Træ & linolie.

Søren Østerskov Nielsen

Træ & linolie.

Søren Østerskov Nielsen : Træ & Linolie.

2

Forfatter : Søren Østerskov Nielsen Titel : Træ & linolie. Udgave : 1 Dato : 1 maj 2008 Forlag : http://groups.msn.com/srentospace Kontakt : [email protected] Tidligere skrevet : ”The prime spiral, Goldbach & Eratosthenes.” (2007) Version 4. ISBN 978-87-990367-6-9 “Artificial Island – a tiny step towards space settlements.” (2007) Version 3 ISBN 978-87-990367-7-6 “Death, astrology, biorhythm” (2008) Version 1 ISBN 978-87-990367-8-3

ISBN 978-87-990367-9-0


3

FORORD:

Alle de dippedutter, apparater og maling, som vi bruger i dagligdagen er på en eller anden måde et produkt af mineralsk olie, som jo også bruges til energi-produktion og diesel og benzin til bilerne.

Det siges, at mængden af mineralsk olie er på vej ned, det veksler lidt om det er om 10, 50 eller 100 år, at vi når maksimumsproduktionen, men på et eller andet tidspunkt er det slut. Før vi overhovedet når til det tidspunkt, vil der være alvorlige prisstigninger eller måske direkte restriktioner, og en de emner, som vil blive berørt først er maling og især træbeskyttelse. Til træbeskyttelse kan man jo også bruge de gammeldags linolie-produkter, som har virket før. På et tidspunkt i mit liv har jeg været laborant i det hedengangne Sadolin, bla.a. i træbeskyttelsesafdelingen. Senere hen har jeg fundet ud af, at der er store huller i min viden (og i Sadolins) om træbeskyttelse og især linolie. Dette prøver jeg at rode bod på ved at lave nogle forsøg om de letteste emner angående linolie, således at både jeg og alle andre kan få denne viden, som vi i samfundet vil få brug for på et eller andet tidspunkt. Jeg vil her lige pointere, at godt nok er linolieprodukter miljørigtige, men at jeg sådan set ikke regner maling for giftig og ikke vil sætte nogen skræmmekam-pagne i gang. Endvidere har dette kun relation til en kommende oliemangel, diverse klimaproblemer interesserer mig ikke i denne forbindelse.

Indholdsfortegnelse: Opsugning af linolie i træ side 4 Opsugningshastighed Opsugningsmængde Gennemløb Indsugning på tværs En slags konklusion Hvorfor linolie ? side 8 Hvilken linolie ? side 9 Bleget linolie. side 10 Begroning. side 12 Alkyder side 17 Afprøvninger side 18 Diverse informationer side 19 Og hvad så ? side 20


4

Opsugning af linolie i træ. Såvel olie som vand suges lettest ind i endestykkerne af træet, d.v.s. den største bevægelse er på langs ad årerne. Her behandler jeg det i 4 emner, nemlig opsugningshastighed, opsugningsmængde, gennemløb og indsugning på tværs. OPSUGNINGSHASTIGHED: Jeg brugte noget firkantet fyrretræ af 27*27 mm i forskellige længder (10, 15 og 20 cm) og satte det i linolie indtil der var trukket linolie op. 10 cm : Spor efter 6 timer, helt suget op efter 27 timer. 15 cm : Spor efter 21 timer. 20 cm : Spor efter 47 timer, helt suget op efter 83 timer. Det forbavsede mig meget, da jeg tidligere har arbejdet en del med 10 cm træstykker uden at se spor af opsugning til øverste endetræ. Det var endnu mere forbavsende, idet det træ, jeg brugte til forsøget havde mange årringe tæt på hinanden, mens det træ, jeg tidligere havde arbejdet med næsten ingen årringe havde. Jeg fandt noget træ med et mindre antal årringe og konstaterede, at det tog ca. 50 % længere tid at suge op til øverste endetræ end i den ovenstående tabel. Herunder et billede af min ”forsøgsopstilling”.


5

OPSUGNINGSMÆNGDE: Det årede træ savede jeg ud i 10 cm stykker og satte ned i linolie i forskellige tidsrum og vejede, hvor meget linolie, der var suget op. Desværre havde jeg kun en køkkenvægt, hvis mindste enhed er 1 g. Tallene er gennemsnit af tre træstykker. Disse sammenlignes med nogle enkeltresultater tidligere med lyst træ (som ikke sugede helt op til endestykket). Tid året træ lyst træ 1 min 0,66 g 1 g 10 min 1.33 g 2 g 1 time 1,66 g 3 g 10 timer 5,66 g 6 g 16 timer - - - - - 9 g 21 timer 6,66 g 10 g Det ses, at begge går meget langsomt til sidst, for det årede træ er det fordi, at det er nået op til det øverste endestykke, for det lyse træ, at der ikke er mere sugeevne at en eller anden årsag. Jeg gentog forsøget med det årede træ i 15 cm størrelser (enkeltbestemmelse). Tid året træ 11 timer 6 g 22 timer 8 g 33 timer 9 g Det ses, at det årede træ kan blive ved med at suge. 10 cm stykkerne af det årede træ lod jeg tørre i 14 dage, før jeg lod dem blive dyppet i vand i 2 timer (gennemsnit af tre forsøg). Kontrol indsuger 6 g vand på 2 timer. Tid i linolie Vandindsugning 1 min 1,33 g 10 min 1,33 g 1 time 0,66 g 10 timer 0,66 g 21 timer 0,66 g


6

(Det kraftigste, jeg har suget ind, er ved at ”friture” træstykker. Jeg dypper et stykke træ i 100-110 grader varm olie (det bobler let) i en times tid og lader det så suge ind under naturlig afkøling. F. eks et stykke træ 100*33*21 mm svarende til 69,3 kubikcentimeter med vægten 37 g får en forøgelse på 24 g olie. D.v.s at densiteten af træet går fra 0,53 g/ml til 0,88 g/ml (~65 %). Dette betyder, at man så nok også kan vacuumimprægnere træ med linolie). GENNEMLØB: Når et træstykke, som har stået cirka et døgns tid i olie, bliver vendt om, sker der det, at olien løber igennem, det ses klart hvis det bliver stillet på et stykke kaffefilter. Med det lyse træ har jeg oplevet, at et 10 cm stykke træ kunne give gennemløb i en måneds tid, hvilket viser, at linolien inde i træet som forventet ikke tørrer. Herunder har jeg vist hvor hurtigt det går med tre forskellige olier.


7

INDSUGNING PÅ TVÆRS: Her ville jeg gerne have vist nogle tværsnit af træ behandlet med forskellige midler, men det er desværre lidt svært. Der skete det, at jeg påførte noget linolie på nogle brædder. Efter tørring savede jeg et stykke af og kontrastfarvede det med fortyndet frugtfarve. Jeg havde håbet at se en klar indtrængen, men den er vist højst på ½-1 mm, ikke ret meget! Så prøvede jeg at lade noget linolie ligge en times tid på et stykke bræt og så veje vægtforøgelsen, det gav i det mindste et resultat. Brættet på 88*137 mm (120.6 kvadratcentimeter) fik en vægtforøgelse på 3 g svarende til en indsugning på 0,025 g/kvadratcentimeter. De tidligere nævnte forsøg med lodret opsugning gav 0.23 g/kvadratcentimeter for det årede træ og 0.41 g/kvadratcentimeter for det lyse træ, d.v.s. at indsugning på tværs er 10-20 gange mindre end på langs (i hvert fald målt på 1 time). EN SLAGS KONKLUSION: Hvis jeg nu ønsker at beskytte en stolpe på lad os sige 2m og 30 cm med firkantede sider med en bredde af 15 cm for at den senere skulle bruges som holder for et flethegn, og jeg ønsker at gøre det med kun linolie, hvordan kan jeg så gøre ? Her regner jeg det bedst at få så meget linolie ind som muligt, selv det ikke er bevist! Det bedste ville selvfølgelig være en vakuumimprægnering med linolie, men det kan man jo ikke gøre selv. Det næstbedste ville være at lade den ligge vandret i en lang beholder for adskillige dage, men hvem har et trug på lidt mere end 2.30 m? Derfor må man jo bruge en bøtte og en pensel! Jeg ville stille den nederste del af stolpen i bøtten med linolie i 2-3 dage, derefter vende den om, så toppen af stolpen nu står i bøtten i 2-3 dage, derefter vende den igen, således at den del af stolpen, der skal i jorden, nu får linolie anden gang, igen i 2-3 dage. Derefter skal den ligges vandret og pensles to gange på hver side, og så skal den nok have mindst en uges tørring. Jeg skal så lige gøre opmærksom på, at den her procedure næsten tager 14 dage.


8

Hvorfor linolie ? Den enkle forklaring er, at linolie er den eneste hel-tørrende olie (udover kinesisk træolie), alle andre planteolier er enten halvtørrende som f.eks. sojaolie og ikke-tørrende som f.eks. rapsolie. Her er en tabel over omtrentligt indhold: %-vis Fedtsyre Kinesisk træolie Linolie Sojaolie Rapsolie Palmitinsyre (C16) 2 4-7 11 5 Stearinsyre (C18) 2 2-4 3 2 Oliesyre (C18:1) 8 14-20 26 59 Linolsyre (C18:2) 4 15-25 52 20 Linolensyre (C18:3) 3 45-60 6 - Elostearinsyre (C18:3con) 80 - - - D.v.s. at jo flere dobbeltbindinger, jo mere umættet er olien, og jo bedre er den til at tørre. (google: ”oliens navn” + ”fedtsyresammensætning”). For at finde ud af, hvad der rent praktisk skete, prøvede jeg nogle forsøg:

1. Jeg kom linolie, solsikkeolie (halv-tørrende), sojaolie og rapsolie på hver sin del af et bræt. De trængte alle ind og føltes tørre på overfladen, men det viste sig, at en dag med stærkt solskin svedte solsikkeolie, sojaolie og rapsolie fra træet.

2. Jeg siccativerede alle olierne og påførte dem hvert sit bræt i to lag. Linolie tørrer naturligvis til en fast film, mens de to halv-tørrende (solsikkeolie og sojaolie) tørrede til en klæbrig film, som var klæbrig i mindst 2 måneder. Jeg kunne faktisk få mønter til at sidde på disse film. Rapsolien trængte helt ind (ser ud til at være rigtig god til indtrængning i træ), men da den er ikke-tørrende, svedte den naturligvis også i stærkt solskin.

3. En siccativeret vindruekerneolie blev påført et bræt og blev næsten lige så klæbrig som sojaolie. Der blev påført rå linolie, som godt nok tørrede, men klæbrigheden slog ligesom igennem fra det første lag.

4. Siccativeret solsikkeolie, siccativeret linolie/solsikkeolie : 1/1 og rå linolie påførtes hver sit bræt i kun et lag. Efter passende tørring blev de sat udendørs i et halvt år, og her var der ingen forskel på farve, overflade eller begroning. Så min konklusion er, at linolie er det eneste rigtige at bruge. Eventuelt kan man supplere med standolie, og her kan man også få standolier af andre olier end linolie.


9

Hvilken linolie ? De tre linolier, jeg har mødt, er brugsens rå linolie til ca. 20 kr. halvliteren, Matas rå linolie til knap 30 kr. halvliteren og Matas koldpressede linolie til knap 60 kr. halvliteren. Spørgsmålet er så, hvilken en kan/skal man bruge til hvilket formål? En koldpresset linolie er udpresset under 60 grader celsius, mens en rå linolie er enten varmpresset eller ekstraheret. Den koldpressede linolie har den bedste fedtsyresammensætning, men også nogle antioxidanter, som er glimrende hvis den skal bruges til madolie, men er knap så heldig, hvis den skal bruges til maling. Så vidt jeg ved, er det meste linoliemaling lavet på koldpresset linolie, men litteraturen siger, at den koldpressede linolie er lidt dårligere angående tørring, indtrængningsevne og holdbarhed, så måske er en varmpresset linolie, som er raffineret bagefter, den bedste! Jeg har prøvet de tre linolier ved siden af hinanden som ren olie på et bræt, og jeg har ikke kunne konstatere nogen forskel (bortset fra prisen altså). Herunder et billede af Matas rå linolie til venstre og Matas koldpressede linolie til højre:


10

Bleget linolie. Jeg prøvede at blege en linolie med klorin (meget besværligt og kan ikke anbefales at prøve) og fik en ganske lys olie ud af det. Jeg påførte den på et bræt og sammenlignede den med de tre andre linolier, jeg har fortalt om. Den blegede linolie er ved påførelsen lysere, men efter fire måneder er den blevet lige så gul (eller nøddefarvet) som de andre linolier. Jeg købte to færdige linoliemalinger, den ene på koldpresset linolie og den anden på bleget linolie. Disse blev opstrøget på brædder, hvor det ene sæt blev eksponeret udendørs og det andet sæt gemt i et mørkt skab. Den tørrede maling har så lille en forskel på farverne, at jeg vil sige, at mænd ikke vil lægge mærke til forskellen mellem koldpresset og bleget linolie, og ved fortsat eksponering udendørs bliver forskellen mindre og ubetydelig. Dem som jeg gemte i et skab blev begge mørkere (det kaldes mørkegulning), men her blev den koldpressede væsentligt mørkere end den blegede. Begge bliver dog ret hurtigt lysere ved at blive sat udendørs i solen. Nederst er der et billede af koldpresset og bleget linolie i en butik, og på næste side er der øverst et billede af de fire brædder, hvor de to fra skabet lige er taget ud, mens det nederste billede viser forskellen efter 3 timer i sollys.

Koldpresset linolie til venstre og bleget linolie til højre (øverste halvdel af billedet).


11

Lige efter at bræt nr. 2 og nr. 4 fra venstre var taget ud af et skab.

Efter tre timers sollys.


12

Begroning. Når man taler træ og træbeskyttelse, taler man bla.a. om beskyttelse mod overfladebegroning, der kommer af svampe, f. eks Aspergillus Niger. Hertil bruger man fungicider (svampegift), og om dette siges der mange ting. Jeg har ikke nogen klar løsning på problemet, men vil prøve at pløje mig gennem de forskellige påstande. Da jeg arbejdede hos Sadolin i træbeskyttelsesafdelingen, var det alment kendt, at de fungicider, vi brugte, var nedbrudt (måske regnet ud) efter et år, og da en sådan træbeskyttelse gerne skulle holde tre til fem år, var jeg ærligt talt lidt forundret. Også da jeg arbejdede hos Sadolin, prøvede jeg at sammenligne en almindelig træbeskyttelse med fungicider med en uden fungicid. Efter 2 mdr. eksponering var der pæn begroning på den uden fungicid, mens der efter 3 mdr. var begyndende begroning på den med fungicid. Det blev godt nok sagt, at der, hvor jeg havde hængt brædderne ud, var der meget svamp, men det er jo i og for sig et besynderligt udsagn. Vores allesammens handyman, Flemming Leth, siger der skal fungicid i, men der sælges masser af rå linolie i brugsen uden tilsætning af noget som helst. En forhandler af linoliemaling (Damson) siger, der skal fungicid i til udendørs brug, men anbefaler samtidig at man kan bruge almindelig rå linolie til vedligeholdelse. Jeg har prøvet at male et flethegn med træbeskyttelse på linoliebasis uden fungicid, og i hvert fald det første halve år var der ingen sorte pletter, og der var heller ikke algevækst de første to år. Det siges, at overfladesvampe direkte kan ernære sig af linolie, og det er vist også rigtigt, hvis fugtprocenten er over 20 %, spørgsmålet er så bare, om det er den våde linolie eller den flydende. Brugsen (Borup Kemi) skriver følgende på sin rå linolie: ”Bemærk at linolie ikke har nogen svampedræbende virkning, hvorfor det især er vigtigt, at fladerne er fri for evt. svampe/alger.” Som man kan se, er der en del måske modstridende informationer, eller i hvert fald mangler der noget klarhed, og jeg kan som sagt ikke give et klart svar på dette svære emne, men jeg ved dog, at det er almindeligt at tilsætte fungicid til udendørs brug.


13

Disse to brædder er påført linolie på det nederste 2/3, rå linolie til venstre og koldpresset linolie til højre. M.h.t. begroning skete der følgende: Efter 2 mdr. var der begroning på det øverste endestykke. Efter 3 mdr. var der begroning på den ubehandlede øverste tredjedel. Efter 4 mdr. kom der en begyndende begroning nederst på det linoliebehandlede stykke, mens begroningen på den ubehandlede tredjedel var heftig, som det kan ses. Desuden ses der revner i det ubehandlede stykke fra træets bevægelse ved fugtoptagelse, revner som ikke er på det linoliebehandlede stykke.


14

Så fik jeg da konstateret, at linolie uden fungicid havde en vis effekt som træbeskyttelse, men om den begroning, der så kommer senere kan vaskes af på en eller anden måde, ved jeg ikke rigtig, men lad være med at bruge koncentreret Klorin. Det blev påstået, at svampe nærmest spiste linolie, men ud fra teksten på brugsens rå linolie kunne det opfattes, at de måske skulle være der i forvejen, til det forrige forsøg havde jeg brugt rent træ direkte fra tømmerhandlen. Så lavede jeg et nyt forsøg, hvor jeg brugte seks brædder, som stod udendørs fra 1. april. Der blev påført henholdsvis rå linolie og koldpresset linolie på den nederste del. Det første sæt blev påført omkring første april, det næste sæt blev påført omkring første juni, og det sidste sæt blev påført omkring den første august (år 2007). De første to sæt så pæne ud, mens det sidste sæt blev mørkere allerede ved påførslen, mens det videre forløb ikke viste nogen særlig svampevækst, ret besynderligt. Det første billede næste side er fra omkring første april efter påførslen af første sæt af henholdsvis rå linolie og koldpresset linolie, mens det sidste billede viser det andet og tredje sæt brædder i oktober måned, bemærk den mørkere farve. Jeg hældte på et tidspunkt linolie ud på et gammelt flethegn på den øverste kant, og der hvor det løb ned, kom der en tydelig mørkfarvning, men med det samme, ligesom hvis man hælder vand på. Jeg prøvede på et tidspunkt at rense det for evnt. svampevækst med klorin, og jeg fik fjernet en del af den gamle maling. Billeder næste side igen. Jeg har kigget grundigt på forskellen og er overbevist om, at det er selve træet og den gamle maling, der er blevet mørkfarvet af linolien, og at det ikke skyldes nogen svampevækst. Det der sker på ubehandlet træ, er at solen nedbryder det yderste lag træ, som således bliver mere vandsugende. Dette bevirker så, at træet lettere kan få en fugtighed på over 20 % og dermed få svampevækst, men også at træet kan revne p.g.a. træets bevægelser, når det bliver vådt. Dette giver så bedre adgang for svampe, f.eks. direkte rådsvampe. Her hjælper linolien altså, hvilket måske gør, at man kan behandle rent træ direkte med linolie. Hvis jeg skulle behandle et stykke træ, som havde stået ubeskyttet udendørs et stykke tid, ville jeg nok starte med at rense træet, bla.a. for udseendets skyld, så give det linolie som grunder, og evnt. forsætte med en linoliemaling, som muligvis har brug for fungicid p.g.a. det støre pigmentindhold.


15

Omkring 1 april 2007. De to brædder til venstre er påført olie, de andre brædder står ubehandlede.

Omkring oktober 2007. Brædderne til højre er blevet mørkere ved påføringen af linolie, men ikke af svampe.


16

Her er den del af hegnet, hvor linolien er løbet ned, tydeligvis blevet mørkere, nærmest lidt sort.

Her er det nederste stykke blevet vasket med klorin. Den farve, der er blevet tilbage, er resterende maling.


17

Alkyder. Når folk køber en dåse træbeskyttelse, er det ret ofte en terpentin-baseret alkyd og ikke en linoliemaling, selvom der desværre ret ofte hersker noget forvirring om dette emne. Jeg må desværre indrømme, at det delvis skyldes os der har arbejdet med træbeskyttelse, idet hvis nogen spurgte os, hvad træbeskyttelse var, svarede vi bare, at det var sådan noget linolie-agtigt noget, og så troede folk, at de vidste, hvad det var, men desværre må jeg sige, at danskere og kemi ikke er et særlig godt miks. Hvis man køber en terpentinbaseret træbeskyttelse, og der står noget om olie, er der tre muligheder.

Den første mulighed er, at det er en linoliemaling, hvor der er kommet så meget pigment i, at man har været nødt til at fortynde den med terpentin. Disse slags linoliemalinger har et forkert forhold mellem olie og pigment og kan ikke anbefales. Den anden mulighed er, at det er en alkyd plus noget olie, og det giver godt nok noget bedre indtrængen, men danner stadig en damptæt film. Den tredje mulighed er, at der har været brugt olie som en råvare i alkyden, men når alkyden er færdigkogt, er der altså bare ikke noget olie tilbage. F.eks. på Sadolin brugte man ca. 25 % linolie til alkyden, men at man brugte (bruger) linolie skyldes en fiks ide hos en af mine laborantkolleger, det er ikke noget videnskabeligt faktum, og man burde have forsøgt sig med andre olier. I øvrigt bruger man fedtsyrer til næsten alle terpentinholdige malervarer, og om fedtsyren kommer fra en olie eller som fri fedtsyre betyder ikke noget. Det med at skrive på dåsen, at der er olie i, eller at den er oliebaseret, er således mere en salgsteknisk fidus! Forskellen på en olie og en alkyd er at hvor olien har en molvægt på ca. 1000, har en alkyd f.eks. en fordeling på mellem 5000 og 50000, d.v.s. meget større molekyler. Det bevirker bortset fra en dårlig indtrængning, at alkyden tørrer meget hurtigere og i tykkere lag, og teknisk set er det et bedre produkt, lige undtagen på træ, hvor den tørrede linolies åbenhed for vanddamp og dens elasticitet gør den bedre. Nu er der måske nogen, der undrer sig over, at der er så mange huller i Sadolins viden, Sadolin, som jo gerne ville have været europamestre i træbeskyttelse med det kendte mærke Pinotex. Jeg vil lidt diplomatisk sige det sådan, at hvis jeg havde et firma med en udviklingsafdeling, ville jeg give en førsteklasses løn, så man kunne få førsteklasses medarbejdere, og det gælder både ingeniører og laboranter.

Jeg kan roligt sige, at lønnen på Sadolin absolut ikke var førsteklasses !


18

Afprøvninger. Jeg har afprøvet tre forskellige produkter, en laserende træbeskyttelse fra Damson, en indendørs loft og vægmaling fra Naturmaling (Vendersgade) og to linoliemalinger også fra Naturmaling. Laserende træbeskyttelse havde en fin konsistens og strygbarhed. Tørringen var OK, lige bortset fra et enkelt sted, hvor jeg havde kommet et lidt for tykt lag på, her var der klæbrighed at mærke ca. 14 dage. Det var i øvrigt en nydelse at male uden at kunne lugte terpentin eller andet. Loft og vægmaling var en linolie-emulsionsmaling. Den havde en god konsistens og strygbarhed, dækkeevnen var rimelig, og den smitter ikke efter tørring. Den var støvtør/overfladetør efter et døgn, og efter 14 dage var det en rimelig hård film, som også var vaskbar, alt i alt en acceptabel maling. Om tørretiden kan det generelt siges, at linolie tørrer langsommere, fordi ved en plastmaling da skal vandet bare fordampe, så smelter ”plastikkuglerne” sammen til en film og er derved tør efter et par timer, mens ved en linolie-emulsion skal vandet først fordampe, og så skal linolien oxidationstørre. Der var engang en såkaldt forbrugerundersøgelse i TV2’s program ”Basta”, hvor de undersøgte tre forskellige plastmalinger og en naturmaling. Da hverken malermesteren eller journalisten vidste noget som helst om linoliemaling, troede de, at naturmalingen slet ikke duede, ret fjollet at se på! De to linoliemalinger havde jeg til gengæld en del problemer med. Det første var, at jeg havde regnet med, at det var en tyndtflydende konsistens som træbeskyttelse, men begge (koldpresset og bleget) var temmelig tykke og som jeg oplevede det, en ikke særlig god strygbarhed. Det som jeg nok havde overset, var at jeg var gået fra en træbeskyttelse til en højtpigmenteret maling, hvor påføringen kræver en større omhyggelighed, bla.a. har jeg læst, at en almindelig plastikpensel er for blød til disse malinger. Jeg prøvede på nogle brædder og øverst på et køkkenskab, og gennemgående fik jeg for tykke lag på. Jeg malede, som om det skulle dække af to omgange, hvor jeg nok burde have satset på tre eller fire lag. Af den grund fik jeg en langsom tørring og meget lange klæbrighedstider, oven på køkkenskabet var det sådan, at når jeg satte min termokande op og lod den stå en dags tid, måtte jeg løsne den næste dag og flytte den. Denne klæbrighed varede ca. 3 måneder, og hvis jeg fra starten ikke havde erkendt, at jeg selv havde en væsentlig del af skylden, ville jeg nok have fået et meget dårligt indtryk af linoliemalinger.


19

Diverse informationer. Forhandlere: her er der nogle enkelte forhandlere: Damson Paint Linolab a/s Teknikvej 51, 5260 Odense S, 63 95 56 66 www.damsonpaint.dk Linoliebutikken Grumstolsvej 6, 8270 Højbjerg 86 27 60 74 www.linoliebutikken.dk Lørup Malervarer Lørupvej 19, 5750 Ringe 62 67 10 58 www.lm-linolie.dk Naturmaling Vendersgade 5, 1363 København K 33 13 59 11 www.naturmaling.dk Der kan findes flere forhandlere på KRAK.dk (firma/linoliemaling). Litteratur: her er den litteratur, som jeg har læst: Als, Gert : Dansk industriel produktion af olie og fedt 1620-2000. Brandt, Erik : Trægulve 2 Valg og vedligehold. Christensen, Lene Holm/ Tove Lading :

Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk. Jensen, Bjørn : Træbeskyttelse – TRÆ 46. Rasmussen, Flemming : Politikens gør det selv – gamle vinduer. Vadstrup, Søren : Nænsom istandsættelse af vinduer med linoliemaling. Og så er der masser på internettet, men bare husk, de er ikke altid enige!


20

Og hvad så ? Der er mange tekniske finesser om linolie, som jeg ikke kender til, men følgende tre emner mener jer er relevante at undersøge, nemlig beskyttelse mod råd, grundingsoliens rolle og specielt hvilken slags linolie. Hvis man kommer linolie på det rene træ, burde det ikke være nødvendigt med beskyttelse mod råd, men det vil ske engang imellem, at folk venter så lang tid, at træet kan være angrebet, og derfor bliver nødt til at beskytte mod råd. Disse rådbeskyttelser skal være godkendt af myndighederne, så vidt jeg ved, og det kan være en dyr sag for en lille linolieforhandler at udvikle sådan et produkt. En løsning kunne være at bruge en af de etablerede firmaers rådbeskyttelse og så afprøve, om ens linolieprodukter kan bruges oven på denne. Grundingsolie kan vist fås både med og uden fungicid (mod overfladebe-groning), men det er noget uklart, hvilke linolieprodukter, der har brug for en grund-ingsolie. Det kunne også være smart at vide, om grundingsolie kan stå alene, f.eks. til havemøbler. Specielt hvilken olie, man skal bruge til de forskellige formål, er vigtigt. Jeg ville prøve både en rå, en koldpresset og en bleget linolie som maling og prøve den både indendørs og udendørs for at se evnt. forskelle. F.eks. ville jeg nok bruge en bleget linolie indendørs, i hvert fald til de lyse farver, og så den billigste udendørs, som havde en god nok kvalitet. Her synes jeg det er meget vigtig at linoliemaling-forhandleren kan forklare, og gerne dokumentere, hvorfor kunden skal købe lige netop denne maling til den pris, jeg synes ikke det er nok, at man henfører til gamle traditioner. Det jeg kunne frygte, er at der på et tidspunkt kommer en stor koncern, som p.g.a. dets størrelse kan købe og sælge billigere i en ensartet kvalitet, og også p.g.a. dets størrelse kunne levere den nødvendige laboratoriedokumentation, hvilket ikke ville være skadeligt for kunderne, men synes jeg, ret synd for den underskov af små danske linoliemalingforhandlere, der er. Spørgsmålet er så, har vi linolie nok? Nej, ikke på sigt! Hvis stort set al maling, både inden og udendørs, skal være linoliebaseret, kan vi slet ikke dyrke nok selv, vi skal jo også have plads til at dyrke ”brændstof” såsom raps eller planter til spritproduktion. Selvfølgelig kan vi begrænse mængden af maling ved at bruge andre træsorter eller mere kernetræ, men også ved bygge boligerne i mursten også indendørs, men jeg synes også, jeg kan se en mulighed ved at lade østeuropæiske og afrikanske lande dyrke olieplanter, hvad enten det er til brændsel eller til maling, - vi får varen, de får valutaen.

SLUT!

Date post:	28-Nov-2014
Category:	Documents
Upload:	soren-osterskov-nielsen
View:	377 times
Download:	3 times

Træ & linolie.

Documents