CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG?aktivsundhed.dk/pdf/okt2015_symposium/4_cancer.pdfTRÆNING OG...

Post on 15-Feb-2020

6 views 0 download

transcript

CANCER OG TRÆNING – HVOR STÅR VI I DAG?

Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

CANCER OG TRÆNING – HVOR STÅR VI I DAG?

”In this new century, exercise physiology could soon prove to be very useful for oncologists”

Nurs Res 1989; 38:348 – 51 .

CANCER OG TRÆNING – HVOR STÅR VI I DAG?

CANCER OG TRÆNING – HVOR STÅR VI I DAG?

CANCER OG TRÆNING – HVOR STÅR VI I DAG?

Med. Sci. Sports Exerc. 2010; 42: 1409-1426.

ET PARADIGMESKIFTE: Fra ”avoid activity” til ”avoid inactivity”

”There seems to be

consistent evidence that

exercise is safe during and

after cancer treatment.

Exercise training–induced

improvements can be

expected concerning aerobic

fitness, muscular strength,

QOL, and fatigue.”

”Fysisk træning som led i en rehabiliterende eller palliativ indsats tilrettelægges ud fra faglig vurdering og i henhold til patientens situation (diagnose, prognose og behandlingsregime). Træningen bør iværksættes allerede ved påbegyndelse af initial behandling og bør ligeledes tilbydes til patienter med fremskreden kræftsygdom”

ET PARADIGMESKIFTE: Fra ”avoid activity” til ”avoid inactivity”

HVEM SKAL BRUGE TRÆNING TIL HVAD?

Kræftbehandling/medicin?

‘Integrative Oncology’?

Komplementær alternativ medicin (CAM)?

Sygepleje?

Fysioterapi?

Idrætsfysiologi?

Folkesundhedsvidenskab?

?

Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75%

Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME

Std beh

Std beh + Træning

Follow-up Baseline

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75%#

Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

Diagnose

12 uger neo-adjuverende kemoterapi

12 uger adjuverende kemoterapi

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Khuri et al 2005, Ann Surgery

Klinisk problemstilling: Patienter med ECV cancere har dårlig prognose Eneste helbredsmulighed er operation Høj forekomst af post-operative komplikationer Post-operative komplikationer prædikterer både ‘short-term’ og ‘long-term‘ overlevelse Stort klinisk fokus på at mindske komplikationer (fx ”Fast-track kirurgi”)

Patient forløb for patienter med operabel ECV cancer

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

Median overall survival: 569 vs 1013 days, p = 0.04

Risk of Dose-limiting Toxicity

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

Chen et al. 2011, J Cardiothorac Surg

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

Cho et al 2014, Ann Surg Oncol

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

12

wks

neo

-ad

j Ctx

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

Deltagere: 40 patienter med operabel ECV cancer, stadie I-III, inkluderes ved diagnose Allokering: I) Observations gruppe (n=20); II) Træninggruppe (n=20); CFAS-baseret

2-3 sessioner per uge, styrke og fitness træning

Effektmål • Adherence • Compliance • Kropsammensætning • Muskelstyrke (1RM/Handgrip) • Fysisk funktion • Fitness • QoL

• CTx Tolerance (dosis reduktion) • Post-operative complicationer • Mortality

Pilot Studie

• Tumor effekter (tumor, muskel, fedt biopsier)

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75%#

Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Diagnose

Evt 6 mdr adjuverende kemoterapi

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Klinisk problemstilling: Patienter med operabel kræft colorectal cancer har god prognose Høj risiko patienter modtager adjuverende kemoterapi for at mindske tilbagefaldsrisiko Høj forekomst af især metabolisk dysfunktion ved diagnose, og kan forværres af kemoterapi Højere forekomst af hjertekar- og metaboliske sygdomme end alders-matchede raske Minimering af metabolisk dysfunktion har høj klinisk prioritet for reduceret ko-morbiditets og tilbagefalds-risiko

Patient forløb for patienter med operabel coloretal cancer

Rugbjerg et al. 2014, J Natl Cancer Inst

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Konklusion: Højt fysisk aktivitetsniveau efter diagnose reducerer dødelighed med ca. 30% vs inaktive UAFHÆNGIGT af prædiagnostisk niveau

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Fordele: Individualiseret program Udføres u-superviseret Monitoreres objektivt Ikke-hospital baseret Udendørs aktivitet (d vitamin?) Effektiv sundhedsfremme (i T2D) ‘Skalerbart‘ (nationalt)

Udfordringer: Technologi-baseret (ældre gruppe) Årstids-effekter CPR registrering Tarm-gener

“InterWalk-applikationen” Smart phone baseret intervention

3 min hurtig gang 3 min hurtig gang

3 min langsom gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Kirurgiske og onkologiske afdelinger 40 patienter

CONTROL InterWalk

12 ugers follow-up

24 ugers follow-up

Baseline test og randomisering

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

InterWalk InterWalk

Deltagere: 40 patienter færdigbehandlet for colorectal cancer Allokering: I) Venteliste kontrol, 12 ugers kontrol

+ 12 ugers InterWalk II) InterWalk, 12+12 uger Primære effektmål: • Adherence • Compliance • Fitness • Kropssammensætning • Insulinfølsomhed • Livskvalitet

Hospitalsbaseret RCT

Deltagere: Patienter henvist til kommunal rehabilitering Allokering: I) Standard rehab ; 4 mdr

Sundhedscenter-baseret træning II) ‘Treat-to-target ’; Sundhedscenter-

baseret træning, + InterWalk III) Ren InterWalk Primære effektmål: • Fysisk aktivitetsniveau • Co-morbiditets index • Andel tilbagevendt til arbejde • Sundhedøkonomiske analsyer af

center-basere vs hjemmebaseret rehab)

Kommunal-baseret RCT

Center for Kræft og Sundhed/Samarbejdskommuner ~150 patienter

Standard Rehab: Sundhedscenter-baseret træning

(4 mdr)

Treat-to-target: Sundhedscenter-baseret træning

efterfulgt af InterWalk

InterWalk: Hjemmebaseret

intervalgang

6 mdr follow-up

12 mdr follow-up

Baseline test og randomisering

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

Diagnose

neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling

Operation

Genoptræning/rehabilitering og kontrol

Afslutning

Udredning

Livsforlængende og/eller palliativ behandling

2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Træning og Tumor biologi

Projekt 3: PREoperative Study of Exercise Training - ECV Cancer (PRE-SET)

Projekt 1: I-Walk-CRC Intervalgang og metabolisk sundhed

Projekt A: Træning og Tumor biologi

Projekt B: Barrierer for fysisk aktivitet i

GI cancer

Projekt 2: InterWalk som kommunal rehabilitering

Projekt 4: Perioperative Exercise in Pancreas Cancer

”Bench” ”Bedside” ”Practice”

CFAS TRANSLATIONEL RESEARCH MODEL

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Blair et al. 2004, Am J Clin Nutr.

BCa (Holmes, 2005)

PCa (Kenfield, 2011)

CRC (Arem, 2015)

“Our results suggest a possible hormonal mechanism for improved survival…Physical activity might also improve survival through acute and chronic improvements in insulin resistance and reduction in hyperinsulinemia.” Holmes et al 2005, JAMA

“Physical activity lowers inflammatory factors…increases adiponectin levels…affects the innate immune system…affect tumor angiogenesis.” Kenfield et al 2011, J Clin Oncol

“Biologic mechanisms explaining the association...higher insulin concentrations …and insulin-like growth factor-1…higher CRC mortality among individuals with metabolic abnormalities, hyperinsulinemia and increasing anti-inflammatory cytokines. Arem et al 2015, J Clin Oncol

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

McTiernan 2008, Nat Rev Cancer

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Kronisk Træningsrespons?

Dethlefsen, unpublished data

Kronisk Træningsrespons?

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Akut Træningsrespons?

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Rest 1h 2h

Dethlefsen, unpublished data

Akut vs Kronisk Træningsrespons

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Timer Dage Uge Måneder

Akutte ændringer i blodmarkører • Immun celler (NK-, T-, B-celler)? • Anti-inflammatoriske myokines? • Endotel growth factors (VEGF)? • Adrenalin/nor-adrenalin?

Kroniske ændringer i blodmarkører • Kønshormoner (androgener/østrogener)? • Inflammatoriske cytokiner / adipokiner? • Insuling/IGFs? • Basal substrat concentrationer (glukose, lipider)? Baseline

År

Akut vs Kronisk Træningsrespons

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Demark-Wahnefried et al 2015, CA Cancer J Clin

Akut vs Kronisk Træningsrespons

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

Akut vs Kronisk Træningsrespons

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI

OPSUMMERING Fysisk træning er sikkert, gennemførbart og har positiv effekt på fysiologiske og psykosociale outcomes, samt risikofaktorer for følge-sygdomme. PARADIGMESKIFTE: fra ”avoid activity” til ”avoid inactivity” Fysisk træning anbefales for de fleste kræftpatienter både under og efter behandling. MEN DER ER BEHOV FOR: • Kliniske studier i andre diagnosegrupper end brystkræft og prostatakræft • Kliniske studier med power (og follow up-tid) til at evaluere ‘hårde’ kliniske effektmål • ‘Forløbs-baserede kliniske studier’ – integreret i behandlingsforløb • Kliniske studier, der inkluderer patienter med følge-sygdomme • Translationelle studier, der kan kortlægge bagvedliggende mekanismer NYT PARADIGMESKIFTE PÅ VEJ? Skal fysisk træning integreres som standard anti-neoplastisk behandling - kan direkte anti-tumor effekter dokumenteres i patienter?

STOR TAK TIL CFAS cancer gruppen Pernille Højman Katrine Pedersen Christine Dethlefsen Mette Elkjær Sarah Thorsen Cecilie Olsen Mette-Marie Åblom Anna Banck Øvrige CFAS samarbejder Bente Klarlund Pedersen Henning Langberg Kristian Karstoft Mathias Ried-Larsen Morten Zacho Louise Seier Rasmus Nielsen

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED

Kliniske samarbejdspartnere Gastro-enheden, RH Onkologisk klinik, RH Mave-Tarm kirurgisk afdeling Hvidovre Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Center for Kræft og Sundhed København Bevillingsgivere TRYGFONDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE REGION HOVEDSTADEN