ligheder bliver implicitte i hinanden, da
den ene ikke giver mening uden den anden (Jenkins, 1996: s.3 ff). Det kommer bl.a. til
udtryk gennem vores kategorisering af hinanden, da vi som udgangspunkt refleksivt sam-
menligner andre med vores egen opfattelse af os selv, af andre eller af andres opfattelse
af os.
Vi kan altså have ligheder med den vi kategoriserer eller vi kan være forskellige fra den.
Goffman udtrykker det som et fortløbende samspil hvor vi identificerer andre, de os og
dem selv osv. (Goffman 1992). Den Sociale identifikation udspringer af denne proces. De
kampskadede soldater som specialet tager udgangspunkt i, har alle mistet eller er på an-
den måde blevet begrænset i deres førlighed. De vil således kunne identificere fysiske
forskelle fra deres tidligere liv og ikke mindst fra de personer, der fortsat er en del af det
liv. Omvendt, vil de givetvis også identificere ligheder i deres bestræbelse på at spejle sig i
deres tidligere liv. Kategorisering i et socialkonstruktivistisk perspektiv bliver således cen-
tralt for identifikationen og identitetsdannelsen hos de kampskadede soldater.
Jenkins differentierer mellem to former for identifikation. Den internt-orienterede identifika-
tion, der rummer selv- og gruppeidentifikation og den eksternt-orienterede, hvor man kate-
goriserer andre. Vi er alle genstand for begge former, hvorfor der i forhold til kategorisering
er to måder hvorpå man analytisk kan beskrive den proces der definerer kollektiver. Det
betyder med andre ord, at den sociale identitet ikke er ensidig. (Jenkins, 2000)
Hvert medlemskab af en kategori, repræsenterer individets forståelse som en social identi-
tet, der både beskriver og forankrer individet som medlem af gruppen (Hogg, Therry &
White,1995: s.261). Jenkins skelner mellem grupper og kategorier, hvor grupper er etable-
rede ”medlemskaber”, hvor alle er bekendte med de relationer der indgår i gruppekollekti-
vet. Kategorier er en bredere terminologi, der definerer fællestræk indenfor et givent om-
råde. Klarere udtrykker Marx det ud fra en erkendelsesteoretisk skelnen mellem grupper
og kategorier, når han udtrykker, at grupper er et kollektiv, hvis medlemmer anerkender
den (gruppen) og deres medlemskab af den (gruppen) og at kollektiver bliver identificeret
og defineret af andre. (Bourdieu, 1992: s.130ff). Kategorisering er med andre ord et cen-
28
tralt begreb i vores bestræbelse på at håndtere menneskets sociale verden (Jenkins 1996
& 2000).
Det bliver derfor også yderst relevant i forhold til en analyse af soldaternes identitetsdan-
nelse, at se på begge aspekter af kategoriseringen. Det at bære uniform er i høj grad med
til at påvirke andre menneskers perception af en person, men samtidigt vil det, at bære en
uniform, være en del af det enkelte menneskes opfattelse af sig selv i en sammenhæng
eller medlemskab. Jenkins beskrivelse giver derfor stor forklaringskraft til identitetsdannel-
se hos soldaterne.
2.3.2 Social identifikation og kategorisering At vide hvem vi er og hvem andre er, er en forudsætning for social interaktion. Hvordan
andre identificerer os, er lige så vigtig for vores sociale identitet, som måden hvorpå vi
identificerer os selv. Gruppeidentifikation og kategorisering er indbyrdes afhængige, og
hele dynamikken i disse gensidige processer, har stor sammenhæng med den individuelle
identitet. Ifølge Goffman har vi dog en vis indflydelse på hvorledes vi bliver identificeret,
hvor det til dels forholder sig anderledes med vores indflydelse på hvorledes vi kategorise-
res af andre. (Goffman, 1983) Hvert medlemskab af en kategori repræsenterer individets
forståelse som en social identitet, der både beskriver og forankrer individet som medlem af
gruppen (Hogg, Therry & White, 1995).
Jenkins understreger, at social identifikation er et strategisk vigtigt område af teorien, da
den kan applikeres på såvel individ som på grupper eller kollektiver (Jenkins, 2000: s.8)
Inspireret af Goffman og Giddens (Goffman, 1983, Giddens, 1984) beskriver Jenkins det
sociale samfund som en række forbindelser indenfor og imellem tre sociale ordener; den
individuelle (individer), den interaktive (individer imellem), den institutionelle (kategori-
er/rammer). Han understreger at samfundet bliver skabt af de tre ordeners indbyrdes rela-
tioner og aldrig den ene isoleret. Der er således ikke tale om tre separate sociale domæ-
ner, men tre overlappende, hvor den ene ikke giver mening uden den anden (Jenkins,
2000). De tre ordener giver en god sammenhængskraft til begreberne selvidentifikation,
gruppeidentifikation og kategorisering, som alle er væsentlige elementer i etableringen af
individets selvopfattelse.
29
Det er også de begreber, der bliver interessante i analysen af specialets målgruppe i for-
hold til det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb. Det skyldes i høj grad,
den metier soldaterne bevæger sig i, herunder de rammer hvorunder de er kommet til
skade. Soldaterne repræsenterer hver især en individualitet, som de bringer med ind i den
kontekst af andre soldater, de arbejder sammen med. De arbejder i rammen af en instituti-
on, som dels udtrykker det statslige magtapparat, men samtidigt i sig selv er genstand for
forskellige opfattelser.
2.3.3 Selvopfattelse, Selvidentifikation og gruppeidentifikation Den individuelle og den institutionelle orden kommer tydeligt til udtryk igennem det enkelte
individ og dennes selvopfattelse. Jenkins (2000) sammenligner den med Meads tolkning af
begreberne Jeg og Mig (Mead, 1934). Jeget er den aktive del af selvet som reagerer på
andre, og Miget den del af selvet der udtrykker sig over for andre som de ”medlemsska-
ber” det er en del af. Som anskueliggjort i foregående afsnit, er soldaterne et godt eksem-
pel på denne tankegang. Ikke mindst fordi de kan udtrykke deres selvopfattelse såvel
gennem handling, sprog og generelle fremtoning, men også kropsligt gennem især deres
stærke fysik. Uniformeringen er ligeledes en vigtig faktor, i denne måde at udtrykke et
medlemsskab. Den giver, ud over en mulighed for at signalere medlemskab overfor ikke
uniformerede, en mulighed for at signalere særlige medlemskaber inden for det store med-
lemsskab af uniformerede soldater.
Giddens har en mere narrativ tilgang til begreberne. (Giddens, 1996) Ligesom en tidligere
teoretiker Dan McAdams (McAdams, 1996) mener han, at menneskets identitet er en nar-
rativ konstruktion, der har selvbiografien som selve kernen i selvidentifikationen. Det gæl-
der for individet om at konstruere sin fortælling som en livslang biografi. Dermed lægger
han sig meget op af Goffmans ”roller” som beskriver livet som et langt skuespil (Goffman,
1959)
I modsætning til mange andre socialkonstruktivister, og måske endda meget lig Essentiali-
ster, eksempel vis Erikson (Erikson, 1971a som beskrives senere i specialet, bruger Gid-
dens begrebet ontologisk sikkerhed8, som udgangspunktet for at opretholde denne kerne
8 Ontologisk sikkerhed opnås i den tidlige barndom gennem tryghed og tillid til at virkelighedens eksistentielle forankring hviler i en emotionel og nogen grad også i kognitiv henseende, på tiltro til andres pålidelighed. Samtidigt er det afgørende for, at individet kan skelne mellem hvad der er mig og ikke-mig. Den ontologiske sikkerhed gør, at individet senere bliver i stand til at træffe sammenhængende valg, som er konsistente og giver mening. For at skabe en sammenhængende selvidentitet, skaber individet en biografi,
30
(Giddens, 1984: 50 ff, 1991: 36-46). Dermed peger Giddens på at en del af identiteten,
nemlig kernen er udgangspunktet for en livslang fortælling. Selvet bestræber sig på at
forme og forbedre sin biografi, samt at kommunikere den til andre. Giddens mener derfor
ikke at identiteten alene skal findes i kategoriseringen, men lige så vigtigt i evnen til at hol-
de sin selvbiografi i gang (Giddens, 1996:68 ff). Specialet vil igennem analysen af det so-
cialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb, forsøge at identificere elementer af
empirien der understøtter denne tanke. Herunder udlede hvad det kan betyde for identi-
tetsdannelsen hos den kampskadede soldat.
I forhold til de kampskadede soldater er det relevant at undersøge hvorvidt denne selvbio-
grafi fortsætter med at fastolde en identitet som soldat, eller om den tager en drejning
imod noget andet. Om soldaterlivet vil forblive som en fast bestanddel, eller om det vil lig-
ge som en del af historiens ”tidligere kapitler”.
Hvordan selvopfattelsen tager form, er der i forhold til de to teoretikere en smule uenighed
at spore. Ikke mindst i forhold til den ontologiske sikkerhed. Alligevel er de ikke afgørende
uenige om hvordan den dannes. Det er derfor også interessant for den senere analyse, at
anvende begge, idet de på hver deres måde illustrerer paradigmets grundlæggende opfat-
telse af netop selvopfattelsen og identifikation.
En anden grund til at det er interessant at inddrage Giddens er, hans fremstilling af krop-
pen og dens funktion i forhold til selvopfattelsen. Ikke at Jenkins ikke anerkender kroppen
som en del af individets måde at artikulere sig for omverdenen, men Giddens beskriver det
mere konkret i sin fremstilling, hvilket naturligvis gør det interessant i forhold til de kamp-
skadede soldater. Han er meget mere detaljeret i sin fremstilling af kropens betydning for
det som Jenkins kalder kategorisering. Ikke at han nødvendigvis tillægger det en større
værdi, men han begrebsliggør det bedre i forhold til specialets problemformulering. Jeg vil
nedenfor redegøre for Giddens’ opfattelse af kroppens betydning for vores selv- og grup-
peidentifikation.
som er konstitueret af ydre begivenheder, som individet indføjer i sin fortælling. Dette virker ifølge Giddens som et værn mod spændinger og forandringer i de sociale miljøer, som personer bevæger sig i (Giddens 1996: 52-53).
31
Selvet er ifølge Giddens kropslig. Det bliver naturligvis meget relevant i denne sammen-
hæng, idet netop kropsliggørelse er en ny begrænsning for de kampskadede soldater.
Giddens sammenligner Wittgensteins filosofiske studier af kroppen og selvet med Goffman
og Garfinkels empiriske studier af de samme spørgsmål. Studierne understreger hvor sto-
re de krav til kropskontrollen er, som det enkelte individ forventes at opretholde igennem al
interaktion (Giddens, 1997: s.53).
For at man er i stand til ikke alene at opretholde en kontinuerlig kontrol, men også til at
sikre at man bliver iagttaget af andre mens man gør det, skal man ifølge Giddens være en
kompetent agent9. Den rutinemæssige kropskontrol er en nødvendig del af selve det at
handle og at blive accepteret som kompetent af andre. Kontrol med kroppen er i situatio-
ner med hverdagsinteraktion et fundamentalt middel til at opretholde selvidentitetens bio-
grafi. Samtidigt er selvet konstant udstillet for andre på grund at dets kropsliggørelse (Gid-
dens, 1996: s.72 ff).
Ordet krop kan forekomme simpelt i forhold til begreber som selvidentitet og selvet. Krop-
pen er et objekt vi alle er skabt med og som vi uanset om vi kan lide det eller ej, er tvunget
til at være i. Den er genstand for såvel nydelse som ubehag, men samtidigt et handlings-
system, som i hverdagens interaktioner udgør en essentiel del af opretholdelsen af vores
selvidentitet. De væsentligste midler til at bevare selvidentitetens sammenhæng, er opret-
holdelsen af konstanter. Individet skal kunne interagere med andre på offentlige steder,
hvor den kropslige optræden forventes at imødekomme vise generelle kriterier for hver-
dagskompetence. Individet skal samtidigt være i stand til at tilpasse fremtræden og optræ-
den og derved opretholde en passende adfærd i en lang række forskellige omgivelser.
Den kropslige optræden bevarer en sammenhæng mellem følelsen af at være hjemme i
sin krop og den personliggjorte biografi. Derved sikres den personlige kontinuitet på tværs
af tid og rum (Giddens, 1996: s.120 ff).
Kroppen bliver meget central i Giddens’ forståelse af vores indbyrdes kategorisering.
Kroppen bliver i denne sammenhæng det sprog der identificerer os i forhold til hinanden.
Derfor er det også interessant i forhold til at analysere de kampskadede soldaters identi-
9 En agent besidder i Giddens forståelse flere bevidsthedsniveauer. Han skelner mellem praktisk og diskur-siv bevidsthed, som betegner henholdsvis den store viden agenten besidder, men ikke nødvendigvis kan eller vil formulere, og den viden agenten opnår ved refleksion over handling, som han verbalt kan gøre rede for. (Giddens, 1996: 25)
32
tetsdannelse. Særligt de fysisk skadede, da de alt andet lige må forholde sig til en anden
måde at agere kropsligt i dagligdagens interaktioner og handlinger.
2.3.4 Konklusion på analysen af det socialkonstruktivistiske paradigmes identi-tetsbegreb
Sammenfattende kan der, som konklusion på det socialkonstruktivistiske paradigmes iden-
titetsbegreb, i forhold til dette speciale(set med særligt Jenkins’ og Giddens’ øjne) siges, at
der er nogle helt centrale begreber, som er nødvendige at forholde sig til i forhold til at for-
stå kompleksiteten i identitetsdannelsen.
I en social konstruktivistisk forståelse, er sproget et meget væsentligt element i vores in-
teraktion og dermed også den måde vi opfatter hinanden. (Kap.2, pkt. 2.3: s.24) Jeg har i
dette afsnit ikke lagt vægt på det talte sprog konkret, men en bredere forståelse af sproget,
som den måde hvormed vi kommunikerer. Vi interagerer i forskellige kontekster og forven-
tes at agere forskelligt i forskellige sammenhænge, ligesom vi forventer at blive opfattet
forskelligt. De kampskadede soldater står overfor en udfordring, når de skal skabe eller
genskabe deres selv- og gruppeidentifikation. De er blevet bragt i en ny situation, der som
udgangspunkt er langt fra deres tidligere. Specialet skal afgøre hvorvidt det har indflydelse
på deres måde at agere på og dermed deres sociale adfærd.
Den væsentligste ændring for soldaterne, er tabet af noget af førligheden. De kampskade-
de soldater, som specialet tager udgangspunkt i, har alle mistet noget af førligheden. De
vil således kunne identificere fysiske forskelle fra deres tidligere liv, og ikke mindst fra de
personer der fortsat er en del af det liv. De vil givetvis også identificere ligheder i deres
bestræbelse på at spejle sig i deres tidligere liv. Kategorisering i et socialkonstruktivistisk
perspektiv bliver således centralt for identifikationen og identitetsdannelsen hos de kamp-
skadede soldater. Det bliver derfor også yderst relevant i forhold til en analyse af soldater-
nes identitetsdannelse, at se på begge aspekter af kategorisering (Kap.2, pkt. 2.3.1: s. 26
ff).
Kroppen er central i Giddens’ forståelse af vores indbyrdes kategorisering, og er i denne
sammenhæng det sprog der identificerer os i forhold til hinanden (Kap.2, pkt. 2.3.3: s.29).
33
Derfor bliver det et nødvendigt element i forhold til at analysere de fysisk skadede solda-
ters identitetsdannelse. Begrundelsen er, at de må forholde sig til en anden måde at agere
kropsligt i dagligdagens interaktioner og handlinger, i forhold til de fysiske begrænsninger
de har pådraget sig.
Denne konklusion skal danne grundlag for formuleringen af de spørgsmål, der skal stilles,
da det vil bære en væsentlig del af den efterfølgende analyse. De tre sociale ordener; den
individuelle (individer), den interaktive (individer imellem), den institutionelle (kategori-
er/rammer) giver en god sammenhængskraft til begreberne selvidentifikation, gruppeiden-
tifikation og kategorisering, som alle er væsentlige elementer i etableringen af individets
selvopfattelse (Kap.2, pkt. 2.3.3: s.28). Det er også de begreber der bliver interessante i
analysen af specialets målgruppe i forhold til det socialkonstruktivistiske paradigmes iden-
titetsbegreb. Det skyldes i høj grad, den metier soldaterne bevæger sig i, herunder de
rammer hvorunder de er kommet til skade. Her får også kropsliggørelse en væsentlig
vægtning i analysen.
Specialet skal igennem analysen af det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbe-
greb forsøge, at identificere elementer af empirien der understøtter disse tanker, herunder
forsøge at udlede betydningen heraf for det enkelte individ.
2.4 Analyse af det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb Essentialistisk tankegang ligger videnskabsteoretisk tættere på realisme og positivistisme,
og har sine rødder tilbage til oldtidens filosoffer, Aristoteles, Platon og Sokrates. Essentia-
lisme betegner den opfattelse, at en størrelse har én central begrebsbestemmelse. Det
essentialistiske paradigmes identitetsbegreb tolker, i modsætning til den socialkonstrukti-
vistiske tankegang, identiteten som noget der knytter sig til det enkelte individ. I et essenti-
alistisk perspektiv tolkes identiteten som noget der har en objektiv eksistens og dermed er
til at undersøge. (Wedel-Wedelborg, 1996)
Wedel-Wedelborg præsenterer i sin Ph.d., ”Den globale soldat” læseren for en essentiali-
stisk analysemodel af identitet. I sin model sammenligner hun det at analysere identiteten
med essentialistiske briller, med at skrælle en artiskok. Man skal afdække de forskellige
lag for nå ind til selve kernen. På vejen igennem lagene mod kerner oplever man at skulle
34
forholde sig til: hvorledes andre oplever én (image), hvordan individet selv agerer (ad-
færd), hvorledes individet fremstiller sig selv (repræsentation) og hvordan individet opfatter
sig selv (selvforståelse).
Model 1: Wedel-Wedelborgs model ”Et essentialistisk perspektiv” (Wedel-Wedelborg, 2006)
Modellen tager bl.a. udgangspunkt i Kernbergs (1992 & 1998) og Eriksons (1971a &
1971b) arbejder med identitetsdannelsen.
Jeg vil i min gennemgang fokusere på Erikson, men vil forsøge at dække alle områder af
modellen i min gennemgang, hvorfor det også bliver nødvendigt at inddrage Kernberg.
Det er min opfattelse, at hvor analysen af identiteten starter udefra og ind, er det omvendt
nødvendigt at se inde fra og ud for bedst at kunne belyse Eriksons begreb af identitets-
dannelsen.
Erikson introducerer teorien om at identiteten består af en fast kerne, som sikrer og guider
individets identitet gennem livets stadier (Erikson, 1971b). Styrken ved Eriksons identitets-
teori er blandt andet, at den er bredt funderet og fokuserer på mulige sammenhænge mel-
lem identitetsdannelse, sociale strukturer, samtidskulturer og historiske udviklingsproces-
ser (Jørgensen, 2008: s.18) Netop det faktum, at sociale strukturer, og ikke mindst histo-
risk udviklingsproces er centrale begreber i Eriksons teori, gør det interessant i forhold til
at analysere soldaternes identitetsdannelse, med de udfordringer de gennemgår efter de-
35
res ulykker. For at forstå idéerne bag denne teori, er det nødvendigt først at se på jegets
identitet, som er et af de væsentligste udgangspunkter for den klassiske psykoanalyse.
2.4.1 Jeg-identitet i et psykoanalytisk perspektiv (Kernen) Den klassiske psykoanalyse bygger på en antagelse af, at jegets identitet ikke kan ændres
og udspringer af blandt andet Freuds teorier. Identiteten udgør med andre ord individets
kerne, og skabes gennem en lang række påvirkninger gennem livets faser (Erikson,
1971a). Den grundlæggende antagelse hos Erikson er, at identiteten aldrig er noget etab-
leret, aldrig noget man kommer i besiddelse af i form af en slags personlighedens rustning,
aldrig noget statisk og uforanderligt (Erikson, 1971b: s.22).
Jeg identiteten kommer til udtryk i individets subjektive oplevelse af, at der er sammen-
hæng mellem dets selvopfattelse og betydningsfulde andres opfattelse af dem, ligesom
der skal være skabt en meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Den
sammenhæng Erikson karakteriserer, bliver betydningsfuld i forhold til at identificere de
betydningsfulde relationer i fortiden, der har haft indflydelse på deres valg i livet, herunder
deres karriere valg. Samtidigt er det relevant i forhold til at identificere eventuelle forbin-
delser i deres nutid, der kunne anspore en anden livsretning i fremtiden. Via projektive og
introjektive10 processer indoptages elementer af den subjektive oplevelse af betydnings-
fulde andre i oplevelsen af selvet (Jacobsen, 1964: s.57). En stærk eller veludviklet jeg
identitet giver individet en større bevidsthed om sine egne karakteristika, herunder hvad
individet har til fælles med andre. Modsat skaber en svag eller forstyrret jeg identitet, for-
styrrelser på de andre identitetsniveauer, og gør individet meget påvirkelig i forhold til an-
dres mening omkring det.
Jegets identitet bliver derfor meget central i forståelsen af det enkelte individs selvopfattel-
se (Jørgensen, 2009). Netop selvopfattelse bliver centralt i den senere analyse. Hvis ud-
gangspunktet er, at jegets identitet (kernen) forbliver uændret, skal analysen ind og arbej-
de med selvopfattelsen. Grunden til at det er netop selvopfattelsen, er at den i høj grad er
påvirkelig igennem alle livsstadierne.
Erikson skelner nemlig mellem jeget og selvet, hvor jeget rummer alle de forskellige selv,
som hver især repræsenterer oplevelsen af selvet eller selvopfattelsen i forskellige situati-
10 Den primitive inkorporation af en andens billede (Kilde: Erikson, 1968[1971]:152)
36
oner. Erikson understreger nødvendigheden af et stærkt jeg for at kunne præsentere sig
som sammenhængende overfor sine omgivelser i alle situationer. Han bruger begrebet
selvidentitet eller egoidentitet, om den måde jeget oplever sine forskellige selv, som konti-
nuerlige i tid og ensartede af væsen (Erikson, 1971b). Jeg tolker det som selvopfattelsen i
min behandling af dette identitetsniveau. Som det dog også fremgår, så er det stærke jeg
naturligvis et væsentligt element, hvorfor, det er nødvendigt for min analyse, at jeg spørger
ind til netop etableringen af et stærkt jeg, uden at jeg i øvrigt vil komme med en egentlig
psykoanalytisk diagnose. Jeg vil ikke gå yderligere i dybden og behandle den dybere diffe-
rentiering af super ego, ego og idet, men blot nævne det for at anskueliggøre den psyko-
analytiske tankegang der ligger bag, stærkt influeret af blandt andet Freud.
2.4.2 Identitetsdannelse - Den personlige identitet (Kernen & selvopfattelsen) Ifølge Erikson etableres identiteten gennem en livslang udviklingsproces. Identitet er som
tidligere beskrevet ikke et begreb, som kan etableres eller være uforanderligt. Det udvikles
hele tiden. Med udgangspunkt i den tanke, har Erikson formuleret en teori, hvor han skil-
drer individets identitetsdannelse/-udvikling gennem otte livsstadier.
Model 2: Eriksons 8 livsstadier (Egen fremstilling efter Erikson 1963 & 1968)
Ved overgangen fra et stadie til det næste befinder individet sig i det Erikson betegner som
en "krise". Begrebet krise spiller en vigtig rolle for Eriksons udviklingsfaser. Det må ikke
forveksles med katastrofe da ordet "krise" ikke har en negativ betydning i den måde Eriks-
on bruger det. Krisen karakteriseres af Erikson som et nødvendigt vendepunkt, der er af-
gørende for overgangen til en ny livsfase. Ved at udvikle sig gennem krisen, bevæger indi-
videt sig over i den næste fase. Løses krisen omvendt ikke, begrænses udviklingen og
individet vil kunne fremstå forstyrret (Erikson, 1971a). Jeg vil ikke gennemgå de forskellige
stadier i detaljer, men alene redegøre kort for den overordnede grundtanke med modellen.
Livs stadie
Stadie/levealder Psykosocial krise (Positiv vs. Negativ)
8 Modenhed Integritet vs. Fortvivlelse
7 Voksenalder Generativitet vs. Stagnation
6 Tidlig voksenalder Intimitet vs. Isolation
5 Pubertet og unge år Identitet vs. Rolleforvirring
4 Latensperiode, 6 år til pubertetens begyndelse Arbejdsevne vs. mindreværdskompleks
3 Falliske stadium 3-6 år Initiativ vs. skyldfølelse
2 Anale stadium 1-3 år Autonomi vs. skam og tvivl
1 Orale stadium 0-1 år Grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid
37
Jeg vil dog gå i en større detaljeringsgrad i de livsstadier, jeg vurderer, er centrale i forhold
til problemformuleringen.
Hvert af de otte stadier bidrager med påvirkninger på identiteten, som opnås gennem de
erfaringer individet gør sig i forhold til at håndtere de forskellige ”krise” situationer det brin-
ges i. Identitet hos Erikson bliver derfor til en livslang proces. Der er med andre ord tale
om en linearitet i individets identitetsdannelse. Den tager udgangspunkt i spædbarnealde-
ren og den tidlige interaktion mellem mor (forældre) og barn, hvor barnet gennem konstant
samspil og dialog skaber tryghed og tillid. Det er gennem denne fundamentale tillidsska-
belse mellem forældrene og barnet, at individet danner sin kerne identitet. Det er ud fra
denne idé at Erikson har skabt begrebet ontologisk sikkerhed11. Erikson kalder dette første
livsstadie, "oralfasen". Når barnet har skabt tillid til den nære omverden den befinder sig i,
vil det første vigtige skridt imod selvidentitet være det øjeblik, det er villigt til at slippe mo-
deren (forældrene) af syne og skabe tillid til andre.
Det opvoksende barn må opnå en følelse af udviklingen gennem alle stadier, ved at er-
kende den individuelle måde at gøre sine erfaringer i det stadie det befinder sig i. Identite-
ten former sig derefter mere som en psykisk tilstand omkring kernen, gennem særligt pu-
berteten og ungdomsårene, hvor individet gennemgår forskellige kriser som hver især på-
virker identitetsdannelsen. At finde ud af ”hvem er jeg?” er den primære problemstilling i
dette stadie. Alle tidligere udviklingskonflikter reaktiveres, dvs. genopvækkes, og gennem-
spilles på ny. Erikson ligger altså stor vægt på identitetsdannelsen i netop det femte livs-
stadie, som bringer individet gennem puberteten, men hvor også de forud liggende stadier
stadig har en afgørende medindflydelse på identitetens udvikling (Erikson, 1971b: s.121ff).
Grunden til at særligt puberteten er vigtig er, at unge mennesker i puberteten gennemløber
en mangfoldig udvikling i såvel den fysiske vækst og den genitale modning, som i den so-
ciale bevidsthed (Erikson, 1971a).
Målgruppen for denne analyse er alle kommet igennem de fundamentale stadier, og befin-
der sig måske i det tidlige voksenliv, måske endda på vej videre. Her bliver det måske net-
op interessant at se tilbage på det femte livsstadie, som soldaterne formodentligt har gen-
nemgået, men alligevel nu bliver regredieret til i forhold til den nye identitetskrise de er
blevet stillet over for. I femte livsstadie stilles blandt andet de fysiologiske processer, over
11 Beskrevet tidligere i dette speciale på s.18
38
for voldsomme forandringer. Individet skal acceptere den krop den har udviklet, hvilket
sker gennem spejling og måling med de idealer og modeller som opstilles af nuti-
dens/kulturens idoler og helte, samt gennem refleksion og afgrænsning til forældrene.
For soldaterne der oplever at være blevet begrænset i forhold til nogle af de valg de tidli-
gere havde og gjorde, er der således tale om at acceptere en ny eller rettere en ændret
krop, med de begrænsninger den har givet i forhold til den ”tidligere krop”. Identitetsforvir-
ringen får her bedre betingelser, da soldaten udover de øvrige idealer, har mulighed for at
spejle sig i sit eget tidligere selv. Det bliver i høj grad en afgørende faktor i min senere
analyse af soldaternes identitetsdannelse. Jeg vil derfor i mit interview forsøge at spørge
ind til muligheder og begrænsninger, og herigennem forsøge at inddrage deres ”tidligere”
selv. Formålet skal være at få soldaterne selv til at italesætte deres identitetsdannelse,
regredieringen og deres syn på fremtiden, altså ”hvor er jeg/hvem er jeg” i fremtiden.
2.4.3 Psykosocial relativitet – gruppe identitet (repræsentation – adfærd – image) Den sociale identitet er den del af individets selvopfattelse, der hænger sammen med, at
individet opfatter sig som medlem af en eller flere sociale grupper, og den følelsesmæssi-
ge betydning og værdi, individet tillægger disse medlemsskaber (Tajfel, 1973: s.63). Der er
ingen tvivl om at de fysisk sårede soldater alle føler en stærk tilknytning til det at være sol-
dat og det fælleskab og den kultur de derigennem tilhører. Det der kan være interessant er
at forsøge at identificere hvorvidt man kan tale om at soldaterne har én primær gruppere-
lation, eller om der i virkeligheden er andre lige så vigtige grupperelationer i deres tilværel-
se, som kunne erstatte den eller på anden måde opveje de begrænsninger soldaterne har.
Erikson beskriver henholdsvis en indre (personlig) identitet som jeg har gennemgået oven-
for, og en kulturel (gruppe) identitet. Selvom han beskriver identitetsdannelsen som en
proces, der er lokaliseret i individets inderste, er det altså samtidigt i centrum af dets grup-
pes kultur. Han beskriver, at det er netop denne proces, der rent faktisk etablerer disse to
identiteters identitet (Erikson, 1971b: s.20). Jeg identitetens sociale identitet kommer til
udtryk i individets subjektive oplevelse af, at der er sammenhæng mellem dets selvopfat-
telse og andre relevante individers opfattelse af dem (image). Det er interessant at se på
hvorvidt dette fænomen influerer på soldaternes selvopfattelse. Vil de være i stand til at
distancere deres egne begrænsninger til deres subjektive opfattelse af hvordan andre op-
fatter dem?
39
Den amerikanske psykolog Roy Schafer beskriver, at det at identificere sig med en anden
kan relateres til mere omfattende internaliseringsprocesser, igennem hvilke individet om-
danner reale og forestillede regulerede samspil med omverdenen og reale og forestillede
karakteristika ved andre mennesker til indre regulerede processer og forestillinger af sig
selv (Schafer, 1968: s.68)
Identitetsdannelsen bliver af stor betydning for samspillet mellem henholdsvis det psykolo-
giske og det sociale, samt det udviklingsmæssige og det historiske. Erikson definerer det
som psykosocial relativitet. Han vurderer det som meget centralt i forhold til forståelsen af
individets gruppe relationer, og det han refererer til som individet søgning efter en identitet
gennem omskiftelige roller (repræsentation), selvbevidste attituder (adfærd) eller ambitiø-
se ydre positurer (adfærd) (Erikson, 1971b: s.22). I forhold til den stillede problemstilling,
bliver det afgørende at kunne drage en konklusion på hvad eller hvilke relationer og roller
der kan blive relevant i forhold til at skabe en ændret identitetsdannelse hos soldaterne.
Mere detaljeret forklarer den amerikanske psykoanalytiker Otto Kernberg, at individet gen-
nem sin rejse mod voksenlivet spejler og måler sig med de idealer samfundet opstiller,
hvilket kommer til udtryk i en lang ”afprøvning” af roller og positioner i forhold til de sociale
relationer det indgår i. De mentale repræsentationer der i starten er opbygget omkring løs-
revne, uforenelige og i visse tilfælde både konfliktfulde, unuancerede og forenklede fore-
stillinger om selvet og andre, vil igennem udviklingsforløbet gradvist blive integreret og
udvikle sig til et mere realistisk og nuanceret forestilling (Kernberg, 1976: 8) Otto Kernberg
beskriver denne udvikling igennem Objektrelationsteorien12, som beskriver tre stadier i
udviklingen af de indre objektrelationer og det personlighedsstrukturelle grundlag for jeg-
identiteten. I relation til udviklingen af gruppeidentiteten vil jeg særligt fremhæve overgan-
gen til, og gennemgangen af anden fase. Her begynder individet at blive bevidst om, hvor-
ledes det interrelationelle samspil mellem individer påvirkes af de involverede individers
forskellige roller og socialt bestemte relationer i forhold til hinanden. Der udvikles indre
objektrelationer bestående af dels forestillinger om ydre objekter, der indtager bestemte
roller i forhold til selvet, dels forestillinger om selvet med tilhørende roller der typisk er
komplementære til de roller objekterne spiller og dels affektivt farvede forestillinger om
12 Den del af den psykoanalytiske teori, der omhandler objektverdenen med udgangspunkt i subjektets be-vidste og ubevidste oplevelser og relateringsformer. En skoledannelse inden for psykoanalysen, udviklet i Storbritannien i perioden 1930-70 med bl.a. Melanie Klein og Donald Winnicott som hovedeksponenter.
40
interaktionen mellem selvet og omverdenens objekter (Kernberg, 1976: s.53ff & Winnicott,
1957: s.39).
Denne relations teori, som blandt andet bygger på Eriksons beskrivelse af de psykosociale
relationer, har på flere områder mere forklaringskraft, da den i højere grad tager stilling til
samfundets roller og normer og den indflydelse det har på identiteten.
Erikson er netop blevet kritiseret for at have en forsimplet samfundsforståelse, der bland
andet kommer til udtryk i den modne identitets stabilitet, der i begrænset omfang tilgode-
ser individets fleksibilitet og muligheder for at tilpasse sig en virkelighed i stadig bevægel-
se13 (Jørgensen, 1998: s.76).
For at imødegå denne begrænsning, finder jeg det relevant, at se på Objektrelationsteori-
en, som blandt andre Otto Kernberg er eksponent for, som supplement til soldaternes
identitetsudvikling i deres nuværende livsstadie. Jeg har tidligere argumenteret for at sol-
daterne befinder sig i det tidlige voksenliv, men at de i nogle sammenhænge kan være
regredieret til det femte livsstadie. Et stadie der ifølge Erikson fører individet igennem pu-
bertetens og ungdommens kriser og som i det moderne samfund er blevet noget længere.
Kernbergs tolkning af den sociale udvikling, rummer mulighed for at individet også kan
udvikle eller tilpasse sin sociale identitet senere i livsforløbet, da samfundets og omgivel-
sernes omskiftelighed netop kræver tilpasning. Denne mulighed vil jeg inddrage i min ana-
lyse af soldaternes evne til at tilpasse sig. Jeg vil tillade mig den tolkning, at omgivelserne i
denne sammenhæng er uændrede, men betingelserne for at udfylde den samme rolle i
disse omgivelser er ændrede. Samfundets omskiftelighed i den betydning, at krav til For-
svaret og dets medarbejdere i en stadig omskiftelig verden. En verden med større fokus
på arbejdsmarkedsreformer og udarbejdelse af egentlige politikker (eks. vis udenrigspoli-
tik, forsvarspolitik og veteranpolitik) på områder der vedrører soldaterne.
2.4.4 Positiv og negativ identitet i relationer Freud erkender også selvets eller egoidealets sociale side når han siger14: ”Egoidealet er
vigtigt til forståelsen af gruppens psykologi. Dette ideal har foruden sin individuelle side
også en social; det er også en families, en klasses eller en nations fælles ideal”.
13 Kinvall, 2004: 177, Kraus & Mitzsherlich 1997: 150ff 14 Sigmund Freud: On Narcissism
41
Erikson udtrykker det med at medlemmer af samme art og af andre arter altid er en del af
hinandens omverden, hvor man gennem et ”gruppeego” skaber et psykosocialt territorium
af pålidelige gensidighedsforhold og bestemt reciprokke15 negationer. Territoriet går igen-
nem hver deltagers selv, og deler det i en positiv og en negativ identitet. Når individerne
klart bekræfter eller fornægter dem selv eller hinanden skabes en psykosocial identitet
(Erikson 1971b: s.212-213).
Erikson anvender i sin identitetsteori begreberne positiv og negativ identifikation, som ud-
tryk for henholdsvis en vellykket og en mislykket identitet. Det hænger nøje sammen med
de forskellige livsstadier, og den proces individet skal igennem for at overvinde sine kriser.
Lykkedes det, kan man tale om en vellykket eller positiv identitet, hvor individet har ”styr
på” hvem det er og ikke mindst hvor det er på vej hen.
Den negative identitet har umiddelbart flere betydninger. De er ikke alene et udtrykker for
et mislykket forsøg på at overvinde en krise, men i nogle sammenhænge tillige et bevidst
eller trodsigt valg. Der kan være tale om at et individ ligefrem søger mod en negativ identi-
tet, da det alligevel er det, der forventes af dem fordi mulighederne for at etablere en posi-
tiv identitet er begrænset (Erikson, 1971b: s.85). Den negative identitet opstår når individet
går imod det, som familie eller umiddelbare omgivelser henviser til som værende en pas-
sende adfærd eller rolle, og i stedet knytter sig til roller, som samfundet karakteriserer som
farlige, ødelæggende og måske oven i købet uønskede. At forholde sig til disse to mulig-
heder kræver, at individet tilpasser sig andres forventninger. De grupper individet knytter
sig til, er altså enten accepterede eller uønskede.
Specialets respondenter, har allerede truffet et afgørende valg i retning af deres gruppe-
identitet tidligere i deres liv (Bilag 2). Som udgangspunkt har de alle truffet valg i deres
udvikling, der har skabt en positiv identitet set med Eriksons perspektiv. Det er også tidli-
gere argumenteret, at denne identitet nu skal stå en ny prøve, for at omfavne de ændrede
betingelser soldaterne har efter deres ulykker.
Her er det interessant at få soldaterne til selv at formulere mulige positive udviklinger, men
også bede dem forholde sig til risikoen for en negativ udvikling. Jeg vil ikke opstille egent-
15 Med ordet ”reciprokke” betegner Erikson andres vægring mod at gå ind i et andet individs orden, og det i deres (Erikson 1968[1971]: 212).
42
lige hypoteser, men diskutere de risici, som de selv og omverdenen præsenterer dem for.
Jeg vil i den sammenhæng trække en konklusion omkring negativ identitet der omfatter to
områder. Begge udspringer i virkeligheden af den identitetsforvirring soldaten forståeligt
nok befinder sig i. Jeg vil sidestille passiv udvikling med negativ udvikling, når jeg siger at
der ligger en risiko i at soldaten udvikler sig til en opgivende invalid, der ikke kan se sig
selv andre steder end der hvor han var før ulykken. En anden risiko er, risikoen for at sol-
daten fortsat ser sig selv som soldat, men med samme muligheder som før. Dette vil for-
stærke deres identitetskrise og potentielt begrænse deres evne til at udvikle en positiv
identitet. Hvordan vil deres fællesskabsfølelse og dermed deres gruppeidentitet udvikle
sig? Vil de fortsat blive opfattet som en del af ”soldaterfællesskabet” eller vil de blive eks-
kluderet fra det? Begge forhold set fra soldatens subjektive opfattelse. Kan der i nogen
situationer være eksempler på, at majoriteten af de fællesskaber de befinder sig i fasthol-
der dem i, at de er anderledes eller måske endda det modsatte? Det er spørgsmål, som er
vigtige at stille i forhold til at forstå soldaternes identitetsudvikling.
2.4.5 Konklusion på analysen af det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb Som en sammenfatning af ovenstående og særligt Eriksons teori omkring identitetsdan-
nelse, bygger det Essentialistiske paradigmes identitetsbegreb på en antagelse af, at iden-
titeten består dels af en fast kerne, men samtidigt er identiteten aldrig er noget etableret,
aldrig noget man kommer i besiddelse af i form af en slags personlighedens rustning, al-
drig noget statisk og uforanderligt (Kap.2, pkt. 2.4.5: s.41). Den skabes kontinuerligt gen-
nem en livslang proces, der bringer individet igennem otte livsstadier, der alle har en ind-
flydelse på identitetens udvikling (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.35 ff). De kriser individet gennemle-
ver og de valg der træffes undervejs skaber en livslang udvikling mod en vellykket positiv
identitet. Denne positive identitet skabes ikke alene i konteksten af individet, men igennem
individets projektion og introjektion med betydningsfulde andre (Kap.2, pkt. 2.4.1: s.34).
Individets objektrelationer, i særligt anden fase af Kernbergs model, får en afgørende be-
tydning for individets sociale identitet (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.36ff). Identiteten bliver dermed
ikke kun et spørgsmål for individet om at se ”hvem jeg er”, eller en måde at adskille sig fra
andre, men også en måde at se ”hvem vi er”. Det er den afgørende udfordring i Eriksons
identitetsteori at balancere lighed og forskellighed. At fastholde et selvstændigt jeg, uden
at blive forkastet i de grupperelationer man ønsker at indgå i.
43
Som konklusion på det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb, er der således nogle
helt centrale begreber, som er nødvendige at forholde sig til i forhold til identitetsdannel-
sen. Sammenfatter vi de centrale elementer i den essentialistisk forståelse teorien i forhold
til den skitserede problemstilling, er der en række områder, der bliver særligt interessante.
Dels er der de sociale strukturer herunder ikke mindst den historiske udviklingsproces, der
gør det interessant i forhold til at analysere soldaternes identitetsdannelse, med de udfor-
dringer de gennemgår efter deres ulykker. Sammenhængen mellem soldatens selvopfat-
telse og betydningsfulde andres opfattelse af dem i fortid, nutid og fremtid bliver betyd-
ningsfuld i forhold til at identificere de betydningsfulde relationer i fortiden, der har haft ind-
flydelse på deres valg i livet, herunder deres karriere valg. Samtidigt er det relevant i for-
hold til at identificere eventuelle forbindelser i deres nutid, der kunne anspore en anden
livsretning i fremtiden.
Selvopfattelse bliver ligeledes en central del af den senere analyse, da udgangspunktet for
identitetsdannelsen er, at jegets identitet (kernen) forbliver uændret, hvorimod selvopfat-
telsen er påvirkelig i forhold til alle de forskellige kontekster soldaten bevæger sig i. Der er
ikke alene tale om en påvirkelighed i forskellige kontekster, men også igennem de forskel-
lige livsstadier. Som det dog også fremgår, så er det stærke jeg (kernen) naturligvis et væ-
sentligt element. At finde ud af ”hvem er jeg?” er den primære problemstilling i dette sta-
die. Alle tidligere udviklingskonflikter reaktiveres, dvs. genopvækkes, og gennemspilles på
ny. Derfor er det nødvendigt for min analyse, at jeg spørger ind til netop etableringen af et
stærkt jeg, uden at jeg i øvrigt vil komme med en psykoanalytisk diagnose. Dertil er min
baggrund næppe tilstrækkelig.
Det er nødvendigt at forsøge at spore os tilbage til det femte livsstadie. Soldaterne har
formodentligt overstået det, og er på vej ind i eller måske allerede i gang med det tidlige
voksenliv. Der er dog elementer i teorien, der taler for at soldaterne i nogen grad bliver
regredieret til dette stadie i forhold til at skulle finde nye roller og relationer og altså forhol-
de sig til den nye krise de er blevet stillet over for.
Det er særlig i forholdet til de fysiologiske forandringer. Individet skal acceptere den krop
den har udviklet. Det sker som beskrevet gennem spejling og måling med de idealer og
modeller kulturen opstiller, samt de der opstår gennem refleksion og afgrænsning til foræl-
drene. For soldaten der oplever at være blevet begrænset i forhold til nogle af de valg der
44
er gjort tidligere, bliver der tale om at acceptere en ny eller rettere en ændret krop, med de
begrænsninger den har givet i forhold til den ”tidligere krop”. Identitetsforvirringen får her
gode betingelser, og identitetskrisen bliver anderledes, da soldaten udover de øvrige idea-
ler, nu også har mulighed for at spejle sig i sit eget tidligere selv.
Det er med baggrund i teorien min opfattelse, at netop det forhold får en afgørende betyd-
ning i den senere analyse af soldatens identitetsdannelse. Jeg vil derfor i mit interview for-
søge at spørge ind til hvilke muligheder og begrænsninger soldaten oplever i nutiden og
herigennem forsøge at inddrage deres ”fortidige/tidligere” selv. Formålet skal være at få
soldaten til selv at italesætte identitetsdannelse, regredieringen og deres syn på fremtiden,
altså ”hvor er jeg/hvem er jeg” i fremtiden.
Når vi ser på den sociale identitet, er der også en række centrale pointer der bliver styren-
de for analysen. I forhold til ”soldater selvet” vil en identifikation af andre mulige sociale
relationer kunne give styrke til udviklingen af identiteten i en anden retning. Min interview-
guide skal derfor åbne op for identifikation og mulig differentiering eller prioritering af so-
ciale relationer og roller der kan skabe ændret identitetsdannelse hos soldaten.
Et andet vigtigt aspekt er sammenhængen mellem soldatens selvopfattelse, omgivelser-
nes opfattelse og ikke mindst soldaternes evne til at distancere deres egne begrænsninger
fra deres egen subjektive opfattelse af hvordan andre opfatter dem.
Også Kernbergs objektrelationsteori skal danne grundlag for relevante spørgsmål i forhold
til samfundets og omgivelsernes omskiftelighed.
Endeligt skal interviewet prøve at få soldaterne til at forholde sig til mulighederne for en
positiv identitetsdannelse efter ulykken, men også de mulige risici for at de ender med en
negativ identitetsudvikling. Jeg vil derfor forsøge, at drage en konklusion omkring den risi-
ko der ligger i, at soldaten enten udvikler sig til en opgivende invalid eller fortsat sig selv
som soldat, men med samme muligheder som før.
Ud fra disse mulige udviklinger, vil undersøgelsen omfatte mere konkrete spørgsmål i for-
hold til følgende: Hvordan vil deres fællesskabsfølelse og dermed deres sociale identitet
udvikle sig? Vil de fortsat blive opfattet som en del af ”soldaterfællesskabet”, eller vil de
blive ekskluderet fra det? Begge forhold set fra soldatens subjektive opfattelse. Kan der i
45
nogen situationer være eksempler på at majoriteten af de fællesskaber de befinder sig i
fastholder dem i at de er anderledes eller måske endda det modsatte?
2.5 Konklusion på analysen af de to paradigmers identitetsbegreb Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt drage nogen konklusioner på de forskelligheder, der
ligger i de to teoriretningers identitetsforståelse. De konklusioner der er relevante for pro-
blemstillingen vil blive draget i forbindelse med analysen af de to paradigmers identitets-
begreb og den efterfølgende konklusion. Formålet med denne konklusion er, at udlede de
relevante områder af de to teorier, der skal inddrages i den senere analyse. De bliver der-
for også meget centrale for udarbejdelsen af min interviewguide, da den jo skal danne
grundlag for min indhentning af undersøgelsens empiri.
Jeg har i min præsentation af de to paradigmers identitetsbegreb forsøgt at fremhæve
netop de områder af teorierne, der er interessante i forhold til problemformuleringen og
den efterfølgende analyse. I mine bestræbelser på at fokusere teorien, har jeg samtidigt
lagt vægt på, at de to efterfølgende skal kunne sammenlignes. Som konklusionerne på de
to paradigmer vil jeg alligevel kortfattet fremhæve, at de er grundlæggende forskellige i
deres opfattelse af identitetsdannelsen. Hvor det essentialistiske paradigmes identitetsbe-
greb fokuserer på identitetsudviklingen ud fra en personlig essens, eller kerne der knytter
sig til et enkelt individ, beskriver det socialkonstruktivistiske paradigme identitetsdannelen
som en mere flydende proces, der former sig mere som en fortælling.
Sammenfatningen af ovenstående har ledt mig frem til følgende områder, der dels viser
forskellighederne i de to teorier, set med henholdsvis Jenkins og Eriksons perspektiv, men
samtidigt tillader en sammenligning i den efterfølgende analyse.
Centrale pointer/Paradigme Det Socialkonstruktivistiske
paradigmes identitetsbegreb Det Essentialistiske paradig-mes identitetsbegreb
Grundlæggende identitets op-fattelse
Identitet ses mere som en proces
der former sig i forhold til de kon-
tekster de optræder i fremfor som
en genstand.
Identiteten ses som noget der
knytter sig til det enkelte individ,
og har en objektiv eksistens der
er til at undersøge.
Centrale begreber for identi-tetsdannelsen
En social proces, der foregår
gennem hele livet samt alle de
En livslang udvikling gennem 8
livsstadier mod et fuldendt jeg.
46
sociale sammenhænge vi indgår i.
Identiteten skabes gennem indivi-
dets fortælling/selvbiografi.
Jeget er kernen i udviklingen.
Selvidentifikation/selvopfattelse Gruppeidentifikation/ psykoso-cial relation
Selvet rummer ofte flere og mod-
sætningsfyldte identiteter, som
konstitueres kontinuerligt i den
sociale kontekst.
Nøglebegreberne er klassifikation,
kategorisering og identifikation, og
udgør på sin vis kronologien for
identitetsdannelsen på dette iden-
titetsniveau
Ontologisk sikkerhed er grund-
læggende. Jeg identiteten (ker-
nen) etableres gennem de første
livsstadier og udgør kernen for
identitetens udvikling gennem de
øvrige livsstadier. Jeget repræ-
senterer de forskellige selv i for-
skellige kontekster. Da jeget for-
bliver uændret, bliver netop selv-
opfattelsen centralt.
Projektive og introjektive proces-
ser skaber en subjektiv oplevelse
af betydningsfulde andre, og dan-
ner grundlag for en refleksiv
sammenligning med jeget i såvel
fortid som nutid.
Supplerende teori til behand-ling af gruppeidentitet
Jeg har valgt at supplere med
Giddens anskuelse af identitets-
dannelsen på to områder. Gid-
dens bruger en mere narrativ
tilgang til identitetsdannelsen,
som jeg mener giver mere forkla-
ringskraft på flere områder, blandt
andet gennem begrebet selvbio-
grafi.
Giddens fokuserer også på krops-
liggørelsen af identiteten. Krop-
pen er genstand for såvel nydelse
som ubehag, men samtidigt et
handlingssystem, som i hverda-
gens interaktioner udgør en es-
sentiel del af opretholdelsen af
vores selvidentitet.
En anden vinkling på de psykoso-
ciale relationer giver Kernberg
med sin anvendelse af Objektrela-
tionsteorien. Den giver god forkla-
ringskraft i forhold til det omkring-
liggende samfund, hvor Erikson
har lidt mangler. Et centralt områ-
de der skal vægtes i interviewet er
det omkringliggende samfunds
normer og roller i forhold til solda-
ten. Her bliver kropsliggørelsen
også et centralt begreb, i forhold
til de sårede soldater.
47
3 ANALYSE AF DE KAMPSKADEDE SOLDATERS IDENTITETSDANNELSE 3.1 Indledning Grundlaget for denne analyse er fundet gennem en analyse af centrale nøglebegreber
inden for identitetsdannelse ved henholdsvis det socialkonstruktivistiske paradigmes iden-
titetsbegreb og det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb. De to analyser har efter-
følgende dannet grundlag for udarbejdelse af specialets interviewguide, som igen har væ-
ret en forudsætning for indhentning af undersøgelsens empiri.
Interviewguiden har været således opbygget, at der er formuleret konkrete spørgsmål in-
den for hvert af de to paradigmer (Bilag 1). Det har med andre ord betydet, at fokusgrup-
peinterviewet har været gennemført sekventielt i forhold til at besvare spørgsmål til det
enkelte paradigme. I afslutningen af de gennemførte interview, har der været en generel
dialog, som på nogle punkter giver forklaringskraft til den ene analyse, og nogle til den an-
den. Ligeledes er der nogle generelle holdninger, der kommer til udtryk, som kan finde
anvendelse i begge analyser
Analysen gennemføres ligeledes sekventielt, idet den enkelte analyse finder sin primære
argumentation inden for den empiri, der er indhentet på baggrund af netop det enkelte pa-
radigme. Der vil dog igennem analysen være tilfælde, hvor det ene paradigmes empiri vil
danne forklaringskraft til den anden. Det gør sig gældende, hvor det er relevant at frem-
hæve forskelligheden, og hvor respondenterne har givet udtryk for en holdning, der kunne
være interessant i forhold til analysen af begge paradigmer.
3.2 Formål Formålet med analysen er, at finde grundlag til besvarelsen af specialets problemformule-
ring. For de to analyser bliver det derfor et spørgsmål om at se, hvordan soldaten ændrer
eller udvikler deres identitet, men i høj grad også at hvad der ud fra de to paradigmers
synspunkter har været eller vil være udslagsgivende i forhold til soldaternes identitetsdan-
nelse.
Analysen vil forme sig gennem hele identitetsdannelsen i forhold til ”soldateridentiteten”.
Det vil sige fra de startede i Forsvaret, til nu. Formålet hermed er, at kunne identificere den
identitetsfølelse soldaterne havde før og efter ulykken, og derigennem skabe forklarings-
kraft i forhold til bedre at kunne argumentere for identitetsændringen eller udviklingen efter
ulykken.
48
I de tilfælde hvor der citereres fra eller refereres til en af respondenterne, vil respondenter-
ne 1 – 3 og fysioterapeuten blive refereret til med henholdsvis (1), (2), (3) og (FYS).
3.3 Analyse af de kampskadede soldaters identitetsdannelse i forhold til det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb
3.3.1 Identitet som en proces Identitet ses mere som en proces der former sig i forhold til de kontekster de optræder i
fremfor som en genstand. Identitet er med andre ord ikke noget man har, det er noget man
skaber. (Kap.2, pkt. 2.3: s.25)
I en socialkonstruktivistisk forståelse, er sproget et meget væsentligt element i vores dag-
lige interaktion, ikke mindst i forhold til vores måde at identificere os selv og andre. Spro-
get i sin bredere forståelse er med andre ord væsentlig for den proces der skaber vores
identitet (Kap.2, pkt. 2.3: s.24).
3.3.1.1 ”Soldateridentitetens” udspring. Hos specialet respondenter er denne proces startet på forskellige tidspunkter af deres liv,
set i forhold til at skabe en identitet i Forsvaret (Bilag 2: s.6-8). Kun én ud af de tre havde
på forhånd truffet en beslutning om at gøre karriere i Forsvaret (3). Vedkommende havde
ikke gjort sig klare mål, men alene gjort sig tanker om Forsvaret som en aktiv arbejds-
plads, som kunne imødekomme hans behov for en aktiv tilværelse. Set fra et socialkon-
struktivistisk perspektiv, er hans identitetsdannelse omkring en tilværelse i Forsvaret ikke
fokuseret omkring en egentlig soldater identitet. Den er mere fokuseret omkring den tilvæ-
relse han allerede førte før, med et aktivt liv og de forventninger han havde om et liv væk
fra skriveborde og tykke bøger.(3) (Bilag 2: s.19 & 23). Hans identitet hviler med andre ord
på en aktiv tilværelse, med en forventning til at Forsvaret kan give ham det samme.
De to øvrige havde som nævnt ingen ambitioner om en tilværelse i Forsvaret, men havde
alligevel interesse i at prøve det (Bilag 2: s.4). En havde lyst til at prøve noget nyt, og så
en mulighed for at komme ind og aftjene værnepligt med sin yngre bror, og den anden så
en mulighed for at supplere sit studie af Mellemøsten med en udsendelse til Irak (Ibid).
49
Ingen af de tre udtrykker på dette tidspunkt en egentlig identitetsdannelse imod en ”solda-
teridentitet”, og set fra et socialkonstruktivistisk perspektiv kan man argumentere for, at de
har klassificeret (Kap.2, pkt. 2.3.1: s.25ff) det at være soldat, med nogle forventninger om
at det kan give dem hver især noget, men en egentlig identitetsdannelse ses der ikke tegn
på nuværende tidspunkt.
3.3.1.2 Job eller livsstil? Når de så alligevel vælger at blive i Forsvaret, så er det omvendt et udtryk for at klassifika-
tion, kategorisering og identificering har haft indflydelse.
Respondenternes motivation til at blive udspringer af såvel individuelle holdninger, som
påvirkninger fra deres omgivelser.
(1) tilkendegiver, at hans personlige stillingstagen til det ”at gøre noget” (Bilag 2: 5), samt
de fortællinger hans kollegaer fortalte, havde stor indflydelse. Set med socialkonstruktivi-
stiske øjne, kategoriserer han dermed sig selv gennem en identifikation af egne holdninger
i forhold til andres fortællinger, og skaber dermed grundlaget for en selvopfattelse, altså et
andet selv. De to andre lægger også vægt på det at kunne udrette noget i det man gør
(Bilag 2: 5).
Det er dermed livsstilen, kammeratskabet og mulighederne, der er afgørende for dem alle
tre. Det hænger meget godt sammen i en socialkontruktivistisk sammenhæng, hvor der
skabes sammenhæng mellem den individuelle, den interaktive og den institutionelle orden
og det sociale samfund. (Kap.2, pkt. 2.3.2: s.27)
3.3.2 Selvet rummer flere identiteter Selvet rummer flere identiteter, som ofte er modsætningsfyldte. De forskelige identiteter
konstituerer sig kontinuerligt i den sociale kontekst de indgår i (Kap.2, pkt. 2.3: s.24).
3.3.2.1 Den individuelle ”Soldateridentitets” konstituering En af respondenterne nævner, at han allerede følte sig som soldat da han meldte sig (3)
(Bilag 2: s.6), men som tidligere argumenteret, var det nok mere et udtryk for hans for-
50
ventninger. De to øvrige italesætter det lidt anderledes, og overfører helt konkrete ad-
færdsmønstre til det at være soldat (Bilag 2: 6). ”Når man tager sig selv i at sige ”Javel!” til
kassedamen i Netto”(1). (2) beskriver hvorledes han fysisk ændrede adfærd, gennem
punktlighed og den måde han talte (Ibid).
Alle er enige om, at man generelt begyndte at agere anderledes overfor omgivelserne,
både i tale og adfærd. (1) Giver endda udtryk for, at han begynder at opfatte sine tidligere
kammerater anderledes. ”De gamle kammerater, de blev lidt kedelige……., det er bare
federe at være sammen med soldaterkammerater” (Bilag 2: s.6).
Sproget og især jargonen bliver også anderledes, ligesom samtaleemnerne ændrer fokus
til primært at omfatte de fælles oplevelser man har haft. ”..man har en helt bestemt om-
gangstone med ens soldaterkammerater. Det får man kun efter at have oplevet nogle ting
sammen”(3) (Bilag 2: s.9). Derfor bliver de gamle kammerater for kedelige. De kan ikke
længere tale med, og en af respondenterne taler ligefrem om at det kan være svært for
folk udenfor deres soldaterverden at forstå dem (2) (Bilag 2: s.10). De tre respondenter
anerkender dog, at man er nødt til at agere anderledes i forskellige kontekster. Der er med
andre ord forskel på den måde man præsenterer sig i forskellige sammenhænge (Bilag 2:
s.9 & 21-23)(Bilag 3: s. 2). Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv taler man om, at man
har forskellige identiteter i forskellige kontekster (Kap.2, pkt. 2.3, s.24). Men soldaterne er
ikke helt klare i den sammenhæng. De vil gerne tro at de er den samme, men alligevel er
de forskellige i deres fremtoning. Det understøtter måske Giddens anerkendelse af den
ontologiske sikkerhed, som han betegner som selvbiografien som identitetens kerne (Kap
2, pkt. 2.3.3: s. 28).
Respondenterne begynder ikke alene at udtrykke hvordan de ser sig selv, men også hvor-
dan de ser andre og ikke mindst sig selv i forhold til andre. Den ene af respondenterne er
dog ikke af den opfattelse, at det er ham der ændrede sig, men derimod kammeraterne
(1). Set med socialkonstruktivistiske øjne er det dog en væsentlig del af deres sociale
identifikation og kategorisering (Kap.2, pkt.2.3.1: s.25ff), og dermed vigtigt for såvel deres
individuelle identitet, som deres gruppeidentitet, der kommer til udtryk.
Det soldaterne beskriver, er hvorledes deres identitet konstituerede sig i den sociale kon-
tekst de befandt sig i da de startede i Forsvaret. Et af de mest markante forhold i denne
51
kontekst, var det at blive udsendt i en International Operation, hvilket ligeledes er et cen-
tralt område i forhold til specialets behandling af identitetsdannelsen.
Alle respondenterne er enige om, at det at være soldat er lig med udsendelser (Bilag 2: s.7
ff). ”Det giver sig selv. Det er en del af jobbet” ”… der hvor ens svendestykke bliver ud-
ført”(3). ”Det er din eksamen” (1). ”…hvis ikke de var der, så var jeg der heller ikke” (2).
Det der for alvor konstituerede den ”soldateridentitet” der beskrives, er altså udsendelsen i
Internationale Operationer. Paradoksalt nok, er det omvendt også det, der konstituerer
dem som ”ikke soldat”, efter deres ulykke (Bilag 2: s.8 ff)
”Når man ligger og ikke har nogen ben, så er det det, så er det ligesom overstået,………
jeg vil ikke kunne leve op til de fysiske ting der er i Forsvaret, så hele den der mentalitet
den ryger lidt på hylden” (1), ”….jeg kunne ikke gå ud og løbe tilstandsprøve” (2), ”Det er
lige det. Når man ikke kan løbe 3 km på et kvarter, så er man ikke rigtig god nok til at være
soldat mere.” (3)
Det som Jenkins beskriver som kategorisering (Kap.2, pkt. 2.3.1: s.25 ff) bliver centralt i
vores tolkning af soldaternes forklaring ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt. Netop
det faktum, at forskelle og ligheder bliver implicitte i hinanden, hvorfor udfaldet kan blive i
begge retninger. Det vil blive nærmere beskrevet i det efterfølgende.
3.3.3 Klassifikation, kategorisering, identifikation - Gruppe & Institutionel identitet De mest centrale nøglebegreber i Jenkins opfattelse af identitetsdannelsen er klassifikati-
on, kategorisering og identifikation. I forhold til de psykosociale relationer fremstår begre-
berne som indbyrdes afhængige og tegner et kronologisk forløb af identitetsdannelsen på
dette identitetsniveau. (Kap.2, pkt. 2.3.1: s. 25) Giddens giver på mange områder udtryk
for den samme opfattelse, men har en mere narrativ tilgang til identitetsdannelsen, og ikke
mindst den måde vi projekterer vores identitet i forhold til andre. Han karakteriserer det
som en fortælling, der kommer til udtryk gennem individets selvbiografi. Identitet og især
gruppeidentitet er blandt andet et udtryk for individet evne til at holde sin fortælling i gang
(Kap.2, pkt. 2.3.3: s.28).
52
3.3.3.1 Enhedsfølelsen som baggrund for gruppeidentitet Selvidentifikation og gruppeidentifikation hænger tæt sammen. At vide hvem vi er og hvem
andre er, men også hvordan andre ser os er vigtigt for vores sociale identitet (Kap.2, pkt.
2.3.2: s.27). Hele den dynamik tegnede i foregående afsnit et billede af det paradoks, der
udgør det centrale i soldaternes identitetsdannelse.
Det er også den dynamik, der har været altafgørende i forhold til soldaternes opfattelse af
det de kalder ”enhedsfølelse” (Bilag 2: 9). Soldaterne beskriver det at være udsendt med
sin enhed, som det første tidspunkt, hvor de rigtigt følte denne følelse af sammenhold.
De tre sociale ordner kommer derved tydeligt til udtryk. Den individuelle, gennem deres
perception af soldaten, med de stærke fysiske karakteristika, den interaktiv, gennem de
stærke bånd der opstår under en udsendelse, og den institutionelle som Forsvaret som
arbejdsplads, med de muligheder og krav der ligger i det.
Det er interessant, at respondenterne stadig føler den samme enhedsfølelse efter ulykken,
og også at de føler at de bliver opfattet som sådan. Såvel i forhold til enheden, som enhe-
dens opfattelse af dem som soldater (Bilag 2: s.9). De fremhæver dog alene de sammen-
hænge, hvor de relationer de refererer til, er de relationer de havde i forbindelse med de-
res udsendelse. ”Jeg synes man er det når man er sammen med de drenge man var af
sted med….., så er man stadig den man var før man kom til skade”(1). ”..., det er ligesom
om der ikke er noget. Det kører bare videre som før, fuldstændig”(3).
Det bestyrker den tidligere konklusion om at deres følelse af identitet i høj grad er fokuse-
ret omkring udsendelse i Internationale Operationer.
Her kommer paradokset igen til udtryk. Soldaterne har umiddelbart svært ved at identifice-
re andre grupperelationer, hvor de har knyttet de samme stærke bånd (Bilag 2: s.10), hvil-
ket sætter begrænsninger på de muligheder de kan identificere på nuværende tidspunkt.
Set fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, er de tre sociale ordener som er beskrevet
ovenfor, stadigt centrale i de tre respondenters identitetsopfattelse. Konteksten de befinder
sig i igennem den fysiske rehabilitering kan på nogle områder sammenlignes med deres
enhedsrelationer. For som en forklarer, så ”..bliver man taget sådan lidt tilbage igen”(1).
En del af forklaringen kan ligge i, at respondenterne har samme baggrund som soldater,
53
alle er kommet til skade, og ikke mindst at de alle har været en del af den kultur og jargon,
som respondenterne refererer til flere gange (Bilag 2: s.5-7).
3.3.3.2 Selvbiografien – Individets fortælling Giddens har som beskrevet en mere narrativ opfattelse af identitetsbegrebet. Set ud fra
hans opfattelse af kategorisering, og ikke mindst evnen til at fastholde og kommunikere sin
selvbiografi (Kap.2, pkt. 2.3.3: s. 28), er der flere ting der springer i øjnene.
Selvom respondenterne har dannet deres individuelle ”soldateridentitet” på forskellige
tidspunkter, og ikke mindst på forskellige grundlag, er der store lighedstræk i forhold til
deres bestræbelser på at forme og forbedre deres biografi. De former den primært om-
kring det at være udsendt.
De har mellem en og seks udsendelser bag sig og italesætter tilværelsen som soldat, som
det at klargøre sig til mission og at være i mission. Tilværelsen former sig omkring det
unikke fællesskab der efter deres opfattelse kun findes i den enhed man skal udsendes
med, er udsendt med eller har været udsendt med.
For minimum to af respondenterne skulle denne fortælling gerne holdes i live i mange år
endnu (1 & 2), men ulykken har sat et punktum for den ene (1) og trukket det lidt ud for
den anden (2). Den tredje udtrykker, at han allerede før udsendelsen havde overvejet no-
get andet (3), og han havde således forberedt sig mentalt på at afslutte dette kapitel. Der
er dog ingen tvivl om, at kapitlet står som en meget væsentlig periode af deres liv, og som
en markant del af deres identitets historie. Det er alene deres beslutning (1 & 3), at histori-
en ikke tager dem et andet sted hen i forsvaret. Dette understreger det kardinalpunkt i de-
res identitet, der ser historien om soldaten, som kampsoldat, og ikke en der udfører et eller
andet ligegyldigt arbejde til géne for såvel dem selv som for Forsvaret (Bilag 2: s.17).
Respondenternes valg omkring at stoppe i Forsvaret skal derfor også ses som en erken-
delse af, at de ikke længere kan holde den fortælling i gang, og deres selvbiografi derfor
må forme sig omkring en ny fortælling. Det kan eventuelt være gennem deres uddannelser
og senere karrierevalg.
54
3.3.4 Kropsliggørelsen af identiteten Kroppen er genstand for såvel nydelse som ubehag, men samtidigt et handlingssystem,
som i hverdagens interaktioner udgør en essentiel del af opretholdelsen af vores selviden-
titet (Kap.2, pkt. 2.3.3: s.28)
3.3.4.1 Fysiske begrænsninger og kropsliggørelse Kropsliggørelsen af sproget er naturligvis særlig relevant for specialets respondenter, idet
de alle har pådraget sig fysiske begrænsninger, der som tidligere argumenteret (pkt.
3.3.2.1), har haft en afgørende betydning for deres individuelle identitet, eller selvopfattel-
se.
En af respondenterne udtrykker da også ”Det er svært at se standhaftig ud på krykker i
grøn uniform…” (2). Alligevel mener de ikke at soldaterkammeraterne oplever dem ander-
ledes, og i den kontekst tænker de ikke over deres fysiske begrænsninger (Bilag 2: s.11)
I forhold til socialkonstruktivismen, og særligt Giddens, er det interessant at se hvordan
kropsliggørelsen af identiteten hos respondenterne har en stor betydning for deres selvop-
fattelse, men mindre i forhold til deres identifikation med deres gruppeidentitet.
Det må ikke misforstås med at de stadig føler at de er en del af soldaterlivet hos deres
enheder nu, men at de i forhold til de enkelte, og den konkrete gruppe føler en gruppe-
identitet. Deres sociale relationer er med andre ord ikke forankret i en fælles soldateriden-
titet, men i en fælles fortid.
Det giver yderligere forklaringskraft til den antagelse Giddens har om at identitet ikke kun
handler om kategorisering, men også i evnen til at holde sin selvbiografi i gang (Kap.2, pkt.
2.3.3: s.28). Man kunne fristes til at sige, at soldaterne har skrevet, men også afsluttet en
del af deres selvbiografi. De har taget stilling til hvad de vil i forhold til Forsvaret, men det
nye kapitel er først lige begyndt.
Kropsliggørelsen kommer altså tydeligt til udtryk i respondenternes fravalg af en militær
karriere, med begrundelse i deres fysiske begrænsninger. Også selvom der er andre mu-
ligheder i Forsvaret end det at være kampsoldat. En af respondenterne udtrykker således:
”Det har været helt mit eget valg. Jeg er blevet tilbudt en stilling, hvor jeg kunne sidde og
tælle kuglepenne, vende dem, tørre billeder. Det gider jeg ikke. Det kan jeg sagtens se, at
jeg bare vil være til gene i forsvaret. Forsvaret er en aktiv arbejdsplads, jeg kan ikke delta-
55
ge på samme niveau så jeg vil bare gå i vejen, og jeg gider faktisk ikke at sidde og spilde
min tid på bare at sidde og flytte kuglepenne og stryge papir. Jeg ville røvkede mig og
brænde fuldstændigt sammen. Så længe forsvaret de bakker mig op i at de også synes
det er en god investering at få mig losset ad helvede til så er det fint. Det er et fint samar-
bejde og jeg mangler ikke noget fra forsvaret”….. ”Jeg synes det er en federe konsekvens
end at sætte mig i et dead beat job i 20 år. Så vil jeg langt hellere ud at lave noget jeg sy-
nes er interessant” (1) (Bilag 2: s.17-18). Forsvaret betaler nu løn til ham mens han tager
en HF, der skal give ham adgang til en ingeniøruddannelse (Bilag 2: s.18).
Det samme mener en af de øvrige (3), som også er blevet tilbudt at tage en uddannelse
udenfor forsvaret (Bilag 2: s.17). Den tredje derimod (2) er fortsat tjenestegørende, og ar-
bejder imod en udsendelse på ISAF, hold 15 (januar 2013), altså om halvandet år. Han er
dog fortsat ydmyg i forhold til at opnå sine ambitioner, og er villig til at tage konsekvensen
ved at stoppe hvis ikke han opfylder de fysiske krav.
De udtrykker dermed en holdning, i forhold til deres ansættelse i Forsvaret, om at det er
enten eller, hvilket yderligere bestyrker kropsliggørelsen af den soldateridentitet de havde,
og nu ikke længere har fordi de ikke lever op til de fysiske krav til en kampsoldat. De kan
med andre ord ikke længere kategorisere sig med det at være soldat, og vælger derfor at
afslutte kapitlet.
3.3.5 Hvad er vigtigt i forhold til rehabiliteringen Ved interviewenes afslutning blev respondenter stillet over for dels nogle perspektiveren-
de, og dels nogle skalerede og prioriterede spørgsmål. Besvarelserne understøtter de
konklusioner der er draget igennem analysen set med socialkonstruktivistiske øjne.
Respondenterne bygger videre på deres fortællinger ved at tage stilling til hvorde ser sig
selv om ti år.(Bilag 2: s.34-35)(Bilag 3: s.8-9) og understreger endnu engang, at de er af-
klarede med deres situation. De har startet fortsættelsen på deres fortælling, i hver deres
retning. Uanset hvor den bringer dem hen, er de dog enige om, at den fysiske rehabilite-
ring er fundamental. På spørgsmålet hvad der er vigtigst for rehabiliteringen svarer re-
spondenterne: ”for mig vil det helt sikkert være omskoling til et nyt job udenfor Forsva-
ret”(3), ”Det er det fysiske….og så at man bliver omskolet til et civilt job eller uddannel-
se”(1), ”Jamen der er det jo genoptræningen”(2) (Bilag 2: s.35-38)(Bilag 3: s.9-10) Det un-
56
derstøtter Giddens anerkendelse af kroppen som udtryk for selvet, selve fundamentet til at
opretholde selvidentitetens biografi. (Kap.2, pkt. 2.3.3: s.28-29). Men der er også et billede
af, at respondenterne får kategoriseret sig selv igen, får fortsat deres fortælling. Enten ved
at skrive videre på sin biografi i Forsvaret, eller i et nyt kapitel indenfor eller uden for For-
svaret. De søger nye udfordringer de kan spejle sig i, for derigennem at skabe en ny iden-
titet, i en ny kontekst.
3.3.6 Konklusion af analysen af det socialkonstruktivistiske paradigme Sammenfattende ses der med det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsbegreb, en
sammenhæng i den måde respondenterne har formet deres identitet fra de startede i For-
svaret, og til de, for to af respondenternes vedkommende, valgte at stoppe deres karriere i
Forsvaret. Identitetsdannelse har været formet omkring de centrale begreber: Klassifikati-
on, kategorisering og identifikation inden for de tre sociale samfundsordner.
Respondenterne har indledningsvis dannet deres individuelle ”soldateridentitet” omkring
egne forventninger til jobbet i Forsvaret, egne evner og ikke mindst et ønske om at fremstå
i forhold til disse forestillinger, over for andre. Deres gruppeidentitet afspejler denne hold-
ning, og er fokuseret på de elementer der hviler på udsendelse som kampsoldat i en inter-
national operation. Herunder det sammenhold, kammeratskab og den jargon der er om-
kring enheden før, under og efter udsendelsen.
Det er disse elementer, der danner hovedingredienserne i deres selvbiografi. De har siden
de startede i Forsvaret, og måske før (3), skrevet indledningen til det kapitel i deres liv,
som omhandler soldateridentiteten. Det har uden sammenligning været et indholdsrigt,
udfordrende og tilfredsstillende kapitel, som har haft sin største beretning omkring det at
være udsendt i en international operation.
De har på tragisk vis mistet deres evne, til at leve op til de krav, de ikke mindst selv stiller
til at holde deres fortælling i gang. De kan ikke forene det at være soldat med det at være
fysisk begrænset, uanset om Forsvaret tilbyder dem et job eller måske oven i købet en
udsendelse. I deres identitetsforståelse, er det at være soldat ligestillet med at kunne, lø-
be, kæmpe og ikke mindst tage vare på sig selv.
57
Hvordan skaber respondenterne så en ny tilværelse indenfor eller udenfor Forsvaret, i for-
hold til dette paradigmes identitetsbegreb?
Det er jo et interessant spørgsmål. For som antydet tidligere, er de ikke helt i mål endnu i
forhold til at skabe en ny identitet. Paradigmet peger på det nødvendige i at skabe sam-
menhæng mellem de tre sociale ordner. Der sker igennem klassifikation, kategorisering og
identifikation, hvor identifikationen sker på såvel individuelt, som på gruppe niveau (Kap.2,
pkt. 2.3.2: s.27).
Den ene af respondenterne (2), har i virkeligheden en reel chance for at fortsætte sin til-
værelse i Forsvaret. Endda i en tilfredsstillende funktion set med hans soldateridentitet.
Nemlig med mulighed for en udsendelse inden for en overskuelig årrække. For hans ved-
kommende, er der således kun tale om at han i en begrænset periode må overvinde sit
behov for at blive udsendt, til fordel for at blive fysisk klar. Han må dog slås med den risiko
der trods alt er, for at det ikke lykkes. Når det er sagt, er han umiddelbart afklaret med
hvad konsekvenserne i givet fald må blive. Det samme gælder de to øvrige (1 & 3).
Netop det, at deres ”soldateridentitet” er så forankret i det at leve op til såvel egne som
formelle fysiske krav betyder, at de forholder sig kritisk til deres egen identitet som indivi-
duel soldat, og som en del af den interaktive og institutionelle orden. Deres kategorisering
af dem selv som soldater, lever ikke længere op til deres egne idealer eller klassifikation,
eller det de tror, er andres. Dermed har de allerede taget det første skridt imod en ny iden-
titetsdannelse. To af respondenterne har måttet forberede sig på en mindre fysisk tilværel-
se (1 & 3). De har taget mod en mulighed for at gennemføre et civilt studie, betalt af For-
svaret. De er dermed begyndt at skabe sig en identitet som henholdsvis ingeniør og jurist.
Soldateridentiteten ligger i bagagen, og kommer frem når de befinder sig i en kontekst
hvor den er relevant, som i hinandens eller soldaterkammeraternes selskab. Ellers er den
et afsluttet kapitel i deres liv. Selvbiografien arbejder de stadig på, men de arbejder på at
udvikle endnu en ny identitet, eller flere. På skolebænken, på kontoret og hvor deres for-
tælling ellers bringer dem hen.
58
3.4 Analyse af de kampskadede soldaters identitetsdannelse i forhold til det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb
3.4.1 Jeget er kernen i udviklingen Identitet ses som noget, der knytter sig til det enkelte individ, og har en objektiv eksistens,
der er til at undersøge (Kap.2, pkt. 2.4: s.32). Identiteten skabes gennem en livslang udvik-
ling gennem otte faser mod et fuldendt jeg (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.35). Jeget er kernen i den-
ne udvikling.
3.4.1.1 Jeget og dets Selvidentiteten i forhold til Forsvaret. Set fra et essentialistisk perspektiv, med fokus på Eriksons livsstadier (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.
34-36), skal individet gennemgå en række kriser (identitetskriser) for at kunne udvikle sig.
Som tidligere beskrevet (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.38) er særligt det femte stadie interessant i
forhold til specialets problemformulering. At finde ud af ”hvem er jeg” er den primære pro-
blemstilling/krise i dette stadie.
Det er tidligere argumenteret, at respondenterne befinder i netop femte livsstadie, da de
startede i Forsvaret (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.37). Måske endda på vej videre for en enkelts
vedkommende (2). Interviewet underbygger denne antagelse gennem flere udsagn. Ser vi
først på respondent 2, så har han studeret Mellemøst studier på et universitet i USA (Bilag
2: s.2-4). Da det først gik op for ham at han skulle i Forsvaret, kunne han kæde det sam-
men med studiet i et ønske om at komme til Irak (Bilag 2: s.18). For hans vedkommende
var der på dette tidspunkt ikke tale om, at han skulle overvinde en krise, men at han kunne
udvikle den identitet han havde skabt omkring studiet og sin baggrund som Army Brad.
For de to øvrige, kan man med essentialistiske briller argumentere for, at de befandt sig
midt i ungdommens identitetskrise. Deres motivation for at starte i Forsvaret var for den
enes vedkommende (3) baseret på et ønske om at undgå et 8-17 job, samt en søgen efter
et aktivt udendørsliv (Bilag 2: s.20). For den anden (1) var det også en søgen efter et
spændende og aktivt udendørsliv, men også et spørgsmål om at prøve noget nyt (Bilag 3:
s.1). Der er heller ingen tvivl om, at de med et essentialistisk perspektiv bygger deres sø-
gen op omkring deres identitet som aktive friluft mennesker. De to af respondenterne (1 &
2) har derudover en reference i forhold til deres fædre, som begge har været soldater.
hvorimod den tredje (3) nærmest søger at bryde med en forventning om en boglig karriere
59
(Bilag 2: s.23) for at holde fast i sin aktive inderste identitet. Det må ikke forveksles med en
negativ identitet, som behandles nedenfor.
På sin vis er der meget god sammenhæng mellem Eriksons beskrivelse af det femte livs-
stadie, og den måde respondenterne i talesætter deres søgen efter ”hvem de er”. Især
hvordan de igennem denne fase er påvirket af deres fortid (Kap.2, pkt. 2.4.2: s.37). Det
skaber et billede af den linearitet, der kendetegner essentialismens identitetsbegreb.
3.4.1.2 Regredieringen – Ny krise Der er meget i interviewene der antyder, at respondenterne udviklede deres identitet om-
kring det aktive liv og de fysiske krav i Forsvaret, og ikke mindst de særlige forhold om-
kring udsendelse i international operationer. De er på vej gennem eller måske videre fra
en fase af livet hvor de finder ud af hvem de er. Derfor argumenteres der også for, at re-
spondenterne regredieres til det femte livsstadie efter deres ulykker (Ibid).
Det der ovenfor argumenteres for som afgørende for identitetsdannelsen, er ikke længere
muligt. Respondenterne kan ikke længere spejle de idealer de har omkring en "soldater-
identitet” med deres egen selvopfattelse. De må acceptere, at den krop de har, ikke læn-
gere kan være soldat i deres perception. Det giver de på mange områder også udtryk for.
Den linearitet de
3.4.2 Ontologisk sikkerhed – Selvidentitet i forskellige kontekster Ontologisk sikkerhed er grundlæggende. Jeg identiteten etableres gennem de første livs-
stadier og udgør kernen for identitetens udvikling gennem de øvrige livsstadier (Ibid). Je-
get repræsenterer de forskellige selv i forskellige kontekster.
3.4.2.1 Jeget indeholder selvets mange roller Erikson skelner mellem jeget og selvet. Jeget rummer alle de forskellige selv, som hver
især repræsenterer oplevelsen af selvet i forskellige situationer (Kap.2, pkt. 2.4.1: s.35).
Kernberg taler om selvet med tilhørende roller (Kap.2, pkt. 2.4.3: s.38).
Respondenterne beskriver, hvorledes de i forskellige sammenhænge agerer forskelligt.
Det gælder såvel i forskellige fysiske kontekster, som blandt forskellige mennesker. Sam-
tidigt udtrykker de dog, at de grundlæggende er den samme. ”Der er helt sikkert Mourice
60
Irak, Mourice Afghanistan……en kæreste Mourice og ham der står og snakker værksted
med kammeraterne på kasernen” (2) ”…jeg kan godt lide at tro om mig selv, at jeg grund-
læggende er den samme, ….de holdninger jeg har over for mine kammerater, kollegaer er
de samme som når jeg er kæreste Mourice, jeg taler måske bare anderledes” (2) ”ja, det
er vigtigt at man har forskellige væremåder” (3)(Bilag 2: s.21-22)”Jeg tror altid man tænker
lidt over hvem man taler til, og hvordan man taler og agerer………..Men inderst inde er
man jo stadig den samme”(1)(Bilag 3: s.1).
Her kan det forekomme meget karikeret og italesat i forhold til særligt Eriksons selvidenti-
tetsbegreb (Kap.2, pkt. 2.4.1: s.34), men det respondenterne giver udtryk for er ikke alene
hvorledes de udtrykker sig i forskellige sammenhænge. Det at de tilpasser sig i forhold til
omskiftelige situationer og relationer, er netop et udtryk for deres evne til at se deres selv i
forskellige roller. Altså at deres selvopfattelse er forskellig i forskellige sammenhænge.
Dermed ikke sagt at de ændrer sig, da det vil være i modstrid med den essentialistiske
opfattelse, men at de bringer deres individualitet (jeget) ind i forskellige sammenhænge
gennem forskellige selv eller roller.
Kernberg ville karakterisere det som individet bevidsthed om, hvorledes det interrelationel-
le samspil mellem individer påvirkes ad de involverede individers forskellige roller (Kap.2,
pkt. 2.4.3: s.39).
3.4.3 Projektive og introjektive processer – Psykosocial relativitet Projektive- og introjektive processer skaber en subjektiv oplevelse af betydningsfulde an-
dre, og danner grundlag for en refleksiv sammenligning med jeget i såvel nutid som fortid
(Kap.2, pkt. 2.4.1: s.33). Jeg identitetens sociale identitet kommer til udtryk i individets
subjektive oplevelse af, at der er sammenhæng mellem dets selvopfattelse og andre rele-
vante individers opfattelse af dem (Kap.2, pkt. 2.4.3: s.38).
3.4.3.1 Social identitet - Betydningsfulde andre – Selvet og omverdenen Hvis vi ser på respondenternes identitetsdannelse i forhold til et ”soldater selv”, er der flere
udsagn der springer i øjnene. Specielt når vi ser på betydningsfulde andres indflydelse på
såvel den individuelle- som den sociale identitet hos respondenterne.
Som en af respondenterne beskriver ”…mange af mine kammerater havde været udsendt
og lever det der soldaterliv. Og jeg sad lidt fascineret og lyttede med….det kunne jeg rigtig
godt tænke mig selv….Det tror jeg er en stor faktor for mit vedkommende” (1)(Bilag 3: s.2).
61
Derudover har han tidligere beskrevet, at hans far havde været sergent og havde talt ro-
sende om Forsvaret (Bilag 3: s.1). En anden har også, under sin opvækst, været præget
af en far der var tjenestegørende i den amerikanske hær, med to ture i Vietnam (2)”..jer er
lidt Army brad i min opvækst….det har helt sikkert præget, og min fars opdragelse…så det
faldt helt naturligt for mig…. det var lige min stil” (Bilag 2: s20). Den tredje (3) har ikke
umiddelbart andre referencer end det aktive liv, som er beskrevet ovenfor, til gengæld har
han været påvirket at en direkte modsætning ”min mor er meget boglig og prøvede på den
måde at få mig til at læse mere……den lyst har aldrig været der” (Bilag 2: s.23) Dermed
bevidstlig gør han moderens indflydelse, selvom den egentligt påvirker ham i modsat ret-
ning. Det må ikke forveksles med trods, eller det som er beskrevet som en negativ identitet
(Kap.2, pkt.2.4.4: s. 40).
De betydningsfulde personer, der har været afgørende for at de startede i Forsvaret, har til
dels også influeret på deres ønske om at blive. Altså har de haft en stor betydning i forhold
til at udvikle deres identitet i retning af Forsvaret. Der er dog ingen tvivl om, at det der har
haft størst indflydelse på udviklingen af deres gruppeidentitet er de relationer de har om-
kring udsendelse. I forhold til det at blive i Forsvaret, med henblik på udsendelse, er det de
ældre kollegaer og deres beskrivelser, som respondenterne spejler og måler deres eget
jeg med. De reflekterer over de idealer de har, og udvikler derigennem deres egen selvop-
fattelse. De udvikler med andre ord deres egen rolle (selv) i den nye kontekst, men stadig
med udgangspunkt i jeget.
Når respondenterne skal tage stilling til andres indflydelse på deres valg, er de meget klart
afvisende. Som det dog tydeligt fremgår af ovenstående, er der ubevidst en del påvirknin-
ger, der med essentialistiske øjne peger på en stor sammenhæng mellem respondenter-
nes oplevelse af andre i forhold til dem selv, og de valg de træffer. Ligeledes er den stær-
ke enhedsfølelse skabt gennem en gensidig spejling eller det Schafer beskriver som inter-
naliseringsprocesser. (Kap.2, pkt. 2.4.3: s.38)
3.4.4 Gruppeidentitet Som argumenteret ovenfor, skal der være sammenhæng mellem individets selvopfattelse
og andre relevante individers opfattelse af dem. Derudover er individets søgen efter iden-
titet gennem omskiftelige roller, selvbevidste attituder eller ambitiøse ydre positurer central
i forhold til forståelsen af individets sociale relationer (Kap.2, pkt.2.4.3: s.39).
62
3.4.4.1 Enhedsfølelsen – Når sammenhængen brydes Netop de to udsagn er interessante i forhold til respondenternes socoale identitet efter de
har mistet dele af førligheden. Der er ingen tvivl om, at alle tre nærer meget stærke bånd
til deres enhed. Omvendt har de også en klar opfattelse af, at enheden stadig har stor re-
spekt for dem. Det er dog ikke nok til at de alle tre vælger at blive i Forsvaret. Forklaringen
skal findes i selvopfattelsen. ”Jeg er stadig stolt af at have været soldat, men jeg kan ikke
se mig selv som soldat mere” (1)(Bilag 3: s.4)
De gode relationer til kollegaerne kan ikke kompensere for de fysiske begrænsninger. Det
giver fra et essentialistisk perspektiv meget god mening, da identitetsdannelsen i dette
paradigmes forståelse ikke skabes gennem relationer, men i stedet omkring kerneidentite-
ten. Så selvom de kan muntre sig med de gamle kollegaer, og de gamle kollegaer behand-
ler dem med samme, eller måske oven i købet større respekt end før, så vælger de allige-
vel at bryde (Bilag 2: s.26, Bilag 3: s.3-4). Sammenhængen mellem selvopfattelsen og an-
dres opfattelse er måske intakt i forhold til kammeratskabet, men næppe i forhold til jobbet.
Risikoen for at blive ekskluderet med tiden bliver bekræftet af to af dem (2 & 3). ”….de op-
lever nye ting nu, som man ikke er med i.....når man ikke er en del af en røvtur, så kan
man ikke snakke med”(3), ”Out of sight, out of mind”(2). Deres gensidige relationer vil væ-
re en del af fortiden, og ligesom den vil fortabe sig med tiden, vil deres fælles identitet. Re-
spondenterne opfatter ikke længere sig selv som det de var. Derfor kan de ikke længere
være en del af den sociale identitet. Relationerne vil måske vedblive med at være der,
men identiteten er en del af fortiden.
3.4.5 Positiv- & negativ identitet Erikson anvender i sin identitetsteori begreberne positiv- og negativ identifikation, som ud-
tryk for henholdsvis en vellykket og en mislykket identitet. Begreberne dækker over hvor-
vidt man har overvundet sine kriser eller ej, idet den negative identitet også kan dække
over bevidste eller trodsige valg (Kap.2, pkt.2.4.4: s.40).
3.4.5.1 Rehabilitering og positiv identitet Specialet har tidligere beskrevet, hvordan den fysiske rehabilitering og omskoling til et an-
det job udenfor eller indenfor Forsvaret er det vigtigste for respondenterne. For den ene
63
der bliver i Forsvaret(2) er træningsindsatsen målrette mod en udsendelse, og dermed
opretholdelse af den identitet han havde før ulykken (Bilag 2: s.27). De to andre har i Erik-
sons terminologi fornægtet dem selv (Kap.2, pkt. 2.4.4: s.41) i den psykosociale identitet
der omfatter Forsvaret. Det har bragt dem ind i en ny identitetskrise, som de kan komme
positivt eller negativt ud af. Tanken om det selv der var soldat, fordi det aktive liv er en vig-
tig bestanddel af dem, er ikke glemt. Det er netop den, der har skabt fornægtelsen. Para-
doksalt er det også den, der skaber resultater i deres fysiske rehabilitering. Den positive
identitet skal igen skabes gennem nedbrydning af de fysiske begrænsninger. Det må ikke
blive dem der styrer deres muligheder ”jeg tror at de der begrænsninger bliver skubbet
mere og mere i baggrunden(1)(Bilag 3: s.4). En anden forklarer hvordan det at ”give op”
ville give en evig påmindelse om hvor svag man var, når man kunne have gjort noget ved
det (2)(Bilag 2: s.29).
Respondenternes italesætter hvad der i forhold til deres egen opfattelse af dem selv ville
være en positiv eller en negativ identitetsdannelse. Dermed italesætter de også at deres
identitetsdannelse skal skabes gennem fysisk rehabilitering. Erkendelsen af at de ikke kan
blive soldater igen, i deres egen forstand af begrebet, gør at det næst vigtigste bliver at
finde noget andet at lave. Den fysiske rehabilitering skal være med til at vælte så mange
barrierer som muligt i den proces.
3.4.6 Samfundet og identiteten Objektrelationsteorien, som Kernberg fremstiller den, lægger vægt på samfundets omskif-
telighed, og den betydning det har for individets sociale identitet (Kap.2, pkt. 2.4.3: s.38)
3.4.6.1 Forventninger og idealer Specialet tolker omskifteligheden med krav til Forsvaret og dets medarbejdere (Ibid). Den
forventning spejler sig også i respondenterne og deres forventninger til Forsvaret både før
og efter deres ulykke. De billedliggør det med en forestilling af en top tunet He-Man, og en
140 kg hjemmeværnsmand (Bilag 3: s.6, Bilag 2: s.30). Deres forventning matcher He-
man’en. To af dem (1 & 3) vil ikke kunne leve op til dette ideal og har taget konsekvensen.
Det bliver dermed den måde samfundets påvirkninger er indlejret i dem selv, der er afgø-
rende for deres valg, og ikke andres meninger. Dermed understreger de den essentialisti-
64
ske forståelse af, at den sociale identitet er centreret omkring individet, og ikke omkring
relationer eller andre påvirkninger.
3.4.7 Konklusion på analysen af det essentialistiske paradigme Sammenfattende ses der med det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb, en god
sammenhæng, og ikke mindst linearitet, i det der har været centralt for respondenternes
identitetsdannelse, i forhold til at vælge en tilværelse i, og skabe en identitet i Forsvaret,
og endeligt at fravælge samme. Det der har været omdrejningspunktet i alle faser, har væ-
ret jeget og selvopfattelsen. Respondenterne har igennem identitetsdannelsen taget afsæt
i deres egne centrale værdier.
I udformningen af deres individuelle ”soldater selv”, har de taget afsæt i en identitet som
aktiv, som kunne bringes ind i en aktiv kontekst og derved fortsætte. Dermed bliver deres
perception af en soldat, en aktiv og top tunet He-Man, hvilket senere får afgørende betyd-
ning for deres fravalg. Det samme har været styrende for dannelsen af deres sociale iden-
titet i Forsvaret. De har kunnet spejle deres idealer om at være aktive, med en tilværelse i
Forsvaret, og har skabt sammenhæng mellem selvopfattelse og relevante individers opfat-
telse af dem. Herunder de projektive- og introjektive processer. Herigennem har de skabt
en social identitet, som understøtter og udformes gennem deres eget jeg.
Den sammenhæng bliver udfordret på ny efter deres ulykke. Alle tre respondenter må
genoverveje deres identitet, og gennemgå en ny identitetskrise. Paradoksalt nok, så er
det, der har skabt deres ”soldater selv”, det samme som vil få dem til at fravælge den. De
har alle et stærkt billede af, hvad der kræves fysisk for at opretholde det selv de havde i
Forsvaret og de måtte derfor genoverveje deres tilværelse i den kontekst. Deres idealer
matcher ikke længere den selvopfattelse de har, hvilket betyder, at de ikke længere kan
udfylde deres rolle i den kontekst. Internaliseringsprocessen er brudt. I hvert tilfælde for de
to af dem (1 & 3). For den tredje (2) lever soldater selvet videre, men med den usikkerhed,
at rehabiliteringen fejler, og han dermed skal gennemleve en ny identitetskrise.
Hvordan skaber respondenterne så en ny tilværelse indenfor eller udenfor Forsvaret, i for-
hold til dette paradigmes identitetsbegreb?
65
Det bliver en udfordring at komme med et kvalificeret bud på det spørgsmål. Ikke mindst
fordi respondenterne stadig står midt i deres identitetskrise. Paradigmet peger på, at iden-
titeten former sig omkring jeget, og jegets opfattelse af sig selv i forskellige sammenhæn-
ge. Også den sociale identitet udspringer af jegets refleksive sammenligning med sin for-
tid og nutid (Kap.2, pkt.2.4.1: s.33 & 34).
Den ene af respondenterne (2) fastholder fortsat sin identitet i Forsvaret, selv om den har
været og kan blive udfordret. Det sker alene fordi, han har en reel chance for at reetablere
sig i forhold til sin selvopfattelse før ulykken. Alligevel må han nødvendigvis gøre sig nogle
overvejelser, såfremt det ikke lykkes. Derfor er hans betragtninger fortsat relevante i for-
hold til problemformuleringen. De to øvrige (1 & 3) står i en noget anderledes situation.
Som argumenteret, er de regredieret i forhold til Eriksons beskrivelse af identitetsudviklin-
gen. Ikke alene fordi de står i en ny identitets krise, men fordi den er fundamental i forhold
til at finde ud af hvem de er. Det der har formet dem hidtil, har været en identitet, der er
bygget op omkring en aktiv tilværelse. En identitet, der hurtigt fandt sin plads i Forsvaret.
Spørgsmålet bliver derfor nærmere, hvad der kan erstatte Forsvaret og ikke mindst hvor-
dan. Hvis udgangspunktet er, at respondenterne har bygget deres identitet op omkring
nogle fysiske idealer, hvordan kan den identitet så understøttes fremadrettet. Responden-
terne peger alle på vigtigheden af fysisk rehabilitering, hvilket understøtter den konklusion.
Det som ud fra et essentialistisk perspektiv kunne skabe en meningsfuld tilværelse for re-
spondenterne må derfor fortsat understøtte en aktiv tilværelse. Dermed skabes der fortsat
en linearitet i deres identitetsdannelse gennem livets udviklingsfaser. Man kan frygte, at de
to, der har valgt at tage en boglig uddannelse, vil få svært ved at komme igennem krisen,
hvis det der har været fundamental i deres liv indtil nu, pludselig bliver erstattet af det de
tog afstand fra i ved at starte i Forsvaret.
66
3.5 Konklusion, sammenfatning og diskussion af analyserne af soldaternes identitetsdannelse i forhold til de to paradigmers
Som tidligere beskrevet, har specialet ikke til hensigt, at kvalificere det ene paradigme
fremfor det andet, men nærmere at fremhæve forskellighederne. Når det er sagt, er der
dog områder, hvor netop forskellighederne bliver modsætningens styrke og det derfor bli-
ver centralt for besvarelsen af problemformuleringen.
Det som er de centrale forskelle i paradigmernes identitetsbegreb i forhold til identitets-
dannelse, er deres opfattelse af identitet som enten et begreb eller en proces. Det essen-
tialistiske paradigme fokuserer på identitetsudviklingen ud fra en kerneidentitet, der knytter
sig til det enkelte individ. Det skaber en linearitet i udviklingen, da identiteten aldrig konsti-
tuerer sig, men i stedet udvikler sig gennem livet.
Det socialkonstruktivistiske paradigme derimod ser identitetsdannelsen som en flydende
proces, hvor individet skifter identitet i forskellige kontekster. Identiteten konstituerer sig
konstant i forskellige kontekster, og former sig mere som en fortælling (Ibid).
Analysen af respondenternes identitetsdannelse i forhold til de to paradigmer viser ikke
overraskende det samme modsætningsforhold. Sammenfattende er der indenfor begge
paradigmer god sammenhængs- og forklaringskraft i forhold til analysen af respondenter-
nes identitetsdannelse. I det følgende diskuteres deres identitetsdannelse på forskellige
niveauer.
Grundlæggende er det ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv forkert at tale om en in-
dividuel identitet, da identiteten skabes gennem relationer og kontekster. Respondenterne
har skabt deres ”soldateridentitet” gennem klassificering, kategorisering og identificering.
De har klassificeret Forsvaret, som noget der kunne imødekomme deres forventninger,
kategoriseret de andre og sig selv, og identificeret sig med det. De har konstitueret deres
identitet i denne kontekst som soldat og derigennem skabt deres fortælling.
Fra et essentialistisk perspektiv, giver det god mening at tale om individuel identitet. Re-
spondenterne har skabt deres identitet gennem en spejling af deres egen kerneidentitet,
med udgangspunkt i dels en aktiv livsstil og dels indflydelse fra betydningsfulde personer i
67
opvæksten. Der er derfor tale om en udvikling af deres identitet, hvor de gennem soldater-
identiteten præsenterer jegets gennem et ”soldater selv”.
Selvidentifikation og gruppeidentifikation hænger tæt sammen i et socialkonstruktivistisk
perspektiv. Respondenterne beskriver udsendelsen som den stærkeste gruppeidentifikati-
on. De tre sociale ordner kommer bedst til udtryk her, og understreger, at det som før blev
beskrevet som ”soldateridentitet”, tydeligst kommer til udtryk i en samlet kontekst.
I et essentialistisk perspektiv skal den stærke identitetsfølelse ikke forklares gennem rela-
tionerne, men gennem respondenternes opfattelse af, at der er sammenhæng mellem de-
res selvopfattelse og de andres opfattelse af dem. Det at være soldat, og derigennem blive
udsendt i international operation, er med andre ord det, der bedst skaber sammenhæng
mellem jeget og soldater selvet for respondenterne. Dermed har de fundet ud af hvem de
er, og udviklingen kan fortsætte.
Analysen viser på den ene side en identitet, der har konstitueret sig i forhold til soldater-
kammeraterne, og primært det at blive udsendt i international operation. På den anden
side viser den en identitet, der har udviklet sig omkring et aktivt individ, og hans selvopfat-
telse i soldaterkonteksten, hvor det at blive udsendt giver den bedste sammenhæng.
Efter deres ulykke, er der enighed om, at de ikke kan fortsætte i Forsvaret, hvis ikke de
kan udsendes under samme vilkår som før ulykken.
Set fra et socialkonstruktivistisk synspunkt er det et udtryk for, at de ikke længere kan
hverken kategorisere eller identificere sig med deres egne idealer eller de idealer som de
tror, er andres. Dermed forholder de sig kritiske i forhold til at kunne indgå i de tre sociale
ordner i denne kontekst, og må derfor skulle skabe en ny identitet, hvilket to allerede har
påbegyndt. Soldater identiteten er et afsluttet kapitel.
Set med essentialistiske briller, er det i højere grad et udtryk for, at sammenhængen i de-
res selvopfattelse i denne kontekst er brudt. Deres fysiske begrænsninger har sat en stop-
per for deres aktive soldater selv, og de kan dermed ikke se sig selv i den kontekst mere.
Overordnet har begge paradigmer god forklaringskraft i forhold til at beskrive responden-
ternes identitetsdannelse.
68
Det essentialistiske paradigme har dog en stærkere forklaringskraft i forhold til individets
følelse af at høre til i Forsvaret. Udsagnet ”Det er ikke et job, det er en livsstil” står i stærk
kontrast til at skulle skabe en helt ny identitet i en anden kontekst.
Også selvom Giddens taler om selvbiografien som kernen i selvidentifikationen, og der-
med anerkender, at man tager noget med sig når man skaber en ny identitet.
Omvendt giver det paradoksalt nok, heller mening ud fra et essentialistisk perspektiv, at
respondenterne har udviklet sig omkring en aktiv selvidentitet, men forsøger at overvinde
den nye identitetskrise ved at påbegynde et længere studie. Det må alt andet lige give en
risiko for en negativ identitet.
Der er altså nogle ”blind spots” i begge paradigmer, i forhold til at besvare specialets pro-
blemformulering.
Umiddelbart vil det være at forbryde sig mod begge paradigmers identitetsopfattelse, hvis
specialet konkluderede at respondenternes identitetsdannelse bedst kunne understøttes
gennem en kombination af de to paradigmer. De er jo netop fundamentalt forskellige.
Det der har stået stærkest, i forhold til respondenternes identitetsdannelse gennem inter-
viewene, har været deres billede af at en fysisk stærk soldat med en aktiv tilværelse. Spe-
cialet har beskrevet det som deres paradoks, da det fysiske og aktive der fik dem til at
skabe eller udvikle henholdsvis ”soldateridentiteten” eller ”soldater selvet”, samtidigt er det
der får dem til at fravælge det.
Det peger på den ene side på at de må vælge en anden levevej, men samtidigt at det fysi-
ske og aktive skal være en væsentlig bestanddel af deres nye tilværelse.
De to paradigmers grundantagelser kan ikke kombineres, men de har hver især nogle
værktøjer, som kan være relevante at bringe i spil i forhold til at give respondenterne et
meningsfuldt liv i en anden kontekst.
69
4 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusionen og perspektiveringen vil være resultatet af de foregående analyser og sammen-
fatning. Konklusionen vil besvare problemformuleringen, hvor perspektiveringen vil åbne for
en ny undren, og dermed nye områder af emnet som ikke er besvaret i dette speciale
4.1 Konklusion Specialet vurderes, med baggrund i de foregående kapitler, at have en stor pålidelighed i
forhold til at besvare følgende problemformulering:
Specialet skal identificere, den fysisk sårede soldats identitetsdannelse, herunder hvordan den kan bane vejen for et meningsfuldt liv indenfor eller udenfor Forsvaret.
Det konkluderes i forhold til det socialkonstruktivistiske paradigmes identitetsdannelse:
At de fysisk sårede soldater har skabt deres identitet i Forsvaret gennem at klassificere
Forsvaret som noget der kunne imødekomme deres forventninger, at kategorisere de an-
dre og sig selv, og dermed identificere sig med det. De har konstitueret deres identitet i
denne kontekst som soldat.
At det at være udsendt i international operation giver den stærkeste gruppeidentifikation,
hvorigennem de tre sociale ordner tydeligst kommer til udtryk, hvilket igen understreger, at
”soldateridentiteten”, konstitueres i en samlet kontekst.
At deres fysiske begrænsninger betyder, at de ikke længere kan hverken kategorisere eller
identificere sig med deres egne idealer eller de idealer som de tror, er andres, hvorved de
forholder sig kritiske i forhold til at kunne indgå i de tre sociale ordner i denne kontekst.
At ”soldateridentiteten” er et afsluttet kapitel, og rehabiliteringen skal fokuseres omkring
det at skabe en ny identitet i en anden kontekst.
Det konkluderes i forhold til det essentialistiske paradigmes identitetsbegreb:
At de fysisk sårede soldater har skabt deres ”soldateridentitet” gennem en spejling af et
aktivt jeg, herunder indflydelse fra betydningsfulde personer i opvæksten. Udviklingen af
deres identitet, sker ved at soldateridentiteten præsenterer jeget gennem et ”soldater
selv”.
70
At den stærke identitetsfølelse udvikles gennem respondenternes opfattelse af, at der er
sammenhæng mellem deres selvopfattelse og de andres opfattelse af dem. Det at blive
udsendt i international operation, er det der bedst skaber sammenhæng mellem jeget og
soldater selvet for respondenterne. Dermed har de fundet ud af hvem de er. Udviklingen
kan fortsætte.
At deres fysiske begrænsninger betyder, at sammenhængen i deres selvopfattelse bliver
brudt. Deres soldater selv kan ikke længere eksistere, og de kan dermed ikke se sig selv i
den kontekst længere.
Sammenfattende konkluderes det, at rehabiliteringen skal understøtte et aktivt jeg og der-
med fokusere på at give muligheden for en aktiv tilværelse i en anden kontekst. Det peger
på den ene side på, at de må vælge en anden levevej, men samtidigt at det fysiske og ak-
tive skal være en væsentlig bestanddel.
De to paradigmers grundantagelser kan ikke kombineres, men de har hver især nogle
værktøjer, som kan være relevante at bringe i spil i forhold til at give respondenterne et
meningsfuldt liv i en anden kontekst. Man skal være bekendt med de blind spots de har
når man vælger den ene frem for den anden.
4.2 Perspektivering 4.2.1 Ny undren Hvilke mekanismer bringes i spil i forhold til de soldater, der ikke vil give slip på deres
selvopfattelse. Hvilke psykologiske eller sociologiske redskaber kan håndtere den identi-
tetskrise soldaten oplever ved tab af førlighed og evnen til at udleve et liv som kampsoldat.
4.2.2 Forskellig udvikling i eller dannelsen af identitet Der er tilsyneladende meget forskellige opfattelser af, hvad det betyder for ens karriere-
valg at være blevet fysisk begrænset efter en kampskade. Respondenterne i specialets
fokusgruppe er alle meget afklarede omkring andres og ikke mindst egne forventninger i
forhold til karrierevalg, såfremt de ikke er i stand til at udføre det samme job som før. Det
er ikke opfattelsen hos den soldat jeg refererede til i kapitel 1, og en række andre kamp-
71
skadede soldater (jp.dk 14.12.10). De vil tilbage til jobbet i Forsvaret, og fortsætte en tilvæ-
relse som kampsoldater, med mulighed for udsendelse i internationale operationer. De
føler sig ikke, uegnede eller bare begrænset egnede som kampsoldater fordi de har mistet
dele af deres førlighed. Nogle er endda dobbelt amputeret eller mere (FYS). De falder ge-
nerelt inden for dette speciale for så vidt angår identitet. Alligevel er de et studie for sig
selv i forhold til at forstå, hvorfor de ikke ændrer eller udvikler deres identitet efter deres
kampskade.
4.2.3 Mulighed for udsendelse – Hvilke spørgsmål åbner det op for? Der er for nyligt åbnet op for udsendelse af kampskadede soldater (jp.dk, 27.12.10, Ritzau,
27.12.10). Der er dog taget forbehold for hvilke missioner og funktioner der kan blive aktu-
elle.
Hvilken indflydelse har den beslutning på de kampskadede soldater, der har svært ved at
slippe deres identitet? Vil det fastholde og bestyrke deres selvopfattelse, og dermed risike-
re at give dem falske forhåbninger? Hvad kan det betyde for de soldater, der ikke kan op-
nå deres mål ved at fastholde en identitet som kampsoldater? Specialets respondenter
svarer. ”Det er en tabt sag…”(1)(Bilag 3: s.9)”Så tror jeg faktisk de vil komme derfra psy-
kisk værre stillet”(3)”Med et kæmpe nederlag i hatten….”(FYS)(Bilag 2: s.40). Men det er
næppe en fulde sandhed.
Hvad betyder det for rehabiliteringsprocessen? Skal der stilles skærpede krav i forhold til
såvel fysisk, som psykisk rehabilitering? Skal der klarere differentiering på mén-graden i
forhold til mission og funktion?
Skal der stilles større krav til Forsvaret som arbejdsplads i forhold til at håndtere soldater-
ne? Hvad betyder det for de krav vi skal stille ledelsesmæssigt?
4.2.4 Afslutning Specialet har åbnet op for andre interessante emner af identitetsbegrebet i forhold til de
kampskadede soldater, der kunne behandles med forskellige vinkler. Både psykologiske,
sociologiske, ledelsesmæssige, kulturelle og mange andre.
72
5 LITTERATURLISTE Bøger, skrivelser og dokumenter:
• Andersen, Ib, (1997). Den skinbarlige virkelighed – om valg af samfundsvidenskabeli-
ge metoder, Samfundslitteratur, Frederiksberg.
• Chryssochoou, X. (2004). Cultural Diversity - Its Social Psychology. Oxford: Blackwell
Publishing.
• Dan P. McAdams (1996): The stories we live by. Guilford Press.
• Erikson, E. H. (1959). Identity and the Life Cycle. New York: International Universities
Press.
• Erikson, E. H. (1971a) (original sprog 1963). Barnet og samfundet. København: Hans
Reitzels Forlag.
• Erikson, E. H. (1971b) (original sprog 1968): Identitet - ungdom og kriser. København:
Hans Reitzels Forlag.
• Forsvarsministeriet, (2010). Anerkendelse og støtte. Regeringens veteranpolitik
• Gergen, K. J. (1995). Social Construction and the Educational Process. I Steffe L. P. &
Gale, J.: Constructivism in Education. Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum ass.
• Giddens, A. (1984). The Constitution and Society. Cambridge: Polity Press
• Giddens, A. (1996)(original sprog 1991): Modernitet og selvidentitet: Selvet og sam-
fundet under sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag.
• Goffman, E. (1992)(original sprog 1959). Vore rollespil I hverdagen. Larvik: Pax forlag
A/S.
• Goffman, E. (1983). "The Interaction Order," American Sociological Review 48, 1-17.
• Hall, S. (1992). The question of cultural identity, I: S. Hall, D. Held & T. McGrew (eds.),
Modernity and its Futures. Cambridge: Polity, 273-316.
• Hall, S. (1996). Introduction: Who Needs "identity?” I: Hall, S. & Du Gay, P. (eds.)
Questions of Cultural Identity. London: SAGE: 1–17.
• Hogg, M. Therry, D. & White, K. (1995). A tale of two theories: A critical comparison of
identity theory with social identity theory. Social Psychology Quarterly. 58, 225-269.
• Jenkins, R. (1996) Social Identity. London: Routledge.
• Jenkins, R. (2000). Categorization: Identity, Social Process and Epistemology. Current
Sociology, July 2000, Vol. 48(3). 7-25 SAGE Publications.
• Jacobsen, E. (1964). Das selbst und die Welt der Objekte. Frankfurt am Main: Suhr-
kamp Verlag.
73
• Jørgensen, C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Kø-
benhavn: Hans Reitzels Forlag.
• Kernberg, O.F. (1975). Object-relations theory and clinical psychoanalysis. New York
• Kernberg, O.F. (1998). Kærlighedsforhold. København: Hans Reitzels Forlag.
• Kernberg, O.F. (1992)(Original sprog 1980). Borderline og psykodynamisk psykotera-
pi. København: Hans Reitzels Forlag. • Kvale, S. (1997). Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Kø-
benhavn, Hans Reitzels Forlag. • Klausen, S.H. (2005). Hvad er videnskabsteori. København, Akademisk Forlag
• Mead, G. H. (1962, 1. udg. 1934). Mind, self & society (Vol. 1). Chicago: University of
Chicago Press.
• Rehabiliteringsforum Danmark. (2004) Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabilite-
ring i Danmark. Marselisborg Centret.
• Ricoeur, P. (1992). Oneself As Another. Chicago: University of Chicago Press.
• Riis, O. (2005). Samfundsvidenskab I praksis. Introduktion til anvendt metode. Køben-
havn, Hans Reitzels Forlag.
• Rienecker, L & Jørgensen, P.S. (2006): Den gode opgave. Frederiksberg, Forlaget
Samfundslitteratur.
• Schafer, R. (1968). Aspects of Internalization. New York: International Universities
Press.
• Tajfel, H. (1982). Social Identity and Intergroup Relations. Cambridge: Cambridge Uni-
versity Press.
• Winnicott, D.W. (1957). Reifungsprozesse und fördernde Ümwelt. Frankfurt am Main.
Fischer Verlag
Artikler:
• Westh, A., Pedersen. L.N. (jp.dk 14.12.10), Vi presses ud af Forsvaret,
http://jp.dk/indland/article2276692.ece
• Westh, A., Pedersen. L.N. (jp.dk 06.07.10), Sårede soldater kæmper videre,
http://jp.dk/udland/asien/article2118420.ece
• Westh, A., Pedersen. L.N. (jp.dk 27.12.10), Amputerede kan komme i krig,
http://jp.dk/indland/article2288333.ece
• Ritzau (Politikken.dk 27.12.10), Amputerede soldater kan drage i krig igen,
http://politiken.dk/indland/ECE1152282/amputerede-soldater-kan-drage-i-krig-igen/
74
• Sanden, P (dsr.dk 14.02.11) Amputerede soldater er et forbillede for patienterne,
http://www.dsr.dk/Nyhedsbreve/Synergi/Sider/Synergi-Aargang-7/Nr-10/Amputerede-
soldater-er-forbilleder-for-patienter.aspxHjem fra krigen
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2386769.ece?showInfo=links
• Ritzau (dr.dk 15.02.11), Amputerede soldaters motivation smitter af,
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2011/02/15/132358.htm
Interviews:
• Fokusgruppe interview gennemført på Rigshospitalets Klinik for Ergo- & Fysioterapi d.
27. april 2011 - Bilag 2 til Masterspeciale Rehabilitering og Identitetsdannelse.
• Interview med Jesper Aagaard Nielsen gennemført på Rigshospitalets Klinik for Ergo-
& Fysioterapi d. 29. april 2011 – Bilag 3 til Masterspeciale Rehabilitering og Identitets-
dannelse.
