Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 11

transcript

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009

Forelæsning 11

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Koch Pylyshyn

“…the reason that psychology is hard

is that we don't have a good idea of what

it's about - what it's a science of."

“…a hidden figure-puzzle which

contains no puzzle!”

“…the reason that psychology is hard

is that we don't have a good idea of what

it's about - what it's a science of."

“…a hidden figure-puzzle which

contains no puzzle!”

•Menneskelige bevidsthed

•Sind (Mind)

•Intentionalitet

•Sansebevidsthed

4 fænomener som det er absolut nødvendigt at skelne imellem:

•Sind (Mind)

•Intentionalitet = psyko-logiske

•Sansebevidsthed

d = at2/2

Kvante-Mekanik

NU’ET ER EN FILM?

protist

E. coli

Daniel Koshland

E. coli

ThomasNagel

”It must be like some-

thing to be a bat!”

Must it be like something to be

an E. coli?

NUET og sansebevidstheden

kommer måske ind her.

•Sind (Mind)

•Intentionalitet = psyko-logiske

•Sansebevidsthed

DET PSYKO-LOGISKE ER GRUNDLÆGGENDE ET FORHOLD I VERDEN.

2. Termodynamiske Lov

OrganismeEnergi-

Vi eksisterer i en spatio-temporal fremtidshorisont

Fænomenologi

Livsverden (Lebenswelt)

En verden med Kants kategorierog Brentanos (og James)intentionalitet

Dyrets lokomotionsætter det psyko-logiskesom et særligt mønster (eller genstandsområde) i verden

Real-fænomenologi

Herfra DertilNu Snart

INTERSPACE

DET PSYKO-LOGISKE ER GRUNDLÆGGENDE ET FORHOLD I VERDEN.

Søgen

Objekt somintention.

Sporing

Objekt sominformation.

Håndtering

Konsumtion

Objekt somværdi.

•Sind (Mind)

•Intentionalitet

•Sansebevidsthed

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme,

erindring og fantasi.

Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve

i samfund.

FORTIDEN

FREMTIDEN og Intentionaliteten.

NUET og sansebevidstheden

kommer måske ind her.

Det mentale Psykologi har ikke som sådan

noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig.PATTEDYRET:

Erindring og fantasi.

DYRET:Sansning og lokomotion.Alt

Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig.

MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund.

SANSNING: Konstatere og reagere på igangværende forandring (s – r).Finder sted i NUETS tidsramme.Ledsages af fænomenologisk oplevelse (what it is like to be).

Fechners Verden

INTENTIONALITET:Rettethed mod noget kommende. Sætter FREMTID som ramme. Definerer det psyko-logiske.

Brentanos Verden(og Aristoteles)NUET

Fremtiden

MIND (Det Mentale - Sindet).Erindring og fantasi.

Freuds Verden

Fremtiden

Fortiden

Sigmund Freud 1856-1939

Franz BrentanoErnst Brücke

De fires pagt

Emil du Bois-Reymond (1818-96) Professor i Berlin.

Hermann von Helmholtz (1821-94) Professor i Berlin.

Ernst Brücke (1819-92) Professor i Wien.

Carl Ludwig (1816-95) Professor i Leipzig.

1845 Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i kroppen end de kendte

fysiske-kemiske.

Ernst Brücke

De fires pagt

1845 Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i kroppen end de kendte

fysiske-kemiske.

Ernst Brücke

De fires pagt

Energiens konstans og transformation

1845 Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i

kroppen end de kendte fysiske-kemiske.

Ernst Brücke

La SalpêtrièreHospitalet neurologiens Mekka

Jean-Martin Charcot 1825-1893

Her har vi den mest mystiske sygdom.

Symptomet følger ikke kendt neuroanatomi, men patienten simulerer ikke.

Uden kameraet ville ingen sikkert

tro det.

1885-1886

Og er indlysende af psykologisk oprindelse.

Og jeg har grund til at tro, at de kan helbredes

hvis patienten under hypnotisk trance

genoplever traumet.

”De bemærkelsesværdige lammelser afhænger af en idé, lammelse ved hjælp af

forestillingen.”

”Som i disse tilfælde altid er noget genitalt –

altid, altid, altid.”

BRAVO, BRAVO!

Pas på med det stof, Freud, det

pletter tøjet.

Josef Breuer 1842-1925

Ja, du skal passe på dig

Sigmund Freud 1856-1939 Frisk som en

havørn, Brentano!

Sigmund Freud 1856-1939 Ikke godt. Lammelse i

arme og ben, syns- og taleforstyrrelser,

kvalme, hukommelsestab og

almindelig mental forvirring.

Nå, nå, med lidt hypnose skal vi nok komme til

bunds i Deres problemer.

Og hvordan har De det så i dag, Fräulein

Pappenheim?

Ser De, Freud, jeg tror, at hun har låst en traumatisk

erindring inde i sit sind.

Men hypnosen omgår blokeringen og åbner for det

gemte.

”I was a student, busy with the passing of my last examination, when another physician of Vienna, Dr. Breuer, made the first application of this method to

the case of an hysterical girl.”

Dermed opnår hun en katharsisk lettelse

og symptomerne forsvinder.

”Granted it is a merit to have created

psycho-analysis, it is not my merit.”

Jeg elsker Dem, doktor Breuer!

OverførselModoverførsel

Jeg elsker også dig, Bertha!!!

Men Breuer dog!

Ja, jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på!

Der var kun et at gøre.

Behandlingen er slut, Fräulein

Pappenheimer.

Ja, De er blevet helbredt, Fraülein

Pappenheimer.

Var hun?Ikke helt.

Josef, jeg er gravid. Du har

gjort mig gravid, Josef.

Jo, se min mave er svulmet op og mine bryster er

spændte!

Det er ikke muligt, Bertha, du er hysterisk!

Men Breuer dog!

Sigmund Freud 1856-1939 Så, så søde

Bertha, nu skal jeg behandle dig!

Åh, vil du, søde Josef!

Hvad gjorde du?

Jeg hypnotiserede hende og flygtede over hals og hoved hjem til

min kone!

Vi tog straks på vores anden bryllupsrejse,

hvor vi avlede en datter!

Hun blev leder i den europæiske

kvindebevægelse, glødende feminist.

Penismis-undelse, vil jeg

Og stærk modstander af psykoanalyse.

Jeg tror, at der er godt, at vi kaldte

Bertha for Anna O i bogen.

Ja, men hvad skete der egentlig med

hende?

Det er helt urimeligt at hævde, at det psykologiske ikke er noget, der finder sted i hovedet og har noget med hjernen at gøre!

MIND (Det Mentale - Sindet).Erindring og fantasi.

Freuds Verden

Fremtiden

Fortiden

Pattedyrenes kendetegn:

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

3. Unger dier – heraf navnet

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

Komplex

PADDER

KRYBDYR

PATTEDYR

EVOLUTIONEN

DINOSAURER

Urpattedyr med ungerTrias – 240 millioner år siden.

DINOSAURERNE KOMMER!Dominerer Trias-Juras-Kridt – 180 millioner år.

Tidligt pattedyr slutningen af Kridttiden – 60 millioner år siden.

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

Temperatursvingning over døgnet.

Vekselvarme dyrs kropstemperatur følger denne kurve.Det samme gør deres aktivitetsniveau.

Fordel: Aktiviteten passer automatisk til en bestemt døgnzone.

DAG NAT

Varmblodige dyr har en ensartet kropstemperatur uafhængig af omverdenstemperaturen.

Og dermed muligheden for et ligeså vedvarende aktivitetsniveau.

Tilbyder en selektiv fordel over de vekselvarme dyr om natten.

BASIC REST ACTIVITY CYCLE (BRAC)

Konstant aktivitet er måske heller ikke ønskværdigt.

Var aktive om natten, hvor de brugte lugtesansen til at orientere sig med.

Men det kan de jo slet ikke!

Om dagen gemte de sig i reder i træerne, hvor de lå og sov uden for fare.

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

Rems-forløb hos menneske

Basic Rest-Activity Cycle

ZZZZZZZZ

Rapid Eye Movement Sleep

Paradoxical Sleep

stimulus response

AFFEKT!

AFFEKT-BLOKERING

FÆNOMENOLOGISK DRØM

Freuds Verden

Hypnose er en tricky sag og besværlig.Ja, jeg tror, at jeg vil gå

over til at bruge ordassociationsmetoden.

Jeg vil også lægge mine patienter på en divan,

hvor de ikke kan se mig.

Og ingen i min kommende bevægelse skal kunne

lave psykoanalyse uden selv at have været i psykoanalyse først!

Ja, jeg må selvfølgelig

analysere mig selv!

Ordassociationer med sig selv

bliver måske lidt svært.

Men i forbindelse med min fars død har jeg haft nogle sære drømme, som jeg vil

prøve at tyde.

Det kan være lige så godt. ”Drømmen er kongevejen

til det ubevidste!”

stimulus response

stimulus DRØMMEN

Dette system hjælper pattedyret på fire måder:

Det muliggør, at pattedyret kan sove gennem dinosauernes dag.

Længere ophold i en rede faciliterer udviklingen af yngelpleje.

Rems-mekanismen er næsten nødvendig, hvis fostret skal udvikles i en placenta.

Rems-mekanismen kan fungere som beskyttelsesforanstaltning eller FORSVARSMEKANISME.

stimulus response

stimulusHYL!!! response

stimulus DRØMMEN

Hvor blev den af?

Narcolepsi

Hypothalamus

REPTILHJERNEN

Det retikulære aktiviserings-system

Thalamus

Corticale lag

Computer til mønster-analyseog støjfilter

REPTILHJERNEN

Paleo-cortex

Neocortex

Det limbiske system

Den gamle pattedyrshjerneDen nye pattedyrshjerne

Limbisk relativ størrelse i evolutionen

Paul D. MacleanThe Triune Brain

Synscomputeren

Lugtcomputeren

Pattedyrets hovedcomputer

Som er så vigtig, at den får ekstra processorkraft og hukommelse i neocortex.

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

Synsbillede

Lydbillede

Lugtbillede

Et billede er en kopi, der bevarer sin geometriske mønsterlighed med originalen.

Appelsin Citron

Mynte Kommen

Altså er der en gåde!

1. Cortex udvikler sig hos pattedyret

2. Den udvikler sig fra lugthjernen

3. Cortex kan kun analysere mønstre

4. Der er ingen mønstre i lugtstimulus

1. Cortex udvikler sig hos pattedyret

2. Den udvikler sig fra lugthjernen

3. Cortex kan kun analysere mønstre

4. Der er ingen mønstre i lugtstimulus

Men det er stadigvæk en empirisk kendsgerning

ALTSÅ MÅ LUGTECORTEX LÅNE! Fra de billeddannende sanser – dvs. fra syn og hørelse. OG SOM MINDE.

Marcel Proust: På sporet af den tabte tid.

”Lidt nedtrykt af det triste vejr og en lige så trist morgendag førte jeg mekanisk til mine læber en skefuld te, hvori jeg havde opblødt lidt af kagen.”

”Men i samme øjeblik den med kagesmuld blandede te rørte min gane, kom jeg til at skælve i følelsen af, at der foregik noget usædvanligt inden i mig.”

”Sikkert må det, der skælver sådan i mit sinds dyb, være billedet, den synserindring, der er forbundet med denne smag, og som forsøger at trænge op i min bevidsthed sammen med den.”

Marcel Proust: På sporet af den tabte tid.

”Og pludselig stod så erindringen for mig. Denne smag, det var smagen af den bid kage, opblødt i lindete, som tante Léonine rakte mig søndag morgen i Combray, når jeg kom op til hende på hendes værelse.””Og i samme øjeblik…steg straks det gamle grå hus ud imod gaden, hvor hendes værelse lå, frem, det anbragte sig ligesom en teaterdekoration ved siden af den lille bygning, der vendte ud imod haven…””Og med huset kom byen, torvet…gaderne… Således er nu alle blomsterne i vor egen have, nøkkeroserne i Vivonne, og de skikkelige folk i landsbyen, deres små huse, og kirken, og hele Combray med omegne, alt dette, som nu får form og fasthed, alt sammen opstået af min kop te.”

Videotheke

Roger Penfield

Wilder Penfield took the next exploratory voyage into the brain starting in the 1940s. While operating on epileptic patients, Penfield applied electric currents to the surface of patients' brains in order to find problem areas. Since the patients were awake during the operations, they could tell Penfield what they were experiencing. Probing some areas triggered whole memory sequences. For one patient, Penfield triggered a familiar song that sounded so clear, the patient thought it was being played in the operating room.

stimulus response

stimulus

DRØMMEN

response

SINDET

Hippocampus

Amygdala

Limbiske system

Emotionernes sæde

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

stimulus response

stimulus

AFFEKT!

AFFEKT-BLOKERING

Emotion =

stimulus response

stimulus

DRØMMEN

emotion

Affekt

Trussel

Affekthandling

Ophævet affekt

Mulighed for mere overvejet handling

A Ikke-A Ikke-ikke-A

Impulsiv Overvejet

Mulighed for mere overvejet handling

Affektregulering Mulighed for mere overvejet handling

Impulsiv

Mentalisering

Affektregulering i udvikling og psykoterapi Reitzel 2006

Peter Fonagy

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

ØKOLOGIENVIRONMENT + = HABITAT

Hukommelsesplads til Tolmans kognitive kort

Og processeringskraft til simuleringsarbejde

Det psykologiske INTERNALISERES

”Prøv at følge et barn fra dets fødsel og bemærk de ændringer, tiden er skyld i; I vil da opdage, at

bevidstheden tænker mere, jo mere den vækkes af sanserne, og

jo mere materiale den har at tænke på.”

Sådan bygges sindets indhold af ideer op med erfaringen, som tiden

”The mind is a kind of theatre.”

David Hume

Make-believe

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn120

stimulus response

stimulus

emotion

ANGREB ELLER FLUGT

ANGRIBE UDEN AT ANGRIBE

FLYGTE UDEN AT FLYGTE

AFLEDNING ELLER DISPLACEMENT

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

ØKOLOGI FØDEKÆDE

Interspecific

fødekæde

Intraspecific

fødekæde

Den fundamentale kendsgerning er, at dyr lever af føde.

Det er denne kendsgerning, der sætter deres psykologiske verden, dvs. deres verden.

Den fundamentale kendsgerning for pattedyrsunger er, at deres føde er sammenfaldende med deres mor.

Pattedyrets verden er dermed grundlæggende social.

• Sikker

• Undvige

•Ambivalent

Mary AinsworthJohn Bowlby

• Sikker

• Undvige

•Ambivalent

• Sikker

• Undvige

•Ambivalent

Impulsiv

Mentalisering

Affektregulering i udvikling og psykoterapi Reitzel 2006

Peter Fonagy

Impulsiv

Mentalisering

Spejling og markering

Impulsiv

Mentalisering

Spejling og markering

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

George Herbert Mead (1863-1931)

Symbolsk interaktionisme

Cooley: The looking glass self

Jeg’et

Mig’et

Det sociale selv

Vi ser os selv gennem andres øjne

1. Varmblodige

2. Yngelpleje

4. Emotionelle

5. Sociale

6. Intelligente

7. Store hjerner

8. Ungerne leger

9. REMS-søvn

Harry Harlow 1906-1981

Noget af det mest grundlæggende psykologi knytter sig til dette forhold.

Objektrelationsteori

Melanie Klein

Men når noget er udskilt, og igen forbundet, så skal det skilles igen, hvis ynglen skal blive et voksent selvstændigt individ.

Freuds teori om karakterens dannelse.

Eriksons teori om de forskellige livsstadier

Sindet

Er basalt set et Indre Teater

•Muliggør fleksibel adfærd gennem tilbageholdelse og afprøvning

• Herunder emotionel styring (i stedet for affekt-reaktioner)

•Herunder også leg (som en slags make-believe).

•Giver dermed større situationsoverblik

•Gemmer erindringer som en sammenligningsbasis

•Forsyner organismen med forsvarsmekanismer

•Er en forudsætning for avanceret socialitet og udvidet yngelpleje.

Det er selvfølgelig det det meste psykologi handler om.

…hvis man ikke først forstår dette.Men dette kan IKKE forstås…

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 11

Documents