Dato: 02-01-2017
Sagsnr.:
2016-412-00065
Selvevalueringsrapport for:
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Studienævn for Elektronik og IT
School of Information and Communication Technology
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
2
Indledning
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi startede i 2006 og kandidatuddannelsen (cand.polyt.) 3 år
senere. Produkt- og designpsykologi (på engelsk engineering psychology) er videnskaben om menneskers
adfærd og formåen anvendt i design og brug af systemer og teknologi, og har rødder helt tilbage til omkring 1.
verdenskrig. Som et anvendt felt inden for psykologi og en interdisciplinær del af ergonomi forsøger det at for-
bedre forholdet mellem mennesker og maskiner ved at redesigne apparater, interaktioner eller disses omgivel-
ser.
Uddannelser i produkt- og designpsykologi findes på mange universiteter rundt om i verden, men som det ene-
ste sted i Danmark på Aalborg Universitet.
Uddannelsen udsprang omkring akustikmiljøet på Institut for Elektroniske Systemer med den daværende pro-
fessor Wolfgang Ellermeier som omdrejningspunkt. Wolfgang Ellermeier er uddannet psykolog og er p.t. pro-
fessor på Technische Universität Darmstadt.
Uddannelsens studieordning:
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101014_91102_bsc-produkt--og-designpsykologi_14.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101031_49300_pdp-kandidat---2012.pdf
3
Introduktion til selvevalueringskonceptet
Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og
systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for
selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets
kvalitetssikringspolitik.
Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte
uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for
arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i
forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder.
Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannel-
serne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesi-
der konsolideres, og at svaghederne reduceres.
Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet
skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for re-
fleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed
blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes.
Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at
give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten
skal gøre uddannelsens interessenter1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevaluerings-
møde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling.
Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab
danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommen-
de to år2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere
handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme
efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i
den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illu-
streret i figur 1 nedenfor.
Figur I: Selvevalueringscyklussen
1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere
samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter
og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau.
4
Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder:
Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet
Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
I bilag 2.1 (Principper for udarbejdelse af selvevalueringsrapport) er inkluderet en beskrivelse, der giver et ind-
blik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet.
År 1: Selvevalueringsrapport
og selvevalueringsmøde -
handlingsplan
År 2: Statusrapport vedr. implementering
af handlingsplan
År 3: Statusrapport vedr. implementering
af handlingsplan
5
Indhold
Introduktion til selvevalueringskonceptet ................................................................................................................3
Opsummering .........................................................................................................................................................7
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi .........................................................................................7
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................7
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ..................................................................................7
Uddannelsens opbygning ................................................................................................................................7
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi .........................................................................................9
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................9
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ..................................................................................9
Uddannelsens opbygning ................................................................................................................................9
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) ............................................................................ 11
Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................. 11
Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................ 12
Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år
udviklet sig de seneste fem år? ....................................................................................................................... 13
Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem
år? .................................................................................................................................................................... 15
Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes
fokus mod? ....................................................................................................................................................... 16
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb ............................................................................................................. 17
Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?............. 17
Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression
og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) .................................................................................... 17
Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de
gymnasiale skoler? .......................................................................................................................................... 19
Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens
kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse
og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? ...................................................... 19
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet ........................................................................... 20
Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og
semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens
tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................................................................................................... 20
Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som
på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 20
Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i
relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................. 22
Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på
uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller
videreudvikling? ............................................................................................................................................... 22
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer ............................................................................................ 23
Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? ............................................. 23
6
Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen mest
centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? ................................................................................ 24
Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange
undervisere (VIP/DVIP) er timerne fordelt på? ................................................................................................ 25
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling ............................................................... 27
Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder
tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation
til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? .................................. 27
Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling
af medarbejdernes undervisningskompetencer? ............................................................................................. 28
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans ............................................................................................................. 29
Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? ................................................. 29
Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? .................................................... 31
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender ......................................................................................................... 33
Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende
tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................... 33
Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på
nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ..... 33
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet ....................................................................... 34
Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets
aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation
til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .............................................................................. 34
Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender
vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til
uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................................. 34
7
Opsummering
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for kvalitet Stort frafald på startårgang 2013. Kan have rod i mismatch mellem de
studerendes forventninger til uddannelsens indhold (mere teknisk end
ventet) og uddannelsens reelle indhold
Tabel 1C
3. Undervisningens og
studiemiljøets kvalitet
Samlæsningsudfordringer, behov for at skabe ejerskab i alle bidragen-
de miljøer
Spgm. 3.1
6. Nøgletal for rele-
vans
Det skal sikres, at dimittenderne har solide programmeringskompeten-
cer
Spgm. 6.1
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
I takt med den stærkt stigende betydning af IT i samfundet stiger behovet for kandidater med kompetencer
inden for samspillet mellem mennesker og teknologi. Derfor er relevansen af uddannelsen større end nogen-
sinde, da netop tilegnelsen af sådanne kompetencer er kendetegnende for uddannelsen i produkt- og design-
psykologi.
Uddannelsen er flerfaglig og trækker på fagligheder for forskellige institutter og forskellige fakulteter på Aalborg
Universitet. Som sådan er uddannelsen, herunder dens kvalitet, afhængig af, at der er fagpersoner i de forskel-
lige miljøer, som engagerer sig i uddannelsen. Det er studieledelsens oplevelse, at der de senere år er sket en
erodering af engagementet fra andre miljøer end miljøet på Institut for Elektroniske Systemer, hvor uddannel-
sen har sit udgangspunkt og hvor de studerende færdes.
Der vurderes at være et behov for en snarlig revision af studieordningerne samt en revitalisering af samarbej-
det mellem de faglige miljøer omkring uddannelsen, fx i form af etableringen af en uddannelsesgruppe beman-
det af nøglepersoner fra miljøerne. Uddannelsesgrupper eksisterer for flere andre tværfaglige uddannelser
under School of ICT.
Som med andre flerfaglige uddannelser, hvor uddannelsen kombinerer "bløde" fagligheder (fx design og psyko-
logi) med "hårde" fagligheder (fx matematik og programmering), er der udfordringer med at få kommunikeret til
de potentielle studerende, at uddannelsen ikke er domineret af de "bløde" fagligheder, da der erfaringsmæssigt
er en overvægt af de optagne studerende, der har en forventning om, at det er de "bløde" fagligheder, der er
dominerende på uddannelsen.
Gentagne udsagn fra repræsentanter for aftagervirksomheder om, at kandidater med kompetencer inden for de
"bløde" fagligheder også skal have stærke kompetencer inden for de "hårde" fagligheder (primært programme-
ring) betyder, at der snarest bør iværksættes en revision af studieordningerne, således at det sikres at dimit-
tenderne opnår de fornødne programmeringskompetencer.
Uddannelsens opbygning
Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve
1.
Designpsykologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern
Menneskers interaktion med teknik, objekter eller mennesker 10 P 7-trins-skala Intern
Lineær algebra 5 K 7-trins-skala Intern
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 K B/IB Intern
8
Grundlæggende programmering 5 K B/IB Intern
2.
Psykometri og anvendelighed 15 P 7-trins-skala Ekstern
Calculus 5 K 7-trins-skala Intern
Interaktionsdesign 5 K B/IB Intern
Introduktion til eksperimentalpsykologi 5 K B/IB Intern
3.
Teknologi og viden 15 P 7-trins-skala Ekstern
Almen- og kognitionspsykologi 5 K B/IB Intern
Proceduremæssig programmering 5 K B/IB Intern
Statistik 5 K 7-trins-skala Intern
4.
Menneske og apparater 15 P 7-trins-skala Intern
Biofysik 5 K B/IB Intern
Fysisk interface design 5 K 7-trins-skala Intern
Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern
5.
Instrumentering af interaktive systemer 20 P 7-trins-skala Ekstern
Lineære kredsløb 5 K B/IB Intern
5 K B/IB Intern
6.
Bachelorprojekt (Interaktion og oplevelse) 20 P 7-trins-skala Ekstern
Bachelorprojekt (Designpsykologi) 20 P 7-trins-skala Ekstern
Eksperimentalpsykologi 5 K 7-trins-skala Intern
Perceptionspsykologi 5 K 7-trins-skala Intern
P = projekt, K = kursus
9
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for
kvalitet
Forhøjet frafald på startårgangene 2012 og 2013 Tabel 1D
1. Nøgletal for
kvalitet
Gennemførelse inden for normeret tid + 1 år er
for startårgang 2011 og 2012 under grænsevær-
di
Tabel 1F
1. Nøgletal for
kvalitet
Svingende studieeffektivitet Tabel 1H
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Relativt lave score på studerendes evaluering af
forventningsopfyldelse, fagligt niveau, etikforstå-
else og studiebelastning
Fig. 3B
6: Nøgletal for
relevans
Dimittenderne tager relativt lang tid om at opnå
beskæftigelse
Tabel 6B
8: Samarbejde
og dialog med
arbejdsmarkedet
Aftagere understreger, at "hårde" tekniske kom-
petencer vægtes højest ved ansættelse, og at
flerfaglige dimittender, som fx produkt- og de-
signpsykologer, bør have stærke tekniske kom-
petencer (meget gerne programmering) ved si-
den af de mere "bløde" kompetencer
Spørgsmål 8.1
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Som nævnt ovenfor under den samlede vurdering af bacheloruddannelsen, er uddannelsens relevans ikke til
diskussion, men der er behov for at justere uddannelsens profil, således at det tekniske indhold (primært pro-
grammering) styrkes og det garanteres, at dimittenderne fra uddannelsen har solide programmeringskompe-
tencer.
Revisionen af studieordningen bør også medføre mindre frihed i de studerendes valg af kurser (mere 'designet'
liste). Derudover gør den nuværende studieordning det vanskeligt at optage andre end bachelorer i produkt- og
designpsykologi. Optagelsen af andre bachelorer bør gøres nemmere, ligesom den internationale dimension af
uddannelsen bør styrkes.
Uddannelsens opbygning
Semester Module ECTS P/C Assessment Exam
1.
Investigation of Subjective Experiences 15 P 7-point scale Internal
Advanced Cognitive Psychology 5 C Pass/Fail Internal
Applied Experimental Psychology and Psycho-physics 5 C 7-point scale Internal
Computer Graphics Programming (elective) 5 C 7-point scale Internal
Machine Learning (elective) 5 C 7-point scale Internal
Prototyping and Fabrication Techniques (elective) 5 C Pass/Fail Internal
User Experience Design for Multi-modal Interaction
(elective) 5 C Pass/Fail Internal
2. Interaction 15 P 7-point scale External
Applied Cognitive Psychology and Experimental Social 5 C 7-point scale Internal
10
Psychology
Elective *) 5 C Pass/Fail Internal
Image Processing and Computer Vision (elective) 5 C 7-point scale Internal
Human Sound Perception and Audio Engineering
(elective) 5 C Pass/Fail Internal
3. Applied Engineering Psychology 30 P 7-point scale Internal
4. Mas ’s Th s s 30, possibly 60 P 7-point scale External
Total
120
P = Project, C = Course
*) Elective courses may include courses offered by the Study Board for Electronics and IT, by other study
boards at Aalborg University, or by other Danish or foreign universities. The list of approved elective courses is
maintained by the Study Board for Electronics and IT. Students, who wish to follow courses not included in the
list of approved elective courses, must apply in writing for approval to the Study Board for Electronics and IT.
11
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)
Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Optaget på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi har, jf. tabel 1A, ligget på et stabilt niveau de
seneste fire optagelsesår.
Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Uddannelse 2011 2012 2013 2014 2015
produkt- og designpsykologi 13 26 21 25 26
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, skole og studienævn blev optaget på bachelorud-
dannelsen ikke drøftet yderligere.
Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i selvevalue-
ringsrapporten.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi har, jf. tabel 1B, haft et stigende optag de seneste to år.
Tabel 1B: Optag på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Studieår Intern Total
10/11 14 14
11/12 13 13
12/13 2 2
13/14 11 11
14/15 16 16
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, skole og studienævn blev optaget på bachelorud-
dannelsen ikke drøftet yderligere.
Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i selvevalue-
ringsrapporten.
3 D f af ”KOT- p a ” fø d d f , d a v d s s ud æv s app : antallet af nye bachelorstude- d p a KOT p s ud æv udda s , s va a v d. 1.10 . D f af ” a d da p a ” følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og ud-dannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Eks-tern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for in-deværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9.
12
Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Frafaldet på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi ligger for startårgang 2010, jf. tabel 1C, over
fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 30 %. Derudover ligger det foreløbige frafald for
startårgang 2013 allerede på nuværende tidspunkt over grænseværdien.
Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 4
år
% Frafald
indenfor
(Norm
tid+1år)
Aktiv
indenfor 4
år
% Aktiv
indenfor 4
år Total
2009 9 69,2% 10 76,9% 3 23,1% 0 0 13
2010 3 50,0% 4 66,7% 2 33,3% 0 0 6
2011 8 66,7% 10 83,3% 2 16,7% 0 0,0% 12
2012 14 60,9% 14 60,9% 5 21,7% 4 17,4% 23
2013 0 0,0% 0 0,0% 11 57,9% 8 42,1% 19
2014 0 0,0% 0 0,0% 4 19,0% 17 81,0% 21
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 24 100,0% 24
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 forklarer studienævnet, at årsagerne til dette frafald bl.a. kan skyldes, at nogle
studerende forventer noget andet af uddannelsen end det den reelt indeholder, herunder mere design og min-
dre matematik og elektronik. Studienævnet foreslår i nøgletalsvurderingen 2015, at studieordningen skal revi-
deres samt informationsmateriale om uddannelsen skal gennemgås.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldsproblematikken drøftet, hvor en gennemgang af uddan-
nelsens informationsmateriale blev nævnt som et muligt opfølgningspunkt i forhold til sammenhængen mellem
frafald og studerendes forventninger til uddannelsen. Et eksempel fra bacheloruddannelsen i medialogi blev
nævnt i denne sammenhæng, da der ligeledes var en opfattelse af, at de studerendes forventninger til uddan-
nelsen ikke matchede det faktiske indhold. På bacheloruddannelsen i medialogi blev studerende på uddannel-
sens senere semestre bedt om at gennemgå uddannelsens hjemmeside og andet materiale for at vurdere, om
indholdet var misvisende.
På den beskrevne bagrund redegøres der i det følgende afsnit for, om der er nogen kendte årsager til frafaldet
for startårgang 2010 og 2013, og om der er påtænkt eller påbegyndt handlinger for at mindske frafaldet, samt
hvilke yderligere initiativer der ønskes overvejet eller igangsat via selvevalueringsprocessen.
Studieledelsens redegørelse
Frafaldet på 2 ud af 6 studerende fra årgang 2010 vurderes på baggrund af det meget lille antal studerende
ikke at være bekymrende, og der er ikke kendte årsager hertil, som peger på udfordringer for uddannelsen.
Årgang 2013 havde et stort frafald og kun 12 ud af i alt 21 studerende valgte at fortsætte på 3. semester. Det
har ikke været muligt at få en begrundelser fra alle studerende som valgte at stoppe. De tilbagemeldinger, der
er indkommet, giver flg. forklaringer på frafaldet:
forventning om mere fokus på design (formgivning og æstetik)
høje krav i matematik og programmering
4 D f af ”f afa d” fø d d f , d a v d s f afa dsa a ysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse
per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gen-nemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald.
13
konflikt i projektgruppe
Frafaldet påvirkede stemningen og motivationen på semestret i negativ retning.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Frafaldet på kandidatuddannelsen ligger for startårgang 2012 og 2013, jf. tabel 1D, over fakultetets fastsatte
2015-grænseværdi, som er fastsat til 13 %.
Tabel 1D: Frafald og gennemførelse på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 4 66,7% 6 100% 0 0,0% 0 0% 0
2011 5 62,5% 6 75,0% 1 12,5% 1 12,5% 8
2012 8 61,5% 10 76,9% 2 15,4% 1 7,7% 13
2013 1 50,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% 2
2014 0 0,0% 0 0,0% 1 9,1% 10 90,9% 11
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 har studienævnet anført, at frafaldsårsagen for de to studerende fra startårgang
2012 skal undersøges.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev studienævnets kommentar taget til efterretning, og frafaldet på
uddannelsen blev ikke yderligere drøftet.
I det efterfølgende afsnit redegøres der således kort for, hvad undersøgelsen af frafaldsårsagerne har vist og
om der vurderes at være behov for at igangsætte tiltag vedr. frafald på uddannelsen.
Studieledelsens redegørelse
Der vurderes ikke at være behov for at igangsætte tiltag vedr. frafald på uddannelsen, da frafaldet af to stude-
rende på 2012-årgangen har forskellige årsager. Den ene studerende blev betinget optaget, men lykkedes ikke
med at opfylde betingelserne og blev dermed udmeldt af universitetet. Den anden studerende har pga. private
forhold (to små børn og lang transporttid) selv valgt at melde sig ud.
Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført5 uddannelsen på normeret tid
+ 1 år udviklet sig de seneste fem år?
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Gennemførelsen på bacheloruddannelsen ligger, jf. tabel 1E, over fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor gen-
nemførelsen af uddannelsen inden for normeret tid plus et år ikke må være under 66 %.
5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og
gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de stude-rende, der har gennemført på d 3 d f 4 . F p ø s ”G fø p d p us ” ” fø p d” d af p ø s .
14
Tabel 1E: Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 4
år
% Frafald
indenfor
(Norm
tid+1år)
Aktiv
indenfor 4
år
% Aktiv
indenfor 4
år Total
2009 9 69,2% 10 76,9% 3 23,1% 0 0 13
2010 3 50,0% 4 66,7% 2 33,3% 0 0 6
2011 8 66,7% 10 83,3% 2 16,7% 0 0,0% 12
2012 14 60,9% 14 60,9% 5 21,7% 4 17,4% 23
2013 0 0,0% 0 0,0% 11 57,9% 8 42,1% 19
2014 0 0,0% 0 0,0% 4 19,0% 17 81,0% 21
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 24 100,0% 24
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Gennemførselsandelen af uddannelsen er ikke blevet yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport
2015 eller kommenteret i nøgletalsvurdering 2015.
Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende gennemførelse af uddannelsen i
selvevalueringsrapporten.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Gennemførelsen på kandidatuddannelsen ligger for startårgang 2011 og 2012, jf. tabel 1F, under fakultetets
fastsatte grænseværdi, hvor gennemførelsen af uddannelsen inden for normeret tid plus et år ikke må være
under 80 %.
Tabel 1F: Frafald og gennemførelse på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 4 66,7% 6 100% 0 0,0% 0 0% 0
2011 5 62,5% 6 75,0% 1 12,5% 1 12,5% 8
2012 8 61,5% 10 76,9% 2 15,4% 1 7,7% 13
2013 1 50,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% 2
2014 0 0,0% 0 0,0% 1 9,1% 10 90,9% 11
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der fremgår ikke af nøgletalsvurderingen for 2015 nogen forklaring på gennemførselsandelen for startår 2011
og 2012. Det blev desuden ikke diskuteret yderligere på mødet med dekanatet om Studienævnsrapport 2015,
men blot konstateret, at emnet skulle behandles yderligere i selvevalueringen af uddannelsen.
På den baggrund redegøres der i følgende afsnit for mulige bagvedliggende årsager, eventuelle igangværende
handlinger med betydning for gennemførelsen på uddannelsen og/eller for hvilke initiativer, der ønskes overve-
jet eller igangsat via selvevalueringsprocessen.
Studieledelsens redegørelse
Den lave gennemførelsesgrad på 2012-årgangen skyldes det relativt høje antal frafaldne (jf. redegørelsen ved-
rørende spørgsmål 1.2 om frafald på uddannelsen). For 2011-årgangen skyldes den relativt lave gennemførel-
se, at en enkelt studerende skiftede til cand.it. i oplevelsesdesign og en anden blev forsinket i sit studieforløb
og faldt senere fra.
15
Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de sene-
ste fem år?
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Effektiviteten på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi de seneste angivne år ligger, jf. tabel 1G,
over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 0,80.
Tabel 1G: Effektivitet på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
År Stå Antal Ratio
11/12 28,90 31 0,93
12/13 37,89 44 0,86
13/14 50,41 58 0,87
14/15 47,74 57 0,84
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der ingen bemærkninger vedr. effektiviteten uddannelsen.
Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selv-
evalueringsrapporten.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Det følger af Fakultetets grænseværdi for effektivitet for 2015, at effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende,
for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår ikke må være under 0,80. Effektiviteten på kandidatud-
dannelsen i produkt- og designpsykologi var i 2014/15 på 0,88 og dermed over grænseværdien. Effektiviteten
blev derfor ikke behandlet yderligere i hverken nøgletalsvurdering 2015 eller på mødet om studienævnsrapport
2015, idet effektiviteten for uddannelsen ikke var under grænseværdien. Anskuet i et længere tidsperspektiv
varierer uddannelsens effektivitet imidlertid noget, idet den for 2011/12 var på 0,99, mens den for 2012/13 og
2013/14, jf. tabel 1H, var lige under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 0,80.
Tabel 1H: Effektivitet på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
År Stå Antal Ratio
11/12 12,85 13 0,99
12/13 17,08 22 0,78
13/14 11,00 14 0,79
14/15 14,08 16 0,88
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I det efterfølgende afsnit redegøres der for, hvad den svingende effektivitet skyldes, og hvilke tiltag der evt.
allerede er sat i værk for at afhjælpe problemet vedrørende den lave effektivitet for 2012/13 og 213/14 på kan-
didatuddannelsen.
Studieledelsens redegørelse
Årsagerne til problemerne med de høje frafald på 2012- og 2013-årgangene vurderes at være årsagen til den
lave studieeffektivitet.
6 D f af ” ff v ” fø h d d f , d f a d 2014 a v d s s ud æv s app : STÅ pr.
ressourceudløsende studerende.
16
Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør
rettes fokus mod?
Studieledelsens redegørelse
Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod.
17
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb
Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Adgangskrav til bacheloruddannelsen i PDP er en gymnasial uddannelse med Matematik A-niveau, Fysik B-
niveau eller Geovidenskab A, Dansk A-niveau og Engelsk B-niveau. Bacheloruddannelsens faglige niveau er
tilpasset, således at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik A-
niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Lineær Algebra på første semester en naturlig
fortsættelse af den vektorregning, der læres på Matematik A-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet stør-
stedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk, og der desuden bliver undervist på engelsk, hvis der er
udenlandske studerende, der følger undervisningen.
Der er således sammenhæng fra adgangsgrundlaget for PDP bacheloruddannelsen til uddannelsens faglige
niveau.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Optagelse på PDP-kandidatuddannelsen forudsætter gennemførelsen af PDP-bacheloruddannelsen.
Da dele af uddannelsen udbydes på engelsk stilles endvidere krav om engelskkundskaber på B-niveau doku-
menteret ved dansk B-niveau eller ved internationalt anerkendte tests jf. § 6 i Bekendtgørelse nr. 213 af
21/02/2012 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørel-
sen).
Studerende med andre sammenlignelige uddannelser kan søge om optagelse på uddannelsen. Sådanne an-
søgninger, herunder ansøgninger fra udenlandske studerende, vil blive vurderet individuelt af studienævnet i
samarbejde med semesterkoordinatorerne på baggrund af ansøgerens faglige kvalifikationer.
Uanset de studerendes baggrund skal have de en fælles grundlæggende viden svarende til PDP bachelor in-
den for PDP-området (se foregående afsnit). For eksempel forudsætter kurset udvidet kognitionspsykologi på
kandidatuddannelsens 1. semester, at studerende har viden svarende til 3. semester kurset almen- og kogniti-
onspsykologi fra bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi. Tilsvarende bygger kurset anvendt ek-
sperimentalpsykologi og psykofysik på kandidatuddannelsen videre på kurset statistik fra bacheloruddannelsen
i produkt- og designpsykologi.
Der er således sammenhæng fra adgangsgrundlaget for PDP kandidatuddannelsen til uddannelsens faglige
niveau.
Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (pro-
gression og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål)
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig faglig progression, som kan
gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Der henvises endvidere til uddannelsens studieordning.
Bacheloruddannelsen i PDP består af 180 ECTS-point, fordelt på seks semestre på hver 30 ECTS-point. De to
første semestre udgør et grundforløb, der introducerer fagområdet produkt- og designpsykologi samt giver
kompetencer i problemorienterede projektarbejde. Herudover gives der grundlæggende kurser i programme-
ring, matematik, eksperimental psykologi og interaktion. Tredje til femte semester består af en projektmodul på
15 ECTS-point samt tre kursusmoduler på hver på 5 ECTS-point. På femte semester kan den studerende
væ p j a ; ”I s u a f I ac v Sys s” ”Da a Acqu s , P c ss a d
P s a ” p d d 15 CTS va f h d. Sjette semester indeholder en projektmodul på 20 ECTS-
point som udgør afgangsprojektet/specialet. Der er i lighed med 5. semester valgfrihed mht. projekttema.
18
Kursusmodulerne giver de studerende konkret faglig viden inden for en afgrænset faglighed. Kurserne vil typisk
give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode og teori inden for et afgræn-
set område, mens projektmodulerne vil sætte dette i en tværfaglig problemorienteret kontekst, hvor viden, fær-
digheder og kompetencer anvendes på en måde svarende til anvendelsen i industrien. Industrielt relevante
problemstillinger vil udgøre grundlaget for projektmodulerne hvor det er muligt (specielt bachelorprojektet) og vil
udføres i tæt samarbejde med både danske og internationale virksomheder.
De studerende opnår en faglig udvikling og progression igennem den specifikke opbygning af uddannelsen.
Progressionen er illustreret på punktform for både kursusmodulerne og projektmodulerne:
Der er i projektmodulerne en progression både på det tekniske og det psykologiske indhold. Den tek-
niske viden det første år er fokuseret på softwarekonstruktion, og dette udbygges senere med elektro-
nik og mekanik, således at der på bachelorniveau er opnået viden til at opbygge og arbejde med soft-
warekontrollerede elektromekaniske systemer. Den psykologiske viden grundlægges med indledende
eksperimentalpsykologi, almen- og kognitionspsykologi og udbygges herfra til mere komplekse pro-
blemstillinger på bachelorniveau.
Matematik- og statistikkurserne (Linear Algebra, Calculus og Statistics) på 1., 2. og 3. semester læg-
ger grunden for dels projektmodulerne på især 4., 5. og 6. semester og dels kurserne på 4. og 5. se-
mester.
Psykologikurserne (Introduction to Experimental Psychology, General and Cognitive Psychology, Ex-
perimental Psychology og Psychology of Perception) udviser en klar progression henover semestrene
og hvert kursus bygger videre på de foregående semestres. Desuden indgår viden direkte i projektmo-
dulerne på de respektive og efterfølgende semestre.
Designkurserne (Interaction Design, Physical Interface Design og Visualisation, graphical design and
prototyping) udgør ligeledes en faglig progression som udnyttes i projektmodulerne hen igennem ud-
dannelsen
Specialkurserne indenfor programmering, elektronik og ergonomi anvendes direkte i de tilknyttede pro-
jektmoduler og senere i uddannelsen.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang er der faglig progression både på tværs og på langs af uddan-
nelsen.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig faglig progression, som kan
gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Der henvises endvidere til uddannelsens studieordning.
Kandidatuddannelsen i PDP består af 120 ECTS-point, fordelt på fire semestre på hver 30 ECTS-point. De to
første semestre består af et projektmodul på 15 ECTS-point samt tre kursusmoduler på hver på 5 ECTS-point.
To af disse er obligatoriske, og ved det tredje kan der på hvert semester vælges imellem et antal valgfrie kur-
s . 3. s s ha d “App d Psych y” v d s ud d u h d f a
et individuelt forløb, enten ved at indgå i et virksomhedsorienteret projektforløb i en dansk eller udenlandsk
virksomhed, eller følge kurser og projekt på beslægtede uddannelser på AAU eller et andet dansk eller interna-
tionalt universitet. I alle tilfælde sker der en individuel godkendelse af alle studieforløb i Studienævn for Elektro-
nik og IT. 4. semester indeholder en projektmodul på 30 ECTS-point som udgør afgangsprojektet/specialet.
Alternativt kan 3. og 4. semester udgøre en samlet modul, hvorved specialet bliver på i alt 60 ECTS-point.
Projekterne på hvert semester er tæt koblede til kurserne og projekterne på de foregående semestre samt kur-
serne på det indeværende semester, hvorfor projekterne underbygger den faglige progression i uddannelsen
yderligere. Kandidatspecialet tager udgangspunkt i en specifik industriel eller forskningsmæssig problemstilling,
hvor viden, kompetencer og færdigheder indlært gennem de tre foregående semestre danner det nødvendige
grundlag for løsning af denne problemstilling. Den valgte problemstilling skal have en sådan kompleksitet, at
den nødvendiggør yderligere fordybelse i specifikke fagområder, hvorved kandidaterne opnår meget detaljeret
viden inden for enkelte områder.
19
De studerende opnår en faglig udvikling og progression igennem den specifikke opbygning af uddannelsen.
Progressionen er illustreret på punktform for både kursusmodulerne og projektmodulerne:
P j du pby s s d s a d p ss f a 1. s s : ”I v s a f
Subj c v xp c s”, hv d a b jd s d p b s af subj v d y .
Dette danner grundlaget for 2. semesters p j du ”I ac ”.
Psy u s ” Adva c d C v Psych y” ”App d xp a Psych y a d Psy-
cho-phys cs”p 1. S s , sa ”App d C v Psych y a d xp a S c a Psych y”
“C v N u sc c ” p 2. s s f us p a v d ø s af ava c d i-
onspsykologiske teorier og viden i en designsammenhæng og underbygger dermed direkte denne pro-
gression i projektmodulerne og udgør i sig selv en samlet progression over de to første semestre.
Fokuseringen på anvendelsen af avanceret teori i en ingeniørmæssig kontekst i de to første semestre
æ s d s u d udda s s 3. 4. s s f af ”App d Psych y”
og kandidatspecialet.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang er der faglig progression både på tværs og på langs af uddan-
nelsen.
Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de
gymnasiale skoler?
Spørgsmålet er ikke relevant for bachelor- og kandidatuddannelser i produkt- og designpsykologi.
Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannel-
sens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret-
telæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?
Studieledelsens redegørelse
Der har ikke de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og rele-
vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreud-
vikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet.
20
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings7- og seme-
sterevalueringerne8, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg-
gelse og/eller videreudvikling?
Samlæsning af kurser på tværs af uddannelser og i enkelte tilfælde på tværs af fakulteter giver udfordringer i
forhold til administration og i forhold til at sikre, at alle uddannelser tilgodeses. Der bruges uforholdsmæssigt
meget ekstra tid på administration af samlæste kurser. Det skyldes bl.a., at planlægning, aflysning og flytning af
kursusgange kan være vanskelig pga. andre aktiviteter på de involverede uddannelser. Omfanget af den admi-
nistrative belastning stiger proportionalt med antallet af uddannelser, der følger et givet kursus. Herudover ud-
trykker studerende kritik af at mindre uddannelser "glemmes" når de sammenlæses med uddannelser med et
større antal studerende. Det giver sig udtryk i form af, at f.eks. eksempler, øvelser m.m. udelukkende tager
udgangspunkt i det fagmiljø, som flertallet af studerende kommer fra, og hvor underviseren typisk også vil høre
hjemme.
Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne9 fra de seneste tre år været input fra dimittender-
ne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide-
reudvikling?
Studieledelsens redegørelse
Spørgeskemaet, som SICT benytter til uddannelsesevalueringer, findes i bilag 2.2. Fig. 3A-B viser – for bache-
lor- og kandidatuddannelse i produkt- og designpsykologi – de gennemsnitlige scores fra de studerende på de
12 hovedspørgsmål i uddannelsesevalueringen i årene 2013-2015.10 I bilagene 2.3 og 2.4 findes mere detalje-
rede sammendrag af de kvantitative svar og i bilag 2.5 - 2.9 findes rådata for evalueringerne, som indeholder
såvel de studerendes kvantitative som deres kvalitative svar.
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi (PDP)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 47 %, dækkende over en variation fra 33-50%. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
PDP6 N Pct.
2013 3 33%
2014 13 46%
2015 18 50%
Total 34 47%
Tabel 3A: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på bacheloruddannelsen i produkt-
og designpsykologi.
7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes
primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på
hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af
de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses af-slutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 10
Den oprindelige svarskala på 1 til 5 er blevet transformeret til skalaen -2 til 2 , hvor 5 er transformeret til 2, 4 til 1, 3 til 0, 2 til -1 og 1 til -2, således at svar med positive numeriske værdier indikerer svar ”over middel” og svar med negative værdier indikerer svar ”under middel”.
21
Det fremgår af fig. 3A, at de PDP6-studerendes vurdering af deres bacheloruddannelse generelt ligger pænt
v ” dd ” p d pa a dda v ” dd ”. Sva u d d , a d b h v
for at have opmærksomheden rettet mod de studerendes vurdering af det faglige niveau og studiebelastnin-
gen11, da scorerne vedrørende disse er lavere end scorerne på de øvrige parametre.
Fig. 3A: Gennemsnitsscorer fra PDP6-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi (PDP)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 53 %, dækkende over en variation fra 0-71%. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
PDP10 N Pct.
2013 7 71%
2014 9 56%
2015 3 0%
Total 19 53%
Tabel 3B: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i produkt-
og designpsykologi.
Det fremgår af fig. 3B, at de PDP10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
v ” dd ” for hovedparten af parametrene og for flere pa a dda v ” dd ”. Sva un-
ne dog indikere, at der er behov for at have opmærksomheden rettet mod de studerendes relativt lave score på
forventningsopfyldelse, fagligt niveau, etikforståelse og studiebelastning12, da scorerne vedrørende disse pa-
rametre er markant lavere end scorerne på de øvrige parametre.
11
En lav score på studiebelastning indikerer enten en for høj eller en for lav oplevet studiebelastning. 12
En lav score på studiebelastning indikerer enten en for høj eller en for lav oplevet studiebelastning.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
PDP-bach.dimittender 2013-2015
22
Fig. 3B: Gennemsnitsscorer fra PDP10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2014.
Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overve-
jes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Udover hvad der udtrykt gennem semesterevalueringerne og omtalt under spørgsmål 3.1, er der ikke modtaget
input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens
tilrettelæggelse og/eller videreudvikling
Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på
uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse
og/eller videreudvikling?
Der har ikke inden for de seneste tre år været input fra studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen,
som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
PDP-kand.dimittender 2013-2014
23
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer
Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?
Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i bacheloruddannel-
sen i Produkt- og designpsykologi
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Designpsykologisk projektarbejde Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
1. Menneskers interaktion med teknik,
objekter eller mennesker
Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
1. Lineær algebra Institut for Matematiske Fag
1. Problembaseret læring i videnskab,
teknologi og samfund
Institut for Planlægning
1. Grundlæggende programmering Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Psykometri og anvendelighed Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
2. Calculus Institut for Matematiske Fag
2. Interaktionsdesign Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Arkitektur,
Design og Media Teknologi
2. Introduktion til eksperimentalpsyko-
logi
Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
3. Teknologi og viden Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Almen- og kognitionspsykologi Institut for Kommunikation
3. Proceduremæssig programmering Institut for Elektroniske Systemer – Automation / Institut for Arki-
tektur, Design og Media Teknologi
3. Statistik Institut for Elektroniske Systemer - SIP
4. Menneske og apparater Institut for Elektroniske Systemer - SIP
4. Biofysik Institut for Sundhedsteknologi
4. Fysisk interface design Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
4. Struktureret systemudvikling Institut for Elektroniske Systemer – Automation/WCN
5. Instrumentering af interaktive syste-
mer
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
5. Lineære kredsløb Institut for Elektroniske Systemer - APNet
5. Elektronik og måleteknik Institut for Elektroniske Systemer - SIP
6. Bachelorprojekt (Interaktion og ople-
velse) (valgfri)
Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
6. Bachelorprojekt (Designpsykologi)
(valgfri)
Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Kommunika-
tion
6. Eksperimentalpsykologi Institut for Kommunikation
6. Perceptionspsykologi Institut for Kommunikation
Tabel 4B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-
sen i Produkt- og Designpsykologi
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Investigation of subjective experi-
ences
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Advanced cognitive psychology Institut for Kommunikation
1. Applied experimental psychology and
psycho-physics
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Computer graphics programming
(elective)
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
1. Machine learning (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Prototyping and fabrication tech-
niques (elective)
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
1. User experience design for multi- Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Arkitektur,
24
modal interaction (elective) Design og Media Teknologi
2. Interaction Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Applied cognitive psychology and
experimental social psychology
Institut for Kommunikation
2. Image processing and computer
vision (elective)
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Human sound perception and audio
engineering (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Applied engineering psychology Institut for Elektroniske Systemer - SIP
4. Mas ’s h s s Institut for Elektroniske Systemer – SIP / Institut for Datalogi
Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen
mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?
I tabel 4C opgøres de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN for de seneste tre år. De
centrale forskningsmiljøer ved Institut for Elektroniske Systemer består af følgende forskningsgrupper: Anten-
nas, Propagation and Radio Networking, Automation and Control, Signal and Information Processing og Wire-
less Communication Networks. For uddannelsen produkt-og design psykologi er den centrale forskningsgrup-
pe: Signal and Information Processing.
Derudover medtages publikationsdata for Institut for Kommunikation jf. spørgsmål 4.1, hvoraf der fremgår mo-
duler, hvor undervisningen leveres af dette institut. Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi medtages
ikke, da modulerne der leveres undervisning til er valgfag og anses derfor ikke som centralt forskningsmiljø.
Tabel 4C: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN13
Forskningsmiljøer 2013 2014 2015
Signal and Information
Processing
(49 VIP’ Aa b )
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
13 8 9
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 1
14 9 19
Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 12 16 11
Peer reviewed bogbidrag 11 4 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
1
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
21 16 30
Peer reviewed monografi – niveau 2
Peer reviewed monografi – niveau 1
Øvrige 13 11 14
Institut for Kommunikation
(123 VIP’ Aa b )
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
31 37 33
Peer reviewed tidsskriftsartikel–
niveau 1
88 86 108
Peer reviewed tidsskriftsartikel 20 17 1
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 29 17 21
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 80 126 117
Peer reviewed bogbidrag 50 39 36
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
2 1 5
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
26 34 35
13
Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af bilag 2.10.
25
Peer reviewed monografi – niveau 2 2 2 3
Peer reviewed monografi – niveau 1 17 11 5
Øvrige 205 214 222
De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor,
at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen.
Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange
undervisere (VIP/DVIP) er timerne fordelt på?
Jf. ”N a ø a æ s væ d p Aa b U v s ”, udda s u d d Teknisk- Naturvi-
denskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi).
Grænseværdierne er fastsat på baggrund af bl.a. VIP/DVIP-ratioen på hovedområderne på landsplan. For tek-
nik og naturvidenskab var VIP-DVIP-ratioen i 2013 6,9, mens den i 2014 å på 6,314 (Notat om sammenlignings-
grundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-
sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf).
I det følgende redegøres der bl.a. for VIP/DVIP-ratioerne for de enkelte uddannelser som en indikator for sik-
ringen af undervisningens forskningsbasering, mens der som indikatorer for de studerendes muligheder for at
være i kontakt med forskningsaktive undervisere redegøres for studerende /VIP-ratioen (personer) og STÅ/VIP-
ratioen (årsværk). I tilfælde, hvor VIP/DVIP-ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser
ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes
at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat
for at højne VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Derudover vurderes de studerendes tilknytning til
aktive forskningsmiljøer baseret på studerende/VIP- og STÅ/VIP-ratioerne.
Generelt omkring uddannelsen i produkt-og designpsykologi
På både bachelor og kandidat på uddannelsen rekvireres dele af undervisningen og vejledningen hos Institut
for Kommunikation på HUM. Tallene i nedenstående skemaer indeholder derfor også Institut for Kommunikati-
ons andel af undervisningen og vejledningen. Det er dog for studieåret 2014/2015 primært på bachelor, at HUM
bidrager til undervisning og vejledning.
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Der er på bachelor uddannelsen i produkt-og design psykologi benyttet en DVIP-underviser på Institut for Elek-
troniske Systemer. VIP-/DVIP rationen er dog langt over fakultets grænseværdi på 7,0, hvorfor undervisningen
må siges at være forskningsbaseret.
Tabel 4D: Studieår 2014/15-opgørelse over undervisningsaktiviteter
Antal VIP-årsværk 1,65
Antal VIP-undervisere 23
Antal DVIP15
-årsværk 0,12
Antal DVIP-undervisere 1
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 13,28
Antal ressourceudløsende
studerende16
57
14
VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og master). 15
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
26
Studerende/VIP-ratio (personer) 2,48
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 28,48
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
I undervisningsåret 2014/2015 har Institut for Elektroniske Systemer anvendt en ekstern lektor på kandidatud-
dannelsen i produkt-og designpsykologi. Denne har tidligere været ansat på Institut for Kommunikation og har
her varetaget den samme undervisning på uddannelsen. Imidlertid blev medarbejderen opsagt fra sin stilling og
Institut for Elektroniske Systemer stod og manglede de undervisningskompetencer, som medarbejderen besid-
der. Som en følge heraf måtte instituttet ansætte medarbejderen som ekstern lektor.
VIP/DVIP ratioen er under fakultets grænseværdi på 7,0 grundet ovenstående og set i forholdet til antallet af
timer der er rekvireret på kandidatuddannelsen.
Tabel 4E: Studieår 2014/15-opgørelse over undervisningsaktiviteter
Antal VIP-årsværk 0,47
Antal VIP-undervisere 15
Antal DVIP17
-årsværk 0,25
Antal DVIP-undervisere 1
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 1,86
Antal ressourceudløsende
studerende
16
Studerende/VIP-ratio (personer)
1,07
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 27,23
I bilag 2.11 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4D og 4E
16
Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for
2014/15. 17
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
27
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling
Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medar-
bejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvik-
ling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?
Institut for Elektroniske Systemer
På institut for Elektroniske Systemer gennemfører alle adjunkter i instituttet Aalborg universitet Adjunktpæda-
gogikum, der både tilbydes på dansk og engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes
disse at følge Adjunktpædagogikumet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske
model.
A ya sa d ha ds ab PBL d 2 da s u s ”Bas c c u s w h f cus
Problem Based Learning, AAU- d ”, d d d a er i vejledning af studerende.
Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk
p c udv d s u s. I s u s da b jd byd s a d a ”U d v s s Da ” d
informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab.
Institut for Kommunikation
På Institut for Kommunikation er alle instituttets forskere organiseret i Vidensgrupper. Vidensgrupper er en Ni-
veau-4 organiseringsform og er dannet ud fra et bottom-up princip, og er organiseret omkring den viden, der er
grundlaget for gruppernes forskning og undervisning. Organiseringsformen, herunder delegationsinstrukser,
grundlag og rammer er nøje beskrevet i Vidensgruppemanual for Institut for Kommunikation (se bilag 2.12).
Hver vidensgruppe (hvor de mindste rummer 4-5 personer og de største op til 25-30 personer) har en videns-
gruppeleder, som har personaleledelsen uddelegeret. Vidensgruppelederne gennemfører hvert år MUS; indtil
2014 har disse været tilbud til medarbejderne, men fra 2015/2016 er MUS obligatoriske samtaler. MUS er et af
flere fora, hvor såvel den individuelle som den kollektive pædagogiske kompetenceudvikling behandles og
diskuteres. Således gør det sig endvidere gældende, at vidensgrupperne holder jævnlige (i gennemsnit hver
måned) møder, hvor faglige og pædagogiske problemstillinger, udfordringer m.v. drøftes og behandles indgå-
ende. Disse samtaler er sammen med MUS det primære omdrejningspunkt i forhold til at instituttet sikrer, at der
løbende tages stilling til såvel den enkelte medarbejders som det kollektive behov for pædagogisk kompeten-
ceudvikling. De løbende møder er derfor et vigtig forum for konkret pædagogisk kompetenceudvikling; her er
der fortløbende mulighed for aftaler om kollegial supervision/sparring, planlægning af undervisning sammen
med andre kollegaer, diskussion af pædagogiske metoder og problemstillinger, etc. Den kollegiale sparring er
central i det videnskabelige personales pædagogiske kompetenceudvikling, da det er i den nære sparring og
supervision at der er størst viden om den enkelte faglighed og aktuelle udfordringer. Og det er således især
qua den decentrale og nære organiseringsform, at Institut for Kommunikation sikrer, at der løbende tages stil-
ling til behov for pædagogisk kompetenceudvikling.
I forhold til instituttets øvrige tiltag henvises der i øvrigt til Institut for Kommunikations kvalitetssikring af forsk-
ningsdækning og forskningsmiljøer (bilag 2.13). Heri beskrives det bl.a. hvordan de enkelte uddannelser årligt
holder flere dages lærerseminarer, som bl.a. adresserer individuelle og kollektive pædagogiske og didaktiske
problemstillinger. Andre eksempler er, at alle nyansatte deltager i AAU’s introduktion til Problembaseret læring,
at alle adjunkter skal gennemføre AAU’s obligatoriske Adjunktpædagogikum eller, at Institut for Kommunikation
fra foråret 2015 har indført løbende interne pædagogiske kompetenceudviklingsforløb som sikrer, at alle vi-
densgrupper over en kort årrække gennemløber et eller flere seminarer med fokus på højaktuelle pædagogi-
ske/didaktiske problemstillinger, som eksempelvis anvendelse af e-læringspotentialer, eksaminationsproblem-
stillinger etc. Fra 2015/2016 bliver undervisningsporteføljer desuden obligatoriske for alle VIP, og vil fremover
indgå fast som element i MUS og her danne baggrund for den løbende stillingtagen til yderligere behov for
kompetenceudvikling.
28
Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreud-
vikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?
Institut for Elektroniske Systemer
Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudvik-
lingssamtaler (MUS).
I portfolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af
medarbejdernes undervisningskompetencer.
Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er specielt mange kla-
ger over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompe-
tencer.
Institut for Kommunikation
Handlingsplaner vedrørende videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer kan inddeles i to
primære niveauer: 1. overordnede eller kollektive problemstillinger og 2. individuelle problemstillinger.
1. Kollektive problemstillinger kan eksempelvis vedrøre, at en uddannelse ønsker at indføre e-læringstiltag,
som det videnskabelige personale ikke tidligere har arbejdet med. I sådanne tilfælde vil der være opmærksom-
hed på den påkrævede handling og udarbejdelse af handlingsplaner for en kollektiv kompetenceudvikling som
følge af såvel de rekvisitioner af undervisningen, som det pågældende studie foretager, samt de løbende drøf-
telser mellem studienævnsformand, studieleder og institutledelse. Herefter vil instituttet i samarbejde med stu-
dieledelsen vurdere det aktuelle behov og udarbejde en konkret handlings- og tidsplan for at medarbejderne får
mulighed for at tilegne sig de relevante kompetencer. Instituttet har ikke konkrete eksempler på sådanne kollek-
tive problemstillinger i de forgangne 3 år, men er opmærksom på AAU’s fremadrettede strategi, hvor netop e-
læringstiltag er i fokus.
2. Individuelle problemstillinger er mere nuancerede. I hovedsagen skabes der opmærksomhed omkring indivi-
duelle behov for kompetenceudvikling ved at vidensgruppeledere og/eller institutlederen modtager information
fra især undervisningsevalueringer eller gennem den løbende dialog, der er mellem personaleleder og det vi-
denskabelige personale. I forhold til den løbende dialog (herunder også i forbindelse med MUS) kan det ek-
sempelvis dreje sig om enkelte undervisere der måtte opleve at denne mangler konkrete kompetencer.
Et eksempel på kollektive behov for kompetenceudvikling kunne være da AAU gik fra individuelle eksaminer til
gruppeeksaminer i 2013. Efter ca. 5 år uden gruppeeksaminer oplevede såvel enkelte kollegaer som studie- og
institutledelsen, at der var et åbenlyst behov for kompetenceudvikling. Derfor blev der iværksat en række tiltag,
herunder produktion af instruktionsvideomateriale, lokal kollegial supervision, samt lærerseminarer, hvor grup-
peeksamen blev præsenteret, behandlet og diskuteret i fællesskab.
Et eksempel på individuelle behov og efterfølgende tilrettelagt handlingsplan, kan være en konkret underviser,
som i 2014 skulle indtræde i en ny undervisningsopgave, og her oplevede ikke at være tilstrækkelig ”klædt på”
til didaktisk at varetage opgaven. Her aftaltes der lokalt mellem vidensgruppeleder og studienævnsformand et
kollegialt supervisionsforløb, hvor underviseren havde en kollega til at følge undervisningen og bidrage til plan-
lægningen af opgaveløsning m.v.
Institut for Kommunikation ser kun sjældent eksempler på, at undervisningsevalueringer enten viser eller er
årsag til at medarbejderne direkte oplever, at de mangler pædagogiske kompetencer; det er i højere grad de
enkelte medarbejdere, der selv aktivt opsøger samme kompetenceudvikling og enten individuelt eller sammen
med kollegaer tilrettelægger nye øvelsesforløb, kollegial supervision m.v. som en naturlig del af deres faglige
didaktiske udvikling. Se i øvrigt vedlagte bilag (2.13) om Institut for Kommunikations kvalitetssikring af forsk-
ningsdækning og forskningsmiljøer.
29
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans
Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?
Jævnfør Aalborg Universitets Procedure for studienævnsrapporter rekvirerer universitetet årligt ledighedstal for
dets uddannelser fra Danmarks Statistik fordelt på uddannelsesniveau. Det er ud fra disse tal, ledigheden på
nedenstående kandidatuddannelse vurderes.
Opgørelserne laves kun for kandidatdimittender, og omfatter således ikke bachelordimittender.
For bacheloruddannelser har universitetets statistikenhed i stedet genereret data for overgangsfrekvensen fra
bachelor- til kandidatuddannelse på AAU. Overgangsfrekvensen anvendes således i selvevalueringsrapporten
som indikator på, om en tilfredsstillende andel af bachelorerne fortsætter i uddannelse.
Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Jf. tabel 6A er 33,3 procent, svarende til en studerende på bacheloruddannelsen fra dimissionsår 2012/13, ikke
gået videre til en kandidatuddannelse på AAU. Dermed er det 66,7 % af de dimitterede studerende fra 2012/13,
som fortsatte på en kandidatuddannelse på AAU.
Tabel 6A Overgangsfrekvens for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi
Dimissionsår
Antal ikke
videre på
kandidat
% ikke
videre på
kandidat
Antal vide-
re på kan-
didat
% videre på
kandidat I alt
12/13 1 33,3 2 66,7 3
13/14 1 7,7 12 92,3 13
14/15 1 5,6 17 94,4 18
I ALT 3 8,8 31 91,2 34
Kilde: Statistikenheden Aalborg Universitet
I følgende afsnit supplerer studieleder og studienævnsformand med en helhedsvurdering af overgangsfrekven-
sen fra bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi. Frekvensen af bachelordimittender i 2012/13 der
forsætter på en uddannelse på en kandidatuddannelse på AAU er på 66,7 %, svarende til én enkelt studeren-
de, og er dermed under den fastsatte 2015-grænseværdi, som er 90%.
Studieledelsens redegørelse
Foruden kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi giver bacheloruddannelsen i produkt- og design-
psykologi adgang til kandidatuddannelserne Oplevelsesdesign, Operations and Innovation Management / Glo-
bal Management på AAU (København), Sound and Music Computing på AAU (Aalborg og København) samt
Sustainable Design på AAU (København).
Det er på den baggrund studieledelsens vurdering, at der ikke er behov for yderligere analyser af overgangs-
frekvensen for uddannelsen, at der er en enkelt af 3 dimittender fra bacheloruddannelsen i produkt- og design-
psykologi i 2013, som ikke valgte at læse videre på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi.
Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Ledighed – Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi
Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for
kandidatuddannelsen er på 48,5 % for dimittendårgang 2010/11, 23,5 % for årgang 2011/12 og 41,1 % for år-
gang 2012/13, som er fastsat til 31 % for tekniske kandidatuddannelser.
Tabel 6B: Antal dimittender og ledighed pr. kvartal
kvartal
30
Dim. 1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
12
67.1
48.5
49.6
35.7
23.3
24.3
14.1
4.1 10/11
11/12 6 70.9 23.5 16.7 21.3 24.3 16.7 16.7 16.4
12/13 7 54.8 41.1 38.2 23.3 . . . .
Kilde: Ledighedstal fra Danmarks Statistik
Jf. denne opgørelse ligger ledighedstallet på kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi for årgang
2010/11 og 2012/13 over fakultetets 2015-grænseværdi for ledighed for uddannelser inden for det tekniske
hovedområde.
I nøgletalsvurderingen 2015 fremførte studienævnet, at samarbejdet med virksomheder igennem uddannelsen
skal intensiveres for herigennem at få skabt kontakt mellem virksomheder og de studerende på uddannelsen,
der kan lette overgangen til arbejdsmarkedet.
I efterfølgende afsnit redegøres for, hvilke tiltag der evt. allerede er sat i værk eller ønskes iværksat for at af-
hjælpe ledighedsproblematikken.
Studieledelsens redegørelse
Studieledelsen er opmærksom på, at det for en del af uddannelsens dimittender tager relativt lang tid, før de
opnår beskæftigelse, og agter derfor at tage initiativer til i højere grad at få dimittenderne gjort arbejdsmarkeds-
parate, at få markedsført uddannelsen overfor potentielle aftagere og at iværksætte samarbejde med fx univer-
sitetets Netværkscenter om etablering af kontakt mellem virksomheder og dimittender i forbindelse med disses
jobsøgning.
På SICT's uddannelse i medialogi gør en tilsvarende problemstilling sig gældende, og det er forventningen, at
initiativer, der tages på denne uddannelse, med fordel enten kan gentages på uddannelsen i produkt- og de-
signpsykologi eller laves fælles de to uddannelser imellem. På kandidatuddannelsen i medialogi afholdes for
første gang i juni 2016 et skræddersyet kompetenceafklarings- og jobsøgningskursus for uddannelsens specia-
lestuderende.
Karrierecentret på AAU tilbyder en gang årligt et generelt kompetenceafklarings- og jobsøgningskursus for
kandidatstuderende. Der bør etableres et samarbejde mellem studienævnet og Karrierecentret med henblik på
at sikre, at kandidatstuderende i produkt- og designpsykologi deltager i dette kursus. Supplerende kunne etab-
leres samarbejde med IDA om afholdelse af kompetenceafklarings- og jobsøgningskurser.
Derudover påtænkes afholdt projektbørser for bachelor- og kandidatstuderende i medialogi, hvor erhvervsvirk-
somheder og studerende mødes og forsøger at etablere aftaler om samarbejde, der kan danne grundlag for de
studerendes semesterprojekter. På den måde får erhvervslivet et større kendskab til uddannelsen og de stude-
rendes kompetencer, og de studerende kan få etableret kontakter med henblik på senere at lave aftaler om
projektorienterede forløb på kandidatuddannelsens 3. semester og evt. senere ansættelse i virksomheden. Et
lignende initiativ kan tages på bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi.
I tillæg til disse initiativer planlægges møde med IT-brancheforeningen (ITB) i efteråret 2016 med deltagelse af
institut- og studieledere inden for IKT-området på AAU. Det er tanken på dette møde blandt andet at drøfte
arbejdsmarkedsforhold for dimittender fra mindre kendte kandidatuddannelser med henblik på evt. samarbejde
med ITB om at øge kendskabsgraden i IT- industrien til disse uddannelser.
Opøvelse af programmeringskompetencer på bachelor- og kandidatuddannelsen planlægges skærpet i forbin-
delse med en planlagt ændring af studieordningerne. Dette ventes at kunne lette overgangen til arbejdsmarke-
31
det; jf. aftagerpanelets/-gruppens udsagn om behovet for "hårde" tekniske kompetencer i højere grad end "blø-
de".
Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse18
?
Studieledelsens redegørelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har på basis af data fra Danmarks Statistik opgjort andel i be-
skæftigelse, i uddannelse, i udlandet, ledige og uden for arbejdsmarkedet samt antal nyuddannede kandidater i
2010–2013 (se tabel herunder).
Kandidatuddannelser 2010 2011 2012 2013
I beskæftigelse 68 % 67 % 65 % 65 %
I uddannelse 6 % 6 % 5 % 5 %
I udlandet 10 % 10 % 12 % 12 %
I beskæftigelse mv. 84 % 83 % 82 % 82 %
Ledige 9 % 9 % 11 % 11 %
Uden for arbejdsmarkedet 6 % 8 % 6 % 6 %
Antal 13.658 13.725 15.025 15.841
Kilde: UFM
UFM har for 2012–2013 opgjort tilsvarende tal for de enkelte hovedområder. Herunder er gengivet tallene for
det tekniske hovedområde.
År I beskæftig. I uddannelse I udlandet I besk. mv. Ledige Uden for arb. Antal
2012 57 % 13 % 15 % 85 % 9 % 6 % 1.989
2013 59 % 12 % 14 % 85 % 9 % 5 % 2.215
Kilde: UFM
Ingen af disse opgørelser siger imidlertid noget om, hvorvidt dimittenderne finder relevant beskæftigelse, og de
oplyser også kun om beskæftigelsesgrad på et temmeligt aggregeret niveau.
Rapporterne vedrørende dimittendundersøgelsen i 2015 for kandidatuddannelserne under Studienævn for
Elektronik og IT indeholder ingen svar fra dimittender fra kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi.
Der er derfor foretaget en søgning på LinkedIn af de 37 dimittender fra kandidatuddannelsen i produkt- og de-
signpsykologi, der har dimitteret fra uddannelsen i perioden 2011 til 2015. Resultatet heraf viser, at ud af de 37
dimittender er der 3 dimittender som tilsyneladende ikke er i job. For 2 ud af de 3 dimittender (begge fra 2015
årgangen, svarende til 100% af årgangen) er jobsituationen ukendt, og det har ikke været muligt at finde yderli-
gere information omkring deres jobsituation. Den ene af de 3 dimittender (fra 2014 årgangen, svarende til 10%
af årgangen) har dog angivet på sin LinkedIn profil, at han er jobsøgende.
På basis af dimittendernes egne oplysninger om stillingsbetegnelse, er der foretaget en kategorisering i 7
jobkategorier. Tabellen herunder viser antallet af dimittender i de enkelte kategorier.
Jobkategori Antal PDP-kandidater
UX-design 20
Forretningsanalyse og -udvikling 7
Konsulent 2
18
Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: ”J bb d f udda s s ad fa å-d ”/”J bb ud f udda s s ad fa d , æv /fa p c r fra min vide- d udda s ”/”J bb æv /fa p c f a udda s , æv a a-d s p c ”/”D fa sa hæ udda s uvæ d j b”.
32
Ledelse 1
Forskning 1
Produktdesign 1
Andet 2
Total 34
Opgørelsen viser, at langt den overvejende del af dimittenderne får beskæftigelse som matcher deres uddan-
nelsesmæssige kompetencer. (De to under "andet" har angivet deres stillingsbetegnelse til dels fundraiser og
automation engineer.)
Studieledelsen konkluderer derfor, at den alt overvejende andel af dimittenderne finder relevant beskæftigelse
og på det rette niveau. Relevant beskæftigelse kan fx beskrive relevante områder eller niveauer for beskæfti-
gelse. Ved niveau forstås beskæftigelse, der svarer til uddannelsens kvalifikationsniveau.
33
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender
Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse
19 input fra dimittenderne, som på nuværen-
de tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Der har ikke i den seneste dimittendundersøgelse været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt
bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på
nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Studieledelsens redegørelse
Studieledelsen har ikke modtaget øvrige input.
19
Jf. http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/
34
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studie-
nævnets aftagergruppe20
vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør
overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Studieledelsens redegørelse
På møder med aftagerpanel og aftagergrupper er det ved flere lejligheder fra aftagerrepræsentanternes side
blevet understreget, at "hårde" tekniske kompetencer vægtes højest ved ansættelse, og at flerfaglige dimitten-
der, som fx produkt- og designpsykologer og medialoger, bør have stærke tekniske kompetencer (meget gerne
programmering) ved siden af de mere "bløde" kompetencer (bilag 2.14 og 2.15). Dette aspekt bør indtænkes i
forbindelse med kommende revisioner af studieordningerne.
Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender
vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til
uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Studieledelsens redegørelse
Studieledelsen har ikke modtaget øvrige input.
20
Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser.