1

ét fællesskabRepoRtage: NæRvæR i det modeRNe aaRhus / 14kRoNik: eN fiRkaNtet klods

i de tRekaNtede klodseRs veRdeN / 20foto: liv og meNiNg / 22iNteRview: de staNdhaftige tiNsoldateR / 26RepoRtage: “gud dog. det giveR meNiNg” / 32kRoNik: gud to go / 36

clemensAarhus Domkirke, maj 2016

2 3

InDholDsfortegnelse

Det interesserer mig at finde ud af

hvad fanden det her liv handler om / 4

Voxpop / 10

Nærvær i det moderne Aarhus / 14

En firkantet klods i de trekantede klodsers verden / 20

De standhaftige tinsoldater / 26

”Gud dog. Det giver mening!” / 32

Gud to go / 36

Udgiver: Aarhus DomkirkeChefredaktør, ansv.: Poul Henning Bartholin, domprovstRedaktion: Jørgen Høg, HØG KOMMUNIKATION, indhold & konceptudviklingJonna Fuglsang Keldsen, foto & konceptudvikling Brian Petersen Ørnbøl, journalistLone Halkjær, Pure Lines - visuel kommunikation, designTryk: Johnsen Graphic SolutionsDistribution: Distribution Plus Oplag: 10.000

Det tætteste fællesskab, vi har, er vores familie, hvor blodets

bånd binder os sammen. Selvom familier splittes op, vil der

stadig være et fællesskab. På arbejde kalder vi det netværk,

og man kan også sagtens tale om religiøse fællesskaber, i

hvert fald har vi gjort begrebet fællesskab og netværk til det

gennemgående tema i det aktuelle magasin, du nu sidder med

i hånden.

Derfor har vi spurgt en række aarhusianere, hvad fæl-

lesskab betyder for dem. Skuespilleren Hans Rønne er snart

aktuel på Svalegangen med forestillingen “Abrahams Børn”,

der bl.a. handler om konflikterne mellem religionerne. Hans

Rønnes pointe er, siger han, at forestillingen gør opmærksom

på, at jødedom, islam og kristendom er andet end splid. Det er

også et kulturelt og åndeligt slægtskab.

Vi har også samlet en række personligheder fra det

aarhusianske kultur- og erhvervsliv og kradset lidt i over-

fladen for at se, hvad der gemmer sig af holdninger til den

fælles aarhusianske identitet.

Aarhus Domkirke vil meget gerne fremstå som om-

drejningspunkt for det gode fællesskab, og kirken rummer

masser af kvalitet i den retning. Mød fx lederen af Clemens

Drengekor Carsten Seyer Hansen, som gennem mange år har

skabt et musikalsk fællesskab på et meget højt niveau på tværs

af aldersskel og sangevner.

Mød også et par af domkirkens præster, der hver giver

sit bud på opfattelsen af det gode fællesskab.

Go’ læselyst …

Det goDe fællesskAbså eR vi klaR med deN aNdeN udgave af kultuRmagasiNet ClemeNs. vi eR gået på jagt efteR det aaRhusiaNske fællesskab, og det foldeR sig ud på maNge mådeR i byeN.

DIN ONSDAG AFTEN KAN MEREHVER ONSDAG KL. 18-22

∂ Fordybelse og inspiration med 10 min. kunst-intro og månedens værk

∂ Mad og musik i Art Café – livemusik den sidste onsdag i måneden

Se programmet på: www.aros.dk/afterhours

4 5

Det Interesserer mIg At fInDe uD Af hvAD fAnDen

Det her lIv hAnDler om”hvIs mAn skAl sIge Det stort og flot, så betyDer fællesskAbet Alt. Det er kun I møDet meD AnDre, mAn kAn Dele ens tAnker og oplevelser,” sIger skuespIlleren og Instruktøren hAns rønne

iNteRview Af Brian P. Ørnbøl

“det eksisteNtielle eR vigtigt og måske det eNeste foRNuftige, at beskæftige sig med.”

6 7

Teater, religion og fællesskab. Nøgleord for den 62-årige skue-

spiller, instruktør, manuskriptforfatter og grundlægger af det

aarhusbaserede ”TEATRET” – Hans Rønne, og det handler

denne snak om, da vi møder ham på Dokk1.

Det lå ikke i kortene, at Hans skulle havne på scenen.

Som han selv beskriver det, foregik hans første møde med

teatret ved lidt af et tilfælde. Da han i 1979, efter endt lærer-

uddannelse, aftjente sin værnepligt som militærnægter på et

lille teater i Aarhus, var han solgt:

“Det blev min skæbne og lige siden har mit arbejdsliv handlet om at spille, instruere og skrive teaterfore­stillinger”.

Sammen med scenografen og livspartneren, Gitte Baastrup,

stiftedes han i 1984 den selvejende institution “TEATRET”,

som siden da med stor succes har realiseret en lang række

teaterprojekter.

Du hAr I flere Af DIne forestIllInger beskæftIget DIg meD bIbelske fortællInger. hvAD er Det, Du fInDer I DIsse hIstorIer?

”Noget substans – en garant for, at der er noget eksistenti-

elt på spil. Det eksistentielle er vigtigt og måske det eneste

fornuftige at beskæftige sig med. Det interesserer mig at finde

ud af, hvad fanden det her liv handler om. Jeg er rundet af de

bibelske fortællinger og har dem med i rygsækken. Min far

var religionslærer, kirkesanger og spejderleder, og min mor

var barnetroende på en ikke-intellektuel måde. Min bedste-

mor, som jeg delte værelse med, har fortalt mig mange af

historierne, og jeg tror, at hvis man får det ind med moder-

mælken, er det svært at kaste af sig. Jeg forsøgte på det, da

min bedstemor døde. Jeg blev ældre, blev rationalist, men

det hele kom tilbage, da jeg selv fik børn. De begyndte i en

friskole med rigtig halvfjerdserpædagogik. Her måtte man

endelig ikke nævne Gud uden også at nævne Odin og Thor.

Men med børnene kom salmerne og religionen alligevel ind

i mit liv igen. Da jeg så hørte om en norsk teatermand, som

fortalte en af de nytestamentlige historier fra scenen, tænkte

jeg, at det kunne være interessant at prøve at fortælle nogle af

disse historier på en mere folkelig måde.”

I forestIllIngerne “Ifølge mArkus” og senere “fArs Dreng” ArbejDer Du meD konkrete bIbelske fortællInger …

“Ifølge Markus” er den første gang, jeg forsøger mig med

sådant materiale. Jeg tog mig en del friheder – fx rejste Jesus

rigtig mange gange over Genesaret Sø. Det kortede jeg ned til

en enkelt gang. Men der er noget folkeligt over historien, som

jeg godt kan lide, og i forestillingen fortæller jeg om alle de

mennesker, der var rundt om Jesus, som vi kan identificere os

med. Det endte med at blive en monolog på halvanden time,

som egentlig bare skulle fortælles på friskolen. Da jeg så tog

den med på teaterfestivaler, oplevede jeg en meget stor efter-

spørgsel på den. Det gav god mening for mig at formidle den

her historie, som mange ikke kendte.”

“Adskillige år senere, da jeg ledte efter egnet stof, sendte

en britisk/jødisk forfatter mig oplægget til historien om “Fars

Dreng”. Jeg kunne godt lide historien, fordi den handler om

en lægmand, som ikke engang er religiøs. Bare en almindelig

håndværker, som møder en pige, og pludselig kommer hun

og siger, at hun er gravid – og oven i købet med Gud. Efter

datidens normer burde hun faktisk stenes hele to gange.

Det spændende er dog, at Josef er så glad for hende, at han

ser igennem fingre med det og tænker, at det vigtigste er, at

barnet får en far. Forestillingen handler om det at være far

til sådan et barn. Det er farens undren, der er central. Tro og

tvivl hænger sammen, og det er nemt at identificere sig med

den tvivlende far, som blot er en biperson i historien. Begge

fortællinger har det folkelige over sig, og personerne kan man

identificere sig med også i dag. Det er noget af det, jeg leder

efter i historierne.”

vIl Du betrAgte DIg selv som et relIgIøst menneske, sIDen Du er så optAget Af Det eksIstentIelle?

”Der er mange, der udbreder sig vidt og bredt om religiøsitet,

men for mig er det en blufærdig og privat sag. Astrid Lind-

gren svarede engang en journalist på spørgsmålet, om hun

troede på Gud: ”Kære unge mand, jeg er et oplyst menneske,

og mine venner er videnskabsfolk”. Journalisten undskylder,

hvorefter Lindgren fortsætter: ”Derfor er det egentlig også lidt

pinligt, at jeg beder til ham hver aften”.

Mange vil måske mene, at religion er årsagen til mange

af de konflikter, vi ser i dag, men konflikterne er nok i højere

grad politiske, end de er religiøst funderede. Men det, at vi

bliver mere og mere multikulturelle og møder flere, som har

en meget eksplicit tro, kan nok generere en øget religiøsitet

hos os selv. Derfor betyder religion og religiøsitet også noget i

dag. Personligt kunne jeg ikke undvære den religiøse dimen-

sion, men jeg har svært ved at sætte ord på, hvad religionen

er for mig. I ”Fars Dreng” er der en passage, hvor en hedning

kommer til en gammel jøde og siger:

”Jeg vil blive jøde, hvis du kan fortælle mig, hvad der står i Toraen, mens du står på et ben”. Jøden løfter benet og siger: ”Alt hvad der vækker afsky for dig, det skal du ikke gøre mod andre. Det er indholdet i Toraen. Alt andet er kun tilføjelse og kommentarer”.

Citatet passer godt på min egen overbevisning og budskabet i

mine forestillinger.”

“… pludselig kommeR huN og sigeR, at huN eR gRavid – og oveN i købet med gud. efteR datideNs NoRmeR, buRde huN faktisk steNes hele to gaNge.”

8 9

så hAnDler Det om At opføre sIg orDentlIgt over for AnDre I De fællesskAber, mAn InDgår I? ”Hvis man skal sige det stort og flot, så betyder fællesskabet

alt. Det er kun i mødet med andre, at man kan dele ens tanker

og oplevelser. Fællesskabet er en følelse, som jeg ikke kan

sætte ord på, men at gøre mod andre, hvad du ønsker, de skal

gøre mod dig, er vel en form for grundregel i ethvert fællesskab.

Men fællesskaber er mange ting. I hvert fald er familien meget

betydningsfuld. Men der er også andre, tættere og fjernere

fællesskaber. Det private er blot ét af disse. Der er også et

arbejds fællesskab, som breder sig ud i et meget stort netværk,

som igen kan deles op i mange dele. I denne sammenhæng

kan man også passende nævne de religiøse fællesskaber. Hvis

man eksempelvis definerer sig selv som et kristent menneske,

så skal det jo også gerne udmønte sig i den måde vi omgås

hinanden til dagligt. Men jeg har også sådan lidt en allergi

mod sådanne fællesskaber:

”Følg ham der søger sandheden, men vogt dig for ham, der har fundet den”, er der én, der har sagt. Jeg bliver

sådan lidt Rasmus-modsat, når nogen mener at vide, hvordan

tingene skal være. I et religiøst fællesskab tror jeg, at mange

vil mene, at de får et bestemt dogme trukket ned over hovedet.

Sådan har jeg det i hvert fald. Kirkens ærinde må være at

sprede det kristne budskab. I modsætning til det er teatrets

ærinde at holde et spejl op foran hinanden. Kirken handler om

menneskets forhold til Gud, mens teatret handler om menne-

skenes forhold til hinanden.”

DIn kommenDe forestIllIng heDDer ”AbrAhAms børn”. fortæl lIDt om Den.

”Forestillingen havde faktisk premiere på Teater Nordkraft

i Aalborg i 2015, men bliver nu genopsat på Svalegangen her

i Aarhus. Der har været utroligt stor interesse for fore-

stillingen – måske fordi konflikterne mellem religionerne er

så tydelige i den. Vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere den her

forskellighed i verden, men jeg tror der er en pointe i at gøre

opmærksom på, at jødedom, islam og kristendom er andet end

splid. Det er også et kulturelt og åndeligt slægtskab, og det er

noget af det, forestillingen gerne vil vise.

I forestillingen er der en foredragsdel, som fylder ret

meget. Det går ud på at beskrive Abraham-figuren fra de tre

religioners vinkel. De slås alle tre og hævder alle, at Abraham

er deres stamfader. Læringen i forestillingen kunne være – og

nu kommer jeg med en lille historie fra en rejse, jeg foretog til

Moriabjerget.

Der kom en gammel muslimsk guide og sagde til mig:

”Do you need a muslim guide? For only a hundred shekel I can explain everything to you!” Jeg stoppede op, og han fortsatte: “Anyone can claim to be a good Jew, a good Christian or a good Muslim. Anyone can claim to be a human being and a true child of Abraham. But if this cannot be expressed in a loving, responsi­ble, respectful and caring relationship with others, what ever faith, whatever color, whatever political orientation thus may have, then we are nothing my brother, but primitive barbarians.”

Det udtrykker essensen. Han opsummerede alt det, jeg

gerne ville sige med forestillingen. Lige der fik han det til at

lyde som ét budskab – ikke tre. Én fælles historie – ikke tre.

Ét fællesskab.

Navn Hans Rønne

Alder 62 år

Profession Skuespiller, instruktør,

manuskriptforfatter

Stifter af TEATRET

Født i Gedsted i Vesthimmerland

Bor i Aarhus

I BIOGRAFerne nu

Efter lang tids søgen og ydmygende kurser, får Thierry endelig job. Men glæden overskygges snart af moralske skrupler over det, jobbet kræver af ham, og Thierry må beslutte om den genvundne

status som ansat er prisen værd...

En varm og dybtfølt film om arbejdets værdi - og menneskets værdi på arbejdsmarkedet

ø s t f o r p a r a d i s p r æ s e n t e r e r

10 11

Annemette henrIksen, 43 år, projektchef, Holmris Design

hvad betydeR fællesskab foR dig? ”I min barndom gik jeg til spejder. Jeg kan huske, at jeg synes,

fællesskabet var dejligt, at man kunne mødes og samles

omkring bålet eller lave nogle ting sammen. Det har jeg fået

indgroet i min bevidsthed. Så har jeg spillet håndbold, hvor

man også er sammen på en anden måde, det er et fællesskab,

hvor alle skal bidrage med noget.”

hvad gøR du foR at skabe fællesskabeR i dag? ”Jeg gør alt for lidt. Det er blevet mere egoistisk tænkende i

forhold til dengang, jeg var lidt yngre. Men jeg gør noget for

mine børn for, at de kommer med i fællesskabet. Fx går min

søn nu til spejder, hvor jeg hjælper ham dernede og sørger for,

at der sker nogle spændende ting. Emilie går til dans, og jeg

sørger for, at de deltager i aktiviteter med deres venner, så de

ikke kun sidder og spiller, men også er ude blandt andre. Men

jeg laver ikke selv nok, og det er min egen skyld.”

hvilke væRdieR liggeR i oRdet fællesskab? ”Det er sammenhold, at gøre og være noget for hinanden, det

sociale, ansvarlighed, respekt for hinanden.”

DIAnA hofer, 24 år, journaliststuderende

fællesskabeR, hvad betydeR det foR dig? ”Jeg bor i et bofællesskab sammen med 60 andre. For mig er

det noget, der giver noget energi og også noget, der tager noget

energi.”

hvoRdaN opleveR du fællesskabet? ”Det er noget, der tilføjer noget andet udover ens egen lille be-

grebsverden. Nu lever jeg i et parforhold, så det er også noget,

der giver noget ekstra udover den her tosomhed. Det er også

noget, der løser praktiske gøremål. Når man fx er flere om de

ting, vi alle alligevel skal gøre, så bliver det nemmere for os

alle sammen.”

hvad kuNNe det væRe foR eksempel? ”Det er jo det helt praktiske, madlavning, skraldesortering,

altså alle de her ting, vi alle alligevel render rundt og gør,

renser tagrender osv.”

hvad gøR du selv foR at skabe fællesskab? ”Det gør jeg ved at engagere mig i andre mennesker. Det er

også det, jeg mener med, at det tager energi, man kan ikke

bare komme og få glæde af fællesskabet uden selv at bidrage.

Det er sådan, man skaber et fællesskab, det er at alle giver

noget fra sig, om det så er praktisk eller følelsesmæssigt.”

emIlIe henrIksen, 12 år

hvoRdaN opleveR du oRdet fællesskab i diN hveRdag? ”Jeg oplever, at der er for lidt af det. Fx i skolen er man lidt i

nogle små grupper, med to eller tre i hver gruppe, og så bliver

de andre ligesom holdt uden for fællesskabet. Man kunne blive

bedre til at have et ordenligt fællesskab, hvor alle kan være

med.”

hvad eR et godt fællesskab? ”Hvor alle har lov til at være sig selv, og alle har lov til at være

med. Vi døjer fx meget med bagtalere i skolen. Man skal kunne

være sig selv, uden at folk synes det er dumt.”

hvad gøR du selv foR at foRbedRe fællesskabet? ”Jeg prøver at lade være med at bagtale folk og at lukke

alle ind. Man kan ikke holde af alle, og man kan ikke være

sammen med alle, men jeg prøver at give folk en chance, for

man tænker tit, når man ser dem, at det ikke lige er en man

kunne være sammen med, men kan skal prøve at give dem en

chance.”

hvad eR det gode ved fællesskabet? ”Hvis man fx er til en aktivitet som dans, så er alle sammen,

og man har det sjovere, end hvis man bare sidder derhjemme

foran computeren eller mobilen.”

fællesskAb I hjertet

sebAstIAn henrIksen, 8 år

hvad betydeR fællesskab foR dig?”At man er sammen, og at man ikke kun er to, tre eller fire. At

man er sammen alle sammen. I stedet for at være et par.”

hvoRfoR eR det vigtigt?”Hvis der nu er nogen, der bare går rundt helt alene, og de

andre leger megagodt sammen, så får personen måske ikke en

ret god barndom, eller sådan noget.”

12 13

jAn steensby, 45 år, efterskolelærer

hvis jeg sigeR fællesskab, hvad betydeR det så foR dig? “Det er forpligtende. Det betyder for mig, at man skal både

kunne tage del i det og nogle gange må man også give til

fællesskabet.”

hvoRdaN gøR du selv det? “Efter 16 år som efterskolelærer handler det om at have en

stor tro på mennesker. Jeg tror på mennesker som udgang-

spunkt. Dialog og samtale er vigtigt.”

hvoR vigtig eR fællesskab som væRdi i samfuNdet? “Den er rigtig stor, og der er et stort behov for den. Vi taber en

masse værdier i forhold til, at vi grupperer os og siger ’dem’ og

ikke ’os’. Jeg synes at den fællesskabsånd, vi har i samfundet

begynder at ændre sig på en eller anden ubehagelig måde. I

livet som efterskolelærer har jeg også oplevet det. Det er blevet

mere dem og os. Hvem har råd til at tage på efterskole og

hvem har ikke. Allerede der er der forskellige ting i samfun-

det, som jeg ser som et problem.”

hvad gøR du helt koNkRet foR at bidRage til fællesskabet? ”I den by, jeg bor i, prøver jeg at få noget musik op og stå med

unge udsatte. Jeg var selv en, der hang i gardinerne som lille,

og der var så en musiklærer, der tog fat i os, og vi kom ned og

erIk nIelsen, 70 år, pensionist, medlem af Sct. Nicolai Tjenesten

hvad betydeR begRebet fællesskab foR dig? “Jeg kommer i første omgang til at tænke på det danske

fællesskab. At der er en slags svind i det danske fællesskab.”

hvad syNes du, at det haR væRet?”Jeg er opvokset et sted, hvor der var solidaritet, og det bliver

der mindre og mindre af. På den måde går der noget galt i

fællesskabet.”

hvad eR det du savNeR? ”Det betyder, at der er flere og flere, der falder ud af fælles-

skabet.”

hvoRdaN seR du det, at fællesskabet faldeR fRa hiNaNdeN? ”Der er flere og flere, der har brug for hjælp. Jeg ser det især i

hjælpeorganisationer.”

hvoRfoR tRoR du, at udvikliNgeN gåR i deN RetNiNg? ”Det er mest en trend i tiden, en særlig bevægelse. Hvor

den kommer fra, aner det ikke. Jeg har bare lagt mærke til,

at det bliver værre og værre. Hjemløse bliver overfaldet på

gaden, det har ikke været der før. Der var en historie om en

pige, som blev overhældt med øl af fodboldfans. Det har vi jo

heller aldrig hørt om før. Og politiet så på uden at gøre noget.

Taberne i samfundet bliver trynet, og det er stigende, og det

går ud over fællesskabet som helhed. Jeg tror at det er indi-

vidualismen, der er blevet så stor, at man ikke ved, hvordan

man skal bevare fællesskabet.”

hvad skal deR til foR at æNdRe udvikliNgeN? ”En dyb holdningsændring. Det er ikke så nemt.”

hvad gøR du selv foR at bidRage til fællesskabet? “Socialt arbejde, i Sct. Nicolai Tjenesten. Jeg er med i et projekt

for psykiatriske klienter og tidligere brugere, og jeg er bisidder

i sociale sager. Det er jo kun for at redde stumperne, kan man

sige. Jeg giver ikke et bidrag til noget andet, for det ved jeg fak-

tisk ikke, hvad jeg skal stille op med. Jo jeg skriver læserbreve

en gang imellem.”

hvis du skulle give aaRhusiaNeRNe et velmeNt Råd i foRbiNdelse med begRebet fællesskab, hvad skulle det så væRe? “Der er andre end dig selv her i verden. Jeg vil gerne citere

K. E. Løgstrup: ’Der er ingen mennesker, der har med nogle

andre mennesker at gøre, uden at de holder deres skæbne

i sin hånd’.”

LØGTENTØMRER&SNEDKERFORRETNINGA/S

BYGNINGSARBEJDE–

RESTAURERING

TERMORUDER-VINDUER–DØRE

TAGARBEJDE–EFTERISOLERING

VELUXTAGVINDUERm.m.

Telefon86991022

Grenåvej740–8541Skødstrup

spillede musik. Det har skabt den vej, som jeg er kommet ind

i musik på, og jeg har arbejdet med det i efterskoleverdenen.

Det er noget, jeg har lyst til at give videre til andre.”

hvoR eR fællesskabsfølelseN i samfuNdet på vej heN? “Som jeg ser det, så er den på vej derhen, hvor folk tænker

på, hvad de selv kan få. Altså den oplevelse af, at det er meget

materielt. At der altid er andre, der sørger for tingene, det skal

man ikke selv. Man kunne fx bare hjælpe en person, der står

på gaden. Et godt eksempel for mig, er når jeg er inde i Aarhus,

så kommer jeg ofte hjem med et Hus Forbi-blad. Det er også en

måde at hjælpe andre på.”

hvis du skulle opfoRdRe aaRhusiaNeRNe til Noget i foRbiNdelse med fællesskab, hvad skulle det så væRe? ”Man skal ikke være bange for at gå hen og snakke med folk

på gaden. Hvis man står i et lyskryds og siger hej til en vildt

fremmed, så har vi i Danmark en tendens til at se ud, som om

man er optaget af noget helt andet.”

hvoRfoR eR åbeNhed vigtigt? “Hvis du skaber åbenhed, kan du lige pludselig komme til at

snakke om nogle andre ting. En fantastisk oplevelse var for

nogle år siden på Mellerup Efterskole, hvor der var en jødisk

og en palæstinensisk dreng, der boede på værelse sammen.

Man kunne godt forestille sig, at med deres baggrund kunne

det give gnister, men det gjorde det faktisk ikke. Det endte

med, at de mødte hinanden og så hinanden og så fordelene

i, hvad de begge to havde med sig. Det, synes jeg, var smukt.

Kæmpe stort skidt, selv i det små.”

Har duFLERE BOLIGER?

Saml hele dit elforbrug hos Verdo og betal kun 1 ABONNEMENT

RING 8911 4778 ELLER GÅIND PÅ VERDO.DK/KØBSTRØM

Max 3 boliger

Husk at Verdo kan levere el i hele Danmark

14 15

nærvær I Det moDerne AArhusfællesskabet eR eN foRudsætNiNg foR det gode liv, meNeR eN god håNdfuld aktøReR i det aaRhusiaNske kultuR- og eRhveRvsliv. vi haR samlet eN lille flok RuNdt om boRdet til eN sNak om fællesskabeR, veNskabeR og NetvæRk

Af Jørgen Høg

Går vi alle sammen rundt med vores eget headset og lytter

kun til vores egen indre stemme, eller er vi i stand til at række

ud efter hinanden og dermed skabe kontakt, nærvær, net-

værk, venskaber, styrke.

Hvad betyder fællesskab for dig? Hvordan skaber man

netværk? Hvorfor er fællesskab vigtigt? Hvad er forskellen på

venskab og netværk?

Det er nogle af de spørgsmål, der står på blokken forud

denne rundbordssamtale.

Panelet består af Charlotte Mors, leder hos Performing

Arts Platform, som er Aarhus’ nye og samlende organisation

inden for det lokale scenekunstmiljø på Godsbanen.

Ved siden af hende sidder Jonatan Marcussen, projekt-

leder i Mejlgade Lab, som er en frivillig organisation, som bl.a.

har til formål at gøre bylivet mere grønt og bæredygtigt og

dermed mere beboeligt.

Dernæst Barbette B. C. Møller, sponsorchef, Aarhus

Teater; Flemming Gad, kunderådgiver, Middelfart Sparekasse;

Merete Ipsen, museumsleder, Kvindemuseet og Poul Henning

Bartholin, domprovst, Aarhus Domkirke.

fællesskAbChArlotte mors - hvAD betyDer fællesskAb for DIg?“Det betyder styrke, og det betyder muligheden for at udvikle

sig. Med fare for at være helt banal handler det om fornem-

melsen af ikke at være alene. At knytte an til andre er en

styrke, og det gør forskellen på, om man føler, at man har

succes og værdi med de ting, man laver.”

jonAthAn - hvAD betyDer fællesskAbet for DIg?“Det er en forudsætning for et godt liv. Der er ikke nogen, der

er en ø i sig selv. Jeg tror meget på, at fællesskabet skal være

med til at løfte nogle af de fælles udfordringer, vi har. Det

er meget med klimaændringer. Jeg håber og tror på, at den

kommende generation er mere socialt anlagt, end vi tidligere

har præsteret. Det er der behov for, hvis vi skal løse nogle af

de udfordringer, vi står i.”

hvorDAn kAn vI motIvere vores omgIvelser tIl At være mere fællesskAbsorIenteret?“Det er et regnskab. Man har selv indflydelse på sin egen hver-

dag, og man skal ikke affinde sig med, at man bare får fortalt

af kommunen og andre instanser, at løbet er kørt. Der har

Aarhus gang i en spændende udvikling. Man kan selvfølgelig

sige: Hvordan begynder fællesskaber? Er det fordi vi er presset

økonomisk eller andet?”

hvorDAn ArbejDer Du meD fællesskAber I DIn hverDAg?”Jeg prøver at møde den passion, og det folk selv brænder for.

Men også at man tager udgangspunkt i sig selv, hvad er det

man har lyst til at bidrage med fra sin egen verden. Jeg prøver at

give dem en fællesnævner, så man har noget at mødes om, og så

bliver det meget handlingsorienteret efter det.”

bArbette b. C. møller - hvorDAn skAber mAn netværk?”Nærvær, tilstedeværelse. Ærlighed. Så vil der opstå de mest

besynderlige netværk. Det er simpelthen at være til stede.

Så sent som i morges mødte jeg 19 nye mennesker, jeg aldrig

havde set før. Det var et netværk, der skulle til møde på Aar-

hus Teater. Jeg havde lovet at give en rundvisning, og før de gik

ud, havde jeg tegnet en sponsorkontrakt med en af dem.”

hvAD skylDes Det, tror Du?”Det er tilstedeværelse, det er nærvær, det er evnen til

at kommunikere med autenticitet, og autenticiteten be-

gynder ved nærværet, og så kommer troværdigheden lige i

hælene af det.”

flemmIng - Du er I erhvervslIvet. hvorDAn ArbejDer mAn meD fællesskAb I DIn verDen – I bAnkverDenen?“Det er jo et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder sammen og

skaber nogle værdier både for os selv, men også ude af huset i

forhold til kunder.”

“Jeg oplever, at fællesskab er

noget, som fylder mere og

mere, og vi møder det i rigtig

mange sammenhænge.”

Charlotte Mors, leder hos

Performing Arts Platform

“Det er ikke alle, der har

samme overskud til fælles-

skab, der kan være

en personlig barriere.”

Jonatan Marcussen,

projektleder i Mejlgade Lab

16 17

hvorDAn ArbejDer I meD fællesskAb som værDIbegreb Internt I bAnken?“Vi er baseret på selvledelse i hele Sparekassen. Det giver et

arbejdsfællesskab – også ved at vi tager nogle selvstændige

beslutninger, som skal gå op i en højere enhed. Det at vi også

arbejder efter den fællesskabelse, det gør også, at successer er

noget, vi fejrer i fællesskab.”

merete - hvAD betyDer fællesskAb for DIg?“Jeg kommer fra landet, og jeg kan huske det sidste fra andels-

bevægelsen og bønderne, der deltes om landbrugsredskab-

erne. Så flyttede jeg til byen og blev en del af fællesskabet i

ungdomsrådet på universitetet. Så gik jeg ind i museet og blev

en del af museumsfællesskabet. Det med at have fællesskabet

gør, at man kan flytte noget, og der er nogle ressourcer som

skaber fællesskab.”

hvorfor er kvInDen vIgtIg som fælles skAbs-forAnkrer?“Det er vi, fordi der var noget historie, der ikke var blevet

fortalt. Så måtte vi samle os her på museet og få fortalt den

historie. Samtidig med at vi fik det gjort, skal vi også sikre, at

vi ikke sætter fællesskabet med det maskuline køn over styr.

Vi bliver ofte spurgt, om vi ikke er nået i mål her i Danmark.

Jo, det er vi på mange måder, men vi er jo ikke i mål. Så får vi

nødvendighederne af at kigge på fællesskabet med kvinderne

i andre dele af verden. Kvinderne kommer hertil med andre

familiebaggrunde, end vi er vant til. Så der er nok fællesskaber

at skabe.”

poul hennIng – hvorDAn ArbejDer mAn meD fælles skAber I kIrken?”Vi har et fællesskab, som er fuldstændig grundlæggende.

Vi har et liv alle sammen. Det er et liv, vi har fået, og det liv

kan vi ikke leve, uden at vi deler det med andre, og uden at

vi bidrager til andres liv. Fællesskabet betyder for mig, at vi

er fælles om at skabe et eller andet. Og det betyder også for

mig, at der er en rummelighed. At alle skal kunne være der og

bidrage meget eller lidt. Fællesskabet i kirken er meget enkelt

defineret ved, at vi er fælles om livet og fælles om døden. Vi

er fælles om at leve efter en mening med vores liv. Vi er også

fælles om, at der er nogle ting, der går skævt for os. Vores hov-

edintentioner bliver ikke altid modtaget, som vi havde håbet.

Det kan medføre modgang og sorg og alt muligt andet.”

vI lever I en ‘InDIvIDuAlIseret’ tID – ChArlotte – er Der mAngel på fællesskAb I AArhus?”Jeg synes faktisk ikke, at der er mangel på fællesskaber. Jeg

oplever, at fællesskab er noget, som fylder mere og mere, og vi

møder det i rigtig mange sammenhænge.”

jonAthAn - sAvner Du fællesskAber? “Man skal selv være opsøgende. Det er ikke alle, der har

samme overskud til fællesskab, der kan være en personlig

barriere. Men grundlæggende – det kan lyde helt troende

– men troen på økosystemer og at man er en del af et fælles

hele, den vil jeg faktisk meget gerne tage med. For jeg synes,

at naturen og de processer, der ligger i det, er betryggende for

mennesker.”

bArbette - synes Du Der mAngler fællesskAber og lyst tIl At InDgå I fællesskAber, Der hvor Du ArbejDer?“Nej, fordi vi er meget holistiske. Jeg er meget forkælet ved

at arbejde i en institution, hvor vi bliver nødt til at opdyrke

evnen til at ville det. Vi har nogle præmisser på teatret, at vi

er en flok fremmede mennesker, der bliver sat sammen, og

så skal der produceres noget på syv-otte uger. Dvs. at du opøver

din evne til at se dig selv som en brik, se det holistisk. Du opøver

evnen til at ville fællesskabet og ville arbejdet for det.”

netværk & venskAberjonAthAn – er vI på vej væk frA Det InDIvIDuAlIsereDe sAmfunD?“Jeg har en drøm og en forhåbning om, at vi er på vej, fordi vi

har nogle ret seriøse udfordringer med nogle ressourcer med

forskellige ting, som kræver en fælles tankegang.”

hvAD er Den største uDforDrIng I forholD tIl InDIvIDuAlIserIng?“Det er meget tankegangen om, hvordan et system er bygget

op. En brug-og-smid-væk-kultur, hvor man er ligeglad med

hvor tingene ender efter man selv har brugt det, er vi nødt til

at gøre op med. Vi skal tænke mere helhedstænkende og sige,

at der er cyklus i tingene.”

bArbette:“Der er meget dobbeltmoral i dag. Man taler meget om det,

men man handler ikke på det. I forhold til at være politisk

korrekt og til at mene det med, at man ikke skal være så

optaget af jeget og man skal være holistisk tænkende. Lige nu

tænker vi en forestilling, lige præcis det med at sige noget,

men gøre noget andet. Så det ligger også lidt i det der med, at

jeg så sandelig da også håber at vi bevæger os fra at være det

her egocentriske samfund i forhold til opdragelse af børn. Men

jeg tror bare det tager lang tid, jeg tror det er et langt sejt træk.

For man rider på to heste.”

poul hennIng – hvAD er De største uDforDrInger I forholD tIl fællesskAber?“Det er, at vi tænker meget endimensionelt. Vi tænker simpel-

then ikke på, at der kommer nogle efter os. Det er lidt under-

ligt, at vi har så mange muligheder for at rumme hinanden i

dag. Vi har teknologiske, økonomiske muligheder for at passe

på ting, som vi ikke har haft tidligere. Og så brøler vi det ud

individuelt og ødelægger tingene.”

hvAD er perspektIvet, hvIs vI unDlADer At tænke på Den næste generAtIon?“Den store risiko er, at der ikke skal mange generationer til,

før det bliver uudholdeligt at leve i visse dele af verden. Det er

klimaforandringer. Vandet stiger, og grundvandet stiger også

i Aarhus. Og en dag der står vi under vand og Mejlgade med.

Vi tænker ikke på, at der kommer nogen efter os. Vi tænker

måske en lille smule på historien, men vi ikke tænker ikke ret

meget på fremtiden.”

ChArlotte – hvAD er forskellen på venskAb og netværk?“Der er en nuanceforskel. Et venskab, det er for alvor nogen,

der deler en indsigt i mit liv og som også kan stille mig nogle

spørgsmål, som kræver et dybere kendskab til min person.

Der er en nuance og en større alvor på, at min personlige

identitet er til stede i venskabet. Netværket består stadigvæk

af folk, jeg kan læne mig opad, men i virkeligt dybe eksistenti-

elle emner, der handler meget om min tilstedeværelse i mit liv

og verden omkring mig, de ligger et andet sted. Netværket er

mere udadvendt og handler om at agere.”

jonAthAn – hvAD er forskellen mellem venskAber og netværk?“Det handler om at udvikle sig; at man kan mødes i fælless-

kaber og så kan det udvikle sig derfra. Når vi taler venskaber

skal der være en gensidig forståelse eller interesse. Jeg er en

enspænder, så jeg har det faktisk lidt specielt med koblinger

mellem venskaber og netværk.”

merete – netværk og venskAber, hvAD sIger Det DIg?“Graden af fortrolighed. Jeg ville lyne ned og blotte mig

fuldstændig for et venskab. Jeg har meget svært ved, hvis den

fortrolighed bliver brudt. Altså det sender mig ud i galakser.

Jeg er en enormt privat person, så når jeg langt om længe

vælger at tro på et andet menneske, så skal det også indfri det.

Netværk kan være lidt i den ene retning og lidt i den anden.

Lidt mere professionelt funderet i min forstand.”

kAn Det så gå InD og blIve overflADIsk?“Det kan det meget let. Men det er dit eget ansvar.”

hvorDAn skAber mAn værDI I et netværk?“Tilstedeværelse og nærværet i at sige det højt. Om vi skal

berøre hinanden eller lade være. Har vi gavn af hinanden

eller ej. Så vi prikker til hinanden og prøver beskæftigelses-

terapi, fordi vi i virkeligheden ikke ved, hvad vi skal bruge den

næste time til.”

flemmIng, Du sIDDer og tænker på venskAber?“Mange venskaber er sprunget ud af netop fællesskaberne. Det

er derigennem, at man også over tid har fået skabt rigtigt gode

venskaber. Men man har ikke i tilstrækkelig grad tid nok. Vi

er meget optaget af, at vi arbejder rigtig meget.”

er Det DermeD også vAnskelIgt At bevAre sIne venskAber?“Nej, det mener jeg absolut ikke. Vi eksisterer sammen i tanke

og handling – ikke nødvendigvis fysisk – når man har bygget

et venskab op, så holder det. For den der tanke om, at man

altid er der, den er ikke afgørende for, hvor tit vi er sammen.

Jeg nyder venskaber, hvor vi mødes engang imellem, og det er

ikke frekvensen, der er afgørende for, hvor godt venskabet er.”

er Det også såDAn meD DIg, merete?“Ja, det tror jeg. I sidste uge var jeg ude at løbe på ski med ven-

ner, og vi har hvert år de seneste 30 år blevet færre og færre.

Tidligere havde vi også børn med, og nogle synes de

“Man har ikke i tilstrække-

lig grad tid nok. Vi er meget

optaget af, at vi arbejder

rigtig meget.”

Flemming Gad, kunderåd-

giver, Middelfart Sparekasse

“Vi skal også sikre, at

vi ikke sætter fællesskabet

med det maskuline køn

over styr.”

Merete Ipsen, museums-

leder, Kvindemuseet

“Nærvær, tilstedeværelse.

Ærlighed. Så vil der opstå de

mest besynderlige netværk.”

Barbette B. C. Møller,

sponsorchef, Aarhus Teater

18 19

har fået ondt i knæet og sådan noget. Men også dem, der

sidder hjemme og har ondt i knæet hører med til venskabs-

gruppen, og vi mødes ikke hver dag. Venskaber er på den måde

med til at skabe kontinuitet i livet og en eller anden form for

både dybde, nærvær og fortrolighed.”

men er Det noget, Du skAl kæmpe for At få plADs tIl?“Nej, men jeg bruger ikke særlig meget tid på det. Fordi jeg

bruger tid på at arbejde, og der bruger vi tid på netværk, og

netværk der er vigtige i forhold til aktuelle problemstillinger

og sådan noget.”

kAn mAn hAve en tenDens tIl At glemme sIne nære venskAber og bekenDtskAber, forDI mAn hAr trAvlt meD At Dyrke sIt netværk?“Nej, jeg ser det ikke som et paradoks. Men jeg bliver lidt

kræsen med hvad jeg går med til. Altså det skal ikke blive

noget halvlunkent noget, for så siger jeg, at jeg har fået opfyldt

mine sociale behov i dag, så jeg behøver ikke.

ensomheDpoul hennIng, kommer Der folk I kIrken, Der skAl bruge DIg og DIne kollegAer tIl At hjælpe meD At komme InD I et fællesskAb?“Ja, der er folk, der er ensomme. Og det er jo rigtig svært, for

man har jo ikke bare lige et venskab og et netværk, hvor man

siger: “Du skal bare gå derhen”. Når man er ensom, så har man

mistet rigtig mange relationer, og man har måske et handikap.”

kAn Du gIve et konkret eksempel på, hvor kIrken hAr gjort en forskel for nogle, Der hAr følt sIg ensomme?“Det er lidt svært, for det kan jeg egentlig ikke rigtigt vide. Jeg

har aldrig mødt et menneske, som er startet med at sige, at de

føler sig meget ensomme til at komme hen i en proces, hvor de

siger, at nu er de ikke ensomme mere. Det er på en eller anden

måde, som om ensomheden kan være en skæbne.”

mener Du DermeD, At mAn Ikke kAn gøre noget veD Det?“Nej, det mener jeg ikke. Men der er nogle, der har rigtig svært

ved at komme ud af det. Og vi andre kan have meget svært ved

at rumme de ensomme, fordi vi synes at de træder sig selv i

snørebåndene og falder i dem.”

hvorDAn skAl mAn så forholDe sIg tIl Det, hvIs mAn synes mAn hAr svært veD At hjælpe folk tIl At komme InD I et fællesskAb?“Jeg tror ikke, der findes nogen, der har en enkel opskrift

på det. For det er så kompliceret. Menneskelige relationer er

meget komplicerede, der er ikke nogen enkel struktur i det. Og

derfor så er det for mig at se meget individuelt, hvordan man

egentlig fisker et ensomt menneske ud af ensomheden.”

er Der nogen Af jer AnDre, Der hAr et eksempel på, hvorDAn mAn kAn gøre Det eller hAr set nogen blIve hjulpet lIDt på vej?ChArlotte: “Nu bemærkede jeg, at du brugte ordet handikappet. Fordi det

er et handikap at føle sig ensom og være i nærheden af noget,

hvor du ikke kan finde det kodeord, det eksisterer ligesom

ikke. Så jeg tror, at bare det at være i en sammenhæng, fx

kirken, kan kaste noget over sjælen og få lidt ro på. Det kan

være en livsbetingelse for nogen at have den ensomhed i sig.”

merete: “Jeg har i mange år på museet haft folk, der er kommet med

narkotomme øjne, de er blevet arbejdsløse, haft en dårlig

skilsmisse, måske haft et alkoholforbrug, som de er kommet

ud af. Så kommer de ind i et fællesskab, andres fællesskab,

og de har nogle opgaver. Man kan ikke bygge mange steder

op, hvor man giver folk hjemmeopgaver, men vi har arbejdet

meget med at være et rummeligt sted, som også kan tage

imod nogle, som kommer med en ensomhedsfølelse. Vi skal

ikke stryge dem med hårene, men give dem nogle anderledes

opgaver.”

jonAthAn, Du nævnte, At Du goDt kunne føle DIg som en enspænDer nogle gAnge – Det er vel Ikke Det sAmme som At være ensom?“Jeg har altid være panisk angst for at dø. Jeg tænkte, at det var

et rigtigt sted at adressere det, når man er her. Jeg vil gerne

med alderen finde ro og opleve, at man har bidraget nok med

den tid, man er her. Det er en skræmmende tanke, og nu er jeg

“Jeg har aldrig mødt et menneske,

som er startet med at sige, at de

føler sig meget ensomme til at

komme hen i en proces, hvor de siger,

at nu er de ikke ensomme mere.”

Poul Henning Bartholin,

domprovst, Aarhus Domkirke

tæt på de 40 år. Og så er der mange ting man skal eller gerne

vil nå i sit liv. Det er sjældent, at man har den der lykkefølelse

af, at men reelt set gjorde en forskel. Der kommer ret hurtigt

et nyt ønske: Hvad er så det næste, man skal gøre for at det

giver mening? Det er selvfølgelig meget spejling i andre men-

nesker, at de har taget vel imod, og at det er brugbart, det man

bidrager til fællesskabet med.”

poul hennIng, tAger Du nogle gAnge begreber som ensomheD meD på præDIkestolen?”Ja, det gør jeg. Jeg går meget tit ud fra en forståelse af - for det

jeg godt kan genkende hos de unge mennesker - at mennesker

er ubrydeligt ensomme, det er vi allesammen. Derfor er hele

vores liv bygget op på, at nogle vil knytte relationer til os; vi

er gode nok, selvom vi ikke føler os tilstrækkelige. Jeg tror vi

kender det mere eller mindre, som du formulerede. Der er

andet i tilværelsen end det at skulle leve op til nogle fiktive

normer, som er sat for, hvordan man skal være for at være en

ordentlig borger. Vi har en eller anden norm om, at hvis man

vil være en ordentlig europæer eller dansker, så skal man

gøre noget bestemt, en bestemt måde at være på. Vi tænker så

ufattelig meget i essens, i måden at være på. Vi generaliserer

og siger, at danskere er på den måde, og muslimer er på en

anden i stedet for at kigge på individet og sige: Prøv at se hvad

det kan, hvad det står for, hvilke holdninger det har, hvad

det siger, hvad det gør. Alle de tilgange er rigtig vigtigt at sige

noget om som kirke. Det skal vi holde fast i og ikke hele tiden

putte hinanden i kasser.”

Ny skolestart i:

i 0. klasse

i 6. klasse

i 8. klasse

i 10. klasse

hvert år…

Find os på

www.laureal.dk

eller

www.facebook.dk/laureal.dk

Laursens Realskole

en glad skole

20 21

kRoNik Af Mette Birk, gadepræst

miNe bøRN havde eN puttekasse, da de vaR helt små. det samme havde jeg selv, da jeg vaR baRN. puttekasseN haR Nogle stedeR æNdRet NavN til soRteRiNgsboks, meN kasseN i sig selv eR stadig deN samme. eN fiRkaNtet tRækasse med stjeRNefoRmede, tRekaNtede, RuNde og fiRkaNtede hulleR i. De tilhørende klodser er formet på samme måde som hullerne,

og kan derfor puttes i kassen; den firkantede klods i det

firkantede hul og den stjerneformede i det stjerneformede hul

– til stor begejstring for de mindste, når det lykkes.

Til gengæld kan frustrationen også være stor, når det

ikke lykkes at mase den trekantede klods ned i det runde hul.

Lige meget hvor længe og insisterende det forsøges, så kan det

bare ikke lade sig gøre. En trekant er og bliver en trekant og

kommer aldrig til at passe i det runde hul.

Samfundet, som det er i dag, minder mig ofte om en put-

tekasse – men kassens form har ændret sig over de seneste år.

Måske tænkte jeg ikke over det i samme grad i mine helt unge

dage, men dengang fremstod denne samfundets puttekasse sig

for mig, som en kasse med rum til mange forskellige klodser.

I dag er det som om, at puttekassens huller ensrettes

mere og mere. Vi skal alle helst være trekanter – ligebenede

eller ligesidede bestemmer vi måske selv – men en trekant er

godt at være, for så passer vi i puttekassens huller. Men hvad

nu hvis vi ikke føler, at der er plads til os? Er vi da en firkantet

klods i de trekantede klodsers verden?

I min hverdag møder jeg mange forskellige menne-

sker. De fleste møder foregår som samtaler på mit kontor, og

kendetegnende for langt størstedelen af samtalerne er, at de

mennesker, der kommer, alle føler sig udenfor på den ene eller

anden måde. Måske har de været til samtaler tidligere hos

en psykolog eller en psykiater, måske har de været igennem

diverse tilbud via kommunen, måske har de fået frataget

deres tidligere rehabiliteringstilbud eller er blevet erklæret

arbejdsdygtige for tidligt i deres forløb. Alle føler sig sat ud af

spillet på den ene eller anden måde, og fælles for de fleste er,

at de føler sig udenfor: Uden for i forhold til arbejdsliv, sociale

relationer, familie- og kærlighedsliv og så videre. Når man

på denne måde føler sig sat uden for samfundets sociale og

arbejdsmæssige spilleregler, begynder man ofte at tvivle på sig

selv. I dag har vi nemlig succes i livet, hvis vi ikke skiller os ud

fra mængden, men derimod lever det liv, der samfundsmæs-

sigt er os forudbestemt. Vi bestræber os på at være som alle

de andre, for så har vi gjort det godt. Et godt job, en familie,

mange venner, sunde fritidsaktiviteter og ikke mindst en

blomstrende økonomi er at foretrække.

Livet gør ondt nogle gange. Det gør det for os alle, og det

er jo nok et menneskeligt grundvilkår, for vi bliver alle ramt

før eller siden. Når vi rammes, kan vi ikke altid leve op til de

forventninger og krav der stilles til os. De fleste af os kommer

på fode igen inden for en overskuelig tid – men for nogen tager

det lang tid, og måske lykkes det slet ikke at vende tilbage til

den hverdag og det liv, man før levede. Tydeligt er det i hvert

fald for mig, at de mennesker, jeg møder i min dagligdag, kom-

mer til at føle sig mere og mere udenfor, som tiden går, og før

eller siden kommer de til at føle sig som Den firkantede klods i

de trekantede klodsers verden.

Men hvorfor er der nogen, der kan gennemgå en masse

modgang og stadig holde sig oven vande, når andre før eller

siden må bukke under for presset og ikke længere formår at

fastholde sin almindelige hverdag? Det vil der naturligvis

være mange forklaringer på alt afhængigt af, hvilke faggrup-

per man rådfører sig med, men spørger du mig, så er den en-

keltes netværk i dag en altafgørende faktor for at kunne vende

tilbage til sin hverdag uden for mange ar på sjælen.

Som samfund gør vi mere og mere for at komme ensom-

heden til livs blandt danskerne – en indsats, der er prisvær-

dig og ikke mindst nødvendig for at række ud til de mange,

der ikke selv er beriget med et godt og solidt netværk. Vi må

bare sørge for at skabe netværk med plads til alle, og i denne

sammenhæng understrege, at der er plads til diversitet og

mangfoldighed. Vi behøver ikke alle være eller tænke ens for

at kunne rummes og blive en del af fællesskabet. Forskellighed

er en kvalitet vi bør glæde os over, og vi behøver ikke alle

være trekanter for at passe ind. En puttekasse med rum til én

bestemt slags klods er jo hverken lærerig eller udfordrende at

lege med i længden.

en fIrkAntet kloDs I De trekAnteDe kloDsers verDen

22 23

lIv og menIngpeR mathiasseN elskeR at sidde på siN

stol lige iNdeN foR døReN. fRa deN positioN haR haN udsigt oveR hele det

smukke kiRkeRum.

tekst og foto: Jonna Fuglsang Keldsen

24 25

Han er kirketjener ved Aarhus

Domkirke. Han er 64 år og har

været ansat i kirken siden 2007.

På spørgsmålet om, hvad han

er mest glad for ved jobbet, svarer

han uden tøven: “Gudstjenesterne

og livet omkring de mange musik-

arrangementer er det allerbedste.

Det giver liv og mening.”

Det lå ikke ligefrem i kortene,

at det var den vej, han skulle gå.

Han er opvokset på en gård nær

Hornslet og gik ud af folkeskolen

efter 7. klasse. Han kom ud at tjene og

arbejdede på tre forskellige gårde, var

på højskole og landbrugsskole, før han

overtog gården efter forældrene.

Han har også været ejendomsmægler,

et job han bestred i 15 år, afbrudt af to år som

taxachauffør.

Sidenhen blev han kirketjener ved Risskov

Kirke, og det blev hverdagen for ham. Efter seks

år på den post var der et ledigt kirketjener job i

Aarhus Domkirke.

Per søgte jobbet og som han siger:

“Jeg kunne mærke, at jeg skulle søge og også,

at jeg ville få jobbet.”

Det holdt stik, og i dag elsker han sit job

i kirken. Han elsker friheden og fleksibiliteten

i jobbet. Glæden og stoltheden, når tingene

fungerer og går op i en højere enhed.

Som gennemgående tråd i de meget

for skellige typer af jobs han har haft,

fremhæver Per, at der altid har været

weekend og aften arbejde forbundet med

jobbet. Og frihed under ansvar.

26 27

De stAnDhAftIge tInsolDAter

de Ca. 60 dReNge og uNge mæNd i sCt. ClemeNs dReNgekoR fuNgeReR i et sæRligt fællesskab, hvoR alle eR stæRkt afhæNgige af hiNaNdeN.

Af Jørgen Høg

28 29

Når man er medlem af en sportsklub, så er man inddelt i hold

efter alder. Når man er medlem af et drengekor, så er alle

afhængige af hinanden, uanset alder.

“Her har vi et hold, som kun kan fungere, hvis der er

nogen på 8 og nogen på 30 og nogen på 17 og 19. Man er afhæn-

gig af hinanden på tværs af aldersskel. Fordi ingen otteårige

er basser, og ingen 25-årige er sopraner. Vi er et maskulint

fællesskab,” siger Carsten Seyer-Hansen, leder af Sct. Clemens

Drengekor.

Han har alle dage tænkt på drengekoret som et miljø for

kompetente, unge mennesker.

“Det har hele tiden været tanken, at det skulle være et

elitehold. Det er det, og det skal det også være for at fastholde

drengene. Det er en del af den mentalitet, man har som dreng.

Man vil altid spille på førsteholdet, når man går til fodbold, og

hvis man går til kor, som godt kan være en lille smule specielt

for en dreng på 10 år, så vinder de stor respekt, når de stiller

sig an og synger for en stor forsamling,” siger korlederen, som

etablerede drengekoret sammen med Aarhus Musikskole i maj

2003, og allerede i november samme år blev den første koncert

afviklet. I dag tæller koret ca. 60 drenge og mænd i alderen

9-30 år.

“Det var oprindeligt noget, som jeg rigtig gerne selv ville

have gjort. Hvis jeg selv havde haft den mulighed som dreng,

ville det have været en fantastisk ting,” siger Carsten Sey-

er-Hansen.

ikke Noget fRitidstilbudNår der stilles særlige krav til drengene, når de bliver optaget,

er koret ikke på den måde et fritidstilbud. Det er et forplig-

tende fællesskab, hvor alle er afhængige af hinanden.

Det sværeste ved at holde fast i en flok med så stort et

aldersspænd er at sikre kontinuiteten.

“De rigtige drenge er ikke svære at fastholde. Der er altid

frafald, så hvis jeg optog 12 drenge år, ville vi hurtigt blive over

100, og det er der ikke plads til. Vi har eksisteret i 13 år, og der

er drenge, der har været med fra begyndelsen.”

Han mener, der er flere faktorer, der med til at forstærke

fællesskabsfølelsen i drengekoret.

“Det er fx den ansvarsfølelse, som den enkelte, store

dreng er opvokset med, fordi han selv har været igennem sys-

temet. Han har stået som sopran og set op til de store drenge.

Nu ved han godt, at når man står som en lille sopran, så kan

man godt synes, at sådan en stor dreng ser skræmmende

ud. Når vi er på ture og holder pauser, så er der et fantastisk

fællesskab og en respekt for hinanden. Så selvom sopranerne

kan være nogle små irriterende mider en gang imellem, så er

de andre meget bevidste om, at sopranerne gør jo det, de kan.

Det er der ingen andre der kan. Heller ikke piger. Korets lyd

kan ikke fungere uden sopraner, alt og tenor. Så på den måde

er de afhængige af hinandens bidrag. De indgår alle sammen i

den organisme,” påpeger Carsten Seyer-Hansen.

skoleRefoRmeN tRueRDen største udfordring, som kommer udefra på korets eksis-

tens, er skolereformen, mener Carsten Seyer-Hansen.

“Drengene får utroligt sent fri fra skole. Da vi startede i

2003, havde jeg drenge fra kl. 2 om eftermiddagen. I dag start-

er vi kvart over 4. Det er der, hvor en dreng i 3. klasse lige kan

nå at være her. Det tangerer jo børneplageri. Sportsklubber

taler om frafald på 60-70 pct. Jeg har kun mistet én til skolere-

formen. Hvor forældrene har sagt, at det ikke kunne lade sig

gøre,” siger korlederen.

sæRlige evNeRHan er ikke i tvivl om, at drengene får tanket nogle helt særlig

evner op her.

“Man går herfra med en fabelagtig evne til at koncentre-

re sig. Deres koncentrationsevne er langt over, hvad man ser

ret mange steder. De indgår i en professionel sammenhæng

og synger fx Johannespassionen af Bach i Aarhus Domkirke

med symfoniorkester med solister og sangere. Alt er linet

professionelt op. Så nytter det ikke, at man står der og spiller

fjols. Der optræder de på fuldstændigt lige vilkår med folk, der

har brugt hele deres liv på art dygtiggøre sig. Det kræver en

disciplin.”

“De drenge, der er her, har noget at være stolte af. De kan

godt mærke, at de er dygtige. Den bedste form for autoritet

som voksen eller som barn opnår man ved at være god til

noget,” siger han og understreger, at ikke ret mange drenge

starter her fuldstændig af egen fri vilje.

“Det er forældrenes ansvar. Det siger jeg også til enhver

forælder, der har et barn til optagelsesprøve, at i det første

år er det forældrenes ansvar, at vedkommende kommer hver

gang. Hvis man ikke gør det, kan man ikke følge med, og hvis

ikke man har lyst efter et år, så har jeg ikke gjort mit arbejde

ordentligt.”

Han oplever, at de fleste bliver hængende. Langt de

fleste. Af en årgang med et optag på 10 vil der typisk være 9,

der fortsætter. Måske er der frafald efter to-tre år, så er man

blevet større og vil måske noget andet.

optagelsespRøveDer er begrænsninger på at komme ind. Man skal bestå en

optagelsesprøve.

“Den består man kun, hvis jeg har tillid til, at det kan

komme til at fungere. De bliver først og fremmest vurderet på

deres stemme. Det er både noget med at høre, hvor lyse deres

stemmer er, men det er også noget med at høre, om der over-

hovedet er hul ind til dem. Der kan sagtens være drenge, som

i deres skoleforløb aldrig har prøvet at synge en høj tone. Når

jeg sidder til en optagelsesprøve, så kan jeg ret nemt høre, om

det er nogen, jeg kan bruge. Nogle år behøver jeg ikke høre ret

mange. Jeg skal helst have 10-12 nye drenge hvert år. Jeg tager

ikke nogen med, som jeg ikke tror på.”

30 31

hvoRdaN eR det at væRe del af eN skaRe med både bøRN og voksNe?“Til tider kan man godt synes, at der er godt nok mange små

børn, som larmer lidt. Men så tænker man også, at det var jo

mig for otte år siden. Jeg tror nok Carsten vil påstå, at jeg var

en af dem, der larmede lidt. Man kender processen, hvis man

har været med tidligt fra begyndelsen.”

hvad fåR du føRst og fRemmest ud af at deltage?“Der er både det sociale og det faglige. Det er hyggeligt at kom-

me her og se mine kammerater, men jeg lærer også en masse

både musikalsk og teknisk. Jeg går også på MGK – Musikalsk

Grundkursus, som er et treårigt tilbud, som fungerer som en

slags forberedelse til musikkonservatoriet. Jeg vil gerne spille

bratsch, ikke synge.”

hvoRfoR eR du med?“Fordi det er fedt. Jeg har aldrig tænkt over, at det skulle være

prestige. Det bedste er, når vi synger sammen. Så kan man

godt få kuldegysninger.”

hvad fik dig til at melde dig iNd?“Det kan jeg næsten ikke huske. Jeg tror jeg startede, fordi min

far havde tænkt, det kunne være sjovt.”

hvad eR deN vigtigste gRuNd til, at du bliveR hæNgeNde?“Det kunne godt være fællesskabet. Der er en masse gamle folk.”

hvis du skal beskRive deN følelse af fælles-skab, i haR heR, hvoRdaN vil du så gøRe det?“Man kender lidt hinanden. Der bliver lidt familie over det.”

hvoRdaN vil du beskRive sammeNholdet i deN heR gRuppe?“Det er bestemt godt. Det er ikke fordi vi behøver at ses,

man vi har en masse fælles oplevelser i bagagen.”

“Dem jeg skAl hAve meD I Drenge-koret, InDgår I et fAbelAgtIgt kApløb meD tIDen, hvor De I løbet Af gAnske få år skAl stå og være klAr tIl At synge professIonelt.”

Carsten Seyer-Hansen,

Domkantor i Aarhus Domkirke

“Det beDste er, når vI synger sAmmen. så kAn mAn goDt få kulDegysnInger”Johannes Bærentzen Pihl, 18 år, deltaget i 8 år

32 33

Af Jørgen Høg

Der er glasværkstedet, strikkeværkstedet, systuen, der er

træværkstedet. Fælles for alle aktiviteterne på Kompetence-

center Nord på Katrinebjergvej 83 i Aarhus er, at her arbejder

120 voksne udviklingshæmmede.

De kommer ikke alle sammen hver dag, for nogen har in-

dividuelle aftaler. Ikke alle kan levere en 37-timers arbejdsuge.

Dvs. man skal være 18 år ifølge paragraf 103 i serviceloven,

som sikrer, at alle voksne udviklingshæmmede har krav på et

dagtilbud.

“Det kan være borgere, som i virkeligheden ikke kan ret

meget, som sidder med nogle små sysler. Her har vi valgt at

sige, at alle i virkeligheden kan være med til at bidrage med et

eller andet, som kan bruges,” siger Kompetencecenter Nords

daglige leder Søren Thorbøll.

“Som menneske har man brug for at blive inkluderet og

blive noget værd, at kunne give noget tilbage til det samfund,

som hjælper eller har hjulpet rigtig mange af vores borgere

her på stedet,” siger han.

Han kan godt lide at fremhæve en udtalelse fra en af

medarbejderne på stedet: “Det, vi sidder og laver her, skal jo

være i orden, for det skal jo sælges nede i butikken. Altså, der

kommer et kvalitetskrav indover. Det er ikke lige meget, om

man kan kommer eller bliver væk, for der skal laves noget. Det

er heller ikke lige meget, hvordan man laver det. For det skal

have en kvalitet fordi vi har butikken i den anden ende.”

I “butikken i den anden ende” på Mejlgade tæt ved

Aarhus Domkirke står Annette Fredberg, som leder Butik

Unik. Her kan man købe værkstedernes produktioner, og hun

oplever stor interesse for produkterne.

”Der er folk i butikken det meste af tiden. Folk er inde

og ose. Jeg gør en stor dyd ud af at fortælle historien, fordi jeg

synes den er så vigtig. Den er vigtig, fordi jeg rigtig tit får en

meget overraskende god respons. Altså folk siger: ”Gud dog,

det giver mening!” Og det gør det jo ... Så på den måde er det

vigtigt at formidle den gode historie. Det er det, butikken kan.

Det er vores platform ud til verden,” siger hun.

det hæNgeR sammeNOmsætningen i butikken er ikke så væsentlig. “Det er ikke

noget, vi gør forfærdeligt meget ud af,” bemærker Søren

Thorbøll. ”Vi vil gerne sælge de produkter, der er. Men det

er ikke hovedformålet. Det er at få fortalt, at her er nogle

“guD Dog. Det gIver menIng!”butik uNik i mejlgade sælgeR pRodukteR skabt af udvikliNgshæmmede. “alle kaN bidRage med Noget,” sigeR ledeReN af kompeteNCe CeNteR NoRd, søReN thoRbøll

ledeReN af butik uNik i mejlade aNNette fRedbeRg med maia vetteRli

34 35

mennesker, som også kan noget. Som kan bidrage og sætter

en ære i det, og som laver nogle fantastiske ting. Det er en del

af forklaringen på, hvorfor vi har butikken. Det hænger rigtig

godt sammen, for det, vi laver, kan sælges, men vi fortæller

også historien om at inkludere mennesker, som har nogle helt

andre vilkår, end dem, som normale mennesker går rundt

med i hverdagen,” siger Søren Thorbøll.

fællesskabet fRemhævesBåde Annette Fredberg og Søren Thorbøll fremhæver

fællesskabet blandt de udviklingshæmmede som en

væsentlig del af det at være indskrevet på værkstederne.

“Men fællesskab er mange ting, for fællesskabet er også

den arbejdsmarkedstræning, der ligger i forbindelse med at være

i butikken. Det giver lidt prestige at sige: ”Jeg har været nede i

butikken at arbejde med Annette, og vi solgte det og det.”

Annette Fredberg følger en læringsproces – Open College

Network (OCN) - hvor man får dokumenteret udokumenteret

læring. I butikken skal man fx møde til tiden, man skal møde

renvasket i noget tøj, der passer til at kunne stå i en butik.

Man skal have fingeren i jorden i forhold til social adfærd.

Altså nøjagtig de samme krav som til alle mulige andre

mennesker.

“Ja, men det skal læres og nogle gange med stor tålm-

odighed, for det skal gentages rigtig mange gange. For vi to kan

afkode det sociale mønster, men nogle af de her mennesker

skal altså have det på en anden måde,” forklarer Annette

Fredberg.

De kan mærke, at fællesskabet skaber værdi for den

enkelte. Det er med til at gøre en forskel.

Det er ikke lige meget, om man bliver væk, eller om man

kommer,” siger Søren Thorbøll.

“Det ikke er ligegyldigt, om vi er her, eller om vi ikke

er her.” Han oplever, at brugerne møder op af ren og skær

motivation.

“Man vil gerne komme her, fordi man synes, at man har

en opgave. Men der er også et fantastisk fællesskab blandt de

mennesker, som er indskrevet her på stedet. Man sidder ikke

bare derhjemme i sin lejlighed og kigger ud i luften og venter

på, at det bliver den næste dag.”

Han understreger, at Kompetencecenter Nord ikke er no-

gen endestation. I dag har en lang række mennesker, som tid-

ligere var indskrevet her, arbejde i bl.a. Dansk Supermarked, i

Ikea, hos McDonald’s.

“Det, vi gør, er i virkeligheden at træne alle dem, der

overhovedet har lyst til at komme videre på det øvrige ar-

bejdsmarked. Men også til at få et liv, hvor de selv er med til

at bestemme, hvordan de vil have det.”

fakta oCN

•Open College Network (OCN) er en metode til at

give papir på det vi lærer uden for skolen

•Det kan være læring fra virksomhedspraktik,

kurser, daghøjskoler, produktionsskoler mm

•Formålet er, at sikre deltageren et troværdigt

papir på sin læring, som kan bruges til at søge

arbejde, uddannelse eller videre kvalificering

•OCN-metoden handler om at dokumentere sin

læring i små skridt og dermed få et læringsbevis,

som samler de dokumenterede færdigheder og

kompetencer

•Hermed kan man tydeliggøre den store mængde

læring fra blandt andet virksomhedspraktik og

kursusvirksomhed – en vide, som ellers forsvin-

der sporløst op i samfundets store sky af såkaldt

“tavs viden”

Læs mere på ocn-danmark.dk

fakta butik uNik, mejlgade 5, aaRhus

sælger unika glas, tekstil, keramik og trævarer,

fremstillet på Kompetencecenter Nord af ud-

viklingshæmmede.

SIG DIN MENING!

Hjælp os med at gøre Domkirkens KOMMUNIKATION endnu bedre!

Vi vil gerne låne 5 minutter af din tid og høre, hvad DU synes.

Klik ind på

www.aarhusdomkirke.dk/skema

Vi trækker lod blandt alle besvarelser 1. juni 2016

- og vind et gavekort på 500 kr

Tom Jensen & Christian Holzmann

Rikke Hildebrandt

36 37

guD to gonår Du AllIgevel smutter neD efter kAffe, så tAg guD meD

kRoNik Af Henrik Grøndal Lund

tekNologieN foRaNdReR voRe vaNeR og fæl-lesskabeR. vi bliveR fælles på Nye mådeR. eN uNg kviNdelig studeReNde på aaRhus uNiveRsitet haR meRe til fælles med eN jævNaldReNde studeReNde i deNveR Colo-Rado eNd med eN 21-åRig butiksaNsat i viby. de eR veNNeR på faCebook, læseR de samme bøgeR på uNiveRsitetet, dRømmeR om det samme job, haR samme livstil, deleR musiks-mag, seR de samme seRieR på Netflix.

De gamle bånd knyttet til de nære lokale fællesskaber samlet

omkring stats- og nationsbygningen er under hastig foran-

dring. Det sociale er ikke længere tæt bundet til dansk kultur

og modersmål. Iphonen er i hænderne og Macbooken i hove-

det. Den unge kvindelige studerende føler sig mere forpligtet

over for sit personlige internationale netværk af interesseven-

ner end over for den danske butiksansatte i Viby fire kilome-

ter væk.

Den sociale praksis og forståelse skifter form. Det er

ikke umiddelbart indlysende, hvem jeg er forpligtet på og

deler fællesskab med. Via teknologi knytter vi forbindelser og

opbygger netværk, der svarer til det, som er vigtigt for mig på

mit arbejde og i mit liv.

Digitalt rejser vi med største lethed over gamle grænser

og forskelle, hvis vi da ikke hopper på et fly for at mødes om

et nyt projekt, en god forretning eller for at se en ven. Den

grænseløse bevægelsesfrihed nedbryder de gamle rodfæstede

fællesskaber omkring det geografisk nære. Samtidig bety-

der præventionen, at tidligere tiders faste køns- og genera-

tionsroller tilpasses seksualvaner og samlivsformer, der står i

uforpligtethedens tegn. Vi kan altid møde en anden. Storby-

livets mange overraskende møder og pludselige nærvær med

ukendte andre gør, at vi omgås hinanden med en tilfældig

anonym nærhed. Mulighederne er utallige, for teknologien

forøger konstant det frie markeds netværksmuligheder. De

mest konkurrencestærke og livsduelige netværk flytter folk

fra deres historie, kulturelle rødder og tidligere

fællesskaber. På vindmøllevirksomhederne

Siemens i Brande og Vestas i Aarhus møder

folk fra mange forskellige nationaliteter

og kulturer på arbejde hver morgen.

Sproget er engelsk. Teknologien

forandrer vore vaner og fælless-

kaber.

Nye ChaNCeR foR biNdiNgeRMange mennesker er bange

for nutidens forandringer. De

frygter teknologiens omvælt-

ninger i samfund og fælless-

kaber. De ønsker trygt at stå

fast på det velkendte fælless-

kab, så alt nyt og fremmedartet

mødes med skepsis. Tabets

skema følges, for det er den

klassiske reaktion, når noget nyt

banker på – vi ved, hvad vi har,

og det vil vi ikke miste. At ændre

vaner og fælles praksis er noget af

det vanskeligste for et menneske.

Derfor er det kristne fællesskab så

oprørende, revolutionerende. Det

kristne fællesskab bæres ikke af

frygtsomme risikovurderinger om

fremtiden – alt det der kan gå galt,

værdier der fordamper, fællesskaber

der opløses, historiske rødder som

kappes over, kultur der udjævnes og

sprog som forarmes.

Set med kristne øjne truer teknol-

ogiens forandringer af livsformerne og de

grænseløst forøgede valgmuligheder ikke

chancerne for, at vi kan knytte gode bånd til

hinanden. Det Nye Testamente er kendetegnet ved

en grænseløs bevægelsesfrihed. Hele tiden opstår der nye

chancer for fællesskab med den anden og de andre. Jesus er

altid på vej hen til et menneske. Han bliver ikke det samme

sted ret længe, før han rejser sig op og går bort for at møde

nye mennesker. Jesus er en rejsende, som kommer, bliver en

tid, bryder op, forlader og bevæger sig videre. Men folk husker

ham og bevarer hans ord. Det stærke og uudslettelige indtryk,

som hans besøg giver, forandrer menneskers liv.

Båndet, der knyttes i mødet, lever videre ligesom

kærlighedens bånd lever videre mellem to elskende, når de

har forladt hinanden. De elskende bliver ved med at være

forbundne, selv om de er adskilt og i færd med andre forhold.

Det er evnen til at se livet med andres øjne, som leder Jesu frie

bevægelse.

Det andet menneske skal mødes med empati og barmh-

jertighed. Hvis Jesus støder på mure og grænser på vej hen til

den anden, gør han det umulige til det naturlige – han går på

vandet, sprænger den gængse logik, bryder de vedtagne regler,

gør det urimelige – hvad som helst der skal til for at knytte en

god forbindelse til den anden. Selv hans egen baggrund, den

stærke jødiske historie og folks forventninger til, hvem han er,

og hvad han bør gøre, selv det forlader Jesus for at gå hen til

det menneske, som har brug for ham.

Og hvis situationen kræver, at Jesus opgiver sin egen

identitet og det velkendte netværk af familie, kultur, moral,

vaner og værdier, så overskrider han sit eget og handler for

medmenneskets skyld.

Længe før nutidens digitalt grænseløse bevægelighed

knytter Jesus fælles bånd til mennesker på tværs af alt det,

som kan skille os ad. Han gør, hvad der er nødvendigt for at

leve sig ind i medmenneskets livssituation, blive fælles med

den anden, stå ved den anden - vær nær, tale og handle. I den

forstand er han den frieste oprører, der udviser modstand

over for alt, som hindrer nye chancer for fælles bindinger.

For et kristent menneske er der ingen grund til at frygte

teknologiens forandringer af vore vaner og fællesskaber. Vi

kan lære af den kristne Gud, som altid er to go – på vej hen til

den anden med chancen for nye bindinger. Fællesskab opstår,

når mennesker ligesom Jesus forlader sig selv for at gå hen

til hinanden. Når du alligevel smutter forbi Starbucks til dit

næste møde, så tage Gud med.

Gud to go

38 39

RÅDGIVNING I ØJENHØJDE

Rosensgade 18-20 · 8000 Aarhus C 88 20 85 00 · midspar.dk/aarhus

Vi tror på, at glade medarbejdere giver glade kunder. Du møder begejstring og engagement i Sparekassen, og vores ambition er at være Danmarks bedste arbejdsplads.

I Middelfart Sparekasse får du personlig rådgivning i øjenhøjde. Vi lægger vægt på tilgængelighed, troværdig-hed og tryghed, og det bliver værdsat af vores kunder.

Skift til Middelfart Sparekasse fordi:• Vi er det pengeinstitut i Danmark, som har de mest

tilfredse kunder• Vi tilbyder personlig rådgivning og har plads til alle• Vi tilbyder rådgivning fra kl. 8 til kl. 18• Vi vil være en del af lokalsamfundet

Vil du også være en af Danmarks mest tilfredse kunder? Så book et møde med en af os direkte på midspar.dk/book.

FLEMMING GADRådgiver · 88 20 85 16fg@midspar.dk

Sparekassen har Danmarks mest tilfredse kunder ifølge Finanssektorens Kundebenchmark (oktober 2015).

Vi tilbyder rådgivning hver dag fra 8 til 18.

8-18

Det sker I DomkIrken

foRedRag: RuNdvisNiNg i domkiRkeNSognepræst Sabine Bech-Hansen

I forårsmånederne tilbyder Domkirkens præster og medle-

mmer af menighedsrådet rundvisninger i Aarhus Domkirke.

Nogle af rundvisningerne vil være generelle præsentationer

af kirken, mens andre går tæt på altertavlen, kalkmalerierne,

gravminder og kirkens bygningshistorie.

7. maj 2016 - 10:30 / Aarhus Domkirke

Tilmelding er ikke nødvendig

foRedRag: kalkmaleRieRNe Sognepræst Henrik Grøndal Lund

I forårsmånederne tilbyder Domkirkens præster og medle-

mmer af menighedsrådet rundvisninger i Aarhus Domkirke.

Nogle af rundvisningerne vil være generelle præsentationer

af kirken, mens andre går tæt på altertavlen, kalkmalerierne,

gravminder og kirkens bygningshistorie.

12. maj 2016 - 17:00 / Aarhus Domkirke

Tilmelding er ikke nødvendig

oRgelkoNCeRt2. organist David Peter Schmidt

Værker af Olivier Messiaen og Max Reger

4. maj 2016 - 17:00 / Aarhus Domkirke / Gratis entré

koRkoNCeRtHaderslev Drengekor, Dirigent Henrik Skærbæk Jespersen

Organist Kristian Lumholdt

21. maj 2016 - 13:00 / Aarhus Domkirke

foRedRag: RuNdvisNiNg i domkiRkeN Sognepræst Sabine Bech-Hansen

I forårsmånederne tilbyder Domkirkens præster og

medlemmer af menighedsrådet rundvisninger i Aarhus

Domkirke. Nogle af rundvisningerne vil være generelle

præsentationer af kirken, mens andre går tæt på altertavlen,

kalkmalerierne, gravminder og kirkens bygningshistorie.

7. maj 2016 - 10:30 / Aarhus Domkirke

Tilmelding er ikke nødvendig

babysalmesaNg i domkiRkeNTilmelding: Sognepræst Tina Brixtofte Andersen

tlf. 2530 2373 / tiba@km.dk

6. maj 2016 - 11:00 / Aarhus Domkirke

Se flere arrangementer på aarhusdomkirke.dk

Find os på Facebook

40

Det magiske øjeblik lige indentæppet går op og det hele går løsLige her lever drømmenLige her er vi

drømmebevæge mærke

elskesøge leve

trose