SCAPULA OG SKULDERFUNKTION TRÆNINGS BETYDNING FOR · 2019. 1. 30. · Scapula og skulderfunktion...

fagforumforidrætsfysioterapi

NR. 1, 7. årgang, FEBRUAR 2003ISSN 1397-4211

SCAPULA OGSKULDERFUNKTION

•TRÆNINGS BETYDNING FOR

KNOGLETÆTHED OG KNOGLEBRUD

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 1, 7. årg., FEBRUAR 2003

2R

edaktio

nelt

Arne GamRedaktør

Dansk Sportsmedicin nummer 1,7. årgang, februar 2003.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Fagforum forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Fagforum for Idrætsfysio-terapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

AdresseDANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, special-læge Arne Gam, overlæge Per Höl-mich, fysioterapeut Svend B. Car-stensen, fysioterapeut HenningLangberg, fysioterapilærer Leif Ze-bitz.Ansvarshavende redaktørSpeciallæge Arne GamIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskettevedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederDTP: Gorm H. RasmussenForsidefotoSports Foto ApSUngdomsbadminton januar 2003.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Hellere dø med end udenidrætSå kom vi helskindet ind i år 2003med lidt sneoverraskelser. Sneskulle have en positiv virkning påvores humør, men humøret var al-lerede i top efter en fin og velbe-søgt kongres i Århus. Skandinaver-ne var i undertal, hvis man ser bortfra danskerne. Det er lidt ærgerligtat en skandinavisk kongres ikke ermere skandinavisk. Svend B. Cart-sensen giver et stemningsreferat afforløbet. Han er også inde på det”skandinaviske”. Det var nu dej-ligt at møde dem som kom.

Vi har 3 artikler i dette blad: enom scapluae- og skulderfunktionog to sammenhængende svenskeartikler om knoglemasse og træ-ning.

At skulderen og scapulae hæn-ger sammen er et anatomisk fak-tum. Det spørgsmål, som artiklenaf Torben Blenstrup heller ikkekan svare på, er hvad kom først”Hønen eller ægget?”, i dennesammenhæng altså problemet op-rindelse. Undersøgelser har vist atdysfunktionen af scapulae kanvære en følgevirkning af f.eks. ro-tator-cuff problemer. Så der er i højgrad mulighed for at dysfunktio-nen af scapulae i højere grad fast-holder situationen, men måskeikke er det primære problem.

Fra vores skandinaviske brødrei Sverige har vi lånt 2 artikler afHåkan I. Magnusson og MagnusKarlsson om effekten af træningpå knoglestyrken. Forholdene omknoglestyrke har altid været sværeat afklare pga. af den lange tidsho-risont. En interventionseffekt, det

sig være medicinsk eller træning,vil først kunne afklares måske 40-50 år efter. Resultaterne som frem-lægges i de 2 artikler viser heltklart en positiv effekt på knogle-massen (BMD) af træning. Samti-digt synes effekten af træningenpå knoglemassen hurtigt at for-svinde. Man kan ikke sætte knog-lemasse i (knogle)banken, menslutte at vedvarende fysisk aktivi-tet (sport, træning) er nødvendigfor at fastholde den ekstra knogle-masse (BMD). Der er et mindreparadoks i resultaterne, nemlig atder ikke er nogen signifikant for-skel i BMD (surrogat-parameter)efter at man er fyldt 70 år hos træ-nede versus utrænede, men deri-mod på frakturrisikoen (paramete-ren). Effekten af træning skyldesformentlig i højere grad den posi-tive påvirkning af det neuromu-skulære drive (balancen).

Så selv om idræt øger risikoenfor skader – ja man kan dø afidræt – er det bedre at dø medidræt end uden.


3

4

6

10

12

14

16

18

20

23

25

30

Ledere

Scapula og skulderfunktionTorben Blenstrup

Træning mindsker risikoen for knoglebrudMagnus Karlsson, Fredrik Nyquist og Caroline Karlsson

Træning og regional knogletæthedHåkan I. Magnusson og Magnus K. Karlsson

FFI-kursus på LanzaroteSvend B. Carstensen

Judo-medicinsk seminarHolger-Henning F. Carlsen

Skandinavisk kongres i ÅrhusSvend B. Carstensen

IFSP-generalforsamling og europæisk forebyggelseskongresVibeke Bechtold

Krop & Sport • Dopinghåndbog


Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSUS- OG MØDEREFERATER

INFORMATIONER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

Deadlines for kommende numre:

Nummer Udkommer Artikelstof Annoncer

2/2003 ca. 15. maj 1. april 15. april3/2003 ca. 15. august 15. juni 15. juli4/2003 ca. 15. november 1. oktober 15. oktober1/2004 ca. 15. februar 1. januar 15. januar

Venlig hilsen Redaktionen


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

69 diplomlæger i IdrætsmedicinVed et møde i diplomuddannelsesud-valget den 13. januar 2003 på PlazaHotel i Odense vedtog et enigt ud-valg bestående af Overlæge BentWulff Jakobsen, Afdelingslæge KjeldB. Andersen, Speciallæge Arne Gam,Afdelingslæge Henrik Aagaard ogOverlæge Klaus Bak, at af 77 ind-komne ansøgninger opfyldte 69 med-lemmer kravene til diplomanerken-delse i Idrætsmedicin i henhold tilkommisoriet for diplomanerkendel-se, som blev vedtaget på generalfor-samlingen i Odense i november 2001.Alle 77 ansøgere er i februar oriente-ret om afgørelsen per brev og navne-ne på de 69 diplomlæger vil blive of-fentliggjort i næste nummer afDANSK SPORTSMEDICIN samt påDIMS’ hjemmeside.

Det er en milepæl i Dansk Idrætsme-dicinsk Selskabs historie, at der nueksisterer en formaliseret anerkendel-se af idrætsmedicinsk efteruddannel-se. Anerkendelsen sker udelukkende

i selskabet, som det også er tilfældet forandre videnskabelige selskaber der hardiplomuddannelse. Efter mange årssnak om speciale, subspeciale og eks-pertområde, har vi med diplomuddan-nelsen skabt en basis for, at læger, derfølger en bred teoretisk og praktiskidrætsmedicinsk grunduddannelse,kan få en fortjent anerkendelse for de-res uddannelseslyst. På sigt kan derblive tale om, at diplomanerkendelsenkan danne grundlag for en eventueletablering af et fagområde i idrætsme-dicin.

Er ”diplom” et fyord? Vi mener, at sva-ret er et klart NEJ! Vi lever i en tid,hvor der er stigende krav til strukture-ring og evaluering af vores uddannel-sesfærdigheder. Dette er til gavn, ikkekun ved stillingsbeskrivelser inden forjob, hvor Idrætsmedicin indgår som endel af den profil afdelingen ønsker,men måske i højere grad ved stillings-besættelse indenfor idrætsklinikker,idrætsklubber og -forbund, Team Dan-mark og landshold. Diplomuddannel-sen sigter på, ikke bare at sikre sig atlæger får en bred teoretisk uddannelse,men også at disse kan dokumenterepraktisk eller organisatorisk erfaring.Produktion af af idrætsmedicinskforskning og vidensformidling honore-res også i anerkendelsen.

Diplomanerkendelsen løber i 5 år ogkan forlænges yderligere 5 år, såfremt

man i den mellemliggende periode haropnået 50 CME point. CME-point-angi-velse fremgår af det skema, som nu erat finde i hvert nummer af DANSKSPORTSMEDICIN. DIMS’ uddannel-sesudvalg pointangiver idrætsmedicin-ske kurser herunder kurser som arran-geres uden for DIMS regi. Diplomdata-basen administeres af DIMS’ Diplom-uddannelsesudvalg under DIMS’ be-styrelse ved Sekretær Louice Krandorf.Diplomuddannelsesudvalget holdesløbende orienteret om nye ansøgere ogvil behandle disse ved halv- ellerkvartårlige møder. Læger med diplom-anerkendelse skal selv sørge for at ind-berette og fremsende dokumentationfor CME-point.

Sidst skal der være plads til at nævneden 6. Scandinavian Congress og Me-dicine and Science in Sports i Århus.Det var fire hektiske dage, hvor altklappede og alle deltagere fik et godtfagligt udbytte af kongressen, som hav-de en bred emnesammensætning ogbred international deltagelse. Både deinviterede foredragsholdere og de friepræsentationer var af høj kvalitet.Sidstnævnte lover godt for idrætsmedi-cinsk forskning i Danmark og Skandi-navien. Der må være nogle medlem-mer der ærger sig over, at de ikke var istand til at deltage i denne begivenhed,som først gentages i Danmark om 8 år.Et forsinket godt nytår til alle medlem-mer.

Følgende modtog priser på vegne afderes projektgrupper, fra ve. mod hø.:Præmie for bedste poster: Niels Erichsen, “Manual diagnosis oftalar dysfunction after inversion trauma”.Foredragskonkurrence, 1. præmie: Katja Heinemeier, “Role ofTGF-beta in relation to exercise-induced local collagen synthesis inhuman tendinous tissue”.Foredragskonkurrence, 2. præmie: Mads Kongsgaard Madsen,“Resistance-training improves muscle strength, functional leveland self-reported health in patients with cronic pulmonary di-sease”.Young Scientist Award: Steen Olsen, “Increased muscle mass withcreatine, proteine and carbohydrate supplemention”.

I midten formanden for kongreskomiteen, Bent Wulff Jakobsen.

Priser ved 6th Scandinavian Congress on Medicine and Science in Sports 2002


5

FagforumforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm HellebergRasmussen, formand

Foreningsnyt

Alle læserne ønskes engod vinterferie!

Året der gik2002 har været et arbejdsomt år for

Fagforum for Idrætsfysioterapi, ognogle af de vigtigste sager skal ligeberøres. Vores generalforsamling god-kendte i februar nye vedtægter, derinkluderede et navneskifte og åbnedemulighed for en senere formel god-kendelse fra en faggruppe til et fagfo-rum under Danske Fysioterapeuter.Godkendelsen fik vi af Danske Fysio-terapeuters hovedbestyrelse i juni. Deter ikke fordi det har ændret så megetpå vores funktion i hverdagen, mengodkendelsen anerkendte samtidigstatus som "et bredt fysioterapeutiskarbejdsområde", og det fik betydningfor arbejdet frem mod specialisering iidrætsfysioterapi. Som omtalt i en tid-ligere leder bliver der ikke tale om"idrætsfysioterapi" som selvstændigtspecialistområde, men efter alt atdømme tale om specialisering i "be-vægeapparatet" med en underover-skrift – et subspeciale, om man vil – i"idrætsfysioterapi". De faggrupper/fagfora, der af Danske Fysioterapeuter

er puttet ind under bevægeapparats-paraplyen, har netop færdiggjort ogindsendt "Kompetencebeskrivelse forfysioterapeuter med speciale i bevæ-geapparatet" med tilhørende bilag tilspecialistrådet til brug for det viderearbejde i specialiseringsprocessen.

Det "rykkede" også på det internati-onale område i 2002. IFSP er virkeligved at være et internationalt netværkmed mange interessanter. P.t. er der 17medlemslande fra flere kontinenter,og flere står på spring. Der er næppetvivl om, at "International Federationof Sports Physiotherapy" bliver accep-teret som undergruppe i WCPT. Den-ne formelle godkendelse vil være etvelfortjent klap på ryggen til IFSP'sbestyrelse og til de bagvedliggende,nationale organisationer – i særdeles-hed måske til dem, herunder FFI, deroprindeligt var med til tale for og ar-bejde frem mod stiftelse af en interna-tional organisation.

Bestyrelsens øvrige arbejde i 2002 erbeskrevet i årsberetningen, kan kanfindes og læses på fagforums hjemme-side www.sportsfysioterapi.dk .

Arrangementer 20032003 ser på mødefronten anderle-

des ud end tidligere.Vores årsmøde i februar er reduce-

ret til halvdagsmøde med et barberetfagligt indhold. Årsmødet er faktiskkun bibeholdt fordi vore vedtægterforeskriver at generalforsamlingen –

årsmødets "kerne" – tidsmæssigt skalvære placeret i januar kvartal. Grun-den til det reducerede møde skal fin-des i Danske Fysioterapeuters "Fag-festival 2003 - fra fag til profession",et 3-dages fælles årsmøde for DF ogDF's fraktioner, fagfora og faggrup-per, der afvikles den 20. - 22. novem-ber i Odense. FFI er med til at arran-gere det faglige indhold af fagfesti-vallen og har valgt at satse flestkræfter der. Vi håber, at alle idræts-fysioterapeuter, der har noget atbyde ind med – det være sig til frieforedrag, posterfremstillinger, work-shops eller debatfora – vil tilmeldesig. Det er allerede nu muligt at mel-de sig til via "Fysioterapeuten" ellerDanske Fysioterapeuters hjemmesi-de www.fysio.dk/fagfestival . Nårfestivallens faglige indhold er lidtmere på plads, vil der blive annonce-ret for arrangementet her i DanskSportsmedicin.

Ny hjemmeside i årDanske Fysioterapeuter afholdt i

november 2002 et web-strategimødemed nogle få udvalgte fraktioner,faggrupper og fagfora, herunder FFI.

På baggrund af dette møde harFFI givet DF tilsagn om at indlede etsamarbejde om at lægge FFI's hjem-meside ind under paraplyenwww.fysio.dk – et samarbejde medfordele for begge parter. Herommere på et senere tidspunkt.


6 Fagligt

Scapula og skulderfunktion– to uadskillelige størrelser

I flere år har det i Danmark været dengængse holdning, at skulderbehand-ling skal fokusere på styrketræning afrotator cuff muskulaturen. Dette er sketmed udgangspunkt i cuff’ens funktion– at centrere caput humeri i cavitas gle-noidalis. Desværre har det betydet atalt for mange ukritisk har betragtet“rotator cuff-træningen” som den ene-ste behandling i det brogede skulder-landskab, og derved glemt fundamen-tale fysioterapeutiske behandlingsprin-cipper.

Et af de vigtigste principper er eftermin mening, at man i behandlingenstarter centralt på truncus, og herefterarbejder sig distalt på ekstremiteterne.I skulderbehandlingen betyder det atmange ofte har overset scapula’s vigti-ge funktion for et stabilt og mobiltglenohumeralled (GH-led).

I det følgende vil jeg forsøge at argu-mentere for, at “skulderbehandlingskal stræbe imod at centrere caput hu-meri i cavitas glenoidalis ved at norma-lisere scapula’s stilling, og derved æn-dre cavitas glenoidalis orientering”.

AnatomiFor at kunne elevere armen de ca. 180grader, som er den normale bevægelig-hed for overekstremiteten, skal scapu-la’s lateralrotation bidrage med ca. 60grader, og GH-leddet med ca. 120 gra-der, i alt ca. 180 grader.

Scapula’s rotation foretages primærtaf den superiore og inferiore del af m.trapezius samt m. serratus anterior. Forat disse tre kan fungere optimalt sam-men skal udgangspunktet for trækketvære optimalt. Det betyder i praksis, atden stilling scapula har før elevationenbegynder, altså scapula’s “hvilestil-ling”, skal være korrekt (ill.1).

Fysioterapeut Torben Blenstrup, Viborg-Kjellerup Sygehus. Fotos: Klinisk Foto, Viborg-Kjellerup Sygehus

Scapula anatomiske udformning (entrekant) betyder, at alle tre muskler hargode trækretninger med vinkler til sca-pula’s afgrænsninger hvilket gør arbej-det så økonomisk som muligt.

Scapula’s hvilestilling bestemmesprimært af “ophænget” dannet af m.levator scapula og m. trapezius superi-or. Ændring af scapula’s hvilestillingbetyder ændrede trækretninger for allescapula’s muskler, samt ændring afhvilelængderne for samme. Det vil der-med også sige rotator cuff muskulatu-ren. Selv ved en lille ændring i scapu-la’s hvilestilling forringes cuff’ensfunktion med en grad af efterfølgendeinstabilitet.

Dermed også sagt at det er nødven-digt at fokusere på scapula’s hvilestil-

ling før man arbejder sig distalt modcuff’en.

Den smertefulde skulderDer er flere perspektiver man skal tagehøjde for når man skal beskrive skul-derens skadesanatomi, men specielt toer man altid nødt til at have for øje.Disse er smertereaktionen hos denikke-opererede, og konsekvensen afeventuel immobilisering hos de opere-rede patienter.

Vi kender alle billedet af patientensom sidder i venteværelset og tager sigtil skulderen. Denne protraherede stil-ling af den smertende skulder er dennaturlige reaktion på smerte hos langtde fleste skulderpatienter, men er ikkehensigtsmæssig, når man analyserer dekonsekvenser stillingen har over læn-gere tid.

I mange år har vi kendt begrebersom posturale/fasiske muskler, samtagonister/antagonister. Vi ved også, atposturale reagerer på inaktivitet ved atblive dominante, og fasiske ved at bli-ve svage og slappe, ligesom der vedmuskelkontraktion sker en inhiberingaf antagonisterne for at undgå modar-bejdende aktivitet.

Skulderens protraktion foretagesprimært at m. pectoralis minor, der erpostural og derfor hurtigt bliver kon-trakt. Under m. pectoralis minor løberflere grene fra plexus brachialis, og dis-se nervegrene risikerer at blive klemtunder muskelen. Ved skulderprotrakti-on forlænges m. trapezius superior ogafstanden fra cervikalcolumna til acro-mion forlænges. Dette betyder også atnervernes forløb ud i armen forlængesog at nerverne kommer på stræk. Man-ge skulderpatienter klager derfor overradikulære symptomer, som f.eks.

Ill. 1: Scapulas hvilestilling


Fagligt 7

snurren i fingrene eller ligefrem smerteud i armen.

En anden konsekvens af m. trapezi-us superiors forlængelse er, at acro-mion sænkes og scapula derved me-dialroteres. Herved forlænges de reste-rende scapula rotatorerer m. trapeziusinferior og de nederste takker af m. ser-ratus anterior. M. trapezius inferior ertillige antagonist til den dominante m.pectoralis minor, og der sker en anta-gonist-inhibering.

Scapula’s hvilestilling er således æn-dret, og betingelserne for en optimalscapularotation, samt rotator cuff’enscentrering af caput, er blevet forringet.

En tredje konsekvens af denne de-pression af acromion er, at det subacro-mielle rum mindskes og der dervedopstår impingement tegn eller irritati-on af supraspinatussenen.

Efter operationI de fleste postoperative regimer er deren periode med immobilisering, ellerdelvis immobilisering, som ofte varie-rer fra 3-6 uger. Immobiliseringen skersom oftest med armen ind til kroppen,altså med armen indadroteret. Passerman ikke på, at bandagen som brugestil dette monteres rigtigt, og er patien-ten ikke velorienteret, sker det desvær-re tit at armen ikke hviler i bandagen,men hænger i den. Tillige sker det ofteat bandagen monteres så skulder stårprotraheret. I begge tilfælde vil skades-mekanismen fra ovenstående om den“smertefulde skulder” indtræde.

Selv om bandagen monteres rigtigt,kan det ikke undgås at skulderens ind-adrotatorer påvirkes efter lang tids for-kortning. Her er det primært m. teresmajor og m. subscapularis, som bliverkontrakte og hindrer udadrotation iskulderen. Derved bliver fleksionenogså begrænset, da dette fordrer udad-rotation i GH-leddet.

Et andet problem ved kontrakte ind-adrotatorer er også, at scapula’s rotati-on bliver for “hurtig færdig” og eleva-tionen derved begrænses. Dette for-veksles ofte med periarthrose, da manved fiksering af scapula’s angulus infe-rior oplever, at scapula og humerus be-væger sig i forholdet 1:1 og ikke de ca.1:3, som er normalen.

BehandlingUanset hvilken type skulderpatientman arbejder med, skal behandlingen

først og fremmest stræbe efter at gen-skabe bevægelighed og stabilitet, ikkekun i GH-leddet, men også i claviklensled, som ikke kan undgå at blive påvir-ket af immobilisering. Caput skal cen-treres i hvile og under bevægelse, såalle muskler skal have optimale træk-retninger og hvilelængder.

At bevidstgøre patienten om måletmed behandlingen er derfor en rigtiggod idé for at opnå størst mulig comp-liance. Tegn på patienten (ill. 2). Brugplancher eller tegninger til at forklareden grundlæggende funktion af skul-deren. Langt de fleste patienter forstårdette og bliver motiverede for behand-ling.

At indlære og opøve korrekt scapulahvilestilling foregår derfor også nem-mest, hvis fysioterapeuten benytter sigaf 2 spejle så patienten kan se hvornårøvelsen er udført rigtigt (ill. 3).

Før styrke- og stabilitetstræningstarter er det vigtigt at udspænde kon-trakte muskler. Oftest vil det dreje sigom m. pectoralis minor, m. teres major,m. subscapularis og m. deltoideus an-terior. Der kan selvfølgelig også væretale om andre muskler, f.eks. m. cora-cobrachialis og m. biceps brevis. Det ta-ger man naturligvis højde for. Udspæn-dingen kan ske manuelt af fysiotera-peuten kombineret med hjemmeøvel-

ser for patienten. Vær også opmærk-som på, at den posteriore del af GH-leddets kapsel ofte er stram, og kapslenderved “presser” caput op mod anteri-or del af acromion.

At give en entydig beskrivelse af,hvordan behandling af skulderpatien-ter skal foretages, er vanskeligt. Der ermange faktorer som spiller ind, og ikketo patienter skal behandles på sammemåde. Dog er der nogle punkter somman skal være opmærksomme på itræningen:

• Når man begynder at instruere istabilitet og styrketræningsøvelser erdet vigtigt, at patienten indtager kor-rekt scapula hvilestilling, så alle musk-ler opnår optimal trækretning og ud-gangslængde. Er der tale om en øvelsefor en specifik muskel kan det oftevære en fordel at forkorte denne, såden kan arbejde i indre bevægebane,hvilket gør arbejdet for musklen lette-re.

• Under bevægeanalysen er det vig-tigt at vide hvordan den optimale be-vægelse ser ud. Det er ikke altid mankan bruge den “raske” side til at sam-menligne med, da mange også er på-virket i denne.

Hvis der er nedsat udadrotation iGH-leddet vil patienten lave en kom-pensatorisk indadrotation til sidst i be-

Ill. 2: Venstre scapula står medialroteretog skulderen er protraheret.

Ill. 3: Patient foran 2 spejle.


8 Fagligt

vægelsen og/eller adducere angulussuperior (ill. 4). Kompensatorisk ad-duktion forekommer også hvis m.rhomboidei er stramme/dominante iforholdet til den øverste del af m. ser-ratus anterior.

• Når vi taler om træning er derutallige forskellige træningsprincipper.

Jeg mener det vigtigste er at trænemuskler til det de skal bruges til. F.eks.skal rotatorcuff’ens muskler primærtstabilisere GH-leddet. Jeg tror ikke m.infraspinatus bliver bedre til at lave de-pression/retraktion af caput ved attræne udadrotation med albuen indtilkroppen.

Cuff’en trænes bedst med stabilise-rende øvelser. Mange svømmere harproblemer med instabilitet pga. denstore bevægelighed der fordres. Et afderes problemer er imidlertid at bevæ-gelse i vandet ikke stiller særlig storeproprioceptive krav, og at cuff-musku-laturen derfor ikke stimuleres nok i for-hold til de mange dynamiske gentagel-ser. Derfor er det heller ikke optimalt,at diverse forebyggende træningspro-grammer oftest kun indeholder øvelserfor at opnå større styrke.

Sådan gør jegHvilke øvelsesredskaber der anvendeser fysioterapeutens valg. Træning medelastikker har den fordel, at alle nemt

kan anskaffe dem og udføre træningenhjemme. Ulempen er at det er svært atstyre belastningen, som øges i takt medelastikkens udspænding. Håndvægteer nemmere at kontrollere, men nogetdyrere i anskaffelse. Mange benyttersig af de maskiner som fysioterapiernehar investeret i. Disse er dog svære forpatienterne at tage med hjem, og hjem-metræningen bliver derfor besværlig-gjort.

Personligt foretrækker jeg håndvæg-te og patienterne kan selv konstrueresådanne af små eller store sodavands-flasker med vand eller sand i.

Start med at træne de muskler somskal placere scapula, hvilket vil sigeophænget og rotatorerne. Da det ogsåer disse muskler, som er med til at givestabilitet, kan vi med lidt variation iøvelsesvalget opnå god stabilitet ogmobilitet af scapula.

Nu kan vi bevæge os distalt modGH-leddet og de muskler som harfunktion herover.

Stabilitetstræning er meget vigtig forGH-leddet. Vi har aldrig været i tvivlom at det er vigtigt at træne balance forknæ og ankel. Men da skulderleddet eret meget mere ustabilt led, og langt defleste skulderproblemer er instabilitets-relaterede, bør stabilitetstræningen

også fylde det meste af et skuldertræ-ningsprogram (ill.5).

For at kunne centrere caput i cavitaser det for det meste caputs depressorer,som skal styrkes/koordineres. Depres-sion foretages af udadrotatorerne m.infraspinatus, m. teres minor samt ind-adrotatorerne m. teres major og m. sub-scapularis. Det handler altså om at ska-be balance mellem de to muskelgrup-per.

Da indadrotatorerne ofte er stram-me/dominerende er det vigtigt at m.teres minor og m. infraspinatus facilite-res under arbejdet. Her er det vigtigt atsikre sig, at der ikke er restriktioner hospostoperative patienter (ill. 6).

Supraspinatus-musklen er også envigtig depressor af caput. Dennes funk-tionen er primært i begyndelsen af be-vægelse, hvor den laver nedadglidningaf caput. Derfor kan vi heller ikke træ-ne m. supraspinatus med store abduk-tionsbevægelser, da den større og stær-kere m. deltoideus så vil overtage ar-bejdet.

Man kan dele stabilitetstræningenop i flere stadier: Dynamisk med dista-le ende fixeret, statisk med distale endefri samt dynamisk med distale ende fri.Vigtigt er det, at sidste stadie inklude-res, og den efter min mening bedste

Ill. 4: Kompensatorisk indadrotation i ven-stre GH-led.

Ill. 5: Statisk stabilitetstræning. Træ-ningsarmen (ve) holdes helt i ro, mens pt.trækker med højre i forskellige retninger.

Ill. 6: Fleksion med facilitering af udad-rotatorerne.


9Fagligt

måde at træne dette på er med “Body-blade” eller et tilsvarende redskab (ill.7). Det er kun fantasien, som sættergrænser for hvordan stabilitetstræning

Ill. 7: Dynamisk stabilitetstræning med"Bodyblade".

kan gøres, men husk: scapula skal værestabil og “steady” under øvelserne.

Afsluttende kommentarAt beskrive den endegyldige skulder-behandling med ord er en umulig op-gave. Der er ikke to patienter som erens, og der vil altid være individuellehensyn at tage hensyn til i behandlin-gen.

Der er dog nogle ting, som jeg ople-ver går igen i behandlingen af skulderpatienter, og det er disse jeg har forsøgtat beskrive. Vil man være god til skul-derbehandling er det først og fremmesten bydende nødvendighed at kendeden funktionelle anatomi og bevæge-mønstrene. Der må også være acceptaf, at der ikke er nogen facitliste for be-handlingen og ingen færdige behand-lingskoncepter. På grund af kompleksi-teten, og de mange led involverede iden samlede bevægelse, må den enkel-te “case” vurderes som et eneståendetilfælde.

Det kan sagtens være, at der blandtlæserne er nogle, som er helt uenigemed hvad jeg skriver. Det er godt! –Hvis vi alle bliver enige kommer viikke videre, og så stopper udviklingen.

Vær kritisk – tro ikke, at den der råberhøjst altid har ret.

Det dejlige ved at arbejde med skul-derbehandling er bl.a. at det er et om-råde, hvor man får de fleste oplysnin-ger ved at bruge sine øjne, idet de fle-ste strukturer ligger superficielt. Detman ikke kan se, kan man oftest analy-sere sig frem til ud fra det givne. Detvigtigste er derfor, at du bruger dineøjne godt og forholder dig til det dukan se. Spørg dig selv: – “Hvad kan jegse og hvilke konsekvenser har det?” –“Hvilke strukturer bliver stresset, afdet jeg ser, og passer det med patien-tens symptomer?” – “Hvad kan jeggøre for at skabe optimale anatomiskeforhold igen?”.

For at begrænse skriveriet har jeg medvilje ikke inddraget truncus-stabilise-ring i artiklen, men denne del af be-handlingen er selvfølgelig også vigtigfor at opnå glenohumeral stabilitet.

Kontakt:

Fysioterapeut Torben BlenstrupMail: [email protected]


10 Fagligt

En vigtig prediktor for skelettets styrkeer knoglemassen (bone mineral densi-ty, BMD), idet risikoen for at få etknoglebrud er omvendt relateret tilknoglemassen. Såfremt man ved træ-ning kan øge knoglemassen, er dettesåledes et indirekte bevis på, at træningmindsker risikoen for knoglebrud.

Imidlertid er der en lang række an-dre faktorer, som også påvirker risiko-en for knoglebrud, f.eks. knoglens stør-relse, den tredimensionelle knogle-struktur, muskelfunktion, balance ogfaldtendens. Der foreligger imidlertidogså data som indikerer, at øget fysiskaktivitet hos kvinder i den modne al-der giver øget risiko for håndledsbrud.Dette skyldes sandsynligvis, at den fy-siske aktivitet øger den totale ekspositi-onstid, hvor personen risikerer at falde.På samme måde er det vist, at hård fy-sisk træning hos mænd øger risikoenfor brud i rygsøjlen. Det kan skyldes, atøget aktivitet giver flere traumer medderaf følgende risiko for brud.

Der foreligger også et andet pro-blem: Selv om træning i ungdomsåreneøger knoglemassen, så ved man ikkemed sikkerhed, hvad der sker efter af-sluttet idrætskarriere. Er den aldersre-laterede osteoporose større blandt tidli-gere idrætsaktive end blandt tidligeresportsligt inaktive personer? Dette er afklinisk interesse, idet netop osteoporo-se-relaterede brud først optræder i denældre patientgruppe.

Træning i ungdomsårenemindsker risikoen for knoglebrudi alderdommenMagnus Karlsson, Fredrik Nyquist och Caroline Karlsson, Ortopediska kliniken,Universitetssjukhuset UMAS, Malmö

Såfremt man kan vise, at knoglemas-sen hos ældre forhenværende idræts-aktive er større end hos en jævnaldreneidrætsinaktiv kontrolgruppe, får manen indikatior for, at træning har enfrakturreducerende effekt. Imidlertidkan man kun med sikkerhed sige, atidræt har en fraktur-reducerende ef-fekt, såfremt man kan dokumentere, attidligere idrætsaktive har lavere fraktu-rincidens (hyppighed).

HypoteseVed undersøgelsens start stillede vi osderfor følgende spørgsmål:1. Har aktive idrætsudøvere størreknoglemasse end kontroller?2. Har forhåndværende idrætsaktivestørre knoglemasse end kontroller?3. Har forhåndværende idrætsaktivefærre osteoporose-relaterede knogle-brud?

Større knoglemasse og færrebrudI studierne blev knoglemassen (måltmed DXA røntgenteknik) og knogle-strukturen (målt med ultralyd) under-søgt hos 22 aktive mandlige fodbold-spillere, ligesom 128 forhåndværendemandlige fodboldspillere (alder 19-85år) med aktiv fodboldkarriere afsluttetfor 1 - 65 år siden blev sammenlignetmed 138 alders og kønsmatchede kon-troller, som ikke dyrkede idræt i ung-domsårene.

Endelig blev hyppigheden af fraktu-rer hos 454 forhåndværende fodbold-spillere (alder 50 - 94 år) sammenlignetmed kontroller med samme alder.

Vi fandt, at knoglemassen var 12%højere hos aktive fodboldspillere, 10%højere hos forhåndværende fodbold-spillere med afsluttet karriere for 5 årsiden, 5% højere hos dem, som havdeafsluttet karrieren for 16 år siden og 3%højere hos dem med afsluttet karriere25 år tidligere sammenlignet med kon-

I litteraturen foreligger der data somklart viser, at fysisk aktivitet i ung-domsårene har en gunstig effekt påskelettet.


11Fagligt

trollerne (figur 1). Hos forhåndværen-de fodboldspillere, nu over 65 år medafsluttet idrætskarriere for 30 - 50 år si-den, fandt vi en tendens til højereknoglemasse.

Med ultralyd af hælbenet fandt vihøjere værdi hos ældre tidligere idræts-aktive, og vi fandt tillige, at.tidligereidrætsaktive havde et lavere antal oste-oporose-relaterede knoglebrud samttotalt et lavere antal brud. (figur 2).

KonklusionDisse data understøtter hypotesen, atfysisk træning i ungdomsårene reduce-rer risikoen for knoglebrud i alderdom-men. Årsagen hertil er usikker, men enblivende effekt på skelettets struktur,knoglernes størrelse, muskelfunktion,balance og faldtendens er alle faktorer,som kan påvirkes af idræt, og somhver for sig eller tilsammen kan redu-cere frakturforekomsten efter afsluttetidrætskarriere.

Samfundet vil derfor formentligt ifremtiden stå med et langt større pro-blem med osteoporose-relateredeknoglebrud, såfremt de politiske an-svarlige ikke tager hensyn til ovenstå-ende i forbindelse med beslutningerom fremtidig skolegymnastik samt for-deling af midler til idrætsforeninger ogfriluftsorganisationer.

Korrespondance:

Magnus KarlssonOrtopediska kliniken, Universitetssjuk-huset UMAS, SE - 205 02 MalmöTel: 040-331000, Fax: 040-336200, Email:[email protected]

Denne artikel er oversat fra “SvenskIdrottsmedicin” nummer 4/2002 med tilla-delse fra forfatterne og Svensk Idrottsmedi-cin.

Figur 1. Knoglemassen (BMD) hos aktive fodboldspillere, forhåndværende fod-boldspillere og kontroller relateret til aldersgrupper.

Figur 2. Antaller af individer med knoglebrud hos 454 forhåndværende fodbold-spillere (50 - 94 år gamle) sammenlignet med 908 kontroller med samme alder


Fagligt12

IntroduktionI de seneste årtier har osteoporose(knogleskørhed) haft tiltagende bevå-genhed, idet flere og flere individerrammes af tilstanden. Osteoporose eren sygdom, som tiltager med stigendealder og som hyppigst rammerkvinder. Sygdommen medføreren øget risiko for knoglebrud.Antallet af osteoporoserelateredeknoglebrud er steget markant iden sidste halvdel af 1900-tallet,og har resulteret i store individu-elle lidelser samt store udgifterfor samfundet.

De frakturer, som oftest ses vedosteoporose, er brud i rygsøjlenog lednære brud i hofter, skuldreog håndled.

Årsagerne til stigningen i an-tallet af disse frakturtyper er, atantallet af ældre i befolkningen ersteget markant, og at osteoporoseer blevet mere almindeligt hos ældremennesker. Det kan delvist forklaresved ændret livsstil, med bl.a. mindrefysisk aktivitet i befolkningen. Andrekendte risikofaktorer er høj alder, kvin-de, arveligt disponeret, lav kropsvægt,rygning, visse farmaca og visse syg-domme.

I det kliniske arbejde er det af størstevigtighed, at man kan identificere indi-vider, som har øget risiko for at bliveramt af osteoporose. En af de kendterisikofaktorer for knoglebrud er lavknoglemasse. Knoglemassen måles idag bl.a. med Dual X-ray Absorptiome-try (DXA-scanning), en slags røntgen-undersøgelse, og med Quantitative Ul-trasound (QUS), en slags ultralydsun-dersøgelse.

Lav knogletæthed (BMD) korrelerermed risikoen for knoglebrud. Det er år-sagen til, at regional knogletæthed/knoglemasse har så stor interesse i dag.

Der findes nu overbevisende data-dokumentation for, at fysisk aktivitet,

Træning og regional knogletæthedAf Håkan I. Magnusson og Magnus K. Karlsson, Ortopediska Klinikken, Universitetssjukhuset MAS, Malmö

først og fremmest hos børn i vækst,medfører en øget knoglemasse. Træ-ning kunne således være en mulig vejtil at forbedre den generelle knoglestyr-ke i befolkningen og således mindskerisikoen for knogleskørhedsbrud.

Visse data tyder imidlertid på, atknoglemassen kun øges i de skeletdele,som belastes og ikke generelt i helekroppen (fig. 2). Hvis disse undersø-gelser er valide, må træningsprogram-mer sammensættes således, at man be-laster de skeletdele som senere i livetrammes af knogleskørhedsbrud, f.eks.på lårbenshalsen (collum femoris).Med baggrund i ovennævnte har dersamlet sig et ønske om at kortlæggeden regionale udvikling af knoglemas-sen hos trænede individer.

Fysisk aktivitet og regional knog-lemasseMange af de data, som præsenteres ef-terfølgende, stammer fra afhandlingen“Fysisk aktivitet og regional benmas-sa” af Håkan Magnusson, Lunds Uni-versitet 2002. Disputatsen består af femdelarbejder, som diskuterer effekten affysisk aktivitet på knoglemassen lokalti belastede og ikke-belastede dele afskelettet.

I det første delarbejde, en epidemio-logisk tværsnitsundersøgelse, inklude-res 76 mandlige fodboldspillere samt24 mandlige inaktive kontrolpersoner.Spillerne på de forskellige hold træne-de i gennemsnit mellem 6 og 12 timer

per uge. Der var ingen forskel iknoglemassen mellem fodbold-spillerne på forskellige trænings-niveauer. Derimod havde spiller-ne 13% højere knoglemasse i hof-ten og 24% højere værdi i hælbe-net end kontrolpersonerne. Stig-ningen i knoglemassen korrelere-de med træningstiden op til 6 ti-mers træning per uge. For hvertimes ekstra træning steg knogle-massen 3,3% i hoften og 5,9% ihælbenet. Træning ud over 6 ti-mer per uge medførte ikke no-gen yderligere stigning i knogle-massen.

Det ser således ud til, at knog-lemassen stiger til det niveau, somkræves for at klare de belastning, somknoglen udsættes for. (fig. 2)

Studier af kraniet som model foren ikke belastet knogleI to følgende delarbejder studerede Hå-kan Magnusson den øverste del af kra-niet, idet denne knogledel betragtessom den eneste, som ikke er vægtbela-stet. Øvre del af kraniet defineres somøvre halvdel af området mellem hage-spidsen og issen.

I det andet delarbejde sammenligne-de man de samme 67 fodboldspilleremed de samme 24 kontrolpersoner,som i første delarbejde. Knoglemassenviste sig at være 10% lavere i den øver-ste del af kraniet hos fodboldspillernesammenlignet med kontrolpersonerne(fig. 1).

Desuden sammenlignede man 128mandlige forhenværende fodboldspil-lere med 138 mandlige kontrolpersonermed samme aldersfordeling (20 - 85år).


13Fagligt

Materialet blev opdelt i 10 års grupper.Med stigende alder aftog forskellenmellem grupperne.

Efter 70 års alderen (den alder hvorknogleskørhedsbruddene stiger ekspo-nentielt) fandt forfatterne ingen forskeli knoglemassen i kraniet og i hofternemellem fodboldspillergruppen og kon-trolgruppen. Det ser således ud til, ateffekten af fysisk aktivitet på knogle-massen i de yngre aldersgrupper ikkekan påvises i alderdommen hos dem,som stopper med idræt i en ung alder.

I det tredje delarbejde følges 32kvinder og 12 mænd som pådrager sigen hoftenær fraktur prospektivt i et årefter skaden. Knoglemassn faldt vedkontrol 13 mdr. efter bruddet i detbrækkede lårben med 14% mod kun4% på den raske side. Modsat varknoglemassen steget med med 4% iden overste del af kraniet i samme pe-riode. Når knoglemassen aftager i denikke frakturerede side antages det, atdet er den nedsatte aktivitet, som er år-sagen til forandringerne.

Tallene tyder således på, at knogle-massen i øverste del af kraniet - en ikkebelastet region - påvirkes i modsat ret-ning i forhold til vægtbelastede regio-ner ved øget og ved reduceret fysiskaktivitet.

Periost (knoglehinden) påvirkerknoglestrukturenI de sidste to arbejder undersøgesknoglemassen lokalt i underbenet hosmandlige personer med langvarigtskinnebensbetændelse (Shin splint, pe-riostit, tibiasyndrom). 18 personer medperiostit, som trænede mindst 4 timerper uge, blev sammenlignet med 16personer, som trænede 2 timer per ugepå motionsniveau, og med 18 konkur-rence idrætsudøvere uden skinnebens-betændelse.

Knoglemassen i skinnebenet, sva-rende til det ømme område, var 15%lavere hos idrætsudøvere med skinne-bensbetændelse sammenlignet medmotionisterne og 23% lavere end kon-kurrenceidrætsudøverne. Modsat varknoglemassen højere i flertallet af an-dre vægtbelastede regioner i skinnebe-net og hofteregionen hos patienternesammenlignet med de inaktive kontrol-personer, mens det var lavere end hosde idrætsaktive kontrolpersoner.

I behandlingsperioden steg knogle-massen med 19% svarende til det

ømme område, således at knoglemas-sen nu kom op på niveau med kontrol-lerne. I de øvrige vægtbelastede regio-ner forblev knoglemassen uændret isamme periode.

De sidste arbejder viser således, atknoglehinden i en vis grad påvirkerunderliggende knogle og at symptom-frihed og muligvis operativ behandlingvil medføre normalisering af knogle-massen.

Kontaktadresse:

Håkan I. Magnusson og Magnus K.KarlssonOrtopediska Klinikken, Universitets-sjukhuset MASSE - 20502 Malmö, Sverige

Tel: + 46 40 331000Fax: + 46 40 336200Mail: [email protected]

Fig. 1

Fig. 2


”Det lugter lidt – men det gørgodt bagefter!”Det er nok et af de udsagn, som vil bli-ve hængende i luften et godt stykke tidefter FFI’s LaSanta kursus i fjor. Hvaddet drejer sig om ? Ja, det kommer jegtilbage til! Kurset vil sikkert ikke kunblive husket på de gode bemærkningerog sjove indfald, men det er nu allige-vel det, som står klarest i min hukom-melse nu her bagefter, hvor den dagli-ge trummerum igen har sneget sig indpå mig. Udover det faglige, forstås.Nååå….ja, og så lige de pragtfulde cy-kelture!

Der sker altså et eller andet…Hvorfor nu flytte sig flere tusinde kilo-meter for at komme på kursus? Tja…der sker altså et eller andet med sådanen stor gruppe kursusdeltagere, når deflyttes så langt væk. Det er måske lidtsvært at forklare, men noget i retningaf at hele intensiteten i livsudfoldelser-ne stiger. Lidt a la højskoleophold, hvisnogen skulle ha’ prøvet dette. ”Livetspises i store mundfulde” kunne detmåske hedde i det poetiske hjørne. Detkan være svært at bevare pessimismen.Solen skinner. Talenterne blomstrer.Kort sagt – mere af hele! (næsten). Ja,jo… der er selvfølgelig også lige detmed vejret, der er unægteligt nogetvarmere på Lanzarote end herhjemmepå den tid af året.

Spiderman i 11.000 meters høj-de…Der blev taget hånd om os kursister fraførste færd af et erfarent hold af kur-susledere, undervisere og mange flere.Flyselskabet sørgede for at vi ikke komtil at kede os på turen derned – den for-løb med filmen Spiderman kørende i11.000 meters højde. Hjemmevant un-

FFI-kursus på LanzaroteStemningsreferat af Svend B. Carstensen, kursist

der de sydlige himmelstrøg fik kursus-ledelsen hurtigt efter ankomsten sta-blet indtil flere særdeles hyggelige ar-rangementer på benene. Den lokalemad- og vinkultur er absolut ikke atforagte. Og sådan gik det slag i slaghele ugen. For nogens vedkommendemere vådt end for andre – ja, rygter vilvide at flere sågar hoppede i svømme-pølen i nattens mulm og mørke. Nej,bare rolig – jeg nævner ingen navne.Det hele kulminerende med den tradi-tionsrige mini-triatlon, hvor selv ældrefysioterapeuter demonstrerede en im-ponerende fysisk form. Vinder blev …det kan jeg faktisk ikke huske, men detvar ikke underviser-holdet. Og hermedblev en årelang æra brudt!

Måneagtigt landskab…Landskabet er helt specielt på øen.Umiddelbart forekommer det goldt,næsten måneagtigt, i sorte og mørkenuancer. Dette skyldes at øen er dæk-ket af lava og aske efter en række vul-kanudbrud i det 18. og 19. århundrede.Et stort antal større og mindre vulkan-kratere findes rundt omkring. Små rød-lige marker afgrænset af sirligt stable-de lavasten bryder det mørke sceneri.

Alt dette og meget mere kan oplevespå nært hold fra sadlen på den tohjule-de jernhest. Det kan varmt anbefales.

Som en stor hvid labyrint…Kursusstedet, LaSanta Sport, har enmeget ejendommelig udformning. Vedførste øjekast forekommer det mest afalt som en stor hvid labyrint. Men vednærmere eftersyn kan man godt se, atder i virkeligheden er en masse sam-menklumpede lejligheder i op til 2 eller3 planer, adskilt af små veje eller gan-ge, foruden en række torve, som synestilfældigt spredt rundt i bebyggelsen.Dertil kommer en lang række forskelli-ge idrætsfaciliteter placeret tæt om-kring hele komplekset. Hen mod slut-ningen af ugen var det faktisk muligtpå nogenlunde betryggende vis at fin-de tilbage til ens lejlighed.

Når man så har lært at finde rundt,kunne man – næsten – gratis benyttesig af alle disse forskellige idrætsfacili-teter, og til de aktiviteter som kræverudstyr, kunne dette også lånes. Alledisse fortræffelige tilbud havde vi dogkun begrænset tid til, for vi var jo påkursus og havde en undervisning, somskulle følges.

Kursus- og mødereferater14

Kursusdeltagerne 2002


Håndens glæder…Undervisningen. Jo, først var nogen afos ved at få ”Powerpoint’itis”. Men såkom vi op af stolene for at øve tests oghåndgreb. Og man måtte endnu engang sande, at meget af det som ikkebliver brugt i dagligdagen stille og ro-ligt, men sikkert, går i glemmebogen.Den – glemmebogen, altså – kan hel-digvis rimelig hurtigt åbnes igen, ogdertil bidrog den erfarende flok af un-derviserne jo på glimrende vis. Nyt oggammelt blev præsenteret. Spørgsmålog diskussioner. Erfaringer og nysger-righed.

For vi kan jo alle sammen blive dyg-tigere. Som nu med ”hånden”, der ind-gik i kursets pensum. Måske havde un-derviseren en formodning om, at den-ne legemsdel ikke interesserede os såvoldsomt meget – i hvert fald blev denforsøgt ”solgt” på følgende måde:”Tænk på hvor mange glæder den hargivet Jer!” Spredt fnisen. Hertil en del-tager kommentar: ”– og andre!” Høj-lydt latter! Så gik vi i gang med hån-den.

Og hvad gør man ved en negl, somhar fundet et ordentligt gog, og nusmerter voldsomt på grund af et kraf-tig tryk fra den underliggende blod-

samling? Man tager borer et lille hul ineglen med en opvarmet nål, så tryk-ket kan lettes. ”Det lugter lidt, men detgør godt bagefter!”

Lise for krop og sjæl…Ind mellem de intense undervisnings-dage var der heldigvis også placeret enenkelt fridag, som alle vist nød i fuldedrag. Den blev for mit vedkommendebrugt på en meget dyr – lejet – racercy-kel. Og kan du forestille dig følgende:Efter at have cyklet det meste af dagen,forceret indtil flere bjerge, at kunne ka-ste sig ud i Atlanterhavets varme og

15Kursus- og mødereferater

Svend B. Carstensen

salte vand for her at blive løftet op un-der den blå himmel af hver eneste af dekraftige bølger. En lise for krop og sjæl!Blev du misundelig? Det var også me-ningen!

Der instrueres og observeres ....

.... og der øves


For første gang nogen sinde inviterededen Europæiske Judo Union – EJU- `sMedical Commission de europæiskenationale judoforbunds læger til dis-kussion om kommissionens arbejdeomkring doping og idrætsskader.

Seminaret blev afholdt i forbindelsemed det årlige trænerseminar på Mal-ta. Når man samlede både læger ogcoaches var det for at understrege, atlæger ikke kun skal bruges til at be-handle skader, men også skal indgå i etkonstruktivt udviklingsarbejde. Såle-des lagde man op til at lægernes anato-miske, fysiologiske og ikke mindst ud-viklingsmæssige viden anvendes i træ-nings tilrettelæggelse, udarbejdelse afkampregler, og politikker med det for-mål at forebygge skader.

Hele problematikken er aktuel paral-lelt med andre idrætsgrenes – hvorisær håndbolden´s skader på et senestehar været debatteret.

Da jeg netop er med i en trænernet-værksgruppe hvor vi allerede er i gangmed at se på sikkerhed i forbindelsemed judo og børnetræning, var jeg ikkelang tid om at bestemme mig for at del-tage. Den hjemlige accept fik jeg ved atforeslå at seminaret blev kombineretmed familieferie samt træning i enMaltesisk judoklub.

En kedelig efterårsdag kørte vi tilHamborg for at stige på flyet til Malta.På Malta var det stadig sommer, såmens familien inspicerede øen deltogjeg i et meget spændende seminar.

Ud over medical commision deltog15 læger og ca. 35 coaches. Seminaretsprogram var dels opdelt for disse togrupper og dels fælles. Desuden del-tog, som repræsentant og observant fordet internationale judoforbund IJF, pro-

Judo-medicinsk seminarReferat fra European Judo Union´s medical and education seminar påMalta 18.-20. oktober 2002.

Holger-Henning F. Carlsen, læge, Dansk Judo og Jiu-jitsu Union

fessor Ryozo Nakamura fra Japan.Seminaret indledes med velkomst

ved EJU´s uddannelses præsident En-vic Galea og Maltas minister for sportog kultur.

Medicinsk håndbogLauri Malinen fra Finland gennemgikminutiøst EJU´s ny ”medical hånd-bog”:

Dopingkontrol: Afvikling af do-pingkontrol i EJU er grundigt beskre-vet. Til et EJU-stævne kræves doping-kontrol-faciliteter: et stort kontrol loka-le, 2 rene toiletter, ikke mindre end 32doping officials, idet der ved EM og a-turneringer testes 2 i hver vægtklasse –altid vinderen og så en af de øvrigemedaljetagere.

Det pointeredes at det rette udstyrskal være til stede, så som tilstrækkeligantal plomberbare glas , væske, stan-dard skemaer på forskellige sprogo.s.v. Der taltes om vigtigheden af atudvise nøjagtighed ved prøvetagnin-gen, idet prøver er dyre, og selv denmindste procedurefejl kan få betydningi en eventuel civil retssag . Der taltesogså om en forøget satsning på off con-test prøver.

Det er derudover ikke nok for EJU atet laboratorium er godkendt af WADA– det skal også være hurtigt, for at EJUvil accepterer det.

WADA havde i øvrigt netop offent-liggjort et revideret udkast omkringdoping, et digert juridisk værk somskulle læses og kommenteres, så derhelt sikkert ikke var tid til udskejelserom aftenen.

Stævneafholdelse: Øvrige forhold iforbindelse med international stævne-afholdelse blev gennemgået: Haltem-

peratur, luftfugtighed og støjniveau –kan dommeren høres, så farlige situati-oner stoppes? – og antal officials, ogkrav til førstehjælp. Sygehus skal kun-ne nås inden for 15 min. Ambulanceskal være til stede eller kunne kommeog køre en tilskadekommen på hospitalinden for 15 min. Der skal være et vel-udstyret førstehjælpsrum. Der skalvære en læge pr. måtte samt en til øvri-ge personer og en ledende læge.

Det pointeres at kun læger kan kal-des på måtten – paramedicinsk perso-nale (fysioterapeuter og andre første-hjælpere) har ingen adgang til måtten,hvilket begrundes dels med sikkerheddels med jura. Der var megen snak om,hvad man må foretage sig på måtten –emnet blev ikke helt uddebatteret, menender nok med, at der som hovedregelkun må hentes hjælp til blødninger ogeventuelt til meget korte undersøgel-ser. Der var en del snak om hvor man-ge læger et hold kunne medtage, spe-cielt russerne ville have mindst 3 lægermed.

En stor mundfuld for stævnearran-gører, stævnelæger, udøvere og derescoaches.



Blandt de øvrige emner hæftede jegmig især ved følgende:

Skaderegistrering: Man har igen-nem 1 år registreret skader på standardark med angivelse af vægtklasse, køn,diagnose (efter en visuel undersøgel-se). En mere detaljeret registrering vilselvfølgelig være interessant, men sværat gennemføre dels på grund af ”reglerom undersøgelse på måtten” og delspå grund af at ikke alle lande accepte-rer registrering af deres kæmpere.

Deltagerbegrænsning: Der kom for-slag om at personer over 120 kg ikkeburde kunne deltage i en judoturnering– dette begrundedes med sikkerheds-og helbredsmæssige samt æstetiske (!!)forhold. Desuden findes sådanne regleri brydning og boksning. Forslaget gavanledning til ophidset diskussion ogder blev bestemt ikke vedtaget noget!

Bælteprøver: Der snakkedes omensartede europæiske regler for bælte-prøver. Bælteprøver eller graduering eregentlig det undervisningssystem somJirogo Kano præsenterede allerede i1882 da han præsenterede judoen forførste gang – judo var dengang tænktsom et træningskoncept med det for-mål at styrke den fysiske udvikling hosdatidens skoleelever.

Ideen med graduering er i dag atklassificere judokæmperne efter dereskunnen, således at en kæmper ved,hvor meget hensyn man skal udviseoverfor sin partner til træning, og for atkunne lave fair play i konkurrencer,blandt andet for at minimere skader.Bælteprøver har som bekendt sidenvundet indpas hos andre kampsports-grene som f.eks. i karate i 1926.

I dag findes der ingen internationaleretningslinier, og EJU registrerer kungrader over 6. dan (6. sorte bæltegrad)– og så høje grader findes ikke i Dan-mark.

Børn: Dr. Maximilien Jung fraSchweiz holdt en meget spændendeforelæsning om børns udvikling, medvægt på hvornår man kan tillade sig attræne hvad, set i forhold til modningog tilvækst af knogler, sener, muskler,lungekapacitet og psyke (cerebral mod-ning). Herudover talte han meget ombørn og hovedpine. Han mente at etbarns klage over hovedpine efter kastskulle tages alvorligt. Dels var der denakutte hovedpine, dels mente han at80% fik varige små skavanker som in-

fluerer på koncentrationen ved f.eks.læsning af avis og genkaldelse af detlæste efter forstyrrende afbrydelse.

Der er ingen EJU politik for børn un-der 14 år – nok et problem, da en stordel af judoudøverne er unge. I Frank-rig er der over 500.000 judobørn under14 år. Vi drøftede derfor om der kanetableres fælles retningslinier, menogså her er der divergerende nationaleholdninger.

Der er for eksempel store nationaleforskelle på, hvad der opfattes som sik-ker judo og hvilke teknikker, der er far-lige. F.eks. lærer danske børn teknikkersom ikke må anvendes i Tyskland – ogomvendt. Det er naturligvis udtryk forat der er behov for såvel faglig som po-litisk justering. Da børnesikkerhed na-turligvis skal vægtes langt højere endnationale interesser må udarbejdelse affælles europæiske standarder være i al-les interesse.

Træneruddannelse: Vi kom også indpå fælles europæisk træner uddannel-se, hvor der formuleres krav til de for-skellige træner-subgrupper, såsomklubtræner, pige- , drenge-, børne-,ungdoms- voksen og handicaptrænerog EJU krav for landstræner. Man gjor-de en del ud af at skelne mellem trænerog coach.

Der taltes om træningsmiljøer somf.eks. judoskolen i Salzburg. Der ermange overvejelser om hvor talenterneskal opholde sig for at sikre sig debedst mulige sociale-, uddannelses- ogtræningsmæssige vilkår. Hvad er bedstfor de 16 - 17 årige? Hvorfor dropperså mange ud af sporten når de flytterhjemmefra? Kan man ændre på det vedat lave træningsmiljøer og. uddannel-ses tilbud?

Succes: Anna fra Østrig fremlagdedelresultater af sin undersøgelse af,hvorvidt en succes som junior givernogen fingerpeg om successom senior. Hun fandt blandtandet, at kun tre af de perso-ner som har vundet EUD(Ungdoms OL), har fået me-daljer ved EM, VM og OL ogat ingen har vundet guld.

Hun talte en del om lang-sigtede træningsprogrammerog -problemer – nævnte bl.a.at slid og sygdom er nogle afde væsentligste forhindringerfor at udøverne helbreds-mæssigt holder til både en ju-

nior og en seniorkarriere.Forsikring: Der drøftedes forsik-

ringsmæssige problemer. I lande medmange judokæmpere som Frankrig,Schweiz, Holland og Belgien kenderman ikke til at judo klassificeres som”farlig sport” i forsikringsbetingelser-ne. Det franske judoforbunds læge harlavet en stor undersøgelse om skaderog judo som publiceres i ”Traumatolo-giae Francaise” inden for de næste parmåneder.

WWW: Vi fik foranlediget, at der påEJU´s hjemmeside bliver udlagt refera-ter fra diverse kurser således alle kanfå glæde af dem. Vi fik etableret et ”Ju-domedicinsk Intranet” d.v.s. et forum,hvor judolæger kan diskutere merespecifikke problemer og spørge andrejudolæger til råds – også behandlings-mæssigt, hvorfor der naturligvis kræ-ves password. Endelig udvekslede vi e-mail adresser. EJU's hjemmeside:www.judo-europe.com

AfslutningVi fik præsenteret os selv og fortalthvad vi lavede i vores forbund. Vi harmange lighedspunkter uddannelses-mæssigt og sportsligt. Ikke mindst servi også de samme problematikker isporten, hvilket jo er en stor styrke fordet fremtidige samarbejde.

Seminaret vil blive afholdt igen tilnæste år. Her vil franskmændene bl.a.bidrage med judo-traumatologi samttræningsundersøgelser.

Alt i alt var det en spændende ogudbytterig tur med specielt en inspire-rende erfaringsudveksling med andreidrætslæger fra ens egen sportsgren.

Kontaktadresse:Læge Holger-Henning Frahm CarlsenVestergade 6, Særslev5471 Søndersø



”Alle kom til kongres i Århus!Undtagen ham ministeren for kulturhan havde vist set forkert på sit ur!”

På gågaden peb en kold vind omkringde mange opstablede granitblokke,som stadig ventede på at finde deresplads i den nye gågadebelægning, dendag i november, hvor det pompøseScandinavian Congress Center i Århuslagde lokaler til “6th ScandinavianCongress on Medicine and Science inSports”.

Det var med kraven trukket godt opom ørerne at jeg entrerede kongreslo-kaliteterne. Her summede det til gen-gæld af liv og forventning til den fore-stående kongres. Måske iblandet etstænk af anspændthed blandt arrangø-rerne og foredragsholderne, hvoraf endel skulle på podiet for første gang.Hvordan mon det ville gå?

Skandinavisk Kongres i ÅrhusAf Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Efter en lidt tøvende start, som varblevet fremrykket i forhold til det tidli-gere annoncerede program, kunne kon-gressen tage fat på det egentlige – fore-dragene, præsentationerne, nyhederne,spørgsmålene, diskussionerne, erfa-ringsudvekslingerne, gensynet medvenner og bekendte – og en hel massemere.

Udstillere og sponsorer linede opmed en række nye sjove og iøjnefal-dende påhit, som vist ikke kunne und-gå at tiltrække opmærksomheden hosselv de mest hårdkogte kongresdelta-gere. Og der blev grebet flittigt til detraditionelle kuglepenne og nøgleringe– og til disse var der jo så rigelig plads iden udleverede ”kongres-køjesæk”.Her var jo også lidt til børnene, sommåtte lide afsavn endnu en weekend.

HypotesegenererendeDen helt specielle stemning af ”la’ osnu se!” og / eller ”ka’ det nu osse pas-se?” herskede på de lange stolerækker iden dunkelt belyste sal. Og her kunneman så sidde og bide mærke i de un-derligste ting, f.eks. at der af og til duk-ker nye ord og vendinger op i forskelli-ge sammenhænge, og selvfølgelig ogsåindenfor den idrætsmedicinske forsk-ning. Aldrig har jeg hørt ordet ”hypo-tesegenererende” så mange gange in-denfor så kort tid som her på kongres-sen . Overordnet er det vel et udtrykfor den kompleksitet, som den idræts-medicinske forskning beskæftiger sigmed. Ofte er det uhyre svært eller må-ske helt umuligt at uddrage ”hardcore-svar” til konklusionen, som så kommertil at gå i retning af, at der må udføres

yderligere studier på området. Eller atstudiet må betragtes som hypotesege-nererende, så har man da bidraget mednoget – hypoteserne – om ikke andet.Og dette er skam ikke sagt for at værenegativ, tværtimod er jeg absolut afden opfattelse, at der skal meget – ogmere – forskning til indenfor detidrætsmedicinske felt, fordi det kun erherved vi fortsat kan få udbygget detteoretiske fundament for den dagligepraksis. Ikke mindst set i lyset af, at dernu (endelig!) ser ud til at være stem-ning (og dokumentation) for, at en langrække sygdomme og skavanker bedstbehandles og forebygges med bevægel-se og motion. Det sidste er sikkert ikkekommet bag på de fleste af kongres-sens deltagere.

Nå, men der blev sandelig også præ-senteret en lang række studier, som gavmere klare svar. Der var både udsagn,som bekræftede nuværende praksis,men også udsagn, som ruskede kraftigti nogle vedtagne handlemåder. Det ervel netop noget af det mest spændendeved sådanne kongresser – man bekræf-tes i det ene øjeblik, for i det næste atblive rystet i ens grundvold. Næsten.Overordnet må man vel sige, at megetforsat er til diskussion, og at vi nød-vendigvis må have de brede, og ikkemindst kritiske, briller på, når vi harmed den praktiske idrætsmedicin atgøre.

Flotte præsentationerDer var mange flotte præsentationer.Computerens “Powerpoint” har nuhelt fortrængt de noget langsommerelysbilleder. Det betyder også at der kan


Åbningen var stilfuld med sang af ÅrhusUniversitets Kor


sprøjtes en frygtelig masse informatio-ner op på lærredet i løbet af ganskekort tid. Langt flere end nogen er istand til at kapere! Enkelte bør måskenok foretage en lidt strammere priori-tering af informationsmængden, så til-hørerne ikke blæses helt omkuld ogbudskabet drukner i stormen. Be-grænsningens kunst kan være svær.

Set gennem mine briller er det ogsåglædeligt, at der fortsat er flere og flerefysioterapeuter, som kommer frem irampelyset. Både på podiet og sommedforfattere på studier sås langt flerefysioterapeuter end for blot få år siden.

Praktiske kurserOgså ros til arrangørerne – og undervi-serne – for de såkaldte “Instructionalcourses” med emner, som vi står med idagligdagen. Og gerne vil blive bedretil. Måske er det ikke stedet, hvor mandecideret kan bruge tid på de praktiskehåndgreb, men af og til kunne jeg godtønske lidt mere diskussion af de ”prak-tiske værktøjer”. Formentlig lægger detlidt en dæmper på spørge- og diskussi-onslysten at seancerne foregår på etfremmedsprog, for selv om de fleste ervant til at læse og forstå det engelske,er der nok – i hvert fald for mig – etstykke vej til at kaste sig ud i en fagligdiskussion herpå. Her er forskerne ogdem, hvis daglige arbejdssprog er en-gelsk, tydeligvis mere på hjemmebane.

Styr på tingeneMikrofonen virkede. Powerpointer’enligeså. Og der var kaffe og kage til ti-


den! Jo, der var styr på tingene. Detkan måske forekomme som selvfølge-ligheder, at teknikken og alle de andrepraktiske ting fungerer, men – tro mig– der ligger et voldsomt stort stykkepraktisk benarbejde bag alt dette,

så hermed en buket roser til alle depraktiske folk!

Plads til flereLokaliteterne dannede en fortrinligramme om kongressen med dens om-kring 300 deltagere. Faktisk var derplads til langt flere. Og egentlig burdeder vel også have været væsentlig flere,men det var desværre kun forholdsvisfå fra de øvrige skandinaviske lande,der havde fundet vej til Århus. Specieltsavnedes nordmændene, som tilsynela-dende havde valgt at deltage i deresegen ”Høstkongres” tidligere på måne-den. Måske var det en overvejelseværd kun at afholde den skandinavi-ske kongres hvert 3. eller 4. år, og såvirkeligt gøre den stor, samtidig med atde nationale foreninger enedes om atundlade ”konkurrerende” arrange-menter tæt på kongressen?

…og en hel masse mere!De lidt rustne stemmer, en anelse klat-øjethed hos flere og det åbenlyse velbe-hag ved morgenens første kaffeserve-ring, kan vist godt tolkes retning afsucces også for kongressens sociale ar-rangementer. Og det er ingen tilfældig-hed at der står ”også”, for overordnetvar hele kongressen vellykket. Og derskal lyde en stor tak til organisations-komiteen for deres kolossale indsats.

Og selv om Kulturministeren ikkenåede det, så gjorde en masse idræts-medicinske fagfolk det altså. Det varvel også det vigtigste. Og de fik en op-levelse ud over det sædvanlige i Århus.Muligheden var der i hvert fald!

Selv om skiltet antyder det, blev der ikke solgt billet-ter, men registreret og uddelt kongresmateriale

Posterudstillingen blev gået grundigt igennem ved"Posterwalk'en" om fredagen

Svend B. Carstensen


IFSP generalforsamling 27. no-vember 2002IFSP´s 3. Generalforsamling fandt stedi Wien, og der kunne vel næppe væresmukkere ramme om den end et jule-pyntet Wien. Forud for generalforsam-lingen havde bestyrelsen et 2-dagesmøde – som sædvanligt fra tidlig mor-gen til sen aften. Den østrigske Sports-faggruppe havde velvilligt stillet loka-ler til rådighed og servicerede os medkaffe og vand, samt afslutningsvis invi-terede de hele bestyrelsen på en ufor-glemmelig aften, hvor vi indtog en godmiddag siddende i en af "Riesenradsgondoler" (Riesenrad er Wiens kæmpe-store "Pariserhjul" bl. a. kan den ses ifilmen "Den tredje mand"). Tænk sig atsidde og se ud over Wiens tage, mensman spiser og snakker med spænden-de sportsfysioterapeuter fra et andetland.

Vi nåede også at have møde med etpar af medlemslandene (Luxembourgog Tyskland) for at få uddybet nogle afde spørgsmål, der kan være i forbindel-se med internationalt og nationalt ar-bejde i relation til sportsfysioterapi. Deter en god måde at få information omde enkelte lande, og hvilke behov, dekan have. IFSP vil gerne fortsætte meddenne procedure, når der er mulighedfor det og samtidig opfordres alle med-lemslandene til at sende en beskrivelseaf deres ønsker og behov i forhold tilIFSP.

MedlemmerPå nuværende tidspunkt er der 17medlemslande: Argentina, Australien,Bulgarien, Canada, Danmark, England,Holland, Irland, Italien, Luxembourg,

International Federation of SportsPhysiotherapy - IFSP– generalforsamling og europæisk forebyggelseskongres

Af Vibeke Bechtold, bestyrelsesmedlem i FFI og IFSP

Portugal, Spanien, Tyrkiet, Tyskland,Ungarn, USA og Østrig.

Følgende lande har vist interesse i atblive medlemmer og forventes at blivemedlem i løbet af 2003: Belgien, Norge,Frankrig, Schweiz. Indien og SaudiArabien er også interesserede.

Det er vigtigt, at der kommer såmange lande med i IFSP som muligt,desto bedre kan vi udnytte mulighe-derne for udveksling af erfaringer, vi-den, forskningsresultater og uddannel-se m.m..

Subgroup i WCPTAllerede i efteråret fik vi meddelelsefra WCPT, at “Executive Committee”ville anbefale at IFSP blev accepteretsom undergruppe i forbindelse medWCPT´s generalforsamling i Barcelonajuni 2003. Den formelle accept skullesåledes kunne foregå problemfrit.

Da vi ligeledes håber at blive god-kendt af “International Olympic Com-

mittee” i 2003/2004 har vi justeretIFSP´s hensigtserklæring (“MissionStatement”) en anelse så den nu lyder:

“IFSP is a worldwide Federation, re-cognised as a subgroup of the WorldConfederation of Physiotherapy(WCPT), representing national organi-sations of sports physiotherapy. Theefforts of the IFSP are directed towardsMember Organisations and their indi-vidual members in serving athletes ofall ages and abilities through excellen-ce in education, research, practice, andclinical specialisation. The intention ofthe IFSP is to be the International re-source for sports physiotherapists, topromote sports physiotherapy throughthe International Olympic Committee(IOC), International Sports Federations(ISF’s) and other professional organisa-tions”.

Året der gik2002 har været et aktivt år for IFSP påflere fronter, og nogle af satsningsom-råderne har været og vil fremovervære:1. Analyse af de enkelte medlemslandemed mulighed for identificering af res-sourcer og behov i forbindelse medsportsfysioterapi.2. Samarbejde med andre MedicinskeSportsorganisationer f. eks. MedicalCommission of International OlympicCommittee (IOC).3. Uddannelsesharmonisering: I førsteomgang indenfor Europa og på videresigt også på tværs af kontinenterne.Dette skulle gerne få betydning formedvirken til gensidig anerkendelse afsportsfysioterapi uanset hvilket landman kommer fra. Udgangspunktet er



at specialister indenfor sportsfysiotera-pi skal være på minimum masterni-veau. IFSP har bl.a. iværksat et projektvedrørende uddannelsesharmoniseringog standarder, som forhåbentlig god-kendes af EU og dermed får mulighedfor financiel støtte herfra.4. Forskning og vidensbaseret praksis:Der arbejdes på dannelse af internatio-nalt baserede forskningscentre medmulighed for Web-baserede centre ogdermed internationale netværk, samtudbredelse gennem organisering afkongresser, symposier og workshopsom sportsfysioterapi.5. PR og kommunikation forsøges bed-ret via bedre hjemmeside www.ifsp.nlog indgåelse af aftaler mellem IFSP ogetablerede tidsskrifter som f. eks. JO-SPT og Physical Therapy in Sport. Des-uden er der indgået samarbejde med ethollandsk firma vedrørende hjemmesi-de, kongresorganisering samt udarbej-delse af et nyhedsbrev.

Også i 2002 blev der uddelt en IFSP-HvU pris til en fysioterapeut, som hargjort noget specielt for udbredningenog kendskabet til sportsfysioterapi(nogle husker måske at den første pris i2001 blev givet til Henning Langberg,Danmark). I år blev prisen givet til Ter-ry Malone, USA.

FremtidenDer er allerede taget hul på IFSP´s pla-ner for fremtidige møder og kongres-ser, så sæt allerede nu kryds i jeres ka-lendere. Det er utroligt at deltage på in-ternationale kongresser både fagligt ogsocialt, så hvis ikke du allerede har væ-ret af sted, så prøv det. Man får megenny viden, nye forskningsresultater ogmange nye kontakter.

• Juni 2003: WCPT i Barcelona den7. - 13. juni med både IFSP symposiumog Post kongres kursus.

11.juni: Sportssymposium/Work-shop.

12. juni: IFSP generalforsamling.13. juni: Postkongres-kursus med tit-

len "Neuromuscular Performance inClinical Assessment and Sports Reha-bilitation".

• December 2003: International IFSPKongres i Maastricht, Holland den 11. -13. december. Kongressen vil blive or-ganiseret i samarbejde med IFOMT ogWomen´s Health - faggrupperne i Hol-land.

• 2004 er ikke endeligt planlagt, men

Luxembourg, Portugal og Californienhar lagt billet ind.

• 2005 er ikke endeligt planlagt, menTyrkiet og Tyskland har lagt billet ind.

• 2006 foregår i Turin, Italien, i for-bindelse med Vinter OL.

AfrundingDet er stadig utroligt udfordrende

og spændende at være med til at starteen international organisation op, mendet er også svært. Mange kulturelle for-skelle og sproglige barrierer gør at tin-gene kan misforstås, og efter timersdiskussioner kan det vise sig, at vi fak-tisk var enige fra starten. Som I måskekan se af det korte referat, er IFSP enambitiøs organisation med store målog planer, hvilket er med til gøre arbej-det dynamisk og fastholde interessen.Forhåbentlig vil arbejdet kaste meget afsig både til FFI som organisation, menså sandelig også til de enkelte medlem-mer. Jeg håber også det kan få betyd-ning og konsekvens for specialiserin-gen i idrætsfysioterapi i Danske Fysio-terapeuters regi.

Nu skal alt jo ikke være organisati-onsreferat, og faktisk var der en spæn-dende kongres om forebyggelse, somjeg også fik mulighed for at deltage i:

Den europæiske forebyggelses-kongres 27. - 30. november2002IFSP havde været med i organisationenaf kongressen, og det var lykkedes

med hiv og sving at få indlagt 3 halve,sportsfaglige dage. Indholdet her varselvfølgelig langt det mest interessante,men OK – jeg hørte også ganske lidt afde andre emner.

Dag1Onsdag handlede om "NeuromuscularPreparation in Sports", og der var flerespændende indlæg. Peter McNair fraNew Zealand gennemgik "Stretching"meget grundigt og systematisk ud fraden viden og forskning, der findes idag, og med henvisninger til dagligpraksis. Vi har gennem de sidste år de-batteret emnet meget i Danmark, ogder var ikke de store revolutionæretanker.

M.L. Voight , USA havde et megetlevende (mange videoklip) oplæg om"Prevention of ACL injuries in AlpineSkiing". I USA er der undersøgelser derviser, at skader på UE i forbindelsemed skiløb er øget med 90 % i de sidsteår og ACL skader er i samme periodeøget med 280%. Så man må sige det ervæsentligt at se nærmere på mulighe-der for forebyggelse.

Efter at have set på mulige skadesri-sici har Voigt m.fl. startet et forsknings-projekt om betydningen af et "ACLAwareness program". Awareness pro-grammet er tidligere udarbejdet og va-lideret af the Vermont Safety Researchgroup. Programmet er et struktureret,interaktivt træningsprogram incl. in-struktionsfilm og med fokus på 4 del-


IFSP-bestyrelsen i en hyggestund


områder:1. Undgåelse af højrisiko-færden2. Rutinemæssig teknik-korrektion3. Genkendelse af potentielt farlige si-tuationer4. Hurtigt og effektivt respons på hvil-ken som helst af disse situationer, uan-set hvornår de opstår.

Forundersøgelser fra første sæsonviste, at der i et enkelt alpint områdevar et fald fra 13 til 1 ACL skade. Pro-jektet er ikke afsluttet så, hvordan detendelige resultat bliver må af venteyderligere resultater.

Derudover var der onsdag indlægom "Muscle flexibility as a risk factorfor soccerplayers " ved E. Witvrouw,Belgien og "Proprioceptive training forsoccer players” ved C. Raschner,Østrig.

Dag 2Torsdag havde IFSP organiseret et sym-posium med Dr. Theo Mulder og PeterMcNair. Det blev en utrolig spændendeformiddag hvor Mulder primært togudgangspunkt centralt - perifert ogMcNair modsat perifert - centralt, lidtgroft sagt. Overskriften på symposietvar "Novel Insights in Adaption, MotorRecovery and Learning". Det er migumuligt at gengive alle de guldkorn,der fremkom. Især var det en oplevelseat høre og se Mulder, som virkelig for-måede at bruge krop og ord sammen,så det gælder blot om at drage af, nårman ser han skal optræde. Hans "ind-gangsreplik" var i øvrigt "I wonder,why I am invited to speak? I hate sport.BUT I love movements. So !!!!!”

Dag 3Fredag var sat af til forskellige oplægom "Injury Prevention in Sports" og hervar flere spændende forskningsprojek-ter –␣ ikke alle færdigbearbejdede, menmeget forskellige spændende fra skul-dersmerter hos elite-kørestols-tennis-spillere til forebyggelse af rygskaderhos kurveboldspillere, hvor det vistesig, at største risiko for udvikling ryg-problemer faktisk var de meget dårligeforhold, spillerne var udsat for i forbin-delse med rejser.

Det mest spændende oplæg fredagvar nok hovedtaleren C. M. Powers,USA, som har forsket i patellofemoralesmertesyndromer og sat fokus på "Therole of abnormal lower extremity me-

chanics in patellofemoral joint (PFJ)dysfunction and Implications for thetreatment and prevention of patello-femoral pain".

Udgangspunktet var, at PFJ proble-mer ofte er relateret til dysfunktioner iUE og især med udgangspunkt i dys-funktioner af hofte eller fødder, herun-der:• Tibia rotation - fodpronation• Femural rotation• Knæ valgus

Et af hans budskaber ud fra dettevar: Ved bevægelser i lukkede ledkæ-der bevæger femur sig under patella.Dette får betydning i forhold til hvor-dan femur kontrolleres, især i rotati-ons- og adduktionsbevægelser. For atopnå bedst mulig kontrol og funktionover knæet og PFJ, skal stabiliteten ogstyrken i både krop, pelvis og hoftevære god og velkoordineret. Det bliversåledes vigtigt i forbindelse med PFJ-problemer at sætte fokus på de dyna-miske biomekaniske forhold i alle led-dene. Træningsmæssigt anvendte hanS. Sahrmanns principper om stabilitetog mobilitet.

Powel viste et eksempel på undersø-gelse både før og efter behandling påen patient, og ændringerne var mar-kante samtidig med, at patienten var

blevet smertefri. Desværre var forhol-dene på indeværende tidspunkt kunundersøgt i form af en case report, menPowel er i gang med et større forsk-ningsprojekt for at dokumentere, hvor-dan de biomekaniske forhold spillerind på de patellofemorale smerter oghvordan de biomekaniske forhold kanændres.

Powels opsummering var:• Bevægelser i underekstremiteternekan influere på PTJ.• Overvejelser om proksimal stabilitet(core strengthening) er nødvendige.• Der er IKKE nogen hurtig genvej el-ler lette løsningsmuligheder.

Desværre blev der ikke udleveret ab-strakts eller litteraturreferencer i for-bindelse med kongressen, så man måselv ud at lede og anvende forskelligemuligheder for litteratursøgning.

UdbytteAfslutningsvis vil jeg sige, at endnu

engang har jeg fået stort udbytte ogmegen inspiration af at deltage i IFSP’sarrangementer, det gælder såvel møde-som kongresaktiviteter. Jeg glæder migallerede til næste gang, som for mitvedkommende vil være WCPT i Barce-lona juni 2003. Jeg håber at møde man-ge FFI-medlemmer i Barcelona.

Vibeke Bechtold og Johann Strauss



Nyt patientblad "Krop & Sport"

Bladet "Krop & Fysik", fysioterapeuternes patient-blad, har fået en aflægger med fokus på idrætsom-rådet: "Krop & Sport".

Med det nye blad vil redaktionen gerne vise,hvor alsidig sportsverdenen er, fra motionsniveautil den ekstreme idrætsudfoldelse.

Artikelmæssigt spænder det første nummer vidt,fra udøver-biografier og omtale af en nyere idræts-gren til artikler om sundhedsfremme og forebyggel-se og behandling af idrætsskader.

Nogle overskrifter fra bladet: "Jenny vogter må-let", "Ski uden skader", "En sund coctail - sport ogkost", "Dribl uden om skaderne i fodbold" og "Nåruheldet er ude - RICE er god førstehjælp".

Mere på www.krop-fysik.dk

Information om doping"Anti-dooping og mig" er navnet på en ny håndbogfor idrætsudøvere. Håndbogen, der tidligere hed"Information om doping", har været udsendt siden1990.

Indholdet er i overskrifter: "Hvordan foregår do-pingkontrollen", "Analyseprocedure", "Hvad er do-ping", "Forbudte stoffer (eksempler)", "Tilladt medi-cin (eksempler)", "Lov om forbud mod visse do-pingmidler" og "Doping regulativ".

Udgiveren, Anti Doping Danmark, er et uafhængigtprogram mellem Kulturministeriet og idrættens or-ganisationer for at samle en forstærket indsats moddopingmisbruget.

Mere på www.doping.dk

23Informationer


24 Informationer


Kongresser • Kurser • Møder

10. - 14. marts 2003, New Zealand2003 ISAKOS Congress, Auckland.

4. - 6. april 2003, SverigeSvensk Idrottsmedicinsk FöreningsVårmöte, ÖstersundInfo: www.svenskidrottsmedicin.org

28. - 31. maj 2003, USA50th Annual Meeting og AmericanCollege of Sports Medicine (ACSM),San Fransisco, CA.Info: www.acsm.org

7. - 12. juni 2003, Spanien14th International Congress of theWorld Confederation for PhysicalTherapy (WCPT), Barcelona.Info: www.wcpt.org • www.aefi.net

20. - 23. juli 2003, USA29th Annual Meeting of the AmericanOrthopaedic Society of SportsMedicine (AOSSM), San Diego, CA.Info: www.sportsmed.org

20. - 25. maj 2004, ArgentinaArthroscopy, knee surgery & sportsmedicine congress, AAA AnnualMeeting, Buenos Aires.Info: Miss Laura Espósito, tel: +54 1148 11 - 2089, fax: +54 11 48 11 - 2389.E-mail: [email protected]: www.artroscopia.com.ar

24. - 27. juli 2004, Canada30th Annual Meeting of the AmericanOrthopedic Society of Sports Medicine(AOSSM), Quebec City.Info: www.sportsmed.org

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på DIMShjemmeside, hvorefter tilmeldingermodtages.

DIMS TRIN I, øst. Kursus.10. - 14. marts 2003, Jægersborg.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS(overtegnet)

SKISPORT og SKADER. Kursus.14. - 23. marts 2003, Sölden, Østrig.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS(overtegnet)

DIMS TRIN I, vest. Kursus.15. - 18. september 2003, Ålborg Sports-højskole.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN 2. Kursus.6. - 9. november 2003, Århus.Målgruppe: Læger der har gennemførtTrin 1.Arrangør: DIMS

TRÆNING AF ÆLDRE. Symposium.23. - 24. januar 2004, København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI

SKISPORT OG SKADER. Kursus.10 dage, uge 10 2004, forventeligt Söl-den i Østrig.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI, DSMM.

PRAKTISK IDRÆTSMEDICIN. Kursus.2-3 dage, uge 15 eller 16 2004, Køben-havn.Målgruppe: Læger, reumatologer ogandre lægerArrangør: DIMS.

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender FFI kursuskalender

Tilmeldingsfrister:Hold øje med detailannoncering iDansk Sportsmedicin og Fysioterapeu-ten.

Introduktionskurser• 28. februar og 1. marts 2003 på Fysio-terapeutskolen i Odense.• 7. og 8. marts 2003 på Fysioterapeut-skolen i København.

Regionskurser“Fod- og truncuskursus”• 4. og 5. april 2003“Hofte- og truncuskursus”• 25. og 26. april 2003“Albue/hånd- og truncuskursus”• 12. og 13. september 2003

“La Santa kursus 2003”Indhold: ”Introduktion + Hofte/knæ/fod og truncus”Tid: 26. september til 3.oktober 2003 påLa Santa Sport, Lanzarote.

Kursus i “Dynamic Stability and Muscle Balan-ce” (nakke, skulder) på La Santa.Tid: Uge 35 eller 36 2003 på La SantaSport, Lanzarote.

SKISPORT OG SKADER, Kursus, marts 2003.(overtegnet)

TRÆNING AF ÆLDRE. Symposium, jan/feb.2004.

SKISPORT OG SKADER. Kursus, marts 2004.

Venlig hilsenFFI Uddannelses- og Kursus Udvalg

Kurser og møder 25

Hjælp os med at gøre denne liste bedre!Giv Dansk Sportsmedicin et tipom interessante internationalemøder og kongresser – helstallerede ved første annoncering,så bladets læsere kan planlæggedeltagelse i god tid.


26 Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Hel-ligkorsvej 33, 2.tv., 4000 Roskilde.

1. Medlemsskab af DIMS. Medlemsskab af DIMS forudsætter at lægen følger de etiske regler for selskabet2. Indhentning af minimum 50 CME-point per 5 år.3. Pointangivelse:

AKTIVITET

Deltagelse i årsmøde

Publicerede videnskabelige artikler inden for idrætsmedicin

Arrangør af eller undervisning på idrætsmedicinske kurser eller kongresser

Deltagelse i internationale idrætsmedicinske kongresser

Deltagelse i godkendte idrætsmedicinske kurser ellersymposier

Anden idrætsmedicinsk relevant aktivitet

Praktisk erfaring som klublæge, Team Danmark læge eller tilknytning tilidrætsklinik (minimum 1 time per uge) - 10 point

CERTIFICERINGSPOINT

10 point per møde

5 point per artikel

10 point

10 point

5 - 10 point per kursus

5 point

Klub/forbund/klinik:

Periode:

Idrætsmedicinske arrangementer pointangives af Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Uddannelsesudvalg før kursusafholdelse.

NAVN: __________________________________________ KANDIDAT FRA: 19 _____ DIPLOMANERKENDELSE ÅR: 200 ____

Skemaet klippes ud og sendes til DIMS v/sekretær Louice Krandorf, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Amager Hospital, Italiensvej 1,2300 København S.

Krav til vedligeholdelse af Diplomklassifikation


27Kurser og møder

Om underviseren:Lotte Paarup er fysioterapeut, aktivhåndboldspiller og idrætsfysiotera-peut, instruktør og konsulent samtmedstifter af Thera-Band Academy ogkonceptudvikler og har desuden udgi-vet to rygtræningsvideoer.Lotte Paarup er især kendt for sine kur-ser og foredrag i Danmark og i udlan-det. Lotte Paarup arbejder hovedsage-ligt med træning og genoptræning,med speciale i rygtræning og sundhed.

Om undervisningsindholdet:Hvilken rolle har fysioterapeuten i denforebyggende træning samt grundtræ-ningen af den enkelte idrætsudøver -hvad ved vi og hvordan kan vi brugedet ?Vores fornemste job er uden tvivl gen-optræningen/behandlingen af en ska-det idrætsudøver - hvordan kan vi for-bedre og effektivisere vores genoptræ-nings-/behandlingsmetoder ud fra tan-ken om funktionel træning. Meget oftegør de små ændringer den store forskelfor resultatet - sagt på en anden måde;at vi skal holde fast i alle de gode tingvi allerede gør, men tilføre ny viden ogerfaringer for at blive endnu bedre...I praksis kræver det at tænke i retningaf balance og koordination med fokuspå stabilitet omkring truncus. Mangeidrætsudøvere er sandsynligvis ikkegodt nok trænet, i forhold til de kravsom den individuelle sportsgren stillertil kroppen. En vigtig del af fysiotera-peutens job må uden tvivl være, at gra-

ve en lille smule dybere end bare at be-handle det akutte problem - Hvorforopstår en skade ?For at vi som terapeuter kan forstå ogformidle træning, er det et krav at haveegen kropslige erfaringer med de træ-nings/behandlingsmetoder som vi be-nytter - derfor sættes fokus på to me-get enkle redskaber i den funktionellerehabilitering; nemlig Store Trænings-bolde (Exercise Balls) og elastikker(Thera-Band).

Pris: Deltagelse er gratis men det ernødvendigt, at du tilmelder dig medhensyn til frokosten.Tilmelding: Til Marianne Dall-Jepsen,Mikkelborg Allé 84, 2970 Hørsholm,tlf: 45 86 44 85,e-mail: [email protected]: Senest den 15. febru-ar 2003.

OBS!Deltagelse i generalforsamlingen alenekræver IKKE tilmelding.Dagsorden for generalforsamlingenfindes på næste side. Se årets beretningog de stillede forslag på:www.sportsfysioterapi.dk

FFI årsmødedag 2003

FFI Årsmøde 2003FFI holder årsmøde/generalforsamling på Hotel Nyborg Strand lørdag, den 22.februar 2003.

Program:

Fagligt tema: Grundtræning/profylaktisk træning med enkle redskaber

Kl: 11.00 - 11.45 Teori ved fysioterapeut Lotte PaarupKl: 11.45 - 13.15 GeneralforsamlingKl: 13.15 - 14.15 FrokostKl: 14.15 - 15.30 Praktik ved fysioterapeut Lotte Paarup

Andre kurser og møder

Avanceret Fod- og Ankelartroskopi

Dansk Fod- og Ankelkirurgisk Selskabog Dansk Selskab for Artroskopisk Ki-rurgi og Sportstraumatologi arrangererkursus i avanceret fod- og ankelartros-kopi i Århus.

Tid og sted: Den 12.-13. juni 2003 påÅrhus Kommunehospital, Århus.

Målgruppe: Læger i den ortopædkirur-giske speciallægeuddannelse på fase 3niveau og speciallæger i ortopædkirur-gi med interesse i den artroskopiskefod- og ankelkirurgi.Der optages maximalt 20 på kurset.

Undervisningsform: Teoretisk under-visning begge formiddage i undervis-ningsafdelingens lokaler og praktiskeøvelser (workshop) på kadaver og pla-stikfantomer begge eftermiddage påPatologisk Institut.

Indhold: Teoretisk og praktisk under-visning i følgende hovedemner:1. Opstilling og instrumentarium,2. osteochondrale læsioner inkl. brusk-kirurgi, 3. ankelledsimpingement, 4. in-stabilitet, 5. degenerative lidelser,6. bløddelskopier inkl. burso- og teno-skopier og 7. subtalærskopi.

Undervisere: Frank Linde, PrebenLass, Lars E. Lindahl, Niels Chr. Jen-sen, Johnny Frøkjær, Jens Wester ogLars Konradsen.

Deltagerafgift: 2.300 kr for medlem-mer af DFAS og SAKS . 2.700 for ikke-medlemmer.

Information: Nærmere informationmed rekvirering af program og tilmel-ding til kurset:

Overlæge Allan BuhlOrtopædkirurgisk afdelingHorsens Sygehustlf: 79274539 ellere-mail: [email protected]


28 Kurser og møder

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2028 4093Mail:[email protected]

"Idrætskursus - Introduktion til idrætsskaderog de øvrige idrætskurser relateret til idræts-skader i forskellige dele af kroppen.”(Dette kursus er et krav som forud-sætning for at kunne deltage på deøvrige kurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for Introduktions-kursus:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiskeog etiologiske forhold ved idrætsska-der• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for etiske problemstil-linger relateret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering iforbindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analy-semetoder• får forståelse for vævsegenskaberog vævsreaktioner• kan anvende primær skadesunder-søgelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi• forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• behandlingsstrategier• læring og formidling• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Tid og Sted:

• 28. februar - 1. marts 2003 på Fysiote-rapeutskolen i Odense.• 7. - 8. marts 2003 på Fysioterapeut-skolen i København.

OBS! Der er måske stadig ledige plad-ser. Kontakt kursusansvarlig VibekeBechtold for svar.

Pris: Ca. 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæring un-der kursus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter. Med-lemmer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist ca. en må-ned før kursusafholdelse. Se detailan-noncering senere her i bladet, i DF'skursuskatalog, i "Fysioterapeuten" ellerpå www.sportsfysioterapi.dkUndervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi samtidrætsmedicinske ressourcepersoner.

“Idrætskurser relateret til idrætsskader i for-skellige dele af kroppen” (truncus og skulder/albue-hånd/hofte/knæ/fod)

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbej-der med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiske ogetiologiske forhold i de enkelte krops-områder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får kendskab til parakliniske under-søgelses- og behandlingsmulighederindenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.

FFI kurser 2003FFI generalforsamling 2003

I henhold til vedtægterne indkal-des hermed til

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGlørdag, den 22. februar 2003kl. 11.45

på Hotel Nyborg Strand, 5800 Ny-borg

Dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen3. Fremlæggelse af det reviderederegnskab for 20024. Fastsættelse af kontingent for20045. Indkomne forslag6. Valg af bestyrelseMedlemmerne William Sloth ogGorm H. Rasmussen afgår efterturSuppleanterne Marianne Dall-Jep-sen og Henning langberg afgår ef-ter tur7. Valg af 2 revisorerMarianne Jensen afgår efter turNiels Bo Andersen afgår efter tur8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet un-der punkt 5, samt kandidatfor-slag til valg under punkt 6 og 7,skal være bestyrelsen i hænde se-nest den 9. februar 2003, og ind-sendes til:

Fagforum for IdrætsfysioterapiGorm H. RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg


29Kurser og møder

“Idrætskursus 2003 på La Santa Sport”

Indhold: ”Introduktion + Hofte/knæ/fod og truncus”Målgruppe, mål og indhold - se beskri-velserne under introduktionskursus ogkurserne for U.E..Tid: Uge 40. Fra fredag den 26. septem-ber (afgang ca. kl. 8:00) til fredag den 3.oktober 2003 (hjemkomst ca. kl. 20:00).Der vil være afgang og hjemkomst fraKøbenhavn eller Billund. Angiv ved til-meldingen hvor du ønsker at rejse fra.Sted: Club La Santa, E - 35560 Tinajo,Lanzarote, tlf. 0034-928599999.Pris: 7.900 kr. for medlemmer af FFI og8.300 kr. for ikke-medlemmer. Kursus-afgiften dækker kursus, flyrejse og op-hold i 3-personers lejlighed samt diver-se aktiviteter på stedet. Kursisterneskal selv sørge for fortæring under op-holdet samt tegning af evt. forsikringer.Det vil være muligt at bo i 2-personerslejlighed mod ekstrabetaling på 700 kr.pr. person, eller i 4-personers lejlighedmod ekstra 300 pr. person. Hvis manønsker andet end 3-personers lejlighedskal det angives ved tilmeldingen.Tilmelding: Tilmeldingsfrist 1. marts2003 med betaling af depositum på1.000 kr.. Restbeløbet skal indbetalessenest den 3. juli 2003. Benyt DF's til-meldingsblanket eller formularen påwww.sportsfysioterapi.dk. Send tilmel-dingen til kursusansvarlig VibekeBechtold (adresse her i rubrikken). Til-meldingen er bindende og betalingenkan foregå ved at sende en crossetcheck eller indbetale beløbet på FFI'skursuskonto i BG Bank reg. 0928 konto9280461439 (husk navn på kontoudto-get). Besked om deltagelse udsendesprimo marts.Deltagere: 40 fysioterapeuter. Medlem-mer af fagforum har fortrinsret.Afmelding: Efter 15. marts 2003 er detikke muligt at få depositum tilbagebe-talt.

DYNAMIC STABILITY & MUSCLE BALANCE påLa Santa SportEmne: NAKKE OG SKULDER

Fagforum for Idrætsfysioterapi ogfaggruppen for Manuel Terapi arran-gerer i samarbejde med "Kinetic Con-trol" kursus i ovenstående emne.

Indhold: Undersøgelse og rehabilite-ring af bevægelsesdysfunktion vedhjælp af dynamisk stabilitet og kor-rektion af muskulær ubalance.Tid: Uge 35. Fra fredag den 23.august (afgang ca. kl. 8:00) til fredagden 29. august 2003 (hjemkomst ca.kl. 20:00). Der vil være afgang oghjemkomst fra København eller Bil-lund. Angiv ved tilmeldingen hvordu ønsker at rejse fra.Sted: Club La Santa, E - 35560 Tinajo,Lanzarote, tlf. 0034-928599999.Undervisere: Fysioterapeuter fra "Ki-netic Control".Pris: 8500,- kr. for medlemmer og8900,- kr. for ikke- medlemmer. Kur-susafgiften dækker som under LaSanta-kurset i spalten til venstre. Detvil være muligt at bo i 2-personers lej-lighed mod ekstrabetaling på 800 kr.pr. person, eller i 4-personers lejlig-hed mod ekstra 400 pr. person. Hvisman ønsker andet end 3-personerslejlighed skal det angives ved tilmel-dingen.Tilmelding: Tilmeldingsfrist 15. fe-bruar 2003 med betaling af deposi-tum på 1.000 kr.. Restbeløbet skal ind-betales senest den 15. juni 2003. Øvri-ge betalingsbetingelser som angivetunder La Santa Kurset i spalten tilvenstre. Besked om deltagelse ud-sendes ultimo februar.Deltagere: 26 fysioterapeuter. Med-lemmer af FFI og MT har fortrinsretog Kinetic Controls introduktionskur-sus skal være gennemført.Afmelding: Efter 1. maj 2003 er detikke muligt at få depositum tilbage-betalt.

Indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold• epidemiologi og etiologi• traumatologi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke• målrettede behandlings- og rehabili-teringsstrategier• forebyggelsesstrategier• klartest• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

Emne, Tid og Sted:

“Fod- og truncuskursus”• 4. og 5. april 2003 på Fysioterapeut-skolen i København. Fredag den 4. kl.14:00 - 21:00 og lørdag den 5. kl. 09:00 -17:00.Tilmeldingsfrist: 1. marts 2003. BenytDF's tilmeldingsblanket eller formula-ren på www.sportsfysioterapi.dkog send til kursusansvarlig VibekeBechtold (adresse her i rubrikken).

“Hofte- og truncuskursus”• 25. - 26. april 2003 på Fysioterapeut-skolen i Odense. Fredag den 25. kl.14:00 - 21:00 og lørdag den 26. kl. 09:00- 17:00.Tilmeldingsfrist: 15. marts 2003. BenytDF's tilmeldingsblanket eller formula-ren på www.sportsfysioterapi.dkSend tilmeldingen til kursusansvarlig-Vibeke Bechtold (adresse her i rubrik-ken).

“Albue- / hånd- og truncuskursus”• 12. -13. september 2003 på Fysiotera-peutskolen i København.

Pris: Ca. 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæring un-der kursus.Deltagere: 22 fysioterapeuter. Medlem-mer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist ca. enmåned før kursusafholdelse. Se her ibladet, i DF's kursuskatalog, i "Fysiote-rapeuten" eller påwww.sportsfysioterapi.dkUndervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi.


30 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlSpicavej 148270 Højbjerg 8667 1196 (P)[email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)[email protected]

Speciallæge Arne Nyholm GamFrederikssundsvej 152 B, 1.tv.2700 Brønshøj 3860 3300 (A)[email protected]

Overlæge Svend Erik ChristiansenEmborgvej 42 A8660 Skanderborg 8788 5272 (P)[email protected]


SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Louice KrandorfFeldborgvej 62770 KastrupTlf: tirsdage 3252 7442E-mail: [email protected]: www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Fagforum for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected] (e-post)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærRyesgade 14, 1.9000 Å[email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenKabbelejevej 22, 1.tv.2700 Brønshø[email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)[email protected]

Sekretær Birgith AndersenSædding Strandvej 596710 Esbjerg V 7611 9088 (P)[email protected]

Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 842970 Hørsholm 4586 4485 (P)[email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense S 6591 6693 (P)[email protected]

William SlothHovvejen 3 - Mammen8850 Bjerringbro 8668 5400 (P)

Suppleant Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)[email protected]

Suppleant Niels ErichsenBrådervej 143500 Værløse 44483231 (P)[email protected]


Adresser 31


Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Julius Thomsens Plads 4,4.th., 1925 FREDERIKSBERG C, 35366146(P)Frank Jacobsen, Vejringevej 30, 2730 HER-LEV, 44921090(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Duevej 20, 2970 HØRS-HOLM, 39632310(A),[email protected](mail)

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Fjordvej 9, 2.th., 4800 NY-KØBING F, 54826002(P), 54885534(A)Bonnie Skovgaard, Blansmosevej 12, 4952STOKKEMARKE, 54712050(P), 54885534(A)

Kontaktpersoner 2003

Bornholms Amtskreds:Ledig

Fyns Amtskreds:Jørgen Holme, Bergmannsvej 118, 5700 SVEND-BORG, 62207670(P), 62211080(A),Frederik Lassen, Møllergade 108, 5700 SVEND-BORG , 62203630(P)[email protected](mail)

Nordjyllands Amtskreds:Anders Nielsen, Hans Aabelsvej 11, 9300 SÆBY,96890096(P), 98842800(A)Steven Franch, Stormgade 8, 1.th., 9000 ÅL-BORG, 98115905(P), 96225860(A)

Viborg Amtskreds:Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A),[email protected](mail)Jette Vig, Teglmarken 73, 8800 VIBORG,86621704(P)

Århus Amtskreds:Svend B. Carstensen, Lindegårdsvej 8A, 8320Mårslet, 86292057 (P),[email protected] (mail)Finn Thomsen, Søborgvej 4, 8900 RANDERS,86405346(P), 86429061(A),[email protected](mail)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97885200(A),[email protected](mail)Tine Hasselbrinck Madsen, Skoletoften 3 - Sin-ding, 7400 HERNING, 97136171(P),97885200(A), [email protected](mail)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A),[email protected](mail)Rasmus Christoffersen, Gl. Bjert 60 K, 6091BJERT, 75577857(P), [email protected](mail)

Ribe Amtskreds:Anders Winther Christensen, Svendsgade 66,st.tv., 6700 ESBJERG, 40934508(P),[email protected](mail)Susie Ø. Jensen, Sletten 45, 6800 VARDE,75212149(P), [email protected](mail)

Sønderjyllands Amtskreds:Helle Algren Brøgger, Kortegade 1, st.tv., 6100HADERSLEV, 73520302/40199898(P),[email protected](mail)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 32 34 32 93Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlægerne Tom Nicolaisen, Henrik Chrintz ogPeter Albrecht-OlsenMandag til fredag 8 - 16

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning Sygehus, ortopædkir. amb.Tlf. 99 27 27 27Overlæge Steen TaudalTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Martin SteinkeTirsdag og torsdag 13 - 14.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Date post:	13-Nov-2020
Category:	Documents
Upload:	others
View:	0 times
Download:	0 times

SCAPULA OG SKULDERFUNKTION TRÆNINGS BETYDNING FOR · 2019. 1. 30. · Scapula og skulderfunktion...

Documents