JENSEN, M.D. 452440 DANMARKS BANDWAGONING …...Danmarks Bandwagoning Strategi, og dens Indflydelse...

FORSVARSAKADEMIET, HÆRENS OFFICERSSKOLE

HOVEDOPGAVE

Danmarks Bandwagoning Strategi, og dens

Indflydelse på den Danske Forsvarsindustri i USA

November, 2018

Kadet LT Marc Patrick Damgaard Jensen

MA-nummer: 452440 Fødselsdato: 26.08.91

Vejleder

Dorthe Nyemann Institut for Strategi

Tegn m. mellemrum: 105.446

ABSTRACT Purpose – This thesis is inspired by academic journals dealing with why small states choose to participate in missions not posing a direct threat to their territorial boundaries, and the benefits states derive from it. More specifically, the thesis explores whether the Danish defense industry benefits from the prestige that is achieved through a bandwagoning strategy towards the United States. This thesis is divided into three parts: 1) the reasons behind bandwagoning to understand the relationship between Denmark and the US, 2) empirical data based on interviews with ex-perts 3) the challenges and threats to the status quo that Danish companies experience. Design – An examination of International Political theories was conducted to understand why Danish companies would experience advantages, while the qualitative study is applied and in-volves 15 experts with first-hand experience. To provide a widespread picture, the discussion will include theory, empirical data and other sources of information from academic journals and media. Findings – The findings indicate a correlation between Denmark’s contribution to US-led mis-sions and advantages that Danish companies are experiencing, albeit primarily in the initial phase of a business relationship. These advantages are not only based on the prestige that Den-mark has achieved, but also indirectly through other factors like the level of technological and innovative advancement in Denmark, the increased diplomatic and political access, and the fact that the Danish military uses soft- and hardware from these Danish companies. The findings suggest that they experienced transition to American market conditions rather quickly, and needed to perform on other parameters. A discussion was made to map the threats and chal-lenges in a strategic and industrial perspective, and found several factors that directly or indi-rectly could harm their status and eliminate the advantages that the companies benefit from today. Recommendations – Further research could be undertaken to come up with specific recom-mendations, to handle the threats and challenges identified, and specifically initiatives to support sub-tier companies’ traction in the US should be identified. Keywords – bandwagoning, prestige, flocking, defense industry, defense budgets, Trumpism, buy American.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kapitel I: Introduktion..................................................................................................... 3 1.1 Baggrund ............................................................................................................................ 3 1.2 Problemformulering ........................................................................................................... 4 1.3 Antagelser, Afgrænsning og Definitioner........................................................................... 5 1.4 Struktur i Opgaven ............................................................................................................. 6 1.5 Videnskabsteori og Metode................................................................................................ 7 1.6 Interessenter ....................................................................................................................... 8

1.6.1 Danske interessenter ...........................................................................................................................8 1.6.2 Amerikanske interessenter ............................................................................................................... 10

Kapitel II: Teori .............................................................................................................. 13 2.1 Kenneth Waltz .................................................................................................................. 13 2.2 Randall Schweller ............................................................................................................. 14 2.3 Jakobsen, Ringsmose & Lunde ....................................................................................... 15 2.4 Birthe Hansen .................................................................................................................. 16 2.5 Bemærkning ..................................................................................................................... 18

Kapitel III: Empirisk Analyse........................................................................................ 20 3.1 Kvales Syv Faser ............................................................................................................... 20 3.2 Analyse ............................................................................................................................. 23

3.2.1 Fase I ................................................................................................................................................... 25 3.2.2 Fase I-II .............................................................................................................................................. 26 3.2.3 a) Danmark opnår andre fordele ........................................................................................................... 27 3.2.4 b) Dansk militær gør brug af varer fra dansk forsvarsindustri ................................................................ 28 3.2.5 c) Danmark anses at have et højt teknologisk- og innovativt niveau ........................................................ 29 3.2.6 Fase II-III ........................................................................................................................................... 29 3.2.7 Fase III ............................................................................................................................................... 30

3.3 Kvantitativ Data ............................................................................................................... 32 3.4 Delkonklusion .................................................................................................................. 33

Kapitel IV: Diskussion ................................................................................................... 35 4.1 Strategisk Perspektiv ........................................................................................................ 35

4.1.1 Fodnotepolitikkens comeback ........................................................................................................ 35 4.1.2 Vattede forsvarsbudgetter og ’Trumpism’ .................................................................................... 36 4.1.3 Danmark kigger mod øst ................................................................................................................. 37

4.2 Industriel Perspektiv ........................................................................................................ 39 4.2.1 Buy American kulturen .................................................................................................................... 39 4.2.2 Stigende krav til certificering, godkendelser og erfaring ............................................................. 40 4.2.3 Effektivisering vs. Teknologisk udvikling ..................................................................................... 41 4.2.4 Manglende fokus på netværksdeling .............................................................................................. 42 4.2.5 Vattede forsvarsbudgetter pt. II ..................................................................................................... 43

4.3 Afrunding ......................................................................................................................... 43

Kapitel V: Konklusion .................................................................................................... 46 5.1 Perspektivering ................................................................................................................. 46

Bibliografi ...................................................................................................................... 48

Kapitel VI: Bilag ............................................................................................................ 52 Bilag 1: Program til Lockheed Martin B2B Event ................................................................. 52 Bilag 2: Udvidet profil af interviewede .................................................................................. 55 Bilag 3: Interviewguide .......................................................................................................... 57 Bilag 4: Transskribering ........................................................................................................ 59

1 | S i d e

LISTE OVER FIGURER Figur 1 - Opgavens struktur ......................................................................................................... 7

Figur 2 - Virksomhedsprofiler ................................................................................................... 10

Figur 3 - Teoretisk fundament ................................................................................................... 13

Figur 4 – Profiler af interviewede .............................................................................................. 22

Figur 5 - Empirisk model ........................................................................................................... 24

Figur 6 – Samlede omsætning i Danmarks Forsvarsindustri (FAD) .................................... 32

Figur 7 - Danske top tiers økonomiske udvikling (cvr.dk) .................................................... 33

Figur 8 - Udfordringer og trusler for den danske forsvarsindustri i USA ........................... 43

Figur 9 - Udvidet profil af interviewede ................................................................................... 56

LISTE OVER FORKORTELSER B2B Business-to-business

CenSec Center for Defense, Space & Security

DOD Department of Defense

FAD Forsvars- & Aerospace Industrien i Danmark

FE Forsvarets Efterretningstjeneste

FMI Forsvarets Material- og Indkøbsstyrelse

LM Lockheed Martin

MNE Multinational Enterprises

MOU Memorandum of Understanding

NDIA National Defense Industry Association

OEM Original Equipment Manufacturer

SME Small- and Medium Sized Enterprises

2 | S i d e

KAPITEL I: INTRODUKTION

Dette kapitel går i dybden med baggrunden for opgaven, problemformulering, motiva-tion, og strukturen gennem opgaven. Yderligere vil kapitlet gennemgå videnskabsteorien

og metoden bag, og afslutningsvist redegøre for udvalgte interessenter i Danmark og USA.

3 | S i d e

Kapitel I: Introduktion

Danmark gik under den kolde krig gennem en periode med udenrigspolitisk passivisme, hvor en af vores største indsatser var Thule basen på Grønland. Amerikanerne fik afvist deres anmodningen om at sende danske tropper til Korea, mens NATO fik afvist deres ønske om at placere udenlandske tropper og nukleare våben på dansk territorie (Jakobsen og Ringsmose 2015). Danmark førte en fodnotepolitik. Siden slutningen på den kolde krig er det dog gået modsat, og Danmark har været kendt som et de mest aktive lande med deltagelse i både Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak, og Libyen. Det har hyppigt været diskuteret hvorfor Danmark så flittigt har deltaget i konflikter så fjernt fra vores territorielle grænser, når det ikke foreligger nogen umiddelbar trussel. Og årsagen kan ikke findes ét sted, men derimod i flere forskellige faktorer såsom terrortrussel, humanitære rettigheder, demokratieksport, frygten for igen at blive betragtet som en ’free-rider’ og ikke mindst ønsket om prestige og indflydelse hos de mest magtfulde nationer. Danmark har notorisk haft et godt ry i USA som en troværdig allierede, specielt under Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush Jr. periode. De mødtes årligt, og sidstnævnte inviterede Danmarks statsminister hjem på sin private ranch i Texas, noget som ellers kun er forbeholdt de største og nærmeste allierede til USA (Henriksen og Ringsmose 2011). Denne opfattelse gør sig ikke kun gældende i Washington D.C., men også hos den almin-delige amerikaner, som i tidligere undersøgelser har rangeret danskerne som USAs femte stærkeste allierede (Katz og Quealy 2017). Dette tætte samarbejde, og den respekt der eksisterer for Danmarks bidrag og indsats, har givet staten en række fordele samt mere politisk indflydelse. Blandt andet har Danmark været et af de første lande som er blevet konsulteret og informeret om større amerikanske beslutninger, vi er blevet tilbudt køb af amerikansk militært udstyr, eksempelvis MRAP-køretøjer og mørkekampsmidler, og vi har haft øget adgang til efterretninger og ikke mindst til diplomater og højtstående embedsmænd (Henriksen og Ringsmose 2011). Det er ikke utænkeligt at indsatsen og den opnåede prestige, kan have haft en spillover effekt på den danske forsvarsindustri, i form af en øget adgang og tilgængelighed til det amerikanske marked, som generelt er præget af at være protektionistisk for at kunne be-skytte amerikanske interesser. Denne opgave vil gå i dybden med dette emne.

1.1 Baggrund Dette emne kan spores tilbage til 1990’erne, hvor professor Randall Schweller udfordrede Waltz’s neorealistiske tankegang som beskrev at hvis en stat deltog i en konflikt, tilsluttede de sig enten den svage side for at balancere magtfordelingen, eller den stærke side fordi de gav efter for truslen. Målet var overlevelse, og at styrke deres egen sikkerhed. Schweller argumenterede omvendt for at stater tilsluttede sig den stærke side i håbet om at opnå profit (’bandwagoning for profit’). Denne opfattelse deler Peter Viggo, Jens Ringsmose, og Håkon Saxi helt grundlæggende, men de justerer den dog en smule og argumenterer for at

4 | S i d e

staten ikke laver bandwagoning som et ’end’ i sig selv for at opnå profit, men at det i højere grad er et ’mean’ for at opnå det. Stater laver altså bandwagoning for at opnå prestige og et godt omdømme, som kan handles til ’ends’. Prestige er en altså slags ressource, som kan bruges når det er nødvendigt. Dette resulterede blandt andet i undersøgelser om hvorvidt Danmark således har opnået dette ’mean’ og fået prestige, og dertil hvorvidt disse har resulteret i konkrete ’ends’. Re-sultaterne indikerer at Danmark har fået prestige i Washington D.C., og at Danmark har haft konkrete fordele af dette (Henriksen og Ringsmose 2011). Af de nævnte fordele er det dog begrænset hvor dybdegående undersøgelsen er, hvad angår hvorvidt den opnåede pre-stige har haft en positiv effekt på forsvarsindustrien og dets handel i USA. Emnet er særdeles relevant i disse år, da Danmark har stilet sig i sigte at øge eksporten af forsvarsindustrielle varer til USA. Forsvarsministeriet har blandt andet iværksat et initiativ kaldt ’Open for Business’, som konkretiserer tre punkter til at øge forsvarshandlen, mens erhvervsstyrelsen har nedsat en afdeling ved navn ’Team Forsvarsindustri’ som specifikt behandler forsvarsrelateret eksport til USA. Yderligere har FMI et industrikontor som er oprettet for at agere kontaktpunkt fra industrien til Forsvaret. Mens dette foregår i Danmark, har præsident Trump udstedt en executive order ved navn ’Assessing and Strengthening the Manufacturing and Defense Industrial Base and Supply Chain Resiliency of the United States’, som helt grundlæggende skal vurdere hvorvidt ame-rikanerne har for stor en import af forsvarsrelaterede varer i deres værdikæde, som gør dem sårbare i tilfælde af konflikt. Yderligere har præsidenten haft fokus på ’Buy American – Hire American’, og er helt grundlæggende mere protektionistisk og har anlagt en mere transaktionel udenrigspolitik, i modsætning til Bush og Obama som havde en mere værdi-baseret tilgang. Generelt har Trump administrationen handlet uforudsigeligt, og dette ska-ber muligvis nogle fremtidige udfordringer for den danske forsvarsindustri. Denne opgave vil søge at bidrage til diskussionen om Danmarks overordnede strategi, og hvad vi får ud af de ressourcer staten har lagt i udenlandske konflikter. Dertil vil den kunne bidrage til danske virksomheder som enten er på markedet i USA eller overvejer det, ift. hvilken effekt anvendelsen af det danske flag har. Afslutningsvist kortlægger den trusler og udfordringer på kort og lang sigt for den danske forsvarsindustri på det amerikanske mar-ked.

1.2 Problemformulering Dette leder mig til følgende problemformulering: Har Danmarks bandwagoning strategi givet fordele for danske virksomheders ak-tiviteter på det amerikanske marked indenfor forsvarsindustrien, og hvilke udfor-

dringer står de overfor?

5 | S i d e

For at besvare problemformuleringen er der blevet lavet fire underspørgsmål. Hver af disse vil bidrage og relatere til opgavens formål.

i. Hvordan kan Danmark udenrigspolitiske aktivisme siden årtusindeskiftet for-klares ved brug teorier i International Politik?

ii. Har Danmark opnået prestige hos amerikanske interessenter i forsvarsindu-strien, på baggrund af bandwagoning strategien?

iii. Har danske virksomheder i forsvarsindustrien haft fordele, og hvorvidt kan

dette tilskrives prestige hos amerikanske interessenter?

iv. Hvilke udfordringer og trusler møder danske virksomheder i forsvarsindustrien på det amerikanske marked, på kort og lang sigt?

1.3 Antagelser, Afgrænsning og Definitioner Antagelser Denne opgave anerkender præmissen om Danmarks brug af en bandwagoning strategi overfor USA (Jakobsen, Ringsmose og Lunde 2018), men har stadig til sinde at redegøre for dette i opgavens kapitel II. Det betyder også at ved indsamling af empirisk data har forfatterens forholdt sig til det faktum. Afgrænsninger Opgaven omhandler primært perioden siden 2001, da Danmark proportionelt set har ydet en rigtig stor indsats i missionerne i Afghanistan, Irak, og Libyen. Dertil er det 17 år siden, og såfremt jeg inkluderer missioner længere tilbage, er der større sandsynlighed for at re-spondenterne ikke kan relatere, eller ikke har et forhold til det. Yderligere vil denne opgave begrænse sig til at inkludere den danske forsvarsindustris salg og kontakt til de amerikanske værn, Department of Defense (DOD), Original Equipment Manufacturers (OEM) og ikke mindst 1st tier suppliers (førsteleds leverandører til OEM). Dertil skal der skelnes mellem salg på det frie marked, samt salg gennem modkøbsaftaler (aftaler der bliver lavet når Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse laver større køb fra udenlandske virksomheder). Opgaven vil forholde sig til begge dele, men tage sit primære afsæt i det frie marked. Yderligere afgrænser opgaven sig til primært at omhandle top tier og sub tier virksomheder, som ikke kun har potentialet til at begå sig, men som har faktisk salg på markedet. Afslutningsvis anerkendes det at en komparativ analyse havde været værdifuld. Dette be-tyder at det kan være svært at bekræfte fundene, da andre lande som f.eks. Norge og Polen kan have haft samme oplevelser med amerikanske interessenter som vi selv. Spørgsmålet til hvorvidt danske virksomheder har haft en ’fordel’, er netop komparativt da det indikerer at de har oplevet en fordelagtig adfærd som andre lande ikke har. Dette kunne i højere grad

6 | S i d e

være blevet bekræftet gennem et komparativt studie med indsigt fra flere markeder, men er blevet skåret fra grundet ressourcer. Definitioner ’Amerikanske interessenter’ er betegnelsen af de virksomheder, diplomater, ministerier, politikere, samt brancheforeninger, som er involveret i den amerikanske forsvarsindustri herunder alt køb de foretager. Danske virksomheders ’aktiviteter’ betegnes som alle former for dialog med amerikanske interessenter, og alle handlinger de foretager sig på markedet. Dette kan eksempelvis være et opkald mhp. på at få et møde med en amerikansk OEM eller 1st tier supplier. En af de artikler som denne opgave baserer sig på, har defineret prestige som et bredt koncept der indeholder både ære, status, omdømme, respekt, hæder, troværdighed, stolthed og legitimitet (Jakobsen, Ringsmose og Lunde 2018, 7). Denne opgave inkluderer også goodwill som en form for prestige. Fra dette punkt og frem, vil danske virksomheder i forsvarsindustrien, blot blive refereret til som danske virksomheder, mens der på side 1 er en liste over forkortelser anvendt.

1.4 Struktur i Opgaven Kapitel I har til formål at give læseren baggrundsviden til at forstå og fortolke problemfor-muleringen, i forhold til den valgte metode, og herunder de forskellige afgrænsninger. Herfra er opgaven bygget op efter konceptet redegørelse, analyse, diskussion. Det betyder at teorien i Kapitel II ikke er analytisk, men i højere grad en redegørelse for andre forskeres arbejde. Den vil dog give læseren en forståelse for Danmarks udenrigspolitiske fortid og motiverne dertil, hvilket vil hjælpe til at forstå situationen den danske forsvarsindustri be-finder sig i. Kapitel III er først og fremmest en vurdering af det empiriske data, ved hjælp af Kvales syv faser i et interview, og hernæst en analyse af de forskellige interviews via kodning. Fokus er at finde repræsentative erfaringer fra erhvervslivet, diplomater, og branchefor-eninger. I Kapitel IV befinder jeg mig indenfor feltet foresight studies, hvor jeg forsøger at forudse fremtiden via tendenser, holdninger og forventninger. Her vil potentielle udfordringer og trusler til status quo for forsvarsindustrien blive diskuteret ved brug af teorien i Kapitel II, empirisk data i Kapitel III samt andet data (symboliseret ved den stiplede pil). Dette kapitel er mere personligt præget, baseret på de erfaringer og den akkumulerede viden jeg har opnået indenfor feltet. Kapitel V vil runde opgaven af, og gennemgå hvorvidt problemformuleringen er blevet besvaret fyldestgørende, samt perspektivere om fremtidig forskning.

7 | S i d e

Kassernes størrelser i figur 1 repræsenterer hvor stor en del af opgaven det fylder.

Figur 1 - Opgavens struktur

1.5 Videnskabsteori og Metode En akademisk opgave vil reflektere forfatterens paradigme, og det er derfor vigtigt at forstå og anerkende den verdensopfattelse der er anvendt. Det anvendte paradigme guider for-fatteren gennem processen, og vil være med til at forme måden hvorpå problemformule-ringen, metode, den empiriske analyse, og ikke mindst diskussionen, bliver formuleret og forstået (Crotty, 1998). I denne opgave er virkeligheden betragtet som en social proces, som opstår mellem mennesker. Virkeligheden findes altså ikke som en selvstændig ting, men findes kun fordi der er sociale interaktioner mellem mennesker, og fordi hvert men-neske har nogle subjektive erfaringer (Neuman, 2003). Det betyder også at virkeligheden ikke er konstant, men derimod konstant under forandring i relation til de fortolkninger der laves (Saunders, et al. 2012). Dette paradigme er særligt anvendeligt i denne opgave, fordi formålet ikke er at generalisere og skabe kvantitative resultater, men derimod at forstå, fortolke, og gå i dybden med meninger (Antwi & Hamza, 2015). Dette betyder også, at opgaven primært vil benytte en kvalitativ metode, og have sit ståsted i socialkonstruktivismen. Forfatterens opgave er netop her at kunne fortolke og udforske respondenternes erfaringer, hvilket er relevant, da det er forventet at de er vidt forskellige. Da opgaven ikke søger at generalisere, men derimod lave en dybdegående analyse, vil me-toden være induktiv, hvilket stemmer godt overens med socialkonstruktivistismen helt ge-nerelt, hvorimod en deduktiv metode ofte befinder sig i positivismen. En deduktiv metode ville have været fastlåst i en teori, og ikke tilladt en eksplorativ struktur hvilket vil resultere i, at uforudsete fund ikke ville kunne udforskes. Dette tillader en induktiv metode her (Saunders, et al. 2012).

8 | S i d e

Når data bliver indsamlet i et kvalitativt studie, er det fortolket og analyseret gennem for-fatterens øjne, hvilket tillader en konstant udvidelse af sine horisonter og perspektiver i takt med at ny viden kommer til. Dermed kan studiet sagtens blive udvidet så intet bliver udeladt, til trods for at det ikke var planen inden dataindsamlingen gik i gang. Det kende-tegner netop en eksplorativ og kvalitativ metode. I denne opgave er det valgt at anvende et single casestudie, som Yin (2014) betegner bedst anvendeligt på baggrund af fem rationaler. Et af rationalerne for et single casestudie er at det er en kritisk case til teorien, eller de propositions som forfatteren forventer. Omvendt skal et multiple casestudie anvendes hvis man gerne vil sammenligne eller reproducere. I dette tilfælde er det i højere grad førstnævnte der er tilfældet, da studiet ønsker at udforske disse givne effekter af bandwagoning strategien på den danske forsvarsindustri, og denne case vurderes kritisk for at kunne forklare hvorvidt der er en effekt. Dertil kommer hvorvidt research designet skal inkludere flere forskellige enheder, hvilket i dette studie vil referere til flere forskellige kilder af information. Altså kunne en enhed i denne opgave være danske diplomater på ambassaden i Washington D.C., og en anden enhed kunne være den amerikanske brancheorganisation NDIA. For at opnå et bredest muligt perspektiv, og muligheden for at gribe flere forskellige vinkler an, vil der være et multipelt antal af enheder. Dataindsamlingen i dette studie vil primært være i form af interview. Yin (2014) har dog fundet, at en triangulering vil øge validiteten af et studie, og derfor inkluderes andre former for data som f.eks. regnskabstal, pressemeddelelser fra Det Hvide Hus, artikler, rapporter, samt de sociale samtaler og indtryk forfatteren fik efter at have deltaget i et event arrangeret af Lockheed Martin i USA. Til dette event deltog mange danske virksomheder, som håbede at komme i betragtning til at blive leverandør til F-35 programmet (se bilag 1 for program-met).

1.6 Interessenter Dette afsnit har til grundlag at give læseren en basal forståelse af de forskellige interessen-ter i både Danmark og USA.

1.6.1 Danske interessenter Danmark har overordnet set en meget lille forsvarsindustri med en omsætning på cirka 3 mia. kroner, hvoraf 80% stammer fra eksport, halvdelen til USA og resten i Europa (Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark 2018). Størstedelen er Small and Medium-sized Enterprises (SME), mens kun 15 virksomheder havde en omsætning som primært stammede fra forsvarsindustrien (Oxford Research 2009). Det betyder altså at Danmark er afhængige af import af forsvarsrelaterede varer i tilfælde af en konflikt, og ikke kan forsyne sig selv som i gamle dage hvor der var krudtværker, kanonstøberi mv. (Ulrich 2016).

9 | S i d e

Som tidligere nævnt skal Danmarks salg af forsvarsrelaterede varer skelnes mellem hvor-vidt det er en del af en modkøbsaftale, eller hvorvidt de handler på det frie marked. Og modkøbsaftaler er en generel ting som både politikere, erhvervsfolk og styrelserne har haft stor fokus på i de senere år (Lose 2018). Eksempelvis ved køb af Seahawk helikopteren forpligtede Lockheed Martin sig til en modkøbsaftale på 1.5 mia. kroner, og ved køb af Piranha V har General Dynamics en modkøbsforpligtelse på 1.3 mia. kroner (Erhvervsstyrelsen 2018). Brancheforeningerne Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) – en del af Dansk Industri, med 88 medlemmer som primært er store og mellemstore virksomheder. Foreningen samarbejder aktivt med virksomheder og regeringshoveder indenfor både salg, eksport, lovgivning mv. FAD repræsenterer ligeledes den danske industri i internationale sammenhænge. Center for Defense, Space & Security (CenSec) – har 120 medlemmer og henvender sig primært til SME i industrien. CenSec samarbejder ligesom FAD med diverse interessenter. Danske virksomheder Danske virksomheder kan placeres i tre forskellige kategorier: Top tier, sub tier, eller spin-in. Denne opgave vil så vidt muligt indsamle empiri fra top tier leverandørerne hvis ho-vedbeskæftigelse er forsvarsindustrielt og til dels sub tier. Følgende virksomheder er de primært applicerede i denne opgave, og kan alle betragtes som top tier leverandører1:

Virksom-hed

U.S. dat-terselskab

Koncern-omsætning (mio. kr.)

Bemærkning

Terma

Ja 1.800 Danmarks største virksomhed i forsvarsindustrien som i mere end 15 år har haft et datterselskab i USA. Sælger både direkte til DOD, og til amerikanske pri-mes som Lockheed Martin. De leverer primært høj-teknologisk udstyr såsom radarsystemer.

Systematic Ja 1.120 Danmarks andenstørste virksomhed i forsvarsindu-strien, som dog også har kunder i sundhedssektoren, finanssektoren mv. De leverer softwareløsninger, og er mest kendt for at have udviklet det nye Battle Ma-nagement System (BMS) som bliver testet i Forsva-ret og af US Army.

Hydrema Ja 850 Hydrema er den tredjestørste virksomhed, og produ-cerer maskiner såsom gravelæssere, dumpere og ikke mindst minerydder. Kom for alvor på landkortet grundet IED-truslen i Afghanistan, hvor USA endte med at låne en enkelt minerydder af Danmark. La-vede kort efter en stor millionordre (Binder 2018).

1 Informationen om de applicerede top tier virksomhederne er medtaget for at give læseren et indtryk af industriens størrelse og hvilken type virksomhed de dominerende aktører er. Til trods for de betragtes som top tier leverandører i Danmark, vil de på det amerikanske marked stadig betragtes som SME.

10 | S i d e

Invisio Communi-cations

Ja 278 Er mest kendt for at lave headset til radioer som kan lukke støj ude, og leverer til blandt andet den danske-, franske-, og amerikanske hær.

Weibel Scientific

Ja 105 2 Leverer store radarer og landede blandt andet en af-tale med Lockheed Martin på en trecifret millionbe-løb, som kom i stand på baggrund af F-35 program-met som Danmark deltager i.

Figur 2 - Virksomhedsprofiler

Offentlige myndigheder Mange myndigheder er involveret i forsvarsindustrien, som har haft et større fokus det seneste årti. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem ’Open for Business’ strategien som blev udviklet af Forsvarsministeriet tilbage i 2013, og som bekendtgør at 1) Udenrigs-ministeriet skal involvere forsvarsattachéer mere til eksportfremmende arbejde, 2) Forsva-ret skal samarbejde mere med industrien, og 3) Forsvarsministeriet skal støtte de danske virksomheder (Forsvarsministeriet 2013). Dertil har Erhvervsministeriet nedsat en gruppe ved navn ’Team Forsvarsindustri’ til udelukkende at fokusere på industrisamarbejde, og ikke mindst F-35 programmet. Helt overordnet sker der en større koordinering mellem forskellige interessenter, mhp. at fremme forsvarsindustriens interesser.

1.6.2 Amerikanske interessenter USA har verdens største forsvarsindustri med en omsætning på 1.566 mia. kroner i 2017, hvilket udgør 35% af omsætningen i den globale forsvarsindustri (Lineberger og Hussain 2018). Yderligere har de verdens største militære ressourcer, med et forsvarsbudget på over 3.500 mia. kroner, og omtrent 5 mio. personer som modtager løn eller pension fra forsva-ret. Det er mere end de samlede budgetter fra de næste syv lande på listen over verdens største forsvarsbudgetter (Fleurant, et al. 2018). Brancheforening NDIA er den største amerikanske brancheforening og blev stiftet for næsten 100 år siden. Deres medlemmer består af 1.600 virksomheder, og mere end 85.000 individer, og organi-sationen er dermed den største brancheforening. Amerikanske virksomheder De største primes3 i verdenen, stammer fra USA. Virksomhederne inkluderer Lockheed Martin (satellitter, raketter, kampfly), Raytheon (missiler og elektronik), Northrop Grum-man (radar, flådefartøjer, våbenleverandør), Boeing (fly og helikoptere, og våben) og Ge-neral Dynamics (håndvåben, køretøjer, flådefartøjer).

2 Da virksomheden omsætter under DKK 300 mio. har de ikke forpligtelse til at offentlige omsætningen – derfor er bruttofortjenesten anvendt 3 Begreb brugt om de største virksomheder i forsvarsindustrien

11 | S i d e

Offentlige myndigheder I verdens største kontorbygning, Pentagon, sidder medarbejderne hos det Amerikanske Forsvarsministerium, Department of Defense (DOD). Herunder er Office of Defense for Acquistion, Technology and Logistics, som har til rolle at supervise alt indkøb i det ameri-kanske forsvar, og udvikle procedurer. Indkøb af materiel foregår i de forskellige værn, og eksempelvis Systematic Inc. har solgt BMS systemer til US Army, men endnu ikke US Navy eller US Air Force.

12 | S i d e

KAPITEL II: MOTIVERNE BAG DANMARKS DELTAGELSE

Dette kapitel gennemgår teorier fra International Politik med henblik på at give læseren

et indblik i forfatterens perception, og derigennem at kunne forklare Danmarks udenrigs-politiske aktivisme siden årtusindeskiftet og give en forståelse af hvor Danmark står i

dag.

13 | S i d e

Kapitel II: Teori

Denne opgave tager sit udspring i neorealismen som er et udspring af klassiske realisme. Teorien har sin oprindelse tilbage fra Kenneth Waltzs arbejde udgivet i 1979, og har været dominerende indenfor sit felt i de seneste fire årtier, omend teorien er blevet fortolket og videreudviklet på. Randall Schweller var en af dem som videreudviklede på den offensive neorealisme, og argumenterede for at bandwagoning ikke sker reaktivt, men derimod at stater gør det proaktivt for at søge ’gains’ (traditionelt set krigsbytte). Birthe Hansen tolkede også på neorealismen, men har inkluderet ændringerne i verdenssamfundet, navnlig skiftet fra en bipolar verdensmagt til en unipolar. Herfra udfordrer hun Waltz tankegang om stater-nes måde at søge sikkerhed på. Afslutningsvist har Peter Viggo Jakobsen, Jens Ringsmose og Håkon Saxi Lunde for få år siden kommet med en ny teori om småstaters motiv for at følge den unipolære. De mener at stater følger en stormagt, ikke for at opnå direkte profit, men for at opnå prestige. I deres tese er prestige en kapacitet, og dermed også et middel til at nå blandt andet sikkerhed og andre goder.

Figur 3 - Teoretisk fundament

Jf. figur 3, søger opgaven at forklare Danmarks udenrigspolitiske aktivisme siden årtusin-deskiftet, ved brug af de nævnte teoretikere. Figuren er formet som en tragt, for at symbo-lisere at alle teoretikere kan bidrage til at forstå Danmarks ageren, men jo længere ned gennem tragten man kommer, jo mere konkret er det ift. denne opgave. Ergo vil Birthe Hansens ’unipolaritetsmodel’ og Jakobsens et al. ’bandwagoning for prestige’ være de pri-mære teorier til at forklare motiverne bag Danmarks deltagelse i missionerne i Afghanistan, Irak og Libyen, mens Waltz og Schweller danner basis for teorierne.

2.1 Kenneth Waltz Den amerikanske forsker havde et verdenssyn som tilgodeså det bipolare system, og mente at det er det mest sikre fordi de to magter vil søge at bevare det eksisterende (Waltz 1979). Magt blev set som et relativt begreb holdt op mod de andre stater. Dertil udviklede han begreberne ’balancing’ og ’bandwagoning’, for at beskrive hvorfor stater ville vælge at støtte enten den stærke eller svage magt, i tilfælde af konflikt. Hans teori blev udviklet under den kolde krig, og er altså baseret på en bipolar verdensorden, hvor det er stormag-terne der dikterer sikkerhedsdynamikkerne som de små stater skal tilpasse sig. I hans øjne

14 | S i d e

er balancing og bandwagoning to modsatte begreber: ”bandwagoning refers to joining the stronger coalition, balancing means allying with the weaker side” (Waltz 1979, 126). Waltz mener at en småstat oftest vil vælge at balancere, altså alliere sig med den svage magt. Derfor nytter det ikke at agere aggressivt og øge magten for at skabe et hegemoni. Det ultimative mål er overlevelse, og det handler om at sikkerhedsmaksimere. Waltz mener ikke at årsagen til hvorfor stater vil søge at få magt, skal findes i mennesket, men derimod i systemet. I et system uden en højere autoritet hvor ingen kan give garanti for at staterne ikke anvender magten mod hinanden, findes der derfor et godt grundlag for at maksimere sin sikkerhed relativt til den anden. Det betyder også at Waltz ikke inddrog andre aspekter som kultur eller hvorvidt staten er demokratisk eller autoritær, netop fordi incitamentet er ens (Mearsheimer 2006, 72). I neorealismen er den stærkeste stat den med mest magt. Der er forskellige former for magt som opstår enten gennem egne kapabiliteter eller gennem alliancer. Magt bliver målt på fem kriterier: 1) størrelse af territorium og indbyggertal, 2) naturressourcer, 3) økonomisk kapabilitet, 4) militær styrke, og 5) politisk stabilitet og kom-petence (Waltz 1979, 131). Kenneth Waltz og neorealismen kan ikke direkte forklare Danmarks ageren gennem ba-lancing og bandwagoning, men teorien er det grundlæggende perspektiv, og er nødvendig at forstå for at kunne grave dybere, da teorierne herfra bygger videre på hans arbejde.

2.2 Randall Schweller I 1990’erne forholdt Schweller sig kritisk til Kenneth Waltz, da hans grundlæggende pointe var, at balancing og bandwagoning ikke er modsatrettet adfærd og at alle stater ikke nød-vendigvis er status quo orienteret (Schweller 1994). Han mente derimod at en bandwago-ning adfærd ligeledes kunne ske på baggrund af ønsket om at opnå en profit, hvilket tradi-tionelt set blev tolket som krigsbytte såsom territorium. Dette afhænger af hvorvidt staten er tilfreds med status quo, eller ikke. ” Satisfied powers will join the status quo coalition, even when it is the stronger side; dissatisfied powers,

motivated by profit more than by security, will bandwagon with the ascending revisionist state” (Schweller 1994, 88)

Schweller argumenterer for fire typer af bandwagoning adfærd:

§ Jackal o Målet her er profit som f.eks. territorie (Schweller 1994, 93)

§ Piling on o Sker ofte når udfaldet af konflikten er forholdsvis sikkert på forhånd

(Schweller 1994, 95) § Wave of the future

o Stater vælger at følge den stærke stat fordi de tror det er fremtiden (Schweller 1994, 96)

§ The domino effect

15 | S i d e

o Her er tale om eksterne events som spreder sig ud gennem regionen og skaber en dominoeffekt (Schweller 1994, 98)

Formålet er ikke at skulle finde én type af bandwagoning adfærd som skal forklare en stats ageren, men derimod bruge elementer fra flere. I forhold til Danmarks adfærd vurderes der at kunne findes elementer fra flere typer. I forlængelse heraf præsenterer Schweller sin teori om hvorfor en stat vil være mere villig til at lave bandwagoning for at få profit, i stedet for at balancere for at opnå status quo. Teorien handler i alt simpelhed om hvor meget en stat er villig til at sprede sine værdier relativt til hvor meget staten er villig til at forsvare sine værdier. Hertil kategoriserer han staterne i fire: Lions, Lambs, Jackals and Wolves. De er baseret på hvilken grad staten er villig til at henholdsvis sprede sine værdier og forsvare dem. Stater kategoriseret som ulve er langt mere villige til at søge at sprede værdierne, end at forsvare dem, mens løverne har en modsatrettet adfærd (Schweller 1994, 101-103). Man kan holde Danmarks adfærd op mod demokrati-eksporten hvor pointen netop er at sprede værdierne, som ulven. Hvis man ligeledes sammenholder det med ’piling on’ bandwagoning, hvor udfaldet er givet på forhånd, er der ikke den store risiko set i et større perspektiv. Denne opgave anerkender Randall Schwellers teori og kan genkende Danmark som en stat i denne ramme, men tolker det stadigt som værende forholdsvis forældet. Jakobsen et al. præsenterer et nyere syn på småstatens ageren, og Schweller er medtaget for at skabe en forståelse af tankegangen bag Jakobsen et al. teori om bandwagoning for prestige, og for at forstå udviklingen af neorealismen.

2.3 Jakobsen, Ringsmose & Lunde De tre forfattere, Peter Viggo Jakobsen, Jens Ringsmose og Håkon Saxi Lunde, er grund-læggende enige i mange af Schwellers pointer, men foreslår en tredje årsag til at en stat har bandwagoning adfærd - prestige. De skriver “we build on Randall Schweller’s seminal argument that states ‘bandwagon for profits’” (Jakobsen, Ringsmose og Lunde 2018, 4) og: ”While we subscribe to the idea that states are likely to jump the bandwagon for profit, we contend that

profit in the 21st century is thought to come in the shape of prestige and goodwill rather than territory and other more traditional spoils of victory” (Jakobsen, Ringsmose og Lunde 2018, 4).

De er af den opfattelse, at småstater såsom Danmark og Norge, nogle gange vil vælge at bidrage til koalitioner og alliancer på baggrund af ønsket op at opnå prestige og et godt omdømme blandt andre stater. Den bagvedliggende tese er, at prestige i sig selv kan være et ’mean to an end’. Analogien der bliver brugt stammer fra Hans Morgenthau (Morgenthau og Thompson 1993, 95), og siger at prestige kan opfattes som en bankkonto. Gennem deltagelse i missioner i blandt andet Mellemøsten, har Danmark opbygget en del kredit på den bankkonto, som så kan udmunde sig i nogle konkrete fordele. I relation til dette undersøgte Anders Henriksen og Jens Ringsmose i 2011, hvad Danmark rent faktisk fik ud af at deltage i Irak og Afghanistan missionerne. Kort opsummeret var resultatet at

16 | S i d e

Danmark fik politisk indflydelse i USA, militær assistance, adgang til køb af hardware, øget adgang til efterretning, erhvervspolitiske gevinster, og støtte til Fogh som generalsekretær. Den teori de har udviklet står dog ikke alene. Jakobsen et. al (2018) anerkender at der er mange årsager til at tilslutte sig koalitioner og alliancer, og at det kan være svært at måle hvor stor en indflydelse hvert motiv har. Eksempelvis kan man ikke komme udenom mo-tiver som humanitære hensyn og en fare for flygtningestrøm, samt en frygt for international terrorisme de seneste år, som er set i et større omfang rundt omkring Europa. Dertil eksi-sterer der et ønske om et stærkt transatlantisk forhold og at USA fortsat vil engagere sig i NATO, ved at undgå at blive opfattet som ’free-riders’. Danmark står også i manges øjne som et velfungerende liberalt samfund, og de værdier kan være værd at sprede4. Alle nævnte er oplagte faktorer som påvirker de folketingsvalgte politikere, og som kan antages at have bidraget til en bred opbakning til deltagelse i USA-ledet missioner siden 2001. Ønsket om prestige vil altså ikke stå alene som en forklaringsfaktor, men vil stadig være væsentlig. Dette er resultatet fra Jakobsen et. al (2018) artikel, som blandt andet baserer sig på udsagn fra aktører såsom Statsministeren, Udenrigsministeren, Senior Officials fra Udenrigsministeriet, militære officerer, og danske diplomater. Dette betyder at deres for-tolkning stammer på baggrund af f.eks. Per Stig Møllers udtalelser om at vores støtte til USA øgede Danmarks internationale indflydelse, og at vores status som ’close allied’ gjorde det nemmere at få deres støtte til en række initiativer som Danmark ønskede (Jakobsen, Ringsmose og Lunde 2018). Dertil har forfatterne lavet en lignende artikel ligeledes fra 2018, som specifikt leder efter tre typer af evidens: 1) Udtalelser fra nøglepersoner og senior officials som viser at Dan-mark og Norge var delvist motiveret af prestige, 2) et større fokus på synlighed og prestige end militær effekt, ved designet af det militære bidrag, 3) en definition i officielle statements af succes som har fokus på USA og indflydelse, mere end det har fokus på militær succes (Ringsmose, Jakobsen og Saxi 2018). Artiklen fandt samme resultat. Denne artikel har altså udviklet en teori som delvist kan forklare Danmarks bandwagoning strategi, og årsagen bag. De finder hjemmel i det gennem analyser af diverse udtalelser, statements og lignende fra nøglepersoner. Denne opgave anerkender deres perspektiv som en væsentlig forklaringsfaktor, sammen med de andre nævnte årsager, til Danmarks bidrag til missionerne.

2.4 Birthe Hansen Den danske forskers teori om unipolariteten tager som nævnt sit udgangspunkt i Kenneth Waltz, og har til formål at supplere denne (B. Hansen 2011). Den fundamentale forskel er, at neorealismen omhandler staters ageren i et anarkisk system, og handler om stormagter-nes kamp og hvilken effekt det har for verdenssamfundet, mens Birthe Hansen anerkender en unipolar verden med kun én stormagt.

4 Her kan være tale om decideret demokrati-eksport.

17 | S i d e

Hun mener til gengæld stadig at unipolen, USA, stadig vil forsøge at bevare eller forbedre sin position, mens småstaternes sikkerhed til dels korrelerer med deres bidrag og støtte til USA gennem flocking (B. Hansen, 2000). Hansen siger yderligere at i tilfælde af konflikt, vil unipolen typisk påtage sig ansvaret og gribe ind, samt udnytte sin magt til at få andre stater med. På en sådan måde undgår uni-polariteten at spilde unødige kræfter, og den undgår at de mindre stater laver free-riding. Tendensen er at småstaten vil lave flocking, hvor der i virkelighed ikke er spænding om-kring udfaldet af konflikten, og dermed har de ikke den store risiko. I de situationer hvor unipolen fastlægger retningen og understreger den strategiske sikkerhedsmæssige betyd-ning, og de andre stater kan se vigtigheden af det sikkerhedsmæssige, vil tilslutningen ofte være høj og de vil flokkes om unipolen – eksempelvis Afghanistan hvor over 50 lande bidrog grundet terrortrusslen fra Al-Qaeda. Omvendt, hvis man tager et kig på Irak inva-sionen, hvor USA forsøgte at sælge vigtigheden af at stoppe Saddam Hussein og de påstå-ede masseødelæggelsesvåben, deltog kun seks lande i selve invasionen af Irak. Dertil er der begrebet burden-sharing, som relaterer sig til at unipolen vil undgå at staterne free-rider. I tilfælde af unipolen deltager i en konflikt, vil andre stater have mulighed for at opbygge styrke. Naturligvis vil unipolen undgå dette, og derfor vil de anvende deres magt til at sørge for at dele byrden forholdsvis ligeligt. Dette sker i høj grad lige nu under Præ-sident Trump, som i højere grad har haft fokus på burden-sharing gennem de 2% af BNP i NATO, og derigennem vil han undgå free-riding.

“I want to keep NATO, but I want them to pay… I don’t want to be taken advantage of … We’re protecting countries that most of the people in this room have never even heard of and we end up in world

war three … Give me a break.” Præsident Trump, 28 juli 2016 (Jacobs 2016). Relateret til Danmarks deltagelse i missionerne i Irak og Afghanistan er Jakobsen et al. teori god til at forklare motivet, fordi deltagelsen skete meget proaktivt. Birthe Hansens teori om flocking og burden-sharing har i højere grad fokus på at unipolen kræver det af staterne eller grundet størrelsen på sikkerhedsproblematikken. ”… they are most likely to do so [red. flocking] in the case of major security problems or systematic instability.” (B. Hansen 2011, 31). Birthe Hansen adresserer dog også stater som bidrager til trods for at truslen ikke foreligger nær, og skriver ”they may do so in order to remain on good terms with the superpower, either in case of future needs or because they do not want to be considered inferior allies” og bruger herefter Danmarks deltagelse i Irak og Afghanistan som et eksempel (B. Hansen 2011, 32) Overordnet set er det forfatterens opfattelse at både Jakobsen et al. og Birthe Hansen kan forklare Danmarks adfærd for vores deltagelse i Afghanistan, Irak og Libyen, mens at Ja-kobsen et al. er mere præcist og anvendeligt i forhold til denne case.

18 | S i d e

2.5 Bemærkning At forklare staten Danmarks adfærd og beslutninger om at bidrage til missionerne kan være svært fordi det vi har med mennesker at gøre. Folketinget har nydt bred opbakning, men man kunne sagtens forestille sig Socialdemokratiet stemte for, grundet et ønske om at for-bedre de humanitære forhold, mens Venstre stemte for grundet ønsket om at følge USA's eksempel og gøre op med småstatsmentaliteten. Det kan sågar være en kombination af mange faktorer. Grundlæggende er pointen at der er forskellige opfattelser af hvad der er sket, og ikke mindst hvorfor. Faktum er dog at flere forskere argumenterer for, at én af faktorerne som har påvirket beslutningstagerne, er ønsket om en bandwagoning strategi overfor USA. Her skal læserne dog også forholde sig kritisk overfor præmissen, fordi forskerne bag artiklerne aktivt har ledt efter tegn på at Danmark gjorde det for at tilfredsstille Washington, og at argumen-terne baserer sig på fortolkning af andres ord. Et af de interviews der er foretaget til denne opgave er med den danske ambassadør i USA, Lars Lose, som har været primus motor bag flere af folketingsbeslutningerne. Lars gjorde meget ud af at fortælle, at den grundlæggende årsag til beslutningen ikke var at få noget igen, men at hjælpe fordi det var det rigtige på mange parametre (Lose 2018). Det er præcis samme besked fra Rachel Ellehuus fra Department of Defense i Pentagon. Hun gav ek-sempel på Polen, som forventede at kunne gå ind i en ’bland-selv-slik’ butik efter at have bidraget, men at dette bestemt ikke var sagen med Danmark, og at netop det faktum havde en rigtig positiv effekt i Washington (Ellehuus 2018). Pointen er, at der ikke findes evidens for X eller Y, men at emnet i højere grad er diskuter-bart. Ofte korrelerer flere af argumenterne også med hinanden, eksempelvis når X argu-menterer at det er for at sikre staten Danmarks sikkerhed, mens Y argumenterer at det er for at bevare et stærkt transatlantisk bånd mellem Danmark og USA. Danmark er ikke i stand til at forsvare sig selv, og er afhængige af NATO – og derfor korrelerer de to årsager.

19 | S i d e

KAPITEL III: FORSVARSINDUSTRIEN I USA

Dette kapitel inkluderer en undersøgelse af det kvalitative design, samt en diskussion af validiteten. Yderligere vil der være en profil på de interviewede, og derfra kodning af det empiriske data som er indsamlet. Baseret på en analyse af kodningen, vil der blive præ-

senteret en model som forsimpler dataene. Afslutningsvist er der en gennemgang af for-svarsindustriens udvikling i omsætningen mhp. triangulering.

20 | S i d e

Kapitel III: Empirisk Analyse

Formålet med det empiriske data, -og analyse, er at opnå dybdegående besvarelser på den case der er opstillet og derigennem skabe sammenhæng og et mønster som udmunder sig i en simplificeret model. Dataene består af interviews med eksperter som har kompetencer, viden, og ikke mindst direkte erfaringer til at kunne bidrage til denne opgave.

3.1 Kvales Syv Faser Formålet med brugen af interview er at få data som er unik og dybdegående. Det er hen-sigtsmæssigt når de store spørgsmål er eksplorativ og starter med hvad og ikke hvor meget. Kvale & Brinkmann betonede vigtigheden af at planlægge interviews, og har beskrevet syv faser som et værktøj til intervieweren. De syv faser udgør designet til interviewet, og har til formål at forberede intervieweren således der opnås en højere kvalitet (Kvale og Brinkmann 2015). Sagt på en anden måde: ”when using non-structured interviews, the five P’s are a useful mantra: prior planning prevents poor performance” (Saunders, Lewis og Thornhill 2012, 384). Fase 1: Tematisering Formålet med interviewene vurderes at være blevet beskrevet i kapitel I, og vil ikke blive uddybet yderligere. Fase 2: Design At have et stramt design kommer til fordel når vi har med større studier at gøre, med mange respondenter. Denne opgave kan dog kategoriseres som en mindre opgave, med få respondenter, og derfor vil et mere løst design blive anvendt. Dette tillader forfatteren at anvende den viden han får efter hvert interview, eftersom det er en kontinuerlig lærings-proces. Således har interviewguiden altid været vejledende, men ikke dikterende. Dette har også tilladt intervieweren at inddrage andre respondenters svar under et interview, og der-med være med til at udfordre og udforske svarene endnu mere. Et semi-struktureret interview er derfor den anvendte teknik. Fase 3: Interview Størstedelen af respondenterne i det empiriske data kan betegnes som eksperter indenfor dette område, mens andre har en form for indblik i feltet qua deres stilling eller erfaring i USA. Kvale og Brinkmann uddyber at disse eksperter, også benævnt ’elite persons’, ofte har gjort sig tanker om emnet forinden interviewet for at kunne promovere deres syn, hvilket har været tilfældet flere gange under denne opgave. Næsten alle respondenter har diskuteret emnet med forfatteren forinden det egentligt interview, og er dermed blevet briefet om formålet og emnet. Dette gjorde at mange var velforberedt og havde gjort sig tanker om det, mens få havde lavet egentligt research om det. Eksempelvis havde en ame-rikansk Sr. Vice President fundet akademiske artikler med Jakobsen et al. forinden inter-viewet, og læst op på dem.

21 | S i d e

Fase 4: Transskription Nogle interviews blev foretaget under forberedte forhold og ved fysisk tilstedeværelse, mens andre blev foretaget over telefonen. Begge former for interview blev optaget, og efterfølgende transskriberet gennem en samtaleanalyse. Dette betyder at alt ikke er ned-skrevet, og flere steder er sætningerne omformuleret således de giver mening, da flere sam-taler er grammatisk forkerte. Dertil blev der også foretaget flere ustruktureret interviews gennem interviewerens deltagelse til FMI Industridag, og til LMs B2B event på en flåde-base i USA. Næsten hele den danske forsvarsindustri var repræsenteret denne dag, og flere af samtalerne er efterfølgende blevet bekræftet over mail, hvilken kan kategoriseres som en form for transskription. Dette vil dog aldrig være en sand kopi af samtalen, og der er en fare for at interviewerens ord blot bliver bekræftet, i stedet for at den interviewede kan udtrykke sig. Dette sænker validiteten, men vurderes dog stadig at være acceptabelt. Dertil vil citater ikke blive oversat til dansk, da det vil sænke validiteten. Fase 5: Analyse Denne fase er blevet tænkt igennem hele processen, og består af en kodningsprocess fordi kodning ér analyse (Miles, Huberman og Saldana 2014). Kodning er ‘a word or short phrase that symbolically assigns a summative, salient, essence-capturing, and/or evocative attribute for a portion of language-based or visual data’ (Saldana 2013, 3). Der findes utallige former for kodning, men Kvale & Brinkmann tillader at kombinere dem gennem ad-hoc kodning, som i højere grad hviler på forfatterens erfaringer, teoretiske forståelse og fortolkningsevne (Kvale og Brinkmann 2015). Denne kodning er valgt, fordi forfatteren har tilbragt flere dage med respondenterne, og har haft flere gode diskussioner og samtaler om emnet, og dermed har gode muligheder for at fortolke på deres ord og holdninger. Kodningsprocessen handlede derfor om at kunne sammensætte de forskellige koder til noget meningsfyldt, hvilket i dette tilfælde har udmundet sig i en model som er præsenteret i afsnit 3.2. Fase 6: Verifikation Miles, Huberman og Saldana (2014) nævner fem punkter indenfor verifikation som skal kigges nærmere på. Objektivitet Dette punkt handler om hvorvidt personer udefra kan gennemgå metoden og få de samme resultater. Sagt på en anden måde; hvor gennemsigtigt er studiet? I dette studie er der flere dele som handler om den implicitte viden der har været mellem intervieweren og den interviewede, noget som aldrig vil være helt forståelig for udefrakom-mende som ikke deltog i interviewet. Dette reflekterer sig også i kodningen, som har fore-gået ad-hoc efter hvad forfatteren fandt naturligt efter den akkumulerede viden som er opnået. Alle lydfiler er dog vedhæftet denne opgave, og vil kunne gennemgås af enhver, mens samtaletransskriberingerne og e-mails er i bilag 4. Dertil vurderes objektiviteten at være godkendt.

22 | S i d e

Pålidelighed Fordi interviewene blev gennemført som semi-strukturede og ikke systematiske interviews, kan der opstå tvivl om pålideligheden grundet den manglende standardisering. Der er dog gennemført 15 forskellige interviews, hvoraf langt de fleste har været samtaler ansigt til ansigt som så siden er bekræftet over mail eller blevet optaget, mens der har været endnu flere uformelle samtaler om emnet med andre interessenter såsom FMI og virksomheder som ikke havde direkte salg til USA, men dog stadigt havde kendskab hertil. Nedenstående i figur 4 er en kort profil af de interviewede, mens deres erfaring er uddybet i bilag 2.

Navn Stilling Dataform Lars Lose Danmarks Ambassadør i USA

Interview på den danske ambassade i Washington D.C.

Per Lyse

Tidligere Forsvarsattaché på Ambassa-den i USA i 15 år, nu ansat ved Raaco

Uformel samtale til event i Washington D.C. og senere interview over telefon

Morten Greva

Nuværende Industriel Forsvarsattaché på Ambassaden i USA

---ll---

Georg Lohse

Ansat i Team Forsvarsindustri hos Er-hvervsstyrelsen

Uformel samtale over telefon og til event i Washington D.C. - opfølgning på mail

Per Ludvigsen

Tidligere Viceforsvarschef og nuvæ-rende forsvarskonsulent ved Struensee & Co.

Uformel samtale til event i Washington D.C. - opfølgning på mail

Rachel Ellehuus

Principal Director, European & NATO Policy at DOD

Møde i Pentagon - opfølgning på mail

Elizabeth Gauthier

Country Director of Denmark within Acquisition & Sustainment at DOD

Uformel samtale over telefon – opfølgning på mail

Christian Larsen

Policy/legislative responsible at Na-tional Defense Industry Association I USA

Mailkorrespondence

Dana Beyeler

Sr. Vice President - Defense Engage-ment at Ellwood Group

Interview over telefon

Jason Smith

F135 Industrial Participation at Pratt & Whitney

Uformel samtale til event i Washington D.C. - opfølgning på mail

Nils Greir

Vice president at Terma North America Inc.

Interview på Terma North America Inc. kontor i Washington D.C.

Arjen Vos Vice President, Support & Services at Terma Group

Uformel samtale til event I Washington D.C. – opfølgning på mail

Rafael Torres

President at Systematic Inc.

Interview på Systematic Inc. kontor i Washington D.C.

Kris Binder Executive VP at Hydrema Inc. Telefoninterview Ray Clarke

Director of National Sales at Invisio Communications Inc.

---ll---

Pete Muller VP at Weibel Scientific US Inc. ---ll--- DIIS Rapport

Anders Henriksen & Jens Ringsmose

Rapport

Figur 4 – Profiler af interviewede

23 | S i d e

Grundet eksperternes profil vurderes pålideligheden høj i denne opgave. For at øge den endnu mere, skulle der være flere interviews af amerikanske virksomheder som har erfaring med danske virksomheder. Intern Validitet Dette studies interne validitet hænger sammen med hvor autentisk det er, og i hvor høj grad det opfattes som troværdigt. En af de ting som sænker den interne validitet er når respondenterne, eksempelvis Rafael Torres fra Systematic, går i detaljen med deres egne produkter og forklarer relevansen ift. det amerikanske marked. Det er for teknisk til at kunne forstå korrekt, og derfor er disse data frasorteret i kodningsprocessen. Det væsentligste punkt her er at klare og utvetydige svar øger validiteten, og her gentog intervieweren tit spørgsmålet eller respondenternes svar, for at være sikker på den korrekte opfattelse. Og svaret der kom var oftest ”yes, excactly” eller ”ja lige præcis”, hvorefter samtalen fortsætter. Derfor vurderes den interne validitet acceptabel. Ekstern Validitet Generelt set kan man ikke generalisere kvalitative data over på andre cases eller kontekst, og det er heller ikke muligt i dette tilfælde fordi casen er forholdsvis unik. Dette vurderes dog værende okay, da det ikke er formålet. Anvendelighed Sidste punkt omhandler anvendeligheden af de fund der kommer af opgaven. Formålet har som sådan aldrig været at dataene kan blive anvendt af interessenter i industrien, men det kan ikke undgås at flere af dem vil kunne blive inspireret af opgaven eller det kan sætte nogle tanker i gang. Særligt på to punkter kan det bidrage:

1) Den kan fortælle en historie til de virksomheder som ikke eksporterer til USA grundet barrierer, om fordelene ved at bruge det danske brand som en døråbner.

2) Udfordringerne og truslerne for den danske forsvarsindustri, på både kort- og lang sigt, bliver kortlagt om end der ikke bliver givet løsningsforslag.

Fase 7: Rapportering Denne fase er ikke vurderet relevant, da den omhandler offentliggørelsen af forskningsre-sultaterne.

3.2 Analyse BLUF er et begreb som typisk anvendes i den militære verden, og står for ’Bottom Line Up Front’ hvor man kort opsummerer det vigtigste i starten. Det anvendes her vha. figur 5, som illustrerer fundet fra analysen, sat sammen til én model.

24 | S i d e

Modellen er ikke opdelt i tid og rum, men for simplicitetens skyld er det navngivet efter faser for at beskrive rækkefølgen. De stiplede kasser og- pile symboliserer at det er fund som ligeledes har haft en indflydelse, ud over opgavens stillede formål. Hver kasse eller cirkel vil først blive beskrevet, og herefter redegjort for gennem udvalgte citater som understøtter modellens opbygning. Der er i alle tilfælde flere citater som kan understøtte de enkelte led af modellen, men kun enkelte vil blive udvalgt ift. opgavens begrænsning. Resten af de understøttende citater kan findes i bilag 4.

Figur 5 - Empirisk model

Beskrivelse af modellen: Af ovenstående fremgår det at fase I indikerer Danmarks bidrag til missionerne i Afghani-stan, Irak og Libyen. Det faktum at Danmark i alle tilfælde bidrog proportionelt som en af de største, eller at vi bidrog uden tøven, har givet en status som en af de nærmeste allierede til USA. Det har skabt en direkte effekt hos DOD i Pentagon, og herigennem også den amerikanske forsvarsindustri, som har afledt fordele til den danske forsvarsindustri. Disse fordele er særdeles mærket i den indledende fase hvor det handler om at introducere sig selv og sine produkter, og bevise sit værd. Bare det at få mødet, kan være svært i USA, men her har det danske flag vist sig særdeles værdigfuldt. Herfra kommer et punkt, når ’døren til mødelokalet lukker i’, hvor de danske virksomheder møder de amerikanske markedsvil-kår og hvor det danske brand ikke kan bære dig længere. Her handler det grundlæggende om pris og kvalitet, og hvorvidt du har de rigtige godkendelser. De stiplede kasser har vist sig at være faktorer som enten direkte eller indirekte har en indflydelse. Eksempelvist har det vist sig at være en fordel at FMI og Erhvervsstyrelsen har indgået modkøbsaftaler, fordi de typisk strækker sig ud over de enkelte projekter.

25 | S i d e

Derudover har flere fortalt at når det danske militær anvender danskproduceret udstyr, har der været en forudindtaget positiv holdning, som også skyldes det faktum at Danmark har et omdømme som et land med et højt teknologisk og innovativt niveau.

3.2.1 Fase I Danmark har bidraget signifikant i USA-ledet missioner, specielt de sidste 20 års tid, og var blandt de største bidragsydere til missionerne i Afghanistan, ved at bidrage i Helmand-området og faktisk turde at gå udenfor hegnet. Langt størstedelen af respondenterne har deraf udtalt at Danmark har et rigtig stærkt brand i Washington D.C. og derigennem også hos den amerikanske forsvarsindustri. Per Lyse udtaler om det: ”Hvis man er der, så er man dedikeret, og det følte man i høj grad at danskerne var. Og Danmark tog også hænderne fulde ved Helmand, som var det mest problematiske område af alle. Så vi havde et rigtig

godt omdømme pga. vores indsats - både i Irak, men endnu mere i Afghanistan” (Lyse 2018) Lars Lose bekræfter dette ved at tale om hvor hurtigt Lars Løkke fik lov at tale med Trump, noget som ifølge ham er et symbol: ”Løkke talte jo med Trump som den fjerde europæiske statsleder, to måneder efter han var trådt til. Det jo fordi vi har adgang.” Også de amerikanske interessenter er enige, både i Indkøbsstyrelsen i DOD, men også direktøren for Europa- og NATO-politik i DOD. Førstnævnte siger: “Anecdotally, Denmark is highly regarded within DOD as one of our strongest allies” (Gauthier 2018), og sidstnævnte: “Denmark is perceived as small ally, but very capable and reliable. Today, the Pentagon and other gov-ernment entities still remember the immediate and caveat-free Danish military contributions, especially in

Iraq and Afghanistan” (Ellehuus 2018). Per Lyse fortæller at Danmark havde et godt brand og det kunne mærkes: ”Vi kunne klart mærke det. Det første Pentagon og State Department bemærkede i f.m. møder var ’thank you for your contribution and your support. Denmark is solid as a rock’.” (Lyse 2018). YouGov lavede også en undersøgelse i 2014 som blev bragt i New York Times, som ratede Danmark som amerikanernes 5. bedste allierede (Katz og Quealy 2017), og Per Lyse gik endnu videre og fortalte at Danmark en årgang kæmpede med canadierne om at være ame-rikanernes tredjebedste allierede, efter Storbritannien og Australien (Lyse 2018). Dertil er der en række udsagn fra en pressemeddelelse fra det Hvide Hus tilbage i 2012, som indi-kerer det samme (The White House 2012):

“Denmark has the distinction of being the only Nordic country that is a member of both NATO and the European Union (EU), making it an especially valuable partner of the United States…”

“Denmark was among the first and most active participants…”

“Denmark is a key contributor to ISAF”

26 | S i d e

“Denmark is one of the United States’ strongest and most dynamic counterterrorism partners”

Noget kunne dog tyde på at Danmarks omdømme er nedadgående. YouGov lavede et komparativt studie i 2017 som denne gang placerede Danmark som nummer 13, mens også Terma mærker en signifikant nedadgående trend. Dette vil blive behandlet yderligere i diskussionen under kapitel IV. Alle ovenstående citater og udsagn bekræfter at Danmark har haft, og til stadighed har et rigtig godt omdømme i USA og Washington. Nedenstående vil derfor påvise det direkte link mellem den prestige Danmark har, og de fordele som den danske forsvarsindustri har oplevet, altså linket mellem fase I og fase II.

3.2.2 Fase I-II Dana Beyeler fra det Amerikanske selskab Ellwood Group udtaler: “However, being a Danish company is something that will increase your chances of entering the door and be able to present your products” (Beyeler 2018), mens Kris Binder supplerer: "Der var en velvillighed til at arbejde med danske organisationer […] Helt klart, vi havde en øget tilgængelighed. Det er der slet ingen tvivl om.” (Binder 2018), hvorefter han giver et eksempel på en RFQ (Request For Quotation) som Hydrema blev inviteret til at deltage i som et af de eneste udenlandske firmaer, noget han vurderer ikke var sket hvis de havde været fra et andet land som eksempelvis Bulgarien. Terma North America Inc. er et datterselskab som har været lang tid i USA, og som især fik succes gennem modkøbsaftaler. Nils Greir som har været VP siden starten: ”Adgangen til markedet og fordelen ved at have et lille dansk flag med ind over det og sige vi er en nær allierede, det var nok tydeligere for 10 år siden, end det er i dag. Vi er stadig medlem af en forholdsvis

eksklusive gruppe af lande som har en højere grad af adgang” (Greir 2018). Dertil giver Arjen Vos fra Terma et specifikt eksempel på anvendelsen i større amerikanske udbud, hvori den formular som de potentielle leverandører udfylder har et specielt felt. Dette felt anvendes til selvvalgte argumenter som kan give din sag et anderledes tvist, som han udtrykker det. Her benyttede de sig tit af det faktum at Danmark bidrog til relevante ’high level spectrum’ missioner, som et eksempel på de egenskaber som leverandørerne til det danske forsvar besidder (Vos 2018). Systematic Inc. som for nyligt lavede et salg af deres Battle Management Systems for over $100 mio. til den amerikanske hær, gør det klart at det har været afgørende at Danmark har været så tæt en allierede for den aftale: ”The only reason that I probably got any traction, is because of the Danes stand, and our position as an allied. If you guys [red. Denmark] were a lower tier, I would never have gotten the market” (Torres 2018). Også Ray Clarke fra Invisio Communicati-ons Inc. og Per Ludvigsen tilslutter sig, og er enig i betragtningerne om linket mellem Danmark og den øgede adgang for forsvarsindustrien i USA. Per Lyse oplevede ikke kun en efterspørgsel fra dansk side:

27 | S i d e

”[…] den danske militære indsats gav god adgang til at få lejlighed til at præsentere produkter for de

rette personer i såvel det amerikanske forsvar som i forsvarsindustrien[…] I enkelte tilfælde oplevede jeg, at amerikanske virksomheder ringede til mig og spurgte om hjælp til at få adgang. De havde bemærket,

at jeg havde god adgang til de store amerikanske virksomheder” (Lyse 2018). Ovenstående eksempel på amerikanske virksomheder, som ringer til en dansk forsvarsat-taché for at få adgang, illustrerer blot den øgede adgang de danske virksomheder dermed havde. Pentagon fokuserede ligeledes på diplomaternes øgede adgang: “This has definitely resulted more favorable consideration for access to sensitive technologies and platforms as well as more access for Danish companies and Danish diplomats” (Ellehuus 2018).

3.2.3 a) Danmark opnår andre fordele Danmarks status har åbnet for en række andre fordele, som har en indirekte effekt på forsvarsindustrien, såsom en øget adgang til køb af hardware og dermed modkøbsaftaler, samt en øget diplomatisk adgang og politisk indflydelse. Ved at Danmark har mulighed for at købe hardware fra de store amerikanske primes, samt eksklusive varer som MRAP-køretøjet og mørkekampsudstyr, har det givet de danske virksomheder en åbning til at indlede en dialog. Den danske forsvarsattaché på Ambassaden i USA nævner:

”Når FMI så laver et køb, så kommer der ofte en modkøbsforpligtelse på, hvilket gør, at de danske virksomheder så får åbnet en dør i USA. Så fordi at man har en god relation og dermed lettere adgang til at købe materiel i USA, gør også at de danske virksomheder på den måde kommer ind” (Greva

2018).

Georg Lohse, som er en del af Team Forsvarsindustri hos Erhvervsstyrelsen og har den daglige kontakt til de store amerikanske primes, siger også: ”Derfor er det fra min stol i høj grad modkøbsaftalerne, og at det er dette krav hos de amerikanske leverandører, som først og fremmest åbner døren”. Den største effekt vi har set i nyere tid, er samarbejdsaftalerne omkring F-35 flyene, hvor Lockheed Martin har vurderet, at danske virksomheder kan tage ordrer for op mod DKK 34 mia. over de næste 15-20 år – altså over det tidobbelte af den årlige omsætning i industrien (Iris Group 2017). Denne vurdering stammer på baggrund af en ’best-value’ praksis indenfor de ni partnerlande, og dermed ikke en decideret modkøbsforpligtelse som f.eks. var gældende ved køb af F-16 i sin tid. Lockheed Martin kan altså frit vælge leveran-dører indenfor USA, Storbritannien, Australien, Canada, Italien, Holland, Tyrkiet, Norge, og Danmark. Jason Smith fra Pratt & Whitney som leverer motorerne, og kan betragtes som en amerikansk prime, siger om det: “I think that being active in the JSF [red. Joint Strike Fighter or F-35] program, and expanding out-side national borders must have had some positive effect on industry exposure for Danish Companies.”

(Smith 2018) Den danske ambassadør har ligeledes udtrykt, at de danske diplomater, som i flere hense-ender hjælper de danske virksomheder med at penetrere markedet, har mere adgang til

28 | S i d e

vigtige amerikanske interessenter, end kollegaerne fra eksempelvis Sverige og Norge. Han udtaler også: ”På den diplomatiske side er det klart at det betyder noget hvor stort et internationalt ansvar du vil tage. Ambassaden her har langt større adgang til amerikanske beslutningstagere end vores størrelse berettiger

os til. Og det har vi i kraft af vores sikkerhedspolitiske profil” (Lose 2018). Disse fordele der kommer på baggrund af at være en stærk allierede, giver den indirekte effekt til danske virksomheder da der foregår en del koordination og samarbejde gennem ambassader, konsulater, styrelser, mv.

3.2.4 b) Dansk militær gør brug af varer fra dansk forsvarsindustri Ud over at flere respondenter har nævnt det, har flere af de uformelle samtaler der fandt sted, indikeret en positiv effekt så snart man blander det danske forsvar ind i forretningen. Dette skyldes en enorm respekt omkring den danske præstation under både øvelser og missioner. Således har der foregået flere interviews og samtaler med veteraner, som den dag i dag arbejder ved virksomheder i det private. Disse danske veteraner har nævnt at ved møder med amerikanske veteraner – i forretningslivet - har der meget hurtigt opstået en varmhjertet og velkommen dialog, mens blandt andet Rafael Torres nævnte at amerikanske soldater som havde tjent med danske, helt naturligt havde en stor respekt. I denne forbindelse blev der også nævnt en korrelation mellem det danske forsvars brug af udstyr og hardware, og den danske forsvarsindustri i USA. Eksempelvis nævnte Invisio Communications at amerikanerne helt naturligt havde spurgt ind til danskernes høreværn: “So, they have actually seen a lot of the products in use, by the danish military. Joint interaction and joint

communication have definitely been helpful for us, for people to recognize that the danish military have been using the product for years. The fact that the danish military is using it, is a quality stamp”

(Clarke 2018). Rafael Torres fra Systematic Inc. anvender også det faktum at Danmark har anvendt deres software systemer i Afghanistan, og det mener han hjalp ham ind ad døren. Og denne faktor hjælper ikke kun med at komme ind ad døren, den kan hjælpe dig hele vejen til en ordre. Eksempelvis anvendte det danske forsvar Hydremas mineryddere i Afghanistan, og da amerikanerne blev overrasket over det høje antal IED, lånte og derefter leasede de mi-neryddere af danskerne og Hydrema. Dette blev senere til en kontrakt hvis størrelse er ukendt, men havde et loft på over en milliard danske kroner (Binder 2018). Ud over denne direkte korrelation til en stor ordre, siger Kris Binder også at han ”helt klart tror at det har hjulpet at vores produkter er blevet brugt af den danske hær, fordi det giver os ligesom et kvalitetsstempel” (Binder 2018). Citater anvendt i DIIS rapporten erklærer sig helt enige ”Hvis Danmark – som rent faktisk bruger deres militære udstyr – kan gøre brug af udstyret, så må det være godt” (Henriksen og Ringsmose 2011, 29).

29 | S i d e

Af ovenstående er det altså flere gange indikeret at der eksisterer en rigtig sund respekt for danskernes indsats i missioner og under øvelser, og at der derfor er en naturlig legitimitet for dansk udstyr og hardware.

3.2.5 c) Danmark anses at have et højt teknologisk- og innovativt niveau Det svageste link i modellen er hvorvidt de danske virksomheder har en positiv effekt, fordi Danmark som helhed bliver betragtet som et land med et højt teknologisk og inno-vativt niveau, samt et land som producerer kvalitet. Flere af respondenterne nævnte dette indirekte, men der var også flere som klart antydede at den generelle amerikaner ikke havde nogen som helst idé om hvem Danmark er. Der var en oplevelse hvor en amerikansk borger spurgte hvorvidt Danmark var hovedstaden i København – højst sandsynligt fordi ’Copenhagen’ er mere kendt end ’Danmark’. I interviewguiden (bilag 3) er det også noteret at intervieweren spurgte ind til hvorvidt Danmarks rolle som ideologisk fremtrædende og den socialistiske baggrund, kunne have en positiv effekt. Dette blev pure afvist, og dette bidrager til at gøre dette link usikkert. Ikke desto mindre udtaler eksempelvis Kris fra Hydrema: ”Der hvor det gavner os, er vores ry som kreative og teknologisk avanceret. Vi kommer jo aldrig til at få

en MNE. Vi har et rigtigt godt ry som innovative med kvalitetsprodukter til en god pris” (Binder 2018).

Ray Clarke, den amerikanske præsident fra Invisio Communications som lever af at sælge high-tech kommunikationsudstyr, udtaler også: “To be able to talk about the unique capabilities and competences that we have from the danish technol-ogy, is certainly something that we promote. We use that to our advantage, to state that we are a US sub-

sidiary, and leverage the technology that comes out of Denmark” (Clarke 2018). Dette link medregnes som værende en faktor som nogle virksomheder har oplevet som positiv, mens andre virksomheder ikke har den umiddelbare kendskab til det, da deres opfattelse er at amerikanere ikke kender Danmark ud over det militære islæt og bidrag.

3.2.6 Fase II-III Dette afsnit adresserer, at det primært er i den indledende fase, at danske virksomheder vil opleve fordele, for så snart du er inde ad den dør, skal du præstere. Det kan vurderes sandsynligt at du langt hen af vejen vil have en lille form for goodwill over andre, men den synbare forskel skal findes i starten hvor det handler om at få adgang. Morten Greva nævner her, at virksomhederne ret hurtigt inde i processen skal være kon-kurrencedygtige på pris, kvalitet og levering, mens Lars Lose uddyber:

30 | S i d e

”Det vi kan med den sikkerhedspolitiske profil, det er at åbne nogle døre… Men når du kommer der, så bliver du målt på pris og kvalitet, og der bliver du målt som alle mulige andre” (Lose 2018).

Per Ludvigsen mener yderligere at det handler om at illustrere hvilken værdi det kan give for den amerikanske modpart: ”Det betyder dog også at når de danske virksomheder er lukket ind i mødelokalet hos de amerikanske aktører, så gælder det om at performe og kunne demonstrere deres kvalitet og den værdi det kan give for

virksomheden” (Ludvigsen 2018). Afslutningsvist udtrykker Dana Beyeler: “[…] Denmark has advantages compared to other coun-tries in the initiating phase of a transaction, but at some point, the company will need to perform on it’s own” (Beyeler 2018). Christian Larsen fra den amerikanske brancheforening har ligeledes udtrykt enighed i ovenstående (Larsen 2018). Ingen respondenter modsatte sig det faktum, at amerikanske markedsvilkår gør sig gæl-dende ret hurtigt, da amerikanske interessenter ikke har råd til at træffe beslutninger baseret på gode forhold. Derfor lader det til, at man kan anvende metaforen om at de danske virksomheder kan anvende det danske flag til at åbne døren til beslutningstagerne, både direkte og indirekte, men så snart du er ankommet og døren lukker bag dig, skal du selv præstere.

3.2.7 Fase III Denne fase handler om når virksomheden først er kommet ind i varmen, og har etableret en dialog med de amerikanske interessenter. Det handler om at kunne anvende både det danske og det amerikanske flag, og vide hvornår man skal gøre hvad. Mens respondenterne tilkendegiver en god effekt af en tilknytning til det danske brand, har alle også indikeret fordele for at være amerikansk når forretningsforholdet er etableret. Dette skyldes primært de mange krav i den amerikanske forsvarsindustri. Flere af de store danske virksomheder nævner, at der har været en stigende fordel ved at være amerikansk, og at vide hvornår man skal anvende det danske flag. Årsagen hertil er amerikanernes usik-kerhed for at vælge en udenlandsk leverandør. Som Kris Binder udtrykte ”… og hvis der er et sammenligneligt produkt der er amerikansk, så bliver det uendeligt svært”. Når man først er etableret, rammer en række bureaukratiske udfordringer som Kongressen har opstillet for at beskytte amerikanske interesser, såsom jobs. Kongressen, som foreslår og behandler lovforslag mv., repræsenterer alle sammen deres lokale bagland og vil til alle tider tænke på næste valg. Derfor handler mange egoistisk, og protektionistisk. Rachel fra DOD uddyber: “… many in Congress represent the interests of their home states over the greater good. So, some politi-

cians are really local, and want to protect local interests. Another reason behind the Buy American act, is to protect sensitive materials from proliferation/exploitation so the US can retain its competitive edge.”

31 | S i d e

Kulturen omkring forsvarsindustrien beskytter altså egne interesser, og derfor har de også etableret initiativer som ITAR5. Dette har resulteret i, at danske virksomheder, som etab-lerer US datterselskaber, er nødsaget til at ansætte en amerikansk direktør og -bestyrelse, grundlæggende fordi der ikke er tillid til at en dansk ledelse ikke deler hemmeligheder med hjemlandet. Dertil vil det danske moderselskab typisk anvende en dansk VP, som det har været tilfældet med størstedelen af respondenterne i denne opgave. ”… men når du først er herover, så brander du dig selv som amerikansk virksomhed. Det er sådan spil-

lereglerne er herover nu, på det frie marked” (Greva 2018). Terma er en af virksomhederne som i høj grad har mærket stigende krav til at være ameri-kanske, og mindre danske.

” Vi er kommet dertil hvor vi siger at vi skal i den retning [red. lave produktion i USA], og vi gør en

indsats for at markedsføre os som en amerikansk virksomhed som kan opfylde amerikanske krav” (Greir 2018).

Netop det stigende krav vil blive behandlet yderligere i næste kapitel. Når der er udtalelser om at virksomhederne bliver mere og mere amerikanske, for at undgå bureaukratiet mv., er det ikke ensbetydende med, at de fordele der tidligere er associeret med at være en dansk virksomhed, forsvinder. ”… der var der et højt niveau af goodwill. Det er der generelt stadig, men det er ikke som det var engang. Det er stadig på et meget fint niveau, men bare ikke ligeså højt" (Greir 2018). Det skal heller ikke forstås som at fordelene udelukkende relaterer sig til de første to uger af en dialog. Det er svært at specificere disse fordele, da det hele ligger lidt implicit. Som Nils Greir sagde: ”I hverdagen i Washington er der ikke et direkte link til bidraget i Mellemøsten og hvor mange mand vi stillede med, og derfor skal vi have et møde med dig. Det er jo ikke sådan det fungerer, det er lidt mere

underliggende” (Greir 2018). Det kan også tolkes som at amerikanere foretrækker at købe amerikansk, fordi det nok virker mest belejligt, nærliggende og trygt. Dette er nok ikke meget anderledes end det ville være i Danmark. Ray Clarke siger: ”In a lot of cases, the US military and US customers prefer to buy American, and made in America” (Clarke 2018). Grundlæggende kan det dog ræsonneres at det danske brand er værdifuldt til at åbne døren til det amerikanske marked og mødet med de amerikanske interessenter, fordi det fordrer respekt og tillid, som skyldes den prestige Danmark har. Når så først dialogen er etableret,

5 ITAR er en række reguleringer af al eksport af både intellectual property og fysiske varer, mhp. at be-skytte sensitivt materiel fra at forlade landet og lande i forkerte hænder.

32 | S i d e

handler det naturligvis om at kunne præstere og være konkurrencedygtigt, og dermed er de amerikanske markedsvilkår gældende. Med det sagt, er det ikke ensbetydende med at alle fordelene og alt goodwill forsvinder fuldstændigt - det er blot en indikation på at mar-kedsvilkårene overtager mere og mere.

3.3 Kvantitativ Data Størstedelen af respondenterne påpegede, at den øgede tilgængelighed og de fordele dan-ske virksomheder får, ikke betyder at de får flere kontrakter. Et fåtal påstod at der godt kunne være en korrelation. Det er midlertidigt forfatterens opfattelse, at der er en korrela-tion mellem jo større en adgang de danske virksomheder har, jo større er sandsynligheden også for at få en kontrakt fordi du netop har muligheden for at præsentere dig selv, mens andre ikke får den mulighed. Grundlæggende menes Danmark at være konkurrencedygtige på kvalitet, og da industrien er præget af rigtig høje kvalitetskrav, står danske virksomheder godt (Iris Group 2017). Derfor vil der i dette afsnit blive inddraget kvantitative data, for at se om tallene kan indikere en tendens. Begge brancheforeninger (FAD & CenSec) har dog nævnt at der er dårlig økonomisk gennemsigtighed i denne industri, og det er derfor be-grænset hvor sigende tallene er. I 2009 lavede Oxford Research en rapport som fastslog, at kun 15 virksomheder i for-svarsindustrien fik størstedelen af deres omsætning fra salg af forsvarsrelaterede varer (Oxford Research 2009). Ved statistikker på den samlede omsætning skal man derfor være klar over at en del af den omsætning også stammer fra handel til andre sektorer. Ikke desto mindre kan det give en klar indikation på tendensen, og da 40% af omsætningen fra med-lemsvirksomhederne i 2017 stammede fra eksport til USA, er det relevant ift. denne opgave (Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark 2018). Grundet begrænset adgang til data, illustrerer figur 6 kun omsætningen fra 2006 og frem.

Figur 6 – Samlede omsætning i Danmarks Forsvarsindustri (FAD)

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

SAMLEDE OMSÆTNING I DANMARKS FORSVARSINDUSTRI (MILLIONER DKK)

33 | S i d e

For at validere figur 6, er der lavet en gennemgang af regnskaberne siden år 1998 fra fem af de i dag største virksomheder i industrien: Terma, Systematic, Hydrema, Invisio Head-sets, og Weibel Scientific. I figur 7 er 1998 = indeks 100, for at give et billede af virksom-heden inden deltagelsen i missionerne fra 2001 og frem. Figuren viser at alle virksomhe-derne har som minimum fordoblet, mens både Systematic og Weibel Scientific har doblet deres omsætning mange gange. Invisio Communications har siden grundlæggelsen i 1998 haft kraftig vækst, men det var først i 2013 at virksomheden rigtigt formåede at vokse til

Date post:	23-Oct-2020
Category:	Documents
Upload:	others
View:	1 times
Download:	1 times

JENSEN, M.D. 452440 DANMARKS BANDWAGONING …...Danmarks Bandwagoning Strategi, og dens Indflydelse...

Documents