u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Pil og græs i stedet for kul og gas?

Tveit, Geir

Published in:Bio-Etik i Praksis

Publication date:2009

Document versionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Tveit, G. (2009). Pil og græs i stedet for kul og gas? Bio-Etik i Praksis, 6(2), 1-3.http://www.bioethics.life.ku.dk/tekster/bip22009.pdf

Download date: 05. jun.. 2021

https://curis.ku.dk/portal/da/persons/geir-tveit(83b711e8-94fa-4f84-8d05-01b487e23b69).htmlhttps://curis.ku.dk/portal/da/publications/pil-og-graes-i-stedet-for-kul-og-gas(af426e10-a9d8-11de-bc73-000ea68e967b).htmlhttp://www.bioethics.life.ku.dk/tekster/bip22009.pdf

BIO-ETIK I PRAKSISN Y T F R A C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I K O V U R D E R I N G

BIO

-ETI

K I

PR

AK

SIS

AU

GU

ST 2

009

· 6.

(10.

) Å

RG

AN

G N

R.

2 ·

ISSN

160

3-84

44

Pil og græs i stedet for kul og gas?Er det etisk forsvarligt at bruge land-

brugsarealer i Danmark til produktion

af energiafgrøder, mens millioner sulter

i Afrika? Og er det miljø- og klimapolitisk

hensigtsmæssigt at udskifte fossile

brændstoffer med pil, poppel og fler-

årige græsser?

Af Geir Tveit

Præmisserne holder ikke, når blandt andre dendanske fødevareminister argumenterer, at man iDanmark, af hensyn til sultende befolkninger iden tredje verden, ikke bør dyrke afgrøder til pro-duktion af energi, hvor der kunne dyrkes føde-varer. Den kritik blev fremsat af Peter Sandøe, pro-fessor i bioetik ved det biovidenskabelige fakultetpå Københavns Universitet, under et offentligtdebatmøde på Aarhus Universitet i juni. Mødet vararrangeret for at få belyst brugen af flerårigeenergiafgrøder fra flere forskellige sider, og deetiske aspekter var en af dem.

Peter Sandøe tog udgangspunkt i et synspunkt,som flere gange har været fremme i debatten ombrugen af landbrugsarealer til dyrkning af kraft-værksfoder og råvarer til brændstof til biler. Syns-punktet går ud på, at alle lande – også Danmark –skal producere så store mængder fødevarer, sommuligt, for at afhjælpe fødevarekrisen. Han brugtebl.a. fødevareminister Eva Kjer Hansen someksempel. I et interview i Politiken sidste år er hunciteret for følgende: ”Vækst i landbruget er også enforudsætning for at kunne håndtere den ’føde-varekrise’, som i det seneste års tid har ført tilstærkt stigende priser på madvarer. Dansk land- ➢

22009

brug producerer også til et internationalt marked.De fødevarer, vi kan bidrage med, er også et skridtpå vejen til at mindske sult og nød i verden.”

Synspunktet bygger tilsyneladende på, at jomere mad, der totalt produceres i verden, jo billi-gere og lettere tilgængelig bliver den for de fattig-ste. Dette er en af de præmisser, Peter Sandøe ikketroede på holdbarheden af. En ting er, at der ikkeer nogen lige vej fra overskud af fødevarer i et landtil dækning af mangel på mad i et andet. Verdensfødevarestrømme fungerer ikke som elektriskstrøm på et samordnet net. Fødevarerne finderikke gnidningsfrit og til enhver tid frem til de ste-der, hvor behovet er størst. Det er der nok hellerikke nogen, som tror.

Derimod er troen mange steder stor på, at pris-dannelserne på et frit verdensmarked skulle kunnevære med til at løse problemet. Teorien er, at jomere mad der dyrkes og udsendes på markedet, jolavere bliver priserne, og de fattige skulle så kunnefå råd til at købe. Dette er nok til en vis grad tilfæl-det, men argumentet gælder også den anden vej,gjorde Peter Sandøe gældende. Når verdensmar-kedspriserne falder, får bønderne – også de i dentredje verden – mindre for deres afgrøder. Incita-menterne til at dyrke maden i stedet for at købeden bliver lavere, og vi er inde i en ond spiral.

Til støtte for dette synspunkt henviste PeterSandøe til Fødevareministeriets egen vidensynteseom bioenergi. I den hedder det, at ”… sultproble-met primært er et strukturelt fattigdomsproblem,som relaterer sig til de ejendomsstrukturer i land-brugssektoren og fordelingspolitiske forhold, der iøvrigt er i de enkelte lande.” At mange rundt om-kring i verden sulter, ses i denne vidensyntese ikkesom nogen moralsk hindring for, at der dyrkes af-grøder til bioenergi i Danmark – ”måske snareretværtimod, fordi højere landbrugspriser kan gøredet mere profitabelt for landmænd i den 3. verden

at dyrke jorden med fødevarer.”

Nødvendig omlægningSelv om Peter Sandøe konkluderede, at han ikkefandt tungtvejende etiske grunde til at gå imoddyrkning af flerårige afgrøder til produktion afenergi i kraftværkerne, ville han ikke frikende alleformer for dyrkning af bioenergi. Han under-stregede i sit indlæg, at der kan være endog storeetiske problemer ved for eksempel at lave brænd-stof til biler af energiafgrøder fra den tredje verden.Men hans svar på spørgsmålet, om det er uetisk atbeslaglægge dansk agerjord til bioenergi, når derer sult i verden, var: ”Nej, sandsynligvis er deringen væsentlige negative effekter for de fattige; ogder er en række gode etiske argumenter, som talerfor udvikling af bæredygtig bioenergi i Danmark.”

Heller ikke Charles Nielsen fra Dong Energy til-sluttede sig den linje, at dansk jord skal producereså mange fødevarer som muligt af hensyn til desultende i verden. Overordnet er der, mente han,behov for en omlægning af den grundlæggendestrategi for dansk jordbrug: ”Jordbruget bør skiftefra at være stivelsesfokuseret til at være producentaf biomasse, der kan finde anvendelse inden forflere områder end bare fødevarer og husdyrfoder”,sagde han og tilføjede: ”Selvfølgelig skal fødevare-og foderbehovet være tilgodeset, men så bør derfokuseres på de løsninger, der på lang sigt givermest værdi i forhold til areal og solindstråling”.

Ligesom en række andre oplægsholdere, derhavde studeret mulighederne for at lade forskelli-ge flerårige afgrøder erstatte kul og naturgas ienergiproduktionen, så Charles Nielsen storemuligheder i en sådan omlægning. Men opgavenmed at dreje energiproduktionen væk fra fossilebrændstoffer er enorm, gjorde han opmærksompå. Han mente ikke, at der er udsigt til, at dyrkningaf energiafgrøder vil kunne dække mere end mak-

Det har miljømæssige fordele

at dyrke pil frem for korn og raps,

fordi rodnettet forbliver i jorden

i flere år. Men dyrkning af pil

ændrer også landskabet

– på godt eller ondt.

(Foto: Jens Bonderup Kjeldsen,

DJF, Aarhus Universitet)

simalt en sjettedel af energiforbruget. Og så havdehan endog indregnet en nedgang i energiforbrugetpå cirka 30% fra det nuværende – en nedgang hananså for nødvendig, og som han mente måtte rea-liseres gennem besparelser på strøm- og varmefor-bruget: ”Uanset hvilke løsninger vi vælger medhensyn til produktionen, kommer vi ikke uden omen kraftig besparelse på energiforbruget”, lød hansomkvæd.

Selv om de flerårige energiafgrøder kun vil kun-ne være et af mange tiltag, så Charles Nielsen detsom et vigtigt og rigtigt tiltag og lovede, at DongEnergy vil støtte det. Han advarede imidlertidlandmændene imod bare at gå i gang med at dyrkepil og elefantgræs. Der er en række forudsætnin-ger, som skal være på plads, for at energiproducen-terne kan modtage disse afgrøder. Og først ogfremmest skal de afgrøder, der tænkes leveret,være konkurrencedygtige med de brændsler, deskal erstatte.

Skal det være smukt? Foruden præsentationer af overvejelser og diskus-sioner omkring hvilke typer flerårige afgrøder, dergiver størst udbytte i forhold til energiproduktion,og hvilke økonomiske muligheder og usikker-heder, som er knyttet til dem, var der på mødetgennemgange af mulige miljømæssige fordele ogulemper. Uffe Jørgensen, seniorforsker ved DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Uni-versitet, gjorde ved starten af mødet grundigt redefor, hvordan forskellige flerårige afgrøder adskillersig klima- og miljømæssigt fra de enårige, og lagdederved en bund for de efterfølgende diskussioner.Han understregede, at der vil være store variatio-ner inden for gruppen af flerårige afgrøder. Det,som samler dem – i modsætning til de almindeligeafgrøder som korn, raps, roer og kartofler – erimidlertid, at de netop er flerårige og derved etab-lerer et anderledes kraftigt og bestandigt rodnet.Derved bliver de vandmiljømæssige fordele et fæl-les træk – der bliver ikke så stor udvaskning afkvælstof til vandløbene, fordi jorden får lov at liggei ro i en årrække. Et andet fælles træk er, at afgrø-derne kan give klimamæssige fordele på fleremåder, ikke alene ved at erstatte fossile brændstof-fer, men også fordi de lagrer CO2 i jorden og rod-nettet over længere tid.

Jørgen Primdahl, professor ved Skov & Land-skab på Københavns Universitet, mindede imid-lertid mødedeltagerne om, at ikke alle egenskaberved de flerårige energiafgrøder nødvendigvis erindiskutable fordele. Han var optaget af de æste-tiske sider af sagen og anskueliggjorde, hvordan

åbent jordbrugslandskab kunne komme til at sehelt anderledes ud med energipil. Hans ærinde vardog ikke så meget at lægge æstetiske domme nedover de forskellige energiafgrøder i forskelligelandskaber som at gøre opmærksom på, at defleste har meninger om, hvordan landskabet ser udog bør se ud, og at det etiske og æstetiske kan værevævet sammen.

Folk kan, påpegede Jørgen Primdahl, reagerebåde negativt og positivt på en konkret ændring ilandskabet – for eksempel det, at en pileplantageenten kommer til at skygge for en fin udsigt ellerskærme for udsigten til en grim bygning. Menopfattelsen af en landskabsændring vil ofte værepræget af, hvorvidt man har positive eller negativeassociationer knyttet til indholdet i ændringen.

”Opleves en ændring som eksempelvis noget,der gavner naturen, er der stor sandsynlighed forat den opfattes positivt, med mindre ændringenkolliderer med andre dele af landskabet, foreksempel kulturhistoriske værdier og værdsatteudsigter”, sagde Jørgen Primdahl og fortsatte:”Derfor kan man efter min mening heller ikke iso-lere den ’rene’ æstetiske oplevelse fra den måde,som landskabets natur- og kulturindhold opfattespå. Og mere generelt kan man ikke forvente, atbæredygtighed kan blive til et personligt anliggendefor hver af os uden at inddrage den æstetiske di-mension.” Jørgen Primdahl advarede i øvrigt modat gennemføre store plantningsprojekter uden omden overordnede planlægning af det fysiske miljø.

Mødet bekræftede, at den æstetiske dimensioner en af mange dimensioner, som skal tages med ifremtidige diskussioner, overvejelser og under-søgelser om energiafgrøder. Ingen rejste tvivl om,at der skal benyttes mere vedvarende energi ifremtiden, men det er ét blandt mange åbnespørgsmål, om flerårige energiafgrøder på land-brugsjord er en god og rigtig løsning. Skal land-brugsjord omdannes til skov? Skal der satses påteknologier, som gør det muligt at anvende ellersubrugeligt landbrugsaffald til biobrændsel? Ellerer dyrkning af deciderede energiafgrøder såsom pileller elefantgræs vejen frem?

Det offentlige møde ’Flerårige energiafgrøder –reduktion af drivhusgasser, bedre miljø og merenatur?’ blev afholdt i Århus 10. juni og blev arran-geret af Center for Bioetik og Risikovurdering, DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Uni-versitet og AgroTech i fællesskab. De enkelte oplægs-holderes korte, skriftlige fremstillinger kan findespå http://www.bioethics.life.ku.dk/tekster/energiafgroeder.pdf

C E N T E R F O R B I O E T I K O G R I S I K O V U R D E R I N G · R O L I G H E D S V E J 2 5 · 1 9 5 8 F R E D E R I K S B E R G C · W W W. B I O E T H I C S . K V L . D KBIO-ETIK I PRAKSIS udgives 4-6 gange årligt og fås gratis ved henvendelse til bioethics@life.ku.dk eller 3533 3010.

Redaktion: Peter Sandøe og Geir Tveit. Layout: Oktan, Peter Waldorph. Tryk: Schultz, miljøcertificeret iht. ISO 14001.

Hvordan sikres dyrevelfærd i landbruget?- nytænkning for forskningen i velfærd hos landbrugsdyrmandag 26. oktober 2009 kl. 10.30 – 16.00

Indtil nu har forskning i velfærd hos produktionsdyrsærligt fokuseret på gennem eksperimenter at findeud af, hvilke behov dyrene har, og hvilke konsekven-ser det får, når disse behov ikke bliver opfyldt. Deri-mod har der ikke eller kun i begrænset omfang væretforskning i, hvordan det i praksis sikres, at de godeintentioner om dyrevelfærd føres ud i livet. Delsmangler der viden om, hvor udbredte problemernefaktisk er; dels mangler der fokusering på incitamen-ter og på de nødvendige afvejninger, som skal foreta-ges i forhold til økonomi, fødevaresikkerhed og andrerelevante hensyn.

Ideer til en ny, samlet forskningsindsats vil blivediskuteret på mødet. Initiativtagerne til mødetmener, at den bør bygge på og omfatte bl.a.• studier af udbredelsen af velfærdsmæssige proble-

mer i landbruget,• koordinering af adfærdsbiologi med veterinære

discipliner som patologi og epidemiologi,• koordinering af naturvidenskabelige bidrag med

etisk og samfundsvidenskabelig forskning,• detaljeret indsigt i konsekvenser på kort og lang

sigt af praktiske tiltag for forbedringer af dyre-velfærden i landbruget for økonomi, fødevare-sikkerhed og miljøpåvirkning,

• indsigt i hvilke økonomiske konsekvenser, mang-lende dyrevelfærd kan have i hele fødevarekæden.

Tilmelding: e-mail til bioethics@life.ku.dk senest 19.oktober.

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje til at forbedre sikkerheden af det kød, vi spiser torsdag 12. november 2009 kl. 09.00 – 17.00

Vores kød kan blive meget mere sikkert, end det er idag. Tre forskningsprojekter anviser nye veje til atminimere forekomsten af sygdomsfremkaldendebakterier i det kød, vi køber. Men er producenternevillige til at foretage de nødvendige investeringer? Vildetailhandelen stille krav om øget fødevaresikkerhedi lyset af de nye muligheder? Vil forbrugerne efter-spørge det sikre kød – og vil de betale for det? Hvadkan og bør myndighederne gøre?

Disse spørgsmål vil blive stillet på mødet på bag-grund af en præsentation af opsigtsvækkende resul-tater, så som: • det er muligt at gøre svinekød langt mere sikkert,

hvis man på slagteriet anvender damp eller varmtvand til at begrænse antallet af sygdomsfremkal-dende bakterier

• det er muligt at minimere forekomsten af Campy-lobacter i kyllingekød, hvis de intensive kyllinge-stalde sikres med fluenet

• svinekød fra alternative produktionssystemer (fri-land og økologisk) – på trods af mistanke om detmodsatte – er ret sikkert med hensyn til forekomstaf Salmonella.

Tilmelding: e-mail til ffsmoede@food.dtu.dk senest30. oktober.

Offentlige møder

Begge møder afholdes på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (Frederiksberg)Program for møderne kan findes på www.bioethics.life.ku.dk/moeder