Panelet består af 15-20 patienter med type 1 og type 2 diabetes. Formålet er at involvere patienterne i behandlingen og at give patienterne en stemme i offentligheden.

Steno Patient Panel

Steno Patient PanelSteno Patient Panel består af 15- 20 patienter med

type 1 og type 2 diabetes. Formålet med panelet er

at involvere patienterne i behandlingen på Steno

og at give patienterne en stemme i offentligheden.

Patienterne taler ved konferencer, møder og pres-

seevents, og de giver rådgivning om behandlingen

i forbindelse med for eksempel patient-behand-

ler-dialog, netværksmøder og ny teknologi, der kan

gøre det lettere at passe sin diabetes.

PerSonlige erfaringer med diabeteS

Medlemmerne i panelet har forskellige erfaringer

med diabetes. Nogle patienter er på insulinpumpe-

behandling, nogle har været gravide med diabetes,

andre har problemer med vægt eller komplikationer

på fødder, øjne, nyrer og hjerte. Mangfoldigheden

af personer og erfaringer tjener til at give det fulde

billede af livet med diabetes.

aftal et dialogmøde

Medlemmerne kan alle selvstændigt formidle om

deres liv med diabetes og tager udgangspunkt i nog-

le centrale emner: Hvordan fik jeg konstateret dia-

betes? Hvilken forandring i mit liv medførte sygdom-

men? Og hvilke behov og udfordringer er vigtige at

imødekomme for at have et godt liv med diabetes?

Derudover kan hvert medlem af panelet formidle og

diskutere nogle særlige emner med udgangspunkt i

deres personlige erfaringer. Læs mere om de forskel-

lige emner og medlemmerne herunder.

Et dialogmøde med en eller flere af panelets med-

lemmer kan aftales med Anette Laursen, Steno

Education Center, på anel@steno.dk. Der betales for

en dags tabt arbejdsfortjeneste på 2000 kr. + trans-

port for hvert dialogmøde. Dialogmødet kan være

af varierende længde. For at være sikker på at få den

ønskede paneldeltager skal et møde aftales mindst

en måned før den ønskede dato.

Medlemmerne vil ikke kunne svare på sundhedsfag-

lige spørgsmål og deltager kun i uddannelses- og

rådgivningsaktiviteter.

Camilla Rossil er født i 1977, er uddannet idræts-

pædagog og har derudover en professionsba-

chelor i ernæring og sundhed. Camilla har haft

type 1 diabetes, siden hun var 4 år gammel. I lø-

bet af sine ungdomsår oplevede Camilla megen

modstand og skældud fra behandlersystemet.

Desuden mistede hun i en periode sit syn, men

fik det tilbage igen.

I dag lever Camilla i balance med sin sygdom.

Hun har haft succes med insulinpumpe siden

2006 og er i god behandling for både senkom-

plikationer og glutenallergi, som er vanskelig

for en person med diabetes. Privat er Camilla en-

gageret i frivilligt arbejde bl.a. hos Red Barnet,

hvor hun arbejder med udsatte børn og deres

familier. Hun dyrker også gerne sin begejstring

for adventure-rejser, som for eksempel skiture i

de norske fjelde - ikke mindst fordi hun gerne

vil føle, at hun styrer sit liv. Camilla har desuden

holdt mange foredrag om udfordringen med at

være svagtseende på arbejdsmarkedet.

Særlige emner som Camilla kan fortælle

om på dansk og engelsk er:

- Erfaringer med øjenkomplikationer og hvor-dan hun i dag – i modsætning til tidligere – magter sin sygdom.

- Livet før og efter insulinpumpen.

- Det gode forhold mellem patient og behand-ler. Herunder glæden ved at blive betragtet som et helt menneske af behandleren.

- Erfaringer med at udfordre sig selv og sin dia-betes gennem rejser og ekstrem sport.

Camillas mor deltager også gerne i et dialogmø-

de og kan fortælle om livet med diabetes set fra

en pårørendes perspektiv.

1. Camilla roSSil

Bente Brask Thomsen er født i 1965 og arbejder

fuldtid som shippingassistent hos MAN Diesel

& Turbo. Bente har haft type 1 diabetes siden

1974 og har med stor glæde haft insulinpumpe

siden juni 2012.

Bente er aktiv med hus, hund, MC-kørsel og rej-

ser til den sydlige del af Afrika. Bente oplever

diabetes som et ansvar, der kan være tungt at

bære, men prøver at håndtere de dårlige pe-

rioder på bedst mulig måde. Bente oplever, at

trygheden i, at behandleren kender ens livshi-

storie, er uvurderlig, når man er kronisk patient.

Derfor har en lang og tillidsfuld relation til hen-

des behandler altid være vigtig for Bente.

Særlige emner som bente kan fortælle

om på dansk og engelsk (2. prioritet) er:

- Nødvendigheden af at bevare en god livskva-litet med en kronisk sygdom som diabetes – også når resten af livet ramler.

- Erfaringer med at deltage i forskningsprojek-ter og med at skabe gode langvarige relatio-ner til behandlere.

- Rejser til øde steder, hvor opbevaring af insu-lin og udstyr kan være en udfordring.

2. bente braSk thomSen

Erik Hageman er født i 1939. Inden han trak

sig tilbage som pensionist, havde han i 38 år

sit eget firma, der handlede med kontormøb-

ler. Erik har haft type 1 diabetes i 71 år uden at

have nævneværdige komplikationer, hvilket er

meget sjældent.

Han har altid aktivt søgt viden om sin sygdom

og har diskuteret sin behandling – tidligere til

undren for læger og andre faggrupper. Eriks

søn har også diabetes. Erik er meget aktiv på

Steno og har desuden siden sin tidligste barn-

dom været engageret i Diabetesforeningen på

alle niveauer. Han har været med til at starte

JDRF (Juvenile Diabetes Research Foundation) i

Danmark og er en erfaren oplægsholder.

Særlige emner som erik kan fortælle

om på dansk og engelsk er:

- Hvordan et positivt livssyn skaber engage-ment og de bedste forudsætninger for at leve et godt og langt liv med diabetes.

- Diabetes gennem generationer, og hvordan det er at leve med diabetes i dag i forhold til for 65 år siden – særligt i forhold til skole og barndom.

- Modet til at udfordre læger og andre fag-grupper for at opnå den bedste behandling.

3. erik hageman

Charlotte Dam Junget er født i 1964 og arbejder

som produktchef i Medico-industrien, bl.a. med

produkter til måling af blodsukkeret. Charlotte

bor sammen med sin mand og to børn på 18 år

og 14 år. Hun har haft type 1 diabetes, siden

hun var 25 år og har ingen komplikationer, men

understreger, at det konstant kræver en indsats.

Livet er blevet langt nemmere, efter der er kom-

met en insulinpumpe til.

Charlottes ønske er at leve så normalt som mu-

ligt, uden at diabetes kommer til at fylde for

meget i dagligdagen. ”Diabetes skal ikke be-

stemme det hele!” som hun siger.

Særlige emner som Charlotte kan for-

tælle om på dansk er:

- Livet før og efter insulinpumpen

- Hvordan man selv kan holde regnskab med sin sygdom og bruge sine data i dialogen med behandlere.

- Hvordan man skaber plads til sig selv i et liv med diabetes, arbejde, familie, motion og meget mere.

- Diabetes og graviditet: Glæden, bekymrin-gerne og det tætte samarbejde med behand-lere.

- Hvilke krav er rimelige at stille til Charlotte som patient?

4. Charlotte dam Junget

Pernille Grøndahl Hoppe er født i 1964. Pernille

arbejder til daglig som produktionskoordinator

med filmproduktion, kommunikation m.m. Per-

nille fik type 1 diabetes som 9 årig i 1973, er gift

med Kurt og mor til Selma, født 2005.

I hverdagen er nøgleordet for Pernille “plan-

lægning”. Hun skal planlægge alt! Planlægge

kost, insulin, motion. Dette kan være en udfor-

dring i hendes arbejde, der ofte byder på skif-

tende arbejdstider, lange dage, rejser m.m.

Dette til trods lever Pernille et fuldstændigt nor-

malt liv. Der er fx ikke noget, der hedder “sær-

lig diabeteskost” i hendes hverdag. Det hedder

i stedet almindelig god og sund kost, som hele

familien spiser, og hvor der også er plads til, at

den søde tand plejes. I det hele taget er Pernil-

les holdning til sin diabetes, at “det er bare no-

get, der er der”. Eller som hendes mand siger:

“Pernille kunne lige så godt have fregner.”

Særlige emner som Pernille kan for-

tælle om på dansk og engelsk er:

- Udfordringen med at blive gravid og gå til kontrol ugentlig samtidig med et krævende job i filmbranchen.

- Planlægning som en vej til øget frihed og god livskvalitet.

- Pensystemer og insuliner set fra brugerens side – lige fra den første NovoPen1, som Per-nille omtaler som ”revolutionen i 80’erne” til de nye, moderne penne, FlexPen og FlexTouch-pennene.

5. Pernille grøndahl hoPPe

Svend-Aage Jespersen er født i 1937, er pen-

sionist og har siden 1955 og indtil han gik på

pension været ansat i luftfartsbranchen. Han er

således meget berejst – i Asien, Afrika, Mellem-

østen og Europa. Svend-Aage har haft type 1

diabetes, siden han var 11 år.

Han lever godt med diabetes og har i dag en

god regulering med insulinpumpe. Han har haft

flere uheld i forbindelse med lave blodsukre,

har øjenkomplikationer, som er blevet behand-

let med laser, og en dobbelt bypass-operation

samt en ny hjerteklap. Netop integrationen af

diabetesbehandling med andre fagområder

som hjertekarsygdomme og cancer ligger ham

meget på sinde. Svend-Aage foretrækker at

fortælle om sin sygdom sammen med sin datter

Hanne Mette, der også har diabetes.

Særlige emner som Svend-aage kan

fortælle om på dansk og engelsk er:

- Fire generationer med diabetes og forholdet til et barn med diabetes og barnets reaktion.

- Komplikationer, lave blodsukre og relatere-de sygdomme, specielt senkomplikationer, fx neuropati, knogleskørhed, brækkede ben og knogler.

- Livet før og efter insulinpumpen.

- Anekdoter om diabetes i andre lande og kul-turer.

6. Svend-aage JeSPerSen

Hanne Mette Jespersen er født i 1971 og arbej-

der som socialpædagog. Hun har levet med type

1 diabetes, siden hun var 5 år gammel og har

en søn på 4 år, der netop har fået konstateret

diabetes. Hanne Mettes diabetes har ikke altid

været velreguleret, bl.a. på grund af depressio-

ner, og hun har derfor en del langtidsvirkninger,

men hun er nu velreguleret og i pumpebehand-

ling.

Hanne Mette har boet i USA i flere omgange

og er en passioneret tøjsyerske med eget firma,

hvor hun blandt andet har syet tøj til Miss Dan-

mark. Hun er desuden en erfaren foredragshol-

der – bl.a. inden for psykiatrien, hvor hun har

talt om kroniske sygdomme, depression og be-

tydningen af efterbehandling og opfølgning.

Særlige emner som hanne mette kan

fortælle om på dansk og engelsk er:

- Fire generationer med diabetes – evt. i parløb med sin far, Svend-Aage.

- Diabetes og graviditet: Glæden, bekymrin-gerne og det nære forhold til behandlerne.

- Livet før og efter insulinpumpen.

- Depression, kærlighed og diabetes samt det særlige ansvar, der følger med at være gift med en person med diabetes.

7. hanne mette JeSPerSen

Tine Filges er født i 1973 og har siden 2010 haft

sin egen analysevirksomhed, hvor hun bl.a. ud-

fører evalueringer for kommuner og hospitaler.

Hun bor sammen med sin mand og sin søn, der

blev født i 2009. Tine fik konstateret type 1 dia-

betes i 1982, da hun var 8 år gammel. Da hun

var i 20’erne, fik hun laserbehandlet sine øjne

efter en vild ungdom. I dag er hun velreguleret.

Tine fik insulinpumpe i 2012.

Under sin graviditet var Tine med til at starte

en mødregruppe på Steno og er i det hele ta-

get meget udadvendt og engageret i at hjælpe

andre med type 1 diabetes. Tine synes, at diabe-

tes-stress er interessant at arbejde med, og at

motion og diabetes er en stor udfordring pga.

de høje blodsukre efter træning.

Særlige emner som tine kan fortælle

om på dansk og engelsk er:

- Diabetes og graviditet: Glæden, bekymrin-gerne og det nære forhold til behandlerne – herunder også behovet for positiv tænkning fra behandlernes side.

- Diabetes-stress.

- Hvordan netværk med andre mennesker med diabetes giver støtte og livsglæde.

8. tine filgeS

Morten Krarup er født i 1958 og er admini-

strerende direktør i et mindre software-firma.

Morten har haft diabetes, siden han var 12 år

gammel. Han bruger i dag insulinpumpe og er

velreguleret, men det har han bestemt ikke al-

tid været. Både i teenageårene og i hans år med

krævende jobs som direktør har diabetes ikke

altid haft førsteprioritet.

Morten har i dag et roligt familieliv, hvor han

har fået integreret motion og sund mad som

en naturlig del af livet. Han har tidligere i sit

arbejdsliv valgt ikke at fortælle, at han har dia-

betes, men er i dag åben omkring det på sin ar-

bejdsplads.

Særlige emner som morten kan for-

tælle om på dansk og engelsk er:

- Hvad skal der til for at komme i god kontrol.

- Kombinationen af karriereræs og et liv med diabetes.

- Hvordan en insulinpumpe gør et liv med dia-betes væsentlig lettere.

9. morten kraruP

Richard Skjoldager er født i 1985, fik diabetes som

knap 2-årig og kender derfor ”kun” et liv med dia-

betes. Han er udlært tømrer og uddannet bygnings-

konstruktør og arbejder som ejendomsansvarlig i

Vedligehold og Drift hos Bygningsstyrelsen.

Richard har altid taget ansvar for sin diabetes, men

pga. nåleskræk var det først som 14-årig, at han be-

gyndte at stikke sig selv. Indtil da var han afhængig

af sine forældre eller en anden voksen, der kunne

stikke ham. Siden har han fået insulinpumpe, og

det gav ham en stor frihed ikke at være afhængig

af andre.

Han fik blodglukose-sensor i foråret 2012 pga. mis-

tanke om lav blodglukose om natten. Blodglukose-

niveauet er siden kontinuerligt blevet mere stabilt,

og han er nu tæt på sit personlige mål for HbA1c.

Richard er socialt anlagt. Det er vigtigt for ham at

leve et liv, hvor han kan gøre de samme ting som og

sammen med sine jævnaldrene. Derfor har han altid

haft fokus på at gøre diabetes til en naturlig del af

samværet med andre.

Særlige emner som richard kan for-

tælle om på dansk og engelsk er:

- Nåleskræk – og hvilke værktøjer, der hjælper mod nåleskræk.

- Livet før og efter pumpen – større frihed i forbindelse med MTB, kitesurfing, motions-/fitnesscenter og fester/byture.

- Udvikling af digitale værktøjer, der gør livet med diabetes nemmere.

- Integration af diabetes i sociale sammenhæn-ge på skolen, arbejdspladsen og til fest og fodbold.

10. riChard SkJoldager

Oliver Breumlund er født i 1992 og er flere

gange danmarksmester i wakeboard, som er

vandskiens svar på snowboard. Oliver fik kon-

stateret type 1 diabetes som 15-årig og allere-

de dengang dyrkede han intensivt wakeboard

med landsholdet i Vallensbæk fra klokken 15:00

- 21:30 – lige fra start april til slut oktober.

Det var hårdt at få konstateret en kronisk syg-

dom. Oliver vidste meget om, hvad det indebar,

da hans storesøster også har type 1 diabetes.

Men efter han havde stukket den første nål i

maven, hvilket er noget han aldrig glemmer,

blev han klar over, at diabetes ikke skulle læg-

ge en dæmper på hans liv. Han tog til Spanien i

wakeboard trænings camp allerede to uger ef-

ter, han havde fået konstateret diabetes. Siden

dengang har Oliver færdiggjort gymnasiet og

har været på utallige rejser i forbindelse med

sin sport og sin passion for de tilsvarende sports-

grene snowboard og skateboard.

Særlige emner som oliver kan tale om

på dansk og engelsk er:

- Ekstremsport og diabetes. Hvordan lærer man sin krop at kende, så man kan præstere på højeste niveau med diabetes.

- Ung med diabetes – teenagelivet i forhold til gymnasiet, fester og forældreoprør, samt kontakten med behandlere i Stenos unge-team.

- At være cool med diabetes og ikke genert i forhold til at tale om diabetes og stikke sig i fuld offentlighed.

Oliver har medvirket i flere film om wake-

board. Se video med Oliver Breumlund på:

https://vimeo.com/43597854

11. oliver breumlund

Dorthe er født i 1990, bor på Amager og læser til

sundhedsservicesekretær på Niels Brock. Hun har

haft type 1 diabetes, siden hun var 6 år gammel og

har en afslappet holdning til sin sygdom. Hendes

far har også diabetes, og det ser hun som en stor

fordel, fordi hun har oplevet diabetes som en na-

turlig del af hverdagen hele livet.

Dorthe ser ikke livet med diabetes som fyldt med

afkald og skam og mener, at det mindsker livskva-

liteten at sætte begrænsninger og forbud op om-

kring sygdommen. Selv er hun rigtig madglad og

spiser stort set, hvad hun har lyst til. Sygdommen

stiller nogle krav, som man skal leve op til for få en

god hverdag, men hun kæmper meget for at få

fjernet de fordomme, der er omkring diabetes så

mennesker med diabetes kan leve frit og afslappet

med sygdommen.

Særlige emner som dorthe kan tale om

på dansk og engelsk er:

- Diabetes som teenager. Hvordan kan man få diabetes til at spille sammen med (og ikke imod) fester og et godt ungdomsliv.

- Fremtiden med diabetes og angsten for følge-sygdomme. Dorthes far har fået en del følge-sygdomme og er i dag næsten blind.

- Udfordringerne med at tage insulin/GLP-1 og følge sin egen plan i skolen, i arbejdslivet og i en aktiv fritid.

12. dorthe olofSen

Ib Brorly er født i 1932, er pensionist og har haft

type 2 diabetes, siden han var 58 år gammel. Ib

fik konstateret diabetes ”på højdepunktet af

sin karriere”, da han var adm. direktør for Ko-

daks danske aktiviteter. Han har ikke haft de

store udsving i sine blodsukkertal igennem 20

år og har ingen nævneværdige komplikationer.

Ib er meget aktiv i diabetesverdenen, blandt

andet som næstformand i Diabetesforeningen

og medlem af diverse udvalg i Sundhedsstyrel-

sen samt i Region Hovedstaden. Han er også

involveret i Novo Nordisks DAWN- og DAWN

Youth-aktiviteter, hvor man undersøger de psy-

ko-sociale behov blandt mennesker med diabe-

tes. Desuden er han medlem af Novo Nordisks

Global Patient Sounding Board.

Særlige emner som ib kan fortælle om

på dansk og engelsk er:

- Et liv i højt tempo med diabetes.

- Nationale indsatser og de deraf berørte bor-gere - ikke mindst kronikere og de ældre me-dicinske patienter.

- Patient-feedback på nye initiativer, indlægs-sedler, produkter m.m. Deltager gerne i dia-loger omkring de behov, andre, særlig ældre brugere, måtte have.

13. ib brorly

Klaus Baastrup er født i 1949 og er pensioneret

it-konsulent. Klaus fik konstateret type 2 diabe-

tes som 51-årig. I gymnasiet blev han ramt af

depressioner og forsøgte selvmedicinering med

alkohol, hvilket udviklede sig til alkoholisme.

Efter 24 år i edb-/it-branchen fulgte 16 år med

langvarig sygemelding, aktivering og revalide-

ring, hvilket medførte kronisk træthed og total

mangel på energi samt en meget svær overvægt

(toppede på 148 kg).

I 1989 begyndte Klaus’ ”nye liv”. Han kom i

Minnesota-behandling, hvilket ifølge ham selv

reddede hans liv. Klaus har nu været ædru og

røgfri siden 1989 og har siden uddannet sig til

familieterapeut, alkolog og addiction counselor.

Han er desuden uddannet idrætsleder, TRIM-le-

der samt løbetræner. Fra 1974 til 1986 var han

formand for Hjerteforeningens Motionsklub i

Lyngby og stod i den periode for træningen til

Eremitageløbet.

Klaus er i 2010 begyndt at få kontrol over sin

diabetes og har foreløbig tabt sig 30 kg, dels

via GLP-1-behandling, dels via bedre depressi-

onsbehandling og langsigtet motions- og mad-

planlægning. Klaus er meget udadvendt og en

erfaren foredragsholder.

Særlige emner som klaus kan fortælle

om på dansk og engelsk er:

- 5 benspænd for min blodsukkerregulering: Depression, alkoholisme, søvnapnø, overspis-ning og Med-afhængighed.

- En holistisk tilgang til GLP-1-behandling – det er ikke nok med medicin, mad og motion! Det hele skal med (fysisk, psykisk, emotionelt og åndeligt).

- Netværket skal være i orden! Ligesindede de-ler erfaring, styrke og håb for at opnå hjælp til selvhjælp.

14. klauS baaStruP

Benny Schatz er født i 1949 og arbejder som rej-

sefotograf og salgskonsulent. Benny fik konsta-

teret type 2 diabetes i 1987 og er gået fra diæt/

motion over tabletbehandling til sin nuværen-

de tablet- og insulinbehandling.

Som rejsefotograf har Benny rejst i Burma, Indi-

en, Thailand, Peru og Ecuador – uden at opleve

diabetes som en hindring, snarere tværtimod

fordi den høje aktivitet faktisk skabte en bedre

regulering.

Benny var i mange år folkeskolelærer i blandt

andet engelsk og musik, men blev i 2006 afske-

diget efter tre langvarige sygdomsperioder med

fodkomplikationer affødt af nedsat følsomhed

i fødderne.

Særlige emner som benny kan fortæl-

le om på dansk og engelsk er:

- At leve med en bred vifte af diabeteskompli-kationer, og hvordan det kan påvirke relatio-nen til arbejdsmarkedet.

- At realisere sine drømme og ikke lade sig be-grænse af diabetes.

15. benny SChatz

Christian Petersen er født i 1981, uddannet idræts-

pædagog og studerer til skolelærer på Blaagaard

KDAS om aftenen. Derudover arbejder han som

skolepædagog på en specialskole i Herlev, hvor

han underviser i idræt og svømning. Christian fik

konstateret type 2 diabetes som 18-årig i forbin-

delse med et lægetjek, da han var ved at tage kø-

rekort. Det kom som et stort chok, for der var ikke

andre i familien, der havde sygdommen.

I starten var det svært at forholde sig til en syg-

dom, som alle kaldte ”gammelmandssukkersyge”,

da han følte sig ung og frisk. Han havde været kon-

kurrencesvømmer, siden han var 9 år og stoppede,

da han var 16 år. Herefter tog han 50 kg på, så han

i en alder af 18 år vejede 135 kg. Men da Christian

er to meter høj, havde han ikke rigtig lagt mærke

til det. I dag har han tabt sig og lever godt med sin

sygdom ved at dyrke motion, spise sundt, og være

i GLP-1 behandling. Han skal til at løbe maraton

og har faktisk oplevet det som en positiv vending i

livet at få konstateret diabetes.

Særlige emner som Christian kan for-

tælle om på dansk og engelsk er:

- Erfaringer med at få konstateret type 2 dia-betes som ung, og den omvæltning det inde-bærer.

- Hvordan lykkes man med en succesfuld livs-stilsændring? Væk fra den ”tunge dreng” og ind i et aktivt liv.

- At få konstateret type 2 diabetes kan ændre livet til det positive og give et nyt og bedre livssyn.

16. ChriStian PeterSen

Eva er født i Århus i 1962 og bor på Frederiksberg i

København. Hun er uddannet i engelsk på CBS og

journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøj-

skole. Derudover er hun uddannet beklædnings-

formgiver med speciale i pels. Eva arbejder i dag

som direktionssekretær i Realkreditrådet. Hun har

bevaret passionen for design og arbejder i fritiden

som forfatter på eget forlag og som gæstelærer på

bl.a. Skals – højskolen for design og håndarbejde.

Eva fik konstateret type 2 diabetes i 2005 i forbin-

delse med et sundhedscheck på sin arbejdsplads.

Inden da havde hun i et trekvart år haft kraftige

symptomer (rysteture, hyppig vandladning, stor

tørst), men tog sig ikke af det i et travlt arbejdsliv.

Begge Evas forældre og fire bedsteforældre har

haft type 2 diabetes og hendes mand har type 1

diabetes. Eva har valgt at være åben omkring sin

sygdom, men har personligt svært ved at acceptere

livet som kroniker og de begrænsninger, som det

indebærer.

Særlige emner som eva kan tale om på

dansk og engelsk er:

- Ændring af livsstil. Selvom man er en veluddan-net og struktureret person i arbejdslivet, kan det være næsten umuligt at ændre spise- og motionsvaner.

- Diabetes i familien: Den gode dialog og samar-bejde omkring diabetes, samt nedbrydning af fordomme omkring type 2 diabetes.

- Almen praksis vs. specialiseret diabetesbe-handling.

- Hjertekarsygdom, livet før og efter GLP-1 be-handling, samt angsten for insulin.

17. eva deigaard lePri

Fakhra er født i 1974 og bor på Nørrebro i Køben-

havn. Hun er muslim med pakistansk baggrund og

er født og opvokset i Danmark. Fakhra er uddan-

net som kontorassistent og blev gift i 2001. I 2014

fødte hun en dreng, og inden sin graviditet arbej-

dede hun som sagsbehandler i Københavns Kom-

mune inden for kontanthjælpsområdet.

Fakhra fik i forbindelse med en fertilitetsbehand-

ling i 2004 konstateret type 2 diabetes. Begge

Fakhras forældre har type 2 diabetes og hendes

lillesøster, som var overvægtig i barndommen, fik

konstateret type 2 diabetes allerede som 13-årig.

Fakhra blev tilknyttet Steno og Rigshospitalet i for-

bindelse med hendes ønske om at blive gravid. I

den forbindelse lykkedes det Steno at ”ruske op”

i de dårlige vaner, hun kom for eksempel et stort

Cola forbrug til livs, tabte en del i vægt og fik blod-

sukrene under kontrol. Fakhra spiser både dansk

og traditionel pakistansk mad og er opmærksom

på de udfordringer, der er i begge madkulturer for

en person med diabetes.

Særlige emner som fakhra kan tale om

på dansk og engelsk:

- Kulturelle udfordringer og diabetes: Rama-dan, traditioner og mangel på viden om dia-betes – især blandt ældre borgere med paki-stansk baggrund.

- Diabetes og graviditet: Motivation, glæde og benhårdt arbejde.

- Accept af diabetes – en forudsætning for at leve godt med diabetes, så det ikke bliver en byrde.

18. fakhra maJeed

Steno Diabetes Center A/S, Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte, Tlf. +45 3968 0800