Artist Aka Høgh

Post on 24-Feb-2016

32 views 0 download

Tags:

description

Hvordan påvirker klimaændringer de marine økosystemer og dermed fiskerinæringen? Tromsø 23. oktober 2012. Helle Siegstad Grønlands Naturinstitut. Artist Aka Høgh. Grønlands Naturinstitut. Overvågning: bestandsopgørelser, tidsserier Forskning: langsigtet vidensopbygning - PowerPoint PPT Presentation

transcript

ArtistAka Høgh

Hvordan påvirker klimaændringer de marine økosystemer og dermed

fiskerinæringen?Tromsø 23. oktober 2012

Helle SiegstadGrønlands Naturinstitut

Overvågning: bestandsopgørelser, tidsserierForskning: langsigtet vidensopbygningRådgivning: uafhængig, kvalitetssikring, internationalFormidling: forpligtelse, synlighed, dialog

+ Indtægtsdækkende aktiviteter

Grønlands Naturinstitut

- and Europe

Greenland

Population: 56.000 West : 52.500East: 3.500

Greenland

Iceland

Canada

Rejer55%

Hellefisk24%

Krabber1%

Torsk6%

Kammusling0%

stenbiderrogn3%

andre fisk4%

Sælskind1%

Andet6%

Miner1%

Export i 2011 - 2.541 mill total

Fiskeri i Grønland 1950–2000

5

Hvordan påvirker klimaendringene de marine økosystemene og

dermed fiskerinæringen?

Ribergaard

Temperatur 1950-2012Fylla Bank

(tidsserien går tilbage til 1875)

8

?

Kiilsholm et al. (2003) Geophys Res Lett 30(9), 1485Rysgaard et al. (2003) Arctic, Antarctic and Alpine Research 35:301-312

Alle modeller forudser en stigning i temperatur – godt for torsk?

92071-2100 i forhold til 1961-1990

Rejer / Torsk

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 20150.5

1

1.5

2

Rejebiomasse

Shrim

p B

iom

ass (

Bm

sy=1

)

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 20150

20

40

60

80

100

120

140

'000

t

Torsk biomasse

19821983

19841985

19861987

19881989

19901991

19921993

19941995

19961997

19981999

20002001

20022003

20042005

20062007

20082009

20102011

20120

50,000

100,000

150,000

200,000

250,000

300,000

350,000

400,000

450,000

500,000

83,875

23,000

97,9

68

157,

315

153,

889

133,

990

123,

95163970

155,

444

133,

081

132,

691

93,2

59

19176.292

Canada

Davis Strait

Flemish Cap

Grand Bank 3L

Denmark Srait

Barents Sea

Gulf of Maine

Skagerak

Fladen Ground

Iceland

Rejer fangster i Nordatlanten

Worm and Myers 2003, Ecology

Forholdet mellem torsk og rejermange torsk = få rejer

Visa verca

12

Nye fiskerier i Grønland

Pelagiske fiskerier: sild, Makrel og blå hvilling

15

Statens Naturhistoriske Museum• Snippe Entelurus aequoreus   • (2005-2007).

Havtaske Lophius piscatorius r (2007-2008)

•Hvilling Merlangius merlangus (2004-2007)

Helicolenus dactylopterus-Blåkæft (1996-1998)

Kan nogle af de “nye arter” tilskrives global opvarmning?

Laksesild Maurolicus mulleri- (1997-2004)

Fem arter er fanget på lavt vand (<400 m):

Fiskeriaktiviteter i arktisk

1.Rødfisk2.Blå hvilling3.Makrel4.Lodde

NEAFC

Der vil ske/der sker ændringer!• Mange faktorer spiller ind

– Temperatur– Ændring af havstrømme = ændret økosystem– Fiskeritryk = ændringer i bestandssammensætning– Fælles bestande

– andre landes forvaltning– 8 mill sæler

• - hvilken rolle spiller de– Markeds mekanismer

• ingen salg i sæler• MSC etc

19

Professor Adolf Jensen

20

1950: Den arktiske klimaforandringer og dens betydning særlig for Grønland

Fælles

• Der sker nyt• ”Nye” (ændrede) fiskeri/fangstressourcer

– Mindre is– Ændringer i udbredelse– Nye udnyttelser (olie?)

• Nye fangstteknikker• Nye fabrikker – mobile?• Produktions- og salgsformer• Økonomi / samfundsmæssigt• Nye reguleringssystemer

• ”NYE FISKERIER” - ??

”Nye fiskerier” store udfordringerKendskab til:- ressourcen- økonomi og rentabilitet etcer yderst begrænset = mange beslutninger træffes løbende

Risiko for konflikter:Nationalt: mellem forskellige interessegrupper

f.eks. mellem fangere og fiskere, mellem nye og eksisterende fiskerier, og mellem fiskeriet og miljøhensyn

Internationalt: fordelingspolitiskF.eks. Pelagiske bestande makrel

Forvaltningsplaner? Forskningsprogrammer Samfundsøkonomiske analyser etc etc

22

Innovation/nytænkning

For 2,3 mio. år siden – før istiderne

Born & Böcher 1999. Grønlands Økologi.Atuakkiorfik/Undervisning