Danish University Colleges
National kortlægning af fjernundervisning
Pasgaard, Niels Jakob
Publication date:2012
Document VersionArtiklen som den fremstår med udgiverens layout. Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication
Citation for pulished version (APA):Pasgaard, N. J. (2012). National kortlægning af fjernundervisning. Det Nationale Videncenter for e-læring.
General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.
Download date: 13. Apr. 2018
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 1 af 22
Det Nationale Videncenter for e-læring
Rapport
Kortlægning af fjernundervisning
eVidenCenter Januar 2012
Forfatter: Niels Jakob Pasgaard
Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk
Sproglig korrektur: Hedda Hornemann
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 2 af 22
Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Undersøgelsens formål ...................................................................................................................................... 3
Undersøgelsens metode .................................................................................................................................... 3
Uddannelser udbudt som fjernundervisning .................................................................................................... 4
Erfaringer med fjernundervisning ..................................................................................................................... 6
1. Organisering af fjernundervisningen ..................................................................................................... 6
1.1. Overordnede rammer .................................................................................................................... 6
1.2. Krav til undervisernes organisering af undervisningen ................................................................. 7
1.3. Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer............................................. 8
1.4. Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering ........................................ 10
2. Undervisernes kompetencer ............................................................................................................... 11
2.1. Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer .................................................. 12
3. Udfordringer og indsatser ................................................................................................................... 13
3.1. Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser ...................................................... 13
4. De studerendes tilfredshed ................................................................................................................. 14
4.1. Frafald .......................................................................................................................................... 15
4.2. Resultater .................................................................................................................................... 16
4.3. Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed .................................................. 16
5. Perspektivering .................................................................................................................................... 17
Bilag 1. Spørgeramme ..................................................................................................................................... 18
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 3 af 22
Indledning Denne rapport er en del af FoU-projekt 124589, hvis formål det er, at beskrive best practice for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser som fjernundervisning. Projektet har hidtil foruden udvikling af et konkret fjernundervisningskoncept resulteret i et idé-hæfte: Omlægning til fjernundervisning.
De hidtidige resultater er suppleret med en kortlægning af fjernundervisningsudbuddet på professionsbachelorudannelserne, diplomuddannelserne, akademiuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark.
Denne rapport indeholder denne kortlægning, en beskrivelse af hvordan fjernundervisningen er organiseret på disse uddannelser, samt en beskrivelse af hvilke barrier og styrker, der er forbundet med fjernundervisning på uddannelserne.
I undersøgelsen defineres fjernundervisning som undervisning, hvoraf hovedparten foregår uden fysisk tilstedeværelse. Denne definition er forholdsvis bred, og dækker også visse former for blended learning (fjernundervisning suppleret med tilstedeværelse i større eller mindre grad).
Undersøgelsens formål Undersøgelsen har haft som formål at kortlægge udbredelsen af fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, og at undersøge hvad betegnelsen ”fjernundervisning” dækker over på disse uddannelser.
Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på desk research i forhold til hvilke uddannelser, der udbydes som fjernundervisning, og på en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelseslederne på disse uddannelser.
Desk research
Med afsæt i oversigterne over videregående fjernundervisningsuddannelser på www.fjernundervisning.nu og www.uddannelsesguiden.dk samt en internetsøgning efter fjernundervisningsuddannelser, som ikke er listet på de to nævnte sider, er det undersøgt, hvilke erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser, der udbydes som fjernundervisning.
Formålet med desk researchen har været at få indsigt i:
Hvilke uddannelser der udbydes som fjernundervisning
Spørgeskemaundersøgelse
På baggrund af desk researchen er der udsendt et elektronisk spørgeskema til uddannelseslederne på samtlige af de uddannelser, der udbydes som fjernundervisning. I nogle tilfælde har der været sammenfald mellem uddannelseslederen på to uddannelser, og disse uddannelsesledere har kun besvaret spørgeskemaet én gang.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 4 af 22
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at få indsigt i uddannelsernes erfaringer med fjernundervisning, med særligt fokus på disse områder:
Organisering af fjernundervisningen
Undervisernes rolle
Udfordringer i forhold til at udbyde og gennemføre fjernundervisning
Indsatser i forhold til at imødegå disse barrierer
De studerendes tilfredshed med fjernundervisningen
Spørgerammen er vedlagt rapporten (bilag 1).
Uddannelser udbudt som fjernundervisning Gennem desk researchen er der fundet frem til følgende uddannelser, der bliver udbudt som
fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademi-niveau:
Uddannelse Uddannelsesinstitution Uddannelsessted Folkeskolelærer UC Syddanmark Haderslev
UC Sjælland Holbæk + Roskilde
UC Sjælland Vordingborg
VIA UC Nr. Nissum
UC Nordjylland Hjørring
Professionshøjskolen UCC Blaagaard/KDAS
Professionshøjskolen UCC Zahle
UC Lillebælt Jelling/Odense
Pædagog UC Syddanmark Aabenraa
UC Sjælland Slagelse
UC Sjælland Vordingborg + Nykøbing F
UC Sjælland Roskilde
Professionshøjskolen UCC Sydhavn
Professionshøjskolen UCC Nordsjælland
VIA UC Viborg
Bioanalytiker UC Sjælland Næstved
VIA UC Aarhus
Ergoterapeut UC Sjælland Næstved
Ernæring og sundhed UC Sjælland Sorø
Fysioterapeut UC Sjælland Næstved + Roskilde
Radiograf UC Nordjylland Aalborg
Socialrådgiver UC Lillebælt Odense
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 5 af 22
UC Syddanmark Esbjerg
UC Sjælland Roskilde
UC Sjælland Nykøbing F
Sygeplejerske UC Syddanmark Sønderborg
UC Sjælland Næstved
UC Sjælland Slagelse
UC Sjælland Roskilde
UC Sjælland Nykøbing F
Professionshøjskolen UCC Nordsjælland
Bygningskonstruktør EUC Sjælland Haslev
(Maskinmesteruddannelsen) Aarhus Maskinmesterskole Aarhus
Serviceøkonom (erhvervsakademi) UC Nordjylland Aalborg
Akademiuddannelser (7 forskellige) NetAU København
Diplom i ledelse NetAU København
Diplom i softwareudvikling NetAU København
Diplom i webudvikling NetAU København
Diplom i erhvervspædagogik NCE, UC Metropol København
Sundhedsdiplomuddannelsen UC Nordjylland Aalborg
I alt udbydes der altså 11 professionsbacheloruddannelser (maskinmesteruddannelsen udbydes dog ikke
p.t. som fjernundervisning), 1 erhvervsakademiuddannelse, 7 akademiuddannelser og 5 diplomuddannelser
samt 1 erhvervsakademiuddannelse som fjernundervisning.
Mange af professionsbacheloruddannelserne udbydes flere steder i landet. Folkeskolelæreruddannelsen
udbydes fra 8 forskellige lokationer, mens den netbaserede pædagoguddannelse udbydes 7 steder, og
sygeplejerskeuddannelsen 6 steder1. Socialrådgiveruddannelsen udbydes som fjernundervisning 4 steder,
mens bioanalytikeruddannelsen udbydes 2 steder. Professionsbacheloruddannelserne i ergoterapi,
ernæring og sundhed og fysioterapi samt uddannelserne til radiograf, bygningskonstruktør og
maskinmester udbydes som fjernundervisning ét sted hver.
De 7 netbaserede akademiuddannelser udbydes af NetAU i København, mens
erhvervsakademiuddannelsen til serviceøkonom udbydes af UCN.
NetAU udbyder 3 diplomuddannelser, mens NCE, Metropol udbyder uddannelsen i erhvervspædagogik og
UCN udbyder sundhedsdiplomuddannelsen som fjernundervisning.
1 Fra september 2012 udbydes sygeplejerskeuddannelsen også som fjernundervisning ved VIA UC.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 6 af 22
Erfaringer med fjernundervisning Spørgeskemaet er sendt ud til 36 uddannelsesledere. Der er indkommet svar fra 27 af disse, hvilket svarer
til en svar-procent på 75 %. De 27 besvarelser fordeler sig med 24 på professionsbacheloruddannelserne, 1
på akademiuddannelserne og 2 på diplomuddannelserne. Det er eVidenCenters vurdering, at de indkomne
svar kan give et generelt dækkende billede af uddannelsernes organisering af fjernundervisningen, deres
syn på undervisernes rolle, uddannelsernes oplevede udfordringer i forbindelse med fjernundervisningen,
uddannelsernes indsatser i forhold til at imødegå disse udfordringer og uddannelsernes oplevelse af de
studerendes tilfredshed med fjernundervisningen. Herunder vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen
blive præsenteret ud fra de i indledningen præsenterede fokusområder.
1. Organisering af fjernundervisningen
1.1. Overordnede rammer
Næsten halvdelen (48 %) af uddannelserne organiserer fjernundervisningen som blended learning, med
mere end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester. Yderligere 30 % af uddannelserne organiserer
fjernundervisningen som blended learning med mindre end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester,
mens 7 % af de adspurgte uddannelser organiserer undervisningen som helt netbaseret. Der er generelt en
større andel af tilstedeværelse på de netbaserede professionsbacheloruddannelser, end det er tilfældet på
diplom- og akademiuddannelserne.
Som begrundelse for at organisere fjernundervisningen som blended learning, nævner flere af
uddannelseslederne hensyn til uddannelsens læringsmål. Nogle af læringsmålene, som fx udviklingen af
laboratoriefærdigheder og evnen til at argumentere mundtligt og udvikle fagsprog, kræver ifølge flere af
respondenterne fysisk tilstedeværelse. Det nævnes også af nogle respondenter, at blended learning giver
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 7 af 22
en god dynamik både pædagogisk og socialt, og at de fysiske møder er en forudsætning for et godt virtuelt
samarbejde.
For næsten 2/3 af uddannelsernes vedkommende (63 %), har uddannelsesledelsen udstukket rammer for,
hvordan fjernundervisningen skal organiseres, mens det ikke er tilfældet på godt 1/3 (37 %) af
uddannelserne. 13 af de 27 respondenter har besvaret spørgsmålet ’Hvilke pædagogiske overvejelser
(modeller/teorier) ligger til grund for disse rammer?’. Af flere af de indkomne svar fremgår det, at andre
uddannelsers erfaringer har spillet en væsentlig rolle for rammerne. En enkelt respondent nævner Gilly
Salmon, Luhmann og Bateson som inspirationskilder, ligesom en respondent peger på en
socialkonstruktivisk læringstilgang som pædagogisk fundament for fjernundervisningens form. Hensyn til
bl.a. fastholdelse og opbygning af fagidentitet nævnes også som begrundelser for organiseringen som
blended learning.
1.2. Krav til undervisernes organisering af undervisningen
På 85 % af uddannelserne har ledelsen stillet krav til, hvilket LMS underviserne anvender som platform for
fjernundervisningen:
70 % af uddannelseslederne svarer, at der herudover er stillet krav til opbygningen af strukturen i LMS’et på
uddannelsens enkelte fag, mens 22 % af uddannelseslederne svarer, at der ikke er stillet sådanne krav:
På professionsbacheloruddannelserne stiller 3/4 (75 %) krav til opbygningen af strukturen i LMS’et.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 8 af 22
På 93 % af uddannelserne stilles der desuden krav til de studerendes aktivitet på platformen. Hvis man
udelukkende kigger på besvarelserne fra uddannelseslederne på professionsbachelorudannelserne gælder
det dem alle.
1.3. Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer
78 % af uddannelseslederne svarer, at de studerende i høj grad eller i nogen grad anvender synkrone
kommunikationsværktøjer som Skype, Lync, LiveMessenger, NetMeeting eller lignende i deres indbyrdes
kommunikation omkring undervisningen. 71 % svarer, at sådanne værktøjer også i høj grad eller i nogen
grad anvendes i kommunikationen mellem underviseren og de studerende:
22 % af uddannelseslederne svarer, at der i høj grad eller i nogen grad anvendes video-streaming af
tilstedeværelsesundervisning i fjernundervisningen. 30 % svarer, at det sker i mindre grad, mens 48 %
svarer, at video-streaming af tilstedeværelsesundervisning slet ikke anvendes i fjernundervisningen, video-
streaming anvendes udelukkende på professionsbacheloruddannelserne, og altså ikke på diplom- og
akademiuddannelserne.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 9 af 22
11 % af uddannelseslederne mener, at underviserne i høj grad anvender Web 2.0 værktøjer aktivt i
undervisningen. 48 % mener, at det sker i nogen grad og 33 % at det sker i mindre grad. 7 % af
uddannelseslederne mener, at underviserne slet ikke anvender Web 2.0 værktøjer i undervisningen.
Uddannelseslederne har indtryk af, at der er flere af de studerende, der anvender Web 2.0 værktøjer i og
omkring undervisningen. 26 % af uddannelseslederne mener, at dette sker i høj grad, mens henholdsvis 37
% og 30 % mener, det sker i nogen grad eller i mindre grad. På diplom- og akademiuddannelserne anvender
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 10 af 22
underviserne og de studerende, ifølge uddannelseslederne, Web 2.0 i mindre grad, end det er tilfældet på
professionsbacheloruddannelserne.
1.4. Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering
Begrundelserne for at anvende fjernundervisning er ikke eksplicitte i undersøgelsen, men eVidenCenters
erfaringer viser, at begrundelsen oftest er behovet for fleksibilitet i undervisningens afvikling af hensyn til
målgruppen - især hensynet til målgruppens arbejdssituation, herunder muligheden for at tiltrække
studerende fra et bredere geografisk område. Dette nævnes også af flere af uddannelseslederne i
forbindelse med svar på andre spørgsmål.
Organisering af fjernundervisning sker ofte på baggrund af praktiske overvejelser om uddannelsens enkelte
emners egnethed som fjernundervisning. Vekselvirkningen mellem tilstedeværelse og fjernundervisning
sker derfor ofte på baggrund af den enkelte undervisers eller uddannelsesleders overvejelser om, hvad der
kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre i fjernundervisning. Desuden indgår overvejelser om det
fysiske fremmødes betydning for det sociale element på holdene ved fastlæggelse af omfanget af
tilstedeværelse.
Nogle respondenter nævner, at organiseringen er sket ud fra egentlige didaktiske overvejelser i forhold til
læringsmålene for uddannelsen. Især de praktiske færdigheder nævnes som områder, der forudsætter
fysisk tilstedeværelse.
eVidenCenter har udviklet Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, der bl.a. kan være en hjælp til mere
systematiske overvejelser om, hvordan fjernundervisning kan organiseres.
De fleste uddannelser stiller krav til den konkrete organisering af undervisningen, til anvendelse af
læringsplatform (LMS), til strukturering af læringsplatform og til de studerende aktivitet på
læringsplatformen.
Det er eVidenCenters erfaring, at sådanne krav er væsentlige for de studerendes udbytte af
undervisningen.
Uddannelseslederne giver udtryk for, at underviserne anvender Web 2.0 i mindre grad end de studerende.
Det vurderes, at en øget anvendelse af Web 2.0 værktøjer kan understøtte de studerendes sociale
interaktion, og bidrage til studieaktivitet uden for selve undervisningen, fx i forbindelse med arbejde i
studiegrupper.
eVidenCenter har i forbindelse med det projekt, som kortlægningen er en del af, udgivet idé-hæftet
”Omlægning til fjernundervisning”, der giver idéer til hvordan omlægningen bedst kan ske samt overblik
over de problemstillinger man kan støde på i forbindelse med omlægningen. Idéhæftet giver derudover
forslag til en række værktøjer, man kan anvende for at sikre en vellykket omlægning og gennemførelse af
fjernundervisning.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 11 af 22
2. Undervisernes kompetencer
På 96 % af fjernundervisningsuddannelserne, er underviserne ikke ansat som fjernundervisere på fuld tid,
men arbejder som undervisere i tilstedeværelsesundervisningen ved siden af. På 88 % af de uddannelser,
hvor dette er tilfældet, oplever uddannelseslederne, at underviserne anvender værktøjer fra
fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Det drejer sig bl.a. om online vejledning, Web 2.0
og sociale medier samt andre online kommunikationsværktøjer.
På 81 % af uddannelserne har mellem 75 % og 100 % af underviserne gennemført en pædagogisk
uddannelse eller efteruddannelse. Bl.a. nævner uddannelseslederne lektorkvalificering, diplom-, master- og
kandidatuddannelser samt interne kurser.
I forhold til at undervise på et fjernundervisningsforløb, svarer 19 % af uddannelseslederne, at mellem 75
og 100 % af underviserne har gennemført efteruddannelsesforløb. På 51 % af uddannelserne er det under
25 % af underviserne, der har gennemført en sådan efteruddannelse. En del af den efteruddannelse der er
sket på dette område, har haft form af deltagelse i projekter, mens der også er undervisere, der har taget
en masteruddannelse i IKT og læring samt undervisere, der har taget certificeringskurser i e-
læringspædagogik. Også her nævner flere uddannelsesledere interne kurser som en del af
efteruddannelsen.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 12 af 22
Andelen af undervisere som har gennemført en pædagogisk efteruddannelse relateret til det at undervise
på et fjernundervisningsforløb, er væsentligt lavere på diplom- og akademiuddannelserne end på
professionsbacheloruddannelserne. Her svarer 2 ud af 3 uddannelsesledere, at ingen af deres undervisere
har gennemført efteruddannelse indenfor området.
2.1. Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer
Langt de fleste undervisere på fjernundervisning underviser også ved tilstedeværelse. En afledt virkning af
fjernundervisning er derfor, at underviserne bliver inspireret til at anvende metoder og værktøjer fra
fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Derved kan det forhold, at undervisere fra
fjernundervisningen også underviser i tilstedeværelse medvirke til et generelt løft i brugen at it pædagogisk
i tilstedeværelsesundervisningen.
Undersøgelsen viser, at fjernunderviserne generelt set har en pædagogisk baggrund for deres undervisning,
men undersøgelsen peger samtidig på, at på over halvdelen af uddannelserne har under 1/4 af
underviserne deltaget i pædagogisk efteruddannelse i forhold til det at undervise på et
fjernundervisningsforløb.
Da undersøgelsen samtidig peger på, at der er særlige pædagogiske udfordringer i fjernundervisningsforløb,
bør underviserne i højere grad indgå i egentlige kompetenceudviklingsforløb, som kan understøtte deres
pædagogiske og didaktiske overvejelser over organiseringen af fjernundervisningen og deres kompetencer
til at udvælge relevante værktøjer til brug for virtuelt samarbejde, kommunikation og vejledning.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 13 af 22
3. Udfordringer og indsatser Uddannelseslederne er blevet spurgt, hvad de opfatter som de 3 væsentligste udfordringer i forhold til at
sikre en god gennemførelse af fjernundervisningen. En af de udfordringer som nævnes (af 7 af de i alt 27
uddannelsesledere), er udfordringen med at få de tekniske systemer til at virke optimalt. Derudover
angiver en stor del af uddannelseslederne, at det kan være en udfordring at motivere både undervisere og
studerende for fjernundervisning, og at det kan være en udfordring af skabe aktivitet på
fjernundervisningsplatformen mellem tilstedeværelsesseminarierne. Endvidere er der en klar tendens til, at
det opleves, som en udfordring at skabe sammenhæng mellem uddannelsens indhold og
fjernundervisningsformen.
For at imødegå disse udfordringer, har uddannelserne igangsat forskellige initiativer. Af to
uddannelsesledere nævnes det, at man har særligt fokus på at få teknikken til at fungere, men generelt
ligger fokus i initiativerne indenfor det pædagogiske område. Især et fokus på videndeling mellem
underviserne går igen på flere uddannelser, heriblandt at oplære nye net-undervisere ved at lade dem
samarbejde med mere erfarne undervisere, ligesom der på flere uddannelser er initiativer, der arbejder
hen mod at sikre en mere ensartet, logisk og tydelig struktur på uddannelsernes læringsplatforme.
I forhold til at aktivere de fjernstuderende, er der flere uddannelsesledere, der peger på de studerendes
sideløbende erhvervsarbejde som en væsentlig udfordring, idét det tager tid fra studiet, og dermed
mindsker studieaktiviteten. Derudover opleves det af nogle som en udfordring at få de studerende til at
etablere virtuelle studiegrupper. Endelig nævnes det, at det kan være en udfordring at sætte grænser og
rammer for, hvornår de studerende kan forvente tilbagemelding fra underviserne.
Nogle af de initiativer, der er iværksat for at skabe yderligere aktivitet blandt de studerende, er bl.a. at sikre
en tydelig struktur på studiet, at stille tydelige krav til de studerende, og at forventningsafklare med dem
inden opstart på studiet. En enkelt uddannelsesleder nævner, at man udformer skriftlige aftaler med
deltagerne om studieaktiviteten, og flere uddannelsesledere peger på, at der er behov for at sikre de
studerende en følelse af, at der er ”nogen på den anden side”. Der peges bl.a. på opkvalificering af
undervisere som en måde at sikre dette på.
3.1. Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser
De 3 væsentligste udfordringer i forbindelse med fjernundervisning kan sammenfattes til:
Motivation for fjernundervisning hos både studerende og undervisere
Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer
Aktivering af de studerende i fjernundervisningen
Fjernundervisning har altid været kendetegnet ved disse udfordringer.
Især udfordringen med at motivere for undervisningsformen er kendt, og erfaringerne viser, at der er 3
afgørende faktorer, der skal være opfyldt, hvis dette skal lykkes:
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 14 af 22
1. Ledelsen skal prioritere undervisningsformen både teknologisk, pædagogisk og ressourcemæssigt
2. Jo mere indsigt underviserne har i de pædagogiske muligheder, jo mere er underviserne
motiverede for at anvende undervisningsformen
3. Digitale værktøjer, materialer og support skal være tilgængelige for både studerende og
undervisere
Undersøgelsen giver nogle bud på, hvordan de 2 sidstnævnte udfordringer kan imødegås.
Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer sker i undersøgelsen gennem:
Sidemandsoplæring, hvor nye net-undervisere samarbejder med erfarne
Formel e-læringspædagogisk efteruddannelse
Videndeling mellem undervisere fagligt og tværfagligt
Deltagelse i udviklingsprojekter
Løbende evaluering
Undersøgelsen peger også på metoder, som kan medvirke til at aktivere de studerende:
Gensidig forventningsafstemning inden studiestart
Opstilling af krav til de studerendes studieaktivitet i fjernundervisningen
Introduktion til fjernundervisningsmiljøet
Krav om etablering af studiegrupper og tilgængelige værktøjer til arbejde i virtuelle studiegrupper
Krav til (fælles) struktur i læringsmiljøerne
Krav til undervisernes synlighed og anvendelse af pædagogiske redskaber
4. De studerendes tilfredshed
96 % af uddannelseslederne mener, at de studerende er enten tilfredse eller meget tilfredse med at være fjernstuderende.
Mange af uddannelserne har, for at øge de studerendes tilfredshed, et stærkt fokus på en løbende
evaluering af undervisningen og på at holde tæt kontakt med dem. En enkelt uddannelsesleder nævner, at
en underviser fungerer som ankerperson for samtlige fjernstuderende, hvorved det sikres, at de
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 15 af 22
studerende bedst muligt støttes i at tilegne sig studieformen. På nogle uddannelser arrangeres der også
sociale arrangementer, som skal understøtte de studerendes tilfredshed.
4.1. Frafald
På 56 % af fjernundervisningsuddannelserne ligger frafaldet af studerende på mellem 1 og 20 %. Dette
svarer til frafaldet på de ordinære uddannelser. Der er dog også uddannelser, hvor frafaldsprocenten er
væsentlig højere, fx er der 15 % af uddannelserne, der oplever et frafald på mellem 40 og 50 %.
Af væsentlige begrundelser for de studerendes frafald nævnes bl.a., at de studerende ofte undervurderer
kravene til deres studieindsats, og at de har svært ved at kombinere fjernstudiet med et sideløbende
fuldtidsjob. Særligt i forbindelse med eventuelle praktikforløb, er det ikke muligt for de studerende at
varetage et fuldtidsjob. Det gælder i særlig grad, når praktikpladsen ligger langt fra den studerendes bopæl.
Der er ifølge uddannelseslederne også mange studerende, som har svært ved at skabe struktur i deres egne
forløb, og som derfor kommer bagud i forhold til pensum.
For at nedbringe frafaldet lægges der på flere uddannelser stor vægt på at forventningsafklare med de
studerende forud for opstarten på en uddannelse. Derudover er der på nogle uddannelser udviklet
mentorordninger, ligesom der på et flertal af uddannelserne er et særligt fokus på at sikre en synlig og aktiv
studievejledning. Flere uddannelsesledere nævner desuden, at antallet af tilstedeværelsesseminarer kan
være med til at fastholde de studerende. Filtrerer man besvarelserne viser det sig dog, at der ikke er en
signifikant forskel i frafaldsprocenten på de uddannelser, der udbydes med over tre
tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, og de uddannelser, der udbydes med færre end tre
tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 16 af 22
4.2. Resultater
På 48 % af uddannelserne får de studerende på fjernundervisningsuddannelserne lidt bedre karakterer end
de studerende på de ordinære uddannelser, og på 33 % af uddannelserne får de fjernstuderende lige så
gode karakterer som de studerende på de ordinære uddannelser. 4 % af uddannelseslederne oplever, at de
fjernstuderende får lidt dårligere karakterer end de studerende på de ordinære uddannelser. På de
uddannelser, hvor der er mere end tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, klarer de studerende
sig generelt lidt bedre karaktermæssigt end det er tilfældet på de uddannelser, hvor der er færre end tre
tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester.
4.3. Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed
For at sikre en høj grad af tilfredshed blandt de studerende anbefales det, at det gøres meget tydeligt for
de studerende, hvilke krav der stilles til dem som deltagere i fjernundervisning. Bl.a. bør det være tydeligt,
hvor mange timer der forventes brugt på fjernundervisningen. Dette overblik over arbejdsbelastningen kan
med fordel styrkes gennem tydelige forløbsplaner, der udspecificerer i hvilke perioder, der vil være behov
for en ekstra arbejdsindsats. Anvendelsen af mentor-ordninger og sikringen af en tydelig studievejledning
er gode initiativer, som med fordel kan udvikles yderligere.
Det bør endvidere sikres, at de studerende har en god indsigt i deres egen læringsprogression. Det
anbefales, at der i højere grad anvendes formative test og evalueringer, som kan sikre de studerende denne
indsigt.
Endelig anbefales det, at det sociale element i uddannelsen understøttes i højere grad. Dette kan fx ske
gennem sociale arrangementer og/eller gennem anvendelse af sociale medier og Web 2.0 værktøjer, som
kan understøtte relationsdannelsen mellem de studerende.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 17 af 22
5. Perspektivering Kortlægningen peger på en række generelle og overordnede kendetegn ved fjernundervisningen på
professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne.
I forlængelse af kortlægningen, som baserer sig på uddannelsesledernes erfaringer, kunne det være
interessant, at gennemføre en undersøgelse blandt underviserne på de netbaserede uddannelser. Bl.a.
kunne det være interessant at få indblik i, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser underviserne gør
sig i forbindelse med organiseringen af fjernundervisningen, eksempelvis i forbindelse med deres valg af
materialer, samarbejdsværktøjer og kommunikationsredskaber.
Endvidere kunne det være interessant at gennemføre en undersøgelse blandt de fjernstuderende, for at
kaste lys over de bevæggrunde, de studerende har for at vælge en netbaseret uddannelse, og for at få
indblik i, hvordan de studerende motiveres til at være aktive på uddannelsen samt hvilken betydning
kommunikationen med de medstuderende har for glæden ved studiet.
Endelig kunne det være interessant at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, at det blandt
fuldtidsuddannelserne primært er professionsbacheloruddannelserne, der udbydes som fjernundervisning,
mens det kun i meget lille omfang sker på erhvervsakademiuddannelserne.
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 18 af 22
Bilag 1. Spørgeramme
Tema-blok Spørgsmål Svarmuligheder
Generelt 1. Hvilken type af uddannelse er
du uddannelsesleder på?
Professionsbachelor;;
Erhvervsakademiuddannelse;;
Akademiuddannelse;;
Diplomuddannelse;; Andet
(tekstfelt)
Uddannelsens
organisering af
fjernundervisningen
2. Hvilken overordnet form har
undervisningen på uddannelsen?
Helt netbaseret;; Netbaseret
med op til 3
tilstedeværelsesseminarer pr.
fag/semester;; Netbaseret med
over 3
tilstedeværelsesseminarer pr.
fag/semester;; Andet
(tekstfelt);; Ved ikke
3. Hvilke begrundelser er der for
denne opbygning?
Tekstfelt
4. Har uddannelsesledelsen
udstukket rammer for, hvordan
fjernundervisningen i det enkelte
fag skal organiseres?
Ja;; Nej;; Ved ikke
a. Hvis ja, hvilke pædagogiske
overvejelser(modeller/teorier)
ligger til grund for disse
rammer?
Tekstfelt
5. Er der krav til hvilket LMS
underviserne anvender som
platform for undervisningen?
Ja;; Nej;; Ved ikke
a. Hvis ja, hvilket? Tekstfelt
6. Er der krav til opbygningen af
strukturen i LMS’et på
Ja;; Nej;; Ved ikke
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 19 af 22
uddannelsens enkelte fag?
7. Anvendes der video-streaming af
tilstedeværelsesundervisning i
fjernundervisningen?
Ja;; Nej;; Ved ikke
8. Anvendes der synkrone
kommunikationsværktøjer som
Skype, Lync, LiveMessenger,
NetMeeting eller lignende i
kommunikationen mellem
underviseren og de studerende,
fx i forbindelse med vejledning?
Ja;; Nej; Ved ikke
9. Anvendes der synkrone
kommunikationsværktøjer som
Skype, Lync, Live Messenger,
NetMeeting eller lignende i
kommunikationen mellem de
studerende, fx i forbindelse med
gruppearbejde?
Ja;; Nej;; Ved ikke
10. Anvender underviserne Web 2.0
værktøjer (blogs, wikis,
Facebook etc.) aktivt i
undervisningen?
Ja;; Nej;; Ved ikke
11. Anvender de studerende Web
2.0 værktøjer (blogs, wikis,
Facebook etc.) aktivt i eller
omkring undervisningen?
Ja;; Nej;; Ved ikke
12. Stiller uddannelsen krav om de
studerendes aktivitet på de
forskellige platforme?
Ja;; Nej;; Ved ikke
Underviserne
13. Er underviserne på uddannelsen
ansat som fjernundervisere på
fuld tid?
Ja;; Nej;; Ved ikke
a. Hvis nej; underviser de i
tilstedeværelsesundervisning
Ja;; Nej;; Ved ikke
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 20 af 22
ved siden af?
b. Hvis ja, oplever du at de
anvender metoder fra
fjernundervisningen i deres
tilstedeværelsesundervisning?
Det kunne fx være brug af online
vejledning, Web 2.0 og sociale
medier og online
kommunikationsværktøjer
Ja;; Nej;; Ved ikke
14. Hvor stor en procentdel af
underviserne på uddannelsen
har en pædagogisk uddannelse
eller efteruddannelse?
Ingen;; 1-25 %;; 25-50 %;; 50-75
%;; 75-100 %
15. Hvilken form har denne
efteruddannelse haft (eksterne
kurser, Masteruddannelse,
interne kurser, adjunkt,
lektorkvalificering, certificering i
e-læringspædagogik eller
andet)?
Tekstfelt
16. Hvor stor en procentdel af
underviserne på uddannelsen
har gennemført pædagogisk
efteruddannelse i forhold til at
undervise på et
fjernundervisningsforløb?
Ingen;; 1-25 %;; 25-50 %;; 50-75
%;; 75-100 %
17. Hvilken form har denne
efteruddannelse haft (eksterne
kurser, Masteruddannelse,
interne kurser, adjunkt,
lektorkvalificering, certificering i
e-læringspædagogik eller
andet)?
Tekstfelt
Udfordringer ved 18. Hvad opfatter du som de 3
væsentligste udfordringer i
Tekstfelt
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 21 af 22
fjernundervisning
forhold til at sikre en god
gennemførelse af
fjernundervisningen?
19. Hvad gør uddannelsen for at
imødegå disse udfordringer?
Tekstfelt
20. Hvad opfatter du som den
væsentligste udfordring i forhold
til at aktivere de
fjernstuderende, både i
undervisningen og i samarbejdet
med medstuderende?
Tekstfelt
21. Hvad gør uddannelsen for at
imødegå disse udfordringer?
Tekstfelt
Oplevelse af de
studerendes tilfredshed
22. Hvad er uddannelsens oplevelse
af de studerendes generelle
tilfredshed med at være
fjernstuderende?
Meget tilfredse;; Tilfredse;;
Mindre tilfredse;; Ved ikke
23. Hvad gør uddannelsen for at øge
tilfredsheden blandt de
studerende?
Tekstfelt
24. Hvor stort er frafaldet af
studerende på uddannelsen?
Ingen;; 1-10 %;; 10-20 %;; 20-30
%;; 30-40 %;; 40-50 %;; 50-60
%;; 60-70 %;; 70-80 %;; 80-90
%;; 90-100 %;; Ved ikke
25. Hvad er de væsentligste
begrundelser for de studerendes
frafald?
Tekstfelt
26. Hvad gør I på uddannelsen for at
nedbringe frafaldet?
Tekstfelt
27. Hvordan klarer de
netstuderende sig, målt på
karaktergennemsnit, i forhold til
de studerende på de ordinære
Meget bedre;; Lidt bedre;; Lige
så godt; Lidt dårligere;; Meget
dårligere;; Ved ikke
Det Nationale Videncenter for e-læring
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 22 af 22
uddannelser?”
Visioner for
fjernundervisning
28. Hvilke nye uddannelser
planlægger I på institutionen at
udbyde som fjernundervisning
indenfor de næste 5 år?
Tekstfelt