27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
DIAGNOSER HVAD ER DE OG HVAD GØR DE?
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
MANGE MEDICINSKE DIAGNOSER• Medicinske diagnosers anvendelse: at opspore, klassificere og behandle
biologiske sygdomme i individet
• WHO: Psykiatriske diagnoser er ikke sygdomskategorier
• Diagnosen ses ofte sådan i klinisk praksis
• Diagnoser er klassifikationer af lidelsestilstande, uden årsagsforklaring
• Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
• Demenslidelser og skizofreni-lidelser
• Angst, depression eller bipolar lidelse
• Stof- og alkoholmisbrug og personlighedsforstyrrelser
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
SOCIOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN
• Sociologisk samtidsdiagnose med
• Læren om samfundsteorier, som rummer potentialer til kritisk at forstå,
diagnosticere og dissekere den samtid, vi lever i.
• Psykiatriske diagnoser som sociale konstruktioner
• Fordi historiske, politiske, økonomiske eller kulturelle forhold afgør synet
på, hvilken adfærd og følelsesliv der (ikke) ses som psykisk
afvigende/patologisk og normalt/sundt
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
EKSEMPLER PÅ PSYKIATRISKE DIAGNOSER SOM SOCIALE KONSTRUKTIONER
• Diagnosen som vrangsiden af tidens syn på normalitet
• Sygeliggørelse af politisk ideologi
• Neoliberal/kapitalistisk ideologi i Sovjet (cf. Cullberg, 1993)
• Socialistisk ideologi (Oute et al., 2015; Petersen, 2015)
• Sygeliggørelse af det sociale køn
• Femininitet & depression (Ussher, 2011)
• ”Depression, dit navn er kvinde” (Willadsen, 1983)
• Maskulinitet (Timmimi, 2011 Winther et al., 2015)
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
MEDICINSK ANTROPOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN
• Medicinsk antropologisk forståelse af den psykiatriske diagnose
• At forstå hvad diagnostiske klassifikationer af psykisk lidelse gør ved
menneskets selvforståelse, adfærd og handlemuligheder
• i kulturelle eller institutionelle kontekster som fx børnehaven, skolen,
hospitalet, psykiatrien eller universitetet
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
PSYKIATRISKE DIAGNOSER
• Eksempler på sociologiske og medicinsk-antropologiske studier af diagnoser og deres effekter
• 1) Busfield (2011) & Brinkmann (2011): Diagnosers ekspansion
• 2) Horwitz & Wakefield (2007): Diagnosens filosofiske grundlag
• 3) Harper & Speed (2014) og Oute et al. (2015) : Diagnosen som biopolitisk styringsredskab
•4) Oute & Bjerge (2017) & Ringer (2013): Diagnoser som fordelingsnøgler
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
1. Diagnosers udvikling og ekspansion
• Diagnosen er blevet en tværfaglig ”kampplads” om af definere social afvigelse
• Diagnosen defineres og bruges af mange forskellige faglige aktører
• Psykiatere har mistet deres historiske overherredømme over psykiatrien
• Nye politisk-økonomiske interesser i diagnosen
• Politiske interesser i styring og social kontrol via diagnoser
• Medicinalindustriens væsentlige markedsinteresser i diagnoser
• Ideologiske-økonomiske udviklinger
• Vækst- og præstationskravet, social accelleration, øget social ulighed osv.
• Individualisering (”ansvar for egen sundhed”, ”din sundhed – dit valg”)
• Urbanisering (færre nære sociale relationer)
• Sygeliggørelse af personlige problemer (fx ”jeg føler mig sgu lidt deprimeret lige nu”)
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
1. Diagnosers udvikling og ekspansion
• Effekter af diagnostisk ”eksplosion”
• Diagnoser er blevet upræcise
• overdiagnosticering & patologisering
• Behandlingen er ofte uegnet til at løse problemet
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
1. FEM FORKLARINGER PÅ DIAGNOSTISK EKSPANSION(BRINKMANN, 2011)
• Den ”samfundsmæssige”: Flere bliver syge pga. samfundsudviklingen
• Den ”officielle”: Vi er blevet mere specialiserede til forstå og registrere psykisk lidelse
• ”Big Pharma”: Der er forretningsinteresser i at markedsføre diagnoser og medicin
• ”Den kulturhistoriske”: Vi benytter i stigende grad psykiatriens sprog til at karakterisere
vores lidelse og problemer
• ”Den ubetviveligt sande”: Diagnoserne ændrer sig løbende sammen med vores måde
at diagnosticere på
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
2. DIAGNOSERS FILOSOFISKE GRUNDLAG
• ”The Loss of Sadness – how Psychiatry transformed normal sorrow
into Depressive Disorder”
• At den moderne psykiatri forveksler normal sorg med depression
• Diagnostisk forståelse af depression ignorerer den kontekst, som symptomerne fremtræder i
• Depressionsdiagnosen baseres på den antagelse, at normale responser på stressfulde forhold fejlagtigt
kan karakteriseres som symptomer på en dysfunktion
• Diagnosen er derfor både
• konceptuelt usammenhængende
• har muliggjort en betydelig ekspansion af det domæne, som diagnosen henviser til
• Konsekvensen kan være overdiagnosticering og sygeliggørelse af mange mennesker
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB
• ”Sygdomserkendelse” eller ”sygdomsindsigt”
•Diagnosticerede afkræves at forene sig med at
have en diagnose og behov for behandling
•Dette for ikke at være en byrde for
samfundsøkonomien
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB
•”Da jeg gik til læge, fandt han tydelige tegn på,
at jeg havde en depression og han gav mig
lykkepiller. Jeg tænkte, at det var da snyd at tage
lykkepiller. Jeg turde ikke sige det til nogen, for
jeg havde en fornemmelse af, at jeg burde kunne
klare mig uden. Men jeg må sige, at lykkepiller
er vidunderlige.” (www.psykisksaarbar.dk)
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB
• Kampagner ”producerer” medikaliserede
subjekter
• Dvs. at flere vil identificere sig som: ”jeg er
skizofren” eller ”jeg er bipolar”
• Flere bliver derfor afhængige af psykiatrien
via selvstempling
• Kampagner bidrager derfor til øget
patologisering af befolkningen
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
4. DIAGNOSEN SOM FORDELINGSNØGLE
• Et studie af professionelles forestillinger om køn og depression i klinisk praksis
• Studiet belyste, hvordan psykiatriske professionelle i deres
behandlingspraksis trækker på et ensartet kønsrationale
• Rationalet var afgørende for hvordan de hhv. forklarer
• Maskuliniserede og femininiserede patienters
depressionstilstand
• Hvilke ydelser der er legitime at tilbyde disse personer.
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
Studiet viste, hvordan professionelle bruger
diagnosen til at retfærdiggøre, at normale og
”føjelige” patienter tilbydes hjælp, mens
rusmiddelbrugende og ”atypiske” patienter ofte
afvises og nægtes hjælp i
behandlingspsykiatrien, selvom alle patienterne
bad om hjælp (Oute & Bjerge, 2017)
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
LISTENING TO PATIENTS(RINGER, 2013; RINGER & HOLEN, 2015)
• Psykologen Ringer viste i et tidligere dansk studie
• Diagnoser giver adgang til særlige former for serviceydelser
og former for hjælp som patienterne selv mener, at de har
brug for
• Ringers studier viste, at psykiatriske patienter hurtigt lærte, at
være ”patienter på den rigtige måde” og kunne vægte flere
udlægning af deres problemer
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
FEM HOVEDPOINTER
• Psykiatriske diagnoser forandrer sig hele tiden (Brinkmann)
• Diagnostisk eksplosion kan medføre øget sygeliggørelse af befolkningen (Busfield)
• Diagnosen har, i sig selv, ikke blik for konteksten for personens psykiske problemer (Horwitz &
Wakefield)
• Psykiatriske diagnoser er magtfulde redskaber til at skelne mellem det sociale A og B hold og de
nødigt og unødigt trængende (Bredahl Jacobsen; Oute & Bjerge; Ringer & Holen; Johansen)
• Psykiatriske diagnoser er sociale fænomener, som i nogen grad, er åbne for subjektiv fortolkning(Rosenhan, Szasch in: Rowe et al. 2005)
AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE
27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH
REFERENCER• Busfield, J. (2011). Mental illness: Key Concepts: Polity Press, Malden USA.
• Goffman, E. (2007). Asylums : essays on the social situation of mental patients and other inmates. New Brunswick, NJ: Aldine Transaction.
• Horwitz, A. V., Wakefield, J. C., & ProQuest. (2007). The loss of sadness : how psychiatry transformed normal sorrow into depressive disorder. In. Retrieved from
http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=415907
• Jacobsen, C. B. (2006). Paradoksal psykiatri : etnografiske analyser af samspillet mellem plejepersonale og patienter i dansk retspsykiatri : Ph.d.-afhandling. Kbh.: Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
• Kleinman, A. (1986). Social origins of distress and disease : depression, neuroasthenia and pain in modern China. New Haven: Yale University Press.
• Kleinman, A. (1991). Rethinking psychiatry : from cultural category to personal experience (Paperback ed. ed.). New York: Free Press.
• Oute, J., & Bjerge, B. (2017). Kønnede rationaler om depression og rusmidler i behandlingspsykiatrien. In V. A. Frank, T. F. Søgaard, & J. Bjønness (Eds.), Samfund og rusmidler, nr. 5 (pp.
131-148). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
• Oute, J., Huniche, L., Nielsen, C. T., & Petersen, A. (2015). The Politics of Mental Illness and Involvement;A Discourse Analysis of Danish Anti-Stigma and Social Inclusion
Campaigns</i>. Advances in Applied Sociology, 5(1). doi:10.4236/aasoci.2015.511026
• Petersen, A. f. (2016). Præstationssamfundet. Kbh.: Hans Reitzel.
• Ringer, A., & Forskerskolen i Livslang, L. (2013). Listening to patients : a study of illness discourses, patient identities and user involvement in contemporary psychiatric practice : ph.d.-
afhandling (1. i.e. ny udgave ed.). Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet.
• Ringer, A. & Holen, M. (2015). “Hell no, they’ll think you’re mad as a hatter”: Illness discourses and their implications for patients in mental health practice. Health, 20(2), 161-175.
doi:10.1177/1363459315574115
• Rowe, M., Lawless, M., Thomsen, K., & Davidson, L. (2011). Classics of community psychiatry: fifty years of public mental health outside the hospital (1. ed.). Oxford: Oxford University Press.
• Speed, E., Moncrieff, J., & Rapley, M. (2014). De-medicalizing misery II : society, politics and the mental health industry. Houndmills, Basingstoke, Hampshire. New York: Palgrave
Macmillan.
• Timimi, S. (2011). Medicalizing Masculinity. In M. Rapley, J. Moncrieff, & J. Dillon (Eds.), De-Medicalizing Misery: Psychiatry, Psychology and the Human Condition (pp. 86-98). London:
Palgrave Macmillan UK.
• Willadsen, J. (1983). Depression, dit navn er kvinde : mandsvælde og helbred. Kbh.: Lindhardt og Ringhof.
• Winter, H., Moncrieff, J., & Speed, E. (2015). “Because You’re Worth It”: A Discourse Analysis of the Gendered Rhetoric of the ADHD Woman. Qualitative Research in Psychology, 12(4),
415-434. doi:10.1080/14780887.2015.1050748
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
AND BEHAVIOURAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITY
CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH