Document

Cassirer: liv og værkDel 1: ting og relation

Del 2: relationer og realitet

Friedman, Cassirer og fornuftens dynamik5. forelæsning

Claus Festersen

RUC

9. maj 2006

Claus Festersen Friedman, Cassirer og fornuftens dynamik



Dagens program

1 Cassirer: liv og værk

2 Del 1: ting og relationTeorien om begrebsdannelseNaturvidenskabelige begreber

3 Del 2: relationer og realitetObjektivitet, invarians og a prioriRealitetsbegrebet




Ernst Cassirer

†28. juli 1874, Breslau

‡13. april 1945, New York

1906 - 1919 Privatdozent, Berlin

1919 - 1933 Professor, Hamburg

1929 Davos

1933 - 1935 Oxford

1935 - 1941 Göteborg

1941 - 1944 Yale

1944 - 1945 Columbia




Cassirers relevans for nutidens filosofi

Hans filosofi kan bidrage til at mediere mellemNaturwissenschaften og Geisteswissenschaften.

Tilsvarende gælder for kløften mellem analytisk og kontinentalfilosofi.

Cassirer havde fx diskussioner hhv. samtaler med Schlick,Heidegger, Einstein og Bohr.




Udpluk af Cassirers omfattende værk

Das Erkenntnisproblem in der Philosophie und Wissenschaftder neueren Zeit, bind I-IV (1906-37)

Substanzbegriff und Funktionsbegriff (1910)

Zur Einstein’schen Relativitätstheorie (1921)

Philosophie der symbolischen Formen (1923-1929)

Determinus und Indeterminus in der modernen Physik (1936)

An Essay on Man (1944)




Das Erkenntnisproblem der Philosophie

Emnet er de matematiske naturvidenskabers historie ogfilosofi.

Tese om videnskabelig revolution:Matematikkens anvendelse på den empirisk givne natur erdenne revolutions centrale bedrift.

Tese om filosofien:Filosofiens historie karakteriseret ved udvikling og slutteligtriumf af moderne filosofisk idealisme.

Moderne filosofisk idealisme:Anvendelsen af matematikkens ideale formale strukturer påden empirisk givne natur inden for den matematiske fysik eren progressiv og syntetisk proces, hvorved de matematiskemodeller af naturen konstant forbedres og korrigeres udengrænser.




Cassirer og Marburgskolen

Marburgskolens neo-Kantianisme:Filosofi som erkendelseskritik har til opgave at redegøre forden moderne matematiske naturvidenskab.

Udgangspunktet:Filosofien må tage “videnskabens faktum” som udgangspunkt.

Genetisk opfattelse af videnskabelig erkendelse:Erkendelse er igangværende og aldrig fuldendt syntetiskproces.




Cassirers virkningshistorie

Én af de mest betydningsfulde idehistorikere i det 20.århundrede.

Eksempelvis pga. studier af renæssancen, oplysningen, Leibnizog ovenstående.

Cassirer-revival ift. hans kulturfilosofi (PSF) og ikke mindstFriedman.

Umiddelbar evaluering af Cassirer:Hans værk virker anakronistisk.




Teorien om begrebsdannelseNaturvidenskabelige begreber

Mills version af abstraktionsteori for matematiskebegreber

Almene begreber dannes via abstraktion.

Et alment begreb er mao. et udtryk for et fælles- hhv.lighedstræk ved en flerhed af fænomener:

“...[W]hen we form a set of phenomena into a class, that is,when we compare them with one another to ascertain inwhat they agree, some general conception is implied in thismental operation.”

Ligeledes beskriver den matematiske sætning 1+1 = 2 etforhold, som vi har abstraheret ud fra vores erfaringer med atgruppere ting.





Cassirers kritiserer Mill for selvmodsigelse

1 På den ene side: Mill fremhæver som nævnt ligheden mellemmatematiske ideer og umiddelbare sanseindtryk.

2 På den anden side: Mill benægter, at matematiske begrebermodsvares af reale objekter.

Mill redegør for matematiske sætningers særegne “deduktive”vished med henvisning til det forhold, at disse sætninger ikkeomhandler konkrete sagforhold, men relationer mellemhypotetiske former.Mao. findes der ingen reale objekter, der fx fuldstændig svarertil den geometriske definition af en linie.





Cassirer pinpointer Mills fejltagelse

Selve abstraktions-akten opdeler alene sanseindtrykket i deleuden at tilføje noget nyt.

Men som Mills egen forklaring viser, så reproducerermatematikkens definitioner ikke verdenen af sanseligeobjekter, men transformerer og erstatter denne verden med enanden slags ordning.

Vi når til tilsvarende resultat ved at se på den teoretiske fysisksbegreber.

Disse begreber er heller ikke udtænkt at være kopier afperceptioner, men til at erstatte den sanselige mangfoldighedmed en anden mangfoldighed, der opfylder bestemteteoretiske betingelser.





Cassirers kritik af abstraktionsteorien

Abstraktion forudsætter en identifikations-akt.

Vi må mao. nødvendigvis erkende ligheden mellem tingene ien dom.

I tanken relaterer vi et givet indhold med et forhenværendeindhold og bedømmer dem til at være identiske i en elleranden forstand.

Abstraktionsteoriens svaghed er dens ensidige valg aflighedsprincippet fra mængden af mulige ordningsprincipper.





Cassirers kritik af abstraktionsteorien

Abstraktionsteorien er et artifakt af traditionel aristotelisklogik.

Dem moderne logiks udvikling (læren om relationer) fører tilforkastelse af teorien og dermed af empirismen.

Matematikere som Hilbert, Frege og Russell har vist, atmatematiske begreber er rent formale og ideale, dvs.ikke-sanselige og ikke-intuitive.

Ren matematik handler om abstrakte “ordningssystemer”, derikke kan forklares via empiristisk abstraktionisme.





Begreber og deres instanser

Sammenhængen mellem de elementer, der således falderunder et bestemt alment begreb, hviler på en almenordningsregel, der etablerer en rækkefølge blandt elementerne.

Det der mao. binder elementerne af en række a,b,c, . . .sammen er ordningsreglen, der forbliver den samme mellemalle trin i rækken.

Funktionen F(a,b),F(b,c), . . ., der fastlægger relationen mellemsuccessive elementer, er derved åbenlyst ikke selv en del afrækken.

Den begrebslige enhed mellem elementerne er således ikkekonstrueret ud fra summen af elementerne eller ved at se bortfra nogle dele.





Kritik af Ostwalds fænomenalistiske redegørelse fornaturvidenskabelige begreber

Fejltagelse at opfatte målinger som rene empiriske procedurer,der alene kan foretages vha. sansninger.

Det målte fænomen er ikke et selvindlysende og umiddelbartsikkert udgangspunkt, men ikke mindst resultatet afbegrebslige operationer.

Vi måler nemlig ikke sanseerfaringer som sådan, men objekter,som vi relaterer til sidstnævnte.

Fysikeren måler ikke farver eller toner, men svingninger. Hanmåler ikke sansninger af varme, men temperatur.

Disse begreber kan ikke forklares som simple kopier afsanseerfaringer.





To eksempler: bevægelse og temperatur

Tilskrivningen af en bestemt hastighed til et legeme, der ikkebevæger sig uniformt, i hvert punkt af dets bane forudsætterintet mindre end infinitesimal-regningen.

For at etablere et skema for temperaturmålinger, er vi nødsagettil at erstatte subjektive perceptioner med en objektivfunktional korrelation mellem varme og udstrækning.

Eksempel: Kviksølvbarometer.

Kvalitative bestemmelser af fysikalske kendsgerninger berormao. på (et netværk af) teoretiske forudsætninger.





Fysikalske begrebers særegne funktion

Eksperimentatoren iagttager udsving i måleinstrumenterne.

Men hans domme relaterer sig til de objekter, som han målermed instrumenterne.

Han rapporterer fx ikke højden af kviksølvet, men værdien af“temperaturen”.

De naturvidenskabelige begrebers funktion er netop dettesæregne skift fra den umiddelbare observation til det fysikalskeudsagn.

Temparturens værdi, som en gas antager, er et “abstraktsymbol”, der forbinder den fysikalske teori med deumiddelbare observationer.





Erstatningen af partikulære med ideale instrumenter

Eksperimentatoren måler ikke med det partikulæreinstrument, som han sanser foran sig.

I stedet for erstatter han det i tanken med et idealt instrument,fra hvilket alle tilfældige defekter er fjernet.

Eksempel: Måler vi intensiteten af en elektrisk strøm via entangentkompas, så relaterers forsøget til en geometrisk model,idet vi erstatter kobbertråden med en eksakt geometrisk cirkeluden udstrækning, etc.

Totaliteten af sådanne transformationer muliggør at overføreden observerede ændring af magnetnålen til den almeneteoretiske formel for strømstyrken, og således at bestemmeværdien af sidstnævnte.





Tidens idealitet

Tidslighedens karakter: To forskellige tidspunkter er aldriggivet på een gang (i anskuelsen).

Tid kræver mao. en begrebslig definition viabevægelsesfænomener.

Inden for klassisk mekanik er de tidsintervaller defineret somidentiske, i hvilke et upåvirket legeme gennemløber identiskeafstande.

Fastlæggelsen af tidsenheden beror mao. på et universeltprincip, den såkaldte inertilov.

Kravet om eksakte måleenheder forudsætter altid anvendelsenaf en fysisk lov, hvis gyldighed påstås.





Fysikalske begrebers teoretiske forudsætninger

Fysikalske begreber er instrumenter til at begribe det “givne” irækker ved at tildele det en bestemt plads i disse rækker.

For entydigt at kunne skelne et objekt fra andre objekter, må vitildele det et bestemt volumen, masse, varmefylde, etc.

De nødvendige målinger forudsætter dog som beskrevet, at deperspektiver, mht. hvilke der foretages sammenligninger, foruder fastlagt med begrebslig eksakthed.

Sådanne perspektiver gives ikke i anskuelsen, men månødvendigvis udarbejdes teoretisk.





Fra sanset objekt til fysikalsk objekt

En sanset ting og dens kvaliteter bliver således til et fysikalskobjekt.

“Tingen” skifter fra en sum af egenskaber til et matematisksystem af værdier, der er etableret med henvisning til en skala.

Indtrykkenes kaos bliver til et system af tal, men disse tal harkun mening ift. systemet af begreber, der er teoretisk funderetsom universelle målestandarder.





Naturvidenskabens mål

Denne transformation må forekomme fuldstændig uforståelig,hvis man anser den perfekte kopiering af den ydre virkelighedsom naturvidenskabens mål.

Forsoning er umulig: Kun ved at gå ud over det givne, kannaturvidenskaben skabe de nødvendige intellektuelle midlertil at re-præsentere det givne i henhold til love.

Naturvidenskaben efterforsker de universelle intellektuelleskemata, der muliggør den perfekte re-præsentation afperceptionernes relationer og sammenhænge.

Atom og æter, masse og kraft er ikke andet end sådanneskemata.

De fysiskalske objekter kan mao. ikke længere misforstås somnye realiteter, som det gælder at efterforske.




Objektivitet, invarians og a prioriRealitetsbegrebet

Meyerson om den videnskabelige fremskridts illusion

Naturvidenskabens “fundamentale love” betragtes først somde empiriske processers endelige form.

Men set fra et andet perspektiv, så udgør de kun materialet forbetragtningen.

De forhenværende konstanter opløses mao. på et senere trin ivariable.

De er kun gyldige relativt til en bestemt sfære af erfaringer ogmå ændre karakter, når denne sfære udvides.

Det vi kalder videnskab fremstår således som en kontinuerligfornyet illusion, i hvilke ethvert nyt billede erstatter alle gamlefor senere selv at blive annuleret.





Cassirers kritik af Meyerson

De forskellige videnskabelige faser har altid en vis form forindre forbindelse til hinanden.

Den forudgående fase destrueres aldrig absolut af denefterfølgende fase, men bestemte fundamentale bestemmelserbevares, hvilklet sikrer homogeniteten og uniformiteten af devidenskabelige faser.

Endda de principper, som Newton bygger sin mekanik på,svarer ikke til uskiftelige dogmer.





Cassirers kritik af Meyerson

De gyldige principper bør anses som de pt. mest simpleintellektuelle “hypoteser” til at etablere enhed i erfaringen.

Den nye form indeholder nødvendigvis svar på spørgsmålinden for den gamle form.

Transformationen efterlader mao. et bestemt sæt af principperuberørt, idet den ligefrem gennemføres med henblik på atbevare dette sæt.





Cassirers Invariantentheorie der Erfahrung

“Since we never compare the system of hypotheses in itselfwith the naked facts themselves, but always can onlyoppose one hypothetical system of principles to anothermore inclusive, more radical system, we need for thisprogressive comparison an ultimate standard ofmeasurement of supreme principles of experience ingeneral. Thought demands the identity of this logicalstandard of measurement amid all the change of what ismeasured. In this sense, the critical theory of experiencewould constitute the universal invariant theory ofexperience” (SuF, p. 268)





Cassirer og Kleins Erlanger-program

Geometeren efterforsker de geometriske figurer, der bevaresunder bestemte transformationer.

Tilsvarende gør sig gældende inden for naturerkendelsen: Deuniverselle formelementer efterforskes, der bevares under allemulige ændringer af erfaringens indhold.

Kategorier som “rum” og “tid” er sådanne former, der ikke kanvære fraværende i nogen empirisk dom.

Målet med den kritiske analyse ville være opnået, hvis detlykkedes at isolere de elementer, som alle mulige former forvidenskabelig erfaring har til fælles, dvs. de elementer der erbetingelserne for en hvilken som helst teori.

På intet erkendelsestrin kan dette mål opfyldes. Men detforbliver et krav (regulativ ide).





Cassirers begreb om a priori

“From this point of view, the strictly limited meaning of the“a priori” is clearly evident. Only those ultimate logicalinvariants can be called a priori, which lie at the basis ofany determination of a connection according to a naturallaw. A cognition is called a priori not in any sense as if itwere prior to experience, but because and in so far it iscontained as a necessary premise in every valid judgementconcerning facts” (SuF, p. 269).

“According to the critical theory of knowledge, space notcolor is “a priori,” because only space forms an invariant inevery physical construction.” (SuF, p. 270)





Cassirers objektivitetsbegreb

Erkendelsens formål er bestemmelsen af de ultimativeinvarianter, der udgør de nødvendige og konstitutive faktorer ihvilken som helst empirisk dom.

Mens nogle forbindelser pt. konfirmeres af alleeksperimentelle forsøg, opløses andre.

Førstnævnte kalder vi “objektive” og sidstnævnte “subjektive”.





Cassirers objektivitetsbegreb

Distinktionen har såeledes kun relativ gyldighed: Der er nemlighverken absolut varierende elementer på noget som helsterkendelsestrin eller absolut konstante elementer.

Den nuværende erkendelsesfase forekommer “objektivt’t’ ift.fortiden, men “subjektiv” ift. fremtidige faser.

Invarians er mao. kriterieret for objektivitet.





Eksempler på transformation fra objektiv til subjektiv

The seen color, the heard tone, is and remains something“real,” only this reality does not subsist in isolation and foritself, but results from the interaction of the physical stimulusand the appropriate organ of sensation.

When the straight stick appears in water as if broken, this is nounreal appearance but a phenomenon “well-grounded” in thelaws of refraction of light.

That the stick is broken is a valid empirical judgement, in so farwe add to this judgement a logical index signifying the specialconditions of its validity.





Forskellige grader af objektivitet

We seek to gain permanent contents in place of changingcontents.

But at the same time we are conscious, that every attempt inthis direction only partially fulfills the fundamental demand,and hence requires completion in a new construction.

Each later member of the series is necessarily connected withthe earlier ones, in so far as it answers a question latent inthem.

We face here a perpetually self-renewing process with onlyrelative stopping-points, and its is these stopping-points,which define the concept of “objectivity” at any time.


Date post:	09-Mar-2016
Category:	Documents
Upload:	claus-festersen
View:	217 times
Download:	0 times

Document

Documents