Arkæologiske skrifter 13

Beretning fra et colloquium i ribe19.-20. marts 2013

sAXo-iNstitUttet, kØBeNHAVNs UNiVersitet 2015

De dødes landskabgrav og gravskik i ældre jernalder i Danmark

De dødes landskabgrav og gravskik i ældre jernalder i Danmark

Arkæologiske skrifter 13

Beretning fra et colloquium i ribe19.-20. marts 2013

sAXo-iNstitUttet, kØBeNHAVNs UNiVersitet 2015

Redigeret af Pernille Foss & Niels Algreen Møller

Arkæologiske Skrifter 13De dødes landskab – grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark

Udgivet af ”Selskabet Arkæologiske Studier”c/o Saxo-Instituttet, Københavns UniversitetKaren Blixens Vej 4, 2300 København S

I samarbejde medsydvestjyske MuseerMuseet for Varde By og omegnMuseum sønderjylland – Arkæologi Haderslev

RedaktionPernille Foss, Saxo-InstituttetNiels Algreen Møller, sydvestjyske Museer

Layouttine lorange, Museet for Varde By og omegn

Forsidefotograv A33 på Hirsemarken, rindumfoto af Peter Helles eriksen

TrykReprocentret GrafiskHumanistisk Fakultet

DistributionPubliKom, Humanistisk Fakultetkaren Blixens Vej 4

Udgivet med støtte frasydvestjyske MuseerMuseet for Varde By og omegnMuseum sønderjylland – Arkæologi Haderslev

issN: 0901-6732isBN: 978-87-89500-13-3

København 2015

Indhold

forord ........................................................................................................................................ 5

Forfatterliste .............................................................................................................................. 6

Niels Algreen Møller & Per Ole RindelÆldre jernalders gravfund anno 2015 – en introduktion .......................................................... 7

Del 1: Ældre førromersk jernalders tuegrave ............................................................. 13

Scott Robert Dollar & Lars Grundvadtuesbøl. en tuegravplads ved Brørup fra ældre førromersk jernalder .................................... 15

Tine LorangeDet sakrale landskab ved Årre. Landskabets hukommelse gennem 4.000 års gravriter ......... 21

Per Ole RindelTuegravpladserne fra førromersk jernalder ved Grøntoft ....................................................... 37

Kamilla Fiedler TerkildsenGravpladsen Årupgård som kilde til social stratifikation i førromersk jernalder ..................... 51

Del 2: Yngre førromersk og ældre romersk jernalders grave ................................. 71

Lisbeth Christensenenderupskov – en sønderjysk gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder ............... 73

Torben EgebergStore Skindbjerg og Lønhøjvej. To store gravpladser i Vestjylland........................................... 89

Palle Eriksen På kanten af livet – nye grave i Nørre fjand .......................................................................... 103

Lene B. Frandsenlønne Hede-gravpladsen. gammel sag – nye resultater ....................................................... 113

Bente GrundvadGammelbygravene. En sen førromersk gravplads med urner og tidlige jordfæstegrave ...... 123

Steen Frydenlund Jensenkrusborg – enkeltgårde med central gravplads fra ældre jernalder ...................................... 131

Signe Lützau PedersenMøllested Bro i – en sønderjysk gravplads fra ældre romersk jernalder med både mænd, kvinder og børn .......................................................... 145

Del 3: Gravformer og begravelsesritualer ................................................................. 155

Lise Harvigændringer i ligbrændingsskikken mellem yngre bronzealder og ældre jernalder på fyn – belyst ud fra det brændte knoglemateriale ................................... 157

Niels Hauegravformer og gravskik i Nordjylland i ældre jernalder ........................................................ 171

Mogens Bo Henriksenkenotafer, ødelagte grave eller ofringer? Deponeringer og andre aktiviteter på ældre jernalders gravpladser .................................... 183

Niels Algreen MøllerDøde i de levendes verden. Vestjyske gravfund i kontekst .................................................... 215

Palle Siemenældre jernalders grave på esbjerg Bakkeø ............................................................................. 237

Del 4: Gravskikke og kulturkontakter ......................................................................... 267

Xenia Pauli Jensenkrig, kult og kontakter. Våbengrave og romersk militærimport i ældre jernalder ................. 269

Mads Drevs Dyhrfjeld-JohnsenFremkomsten af Charon-skikken i sydskandinaviske grave i yngre romersk jernalder .......... 283

Lene Heidemann LutzFarvel til fornemme familier. To jordfæstegrave fra sen yngre romersk jernalder fra enderupskov i sønderjylland og nogle tanker om gravskik i samfundets top .................. 295

forord

5

Vi præsenterer hermed publikationen af oplæg-gene fra colloquiet ”ældre jernalders gravskik i sydjylland”, som fandt sted i ribe den 19.-20. marts 2013. Colloquiet var det andet af sin art, som med udgangspunkt i materialet fra ældre jernalder i syd- og Vestjylland opsummerer museernes ud-gravninger og forskning gennem mere end et år-hundrede. De to dages fremlæggelser bød for os på inspiration, oplysning og erkendelse.

emnet var denne gang gravformer og gravskik i en bred fortolkning. Kronologisk lå hovedvægten på førromersk og ældre romersk jernalder, og den geografiske ramme strakte sig over hele Jylland og fyn, men med overvægt i det syd- og vestjyske område. formålet var at præsentere museernes forskningsresultater af arkæologiske undersøgel-ser, som har fundet sted igennem snart 125 år – fra de første tuegrave blev udgravet i 1890’erne, til un-dersøgelser af et bredt udsnit af grave i 2000’erne. Navnlig de seneste årtiers udgravninger i stor skala har givet et materiale, der viser en langt større va-riation i gravskik og begravelsestradition end tidli-gere antaget. Det blev tydeliggjort gennem de 28 oplæg, som ikke alene gav status og præsentation af nytilkomne gravpladser, men også fremlagde nye teoretiske indfaldsvinkler og metodiske bear-bejdninger af gammelkendte gravfund.

De 19 af oplæggene præsenteres her i skriftlig form, og vi håber dermed at kunne bringe noget af

inspirationen videre ud i det arkæologiske land-skab, sammen med præsentationerne af hidtil upublicerede gravmaterialer. Publikationen ind-ledes med en kort gennemgang og status for den arkæologiske forskning af gravfund og gravskik i Danmark generelt og syd- og Vestjylland i særde-leshed. Dernæst følger de 19 artikler fordelt kro-nologisk og tematisk. Det første kapitel omhand-ler tuegrave og -pladser fra ældre førromersk jernalder, og dernæst følger et kapitel med grave fra yngre førromersk og ældre romersk jernalder. Det tredje kapitel er tematisk, og beskæftiger sig med gravformer og begravelsesritualer, og slutte-ligt vides perspektivet ud til gravskikke og kultur-kontakter i fjerde og sidste kapitel.

Publikationen er det 13. bind i serien Arkæologiske Skrifter, som redigeres og udgives af Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Serien udkommer som antologier i enkeltbind, og kan rekvireres på saxo-Instituttet. Se kolofonen for nærmere oplysninger.

Med det er der kun tilbage at sige en stor tak. Tak til oplægsholderne og deltagere i colloquiet, tak til fagfællebedømmere og korrekturlæsere på skriftet her og ikke mindst tak til forfatterne for både de gode inspirerende artikler og deres store tålmodighed med processen. Vi håber, alle er til-fredse med resultatet.

RedaktionenApril 2015

Forfatterliste

Lisbeth ChristensenMuseum sønderjylland, Arkæologi HaderslevMail: lich@museum-sonderjylland.dk

Scott DollarMuseet på sønderskovMail: sd@sonderskov.dk

Mads Drevs Dyhrfjeld-Johnsenkroppedal MuseumMail: mads.johnsen@kroppedal.dk

Torben Egebergringkøbing-skjern MuseumMail: te@arkvest.dk

Palle Eriksenringkøbing-skjern MuseumMail: pe@arkvest.dk

Lene B. FrandsenMuseet for Varde By og omegnMail: lbf@vardemuseum.dk

Bente Grundvadsydvestjyske MuseerMail: ben10@sydvestjyskemuseer.dk

Lars Grundvad Museet på sønderskovMail: lg@sonderskov.dk

Lise HarvigMoesgaard MuseumMail: liseharvig@gmail.com

Niels HaueNordjyllands Historiske MuseumMail: niels.haue@aalborg.dk

Mogens Bo Henriksenodense Bys MuseerMail: mbhe@odense.dk

Steen Frydenlund Jensensydvestjyske MuseerMail: stj@sydvestjyskemuseer.dk

Xenia Pauli JensenNationalmuseetMail: xenia.pauli.jensen@natmus.dk

Tine LorangeMuseet for Varde By og omegnMail: tbl@vardemuseum.dk

Lene Heidemann LutzMuseum sønderjylland, Arkæologi HaderslevMail: lelu@museum-sonderjylland.dk

Niels Algreen Møllersydvestjyske MuseerMail: nieml@sydvestjyskemuseer.dk

Signe Lützau PedersenMuseum sønderjylland, Arkæologi HaderslevMail: sipe@museum-sonderjylland.dk

Per Ole RindelSaxo-Instituttet, Københavns UniversitetMail: rindel@hum.ku.dk

Palle SiemenArkæologMail: pallesiemen@hotmail.com

Kamilla Fiedler TerkildsenViborg MuseumMail: kft@viborg.dk

6

123

gammelbygraveneEn sen førromersk gravplads med urner og tidlige jordfæstegrave

Bente Grundvad

ResuméI forbindelse med anlægsarbejde blev der i 1960’erne og 70’erne fundet otte urner og to sene førro-merske jordfæstegrave i Gammelby i Esbjerg. De fleste urner er registreret som enkeltfund, og gravene er derfor aldrig blevet behandlet samlet. Gravpladsen viser, trods sin ringe størrelse, træk fra ældre jernalders brandgravsskik, men også yngre jernalders jordfæstegrave, som ellers er mangelfuldt påvist i Sydjylland.

AbstractDuring construction work in the 1960´s and 70’s, eight urns were discovered in Gammelby in the city Esbjerg. Furthermore, two inhumation graves were found close by. The urns have been registered se-parately and the graves have never been treated as a unit. Despite its small size, the burial site shows elements from older Iron Age burial rites as well as some of the earliest Iron Age inhumation graves, which is rare in the south of Jutland from this period.

IndledningDet er kun ca. 150 år siden, at et lille samfund begyndte at vokse frem omkring den nyanlagte havn i Esbjerg. Dengang boede der ikke mere end en håndfuld mennesker i det nuværende Esbjerg. siden byens grundlæggelse er der blevet arbej-det flittigt med nye bygge- og anlægsforetagen-der, hvilket har ført til mange unikke oldtidsfund. Det var en tid før et egentligt samarbejde mellem kommune og museum fandt sted, og det var ikke sjældent, at gravemaskinerne afdækkede oldtids-spor. Mangel på systematiske udgravninger er dog skyld i, at en del oldtidslevn er gået tabt og usy-stematisk registreret.

i årene 1960’erne og 70’erne tog byggeboomet for alvor fat i den østlige del af esbjerg, som i daglig tale kaldes gammelby (men som egentligt hører til Måde), og der blev under konstruktions-arbejdet fundet en række enkeltfund, der blev bragt til daværende Esbjerg Museum (Siemen 2015). Heriblandt var otte urner fundet i samme område i gammelby. endvidere er der, cirka 100 m fra ur-nerne, fundet to jordfæstegrave, der med en da-tering til overgangen fra ældre til yngre jernalder, er nogle af jernalderens tidligste jordfæstegrave i Sydjylland (Stoumann 2009, 249). Gravene er al-drig blevet behandlet samlet, og selvom gravfel-tet ikke hører til blandt de store urnegravpladser,

Figur 1: Kort over Gam-melby med de omtalte urner vist med rødt og jordfæstegravene vist med blåt. Høje målebordsblade 1842-1899 ©Geodatastyrelsen

Bente grundvad

124

man ellers kender fra sydjylland,1 så vidner gammel-bygravpladsen om de nye og gamle impulser der fandt sted på overgangen mellem ældre og yngre jernalder i sydvestjylland.

De første tegn på oldtidsfolkets tilstedeværelse i Gammelby giver sig bl.a. til kende i landskabet med rundhøjen sb 217 og langhøjen sb 218, også kaldet Skibhøj, som ligger på det højeste punkt i området. Skibhøj er en af stenalderens store be-gravelsesmonumenter, der er sat over liget af 1-2 døde, hvilket er den gængse begravelsesmetode i stenalderen samt store dele af bronzealderen (Fokkens 1997, 361). Bronzealderen har ikke ef-terladt sig mange spor i området, og da jernalde-rens mennesker bosætter sig, er det med en helt ny begravelsesskik.

UrnegravpladsenEfter en lang periode uden spor efter menneske-lig aktivitet i Gammelby, dukker der igen oldtids-spor op ved højene i Gammelby – denne gang i form af grave fra førromersk jernalder. I forhold til stenalderens jordfæstegrave i de store grav-høje, er gravskikken gennem bronzealderen og op i ældre jernalder blevet ændret til primært at bestå af urnegrave og brandgrave, der ofte er sat ned i tæt nærhed til forfædrenes gravhøje.

Stenalderhøjene, og især den store Skibhøj, har i jernalderen (og i dag) fremstået som fremtræ-dende monumenter i det ellers flade vestjyske landskab, og ved at placere de dødes grave tæt ved højene, må man have følt en vis tilknytning til forfædrene.

De otte urner fra gravområdet2 lå samlet inden for en diameter af 270 m. De fleste urnegrave la-der til at være urnegrave nedsat i flad mark i små nedgravninger, men grav i og grav ii skilte sig ud ved at være nedsat i mandsstore gruber. grav i og II er fundet ca. 20 m fra hinanden, og var begge ca. 1 m dybe. grav i, som målte 2 m i længden var, fra bunden og ca. 75 cm op i graven, fyldt med håndstore sten. Grav II var ca. samme størrelse, men var ikke stensat. gravene blev fundet under konstruktionsarbejde, og da arkæologerne kom ud, var der ikke andet tilbage af gravene end øde-lagte skår og spredte knogler.

Urnernes formFire urner er hjemtaget som ødelagte småskår, hvor knogler og gravgaver er sporadisk opsamlet. Af de resterende urner (se figur 2) fra gravfel-tet tegner der sig et generelt billede af urnerne som 1-2 hankede kar, hvor den øverste del er glittet og den nederste er beklasket. Hankene er

Placering J.nr. Gravnavn Urne Begravede Gravgaver Bikar Figur

Horsensvej esM 115/63 grav i ikke bevaret spredte knogler Nej Nej –

Horsensvej esM 115/63 grav ii ikke bevaret fragment af femur Nej Nej –

lykkegårdsvej esM 109/64 Urne 0 ikke bevaret spredte knogler Nej Nej –

lykkegårdsvej esM 109/64 Urne 2Énhanket urne med fureornamentik på bug

Voksen person med knoglebetændelse. knogler fra får/ged

Nål i benhyl-ster, to fibler, en kniv

4 2

lykkegårdsvej esM 109/64 Urne 5 ikke bevaret lidt brændte ben Nej Nej –

lykkegårdsvej/skanderborgvej esM 125/65 Mus. nr. 1053 Enhanket urne Mørnede benstumper.

kunne ikke tages op Nej 1 5

lykkegårdsvej/skanderborgvej esM 125/65 Mus. nr. 1215 stor urne med

korsmotiv i bundenVoksen kvinde + 3-10 årigt barn

to knive + fibula Nej 3

lykkegårdsvej/skanderborgvej esM 210 X1 Urne i skår, rekon-

strueret på tegning Brændte ben Kniv + fibula Nej 4

Tabel 1

1. f.eks. Årre og Årupgård.2. Fra beretningerne kan det udledes, at i alt ti urner fra området omkring Lykkegårdsvej er blevet fundet. To af disse inde-

holder hverken brændte ben eller gravgaver, og vil derfor ikke blive kategoriseret som urner her.

Gammelbygravene. En sen førromersk gravplads med urner og tidlige jordfæstegrave

125

Figur 2: Urne 2. Foruden urnen, der ses øverst, fandtes fire bikar i form af tre hankekar og et fad. De sekundært stærkt brændte bikar er her rekonstrueret på tegningen. Gravgaver: øverst ses en jernkniv med ombøjet og trådformet grebspids. Herunder to fibler. Den ene med rundt tværsnit og trekant-bøjle, den anden med kantet tværsnit og jævn svungen bøjle. Nederst en nål med øje i nålehus fremstillet af en rørknogle. Tegning: B. Grundvad.

1:4

1:2

x-formede og randene er fortykkede og facette-rede ‒ alle typologiske træk der placerer gravene på overgangen fra yngre førromersk jernalder/ældre romersk jernalder (Jensen 2005, 164).

De begravedeBevaringsgraden af de knogler der er fundet i ur-nerne varierer, og i de mest ødelagte er der kun få knoglestumper tilbage. Af bemærkelsesvær-dige knogler kan det nævnes, at der i urne 23 er fundet knogler fra en voksen person, hvor rester af fodknogle og skinneben viser, at der havde været betændelse på knoglehinden. Dette indi-kerer, at personen har haft en sygdom, der ikke kan klassificeres nærmere.4 knoglerne fra urne

2 er fragmentariske, hvilket tyder på, at knog-lerne er blevet knust inden de blev lagt i urnen. Rituel knusning af knogler er hyppigt diskuteret i Skandinavien f.eks. af Henriksen (1991; 1993) og senest af Harvig (Harvig et al. 2011), som mener, at fragmenteringen af knoglerne skyldes mikro-udgravning af selve urnen frem for rituel knus-ning. I nedgravningen til urne 2 er der desuden fundet knogler efter får eller ged. Dyreknoglerne er muligvis rester efter et gravoffer eller den dø-des proviant til efterlivet.

fra Mus. nr. 12155 viser de omhyggeligt rengjor-de knogler i urnen, at den ikke alene indeholdt en voksen kvinde i alderen 35-40 år men også et 3-10 årigt barn.6 Dette er interessant, da det er

3. esM 109/64, Mus. nr. 1214.4. knoglerne er gennemgået af biologisk antropolog Helene Agerskov Madsen 07.02.2013.5. esM 125/65.6. knoglerne er gennemgået af biologisk antropolog Helene Agerskov Madsen 14.02.2013.

Bente grundvad

126

Figur 4: X1. Urnen er stærkt rekonstrueret på tegningen. Gravgaver: opløste rester af en fibula og en kniv af jern. Desuden en helt ødelagt nål. Tegning: B. Grundvad.

Figur 3: Mus. nr. 1215. Urne med kors og ovale gruber i bunden. Øverst ses urnens dekoration, og nederst ses surdejs-mærke fra Vejstrup (efter Jensen 1969: s. 17). Gravgaver: øverst ses en jernfibel med høj nåleholder. I midten en velbe-varet kniv med lige grebspids og let bølgende ryg og nederst en mindre kniv med ombøjet grebtunge, der danner et lille øje. Med til graven hørte endvidere to smuldrede nåle, der ikke kunne bestemmes yderligere. Tegning: B. Grundvad.

1:3 1:2

1:3 1:2

den gængse opfattelse, at der kun har været lagt ét individ i hver urne, og fordi det viser, at børn også blev lagt i urnerne.

GravgaverKun tre af de otte urner der er fundet på Gam-melby gravpladsen, indeholder gravgaver. Den føromtalte urne 2 skiller sig igen ud ved at være ualmindelig rig på gravgaver. Ud over de fire bikar, der hører med til graven, består gravgaverne af en jernkniv med ombøjet skaft, en nål med nå-lehus lavet af en rørknogle, samt to jernfibula – den ene af kostrzewski type M og den anden af Kostrzewski type K (Kostrzewski 1919).

I urnen Mus. nr. 1215 (Fig. 3) hvor kvinden og barnet er begravet, er der udover brændte ben

fundet jerngenstande i form af en fibula7 af Almgren gruppe II eller III typen (Almgren 1914, 23) samt to knive – den ene med lige grebspids,8 den anden med ombøjet grebtunge som danner et lille øje.9

Urne X1 (Fig. 4) indeholder foruden brændte ben nedbrudte rester af en fibula af Kostrzewski type K, en nål (kunne ikke konserveres) og en en-ægget kniv af jern med svajet blad og lige greb.

BikarTo ud af otte urner havde bikar i graven udover selve urnen. Bikarrene har samme typologiske træk som urnerne med 1-2 x-formede hanke med fortykket og facetteret rand. Alle bikar har glittet overflade.

Urne 2 skiller sig igen ud ved at indeholde fire bikar bestående af tre mindre hankekrukker og et

7. Mus. nr. 1216.8. Mus. nr. 1217.9. Mus. nr. 1218.

Gammelbygravene. En sen førromersk gravplads med urner og tidlige jordfæstegrave

127

fad – alle stærkt sekundært brændte fra ligbålet10

(Fig. 2). Bikarrene var tomme da de blev udgra-vet, men der har muligvis været en form for pro-viant i dem, da de blev nedsat i graven.

Urnen Mus. nr. 105311 (Fig. 5) var nedsat sam-men med et enkelt bikar i form af en en-hanket krukke. Bikarret var tomt og stod med mundingen ind mod urnens hank.

En speciel urneDen urne som kvinden og barnet var lagt i, viser en speciel form for dekoration12 (se figur 3). Urnen er et stort lerkar der, ligesom de andre urner, har kort, fortykket og facetteret rand. Bugens øverste fjerdedel er glittet, og den nederste del belagt med fin beklaskning. Standfladen er forholdsvis lille men yderst interessant, idet den er deko-reret med et kors og ovale gruber. Årsagen til denne udsmykning i bunden af urnen, hvor ingen kan se den, kan der kun gisnes om. Dekorerede standflader er ikke et ukendt fænomen i ældre jernalder, og lignende dekoration findes i man-ge forskellige former, men korsmotivet synes at være et de mest udbredte (Jensen 1969, 16). Der findes ligeledes andre eksempler på urner med dekoreret bund, eksempelvis fra tuegravpladsen i Årre (Becker 1961, pl. 95) og fra gravpladsen i Hjemsted (Ethelberg 1986, 13).

Knud Jensen gennemgik i 1969 en række ler-kar med dekoreret bund og heriblandt urne 2 fra Gammelby (Jensen 1969, 16). Han argumenterer

for, at kors til alle tider, har været slået for at be-skytte mod onde kræfter. Han nævner blandt andet korsslåning i dej, smør, på porte og i korndynger, osv. I surdejsfremstillingen så sent som 1930’erne finder Jensen en specielt interessant parallel til net-op den korsdekorerede urne fra gammelby. tilbage i 1930’erne slog man kors i surdej for at beskytte mod onde kræfter, og specielt ét surdejskorstegn fra Vejstrup Sogn, har stor lighed med urnen fra Esbjerg (se figur 3). Muligvis har korset i bunden af urnerne, på samme måde som ved bronzealderens hellerist-ninger og 1930’ernes surdejsfremstilling, haft en magisk effekt som beskyttende symbol i hushold-ningen eller i gravene. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, og der er også mulighed for, at disse tegn rent praktisk blot er pottemagerens vartegn eller en form for mærke, der viser tilhørsforhold til en be-stemt gårdsenhed.13

Tidlige jordfæstegrave i Gammelby100 m fra den sydligste urne i urnegravfeltet er i forbindelse med udgravningen af en vikinge-tidig gravplads fundet to grave (grav B og Q), der med sikkerhed kan dateres til overgangen fra førromersk jernalder/ældre romersk jernalder (stoumann 2009, 92). Dateringen af jordfæstegravene er hovedsage-ligt baseret på gravfundene, som i form og stil er me-get lig dem der blev gjort på urnegravfelt. Nedenfor vil de to grave blive gennemgået enkeltvis.

grav B var en 180 × 70 cm stor nedgravning, formodentlig en mandsgrav, med en plankekiste

Figur 5: Mus. nr. 1053. Urne (til venstre) og dertil hørende bikar (til højre). Tegning: B. Grundvad.1:3

10. Mus. nr. 1210-1213.11. esM 123/65.12. esM 123/65, Mus. nr. 1215.13. tolkning foreslået af Niels Algreen Møller på colloquium d. 19 marts 2013.

Bente grundvad

128

placeret på en stenbrolægning og omgivet af en kompakt stenramme og et dæklag. Plankekisten, der var orienteret VNV-ØSØ, indeholdt en jernfibel af Kostrzewski type M (Kostrzewski 1919), en jern-kniv, en halvrund ragekniv af jern samt foden af et fodbæger (Stoumann 2009, 396). Selvom gravty-pen og fodbægeret peger i retning af tidlig ældre romertid, trækker især fibulaen dateringen ned til førromersk jernalder per. II 2b. De fleste grave med fibler af denne type stammer fra urnegrave, og en lignende fibula blev fundet i føromtalte urne 2.

grav Q er fundet 10-20 m fra grav B, og om dens opbygning vides kun, at den ligesom grav B var med bundbrolægning og kompakt stenpakning. rap-porten for grav Q er sparsom, og nævner ingen kiste, men den har formodentligt været til stede. gravgodset består af en jernkniv samt en lille, fu-reornamenteret hankekop (Stoumann 2009, 424). koppen dateres til førromersk jernalder per. ii 2b, og det er derfor sandsynligt, at de to jordfæstegra-ve har været anlagt omtrent samtidigt, nemlig i år-tierne omkring Kristi fødsel (Stoumann 2009, 249) og dermed samtidig med urnegravpladsen.

Figur 6: Jordfæstegrav B og fibel fra graven. Samme type blev fundet i urne 2. (efter Stoumann 2009, s. 397, hhv. s. 550).

Figur 7: Jordfæstegrav Q (efter Stoumann 2009, s. 424).

1 m

2

xB.o1

xB.P1

xB.Q1 xB.r1

1

esM Mus. nr.1255-1256

0

1 m0

Gammelbygravene. En sen førromersk gravplads med urner og tidlige jordfæstegrave

129

i begyndelsen af romersk jernalder slår skikken med jordfæstegrave igennem, efter at ligbrænding har været den dominerende begravelsesform si-den bronzealderen. På gravpladserne i ældre ro-mersk jernalder findes de to gravformer side om side, men ikke lige hyppigt over hele landet, og brandgrave er klart den hyppigst fundne gravty-pe i sydvestjylland. i 1964 gennemgår lomborg seks ældre romertids jordfæstegrave fundet mel-lem esbjerg og Varde men påpeger, at det ringe antal tidlige jordfæstegrave fra Sydjylland må skyldes mang-lende publicering (Lomborg 1964, 35). Sidenhen er antallet af jordfæstegrave i sydvestjylland forøget til et samlet antal på 23 (Siemen 2015). Gravene er dateret til tidlig romersk jernalder, og er smal-le, øst-vest vendte grave, hvor lerkarrene er pla-ceret i gravens fodende. Karakteristikken passer med gammelbys grav B, men grav Q passer ikke ind orienteringsmæssigt. Begge grave havde dog lerkar i fodenden.

På trods af, at lomborg for ca. 50 år siden po-stulerede, at jordfæstegrave fra tidlig romersk jernalder ikke er så sjældne som antaget, og an-tallet er forøget ganske betydeligt siden, så er jordfæstegravene fra gammelby alligevel inter-essante. I det nu kendte materiale findes stadig kun få jordfæstegrave, der kan dateres så tidligt som Gammelbygravene. Sammenstillet med urne-gravene, og de fund der er gjort i gravene, udgør denne lille og ukendte gravplads i gammelby således en overgangsgravplads, der trods dens ringe størrelse var forud for sin tid, og som havde optaget en begravelsesskik, der skulle holde ved helt op til vore dage.

AfrundingBebyggelsen eller størrelsen af den bebyggelse der har været tilknyttet gravpladsen i Gammelby er endnu ikke erkendt, og er højst sandsynligt ødelagt af 60’ernes byggeboom i området. Den egentlige størrelse af gravpladsen kendes heller ikke, og mange grave er med stor sandsynlighed gået tabt under anlægsarbejde. Meget tyder på, at gravfeltet i Gammelby ikke har været af betydelig størrelse, så det er sandsynligvis med-lemmerne af en enkelt familie, eller medlemmer fra et mindre samfund, der har benyttet sig af gravpladsen.

gravpladsen ved gammelby rummer trods sin beskedne størrelse et gravmateriale, der vidner om de nye impulser og den nye gravskik som yngre jernalder medbragte. Urnegravene i sig selv vidner om en varieret gravskik inden for brandgravsskik-ken, men gravpladsen er speciel på grund af de tidlige jordfæstegrave, der viser, at selv små og ukendte gravpladser kan rumme viden om nye tendenser og skikke, der oftest kun bliver erkendt på større og mere betydningsfulde pladser.

LitteraturAlmgreen, o. & B. Nerman 1914-1923. Die ältere Eisen-

zeit Gotlands. I-II. Stockholm.

Becker, C.J. 1961. Førromersk jernalder i Syd- og Midt-jylland. Nationalmuseets Skrifter, Større beretninger IV. København.

Ethelberg, P. 1986. Hjemsted – en gravplads fra 4. og 5. årh. e.Kr. Skrifter fra Museumsrådet for Sønder-jyllands Amt, 2 Haderslev.

Fokkens, H. 1997. The genesis of urnfields: economic crisis or ideological change? Antiquity 71, s. 360-373.

Harvig, L., N. Lynnerup & J. Amsgaard Ebsen 2011. Computed Tomography and Computed Radiography of Late Bronze Age Cremation Urns from Denmark: An Interdisciplinary Attempt to Develop Methods Applied in Bioarchaeological Cremation Research. Archaeometry vol. 54,2, s. 369-387.

Henriksen, M.B. 1991. Et forsøg med forhistorisk ligbræn-ding. Nogle kommentarer til undersøgelsen af brand-grave. I: B. Madsen (red.): Eksperimentel Arkæologi. studier i teknologi og kultur nr. 1. lejre, s. 50-60.

Henriksen, M.B. 1993. et ligbrændingsforsøg på Holluf-gård – hvad kan det fortælle om jernalderens brand-grave? Fynske Minder 1993. odense, s. 99-116.

Jensen, K. 1969. Kors under bunden af jernalderkar. Mark og Montre 1969, s. 9-18.

Jensen, C.K. 2005. Kontekstuel kronologi – en revision af det kronologiske grundlag for førromersk jernalder i Sydskandinavien. Bind 1 – tekst. lAg 7. Højbjerg.

Kostrzewski, J. 1919. Die ostgermanische Kultur der Spät-laténzeit. leipzig & Würzburg.

Lomborg. E. 1964. Myrthue-graven. Ældre romertids jordfæstegrave i sydvestjylland. KUML 1964, s. 31-51.

siemen, P. 2015. ældre jernalders grave på esbjerg Bakkeø. I: P. Foss & N.A. Møller (red.): De dødes landskab. Grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark. Beretning fra et colloquium i Ribe den 19.-20. marts 2013. Arkæologi-ske Skrifter 13. København, s. 237-

stoumann, i. 2009. Ryttergraven fra Grimstrup og an-dre vikingetidsgrave ved Esbjerg. Arkæologiske rap-porter 5. esbjerg.