Skolelederseminar Nordjylland 1. februar 2013 · Skinner (1954): • ”Til trods for de store...

Post on 27-Jul-2020

0 views 0 download

transcript

Skolelederseminar Nordjylland1. februar 2013

Ledelsesopgaven omkring pædagogisk it

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

En tendens

● Nye refleksioner over hvad eleverne skal lære– Assessment and teaching of 21st Century Skills

– Partnership for 21st Century Skills

– Description and Selection of Key Competencies (DeSeCo)

– International Information and Computer Literacy Study

– Osv.

Partnership for 21st Century Skills

www.p21.org

Interdisciplinære temaer

● ”weaving 21st century interdisciplinary themes into core subjects”

– Global awareness

– Financial, economic, business and entrepreneurial literacy

– Civic literacy

– Health literacy

– Environmental literacy

Assessment and teaching of 21st Century Skills

Det bedste spørgsmål!

● Det mest relevante spørgsmål en elev kan stille: ”Hvad skal vi bruge det til?”

● Et gyldigt svar: ”Du kan kan bruge det, når du skal...”

● Derfor:– Når vi planlægger hvad der skal undervises i:

● Lad os tage udgangspunkt i de situationer eleverne står i og kommer til at stå i

– Når vi underviser:● Lad os tilrettelægge meningsfulde situationer

Trends i forhold til undervisning

● Hvad ønsker MBU og KL? (bygger på OECD: The nature of learning)

● Demonstrationsskoleforsøg skal handle om:

– 1) Autentiske læringsforløb,

– 2) Elevernes egenproduktion og elevinddragelse,

– 3) Undervisningsdifferentiering / inklusion,

– 4) It-didaktik inden for fagene (lærerkompetencer),

– 5) Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning.

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Mere meningsfuldhed

● Undersøg verden● Kommunikér autentisk!● Simulerér praksisfællesskaber!

● Faglighed – ikke aktivisme

Undersøg verden!

Mere meningsfuldhed

Undervisning med semantiske og funktionelle læremidler

Inquiry based science education

Kommunikér autentisk!

Fagbogen LÆSES

● Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger

● Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen

• Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om.

● Venskabsklassen arbejder videre med emnet• Og de giver feedback

● Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

Autentisk kommunikation

● Væsentligste begrundelse

• Kommunikationssituationen er autentisk

● At skrive til konkrete modtagere● De sociale relationer indgår som integreret del af

projektet● Der er klare faglige mål som kan nås i den

funktionelle sammenhæng

I forløbet indgår

● Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser

● Valg af genre og tiltaleform. ● Informationssøgning og fokusering og

problemformulering● Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse● Skrivning og gensidig responsgivning● Arbejde med digitale værktøjer i autentiske

sammenhænge

Undersøg verden!Også den usynlige...

De store og de små tingSe alt med simulationer

http://phet.colorado.edu/

Og kroppen

Konstruktivistisk læringsteori

● Elever skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen

• Hypotesedannelse• Interaktion med verden

● Læremidlerne giver respons, ikke færdige svar● Læreren udfordrer eleverne hypoteser, viser

vejen til en mere udfoldet og korrekt forståelse● Og læreren dyrker kritisk indstilling sammen

med eleverne

Faglighed

● Faglighed

• kan ikke gøres op i små spiselige piller

● Faglighed er

• at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden

● Faglighed er

• at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer

● Faglighed er

• at kunne genkende noget nyt som noget kendt

● Faglighed er

• at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

Så skal der leges og læres

http://www.abpischools.org.uk/activescience/module5/game.html

Behavioristisk læringsteori

● Operant betingning

• Stimuli

• Respons

• Forstærkning

• Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes

• Der begyndes med simple handlinger, der derefter bygges sammen til mere sammensat adfærd.

● Skinner (1954):

• ”Til trods for de store fylogenetiske forskelle udviser disse forskellige organismer [dyr og mennesker] forbløffende ensartede egenskaber i deres læreproces”

• Skolen svigter ved ikke at give forstærkning hurtigt nok – fx tager det for lang tid før læreren retter elevernes opgaver.

• Vi må udvikle undervisningsmaskiner!

Undervisningsmaskiner

Godt til undervisningsdifferentiering

● Individuelle læringsforløb● Hver elev sin sværhedsgrad● Forskellige mængder af opgaver og forskellige

faglige input● Men...

– Enten skal eleverne følges ad● Og derfor arbejde for meget eller for lidt med de enkelte

faglige aspekter

– Ellers skal eleverne arbejde i deres eget tempi● Og vil derfor bevæge sig væk fra hinanden

Moderne læringsforskning

● Den bedste måde at lære noget nyt på er

• At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge.

• Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det.● Vi er utroligt dårlige til at huske arbitrære elementer

● Vi er utroligt gode til at (ville) se sammenhænge og genkende nyt som kendt.

• Skolen skal bidrage til at det er de rette sammenhænge vi ser

• Skolen skal få os til at opdage detaljer som vi ikke havde opdaget (og som gør en forskel).

Summe

● Hvilke læringsspil kender I (udgivet af læremiddelforlag)

● Diskuter læringsspil og deres rolle i undervisningen

Simulerér praksisfællesskaber!

At være noget

JournalistFilmskaber

ForfatterRådgivende ingeniør

KommunikationsrådgiverTV-producer

LærerVirksomhedsejer

PolitikerØkonomichef

ForlagsredaktørIt-supporterTuristchef

...

Turistchef

● Vi får flere og flere unge turister til byen● Hjælp os med at lave et spændende turistsite

– Steder at se

– Gode ture

– Områdets historie og natur

● Producer– Hjemmeside

– Video

– Brochurer osv.

Skab ideer – med mindmap

Præsenter med video

Præsenter med collage

Forklar det hele

Skab et website

Lav en forfatterskole

● Få inspiration

– Diskuter problemstillinger, filosofiske spørgsmål

– Find på personer, handlinger, begivenheder

– Vælg en genre (fx socialrealisme, eventyr, dyrefabel, teenagenovelle, fantasy etc.)

● Lav kursus

● Skriv

– Lav skriveøvelser

– Skriv del-tekster

– Giv respons

● Udgiv

– Layout

– Korrektur

– Teknik

● Tryk a5 på begge sider (som brochure). Bind ind.

● Book on demand

● Lav markedsføring

– Interviews, forfatterarrangementer med forældre og yngre elever

Summe

● Er denne slags undervisning god?● Hvilke udfordringer er der for lærere og elever?

Udfordringsdifferentiering

● Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne

● Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse

● Strukturerer løsningsprocesser

● Organiserer samarbejde omkring løsning

● Organiserer og strukturerer delopgaver

● Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne, når disse kan kvalificere deres arbejde med udfordringen.

● Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne

● Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter

– Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer (stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.)

Udfordringer for læreren

● Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver – det stiller krav til

● Strukturering af arbejdsstier● Organisering af samarbejdsgrupper● Introduktion af faglige perspektiver, metoder og

tilgange

Der er faglige potentialer... Men bliver de aktualiseret?

● Udfordringen for læreren: – At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når

der er behov for det.

– At kunne gennemskue hvad der er faglighed i

– At kende alle de faglige aspekter

Storyline

● Future City er i problemer• Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv.

• Arbejdsløshed, dårlige skoler etc.● Eleverne er rådgivende ingeniører.● Mål: At præsentere den bedste plan

for Future City.

En ingeniørarbejdsplads...

Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniørEleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø,

Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

Innovation

Eleverne arbejder i tværgrupper

InnovationEleverne arbejder i tværgrupper

ForhandlingKlassen forhandler ét løsningsforslag på

plads

Organiserer samarbejde– og understøtter lærerens overblik

Faglighed: Interaktive assistenter

● Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave

● Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen

● Computeren strukturerer – eleven tænker

● Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice”

Forsøgsopstillinger og artikler

Assistentrapport

Læremidler til praksisstilladsering

Et fagdidaktisk udviklingsprojekt

● Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt

– Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer

● Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser

– Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

Lærernes kompetencer

● Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig.

● Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål:

– Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? ● Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer?

– Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces?● Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære?

– Hvordan kan de støttes i dette?● Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af?● Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

● Når lærerne samarbejder

– Dele erfaringer med god undervisning og give gensidig støtte.

– Der skal være overensstemmelse mellem incitamenter og tid til samarbejde

● En kultur der understøtter innovative praksisser

● Ledelsen skal sikre at rammerne for udvikling er til stede,

– fremhæve når den finder sted, støtte og bruge frontløber-lærere som inspiration, og stille muligheder til rådighed for at lærere kan deltage i samarbejde om udvikling af innovativ undervisning.

Hvad skaber innovativ undervisning?

Hvad skaber innovativ undervisningVigtigst af alt:

● Deltagelse i praksisorienteret og fortløbende professionsudvikling.

– Jo mere praksisorienteret, des bedre.

– konkret afprøvning af undervisningsforløb,

– forskning i egen praksis,

– konkret planlægning af it-integreret undervisning og

– diskussion og analyse af elev-arbejde

Barrierer og potentialer

● Fire forudsætninger for at opfylde kravene i ”Fælles Mål”

– 1. Et opdateret fagsyn

– 2. En fagdidaktisk kompetence

– 3. En undervisningspraktisk kompetence

– 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer

Konklusioner

● Kurser

– … har ringe effekt● Kollegial faglig videndeling

– er den primære strategi, som lærere anvender, når de skal tilegne sig ny viden om, hvordan de integrerer it i deres fag

● Fagudvalgene (fagteams) ville være det oplagte omdrejningspunkt for lærernes videndeling

– De fagudvalg, som i dag findes på skolerne (i Slagelse), ikke er prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave.

Uddrag af Anbefalinger

● Kollegial og forpligtigende faglig videndeling

– styrke en kollegial forpligtigende og fælles faglig videndeling blandt skolens lærere

● Læremiddelcenter i skolen - et fysisk og virtuelt fagmiljø som dækker alle skolens fag,

– hvor de vejledere, som varetager vejledningsopgaverne i læremiddelcenteret, er et netværk af faglige vejledere eller andre lærere med samme faglige kompetencer.

● Revurder it-vejledernes funktion

– evt. opdele funktionen i mere it-tekniske opgaver og den it-faglige vejledning.

Summe

● Hvad kan I gøre i jeres læringscenter for at fremme mere praksissimuleret undervisning?

Erfaringer fra KOMPIS

● KOMPIS: KOMpetenceMål i PraksIS.

● Hvordan skabes undervisning med fokus på kompetencer

● Samarbejde mellem DPU, UCSj, Slagelse Kommune og skoler i Slagelse.

● 3½-årigt projekt

● Målet var gennem lærerkompetenceudvikling – at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne

oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende

– at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og

– at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

En model for faglige udviklingsprojekter:Fagdidaktisk supervision

● Månedlige møder i faggrupper

– Årelang,

– lavintensiv,

– praksisforankret ● videndeling

● med et fælles teoretisk omdrejningspunkt og

● en supervisor/konsulent på professionshøjskoleniveau.

Indhold af et faggruppemøde i dansk

● Runde med fagdidaktisk supervision

– deltagerne udvikler praksis og viden om praksis i et praksisfællesskab

● En deltager kan holde et længere oplæg om et udført undervisningsforløb

● Et læringsobjekt underkastes fælles analyse

– Videooptagelser, af de deltagende læreres undervisning, læremidler, bekendtgørelsesstof, en kompetenceorienteret undervisningsmetode, teknologier

● Danskdidaktisk videndeling

– hvor deltagerne udveksler ideer eller inspiration til undervisningsforløb og stofvalg

Efter Jens Madsen i Kompetencemål i praksis, http://ucsj.dk/forskning/udgivelser-og-publikationer/

Innovation af undervisning

● Innovation af undervisning gennem

– Runde med fortælling om kompetenceorienteret undervisning siden sidst

– Diskussion af hvordan det er kompetenceorienteret• Erfaringer, tvivl, ideer osv.

– Ideudvikling: Hvilke forløb kan vi forestille os?• Fx: Bruge mobiltelefonen til et forløb om nytårstaler

Nytårstaler med mobilen

● 1. fase (1-2 lektioner)

• Eleverne får til opgave at udarbejde (IKKE nødvendigvis skrive) en nytårstale og optage den på mobiltelefonen/webcam. Eleverne arbejder i grupper af to eller tre. De kan enten optage en nytårstale pr. elev – eller de kan lave en fælles med kun en taler.

● 2. fase (2-4 lektioner)

• Eleverne ser en eller flere nytårstaler (enten ser de både Dronningen og Statsministerens taler – eller en gruppe ser den ene type og en gruppe ser den anden type).

• Deres opgave er at beskrive hvad der kendetegner disse taler – indhold, form, situation.

Fase 3-5

● 3. fase (2-4 lektioner)

• Læreren leder en fælles samtale om genretræk ved nytårstalerne.

• Læreren har selv foretaget en lignende analyse og har udvalgt nogle centrale faglige termer, som hun under den fælles samtale introducerer ved at bruge og evt. forklare dem.

● 4. fase (2-4 lektioner)

• Eleverne producerer deres egne nytårstaler igen – denne gang med anvendelse af de begreber og tilgange de har lært.

● 5. fase (1-2 lektioner)

• Eleverne fremviser og diskuterer hinandens produktioner.

Afprøvning og genafprøvning

● Mobilforløbet gennemføres og viderefortælles til næste møde

● En dpu-studerende foreslår at lave et forløb med kortfilm.

Filmprojekt

Mere film: Hosekræmmeren

Mere film...

● Filmforløb om Intet● Reklameforløb med produktion af reklamefilm

Dagens Update

● Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet

– Samtale om: Hvorfor disse nyheder? Hvad ligger bag? Hvordan er nyheden vinklet? Hvordan kunne den også være vinklet?

● Indimellem: – Eleverne vælger en nyhed og skriver

en ny speak til en anden vinkel på nyheden.

– Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres.

– Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

Dagens Update

● Faglighed– Kommunikationssituation, interesser i

kommunikation osv.

– Vinkling, nyhedstrekant

– Egenproduktion af tekst

Udviklingsgrupper

● Udvikling går langsomt!● Udvikling kræver komplekse

praksisforandringer

Lærerne må selv skabe deres forandringer

Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.netjebu@dpu.dk

Spørgsmål og kommentarer?